Spm. nr. S 176

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Hvad vil ministeren gøre for de lønmodtagere, der har haft et hårdt fysisk arbejde og ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet, til de når pensionsalderen, og heller ikke kan få førtidspension?

Værsgo til en oplæsning.

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Hvad vil ministeren gøre for de lønmodtagere, der har haft et hårdt fysisk arbejde og ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet, til de når pensionsalderen, og heller ikke kan få førtidspension?

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg anerkender, at der findes borgere, som bliver så nedslidte, inden de når pensionsalderen, at de ikke kan fortsætte på fuld tid eller med fuld kraft på arbejdsmarkedet. Førtidspension er jo en ordning til de borgere, som har så ubetydelig arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv, at de simpelt hen ikke kan arbejde overhovedet. Så det er én mulighed. Vi har i dag heldigvis gode muligheder for de borgere, som kan arbejde, også selv om det ikke er på fuld kraft. Borgere, der har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, f.eks. på grund af fysisk nedslidning, har jo i dag muligheder for at få støtte til at udvikle deres arbejdsevne eller blive på arbejdsmarkedet med den restarbejdsevne, som de nu engang har. Her tænker jeg selvfølgelig på muligheden for fleksjob. Med reformen af førtidspension blev fleksjobordningen mere rummelig, så det i dag reelt er muligt at blive ansat i fleksjob nogle få timer om ugen. Det er jo i høj grad kommet ikke mindst de ældre på arbejdsmarkedet til gode.

Det er rigtig positivt og viser, at der f.eks. i gruppen af seniorer, der er nedslidte, er flere med nedsat arbejdsevne, som nu bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at forsvinde ud af arbejdsmarkedet og f.eks. gå på førtidspension. Der er også mulighed for at blive omskolet til andre typer opgaver, f.eks. i samme virksomhed eller i en anden branche. Den netop indgåede trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen- og efteruddannelse sikrer jo bl.a., at medarbejdere i nedslidningstruede brancher kan blive omskolet. Endelig har regeringen også som led i aftale om flere år på arbejdsmarkedet besluttet at nedsætte en tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv. Den skal bl.a. se på, hvordan seniorer i højere grad kan fastholdes på arbejdsmarkedet, og hvordan ledige seniorer kan komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Det har vi så også tidligere haft lejlighed til at diskutere i et samråd, og det er så en diskussion, vi vender tilbage til, tror jeg, når kommissoriet er udarbejdet for den her tænketank.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret, og tak for, at ministeren anerkender, at der altså er en problemstilling her. Men jeg synes ikke, at ministeren kom med nogen som helst svar på, hvad man vil gøre ved det her. Sagen er jo den – og det nævnte ministeren så heller ikke – at efterlønsordningen er ved at blive udfaset, og det er jo bl.a. derfor, at NNF f.eks. har sagt: Lad os nu kigge på det her, for vores medlemmer er simpelt hen i den situation, at de ikke er raske nok til at kunne køre det i tempo, der er på et slagteri.

Omvendt kan ministeren jo selv se på sine egne tal, at det er begrænset, hvor mange der er i stand til at få en førtidspension. Jeg vil tro, at mange af dem heller ikke vil være i stand til at blive berettiget til et fleksjob, som ministeren er inde på. Så man kan godt have mange ting, men her har vi altså nogle, for hvem der tidligere var en mulighed for at træde tidligere ud af arbejdsmarkedet end pensionsalderen, og det er jo det, der bliver efterspurgt her. Derfor synes jeg bare, at man mangler konkrete intiativer på, præcis hvad man kan gøre for dem her. Det er jo fint nok at nedsætte en tænketank, men ministeren siger jo heller ikke noget om, hvad indholdet skal være af den. Hvad er det, de skal kigge på? Er det, at man skal forbedre arbejdsmiljøet, er det, at der skal være særlige ordninger for dem, som er nedslidt, eller hvad har man tænkt sig, og hvad skal de økonomiske rammer osv. være for det? Det ved vi ingenting om, og det er derfor, man allerede på nuværende tidspunkt kan sige, at der er rigtig mange, der kommer og siger: De ordninger, der findes, kan vi faktisk ikke bruge for vores medlemmer. Det drejer sig både om jord- og betonarbejdere, det drejer sig om smede, og det drejer sig især også om slagteriarbejdere, som har et hårdt fysisk arbejde, der ikke kan fortsætte på den arbejdsplads, de gerne vil. Det er det, det drejer sig om. Tak.

Så er det ministeren.

Jeg tror godt, jeg ved, hvad det drejer sig om, og derfor blev jeg selvfølgelig også lidt ked af det, fordi det ikke lykkedes mig at tale direkte til hr. Bjarne Laustsens øre. Hr. Bjarne Laustsen siger, at der ikke var nogen konkrete initiativer i det, jeg sagde. Nu tillader jeg mig så at læse op igen – og jeg citerer: Der er også mulighed for at blive omskolet til en anden type opgaver i samme virksomhed eller i en helt anden branche, og den netop indgåede trepartsaftale, som vi jo forhandlede på plads med LO og DA og regeringen, er jo netop med til at styrke hele spørgsmålet om, hvordan medarbejdere i nedslidningstruede brancher kan blive omskolet. Så det er jo da et eksempel på en aftale, der er lavet nu, altså en omstillingsfond, som ikke mindst fagbevægelsen har kæmpet for, og som jeg varmt selv støtter, fordi der dér er nogle gode muligheder.

Værsgo til spørgeren.

Jo tak, men det, det handler om, er jo, at en række fagforbund – det ved jeg også at ministeren kan se – kommer og siger, at der med de eksisterende ordninger ikke er nogen mulighed for at træde ud, hvis man ikke opfylder de kriterier, der gælder, f.eks. med hensyn til at opnå ret til en førtidspension eller en seniorførtidspension, som kun ganske få har fået. Og det er jo derfor, de efterlyser nogle muligheder og siger: Kunne der ikke komme noget andet?

Det er jo fint nok, hvis folk kan blive omskolet til noget andet, men det er jo ikke en reel mulighed for mange af dem her, som har skavanker i hele bevægeapparatet, fordi de har haft et hårdt fysisk arbejde. Og mange af dem her er jo nogle, der kom rigtig tidligt ud på arbejdsmarkedet og har været der rigtig længe. Og samtidig sker der det, at pensionsalderen bare stiger også for den her gruppe. Og den efterlønsordning, der gav dem mulighed for at træde ud tidligere, eksisterer ikke mere. Så det er jo derfor, at den her gruppe er kommet i klemme. Hvad gør vi ved dem?

Tak. Værsgo til ministeren.

Altså, nu har jeg jo nævnt flere af de ting, man kan gøre, så dem vil jeg ikke opregne igen. Men det er jo også sådan, at hr. Bjarne Laustsens parti er med i førtidspensionsreformen, som faktisk blev lavet under den nuværende leders, fru Mette Frederiksens, tid i Beskæftigelsesministeriet. Vi kommer også til at evaluere førtidspensionsreformen nu her i løbet af efteråret, og der er Socialdemokratiet jo, synes jeg, helt i sin gode ret til at bringe temaet til diskussion. Det vil jeg da foreslå at man gør. Og jeg har så noteret, at det vil Socialdemokratiet gerne diskutere.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Det tror jeg da er en mulighed, som vi vil benytte os af. For det, det selvfølgelig drejer sig om, er at finde en erstatning for de ordninger, der ikke eksisterer i dag, netop fordi der ikke er nogen, der tror særlig meget på, at tempoet derude bliver mindre, selv om pensionsalderen stiger.

Det er jo også derfor, det er interessant at høre, hvad den tænketank egentlig skal komme frem til. Er det så præcist beskrevet, at man skal sørge for, der er et ordentligt arbejdsmiljø, så folk kan blive derude, indtil de når pensionsalderen? Eller skal man sørge for, at folk, der har f.eks. nedslidningsproblemer, måske kan få en mulighed for at træde ud, før de når pensionsalderen? Det er jo de to ting, det primært drejer sig om.

Værsgo til ministeren.

Altså, vi vender jo tilbage til hele spørgsmålet om, hvordan kommissoriet bliver for regeringens seniortænketank, som vi har aftalt med Dansk Folkeparti. Og der er det stadig væk min forventning, at vi kan offentliggøre kommissoriet her før jul.

Derudover har vi jo også i den forligskreds, vi har på arbejdsmiljøområdet, nu nedsat et ekspertudvalg, der netop også skal tænke på, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmiljø. Og det er jo bestemt et område, som også vil komme vores ældre medborgere, der er på arbejdsmarkedet, til gavn.

Der er ikke mere, spørgsmålet er sluttet.

Den næste spørger er også hr. Bjarne Laustsen, og det er også til beskæftigelsesministeren.