Fremsat den 5. oktober 2017 af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann)

Forslag

til

Lov om ændring af fiskeriloven

(Oplysning om ejerkredsen af den sidste tredjedel i erhvervsfiskerselskaber)

§ 1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om afgivelse af oplysninger om den sidste tredjedel af ejerkredsen i aktie- og anpartsselskaber registreret efter stk. 1, hvor den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 5«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 16, stk. 3, i medfør af lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Fiskerisektoren skaber vækst og arbejdspladser i Danmark og udgør et væsentligt bidrag til eksporten og til, at der fortsat er liv i kystsamfundene. De seneste år er der sket en koncentration af fiskeriaktiviteterne i de større havne, mens en større og større andel af bl.a. kvoter er fordelt på større og større fiskeaktører. Ved at sikre fuld gennemsigtighed af ejerkredsen af den sidste tredjedel i erhvervsfiskerselskaber og evt. bagvedliggende selskaber tilvejebringes grundlaget for, at der kan opnås en bedre kvotefordeling, der hindrer overskridelse af gældende kvotelofter.

"Fiskeripakken", jf. "Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri", som blev afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg B, MOF Alm. Del, Bilag 158, er den overordnede baggrund for lovforslaget. Beretningen har affødt en række ændringer i bekendtgørelsesgrundlaget, men gennemførelsen nødvendiggør også en ændring af fiskeriloven for at bidrage til en begrænsning af, at fiskekvoterne koncentreres på få hænder i fiskeriet. Beretningen er tiltrådt af regeringen.

I henhold til Beretningens pkt. 17, som er baggrunden for dette lovforslag, skal der indføres en regel om, at der i erhvervsfiskerselskaber fastsættes krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af selskaber.

Øvrige dele af "Fiskeripakken", som blev besluttet og uddybet et senere tidspunkt, og som også kræver lovændring, vil blive fremsat efterfølgende i indeværende folketingssamling. Formålet med nærværende lovforslag er at bidrage til sikringen af, at fiskekvoter ikke koncentreres på få hænder. Der foreslås derfor, at ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om større gennemsigtighed om ejerforholdene på erhvervsfiskeriområdet.

Forslaget indebærer, at der gives hjemmel til at fastsætte regler om, at erhvervsfiskerselskaber skal give oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af et selskab, hvis denne sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Oplysningspligten vil også omfatte evt. bagvedliggende selskaber og efterfølgende ændringer i ejerkredsen. Lovforslaget vil således bidrage til fuld gennemsigtighed af erhvervsfiskerselskaber.

Hensigten er at sikre, at fiskere, der har nået koncentrationsloftet, ikke kan få indirekte ejerskab til flere kvoter. Dette understøttes ved fuld registrering af personers ejerforhold i erhvervsfiskerselskaber via f.eks. bagvedliggende selskaber. Personer eller selskaber, der er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, er allerede fuldt registrerede i Fiskeristyrelsens sagsbehandlersystemer gennem det allerede gældende krav om indsendelse af oplysninger om ejerskab for denne gruppe. Med den foreslåede bemyndigelse i dette lovforslag vil der således kunne stilles krav, hvormed der sikres fuldstændig registrering og dermed fuld gennemsigtighed af personkredsen og ejerforholdene bag erhvervsfiskerselskaber, som kan have adgang til kvoterne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Aktie- og anpartsselskaber registreres i Erhvervsstyrelsens Centrale VirksomhedsRegiser (CVR) i henhold til §40 lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer. Disse kan i henhold til fiskerilovens § 16 blive registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og betegnes "erhvervsfiskerselskaber".

Reglerne for erhvervsfiskerselskaber er fastsat i fiskerilovens § 16. Bestemmelsen indeholder bl.a. krav vedrørende ejerskab, vedtægter, ejerbog og stemmeandel.

Efter fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan aktie- og anpartsselskaber registreres som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af selskabskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

En erhvervsfisker med A-status er en fysisk person, der dokumenterbart har fiskeri som sit hovederhverv. En erhvervsfisker med A-status er berettiget til at eje et fiskefartøj med fiskerilicens og fiskekvoteandele.

Efter fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 2, kan et aktie- eller anpartsselskab også registreres som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, hvis mindst 2/3 af selskabskapitalen i et aktie- og anpartsselskab er ejet af et eller flere erhvervsfiskerselskaber, hvor hele selskabskapitalen er ejet af personer, der er registreret som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1. Efter § 16, stk. 1, nr. 2, stilles der med andre ord krav til den erhvervsfiskeriejede andel af selskabet i de tilfælde, hvor selskabet ejes af et andet selskab. I disse situationer skal aktie- eller anpartskapitalen i det andet selskab (moderselskabet), fuldt ud ejes af personer, som er registreret som erhvervsfiskere. "Moderselskaber" godkendes og registreres på lige fod med de i § 16, stk. 1, nr. 1, nævnte driftsselskaber.

I fiskerilovens § 16, stk. 2, er der fastsat en række nærmere krav til indholdet af vedtægterne i erhvervsfiskerselskaberne angående aktier eller anparter i de pågældende selskaber. Det fremgår således, at mindst 2/3 af aktierne og anparterne kun kan udstedes og overdrages til personer og selskaber, der er registreret som erhvervsfiskerselskaber, at samme binding gælder for omsætteligheden, at overdragelsen af noterede aktier og anparter kræver samtykke fra bestyrelsen, henholdsvis det øverste ledelsesorgan, at de noterede aktier og anparter ved stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til kapitalandelen og at de noterede aktier- og anpartsklasser skal henføres til en særlig andels- og anpartsklasse. Ved noterede aktier og anparter i fiskerilovens forstand forstås selskabskapital, der er knyttet til personer eller selskaber, der er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

I de tilladelser, som Fiskeristyrelsen udsteder i forbindelse med, at styrelsen godkender og registrerer et erhvervsfiskerselskab, er der tilføjet et vilkår om, at selskabet ved ændringer i ejerforholdet skal indsende en kopi af den reviderede ejerbog, hvoraf det fremgår, hvorledes ejerforholdet er ændret. Fiskeristyrelsen får derved oplysning om overdragelse af aktier eller anparter i selskabet, dvs. erhvervsfiskerejede aktier eller anparter. § 16, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at et erhvervsfiskerselskabs registrering kan bortfalde, hvis der ikke gives den rette myndighed underretning om overdragelse af de særlige erhvervsfiskerejede aktier eller anparter inden 30 dage efter overdragelsen, jf. § 175 i bekendtgørelse nr.175 af 11. juli 2017 om regulering af fiskeriet 2014-2020.

Efter lovens § 16, stk. 4, bevarer selskaber, registreret med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter den 1. juli 1986 i henhold til de regler, der fandt anvendelse før ikraftsættelsen af den konsoliderede fiskerilov den 1. januar 2000, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999 og § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 864 af 2. december 1999, som udgangspunkt retten til at drive erhvervsmæssigt fiskeri uanset kravene i § 16, stk. 1 og 2.

Som det fremgår, stilles der ikke i den gældende lov krav til ejerforholdet i op til den sidste tredjedel af et erhvervsfiskerselskab, ligesom der ikke er nogen begrænsning for, hvor mange sideordnede eller underliggende selskaber eller personer, der kan være ejere af den sidste tredjedel. Af den løbende sagsbehandling i Fiskeristyrelsen fremgår, at langt hovedparten af erhvervsfiskerselskaberne i dag er ejet af erhvervsfiskere enten ved personligt ejerskab eller gennem et eller flere erhvervsfiskerselskaber. Der er dog en mindre del af selskaberne, hvor op til den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, som ikke er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. For tiden skønnes der at være tale om ca. 5 årlige registreringer af sådanne selskaber.

I forbindelse med ansøgning om registrering af et erhvervsfiskerselskab og ved ændring i ejerforholdet skal selskaberne indsende vedtægter, udskrift fra CVR-registret og ejerbog som dokumentation til Fiskeristyrelsen.

For den del af et selskab, der er ejet af erhvervsfiskere med A-status eller af et andet erhvervsfiskerselskab, har Fiskeristyrelsen i dag kendskab til ejerne, da det fremgår af ejerbogen, og til erhvervsfiskerne, det ejende selskab samt til ejerkredsen bag.

Kvoteandele på fisk er tilknyttet dansk indregistrerede fiskefartøjer og er ejet af personer i form af ejerandele. Reglerne om kvoteandelene er fastlagt i bekendtgørelse nr. 961 af 11. juli 2017 om regulering af fiskeriet 2014-2020. Kvoteandele kan efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2, kun anvendes af fartøjer, der er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, og som ejes af personer eller selskaber, der er berettiget til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 39 i fiskeriloven. Hvis et fiskefartøj er ejet af et selskab, vil de til fartøjet knyttede kvoteandele blive tillagt som ejerandele til de personer, der ejer fartøjet. Hvis fartøjet er ejet af et selskab, vil kvoteandelene blive knyttet til de personer, som ejer selskabet i forhold til deres ejerandele af selskabet. For den lille del af erhvervsfiskerselskaberne, hvor personkredsen op til den sidste tredjedel af selskabet er ukendt, fordi den del er ejet af et ikke-erhvervsfiskerselskab, og man dermed ikke nødvendigvis kender hele personkredsen bag, er det i dag ikke muligt at knytte kvoteandele til de konkrete personer, som står bag denne sidste del af selskabet.

I henhold til selskabslovens § 55 har kapitalselskaber - herunder aktie- og anpartsselskaber - siden december 2014 dog haft pligt til at registrere oplysninger om legale ejere, der råder over 5 pct. eller mere af selskabets kapital eller stemmerettigheder. Legale ejere kan være både fysiske og juridiske personer. Ved opslag på selskabet i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) vil selskabets ejerforhold dermed fremgå, herunder personer og selskaber, som ejer 5 pct. eller mere af selskabskapitalen. Der er således ikke krav om registrering af personligt ejerskab i CVR, hvis ejerforholdet er under 5 pct. Det vil sige, hvis den sidste tredjedel ikke er fuldt ud ejet af erhvervsfiskerselskaber eller personer, som er erhvervsfiskere, kan der inden for den sidste tredjedel af et erhvervsfiskerselskab være op til 5 pct. af ejerkredsen, som er ukendt for fiskerikontrolmyndigheden. Herudover kan der være tale om i praksis ganske få udenlandske selskaber, som ejer andel inden for den sidste tredjedel.

2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1. har Fiskeristyrelsen i de tilfælde, hvor op til den sidste tredjedel af selskabet er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er registreret som erhvervsfiskerselskaber, ikke nødvendigvis fuldt kendskab til personkredsen bag disse selskaber. Det skyldes, at der ikke efter gældende regler er krav om, at dette skal oplyses i forbindelse med styrelsens oprindelige godkendelse af selskabet.

Det betyder, at der kan være personer i et erhvervsfiskerselskab, som styrelsen ikke kan kende til, idet de ejer mindre end 5 pct. af selskabskapitalen i den sidste del af erhvervsfiskerselskabet og derfor ikke er registreret i CVR. Erhvervsfiskere, der i forvejen ligger tæt på eller på koncentrationsloftet, kan derfor ad omveje få adgang til yderligere at eje fiskekvoteandele ud over de fastsatte maksimumsgrænser for ejerskab af kvoteandele, de såkaldte kvotelofter. Det vil kun dreje sig om personer berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som via bagvedliggende selskaber ejer under 5 pct. af selskabskapitalen i et erhvervsfiskerselskab, herunder ifølge praksis ganske få udenlandske selskaber, og som derfor ikke har registreret ejerskabet i CVR.

Udenrigsministeriet vurderer, at det er nødvendigt med en hjemmel til at kræve disse oplysninger og pålægge en udtrykkelig oplysningspligt. Dette gælder såvel for personer som for selskaber, der ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. For så vidt angår personligt ejede selskabsandele gælder dette dog først, når der sker efterfølgende ændringer i personkredsen, dvs. efter Fiskeristyrelsens oprindelige godkendelse, hvor de personligt ejede selskabsandele vil fremgå udtrykkeligt af selskabets ejerbog, jf. de specielle bemærkninger til nr. 1.

I henhold til Beretningen er der et ønske om, at der skal være en vis spredning i fiskeriet, så fiskekvoterne ikke koncentreres på for få hænder. Samtidig er der et ønske om, at der er 100 pct. gennemsigtighed med hensyn til, hvem der ejer kvoterne med henblik på at sikre, at kvotelofterne overholdes.

Det er således hensigten med lovforslaget, at der fremover sikres fuld gennemsigtighed af den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber og bagvedliggende selskaber, hvor den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er berettigede til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om den sidste tredjedel af ejerkredsen i aktie- eller anpartsselskaber registreret efter lovens § 16, stk. 1, hvor den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Det vil sige, at erhvervsfiskerselskaber, som er registrerede i Fiskeristyrelsen, skal oplyse om ejerforholdet i den sidste tredjedel af selskabet for at sikre, at fiskekvoter ikke koncentreres på få hænder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Herudover skal der udtrykkeligt kunne pålægges personer, der ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri en oplysningspligt ved efterfølgende ejerskifte, således at der også efterfølgende vil være fuld gennemsigtighed af hele ejerkredsen, også af eventuelle bagvedliggende selskaber.

Personer eller selskaber, der er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, er allerede fuldt registrerede i Fiskeristyrelsens sagsbehandlersystemer gennem det allerede gældende krav om indsendelse af ejerbogen for denne gruppe. Med den foreslåede lovændring vil der således kunne stilles krav, hvormed der sikres fuldstændig registrering og dermed fuld gennemsigtighed af personkredsen og ejerforholdene bag erhvervsfiskerselskaber, som kan have adgang til kvoterne.

Fiskeristyrelsen har allerede kendskab til personkredsen bag den bundne kapital på mindst de to tredjedele i erhvervsfiskerselskaber, idet disse er registreret i styrelsens sagsbehandlersystem. Der er derfor udelukkende behov for at fastsætte krav om oplysning for den sidste tredjedel af disse selskaber. For at skabe fuld gennemsigtighed også for så vidt angår de allerede eksisterende selskaber, foreslås hjemmel til at indhente oplysninger hos de selskaber, der har en ejerkreds i den sidste tredjedel, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Ved at fastsætte krav om oplysning af personkredsen også for den sidste tredjedel i erhvervsfiskerselskaberne opnås dermed fuld gennemsigtighed i selskaberne. Det vil således ikke længere være muligt via ejerskab af den sidste tredjedel i et erhvervsfiskerselskab at få adgang til større kvoteandele, end det er tilladt efter reglerne om, hvor store kvoteandele en person kan eje.

Regler om maksimumsgrænser for kvoteandele findes i bekendtgørelse nr. 961 af 11. juli 2017 om regulering af fiskeriet i 2014-2020, hvori der er fastsat maksimumsgrænser for ejerskab af en række forskellige kvoteandele.

Med den foreslåede ændring af regulering vedrørende oplysning om personkredsen i erhvervsfiskerselskaberne er det vurderingen, at det i højere grad er muligt at sikre, at kvoterne ikke samles på få hænder, idet der nu sikres 100 pct. gennemsigtighed af ejerkredsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Umiddelbart vurderes, at krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber vil få meget begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

De økonomiske og administrative konsekvenser for staten vil bestå af sagsbehandling af oplysninger om ejerkredsen for op til den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber, som ikke er erhvervsfiskerselskaber. Idet kun ganske få selskaber benytter sig af muligheden for at lade den sidste tredjedel være ejet af selskaber eller personer, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, vurderes konsekvenserne derfor meget begrænsede. Administrationen heraf antages at medføre udgifter for staten på ca. 0-0,1 mio. kr. årligt. Lovforslaget vil kun få betydning i disse få tilfælde.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfiskeriselskaber vil få meget begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil bestå i indhentning og indsendelse af oplysninger om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber. Der antages at være tale om 20-25 af denne type selskaber af i alt anslåede ca. 300 erhvervsfiskerselskaber i dag. Idet det dermed kun er ganske få selskaber, der benytter sig af muligheden for at lade op til den sidste tredjedel være ejet af selskaber, som ikke er erhvervsfiskerselskaber, vurderes konsekvenserne derfor meget begrænsede. Lovforslaget vil kun få betydning for disse tilfælde, og der antages at være ca. 5 af sådanne registreringer årligt.

Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Udenrigsministeriet vil i overensstemmelse med gældende retningslinjer for erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyttelse udarbejde de nødvendige erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger efter inddragelse af TER. Disse offentliggøres i forbindelse med den offentlige høring over bekendtgørelsesudkastet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. juli 2017 til den 2. august 2017 været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Beredskabsstyrelsen, Danish Seafood Association, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI Handel, DTU Aqua, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen Muslingeerhvervet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FSR - danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Greenpeace, Grønlands Hjemmestyre, KL, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark, NOAHs Sekretariat, Producentforeningen for Dansk Skaldyrsopdræt, og WWF.

Der har været gennemført en høring med sædvanlig frist fra den 5. juli til den 2. august 2017 trods sommerferieperiode, da forslagets gennemførelse haster, og et enigt Folketing har tilsluttet sig "Fiskeripakken", der indeholder det element, der foreslås ændret med lovforslaget.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan aktie- og anpartsselskaber registreres som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af selskabskapitalen ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1. Alternativt kan et aktie- eller anpartsselskab drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri efter § 16, stk. 1, nr. 2, når mindst 2/3 af selskabskapitalen i et aktie- og anpartsselskabet er ejet af et eller flere erhvervsfiskerselskaber, hvor hele selskabskapitalen er ejet af personer, der er registreret som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.

Ved ansøgning om godkendelse af et selskab som erhvervsfiskerselskab sender selskabet vedtægter og ejerbog til Fiskeristyrelsen, således at styrelsen kan kontrollere, at vedtægter og ejerbog lever op til kravene i fiskerilovens §16, stk. 2, herunder at de noterede aktier eller anparter mindst skal svare til kapitalandelen.

Der stilles efter de gældende regler ikke krav til ejerforholdet for op til den sidste tredjedel af selskabet, hvilket betyder, at der ikke er fuld registrering af ejerskabet. Ejerskab er dog registreret i CVR, men kun i et vist omfang. Det betyder, at hvis den sidste tredjedel er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er erhvervsfiskerselskaber, og hvor der er personer, som ejer mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, har styrelsen ikke nødvendigvis kendskab til denne del af personkredsen

Ejerbogen skal indsendes ved registrering af erhvervsfiskerselskaber. Her skal samtlige kapitalejere identificeres, dvs. både personer - uanset, om de er erhvervsfiskere eller ej, og selskaber - uanset, om de er erhvervsfiskerselskaber eller ej. Kapitalejerens samlede beholdning af kapitalandele og de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene, skal angives. Herudover skal dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse angives.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 16, hvorefter ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte regler om oplysning om den sidste tredjedel af ejerkredsen i selskaber, hvis den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Hensigten med de regler, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i den nye § 16, stk. 3, er at skabe fuld gennemsigtighed om ejerforholdene i et erhvervsfiskerselskab og evt. bagvedliggende selskaber. Dette opnås ved, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse kan fastsættes krav til erhvervsfiskerselskaber, hvor den sidste tredjedel er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er erhvervsfiskerselskaber, om afgivelse af oplysninger om eksisterende ejerforhold og pålægge en udtrykkelig oplysningspligt i forbindelse med ændringer i ejerforholdene i selskaberne.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der således blive stillet krav om, at ejerforholdene i eksisterende selskaber og eventuelt bagvedliggende selskaber oplyses, at ejerskabet for nye selskaber registreres fuldt ud, dvs. også for den sidste tredjedel, og at oplysningspligten tillige gælder ved ejerskifte, herunder også for så vidt angår eventuelt bagvedliggende selskaber.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved i bekendtgørelse at fastsætte regler om, at erhvervsfiskerselskaber, hvor den sidste tredjedel af selskabet er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er registreret som erhvervsfiskerselskaber ved den oprindelige godkendelse af erhvervsfiskerselskabet, skal indsende oplysning om personkredsen bag den sidste tredjedel selskabet, herunder eventuelt bagvedliggende selskaber. Oplysningerne skal indsendes til Fiskeristyrelsen i forbindelse med ansøgning om registrering som erhvervsfiskerselskab og ved ændring af ejerkredsen for allerede registrerede erhvervsfiskerselskaber. Det betyder, at personligt ejede selskabsandele ved ændringer vil blive omfattet af oplysningspligten. Det gælder uanset ejerandelens størrelse, og det vil gælde for samtlige personer og selskaber, som er en del af ejerkredsen i den sidste tredjedel af et erhvervsfiskerselskab, herunder alle bagvedliggende selskaber. For allerede eksisterende erhvervsfiskerselskaber vil der ved den kommende bekendtgørelses ikrafttræden blive indhentet oplysninger om ejerkredsen hos de selskaber, der har en ejerkreds i den sidste tredjedel, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Denne oplysningspligt vil også omfatte eventuelt bagvedliggende selskaber. Selskaberne vil blive anmodet om f.eks. at bekræfte eller supplere oplysninger, der fremgår af CVR.

Herudover skal der med henblik på fortsat godkendelse ved ændring i ejerforholdet gives oplysning om ejerkredsen i den sidste tredjedel af selskabet, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, og denne oplysningspligt vil blive fastsat i bekendtgørelse. Oplysningerne gives ved at indsende ejerbøger eller anden dokumentation for ejerforholdet, herunder også for alle bagvedliggende selskaber. Der vil blive fastsat en frist på 30 dage for indsendelse af ovennævnte dokumentation for ændring af ejerforholdet i de tilfælde, hvor der sker ændring af ejerforholdet for den sidste tredjedel af selskabet. Fristen svarer til fristen for anmeldelse af overdragelse af noterede aktier eller anparter i henhold til den gældende bestemmelse i lovens § 16, stk. 3.

De oplysninger, som virksomhederne afgiver til Fiskeristyrelsen efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, vil blive anvendt i forbindelse med at sikre, at ejerskabet af fiskekvoteandele ikke overstiger kvotelofterne. Overtrædelse af disse kvotekoncentrationslofter er ikke på nuværende tidspunkt forbundet med strafansvar, men i henhold til §§ 94, stk. 1, og 102, stk. 1, i bekendtgørelse nr.961 af 11. juli 2017 om regulering af fiskeriet 2014-2020 gives en frist på 3 måneder til at bringe sig i orden, hvis man ikke overholder betingelserne. Såfremt overtrædelse af kvotekoncentrationsreglerne på et senere tidspunkt måtte blive pålagt strafansvar i medfør af lovens § 130, stk. 2, vil styrelsens håndtering af de oplysningspligter, der pålægges erhvervsfiskerselskaberne efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, skulle ske under iagttagelse af § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed i forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

De nye oplysninger vil på samme måde som de allerede kendte oplysninger om ejerforhold blive registreret i Fiskeristyrelsens sagsbehandlersystem.

Ansvarlig for oplysningen om ejerkredsen, herunder også om eventuelt udenlandsk ejerskab og bagvedliggende selskaber, er den eller de personer, der er tegningsberettigede for erhvervsfiskerselskabet. Det er hensigten, at overtrædelse af denne oplysningspligt eller forsøg herpå skal være forbundet med strafansvar. Der er hjemmel til i bekendtgørelse at pålægge strafansvar i medfør af lovens § 130, stk. 2.

For yderligere oplysninger om gældende ret henvises der i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring, der følger af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 3 i lovens § 16, jf. lovforslaget § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen, der udmønter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1, sættes i kraft samtidig med lovens ikrafttræden.

Efter den nugældende § 16, stk. 3, er ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiget til at fastsætte regler om, at aktie- eller anpartsselskabets registrering som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis anmeldelse af overdragelse af noterede aktier eller anparter ikke er meddelt senest 30 dage efter overdragelsen. Som følge af indsættelsen af den foreslåede nye bemyndigelse til ministeren for fiskeri og ligestilling i § 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter den gældende § 16, stk. 3, bliver stk. 4, foreslås det i lovforslagets § 2, stk. 2, at de bestemmelser, der er udstedt i medfør af bemyndigelsen i den gældende § 16, stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Til § 3

Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 143, stk. 1.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de EU-forordninger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og § 130, stk. 8, og som skal forebygge, afværge og standse ulovligt urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af disse EU-forordninger, også når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtrædelser de pågældende af EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne eller i Grønland.

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov