Spm. nr. S 188 (omtrykt)

21) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Henning Hyllested (EL) :

Fastholder ministeren, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ansvar ikke omfatter tiltag, der kan kompensere for negative klimaaftryk, der sker som følge af CO 2 -udledningen fra transportområdet, som ministeren er refereret for i Information den 26. august i år?

Spm. nr. S 188 (omtrykt)

21) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Henning Hyllested (EL) :

Fastholder ministeren, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ansvar ikke omfatter tiltag, der kan kompensere for negative klimaaftryk, der sker som følge af CO 2 -udledningen fra transportområdet, som ministeren er refereret for i Information den 26. august i år?

Hr. Henning Hyllested vil nu læse sit spørgsmål op. Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Fastholder ministeren, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ansvar ikke omfatter tiltag, der kan kompensere for negative klimaaftryk, der sker som følge af CO 2 -udledningen fra transportområdet, som ministeren er refereret for i Information den 26. august i år?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren gav EU-landene den 13. oktober hinanden et grønt håndslag på den mest ambitiøse klimakurs i verden. For nærmere at forklare, hvad det kommer til at betyde for transportsektoren, vil jeg gerne fremhæve tre forhold, som har tæt tilknytning til, at vi i Danmark fører en omkostningseffektiv klimapolitik.

For det første sender vi ikke bare kravet om en reduktion på 39 pct. direkte videre til landbruget og transport- og boligområdet. For det andet anser vi det for positivt, at aftalen indeholder en række fleksibilitetsmekanismer, der kan bidrage til, at vi får mest muligt klima for pengene. For det tredje vil Danmark som udgangspunkt være positivt stemt over for de fælleseuropæiske instrumenter til CO 2 -reduktioner i transportsektoren, som Kommissionen har fremlagt i sin vejpakke.

Omstillingen af transportsektoren er en stor opgave. Vi har i Danmark ikke en bilindustri og har derfor begrænsede muligheder for at drive udviklingen. Derfor har vi brug for ambitiøse fælleseuropæiske CO 2 -standarder for biler, der kan fremme udviklingen af nye teknologier på en omkostningseffektiv måde.

Regeringen er med energi-, forsynings- og klimaministeren for bordenden i gang med at udarbejde en strategi for opfyldelsen af Danmarks klimamål frem mod 2030. Der vil være en række muligheder for, at vi kan leve op til forpligtelserne. Regeringen vil i sin strategi tegne mulighederne op.

Afslutningsvis vil jeg gerne summere op: Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde, og Danmark er parat til at påtage sig et ambitiøst 2030-mål for sektorerne uden for kvotesystemet. Regeringen er ved at udarbejde en omkostningseffektiv strategi for, hvordan vi lever op til vores mål for reduktion af drivhusgasser uden for kvotesystemet. Ved den konkrete udmøntning af klimaindsatsen påtager jeg mig som transport-, bygnings- og boligminister naturligvis ansvaret for de klimatiltag, som regeringen og Folketinget beslutter på mit område. Tak.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo også der, kan man sige, tvivlen er opstået. Jeg er selvfølgelig glad for, at der er et ambitiøst klimamål, og at man forsøger at leve op til aftalerne på klimaområdet. Men jeg og også andre er kommet i tvivl om, hvor man egentlig skal rette både sine spørgsmål og sin opmærksomhed hen – om det er til transportministeren og Transportministeriet, eller om det er et andet sted hen. Og det er jo på grund af de forholdsvis markante udtalelser om, at rene transportpolitikker, tror jeg formuleringen var, ikke for så vidt indeholder, skal vi kalde det hensyntagen til eventuelle klimamål og klimabelastninger.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig med mig i, at transportsektoren udgør en væsentlig del af klimabelastningen i de ikkekvotebelagte sektorer. Transportsektoren står for en tredjedel af den samlede CO 2 -udledning i Danmark, så hvis man skal reducere CO 2 -udledningen og klimabelastningen – og det siger ministeren jo at man skal – så skal der vel også ske noget inden for transportsektoren? Man kan vel ikke forestille sig, at det bliver overladt til en anden del af ministerens ressort, nemlig bygninger og boliger, eller til landbruget? Så kunne jeg da forestille mig, at man fik nogle gevaldige stridigheder mellem ministrene indbyrdes. Så transportsektoren skal vel bidrage? Men det kan man jo komme i tvivl om, for man kan sige, at den politik, der nu er lagt frem i forbindelse med finanslovsforslaget, i forbindelse med erhvervsudspillet og i forbindelse med skatteudspillet, trækker i den stik modsatte retning. Det giver jo mere CO 2 -udledning. Så jeg er i hvert fald ikke helt klar over, hvordan sammenhængen og opdelingen i regeringen er.

Ministeren.

Altså, i den artikel i Information, som hr. Henning Hyllested henviser til i spørgsmålet, tror jeg at jeg blev spurgt om følgende: Når man nu ser på de tiltag, regeringen gør på transportområdet, hvad så med CO 2 -belastningen? F.eks. når vi nu vil udvide nogle motorveje, eller når vi vil tillade, at man kører 90 km/t. på udvalgte landeveje i stedet for 80 km/t. , hvad så med den ekstra CO 2 -udledning, der kommer? Til det svarede jeg jo for det første, at det er en meget beskeden ekstra udledning af CO 2 , i forhold til hvor meget CO 2 vi i øvrigt udleder, og for det andet, at man ikke kan se på transportområdet isoleret, og at man heller ikke kan sige, at fordi der kommer mere CO 2 , hvis vi udvider vejene, så der er plads til mere trafik, så skal vi ikke udvide vejene, så der er plads til mere trafik, men så skal folk holde i kø. Så af hensyn til CO 2 -udledningen skal folk holde i kø.

I klima- og energipolitikken sidder energi-, forsynings- og klimaministeren for bordenden, og så uddelegerer han opgaver, herunder til Transportministeriet.

Spørgeren.

Men igen kan man vel ikke se to ting isoleret fra hinanden? Jeg tænker bare på, hvordan det egentlig foregår i regeringen. For sådan som jeg er orienteret, er det i virkeligheden noget nyt, at man i Transportministeriet ligesom ikke indtænker CO 2 -belastningen, når man fremlægger sine rene transportpolitikker. Hvordan foregår det så i regeringen? Er det sådan, at det i virkeligheden er klimaministeren, der sidder og bestemmer over transportpolitikken, hvis der i transportpolitikken er elementer af klimabelastning og CO 2 -udledning?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at man tidligere i Transportministeriet, når man har besluttet sig for, at nu skulle man udvide en vej, så har udregnet, hvad det eventuelt vil betyde for CO 2 -reduktionen, at folk ikke længere sidder i kø dér. Eller når man tidligere har besluttet, at nu kan folk godt køre 130 km/t. på motorvejen i stedet for 110 km/t., så tror jeg heller ikke, at man har indregnet, hvad det betyder for CO 2 -belastningen. Det er et nyt krav, som er kommet, og som jeg pludselig skal stå på mål for, selv om tidligere transportministre ikke har skullet stå på mål for det – heller ikke de transportministre, som Enhedslisten har holdt ved magten.

Spørgeren.

Det har dog været sådan, at hvis vi stillede spørgsmål om CO 2 -udledningen, om en stigende udledning eller en manglende besparelse osv. osv. i forbindelse med forskellige tiltag inden for transportpolitikken, så har vi jo typisk rettet spørgsmålet til Transportministeriet, og vi har da også fået svar fra Transportministeriet. Det er jo derfor, vi siger, at det da er noget nyt, hvis det ikke ligesom er den procedure, vi skal anvende i fremtiden.

Ministeren.

Det kan man også fortsat, og jeg ved også, at jeg i min ministertid har svaret på spørgsmål om CO 2 -udledning som følge af transporttiltag. Der har vi så skønnet bedst muligt, og jeg tror også, at vi nogle gange har bedt om hjælp i Energistyrelsen for at kunne svare på spørgsmålene. Men det kan man altså fortsat. Jeg siger bare, at det ikke har været sådan, at når en socialdemokratisk transportminister gerne har villet udvide en vej eller sætte hastigheden op eller lignende, så har transportministeren samtidig skullet redegøre for, hvordan den ekstra CO 2 -udledning i øvrigt skulle imødegås andre steder i transportsystemet.

Tak for det.

Vi bevarer holdopstillingen og går over til spørgsmål 22, hvor hr. Henning Hyllested også har et spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren.