Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 7. december 2017

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var til 1. behandling den 24. november 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 30. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2016-17) EFK alm. del - bilag 300. Den 16. november 2017 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det utilfredsstillende, at der er så stor usikkerhed om, hvilke omkostninger den aktuelle regulering vil medføre. Det er uholdbart, at regeringen ikke er i stand til at kvalificere nærmere, hvad lovgivningen medfører, inden den vedtages. Det oplyses, at omkostningerne forventes at være mellem 42,2 og 183,8 mio. kr., hvilket i sig selv et bredt spænd, men når ministeren tillige afviser, at reguleringen efterfølgende vil blive indrettet, så udgifterne holdes under det estimerede niveau, kan der være brug for at genbekræfte aftalen, når de endelige forslag til datakrav og de deraf følgende udgifter er fastlagt.

S, EL, ALT, RV og SF ønsker på den baggrund, at Energitilsynet skal udforme en redegørelse og oversende den til Folketinget, hvori Energitilsynet beskriver, hvordan dets forslag til datakrav til opfyldelse af de forskellige formål i de politiske aftaler opnås, og herunder vurderer, hvilke omkostninger det vil resultere i. Dette skal ske, inden kravene til data (herunder ensretning af omkostningsopgørelser og værdisættelse af aktiver) for de forskellige selskabstyper og de forskellige reguleringsmodeller, der er aftalt i stemmeaftalerne, udmøntes i bekendtgørelsen. Hjemmel til at indhente data skal følge kriterier om proportionalitet. Det vil sige, at datakravene skal udformes med de mindst indgribende foranstaltninger for at kunne leve op til de politiske aftalers flerdelte formål. Det er oplyst, at implementeringen af de nye regler (omlægning af regnskabsår, ændring af omkostningsindberetninger efter en standardkontoplan og opgørelse af aktiver i henhold til et pris- og levetidskatalog) vil føre til en samlet omkostning på 1,1-4,4 mio. kr. for otte navngivne kommercielle virksomheder og yderligere samlet 41,1-179,4 mio. kr. for 262 ikkekommercielle virksomheder. Det er det niveau, som både Folketinget og de berørte virksomheder må lægge til grund, indtil andet oplyses.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker herudover, at EL og ALT ikke kan støtte lovforslaget.

Formålet med lovforslaget er at give Energitilsynet en hjemmel til at tilvejebringe et datagrundlag, der kan anvendes til at udvikle en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, hvor ministeren som eneste mål har, at der skal reduceres med 2,3 mia. kr. i fjernvarmeudgifterne.

Kunne man forvente et lovforslag, som har andre bundlinjer end den rent økonomiske? Ja, energi-, forsynings- og klimaministeren har under COP23 i Bonn underskrevet en aftale om, at kul skal udfases af energiforsyningen senest i 2030. EL og ALT finder det vigtigt, at kul udfases hurtigst muligt. Ørsted har meddelt, at det sker på to kraftværker senest i 2023. Så har vi to kommunalt ejede værker, Fynsværket og Nordjyllandsværket, der mangler en plan for udfasning af kul. Det bliver interessant at se, hvordan det skal ske: Hvordan gøres det bedst, hvordan kommer vi bedst frem til at reducere CO2-udledningen hurtigst muligt, så vi kommer frem til at have en CO2-neutral fjernvarme? Det er også rimeligt at se på, hvordan det gøres billigst muligt. Der er sikkert mange måder at erstatte kullene med andre energikilder på. Lovforslaget har desværre udelukkende fokus på, at man vil have et eller andet økonomistyringssystem, som tager udgangspunkt i McKinseyrapportens løse antagelser, og hvor man kan komme frem til at lave en benchmarking, hvor man så vil reducere udgifterne med 2,3 mia. kr.

Enhedslisten og Alternativet støtter en effektiv fjernvarmeforsyning med høj forsyningssikkerhed, hvor bæredygtighed og CO2-reduktioner er i fokus, samtidig med at omstillingen til mere anvendelse af geotermisk energi, store varmepumper, solfangeranlæg og bedre udnyttelse af el fra den vedvarende energi fremmes på den billigste måde for forbrugerne.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mikkel Dencker (DF) fmd. Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Marianne Bredal (V) Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Per Husted (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Claus Larsen-Jensen (S) Karin Gaardsted (S) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.