Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. I denne lov forstås ved:

1) Udlodningsbeløb: Det samlede beløb der udloddes i medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.

2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil, fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.

3) Udbytte: Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil.

4) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet.

5) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og udbytte er mindre end udlodningsloftet, eller det beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte samlet overstiger udlodningsloftet.

6) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprinsindekset som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.

Kapitel 2

Finansieringsmodel og fordeling

§ 2. Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 4, og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb efter stk. 5.

Stk. 2. Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår 2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodningsår, jf. stk. 3. Det andet udlodningsår fastsættes udlodningsloftet, således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte. Resultatet anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet de efterfølgende år.

Stk. 3. Udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Stk. 4. I det første udlodningsår fastsættes udligningsbeløbet til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt., samt overskud og udbytte. De efterfølgende år fastsættes udligningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet. Overstiger overskud og udbytte sammenlagt udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmodtagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen ned til udlodningsloftet tilfalder staten.

Stk. 5. I tillæg til udligningsbeløbet betaler staten ekstraordinære beløb som kompensation for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016. Som kompensation for tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensationsbeløb kan staten modregne beløb, der svarer til de midler, der løbende frigøres til udlodning af de midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler.

§ 3. Udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, fordeles mellem gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og gruppe 3, jf. kap. 5.

Stk. 2. Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler før modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den resterende del af det samlede udlodningsbeløb.

Stk. 3. En eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 henholdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. § 17.

Kapitel 3

Modtagere i gruppe 1

§ 4. Kulturministeriet fordeler udlodningsmidler til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:

1) 298,0 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund, der anvender midlerne.

2) 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.

3) 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund, der anvender midlerne.

4) 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark.

5) 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt.

6) 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

7) 145,8 mio. kr. til Dansk Ungdoms Fællesråd, der fordeler midlerne, jf. § 5.

8) 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der fordeler midlerne efter regler godkendt af kulturministeren.

9) 52,9 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende almennyttige formål, der fordeles af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang.

§ 5. Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter regler for fordeling af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.

Stk. 2. Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende en del af midlerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne.

Stk. 3. Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Stk. 5. Tipsungdomsnævnet består af 1 juridisk uddannet medlem, 1 medlem, der er godkendt revisor, og 1 ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger en formand blandt de tre medlemmer.

Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.

Stk. 7. Kulturministeren afholder af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.

Stk. 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling og anvendelse af midlerne.

§ 6. Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr. af udlodningsmidlerne til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne fordeles af Friluftsrådet.

Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage driftsstøtte fra puljen.

Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved administration og fordeling af den pulje, der er nævnt i stk. 1.

§ 7. Børne- og Socialministeriet fordeler udlodningsmidlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:

1) 87,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger.

2) 56,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer.

Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af de ansøgningspuljer, der er nævnt i stk. 1, til Socialstyrelsen, herunder de beføjelser, som er tillagt børne- og socialministeren i medfør af stk. 4, 5, 7 og 8.

Stk. 3. Er administrationen henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler, jf. stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger. Fastsættelsen efter 1. pkt. sker efter indstilling fra et fordelingsudvalg, jf. stk. 5.

Stk. 5. Børne- og socialministeren opretter et fordelingsudvalg. Fordelingsudvalget består af 1 medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser, og 1 medlem, der udpeges af Socialstyrelsen.

Stk. 6. Medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4 år ad gangen.

Stk. 7. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler for fordelingsudvalget, der er nævnt i stk. 5.

Stk. 8. Børne- og socialministeren fastsætter regler for fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i stk. 1, herunder tildelingskriterier og disses varighed, beregningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse m.v.

§ 8. Sundheds- og Ældreministeriet fordeler udlodningsmidlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:

1) 41,3 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.

2) 2,9 mio. kr. til driftsstøtte til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.

3) 28,2 mio. kr. til driftsstøtte til ældreorganisationer.

Stk. 2. De puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes anvendelse.

Stk. 3. Den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodeller med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Kapitel 4

Modtagere i gruppe 2

§ 9. Kulturministeriet fordeler 91,2 mio. kr. til Team Danmark, der fordeler midlerne i henhold til lov om eliteidræt.

§ 10. Kulturministeriet fordeler 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark, der anvender midlerne i henhold til lov om fremme af integritet i idrætten.

§ 11. Kulturministeriet fordeler 83,8 mio. kr. til Lokale og Anlægsfonden, der fordeler midlerne.

Stk. 2. Lokale og Anlægsfondens bestyrelse består af 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri eller arkitektur, ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura, økonomi og tilgængelighed for personer med handicap. Medlemmer til bestyrelsen udpeges på følgende måde: 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, 1 medlem med viden om idræt udpeges af DGI og 1 medlem med viden om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

§ 12. Kulturministeriet fordeler 24,2 mio. kr. til Sport Event Denmark, der fordeler midlerne.

Stk. 2. Sport Event Denmarks bestyrelse består af 6 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Medlemmer til bestyrelsen udpeges på følgende måde: 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund og 1 medlem med viden om breddeidræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab.

Stk. 3. Kan organisationerne ikke opnå enighed om at indstille et fælles medlem, indstiller hver organisation en kandidat til bestyrelsesposten. Kulturministeren afgør på baggrund af indstillingerne hvilken kandidat, der udpeges til bestyrelsen.

Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

§ 13. Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idrættens Analyseinstitut som driftstilskud.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Kulturministeren udpeger bestyrelsen, der tilsammen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

§ 14. Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som driftstilskud.

§ 15. Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse idrætsformål. Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 16. Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kulturelle formål. Midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 17. Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.

Stk. 2. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af størrelsen på udlodningsbeløbet.

Stk. 3. Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Senest fem år efter lovens ikrafttræden fastsætter kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.

Kapitel 5

Modtagere i gruppe 3

§ 18. Midler til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles årligt således:

1) 12,10 pct. til Kulturministeriet.

2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.

3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet.

4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.

5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.

6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

§ 19. Kulturministeriets midler, jf. § 18, nr. 1, fordeles således:

1) 54 pct. til øvrige idrætsformål.

2) 46 pct. til almennyttige formål.

Stk. 2. Midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyttige formål, jf. stk. 1, nr. 2.

§ 20. Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 18, nr. 2, anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer. Midlerne fordeles af Friluftsrådet.

Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage tilskud, jf. stk. 1.

Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved administration og fordeling af puljen, der er nævnt i stk. 1.

§ 21. Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3, anvendes til undervisningsformål.

Stk. 2. Midlerne fordeles af undervisningsministeren med godkendelse fra Folketingets Finansudvalg. Undervisningsministeren kan med Folketingets Finansudvalgs godkendelse henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3, helt eller delvist til en anden offentlig myndighed eller institution inden for undervisningsområdet.

Stk. 3. Henlægges beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler, jf. stk. 2, kan undervisningsministeren fastsætte regler for fordelingen af midlerne.

Stk. 4. Afgørelser truffet af en anden offentlig myndighed eller institution, hvortil beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler er henlagt, jf. stk. 2, eller efter bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under Undervisningsministeriet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22. Børne- og Socialministeriets midler, jf. § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.

Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af de midler, der er nævnt i stk. 1, til Socialstyrelsen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og socialministeren i medfør af stk. 3. Er administrationen henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler, jf. 1. pkt., ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter regler for fordelingen af midlerne, jf. stk. 1, herunder tildelingskriterier, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse m.v.

§ 23. Sundheds- og Ældreministeriets midler, jf. § 18, nr. 5, fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete formål.

Stk. 2. Midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og regler for puljernes anvendelse.

§ 24. Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og forskningsministeren.

Kapitel 6

Regulering, indbetaling, viderebetaling m.v.

§ 25. Beløbene i §§ 4-17 reguleres årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.

§ 26. Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.

Stk. 2. Det enkelte ressortministerium kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles af organisationer m.v. efter denne lov.

§ 27. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 4, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24, kan en del anvendes til ministeriernes administration af midlerne.

Stk. 2. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og 20, kan en del anvendes til Friluftsrådets administration af midlerne.

§ 28. Danske Spil A/S indbetaler til Moderniseringsstyrelsen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af de overskud, jf. § 2, stk. 1, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne til Moderniseringsstyrelsen i marts måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Moderniseringsstyrelsen differencebeløbet til Danske Spil A/S.

Stk. 2. Det Danske Klasselotteri A/S indbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen efter regnskabsårets afslutning.

§ 29. Moderniseringsstyrelsen forestår viderebetalingen af de beløb, der efter § 2 skal udloddes til udlodningsmodtagere, jf. §§ 4-24, og regulerer eventuelt efter regnskabsårets afslutning beløbene til modtagerne.

§ 30. Ressortministerierne kan henlægge midler, jf. §§ 4-24, der ikke anvendes i de enkelte år, til senere fordeling efter ministeriernes bestemmelse.

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 17.

Stk. 3. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgående kalenderår.

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

§ 32. I lov om Danske Spil A/S, jf. lov nr. 695 af 25. juni 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »foranstalte« til: »udbyde«.

2. I § 4, stk. 1 og 2, ændres »foranstaltning« til: »udbud«.

3. I § 4, stk. 1, ændres »lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål« til: »lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri«.

§ 33. I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. december 2016 foretages følgende ændring:

1. I § 12 ændres »lov om visse spil, lotterier og væddemål« til: »lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri«.

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Finansieringsmodellen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede model

3.2. Fordeling af udlodningsmidler

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede model

3.3. Evaluering

4. Økonimiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvener for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Politiske forhandlinger om bl.a. liberalisering af heste- og hundevæddemål og forhandlinger om ændring af udlodningsmodellen førte i januar 2017 til, at Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftaleparterne) indgik en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen.

Den ændrede udlodningsmodel skal bl.a. sikre, at det frie foreningsliv styrkes. Med den ændrede udlodningsmodel sikres det bl.a., at de hovedorganisationer og foreninger, der er faste tilskudsmodtagere, gives styrket budgetsikkerhed og dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål. Modellen sikrer endvidere en styrket budgetsikkerhed for en række selvejende institutioner, kulturelle formål samt visse idrætsformål. Det sker ved at de beløb, der fordeles til disse modtager, som udgangspunkt er uafhængigt af udviklingen i overskuddet fra Danske Spil A/S og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S.

Dette lovforslag udmønter den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen. Med lovforslaget foreslås en ændring af finansieringsmodellen, herunder af udlodningsloftet samt risikodelingen mellem staten og udlodningsmodtagerne. Herudover foreslås en ændring af fordelingen af udlodningsmidlerne, herunder en ændring af fordelingsmekanismerne. Der foreslås ligeledes en udfasning af støtten til hestevæddeløbssport.

Med lovforslaget sker der en grundlæggende ændring af fordelingsmekanismen i § 2 i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014 (herefter benævnt udlodningsloven), således at visse udlodningsmodtagere fremover sikres et fast beløb, hvor modtagerne tidligere var sikret en procentuel andel af de samlede udlodningsmidler. Herudover ændres finansieringsmodellen, således at udlodningsloftet justeres samtidig med, at staten fremover påtager sig en større del af risikoen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra Danske Spil A/S (herefter benævnt Danske Spil) og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S (herefter benævnt Klasselotteriet).

Aftaleparterne har samtidig i januar 2017 indgået en aftale om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Denne aftale er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S.

Som led i aftalen om ændring af ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo modtager hestevæddeløbssporten fremadrettet et særligt bidrag, der fremadrettet skal finansiere sporten. Aftaleparterne bag de to aftaler fra januar 2017 har imidlertid ønsket, at hestevæddeløbssporten i en overgangsperiode fortsat skal modtage støtte fra udlodningsmidlerne. Bestemmelserne herom fastsættes i dette lovforslag. Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode på fem år, og at midlerne herefter udfases over fire år.

2. Lovforslagets formål og baggrund

I 2010 blev den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance enige om at gennemføre lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, der trådte i kraft den 1. januar 2012, er en del af det samlede lovkompleks, der udmøntede moderniseringen, og den delvise liberalisering af det danske spilmarked. Som en del af den politiske aftale om delvis liberalisering af spilmarkedet fra 2010 blev det aftalt, at udlodningsmodellen skulle evalueres i 2014.

Efter aftalen skulle spillelovgivningen træde i kraft den 1. januar 2011, men på grund af en klagesag til EU-kommissionen trådte spillelovgivningen først i kraft 1. januar 2012. Evalueringen af udlodningsmodellen blev derfor udskudt et år.

I forbindelse med aftalen om delvis liberalisering af spilmarkedet fra februar 2010 blev det aftalt, at der i forbindelse med evalueringen af udlodningsmodellen skulle gennemføres et udredningsarbejde af idrættens økonomi og struktur i Danmark.

Kulturministeriet igangsatte udredningen i 2012. Formålet med udredningsarbejdet var blandt andet at kortlægge idrættens økonomi og struktur samt at tilvejebringe et solidt grundlag for beslutninger vedrørende den fremtidige organisering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn til effektiv udnyttelse af statslige midler, inklusiv overskuddet fra Danske Spil og Klasselotteriet, til idrætsområdet.

Udredningen dannede efterfølgende grundlag for politiske drøftelser om den fremtidige idrætspolitik. Drøftelserne førte til, at der den 6. maj 2014 blev indgået en politisk stemmeaftale om idræt mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

I den politiske stemmeaftale om idræt er en række elementer for idrætspolitikken på Kulturministeriets område fastlagt, og det blev bl.a. aftalt, at idrætspolitikken skulle bygge videre på foreningsidrætten, der er en grundsten i dansk idræt. Herudover bakkede parterne bag den politiske stemmeaftale op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI's fælles vision om, at 75 procent af den danske befolkning i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Med henblik på at understøtte bl.a. dette formål indeholdte den politiske stemmeaftale en omfordeling af Kulturministeriets midler på idrætsområdet. Den nye fordeling førte til en ændring i udlodningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2015.

Den samlede evaluering af udlodningsmodellen, der skulle udføres som led i aftalen om delvis liberalisering af spil fra 2010, blev afsluttet i foråret 2016. Evalueringen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet (formand), Skatteministeriet og Kulturministeriet.

Evalueringen viste at udlodningsmodtagerne i 2013, efter at den nye udlodningsmodel blev indført, oplevede de en stigning i det beløb, de modtog fra udlodningsmidlerne. Beløbet har herefter været svingende.

På baggrund af evalueringen har den tidligere regering (Venstre) i efteråret 2016 forestået politiske forhandlinger med aftaleparterne om en ændring af udlodningsmodellen.

Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nuværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), og forhandlingerne førte i januar 2017 til Politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen. Den politiske stemmeaftale blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftaleparterne).

Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen udmøntes ved dette lovforslag.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Finansieringsmodellen

3.1.1. Gældende ret

Finansieringsmodellen bruges til at fastsætte det samlede udlodningsbeløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne efter loven. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil, der opgøres som overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri her i landet i medfør af lov om Danske Spil A/S samt udbyttet fra Klasselotteriet i medfør af § 8 i lov om spil, lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016 som ændret ved § 1 i lov nr. 686 af 8. juni 2017.

Med den nuværende finansieringsmodel fastsættes i udlodningslovens § 1 det beløb (udlodningsbeløbet), der årligt tilfalder udlodningsmodtagerne, som summen af overskud fra Danske Spil, udbetalt udbytte fra Klasselotteriet og evt. et udligningsbeløb på finansloven.

Udligningsbeløbet fastsættes i udlodningslovens § 1, stk. 5, som halvdelen af forskellen mellem udbetalingen fra de to spilselskaber og et politisk fastlagt udlodningsloft, der reguleres med forbrugerprisindekset.

Den nuværende model har haft virkning for udlodningsmodtagerne siden 2013. Det politisk fastlagte udlodningsloft blev i det første udlodningsår (2013) fastsat til startudlodningsbeløbet (1.795 mio. kr.) tillagt forskellen mellem startudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Overskud og udbytte var for regnskabsåret 2012 sammenlagt mindre end startudlodningsbeløbet i 2013. Udlodningsloftet blev på den baggrund fastsat til 2.103,5 mio. kr. i 2013. Udlodningsloftet bliver hvert år reguleret med forbrugerprisindekset og afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million

Af tabel 1 fremgår udlodningsloftet for udlodningsårene 2013-2017.

Er udbetalingen fra de to spilselskaber lavere end udlodningsloftet, tilføres et beløb svarende til 50 pct. af forskellen op til loftet. Er udbetalingen fra de to selskaber højere end udlodningsloftet, reduceres udlodningen tilsvarende med 50 pct. af forskellen ned til loftet. Det overskydende beløb tilfalder staten.

Det samlede overskud fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet har i perioden 2013-2017 alle årene været under udlodningsloftet, hvorfor staten har kompenseret udlodningsmodtagerne med et udligningsbeløb i størrelsesordenen 300-460 mio. kr. årligt.

Af tabel 2 fremgår udlodningsbeløb m.v. for udlodningsår 2013 til 2017.

* Ekstraordinært statsligt beløb, der betales som kompensation for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.

3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede model

I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i 2012 blev finansieringsmodellen ændret. Den nye finansieringsmodel blev første gang anvendt i forbindelse med den udlodning, der blev foretaget i 2013. Det første år blev startudlodningen fastsat med udgangspunkt i udlodningsbeløbet fra 2009. Det var en forudsætning for modellen, at udlodningsmodtagerne ikke i fremtiden ville få tilført færre midler end forud for liberaliseringen. Herudover var det en forudsætning, at staten ikke fik et mindre provenu.

I foråret 2016 blev der foretaget en evaluering af udlodningsmodellen. Evalueringen viste, at efter indførelsen af den nye model oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en stigning i udlodningsbeløbet, men beløbet har herefter været svingende.

Evalueringen viste endvidere, at det samlede overskud og udbytte fra de to spilselskaber har vist en faldende tendens efter den delvise liberalisering, om end der er sket en vis genopretning i udlodningsårene 2016 og 2017. Konsekvensen af det faldende overskud i sammenhæng med det fastsatte udlodningsloft er, at staten i stadig større omfang må kompensere udlodningsmodtagerne, fordi overskud og udbytte ikke er fulgt med den årlige regulering af udlodningsloftet.

Det foreslås på den baggrund, at der foretages en ændring af finasieringsmodellen, der anvendes til at fastsætte udlodningsbeløbet.

Det foreslås at ændre den nuværende 50/50-risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og staten til en 60/40-risikodeling, således, at staten fremover påtager sig 60 pct. af risikoen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.

Hvis overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet samlet er lavere end udlodningsloftet, vil staten kompensere 60 pct. af differencen. Tilsvarende vil staten modtage 60 pct. af differencen, hvis det samlede overskud og udbytte er højere end loftet.

Med henblik på at gøre ændringen udgiftsneutral for staten fastsættes et nyt udlodningsloft ved, at det nuværende loft justeres, således at det samlede udlodningsbeløb og det statslige udligningsbeløb i det første udlodningsår svarer til den nuværende udlodningsmodel tillagt merprovenu fra liberaliseringen af onlinebingo.

Udlodningsloftet vil som hidtil blive reguleret årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab, anvendes som hidtil forbrugerprisindekset for det foregående regnskabsår. Det regulerede beløb oprundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Sideløbende med den politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel indgik de samme aftaleparter en aftale om liberalisering af heste- og hundevæddemål, væddemål om kapflyvning med duer samt online-bingo. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i udlodningsmidlerne på samlet ca. 32 mio. kr. årligt.

Det foreslås derfor, at udlodningsmodtagerne kompenseres, således at liberaliseringen er udgiftsneutral for udlodningsmodtagerne og for staten. Det sker via det statslige udligningsbeløb, der som følge heraf hæves med 16 mio. kr. Dermed sikres det, at liberaliseringen samlet set er udgiftsneutral for både udlodningsmodtagerne og for staten.

Det foreslås samtidig, at der tilføres 12 mio. kr. af den anslåede statslige nettoindtægt fra liberalisering af onlinebingo til udlodningsloven.

3.2. Fordeling af udlodningsmidler

3.2.1. Gældende ret

Fordelingen af det samlede udlodningsbeløb sker i dag efter en fast fordelingsnøgle i udlodningsloven. Fordelingsnøglen i § 2, stk. 1, fastsætter den procentvise fordeling mellem Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er fastsat fordelingsprincipper for de enkelte ressortområder.

Udover den overordnede fordeling mellem ministerierne specificeres i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, en række modtagere under Kulturministeriet som faste udlodningsmodtagere. På Kulturministeriets område er fordelingen fastsat som en fast procentvis andel af de udlodningsbeløb, der tilfalder Kulturministeriet. Fordelingen af midler til den enkelte udlodningsmodtager er således i dag fastlagt som en fast procentdel af det samlede udlodningsbeløb.

I tillæg til gruppen af faste modtagere på Kulturministeriets område fordeles en del af midlerne ved fx ansøgningsrunder, der administreres af de enkelte ministerier eller organisationer, og/eller ved forelæggelse for Finansudvalget.

Kontrol med udlodningsmidler, der fordeles til private organisationer m.v., er overladt til de enkelte ressortministerier, som kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 9.

Ministerierne har i medfør af udlodningslovens § 10 mulighed for at anvende en del af de midler, de modtager til fordeling, til brug for administration af midlerne.

3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede model

Aftaleparterne ønsker at ændre den nuværende fordeling af udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie foreningsliv økonomisk, og at sikre de faste udlodningsmodtagere budgetsikkerhed og derved give dem mulighed for at satse på mere langsigtede mål.

Den nuværende model skaber en usikkerhed for de faste udlodningsmodtagere, idet modellen alene sikrer dem en fast andel af det samlede udlodningsbeløb. Udsving i overskud og udbytte fra de to spilselskaber har derfor betydning for deres tilskud, og modtagerne har derfor vanskeligt ved at budgettere efter udlodningsmidlerne. Aftaleparterne ønsker at ændre på dette forhold.

Det foreslås på den baggrund, at der laves en ny model for fordelingen af udlodningsbeløbet. Der foreslås en model, der inddeler de eksisterende udlodningsmodtagere i tre grupper:

Gruppe 1 består af en række nærmere definerede hovedorganisationer, foreninger og puljer m.v., som aftaleparterne har ønsket at sikre et fast beløb årligt.

Gruppe 2 består af en række nærmere definerede selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og puljer, som aftaleparterne ligeledes har ønsket at sikre et fast årligt beløb.

Gruppe 3 består af projektmidler, der fordeles til de seks ministerområder efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle. Midlerne til gruppen afhænger af størrelsen på udlodningsbeløbet.

Modtagerne i gruppe 1 tildeles midler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 tildeles midler før modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den resterende del af det samlede udlodningsbeløb.

Sker der en reduktion af midlerne, der er til rådighed for modtagerne i gruppe 1 og 2, vil reduktionen af midlerne ske med samme procentuelle reduktion for alle modtagere i den pågældende gruppe. Undtagelsen hertil er hestevæddeløbssporten, der sikres et fast niveau af midler uanset udviklingen i overskuddet fra de to spilselskaber, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.2.2.1.

Den nye model viderefører de ændringer af bevillingerne til Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark, Idrættens Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Talentudvikling under Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. De beløb, som disse organisationer modtager i medfør af lovforslaget, er dermed fastsat på baggrund af aftaleparternes ønske om at videreføre de ændrede bevillinger, der blev aftalt i 2014.

En række af udlodningsmodtagerne er omsætningsbaserede og har i løbet af et regnskabsår fået udbetalt deres udlodningsmidler aconto forlods med efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets afslutning. De omsætningsbaserede modtagere er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, Team Danmark, Oplysningsforbundenes Fællesråd samt puljen til handicaporganisationer og foreninger på det sociale område.

Frem til lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de omsætningsbaserede modtagere som hidtil. Det indebærer, at acontobeløb til disse modtagere udbetales i løbet af regnskabsåret, der går forud for det første udlodningsår med efterfølgende regulering i det første udlodningsår, når det endelige regnskab for overskud og udbytte i regnskabsåret foreligger.

Efter lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de omsætningsbaserede modtagere i overensstemmelse med den nye udlodningsmodel. Finansieringen af midler til de omsætningsbaserede modtagere vil fortsat ske på baggrund af indeværende års forventede overskud og udbytte fra spilselskaberne. For disse modtagere ændres der således ikke på princippet om forudbetaling.

Tilskud til de omsætningsbaserede modtagere i gruppe 1 og 2 udbetales i januar eller primo februar og efterreguleres efterfølgende på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset.

For de ministerier, der forlods har fået acontoudbetalinger til administration, fortsættes denne praksis, således at acontobeløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår med efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets afslutning.

3.2.2.1. Gruppe 1

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 skal omfatte Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, en driftspulje til friluftsforeninger, en driftspulje til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, en driftspulje til landsdækkende almennyttige formål, en driftspulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer, en driftspulje til landsdækkende ældreorganisationer, en driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og en driftspulje til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 sikres et niveau af midler svarende til det beløb, de modtog i 2013 fremskrevet med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Det faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres årligt med forbrugerprisindekset.

Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.

Fordelingen af midler til de enkelte modtagere i gruppe 1 vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modtagerne i gruppe 2 og 3. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 vil derfor i udgangspunktet ikke blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlodningsbeløbet.

Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 1 vil alene blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet fra Klasselotteriet, at der ikke er midler til gruppe 2 og 3.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.3.

3.2.2.2. Gruppe 2

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 skal omfatte Anti Doping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten, en pulje til andre idrætsformål og en pulje til kulturelle formål.

Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 sikres et niveau af midler svarende til det beløb, de modtog i 2016 fremskrevet med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. De faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.

Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.

Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 2 vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler før modtagerne i gruppe 3.

Modtagerne i gruppe 2 vil derfor som udgangspunkt ikke blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlodningsbeløbet.

Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 2 vil alene blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet fra Klasselotteriet, at der i det samlede udlodningsbeløb ikke er midler til gruppe 3 og herudover ikke er nok midler til at sikre modtagerne i gruppe 2 de faste tilskud. Falder udlodningsbeløbet i et sådant omfang, vil der ske en reduktion af midlerne til modtagerne i gruppen. Reduktionen sker med samme procentuelle andel for alle modtagerne i gruppen, jf. dog nedenfor.

Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af en eventuel reduktion af de samlede midler til gruppe 2, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.2.2.1.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to i spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.3.

3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten

Som led i den samtidige aftale om liberalisering af spil på hestevæddeløb modtager hestevæddeløbssporten fremadrettet et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske baner.

Aftalen om det særlige bidrag er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S.

Som led i aftalen om liberalisering skal hestevæddeløbssporten i en overgangsperiode fortsat sikres midler fra udlodningsmidlerne. Midlerne skal herefter udfases. Det er således intentionen, at hestevæddeløbssporten efter udfasningen skal finansiere sine egne aktiviteter med hjælp fra det særlige bidrag.

Støtten til hestevæddeløbssporten blev ændret med den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Som konsekvens af aftalen modtog sporten i 2016 ca. 75 mio. kr. i udlodningsmidler. Som følge af aftalen om ændringen af udlodningsmodellen fra januar 2017 skal hestevæddeløbssporten modtage udlodningsmidler svarende til niveauet i 2016 de første fem år efter lovens ikrafttræden. Dermed har der været et ønske om at aflyse den yderligere reduktion af midlerne til hestevæddeløbssporten, der blev aftalt i forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014

Støtten til hestevæddeløbssporten fra udlodningsmidlerne fortsætter i en overgangsperiode, hvorefter midlerne udfases. Aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden så vidt muligt er fem år, og at midlerne så vidt muligt udfases over fire år.

Det foreslås derfor, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fastholdes på 2016-niveau i de første fem udlodningsår efter lovens ikrafttræden.

Efter forløbet af de fem år reduceres midlerne til hestevæddeløbssporten årligt med 20 pct. Reduceringen sker med udgangspunkt i beløbet det femte udlodningsår efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at hvis lovforslagets § 17 træder i kraft pr. 1. januar 2018, vil midlerne blive reduceret med 20 pct. årligt i fire år fra og med år 2023. Reduceringen sker således med udgangspunkt i udlodningsbeløbet i 2022.

Indførelse af modellen for støtten til hestevæddeløbssporten forudsætter en godkendelse fra Europa-Kommissionen, idet dele af støtten indebærer statsstøtte. Støtten til hestevæddeløbsporten vil derfor først blive udbetalt, når godkendelsen foreligger.

Efter overgangsperioden skal der i forbindelse med udfasningsperioden - og efter den endelige udfasning -fastsættes et beløb, som fortsat skal gå til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport. Det foreslås, at kulturministeren efter drøftelse med aftaleparterne fastsætter beløbet, der skal gå hertil, og samtidig fastsætter retningslinjer for brugen af disse midler. Som følge af udfasningen vil der bliver frigjort midler. De frigjorte midler vil tilfalde modtagerne i gruppe 3.

Som følge af aftalen om udfasning af støtten til hestevæddeløbssporten sikres sporten det faste beløb i hele overgangsperioden på fem år. Bidraget til hestevæddeløbssporten bliver derfor ikke påvirket af en eventuel reduktion af midlerne i gruppe 2. Sker der en reduktion af midlerne i gruppe 2, vil der således ske en forholdsmæssig reduktion af midlerne til modtagerne i gruppe 2 med undtagelse af hestevæddeløbssporten. Det faste beløb til hestevæddeløbssporten sikres, også selvom der måtte ske en reduktion af midlerne til modtagerne i gruppe 1. Beløbet til hestevæddeløbssporten er således uafhængigt af eventuelle udsving i overskud og udbytte fra de to spilselskaber. Det betyder, at i tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelige midler til hestevæddeløbssporten i gruppe 2, overføres midler fra gruppe 1. I praksis vil udlodningsmodellen dog blive evalueret inden dette tidspunkt. For nærmere om evaluering af udlodningsmodellen henvises til afsnit 3.4.

Som konsekvens af den nye støtteordning foreslås det, at den forhøjede baneprovision, der følger af den gældende lovs § 11, ophæves. Den nye støtteordning til hestevæddeløbssporten, der består af midler fra udlodningsloven og det særlige bidrag, vil dermed udgøre den samlede støtte til hestevæddeløbssporten.

Det foreslås, at støtten til hestevæddeløbssporten forenkles i overgangsperioden, og at sporten fremadrettet selv administrerer midlerne. Forslaget indebærer, at den selvejende offentlige institution Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Som konsekvens af at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges, skal udlodningsmidlerne fordeles direkte til hestevæddeløbsporten. Aktørerne i sporten har til hensigt at udvikle en ny organisation, der skal varetage fordelingen af de midler, som sporten får fra udlodningsmidlerne. Formålet med den nye organisation er at holde midlerne fra udlodningsloven adskilt fra de midler, som sporten modtager fra det særlige bidrag, der indføres i forbindelse med liberaliseringen af spil på heste.

Henset til at arbejdet med den nye organisering af hestevæddeløbssporten endnu ikke er afsluttet, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler for fordelingen af midlerne til sporten i en bekendtgørelse, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 17.

3.2.2.3. Gruppe 3

Det foreslås, at gruppe 3 består af projektmidler til de seks ministerområder. Det vil sige, at gruppe 3 skal omfatte følgende: Pulje til andre almennyttige formål (Kulturministeriet), midler til fremme af integritet i idrætten (Kulturministeriet), pulje til idrætspolitiske initiativer (Kulturministeriet), omstillingsmidler til udmøntning (Kulturministeriet), pulje til undervisningsformål (Undervisningsministeriet), pulje til forskningsformål (Uddannelses- og Forskningsministeriet), pulje til friluftsprojekter (Miljø- og Fødevareministeriet), pulje til særlige sociale formål (Børne- og Socialministeriet), aktivitetspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet) og rådighedspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet).

Det foreslås, at gruppe 3 modtager den resterende del af udlodningsmidlerne og således fremover vil bære byrden eller modtage gevinsten ved eventuelle udsving i det samlede udlodningsbeløb.

Det foreslås, at midlerne til gruppe 3 fordeles efter følgende fordelingsnøgle:

12,10 pct. til Kulturministeriet.

45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.

20,07 pct. til Undervisningsministeriet.

11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.

6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.

4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den foreslåede fordeling mellem ministerierne er ny i forhold til den tidligere procentvise fordeling af projektmidler mellem ministerierne, og fordelingen er udtryk for et ønske fra aftaleparterne om at øge den andel af midler, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe 3. Fordelingsnøglen er udarbejdet med udgangspunkt i de projektmidler, der blev uddelt i 2016. Fordelingsnøglen er dog justeret, således at projektmidlerne til Miljø- og Fødevareministeriet er øget fra 34,97 pct. af projektmidlerne i 2016 til 45 pct. Andelen til de resterende ministerier reduceres i overensstemmelse med fordeling af projektmidler i 2016. Fordelingsnøglen er fast, men størrelsen af beløbene vil afhænge af størrelsen af det resterende udlodningsbeløb, efter at modtagerne i gruppe 1 og 2 har modtaget de faste tilskud.

Det er således modtagerne i gruppe 3, der bærer risikoen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.

Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil blive evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom henvises til afsnit 3.3.

For nærmere om fordelingerne på de enkelte ministeriers områder henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser under lovens kapitel 5.

3.3. Evaluering

Det er regeringens hensigt, at udlodningsmodellen evalueres tre år efter lovens ikrafttræden. I medfør af aftalen vil evalueringen bl.a. ske med henblik på overvejelser om alternative finansieringskilder til udlodningsloven.

Kulturministeren afholder et årligt statusmøde med aftaleparterne, når regnskabet fra de to spilselskaber foreligger i marts/april. Statusmødet afholdes første gang i 2018.

Det er endvidere hensigten, at udlodningsmodellen skal evalueres, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber bevirker, at der ikke vil være midler til gruppe 3. For at sikre en rettidig evaluering af udlodningsmodellen i dette tilfælde foreslås det, at Kulturministeren informerer aftaleparterne om prognosen for overskuddet og udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet, hvis prognoserne i første og/eller andet kvartal i et givent år viser, at der ikke vil være midler til gruppe 3. Viser prognoserne for overskuddet og udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i tredje kvartal i et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler til gruppe 3, skal udlodningsmodellen evalueres med henblik på en eventuel revision af modellen og loven.

Hvis prognoserne for overskud og udbytte viser, at der vil være midler til modtagerne i gruppe 3, men det endelige overskud og udbytte viser, at der ikke er midler til gruppe 3, skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt. revision heraf.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget kan medføre statslige merudgifter eller mindreudgifter som følge af den ændrede risikodeling mellem staten og udlodningsmodtagerne og som følge af forslaget om et lavere udlodningsloft. Niveauet af de statslige mer- eller mindreudgifter vil afhænge af de fremtidige overskud fra Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet.

Lovforslaget medfører endvidere, at det statslige udligningsbeløb øges med ca. 28 mio. kr. Merudgiften forbundet hermed modsvares af merindtægter i forbindelse med liberaliseringen af hestevæddemål og onlinebingo. Der er således ingen statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med det øgede udligningsbeløb.

Det bemærkes, at udligningsbeløbet er underlagt det statslige delloft for driftsudgifter. Forhøjelsen af udligningsbeløbet vil således optage rum under udgiftsloftet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Som en konsekvens af aftalen om liberalisering af spil på heste, der har sammenhæng med dette lovforslag, bliver der indført et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten. Det særlige bidrag er en parafiskal afgift som udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter Lissabontraktaten (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)), artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte udlodningsmidler, der tildeles i medfør af dette lovforslag. Støtten fortsætter i en overgangsperiode, og udlodningsmidlerne udfases herefter. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at modellen kræver en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden så vidt muligt er fem år, og at udlodningsmidlerne så vidt muligt udfases over fire år.

Efter den nye udlodningsmodel opløses den offentlige selvejende institution Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, og støtten ydes fremadrettet direkte til hestevæddeløbssporten. Sporten sikres i en overgangsperiode et fast tilskud uafhængigt af udsvinget i overskuddet fra de to spilselskaber. Dele af støtten, som hestevæddeløbssporten modtager fra udlodningsmidlerne, vil i overgangsperioden udgøre statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter TEUF, artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft.

Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder finansieringsmodellen og fordelingerne, foretaget statsstøtteretlige vurderinger af støtteordningerne, der i medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der er i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere foreneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang, der er tale om statsstøtte, sikres det, at støtten ydes inden for rammerne af TEUF. Støtten beror således ikke på en godkendelse fra Europa-Kommissionen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017 til den 18. august 2017 været sendt i høring hos følgende offentlige myndigheder og organisationer m.v.:

Addison Foreningen i Danmark, Adipositasforeningen, Advokatrådet, Afasi- & Apopleksiforeningen i Danmark, Alfa-1 Danmark, Alkohol og Samfund, ALS-foreningen, Alzheimerforeningen, Anti Doping Danmark, AOF, Astma-Allergi Forbundet Luftballonen, Bloddonerne i Danmark, Blodprop- og AK Patientforeningen, Blå Kors, Danmark, Bækkensmerter DK, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnecancerfonden, Børnehjerne Cancer Fonden, Center for idræt (Aarhus Universitet), Center for Idræt og Arkitektur, Center for Ludomani, Colitis Crohn Foreningen, Danmarks Amatørfiskerforening, Danmark civile Hundeførerforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktivkomité, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Acusticusneurinom Forening, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union, Dansk Brystkræft Organisation, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Cøliaki, Forening, Dansk Dystoniforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening for Neurofibromatosis Recklinghausen, Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta, Dansk Friluftsliv - forum for natur og friluftsliv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galop, Dansk Glaukom Forening, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Horton Hovedpineforening, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Kræftforsknings Fond, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Lymfødem Forening DALYFO, Dansk Myelomatoseforening, Dansk Narkolepsi Forening, Dansk Oplysningsforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening, Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Dansk Præmatur Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Skoliose Forening, Dansk Spielmeyer Vogt Forening, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Turette Forening, Dansk Udsatte Idræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandrelaug, Dansk Væddeløbshunde Forbund, Danske Advokater, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Depressionsforeningen, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, DIGNITY, DOGA, Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark, Endometriose Foreningen, Epilepsihospitalen Filadelfia, Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, FOF, Fonden A Race Against Breast Cancer, FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Cancerramte Børn, Foreningen det Kardiologske Syndrom X, Foreningen Faks, Foreningen Forældre og Fødsel, Foreningen Misgbrugsportalen, Foreningen Ringen i Slagelse, Foreningsfitness, Friluftsrådet, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, GAME, Gentofte Kommune, Gigtforeningen for Morbus Bechterew, Gigtramte Børns Forældreforening, Grey Hound Racing, Handicapidrættens Videnscenter, Herning Kommune, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, HIV-Danmark, Hjerne Forum (Landsf. til bekæmpelse af hjernesygdomme), Hjerteforeningen, Holbæk Kommune, Hypofyse Netværket, Håndbold Spiller Foreningen, Idrætsorganisationen Dansk Værestedsidræt, Idrættens Analyseinstitut, Immundefekt Foreningen, Institut for idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), International Sport and Culture Association, IOGT, ISOBRO, JDRF Danmark, KIU - Patientforeningen for kvinder med kræft i underlivet, KL, Komiteen for Sundhedsoplysning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kontinensforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kræftforeningen De Aktive, Kræftforeningen Tidslerne, Kulturministeriets Forskningsudvalg, Københavns Kommune, Landsforeningen Downs Syndrom, Landsforeningen for Adrenogenitalt Syndrom, Landsforeningen for Arm og Bendefekte, Landsforeningen for Fragilt X Syndrom i Danmark, Landsforeningen for Marfan Syndrom, Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen Huntingtons Sygdom, Landsforeningen Læbe- og Ganespalte, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, Landsforeningen Præmatures Vilkår, Landsforeningen Spædbarnsdød, Leverforeningen, LOF, Lokale og Anlægsfonden, Lungeforeningen, MCS-Foreningen - Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme, ME Foreningen, Migræne og Hovedpineforeningen (gl. Hovedpineforening), Migrænikerforbundet, Moderniseringsstyrelsen, Naturfotografer i Danmark, Naturvejlederforeningen i Danmark, Netværk for Modermærkekræft, OASIS, OCS-Foreningen, Ombold, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Parasport Danmark, Patientforeningen for intensivpatientpårørende PIPS, Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi, Patientforeningen HAE, Patientforeningen HS i Danmark, Patientforeningen Lungekræft, PKU Foreningen for Danmark, Positivgruppen, PROPA Prostatacancer Patientforeningen, Psoriasis Forskningsfonden, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rygmarvsbrokforeningen, Rådet for Bedre Hygiejne, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet), Sex og Samfund, Sjældne Diagnoser, Sklerodermiforeningen, Slankeforeningen Fnuggeline, Smerte Danmark, Spillemyndigheden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Statens Administration, Sydslesvigs danske Ungdomsforening, Team Danmark, Thyreoida Landsforening, Tipsungdomsnævnet, Trigeminus-ramte i Danmark, TUBA, Turnerforeningen i Danmark, Vaccinationsforum, Viborg Kommune, Videncenter for Folkeoplysning, Øjenforeningen Værn om Synet, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indeholder den begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.

Det foreslås i nr. 1, at definere udlodningsbeløbet, som det samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.

Det foreslås i nr. 2, at definere overskud som det resultat, Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil, fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.

Det er dermed alene overskuddet fra udbud af lotteri her i landet, der henvises til, når der i loven tales om overskud fra Danske Spil A/S. Her i landet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Det foreslås i nr. 3, at definere udbytte i som udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil.

Det foreslås i nr. 4, at definere udlodningsloftet som et beregningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet.

Der er således tale om et begreb, der alene anvendes i forbindelse med den finansieringsmodel, der bruges til at fastsætte det samlede udlodningsbeløb, der udloddes efter loven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Det foreslås i nr. 5, at definere udligningsbeløbet som det beløb, staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og udbytte er mindre end udlodningsloftet eller det beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte samlet overstiger udlodningsloftet.

Der er således tale om et beløb, der enten fragår staten eller tilgår staten afhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Det foreslås i nr. 6, at definere forbrugerprisindekset som forbrugerprinsindekset, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.

Indekset anvendes til at regulere de konkrete beløb, der er anført i loven. Der sker en årlig regulering af udlodningsloftet og af de faste beløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2.

Til § 2

Det samlede beløb, der udloddes efter udlodningsloven, er fastsat i § 1 i den gældende lov. Det samlede udlodningsbeløb fastsættes årligt som overskud og udbytte samt et udligningsbeløb, der udgør halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet samt overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte samlet set er lavere end udlodningsloftet. Hvis overskud og udbytte samlet set overstiger udlodningsloftet, tilfalder halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet samt overskud og udbytte staten.

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen indgået af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, foreslås metoden til fastsættelse af det samlede udlodningsbeløb ændret.

Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet årligt fastsættes som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 4 og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb efter stk. 5.

Fastsættelsen af udlodningsbeløbet tager således som hidtil udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselotteriet.

I tillæg til overskud og udbytte fra de to spilselskaber består udlodningsbeløbet af et statsligt udligningsbeløb, der fastsættes efter stk. 4 i bestemmelsen. Metoden til fastsættelse af udligningsbeløbet er ny. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.

Beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår. Det betyder, at hvis første udlodning efter loven foretages i 2018, vil udlodningen ske på baggrund af overskuddet fra regnskabsåret 2017 hos Danske Spil.

Klasselotteriets regnskabsår løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Træder loven i kraft pr. 1. januar 2018, vil det derfor betyde, at udlodningsbeløbet skal fastsættes på baggrund af udbyttet fra Klasselotteriet med udgangspunkt i regnskabet løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Udbyttet bliver fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Klasselotteriet udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens resultat efter skat.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at udlodningsloftet det første udlodningsår skal udgøre 2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodningsår. For nærmere om reguleringen henvises til bemærkningerne til stk. 3. Det foreslåede udlodningsloft på 2.151 mio. kr. svarer til det udlodningsloft, som er fastsat i medfør den nuværende udlodningsmodel, dog således at beløbet er fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017-niveau.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udlodningsloftet det andet udlodningsår fastsættes, således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte.

Udlodningsloftet, der anvendes til at fastsætte det samlede udlodningsbeløb, ændres i medfør af bestemmelsen fra og med andet udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse. Udlodningsloftet skal i den nye model fastsættes efter princippet om en 60/40 risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og staten. Udlodningsloftet fastsættes derfor fra andet udlodningsår, sådan at udligningsbeløbet i det første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og summen af overskud og udbytte for regnskabsåret, der afsluttes i det forudgående år. Der sker dermed en kalibrering af udlodningsloftet.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at resultatet anvendes til at fastsætte udligningsbeløbet de efterfølgende år. Det udlodningsloft, der fremkommer ved kalibreringen, der foretages i medfør af stk. 2, 2. pkt., vil således danne grundlag for fastlæggelsen af udligningsbeløbet, og dermed udlodningsbeløbet de efterfølgende år. Udlodningsloftet vil dog blive reguleret årligt med forbrugerprisindekset fra første udlodningsår, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at udlodningsloftet årligt reguleres med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

Det indebærer, at det kalibrerede udlodningsloft, der i medfør af stk. 2, 2. pkt. fastsættes i det andet udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse, årligt bliver fremskrevet med forbrugerprisindekset. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft i 2018, skal det kalibrerede udlodningsloft fremskrives fra 2018-niveau i forbindelse med fastsættelsen af udligningsbeløbet fra og med 2019. Ved fastsættelsen af udlodningsloftet for 2018 er prisudviklingen i 2018 ikke kendt, og der anvendes derfor et skøn herfor. Konkret anvendes Finansministeriets skøn for prisudviklingen i 2018, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udligningsbeløbet det første udlodningsår fastsættes til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt., samt overskud og udbytte.

I medfør af forslaget består udligningsbeløbet af et beløb på 28 mio. kr. tillagt halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet samt overskud og udbytte. Af de 28. mio. kr. tillægges de 16 mio. kr. som en kompensation. Baggrunden herfor er, at der sker en liberalisering af heste- og hundevæddemål, som forventes at reducere overskuddet fra Danske Spil. I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Loven omhandler bl.a. liberalisering af heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion på samlet ca. 32 mio. kr. årligt i det overskud fra Danske Spil, der tilføres udlodningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., medfører, at udlodningsmodtagerne kompenseres for den reduktion i overskuddet, der sker som følge af liberaliseringen, således at modtagerne hverken over- eller underkompenseres. Som følge af 50/50 risikodelingen mellem staten og udlodningsmodtagerne i den nuværende udlodningsmodel deler staten og udlodningsmodtagerne den økonomiske risiko ved udsving i overskuddet. Hvis ikke udlodningsmodtagerne kompenseres, vil de således modtage godt 16 mio. kr. mindre, og det statslige udligningsbeløb vil tilsvarende være godt 16 mio. kr. lavere. Som konsekvens heraf forhøjes udligningsbeløbet i første udlodningår med 16 mio. kr.

Det første udlodningsår forhøjes udligningsbeløbet endvidere med 12 mio. kr. af den anslåede årlige statslige nettoindtægt på i alt 14 mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo.

Samlet set forhøjes udligningsbeløbet dermed med 28 mio. kr. Eftersom udlodningsloftet fra andet udlodningsår kalibreres på baggrund af udligningsbeløbet det første udlodningsår, jf. stk. 2, vil kompensationen blive videreført de efterfølgende år.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at udligningsbeløbet de efterfølgende år fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet. Det foreslås endvidere i stk. 4, 3. pkt., at hvis overskud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt. tilfalder 60 pct. af forskellen ned til udlodningsloftet staten. De resterende 40 pct. vil i dette tilfælde tilfalde udlodningsmodtagerne.

Forslaget indebærer, at risikodelingen fra andet år og frem ændres fra en 50/50-risikodeling til en 60/40-risikodeling. Det betyder at staten som følge af forslaget bærer en større del af byrden ved fald i overskud og udbytte fra de to spilselskaber. Samtidig får staten en øget gevinst, hvis der sker en stigning i overskud og udbytte fra de to spilselskaber.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at staten i tillæg til udligningsbeløbet kan betale ekstraordinære beløb som kompensation for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.

Bestemmelsen, bevirker, at udlodningsmodtagerne kompenseres for de begrænsninger, der er sket i Danske Spils muligheder for overskudsudlodning som følge af nye årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.

Baggrunden herfor er, at Danske Spil fra regnskabsåret 2016 skal binde et beløb svarende til deres aktiverede udviklingsomkostninger på en ny reserve under egenkapitalen. Dette følger af årsregnskabslovens § 83, stk. 1, og § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 560 af 1. juni 2016 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Reserven skal indregnes for de udviklingsomkostninger, der afholdes fra 1. januar 2016 og frem.

Ændringen har virkning for Danske Spil, som i de kommende år forventer stigende aktiverede udviklingsomkostninger for så vidt angår IT-investeringer. Danske Spil skal således fremover henlægge reserver svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger, som først vil kunne udloddes til udlodningsmodtagerne i takt med, at udviklingsomkostningerne afskrives.

På baggrund af Danske Spils forventede investerings- og afskrivningsniveau frem mod 2020 forventes ændringen i årsregnskabsloven at reducere overskuddet med ca. 535 mio. kr. i perioden 2017-2020.

På den baggrund foreslås det at neutralisere effekten af ovenstående for udlodningsmodtagerne, og at staten dermed kompenserer udlodningsmodtagerne for Danske Spils reducerede overskud i 2017 og frem.

Som følge af den nuværende 50/50 risikodeling mellem staten og udlodningsmodtagerne bliver udlodningsmodtagerne automatisk kompenseret for halvdelen af reservebindingen via udligningsbeløbet. Med henblik på fuldt at neutralisere effekten for udlodningsmodtagerne kompenserer staten for den anden halvdel via ekstraordinære tilskud. Efter ikrafttrædelse af den nye finansieringsmodel vil udligningsbeløbet automatisk kompensere for 60 pct. af reservebindingen, og de ekstraordinære tilskud vil dække de resterende 40 pct.

Da der alene er tale om en tidsforskydning af, hvornår Danske Spils overskud fremadrettet kan udloddes, udbetales det ekstraordinære tilskud under forudsætning af, at der sker en fuld modregning, når midlertidigt tilbageholdte overskud fra Danske Spil A/S frigøres til udlodning i senere år. Over tid vil det udgiftsmæssigt være neutralt for staten.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at staten i udligningsbeløbet diskretionært kan modregne tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensationsbeløb, i takt med at midlertidige reservebindinger fragået Danske Spil A/S' overskud som følge af årsregnskabsregler frigøres til udlodning.

Det indebærer, at staten kan modregne beløb svarende til de af staten udbetalte ekstraordinære beløb som kompensation for midlertidige reservebindinger fragået Danske Spils overskud som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.

Bestemmelsen muliggør en fuld modregning. Modregningen sker konkret ved, at staten i udligningsbeløbet kan fratrække beløb svarende til de hidtidigt udbetalte kompensationsbeløb, i takt med at Danske Spils reservebindinger frigøres til udlodning. Hensigten er, at både staten og udlodningsmodtagerne over tid skal holdes skadesfri som følge af årsregnskabsreglernes krav om reservehenlæggelser.

Til § 3

I den gældende lovs §§ 2, 3 og 3 a, fordeles udlodningsbeløbet til udlodningsmodtagerne efter en fast fordelingsnøgle. Den andel, de enkelte udlodningsmodtagere tildeles, udgør en procentdel af det samlede udlodningsbeløb. Det betyder, at det beløb den enkelte udlodningsmodtager årligt får udbetalt, varierer afhængigt af overskud og udbytte fra de to spilselskaber.

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen skal konkrete udlodningsmodtagere fremover i højere grad sikres mod udsving i overskud og udbytte fra de to spilselskab. På den baggrund foreslås det, at udlodningsmodtagerne opdeles i tre hovedgrupper.

Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, fordeles mellem gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og gruppe 3, jf. kap. 5.

Gruppe 1 består af hovedorganisationer og foreninger, der modtager faste tilskud. Gruppen omfatter Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Gruppe 1 består endvidere af en række puljer under de forskellige ministerier, hvorfra der fordeles driftsmidler til friluftsforeninger, driftsmidler til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, driftsmidler til landsdækkende almennyttige formål, driftsmidler til landsdækkende frivillige sociale organisationer, driftsmidler til landsdækkende ældreorganisationer, driftsmidler til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og driftsmidler til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, jf. nærmere herom i bemærkningerne til kapitel 3. Det foreslås, at de nævnte modtagere og formål i denne gruppe modtager et niveau af midler, der svarer til det beløb, de modtog i 2013. Baggrunden herfor er, at det samlede udlodningsbeløb dette år var højere end de efterfølgende år, og aftaleparterne har haft et ønske om at sikre disse modtagere et tilsvarende højt niveau af udlodningsmidler fremadrettet.

Gruppe 2 består af selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og kulturelle formål samt midler til visse idrætsformål. Gruppen omfatter Anti Doping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten, en pulje til visse idrætsformål samt en pulje til kulturelle formål, jf. nærmere herom i bemærkningerne til kapitel 4 Det foreslås, at modtagerne i denne gruppe modtager et beløb svarende til niveauet for 2016.

Gruppe 3 består af projektmidler til de enkelte ministerområder omfattet af loven, gruppen fordeles mellem Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. nærmere herom under bemærkningerne til kapitel 5. Ministerierne i gruppen sikres ikke et fast beløb, men derimod en procentuel andel af det beløb, der tilfalder gruppen.

Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2 modtager et fast beløb, der årligt fremskrives med forbrugerprisindekset. På den måde sikres de budgetsikkerhed, der muliggør, at de kan i højere end i dag grad kan planlægge og prioritere langsigtet.

Det foreslås i stk. 2, at modtagerne i gruppe 1 modtager udlodningsmidler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 modtager udlodningsmidler før gruppe 3. Den resterende del af udlodningsbeløbet vil således tilfalde gruppe 3.

Det foreslås i stk. 3, at en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 henholdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholdsmæssigt. Dette gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. § 17.

Dette indebærer, at hvis der sker en reduktion i midlerne i gruppe 2 og/eller gruppe 1, således at der ikke er tilstrækkelige midler til, at alle modtagerne i gruppe 2 og/eller gruppe 1 kan få de faste beløb, der følger af loven, vil reduktionen af midlerne til modtagerne i gruppen ske forholdsmæssigt for alle modtagere i den pågældende gruppe i forhold til den enkelte modtagers andel af de samlede midler til gruppen. En undtagelse til dette følger af § 17, stk. 2, der vedrører beløbet til hestevæddeløbssporten. Beløbet hertil vil ikke blive påvirket af en reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe 1, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 2.

Til § 4

Fordelingen udlodningsmidler til modtagere på Kulturministeriets område er fastsat i den gældende lovs §§ 3 og 3 a. Modtagerne på Kulturministeriets område modtager i medfør af disse bestemmelser en fast procentuel andel af den del af de samlede udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Den foreslåedes bestemmelse fastsætter fordelingen af midler til de udlodningsmodtagerne, der er omfattet af gruppe 1 på Kulturministeriets område.

Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at der for denne gruppe tages udgangspunkt i de udlodningsbeløb, som disse modtagere fik tildelt i 2013, idet beløbet dette år var højere end de efterfølgende udlodningsår.

Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 omfatter på Kulturministeriets område hovedorganisationerne i form af Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Ungdoms Fælleråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd, handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skoleidræt og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Herudover afsættes en pulje, der fordeles som driftstilskud til landsdækkende almennyttige formål.

I stk. 1 foreslås den fremtidige fordeling af udlodningsmidler til modtagere på Kulturministeriets område, der er omfattet af gruppe 1, herunder foreslås størrelsen af det beløb, som de enkelte modtagere eller formål skal sikres fremadrettet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DIF er fastsat i § 3 a, nr. 2, i den gældende lov. DIF modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 12, at DIF fordeler de midler, som organisationen tildeles.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Kulturministeriet fordeler 298,0 mio. kr. til DIF, der anvender midlerne.

DIF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på 298,0 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som DIF modtog i udlodningsåret 2013 (291,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre DIF et fast beløb fremadrettet, gives DIF en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at DIF anvender midlerne. Det betyder, at DIF kan anvende midlerne til bl.a. drift og til viderefordeling til foreningens medlemsorganisationer. I overensstemmelse med de nugældende regler ydes tilskuddet til DIF under forudsætning af, at DIF fortsat har ansvaret for at fordele midler til Danmarks Tankesportsforbund, Parasport Danmark og Dansk Døve Idrætsforbund. En del af DIF's tilskud skal således kanaliseres videre til disse forbund.

Det forventes, at DIF gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder.

Af udlodningen til DIF overføres fortsat særskilt tilskud til Dansk Boldspil-Union udgørende 2,2 pct. af udlodningen til DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtiget til at yde tilskud til Team Danmark. Tilskuddet til Team Danmark udgør 7,97 pct. af tilskuddet til DIF.

Der indgås en aftale mellem DIF og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.

DGI

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DGI er fastsat i § 3 a, nr. 3, i den gældende lov. DGI modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 12, at DGI fordeler de midler, som organisationen tildeles.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Kulturministeriet fordeler et fast beløb på 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.

DGI modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på 276,7 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som DGI modtog i udlodningsåret 2013 (270,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre DGI et fast beløb fremadrettet, gives DGI en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at DGI anvender de midler, som foreningen tildeles i medfør af loven. DGI kan anvende midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes, at DGI gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder. Der indgås en aftale mellem DGI og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DGI særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DGI aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.

Dansk Firmaidrætsforbund

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Dansk Firmaidrætsforbund, er fastsat i § 3 a, nr. 4, i den gældende lov. Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 12, at Dansk Firmaidrætsforbund fordeler de midler, som organisationen tildeles.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Kulturministeriet fordeler et fast beløb på 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund, der anvender midlerne.

Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør den af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på 41,1 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som Dansk Firmaidrætsforbund modtog i udlodningsåret 2013 (40,2 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Med forslaget om at sikre Dansk Firmaidrætsforbund et fast beløb fremadrettet, gives Dansk Firmaidrætsforbund en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på langsigtede mål.

Det præciseres med forslaget, at Dansk Firmaidrætsforbund anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør af loven. Dansk Firmaidrætsforbund kan anvende midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes, at Dansk Firmaidrætsforbund gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder.

Der indgås en aftale mellem Dansk Firmaidrætsforbund og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder Dansk Firmaidrætsforbund særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. Dansk Firmaidrætsforbund aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.

Handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark

Handicapidrætskonsulentordningen har hidtil været støttet på finansloven, men finasieriet af Kulturministeriets idrætsaktstykke, der finansieres med udlodningsmidler. I forbindelse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at sikre ordningen den faste årlige støtte uanset udviklingen i udlodningsbeløbets størrelse. Det foreslås derfor, at ordningen fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Kulturministeriet fordeler et fast beløb på 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapkonsulentordningen ved Parasport Danmark.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 10,2 mio. kr. til handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark, hvilket svarer til det beløb, som ordningen modtog i udlodningsåret 2013 (10 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Parasport Danmark tildeles et driftstilskud til brug for forbundets handicapidrætskonsulentordning, der skal gøre en særlig indsats med henblik på rekruttering, oplysningsvirksomhed og hjælp til oprettelse af handicapidrætsklubber. Parasport Danmark i øvrigt modtager fortsat støtte fra DIF, jf. nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til DIF. Den støtte, der tildeles i medfør af den foreslåede bestemmelse er dermed øremærket handicapkonsulentordningen.

Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræt har hidtil været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at sikre Dansk Skoleidræt et fast årligt beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Dansk Skoleidræt fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Kulturministeriet fordeler et fast beløb på 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt, hvilket svarer til det beløb, som Dansk Skoleidræt modtog i udlodningsåret 2013 (1,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger har hidtil været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at sikre Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger et fast årligt beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Kulturministeriet fordeler et fast beløb på 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 1,1 mio. kr. som driftstilskud til den del af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, der beskæftiger sig med idrætsformål. Beløbet svarer til det beløb, som samme formål under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger modtog i udlodningsåret 2013 (1,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DUF er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 3, i den nuværende udlodningslov. DUF modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. DUF fordeler i medfør af den gældende lovs § 4, stk. 2, de midler, som foreningen modtager fra udlodningsmidlerne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 145,8 mio. kr. til DUF, der fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets § 5.

DUF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på 145,8 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som DUF modtog i udlodningsåret 2013 (142,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

DUF fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i § 5.

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Oplysningsforbundenes Fællesråd er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 4, i den nuværende udlodningslov. Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at Kulturministeriet fordeler 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der fordeler midlerne efter regler godkendt af kulturministeren.

Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden et beløb på kr. 55,4 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som Oplysningsforbundenes Fællesråd modtog i udlodningsåret 2013 (54,2 mio.kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Oplysningsforbundenes Fællesråd fordeler midlerne efter regler, som er godkendt af kulturministeren.

Landsdækkende almennyttige formål

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov, at Kulturministeriet årligt fordeler en fast procentuel andel af Kulturministeriets udlodningsmidler til landsdækkende almennyttige formål. Kriterierne for fordelingen af støtten er fastsat i bekendtgørelse nr. 1120 af 4. september 2013 om fordeling af midler fra puljen til almennyttige formål. I bekendtgørelsen der udover kriterierne for tildeling af støtten, fastsat bestemmelser om Kulturministeriets administration af puljen, regler for regnskabsaflæggelse og klageadgang.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 52,9 mio. kr. til almennyttige formål, der fordeles af kulturministeren. Midlerne fordeles som driftsstøtte.

Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden 52,9 mio. kr. til landsdækkende almennyttige formål, hvilket svarer til det beløb, der blev fordelt til samme formål i udlodningsåret 2013 (51,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning, hvor der fordeles midler til foreninger, selvejende institutioner og organisationer, der udfører et i alment omdømme anerkendt, uegennyttigt arbejde. Eksempler herpå er udviklings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab til og kontakt med forskellige befolkningsgrupper og/eller lande. Midlerne fordeles af kulturministeren.

Det foreslås i stk. 2, at Kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang.

Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i driftstilskud til foreninger og organisationer med et almennyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal de ansøgende foreninger og organisationer opfylde en række kriterier, herunder krav til vedtægter, aktiviteter samt regnskab og årsberetning fra tidligere år. Støtten beregnes på baggrund af mængden af ansøgere, herunder omsætning og egenfinansiering.

Til § 5

Bestemmelserne i § 5 er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 2-6, hvor de nærmere retningslinjer for DUFs fordeling af udlodningsmidlerne er fastsat.

Det foreslås i stk. 1, at DUF fastsætter regler for fordeling af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.

DUF fordeler primært midlerne til den almindelige drift af landsdækkende ungdomsorganisationer, der er selvstændige foreninger. DUF fordeler desuden midler til projektstøtte til grupper og enkeltpersoner. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning. DUF kan anvende en del af midlerne til administration af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne, jf. nærmere herom under bemærkningerne til stk. 2.

Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selvbestemmelse DUF har ved fastsættelsen af regler om fordeling af udlodningsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt giver DUF en udstrakt grad af selvbestemmelse, der efter omstændighederne kan indskrænkes.

DUF skal i de regler, der fastsættes om fordeling af midler, også fastsætte bestemmelse om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om støtte fra puljen. DUF fastsætter endvidere efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet regler om, hvordan der føres kontrol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er opfyldt, og herunder regler om, at DUF til brug for en sådan kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støttemodtageren. DUF skal endvidere fastsætte reglerne om, at DUF for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelserne for støtte, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde helt eller delvist eller kræve støtte tilbagebetalt helt eller delvist. Reglerne bekendtgøres i Lovtidende af DUF.

Det foreslås i stk. 2, at DUF kan anvende en del af midlerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne.

DUF træffer som udgangspunkt selv beslutning om det beløb, som organisationen årligt skal anvende til administration af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne, idet det forudsættes, at størrelsen af beløbet godkendes på DUF's årlige delegeretmøde. Det vil således normalt være op til delegeretmødet at godkende DUF's budget.

Tipsungdomsnævnet har dog mulighed for at gribe ind, typisk på grund af en revisionsbemærkning herom,

over for størrelsen af det beløb, der tænkes anvendt til administration af midlerne, hvis det vil udgøre

en uforholdsmæssig stor andel af de samlede puljemidler, eller hvis nævnet bliver opmærksomt på, at der

sker en urimelig stor ophobning af uforbrugte midler i DUF.

Det foreslås i stk. 3, at klage over DUF's sagsbehandling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsungdomsnævnet. Det foreslås endvidere, at Tipsungdomsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Tipsungdomsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse i klager over DUF's sagsbehandling og afgørelser om tildeling af støtte. Tipsungdomsnævnets prøvelse af DUF's afgørelser er en legalitetskontrol, og nævnet efterprøver ikke DUF's skønsudøvelse. Er der mistanke om, at der er tilsidesat en lighedsgrundsætning, eller at der er varetaget usaglige hensyn, vil nævnet dog efterprøve skønsudøvelsen. Tipsungdomsnævnets behandling af klager kan munde ud i, at DUF's afgørelser stadfæstes, ændres, hjemvises eller afvises.

Tipsungdomsnævnet fører ud over det retlige tilsyn også et økonomisk tilsyn med DUF's forvaltning af tipsmidlerne og gennemgår lejlighedsvis - typisk i forbindelse med klagesager - tilskudsmodtageres regnskaber.

Tipsungdomsnævnet kan i forbindelse med nævnets tilsyn med DUF indhente alle nødvendige oplysninger DUF.

Det foreslås i stk. 4, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for DUF's sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.

Tipsungdomsnævnet er oprettet ved lov og er dermed omfattet at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Det foreslås i stk. 5, at Tipsungdomsnævnet består af et juridisk uddannet medlem, et medlem, der er godkendt revisor, og et ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturministeren. Det foreslås endvidere, at Kulturministeren udpeger en formand blandt de tre medlemmer.

Ved et juridisk uddannet medlem forstås en person, der har bestået juridisk kandidateksamen. Ved et ungdomssagkyndigt medlem forstås en person, der har særlige forudsætninger for at forstå unge eller ungdomskultur. Et eksempel på en person med sådanne særlige forudsætninger er fx en person med baggrund i højskoleverdenen.

Formålet med den foreslåede sammensætning er at sikre et kompetent nævn, der kan vurdere indholdet af afgørelserne. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de kompetencer, som skal være repræsenteret i Tipsungdomsnævnet.

Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode og at genbeskikkelse kan finde sted én gang

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i nævnets sammensætning eller de siddende medlemmer beskikkelsesperiode, herunder deres mulighed for genbeskikkelse.

Formålet med bestemmelsen er både at sikre muligheden for at opretholde en balance mellem en løbende udskiftning af og den fornødne kontinuitet blandt medlemmerne af Tipsungdomsrådet.

Det foreslås i stk. 7, at kulturministeren afholder af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.

Kulturministeren afholder med den foreslåede bestemmelse af midlerne til DUF vederlag til nævnets medlemmer og udgifter til nævnets administration. Formålet er at sikre Tipsungdomsnævnets økonomiske fundament. Tipsungdomsnævnets virke er rettet mod DUF, hvorfor udgifterne hertil afholdes inden for rammerne af de midler, som fordeles til DUF.

Det foreslås i stk. 8, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnævnets tilsyn med DUF's fordeling og anvendelse af midlerne.

Tipsungdomsnævnet indsender årligt til orientering af kulturministeren en beretning om sin virksomhed, herunder om fordeling af tipsmidlerne.

Til § 6

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov modtager Miljø- og Fødevareministeriet 3,39 pct. af det samlede udlodningsbeløb. Det følger af § 5 i den gældende lov, at midlerne anvende til støtte af friluftlivet og at midlerne fordeles af Friluftsrådet.

Bestemmelsen fastlægger i stk. 1, 1. pkt. størrelsen og fordelingen af det beløb som Miljø- og Fødevareministeriet modtager til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Miljø- og Fødevareministeriet fordeler et beløb på 18,6 mio. kr. til driftsstøtte til friluftslivet. Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (18,2 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. at driftsstøtte som hidtil fordeles af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finansudvalget. Friluftsrådet foretager tildelingen på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til enhver tid gældende kriterier.

Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortilsyn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af driftsstøtte, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer for Friluftsrådets administration i forbindelse med tildelingen af støtte. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsinstrukser til brug for Friluftsrådets revision af driftsstøttetildelingerne.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet har mulighed for at søge driftsstøtte i lighed med andre hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud omfattet af gruppe 1. Den foreslåede ordning er en videreførelse af ordningen i den gældende lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, hvorefter der, jf. lovbemærkninger, kan ydes driftstilskud til landsdækkende natur- og friluftsorganisationer, herunder til Friluftsrådet.

Det foreslås med stk. 3 at præcisere, at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af driftsstøtte er omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af driftstilskud er omfattet at de til enhver tid gældende regler og vejledninger om tilskudsforvaltning.

Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retningslinjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbindelse med administrationen af uddeling af driftstilskud, fx løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.

Til § 7

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov modtager Børne- og Socialministeriet 10,42 pct. af det samlede udlodningsbeløb. De nærmere retningslinjer for fordelingen af midlerne er fastsat i den gældende lovs § 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen og fordelingen af det beløb, som Børne- og Socialministeriet modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1. Børne- og Socialministeriet fordeler 89,0 mio. kr. til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger og 57,4 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer.

Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (87,1 mio. kr. til handicaporganisationer og foreninger og 56,1 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 1, har til formål at styrke de landsdækkende organisationers/foreningers arbejde på det sociale område både i form af generel interessevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap.

For ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger gælder det, at ansøgningspuljen retter sig mod organisationer og foreninger på handicapområdet. Målgruppen er personer med handicap og pårørende. Der skal endvidere være tale om formaliserede organisationer/foreninger, der er landsdækkende, og som gennem deres eksistens i nogle år samt et vist medlemstal har dokumenteret deres eksistensberettigelse. Der kan være tale om store eller små velfungerende og veldefinerede organisationer og foreninger. Endvidere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne fordeles efter kriterierne, fordelingsnøgler, beregningsmodel m.v. på baggrund af indstilling fra det nyoprettede fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 4 og 5. Det betyder, at denne ansøgningspulje har uændret formål og målgruppe, men at denne ansøgningspulje ikke længere vil være forbeholdt organisationer, der er medlem af paraplyorganisationerne Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser. Med forslaget åbnes ansøgningspuljen for alle landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, som opfylder kriterier m.v. for at opnå et tilskud fra denne ansøgningspulje.

Ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Målet er generelt at styrke organisationerne og deres indsats både i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisationen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagelse.

For ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer gælder det, at den sociale indsats skal være organisationens hovedmål eller i det mindste udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter. Den sociale indsats eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for eksempel rette sig mod personer med handicap, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn og unge. Organisationer, der driver aktiviteter, der alene har en generel forebyggende karakter som almindelige kulturelle aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden for denne afgrænsning. Socialstyrelsen fastsætter nærmere afgrænsning af det sociale område og har kompetence til at vurdere det sociale element i den enkelte ansøgning. Endvidere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne fordeles ud fra objektive tildelingskriterier og en beregningsmodel.

Efter gældende praksis er administrationen af tilskud henlagt til Socialstyrelsen, jf. § 1, nr. 3, i cirkulære nr. 10372 af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven. Det foreslås i stk. 2, at børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af udlodningsmidler til Socialstyrelsen. Hensigten er således, at administration af udlodningsmidlerne, jf. forslagets § 7, stk. 1, fortsat skal varetages af Socialstyrelsen. Efter lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.

Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen, med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Børne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i finanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klageadgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar 2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens tilskudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det foreslås derfor i stk. 3, at såfremt administrationen af udlodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialministeriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvaltning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne- og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet omfattet af finanslovens § 15.

Det følger af gældende ret, jf. aktstykke nr. 125 af 6. maj 2010, at ansøgningspuljen fordeles af socialministeren efter indstilling fra de tilskudsberettigede organisationer på området. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at børne- og socialministeren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger. Det foreslås endvidere i stk. 4, 2. pkt., at fastsættelsen af tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. sker efter indstilling fra et fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 5, jf. nedenfor. Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at administrationen af tilskud er henlagt til Socialstyrelsen.

Det betyder, at modellen med aktstykke samt fordelingsaftaler med Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser forlades, og at der oprettes et nyt fordelingsudvalg, der kan indstille, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v., der skal anvendes ved vurderingen af fordeling af driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger. Herefter fastsætter Socialstyrelsen, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v., der anvendes. Efter lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at børne- og socialministeren opretter et fordelingsudvalg. Formålet er, at fordelingsudvalget får til opgave at udarbejde forslag til tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller mv. vedrørende driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger.

Fordelingsudvalgets indstilling kan for eksempel være baseret på objektive oplysninger såsom regnskabstal, medlemstal og lignende. Udvalget kan endvidere udarbejde forslag til forskellige kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller tilpasset for eksempel større og mindre organisationer og foreninger. Dette svarer til praksis i dag.

I tilfælde af uenighed eller tvivlsspørgsmål i fordelingsudvalget kan fordelingsudvalget foreslå flere forskellige kriterier, fordelingsnøgler, m.v.

Derudover kan fordelingsudvalget også foreslå, hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fordelingsudvalget består af 1 medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser og 1 medlem, der udpeges af Socialstyrelsen. Sammensætningen sikrer, at centrale aktører bliver repræsenteret i udvalget. Formålet er at tilvejebringe en simpel og ubureaukratisk model for fordelingsudvalget. Forslaget indebærer, at Danske Handicaporganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen hver kan udpege et medlem af fordelingsudvalget.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen ovenfor og forslagets § 7, stk. 7 om regler for fordelingsudvalget nedenfor.

Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4 år ad gangen. Der er mulighed for genudpegning. Der er ingen begrænsning på antallet af genudpegninger, idet det er op til Danske Handicaporganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen at vælge hvert sit medlem til udvalget. Udpegningen af medlemmet meddeles til Socialstyrelsen. Såfremt der må ske en udskiftning af medlemmet midt i perioden, meddeles det til Socialstyrelsen. Det betyder, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år, og at det er hensigten, at fordelingsudvalget holdes simpelt, hvorfor der ikke er nærmere krav eller regler omkring medlemmer og udpegninger.

Det foreslås i stk. 7, at børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler for fordelingsudvalget. Bemyndigelsen forventes udmøntet i en forretningsorden for fordelingsudvalgets arbejde. Som følge af henlæggelsen af administrationen vil Socialstyrelsen udarbejde en forretningsorden for fordelingsudvalgets virke, jf. den foreslåede stk. 5. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en forretningsorden om møder, medlemmernes rolle, Socialstyrelsens rolle, dagsorden, processen om indstilling af kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller, beslutningsdygtighed, mødeledelse, inhabilitet, referat, tavshedspligt samt ændringer i forretningsordenen mv.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen ovenfor.

Det foreslås i stk. 8, at børne- og socialministeren fastsætter regler for fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i stk. 1, herunder tildelingskriterier og disses varighed, beregningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i bekendtgørelser til de ansøgningspuljer, der er nævnt i § 7, stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om årlig udmelding af ansøgningspuljerne, om vurderingen af udmøntningen og om beslutningen om udmøntningen af ansøgningspuljerne. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at tilskuddene gives som årlige driftstilskud, at der ikke kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter, at der alene kan ydes tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet, og at organisationer kun kan modtage tilskud fra én af de ovenstående to ansøgningspuljer under Børne- og Socialministeriets ressortområde.

Forslaget indebærer, at ansøgningspuljerne udmøntes via bekendtgørelser og dertilhørende vejledninger ligesom de øvrige ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets tilskudsområde. Dette vurderes hensigtsmæssigt for at ensarte praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt at styrke retssikkerheden og transparensen på puljeområdet ved, at hjemmelsgrundlaget for fordelingen af midlerne tydeliggøres.

Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at kompetencen til at fastsætte regler er delegeret til Socialstyrelsen. Det indebærer, at det er Socialstyrelsen, der fastsætter reglerne i dag.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen ovenfor.

Til § 8

Sundheds- og Ældreministeriets pulje til fordeling til ældreorganisationer er fastsat i medfør § 6, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov. Puljen modtager en fast procentdel af det samlede udlodningsbeløb. Bestemmelserne om administrationen puljen til driftsstøtte til ældreorganisationer følger af den gældende lovs § 6, stk. 2. I medfør af den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5, fastsættes den procentuelle andel af de samlede udlodningsmidler, der fordeles til sygdomsbekæmpende foreninger. De nærmere bestemmelser om administration af puljen følger af den gældende lovs § 7. I medfør af den gældende lov tildeles puljerne en fast procentuel andel af de samlede udlodningsmidler. Beløbenes størrelse er derfor afhængig af overskud og udbytte fra de to spilselskaber.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der skal sikres øget budgetsikkerhed til de organisationer, der modtager driftstilskud fra puljerne under Sundheds- og Ældreministeriet. De foreslåede puljer er derfor indplaceret i gruppe 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen og fordelingen af de beløb, som Sundheds- og Ældreministeriet modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Sundheds- og Ældreministeriet fordeler 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (40,4 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Sundheds- og Ældreministeriet fordeler 2,9 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (2,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Sundheds- og Ældreministeriet fordeler 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.

Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (27,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Det foreslås i stk. 2, at de puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes anvendelse.

Sundhedsministeren fordeler i medfør af den foreslåede bestemmelse midlerne i stk. 1, nr. 1-2, som driftsstøtte til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer. Der skal være tale om organisationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom. Midlerne fordeles af sundhedsministeren efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår. Den foreslåede ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et fast beløb til puljerne.

Det foreslås i stk. 3, at den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodeller med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Ældreministeren fordeler i medfør af den foreslåede bestemmelse i midlerne i stk. 1, nr. 3, som driftstilskud til ældreorganisationer. Der skal være tale om ældreorganisationer, hvor den sociale indsats er organisationens hovedformål. Midlerne fordeles af ældreministeren på baggrund af fordelingsaftaler og beregningsmodeller, der er godkendt af Folketingets Finansudvalg. Fordelingsaftalerne og beregningsmodellerne er baseret på objektive oplysninger såsom regnskabstal, medlemstal og lignende. Tilskuddene gives som årlige generelle driftstilskud. Den foreslåede ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et fast beløb til puljerne.

Til § 9

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Team Danmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 1, og § 3 a, stk. 2, i den gældende lov. Team Danmark modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 91,2 mio. kr. til Team Danmark. Beløbet svarer til beløbet, som Team Danmark modtog i udlodningsåret 2016 (90,0 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Team Danmark modtager desuden fortsat et tilskud fra DIF på 7,97 pct. af den udlodning, som DIF modtager, jf. forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1.

Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af lov om eliteidræt. Midlerne fordeles af Team Danmarks bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning følger af lov om eliteidræt. Ifølge bemærkningerne til § 4 i lov om eliteidræt, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 4876, indgås der en rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet. Team Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen til Kulturministeriet.

Det foreslåede beløb sikrer, at tilskuddet til Team Danmark videreføres på samme niveau som i 2016. Det foreslåede beløb viderefører herudover den ændring af bevillingen til Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Det bevirker, at det samlede beløb, der fordeles til Team Danmark er 1 mio. kr. højere end niveauet for 2016. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 skal 8 mio. kr. af det samlede tilskud øremærkes til talentudvikling. Team Danmarks bestyrelse træffer beslutning om anvendelse af de øremærkede midler, og alle specialforbund med talenter i et internationalt perspektiv skal kunne søge støtte til talentudvikling. Team Danmark skal fortsat have fokus på samarbejdet med eksempelvis specialforbundene, grundskolen og ungdomsuddannelserne om rekruttering og fastholdelse af talenter.

Team Danmark er en offentlig selvejende institution, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkningerne til lov om eliteidræt er Team Danmark endvidere at betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 10

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Anti Doping Danmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 6, og § 3 a, stk. 7, i den gældende lov. Anti Doping Danmark modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark. Beløbet svarer til beløbet som Anti Doping Danmark modtog i udlodningsåret 2016 (18,6 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Midlerne anvendes af Anti Doping Danmark i overensstemmelse med lov om fremme af integritet i idrætten, lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. Anti Doping Danmark er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsens sammensætning følger af lov om fremme af integritet i idrætten. Ifølge bemærkningerne til § 7 i lov om fremme af integritet i idrætten, jf. Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, side 1881, indgås der en rammeaftale mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet. Anti Doping Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen til Kulturministeriet.

Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende institution, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkningerne til lov om fremme af integritet i idrætten er Anti Doping Danmark endvidere at betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 11

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Lokale og Anlægsfonden, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov. Lokale og Anlægsfonden modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Lokale og Anlægsfonden. Lokale og Anlægsfonden er som en offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Lokale og Anlægsfondens vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 83,8 mio. kr., til Lokale og Anlægsfonden. Beløbet svarer til det beløb, som Lokale og Anlægsfonden modtog i 2016 (83,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til anlæg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden kan bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder, biografer, kulturhuse, udstillingssteder, museer m.v. Lokale og Anlægsfonden skal fortsat koncentrere sin indsats om områderne idrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, friluftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte deler faciliteter. Fonden kan som hidtil støtte eliteidrætsanlæg, så som opvisningsanlæg. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i fondens prioritering.

Midlerne fordeles af Lokale og Anlægsfonden. Lokale og Anlægsfonden kan endvidere anvende en del af midlerne til drift af organisationen. Der indgås en aftale mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Lokale og Anlægsfonden særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsætninger. Lokale og Anlægsfonden aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.

Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger hvert 1 medlem med viden om idræt. Den samlede bestyrelse beskikkes af kulturministeren under iagttagelse af reglerne om ligestilling i offentlige bestyrelser. Bestyrelsen skal samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri/arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura og økonomi. Med tilgængelighed menes viden om adgangsforhold og brugervenlighed for personer med handicap og lignende. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøtte Lokale og Anlægsfonden i de opgaver, som institutionen skal varetage.

Med bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt. foreslås det, at bestyrelsesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at genbeskikkelse kan finde sted én gang. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning. Der er således ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foretages der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsesperioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisationerne, der udtræder, indstiller den relevante organisation et nyt medlem til posten. Det vil sige, at hvis det udtrædende bestyrelsesmedlem er udpeget af DIF, indstiller DIF et nyt medlem til posten.

Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institution, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Lokale og Anlægsfonden er endvidere at betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 12

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Sport Event Denmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 7 og § 3 a, stk. 8, i den gældende lov. Sport Event Denmark modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.

Sport Event Denmark har hidtil haft specifik hjemmel i udlodningslovens § 3 a, stk. 16, til at udøve indtægtsdækket virksomhed. Sport Event Denmark er imidlertid en offentlig selvejende institution, der ikke er omfattet af budgetvejledningens krav om indtægtsdækket virksomhed. Sport Event Denmark kan således udøve indtægtsdækket virksomhed uden selvstændig hjemmel i udlodningsloven. Bestemmelsen herom er derfor ikke videreført i dette lovforslag.

Det har ligeledes hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Sport Event Denmark. Sport Event Denmark er som en offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Sport Event Denmarks vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 24,2 mio. kr., til Sport Event Denmark. Beløbet svarer til det beløb, som Sport Event Denmark modtog i 2016 (23,2) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Sport Event Denmark har til formål at tiltrække større internationale idrætsbegivenheder til Danmark, herunder større internationale breddeidrætsbegivenheder.

Det følger af bestemmelsen, at midlerne fordeles af Sport Event Denmark. Sport Event Denmark kan endvidere anvende en del af midlerne til drift af organisationen. Som hidtil indgås der aftale mellem Sport Event Denmark og Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Sport Event Denmark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsætninger. Sport Event Denmark aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.

Sammensætningen af Sport Event Denmarks bestyrelse er beskrevet i § 3 a, stk. 15, i den gældende lov. Det følger heraf at bestyrelsen består af 6 medlemmer, der samlet skal repræsentere kompetencer indenfor nærmere definerede områder. Bestemmelsen fastsætter at 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af DIF. Det medlem, som DIF udpeger, skal have viden om eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden om bredde- og motionsidræt. Det følger endvidere, at hvis de tre organisationer ikke kan blive enige om at udpege et medlem, udpeger de hver en kandidat og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat, der udpeges til bestyrelsen. Udover kravene til bestyrelsens kompetencer er der ligeledes fastsat bestemmelser om, at der det medlem, som DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger i fællesskab ikke må være ansat i eller medlem af bestyrelsen i specifikke organisationer og institutioner.

Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsen skal som hidtil samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, elitidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Udpegningen til bestyrelsen sker på følgende måde: 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af DIF. Det medlem, som DIF udpeger, skal have viden om eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden om bredde- og motionsidræt. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøtte Sport Event Denmark i de opgaver, som institutionen skal varetage.

Det foreslås i stk. 3, at hvis DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund ikke kan blive enige om at udpege et fælles medlem til bestyrelsen, indstiller organisationerne hver en kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter, hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Sport Event Denmark. Bestemmelsen skal sikres, at der kan udpeges et medlem til bestyrelsen også i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed. På den måde sikres det at bestyrelsen er funktionsdygtig.

Det foreslås i stk. 4, at de bestyrelsesmedlemmer, som DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen for Sport Event Denmark, ikke må være medlem i bestyrelserne af DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Team Danmark eller være ansat i en af disse organisationer. Bestemmelsen skal minimere risikoen for interessekonflikter og sikre bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af de pågældende organisationer og institutioner.

Med bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt. foreslås det, at bestyrelsesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at genbeskikkelse kan finde sted én gang.

Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning. Der er således ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foretages der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsesperioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisationerne, der udtræder, indstiller disse et nyt medlem til posten efter proceduren i stk. 3.

Sport Event Denmark er en offentlig selvejende institution, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Sport Event Denmark er endvidere at betragte som en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 13

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Idrættens Analyseinstitut er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 8, og § 3 a, stk. 9, i den gældende lov. Idrættens Analyseinstitut modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. Det følger af § 3 a, stk. 17, at midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Bestyrelsen for Idrættens Analyseinstitut består af 6 medlemmer, der samlet skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.

Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet godkender vedtægterne for Idrættens Analyseinstitut. Idrættens Analyseinstitut er som en offentlig selvejende institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal godkende Idrættens Analyseinstituts vedtægter. Den specifikke bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke videreført i dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et fast beløb på 9,8 mio. kr., til Idrættens Analyseinstitut. Beløbet svarer til det beløb, som Idrættens Analyseinstitut modtog i 2016 (8,8 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

I det foreslåede beløb er der taget højde for de ændringer i bevillingen til Idrættens Analyseinstitut, der følger af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftaleparterne har ønsket at videreføre i forbindelse med den nye udlodningsmodel. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 modtager Idrættens Analyseinstitut årligt 2 mio. kr. med henblik på at permanentgøre indsatsen på folkeoplysningsområdet.

Idrættens Analyseinstitut har til formål at skabe overblik over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og internationalt, at analysere konsekvenser af og perspektiver ved politiske initiativer i forhold til idræt og folkeoplysning, at initiere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til folkeoplysning og dansk og international idrætspolitik, at afholde den internationale Play the Game-konference for en dansk og international målgruppe af mediefolk, forskere og idrætsledere med passende mellemrum og at udvikle og drive et Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig analyse- og formidlingsprofil.

Midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Som hidtil indgås der aftale mellem Idrættens Analyseinstitut og Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Idrættens Analyseinstitut særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske målsætninger. Idrættens Analyseinstitut aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.

Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der alle beskikkes og udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen i Idrættens Analyseinstitut skal samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøtte Idrættens Analyseinstitut i de opgaver, som institutionen skal varetage.

Bestyrelsesmedlemmer beskikkes i medfør af stk. 3 for en 4-årig periode og genbeskikkelse kan finde sted én gang. Hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden, således at en resterende del af perioden betragtes som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af længden af beskikkelsesperioden. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning og dermed videreføres den overgangsordning, der blev indført ved den senest ændring af den gældende lov. Efter den ordning udgør beskikkelsesperioden 2 år for 3 af bestyrelsesmedlemmerne. Med en videreførelse af overgangsordningen er målet, at det fortsat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlemmer til bestyrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for genbeskikkelse.

Idrættens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Idrættens Analyseinstitut er endvidere at betragte som en offentlig myndighed i ligestillingslovens forstand.

Til § 14

Handicapidrættens Videnscenter har for så vidt angår organisationens idrætsrelaterede aktiviteter hidtil været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men som følge af den politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel foreslås det at sikre Handicapidrættens Videnscenter et fast årligt beløb i driftstilskud. Det foreslås derfor, at Handicapidrættens Videnscenter fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 2.

Det foreslås i bestemmelsen, at Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som driftstilskud.

Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (1,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Beløbet ydes som driftstilskud til Handicapidrættens Videnscenter.

Til § 15

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til andre idrætsformål, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 9, og § 3 a, stk. 10, i den gældende lov. Der fordeles i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler, til andre idrætsformål. En andel heraf anvendes til driftsstøtte til mindre organisationer på idrætsområdet samt til internationale bidrag til eksempelvis Det internationale agentur for antidoping (WADA) og mellemstatslige organisationer.

Det foreslås, at der fremadrettet afsættes et fast beløb til driftstilskud til de mindre organisationer på idrætsområdet samt til de internationale bidrag. Det sikres ved, at puljen, der anvendes til disse formål, fremadrettet placeres i gruppe 2.

Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse idrætsformål. Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (2,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Midlerne anvendes bl.a. til driftsstøtte til International Sport and Culture Association (ISCA), Det internationale agentur for antidoping (WADA), Europarådets arbejde på idrætsområdet, dansk deltagelse i International Anti-Doping Arrangement (IADA) og udviklingsprojekter.

Midlerne anvendes endvidere til driftsstøtte til Dansk Brevduesport og Dansk Hundevæddeløb samt til uddeling af Kulturministeriets priser på idrætsområdet.

Det foreslås i 2. pkt., at midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Dette er videreførelse af den hidtidige praksis. Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af midlerne.

Til § 16

Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til kulturelle formål er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov. Der fordeles i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler, til kulturelle formål.

Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kulturelle formål.

Beløbet svarer til beløbet, der blev fordelt til samme formål i udlodningsåret 2016 (263,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministeren til konkrete formål. Støtten er tidligere fordelt til projekter inden for eksempelvis litteratur, musik, kulturstatistik og kultur for børn og unge. En del af støtten er endvidere fordelt som driftsstøtte til eksempelvis teatre og organisationer som understøtter amatørkultur. Herudover afsættes midler til et antal underpuljer, hvor midlerne løbende kan fordeles af kulturministeren med bistand fra fagkyndige på de forskellige kulturområder. Eksempler herpå er en pulje til folkeoplysning og folkehøjskoler og puljer, der fordeles af Statens Kunstfond.

Det foreslås i pkt. 2, at midlerne fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af midlerne.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse er ny. Hestevæddeløbssporten har siden 2014 været støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke.

I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Som følge af den lov vil hestevæddeløbssporten fremadrettet modtage et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske baner

Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen og som følge af, at støtten til hestevæddeløbssporten omlægges, skal hestevæddeløbssporten i en overgangsperiode sikres et fast årligt beløb til driftsstøtte, hvorefter støtten udfases. I lyset af, at den omlagte støtte til hestevæddeløbssporten indebærer elementer af statsstøtte og derfor skal notificeres af Europa-Kommissionen gøres støtten til hestevæddeløbssporten, herunder såvel overgangsordingen som udfasningen, til en del af lovforslaget.

Den støtte, som hestevæddeløbssporten modtager fra udlodningsmidlerne har hidtil været administreret af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, der er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet. Der lægges med forslaget op til at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten, så aktørerne indenfor sporten fremadrettet selv administrerer midlerne. Det indebærer at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæddeløbssporten. Beløbet svarer til beløbet, der blev afsat til samme formål i 2016 (75,0 mio. kr.), fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.

Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten den fornødne finansiering i den overgangsperiode, hvor sporten fortsat får støtte fra udlodningsmidlerne. Det er vurderet, at sporten skal sikres det faste beløb for bedst muligt at kunne forberede sig på den nye ordning.

Det foreslås i stk. 2, at midlerne til hestevæddeløbssporten ikke påvirkes af størrelsen på udlodningsbeløbet.

Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes dermed ikke af en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe 1. Hestevæddeløbssporten sikres dermed et fast beløb årligt uafhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber. Midler fra gruppe 1 flyttes til gruppe 2, hvis der måtte opstå en situation, hvor der ikke er tilstrækkelige midler i gruppe 2 til, at hestevæddeløbssporten kan sikres det faste beløb. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 reduceres herefter forholdsmæssigt i forhold til den enkelte modtagers andel af de samlede midler til gruppe 1.

Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten fuldstændig budgetsikkerhed i overgangsperioden, med henblik på at give hestevæddeløbssporten de bedste forudsætninger for at kunne forberede sporten til overgangen til den nye støtteordning.

Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikrafttræden.

Støtten til hestevæddeløbssporten gennem udlodningsmidlerne skal udfases. Det foreslås derfor, at fordelingen af midler til hestevæddeløbssporten fastholdes i fem år efter lovens ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at når de fem år er forløbet, skal støtten udfases over fire år, således at midlerne til hestevæddeløbssporten nedskrives med 20 pct. om året fra det niveau midlerne lå på det femte udlodningsår efter lovens ikrafttræden. De midler, der frigives i forbindelse med udfasningen af støtten til hestevæddeløbssporten forbliver i udlodningsmodellen og fordeles efter de principper, der følger af lovforslagets § 3.

Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren senest fem år efter lovens ikrafttræden fastsætter den fremtidige støtte til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.

Forslaget indebærer, at kulturministeren fastsætter et beløb, der skal gå til breddeidræt inden for hestevæddeløbssporten, senest når der er forløbet fem år efter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at sikre, at der i forbindelse med udfasningen af midlerne til hestevæddeløbssporten tages stilling til, hvor stort et beløb, der fremadrettet skal fordeles til breddeidrætten indenfor sporten. Forslaget er udtryk for, at overgangsordningen alene er møntet på den støtte, der i dag sker til hestevæddeløbssporten som helhed. Med forslaget sikre det, at breddeidrætsdelen af hestevæddeløbssporten fortsat bliver støttet gennem udlodningsmidlerne.

Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen af midlerne til hestevæddeløbssporten. Baggrunden herfor er et ønske om at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten, så sportens aktører selv administrerer midlerne. Dette indebærer at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Som konsekvens af, at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges, er det fremadrettet hestevæddeløbssportens aktører, der modtager midlerne direkte. Aktørerne har til hensigt at udvikle en ny struktur, til brug for den fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne. Det foreslås på den baggrund, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder til hvem fordelinger sker, og til hvilke formål midlerne kan anvendes. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om regnskab og tilsyn. Det forudsættes, at den nye struktur er med til at sikre, at de midler, som hestevæddeløbssporten får tildelt fra udlodningsmidlerne, holdes adskilt fra det særlige bidrag, som sporten modtager i forbindelse med liberaliseringen af spil på hestevæddeløb.

Bemyndigelsen til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen af midlerne til sporten, er med til at sikre en fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige ændringer i strukturen indenfor hestevæddeløbssporten.

Til § 18

Det foreslås i bestemmelsen, at midlerne til gruppe 3 fordeles årligt på følgende måde:

1) 12,10 pct. til Kulturministeriet,

2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet,

3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet,

4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet,

5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet,

6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fordelingsnøglen er fastsat i den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen, og er udtryk for aftaleparternes ønske om at øge den andel af midler, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe 3. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 for nærmere herom.

Lovforslagets § 18 fastsætter den fordeling, der sker til modtagerne i gruppe 3. I gruppen sker der ikke fordeling af faste beløb, idet gruppen modtager den resterende del af udlodningsbeløbet efter, at der er sket fordeling af udlodningsmidler til modtagerne omfattet af gruppe 1 og gruppe 2, jf. kapitel 2 og kapitel 3.

Det resterende udlodningsbeløb tilfalder modtagerne i gruppe 3 og fordeles efter den foreslåede fordelingsnøgle.

Til § 19

I medfør af § 3, stk. 3, i den gældende lov, fordeles 0,59 pct. af Kulturministeriets samlede midler til andre almennyttige formål. Herudover følger det af § 3 a, stk. 18, i den gældende lov, at en andel af Kulturministeriets midler anvendes til idrætspolitiske formål.

Midlerne, der anvendes til at støtte idrætspolitiske formål, har bl.a. været anvendt til idrætspolitiske initiativer og initiativer, der understøtter idrættens integritet.

Med forslaget sikres det, at der også fremadrettet tildeles midler til andre almennyttige formål idrætspolitiske formål. Eftersom midlerne anvendes til konkrete formål og projekter, og ikke fordeles som driftstilskud foreslås det dog, at der sikres en fast andel af midlerne i gruppe 3 til de pågældende formål.

I medfør af § 18 modtager Kulturministeriet 12,1 pct. af de udlodningsmidler, der tilfalder gruppe 3. Det forslås, at der fastsættes en nøgle for fordelingen af Kulturministeriets midler, således at en fast andel af midlerne fordeles til idrætspolitiske formål, og en fast andel fordeles til andre almennyttige formål. Fordelingsnøglen i forslaget er fastsat på baggrund af fordelingen i 2016.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at 54 pct. af Kulturministeriets midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til øvrige idrætsformål.

Øvrige idrætsformål omfatter idrætspolitiske initiativer, initiativer, der fremmer integritet i idrætten, samt omstillingsmidler til udmøntning jf. den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.

Eksempler på idrætspolitiske initiativer, der tidligere har været støttet af midlerne er breddeidrætskommuneinitiativet, en analyse af idrættens struktur og økonomi samt en kampagne mod matchfixing.

Eksempler på initiativer, der har været støttet med henblik på at fremme integritet i idrætten er evaluering af motionsdopingindsatsen, Anti Doping Danmarks etablering af en fitnessdatabase til understøttelse af den sundhedsfremmende indsats og Anti Doping Danmarks forebyggelsesindsats på ungdomsuddannelserne.

Omstillingsmidlerne til udmøntning er midler, der blev frigivet som følge af omfordelingen af udlodningsmidlerne i medfør af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014. Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen fra januar 2017 viderefører omstillingsmidler til udmøntning, som er indarbejdet i de foreslåede beløb. Der vil således også som udgangspunkt fremadrettet være omstillingsmidler til udmøntning. Midlerne fordeles af parterne bag den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at 46 pct. af Kulturministeriets midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til andre almennyttige formål.

Midlerne fordeles til konkrete formål, og er tidligere fordelt som projektstøtte til eksempelvis humanitære og mellemfolkelige foreninger, dyreværnsforeninger og foreninger som støtter tidligere modstandsfolk og krigsveteraner.

Det følger af forslaget til bestemmelsen i stk. 2, at midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af midlerne. Godkendelsen fra Folketingets Finansudvalg gælder for fordelingen af midlerne til idrætspolitiske formål og midlerne til andre almennyttige formål.

Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyttige formål, jf. stk. 1, nr. 2.

Med forslaget bemyndiges kulturministeren til at fastsætte nærmere retningslinjer, herunder ansøgnings- og fordelingskriterier, for fordelingen af midlerne til andre almennyttige formål. Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at puljen til disse formål forventes at blive mindre, som følge af den nye udlodningsmodel. Det kan derfor blive nødvendigt at justere ansøgnings- og fordelingskriterierne for midlerne. Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet i første udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse forud for den første fordeling af puljen efter den nye model.

Til § 20

I medfør af § 5 i den gældende lov anvendes Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i samme lov, til støtte af friluftslivet.

Med bestemmelsen i stk. 1 forslås det, at Miljø- og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens alsidige friluftsliv og naturforståelse. Initiativerne kan fx have til formål at fremme vilkår for nye målgrupper, udvikle nye muligheder for friluftsliv, fremme og udvikle naturformidling herunder naturvejledning eller dokumentere effekten af friluftslivet. Dette er en videreførelse af anvendelsesområdet fra den gældende lov, hvor det af bemærkningerne fremgår, at Miljøministeriets pulje skal anvendes til fremme af friluftslivets muligheder og til støtte af initiativer, som forbedrer mulighederne for et alsidigt, aktivt friluftsliv for hele befolkningen.

Miljø og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 udgør 45 % af de midler, der tilfalder gruppen.

Projektmidlerne fordeles som hidtil årligt af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finansudvalget.

Midlerne fordeles af Friluftrådet til projekter på baggrund af en konkret vurdering af de foreliggende ansøgninger, og kan gives til såvel enkeltpersoner som juridiske personer, herunder offentlige myndigheder. Endeligt tilskud ydes normalt først, når projektet er gennemført.

Projekttilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. I henhold til "Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning" af marts 2016 skal kriterierne som minimum understøtte gennemsigtigheden og åbenhed om formål, og de skal opstilles så det i forbindelse med de konkrete ansøgninger kan afgøres, om de fastlagte kriterier er opfyldt eller ej. Endvidere skal de opstillede kriterier være så operationelle, at det kan dokumenteres over for tilskudsansøgeren, på hvilket grundlag prioriteringen er foretaget. Miljø- og Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til enhver tid gældende kriterier.

Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortilsyn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af projekttilskud, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer for Friluftsrådets administration i forbindelse med tildelingen af tilskud. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsinstrukser til brug for Friluftsrådets revision af tildelingerne.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for at søge projektmidler til egne friluftsprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrådets formål og centrale position inden for friluftslivet i Danmark gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer eller andre projekter med særlig tværgående relevans for friluftslivet vil være naturligt forankret i Friluftsrådet. Den foreslåede ordning vil understøtte, at større projekter af denne karakter kan iværksættes og gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde. Ved behandling af ansøgning fra Friluftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke alene opfylder de ovenstående tildelingskriterier jf. bemærkningerne til stk. 1, men tillige har særlig udviklingsperspektiv eller oplysningsmæssig relevant på friluftsområdet.

Det foreslås med stk. 3, at præcisere, at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af projekttilskud er omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet ved sin administration og fordeling af projekttilskud er omfattet af de til enhver tid gældende regler og vejledninger om tilskudsforvaltning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende retstilstand.

Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retningslinjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbindelse med administrationen af projektmidlerne, fx løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.

Til § 21

I medfør af den gældende lov § 2, stk. 1, nr. 2, modtager Undervisningsministeriet 1,61 pct. af de samlede udlodningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den gældende lovs § 4 a, 1. pkt., til undervisningsformål.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Undervisningsministeriets midler, jf. lovforslagets § 18, nr. 3, anvendes til undervisningsformål.

Efter den nye udlodningsmodel udgør Undervisningsministeriets midler 20,07 % af de midler, der tilfalder gruppe 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 3.

Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, 2. pkt., i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb fordeles midlerne af undervisningsministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at midlerne fordeles af undervisningsministeren med godkendelse fra Folketingets Finansudvalg. Dette kan ske ved, at Finansudvalget godkender de overordnede temaer, midlerne skal prioriteres efter, herunder den afsatte ramme til hvert af de pågældende temaer. Efter Finansudvalgets tilslutning fordeles midlerne til projekter efter ansøgning. Der vil med det foranstående være tale om ændring af nuværende praksis, idet Finansudvalget fremover giver tilslutning til de overordnede temaer og rammer for midlerne, men ikke de enkelte projekttilskud. Udmøntningen kan ske efter en anden fordelingsmodel end ansøgningspulje, såfremt et væsentligt fald i Undervisningsministeriets udlodningsbeløb tilsiger dette, da en ansøgningspulje med krav om åbent opslag vil kunne vise sig uforholdsmæssigt administrativt tung i dette tilfælde. Formålet med tilskud fra midlerne er at støtte aktiviteter og nye tiltag, herunder udvikling af nye undervisningsmidler, inden for undervisningsområdet gennem tilskud.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren efter opnåelse af Finansudvalgets godkendelse kan henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler til en anden offentlig myndighed eller institution inden for undervisningsområdet. Midlerne vil fortsat skulle anvendes til undervisningsformål. Undervisningsministeren vil fortsat årligt forud for fordelingen af udlodningsmidlerne forelægge et aktstykke om rammerne for fordelingen.

Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb i forhold til henlæggelse af beføjelse om fordeling af udlodningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller institution.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der er ny, kan undervisningsministeren, i de tilfælde hvor undervisningsministeren henlægger beføjelser efter stk. 1, fastsætte regler for den offentlige myndigheds eller institutions fordeling af udlodningsmidlerne. Der vil være tale om regler om den offentlige myndigheds eller institutions administration og fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger, udbetaling og tilsyn forbundet hermed. Ved henlæggelse til en anden offentlig myndighed, der er under undervisningsministerens instruks, er dette en option. Ved henlæggelse til en anden offentlig myndighed uden for undervisningsministerens instruks eller til en anden offentlig institution skal undervisningsministeren fastsætte regler for den offentlige myndigheds eller institutions administration og fordeling af midlerne. Tilsynet hermed vil skulle varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb i forhold til afskæring af klage, hvor undervisningsministeren har henlagt beføjelse om fordeling af udlodningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller institution.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der er ny, reguleres de tilfælde, hvor afgørelser, der træffes af den offentlige myndighed eller institution, der har fået henlagt beføjelsen, eller efter bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under Undervisningsministeriet, hvorefter klage herover ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Bestemmelsen indføres for at bringe den foreslåede ny lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri i overensstemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Undervisningsministeriets område.

Til § 22

Der er i dag hjemmel i udlodningslovens § 6, til at der ydes tilskud fra ansøgningspuljen til særlige sociale formål.

Det foreslås i stk. 1, at Børne- og Socialministeriets midler efter forslagets § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.

Formålet med ansøgningspuljen er at yde tilskud til særlige sociale formål. Den samlede sociale indsats i samfundet styrkes gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde ved at støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats og forebygger og afhjælper sociale problemer. Dette nås ved at støtte projekter, der er målrettet mennesker med sociale problemstillinger eller i en svær livssituation. Det er en betingelse, at ansøger er en frivillig organisation, forening eller lign. med et socialt formål. Dette svarer til praksis i dag.

Ansøgningspuljen har hidtil haft et bredt formål, og støtten har været tildelt til forskelligartede initiativer inden for seks projektkategorier. Ansøgningspuljen har som følge af det brede formål og den mangeårige eksistens været opfattet som et grundelement i finansieringen af aktiviteter i frivillige sociale foreninger mv. Som følge af betydelig forøget usikkerhed om omfanget af midler til ansøgningspuljen ændres udmøntningen af ansøgningspuljen, således at ansøgningspuljen fremadrettet vil være tematiseret og rettet mod organisationer og foreninger, der enten er landsdækkende eller har et landsdækkende sigte/dækker et større geografisk område.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 22, stk. 3 nedenfor.

Efter praksis i dag er bemyndigelsen delegeret til Socialstyrelsen i henhold til cirkulære om delegation af børne- og socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, nr. 10372 af 8. december 2016. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at børne- og socialministeren kan henlægge administrationen af ansøgningspuljen til særlige sociale formål, herunder beføjelserne, til Socialstyrelsen.

Det indebærer, at administration og udmøntning af udlodningsmidlerne, jf. forslagets § 18, nr. 4 og § 22 stk. 1, varetages af Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administrationen og udmøntningen af udlodningsmidlerne fortsat skal varetages af Socialstyrelsen efter lovens ikrafttrædelse. Efter lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.

Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen, med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Børne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i finanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klageadgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar 2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens tilskudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det foreslås derfor i stk. 2, 2. pkt., at såfremt administrationen af udlodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialministeriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvaltning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne- og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet omfattet af finanslovens § 15.

Det foreslås i stk. 3, at børne- og socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler for fordelingen af midlerne, herunder om tildelingskriterier, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæggelse mv.

Det indebærer, at ansøgningspuljen til særlige sociale formål udmøntes via bekendtgørelse for at bidrage til hensigtsmæssig ensartet praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt styrkelse af retssikkerheden og øget transparens på puljeområdet.

Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier og andre regler m.v. skal varetages af Socialstyrelsen efter lovens ikrafttrædelse.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om en mere åben og systematisk høringsproces. Den hidtidige praksis for ansøgningspuljen til særlige sociale formål er, at der sker udmøntning via vejledning "efter indstilling fra Frivilligrådet". I praksis har dette betydet, at vejledningen blev sendt til en intern høring hos Frivilligrådet forud for udstedelse af vejledningen og udmeldingen af udlodningspuljen. En overgang til udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse indebærer, at alle, dvs. både Frivilligrådet og andre interessenter, har adgang til den åbne høringsproces.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til fastlæggelse af regler om, at særlige sociale formål defineres ud fra de særlige behov og tendenser, der gør sig gældende på det frivillige sociale område i den periode, hvor ansøgningspuljen udmøntes. Der kan også fastsættes regler om temaer for puljen, afhængigt af størrelsen af ansøgningspuljen, årlig udmelding af ansøgningspuljen til særlige sociale formål, vurderingen af indkomne projektansøgninger til ansøgningspuljen og den endelige beslutning om udmøntningen. Der kan ligeledes fastsættes regler om administration af ansøgningspuljen, herunder at der kan ydes projekttilskud fra denne ansøgningspulje, at der ikke kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter og at der alene kan ydes tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet.

Til § 23

Sundheds- og Ældreministeriets pulje til projekter ved sygdomsbekæmpende organisationer er i dag omfattet af den gældende udlodningslovs § 7.

Det foreslås i stk. 1, at Sundheds- og Ældreministeriets midler efter forslagets § 18, nr. 5 fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete formål.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den eksisterende ordning og indebærer, at midlerne anvendes til konkrete formål. Eksempler herpå kunne være mindre projekter eller aktiviteter, herunder forskning, oplysning og patientstøtte.

Det foreslås i stk. 2, at Sundhedsministeren fordeler midlerne til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete formål efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret.

Forslaget er en videreførelse af den eksisterende ordning og har til hensigt at sikre, at der politisk opbakning til arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret. Det foreslås, at midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og regler for puljernes anvendelse.

Til § 24

I medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov modtager Uddannelses- og Forskningsministeriet 0,39 pct. af de samlede udlodningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den gældende lovs § 8 til forskningsformål, og fordeles af Uddannelses- og Forskningsministeren efter godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Det foreslås i bestemmelsen, at Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og forskningsministeren.

Uddannelses- og Forskningsministeriets midler udgør 4,86 pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.

Den foreslåede bestemmelse er justeret i forhold til den gældende bestemmelse i § 8. Bestemmelsen fastslår, at Uddannelses- og Forskningsministeriets midler anvendes til forskningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Midlerne er hidtil blevet fordelt på baggrund af åbne opslag og ansøgning og med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Som følge af den nye udlodningsmodel forventes udlodningsbeløbet under Uddannelses- og Forskningsministeriet markant reduceret i de kommende år. Bl.a. som følge heraf foreslås fremadrettet en mindre administrativ tung model, hvor midlerne kan anvendes uden et krav om åbent opslag til at støtte aktiviteter, herunder forskningsformidling, i forbindelse med Forskningens Døgn. Dette bl.a. med henblik på at fokusere anvendelsen af midlerne og for at undgå en situation, hvor de administrative ressourcer forbundet med en proces med åbent opslag ikke står mål med udlodningsbeløbet.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år, som har til formål at engagere og bringe borgerne i kontakt med forskning og innovation. Midlerne kan fx anvendes til at udvikle koncepter og understøtte aktiviteter m.v. i forbindelse med Forskningens Døgn. Midlerne kan fortsat udbydes ved åbne opslag, men der kan fx også afholdes udgifter til køb af konsulentydelser m.v. i forbindelse med eksempelvis udvikling, organisering og markedsføring. Der vil som udgangspunkt være tale om aktiviteter, der ikke vil kunne opnå støtte fra offentlige forskningsfonde.

Uddannelses- og forskningsministeren vil én gang årligt give en kort redegørelse for anvendelsen af midlerne til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Til § 25

Det foreslås i bestemmelsen, at beløbene i §§ 4-17 reguleres årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.

De faste beløb angivet i §§ 4-17 er alle reguleret med forbrugerprisindekset frem til 2017. Beløbene skal årligt reguleres med et skøn for forbrugerprisindekset, der opgøres med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på foregående års regnskab, benyttes forbrugerprisindekset for regnskabsåret. Når det endelige forbrugerprisindeks for regnskabsåret foreligger i maj i udlodningsåret i forbindelse med offentliggørelsen af Økonomiske Redegørelse, maj, foretages en efterregulering. De midler, der tilfalder gruppe 3, reguleres tilsvarende i overensstemmelse med den gældende fordelingsnøgle.

Bestemmelsen er ny, og foreslås som konsekvens af den nye udlodningsmodel, hvor modtagerne i gruppe 1 og i gruppe 2 skal modtage faste beløb, der årligt skal reguleres med forbrugerprisindekset.

Med forslaget sikres det, at midlerne til de faste udlodningsmodtagere i gruppe 1 og i gruppe 2 følger udviklingen i forbrugerprisindekset og ikke påvirkes af inflationen.

Til § 26

Det enkelte ressortministeriums adgang til at fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision følger af § 9 i den gældende lov.

Det foreslås i stk. 1, at det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af § 9 i den gældende lov.

I medfør af bestemmelsen skal de enkelte ressortministerier fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24. Det er i bestemmelsen præciseret, at de enkelte ressortministerier fastsætter regler om tilsyn med hensyn til de midler, som fordeles efter §§ 4-24.

Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvaltning af de midler, som fordeles efter §§4-24, samt at muliggøre, at ressortministerierne kan føre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt tilsyn med midlerne. Som led i tilsynet kan ministerierne til brug for Rigsrevisionen indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.

Det foreslås i stk. 2, at det enkelte ressortministerium kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles af organisationer m.v. efter denne lov.

Bestemmelsen giver de enkelte ressortministerier mulighed for at fastsætte regler om tilsyn i de tilfælde, hvor organisationer, foreninger eller lignende i medfør af loven foretager fordeling af de midler, som de tildeles i medfør af loven.

Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvaltning af de midler, som fordeles af andre organisationer end ministerierne. Bestemmelsen skal endvidere give ressortministerierne mulighed for at fastsætte regler, der gør det muligt at føre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt tilsyn med midlerne.

Til § 27

Det følger af § 10 i den gældende lovs, at der af de beløb, der afsættes til fordeling efter den gældende lovs § 2, kan anvendes en del til ministeriernes administration af midlerne.

Der foreslås i stk. 1, at en andel af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 4, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24, kan anvendes til ministeriernes administration af midlerne.

Forslaget er indholdsmæssigt en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i § 10 og indebærer, at ministerierne kan afholde administrationsbeløb således, at det faktiske ressourcetræk dækkes. Administrationsbeløbet skal således svare til de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Den foreslåede bestemmelse bevirker, at ministerierne har mulighed for at dække udgifter til administration af udlodningsmidlerne.

Det foreslås i stk. 2, at en del af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og 20, kan anvendes til Friluftsrådets administration af midlerne.

Forslaget er en kodificering af den gældende praksis om at Friluftsrådet af udlodningsmidlerne kan få dækket administrationsomkostninger i forbindelse med fordelingen af midlerne. Med det foreslåede stk. 2 vil Friluftsrådet sidestilles med ministeriernes mulighed for at få dækket administrationsomkostninger.

Til § 28

Det fremgår af den gældende lovs § 12 at Danske Spil A/S indbetaler overskud for det pågældende regnskabsår til Økonomistyrelsen halvårligt hver den 30. juni og 31. december, med endelig afregning efter regnskabet er godkendt i marts.

Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssigt videreførelse heraf. Det betyder, at Danske Spils overskud fortsat skal indbetales a conto til Moderniseringsstyrelsen to gange årligt, mens afregning af det endelige overskud med fradrag af acontoindbetalingerne finder sted i marts.

Det Danske Klasselotteri A/S' indbetalinger er ikke beskrevet i den gældende udlodningslov. I praksis indbetaler Det Danske Klasselotteri A/S udbytte til Moderniseringsstyrelsen én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Bestemmelse herom bør fastsættes i loven

Det foreslås derfor i stk. 2 at Det Danske Klasselotteri A/S udbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen en gang årligt. Indbetalingen sker efter regnskabsårets afslutning.

Til § 29

Det fremgår af den gældende lovs § 13 at Økonomistyrelsen forestår viderebetalingen af de beløb, der skal udloddes til udlodningsmodtagerne, samt eventuel efterregulering.

Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf, således at Moderniseringsstyrelsen forestår videreudbetaling af de beløb, der efter § 3 udloddes til de i §§ 4-24 nævnte udlodningsmodtagere. Opgørelsen af udlodningerne kan ske særskilt for Danske Spil og Klasselotteriet, mens videreudbetalingen foretages samlet. Det foreslås, at Moderniseringsstyrelsen eventuelt regulerer beløbene til modtagerne efter regnskabsårets afslutning.

Baggrunden herfor er, at Danske Spil A/S' overskud for et bestemt regnskabsår, først kendes endeligt i marts det efterfølgende år. Da Moderniseringsstyrelsen udbetaler beløb til udlodningsmodtagere før det endelige overskud er kendt, kan der være behov for efterregulering. Virkningen af bestemmelsen er, at udlodningsmodtagerne eventuelt får efterreguleret beløb, som er udbetalt som acontobeløb i regnskabsåret eller primo det efterfølgende år.

Til § 30

Det følger af den gældende lovs § 2, at midler, som ressortministerierne ikke anvender i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.

Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf, hvormed ministerierne kan henlægge midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse. Det betyder, at ministerierne kan overføre midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til anvendelse i senere finansår. Baggrunden herfor er, at ministerierne også fremadrettet skal kunne anvende midlerne til det formål, som de er bevilget til, selvom de ikke disponeres i udbetalingsåret.

Idet midlerne, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager, fordeles af Friluftsrådet, jf. § 6, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan Friluftsrådet foretage henlæggelse af midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til konti under Friluftsrådet, og midlerne skal således ikke henlægges til fonde under Miljø- og Fødevareministeriets bestyrelse. Dette er en kodificering af gældende praksis.

Til § 31

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 17. Baggrunden herfor er, at dele af støtten til hestevæddeløbssporten vurderes at udgøre statsstøtte i traktatens forstand, og ordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før støtten kan udbetales. Bestemmelsen er indsat i lyset af den godkendelsesprocedure, der skal foretages hos Europa-Kommissionen. Med bestemmelsen gives kulturministeren mulighed for at fastsætte bestemmelser om, hvornår lovens § 17 skal træde i kraft. Det vil betyde, at hvis støtten til hestevæddeløbssporten endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissionen den 1. januar 2018, vil ikrafttrædelsen af § 17 om udbetaling af støtten til hestevæddeløbssporten blive udskudt.

De bevillinger som er afsat på idrætsaktstykket, akt. nr. 87 af 1. juni 2017 til henholdsvis Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Handicapidrættens Videnscenter og Dansk Skoleidræt for perioden den 1. januar 2017 til 31. marts 2018 bortfalder, såfremt loven træder i kraft den 1. januar 2018. De overskydende midler overføres til puljen til visse idrætsformål, jf. lovforslagets § 15.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at den gældende lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at udlodninger på baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil, som ligger forud for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af den dette lovforslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 for Danske Spil. Bestemmelsen fastslår endvidere, at udlodninger på baggrund regnskabsperioden for Klasselotteriet, som afsluttes i året, som ligger forud for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af dette lovforslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 for Klasselotteriet. For så vidt angår efterreguleringen af tilskud til de omsætningsbaserede modtagere henvises til bemærkningerne til § 3.

Til § 32

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, at Danske Spil A/S' formål er at foranstalte lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden virksomhed i forbindelse hermed.

Det foreslås at ændre ordet "foranstalte" til "udbytte".

Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en ensartet sprogbrug med lov om Danske Spil A/S og lov om udlodning af overskud og udlodning fra lotteri. De øvrige bestemmelser i lov om Danske Spil A/S og lov om udlodning af overskud og udlodning fra lotteri anvender således i forvejen betegnelsen "udbyde" og ikke "foranstalte".

Til nr. 2.

Det foreslås at ændre ordet "foranstalte" til "udbytte" i lovens § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2.

Den foreslåede ændring skal sikre en ensartet sprogbrug mellem Lov om Danske Spil A/S og lov om spil samt lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri. De øvrige bestemmelser i lov om spil og lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri anvender således i forvejen betegnelsen "udbud" og ikke "foranstaltning".

Til nr. 3

Det foreslås at ændre "lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål" til "lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri".

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændrede titel på loven. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål ændres til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, idet loven ikke længere skal modtage overskuddet fra heste- og hundevæddemål. Som følge heraf ændres lovens betegnelse i lov om Danske Spil A/S

Til § 33

Det foreslås at ændre "lov om visse spil, lotterier og væddemål" til "lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri".

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den ændrede titel på loven.

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.