Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 7 og 11, herunder om deling af lovforslaget, og Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-6 og 8-10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1. behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 22. maj 2018 foretaget en teknisk gennemgang af dele af lovforslaget over for udvalget.

Høring

To udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. februar 2018 og den 26. marts 2018 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 133 og 161. Den 3. maj 2018 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget. Den 4. maj 2018 sendte skatteministeren et supplerende høringsskema til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bryggeriforeningen,

Forsikring & Pension, Dansk Industri, Finans Danmark, Dansk Erhverv og DVCA,

FSR - danske revisorer og

KPMG Acor Tax.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget bortset fra 2, som udvalget forventer, at ministeren vil kommentere inden 2. behandling af lovforslaget.

Deputationer

Endvidere har Bryggeriforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 31-33, som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslag A og B til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslag A og B til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 2-6 og nr. 8-10 til det under A nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 7 til det under A nævnte lovforslag og ændringsforslag nr. 11 til det under B nævnte lovforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslag A til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 11 til det under B nævnte lovforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)« omfattende § 1, nr. 1, 2 og 4-14, §§ 2-4, § 5, nr. 1-5 og 7-13, og §§ 6-18.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og kildeskatteloven (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder)« omfattende § 1, nr. 3, § 5, nr. 6, og § 16, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

2) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J ændres i stk. 3, nr. 2, »betingelser svarende til de betingelser« til: »betingelserne«.

[Sproglig præcisering af bestemmelsen]

3) I den under nr. 11 foreslåede § 13 J indsættes i stk. 3, nr. 2, efter »§ 52«: », stk. 2-4«.

[Præcisering af henvisning i bestemmelsen]

Til § 9

4) I indledningen ændres »§ 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018« til: »§ 5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

5) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 51, stk. 4, og § 51 A, stk. 2, udgår »afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,«.«

[Konsekvens af lov nr. 396 af 2. maj 2018]

Til § 14

6) Paragraffen udgår.

[Det foreslås, at ændringen af ølmoderationsordningen ikke gennemføres i dette lovforslag]

Til § 17

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

7) Stk. 2 og 3 affattes således:

»Stk. 2. For et pensionsinstitut, der er omfattet af selska?bsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og som den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og som vælger at anmode om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, vil selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 12, have virkning fra og med det indkomstår, som pensionsinstituttet anmoder om genoptagelse for. For ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, skal pensionsinstituttet anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af dette indkomstår. § 16, stk. 5, finder ikke anvendelse, hvis der er sket beskatning efter denne bestemmelse. For ejendomme anskaffet før det indkomstår, som beskattes efter selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

Stk. 3. For et pensionsinstitut, der har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, og som opfyldte betingelserne i selska?bsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og som vælger at anmode om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, vil selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, have virkning fra og med det indkomstår, som pensionsinstituttet anmoder om genoptagelse for. For ejendomme, der er anskaffet før det første indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, skal pensionsinstituttet anvende ejendommens anskaffelsessum omregnet til kontantværdi fratrukket tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger som værdien ved begyndelsen af dette indkomstår. For ejendomme anskaffet før det indkomstår, som beskattes efter selska?bsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selska?bsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.«

[Den EU-retlige tilpasning af beskatning af ikkehjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom får kortest mulig tilbagevirkende kraft]

Til § 18

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

8) Før stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 1. For biler nævnt i brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., som indsat ved denne lovs § 3, nr. 1, anvendes i tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.

Stk. 2. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 1, anvendes i tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.

Stk. 3. For biler nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 11, nr. 2, anvendes i tidsrummet fra denne lovs ikrafttræden til og med den 31. marts 2019 det brændstofforbrug, der fremkommer efter omregning fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer til et brændstofforbrug, der svarer til et brændstofforbrug, der er fastsat efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 6, 1. pkt., jf. Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017 af 2. juni 2017. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter, ganges med 1,1 og afrundes til én decimal.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 4-6.

[Overgangsperiode på 9 måneder med Kommissionens simuleringsprogram (CO2MPAS)]

9) Stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 3, nr. 1, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 3, nr. 1.«

[Konsekvensændring]

10) Stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For person- og varebiler, hvis brændstofforbrug er fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2, og som er registreret i Køretøjsregisteret første gang til og med den 30. juni 2018, fastsættes registreringsafgiften efter anmodning på ny på baggrund af et brændstofforbrug fastsat efter metoden angivet i § 11, nr. 1 og 2.«

[Forslaget er en konsekvensændring]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 16

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

11) Paragraffen affattes således:

Ȥ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder.

Til nr. 2

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52.

Det er opfattelsen, at formuleringen »betingelser svarende til« kan give anledning til tvivl om, hvorvidt betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 52 præcis skal være opfyldt.

Med ændringsforslaget foreslås derfor en præcisering af lovteksten til det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52. Det vil sige, at et udenlandsk pensi?onsinstitut skal opfylde de krav, som fremgår af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 2-4, jf. også ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at som pensionsinstitut anses bl.a. selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, hvis de opfylder betingelser svarende til de betingelser, som er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52.

Af pensionsbeskatningslovens § 52, stk. 1, fremgår det, at ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af lovtek?sten til det foreslåede § 13 J, stk. 3, nr. 2, således at der henvises direkte til stk. 2-4 i pensionsbeskatningslovens § 52, som indeholder betingelserne for at kunne fradrage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen.

Til nr. 4 og 5

Med de to ændringsforslag tages der højde for den ændring af pensionsbeskatningsloven, der er gennemført ved § 5 i lov nr. 396 af 2. maj 2018.

Den pågældende lovændring indebærer, at reglen om skattefrihed for udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B m.m. flyttes fra pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 1, til et nyt stk. 4 i bestemmelsen, idet § 51 samtidig nu kun omfatter børneopsparingskonti. Reguleringen af selvpensioneringskonti er flyttet til en ny § 51 A i pensionsbeskatningsloven, hvor reglen om skattefrihed for udbytter efter ligningslovens § 15 A og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B m.m. indgår i § 51 A, stk. 2.

Med ændringsforslagene foreslås det, at henvisningen til afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B udgår både af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 4, og af den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 A, stk. 2. Disse afståelsessummer omfattes af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, jf. den tydeliggørelse, der foretages i lovforslagets § 6, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Ved det fremsatte lovforslag foreslås konsekvensrettelser af nyaffattelsen af ølmoderationsordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2018, der skulle bringe ordningen i overensstemmelse med dels intentionerne bag ordningen, dels EU-reglerne. Imidlertid har branchen og Folketinget rejst nogle spørgsmål til forslaget, herunder om udskydelse af forslaget, da forslaget kan medføre utilsigtede virkninger. Ved dette ændringsforslag foreslås det derfor at lade lovforslagets § 14 udgå.

Et nyt forslag, der skal sikre ordningens overensstemmelse med såvel hensigten med ordningen og EU's strukturdirektiv, forventes at blive fremsat i efteråret 2018.

Til nr. 7

Ændringsforslaget medfører, at den EU-retlige tilpasning af ikkehjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom får kortest mulig tilbagevirkende kraft. Dette indebærer, at reglerne får virkning fra og med det tidligste indkomstår, som der kan anmodes om genoptagelse for efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018, hvorfor det tidligste indkomstår, som der kan anmodes om ordinær genoptagelse for, er indkomståret 2015.

Det fremgår af stk. 2, 1. og 2. pkt., at lovforslagets § 1, nr. 11, om anvendelse af lagerprincippet og lovforslagets § 1, nr. 12, om den lavere skattesats får virkning fra og med det indkomstår, der anmodes om genoptagelse for. Det er dog en betingelse, at pensionsinstituttet den 1. juli 2018 opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.

Muligheden for genoptagelse følger skatteforvaltningslovens regler. Det vil f.eks. sige, at en anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2015 skal indgives senest den 1. maj 2019.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionsinstitutter, der ejer fast ejendom i Danmark før det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for.

Det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer nemlig, at eventuel urealiseret gevinst eller tab på ejendomme svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste indkomstår inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatning og anskaffelsessummen ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af pensionsinstituttets skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 16, stk. 5, ikke finder anvendelse, hvis der er sket beskatning efter denne bestemmelse. Det indebærer, at pensionsinstitutter, der ejer fast ejendom pr. 1. juli 2018, og som anmoder om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens regler, ikke skal bruge indgangsværdien, som fastsættes efter § 17, stk. 1, men i stedet skal anvende den indgangsværdi ved overgangen fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, der fastsættes efter denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, 4.-6. pkt., at for ejendomme anskaffet før det indkomstår, som der gives genoptagelse for, og hvor selskabsskattelovens § 13 J som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, derfor finder anvendelse, jf. 1. pkt., anses en bygning eller en installation, der er en del af den faste ejendom, for afstået efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen, og indkomstskatten af de genvundne afskrivninger beregnes efter selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Indkomstskatten af øvrig indtægt og fortjeneste beregnes efter selska?bsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

Det vil sige, at ejendomme anskaffet før det indkomstår, som der gives genoptagelse for, og som beskattes efter den foreslåede § 13 J i selskabsskatteloven, bliver tilsvarende beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle bygninger og installati?oner - løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor det er nødvendigt at gøre op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen.

Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning, skal der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som selskabsbeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3, 1. og 2. pkt., medfører, at for et pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13 J, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, og som anmoder om genoptagelse efter de almindelige bestemmelser i skatteforvaltningsloven, vil lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og den lavere skattesats, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, have virkning fra og med det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet har været omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, i perioden til og med den 30. juni 2018, men har afstået fast ejendom i Danmark inden den 1. juli 2018. Det vil sige, at bestemmelsen alene finder anvendelse for pensionsinstitutter, som ikke længere er begrænset skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

Den foreslåede overgangsbestemmelse indebærer således, at udenlandske pensionsinstitutter bagudrettet kan få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og eventuel realiseret avance herpå, hvis de anmoder om genoptagelse. Muligheden for genoptagelse følger skatteforvaltningslovens regler. Det vil f.eks. sige, at en anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2015 skal indgives senest den 1. maj 2019.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at de pensionsinstitutter, der ejer fast ejendom i Danmark i det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, bliver beskattet af den eventuelle urealiserede gevinst eller tab, som måtte eksistere på tidspunktet for, hvornår lagerbeskatningen får virkning. Eventuel urealiseret gevinst eller tab på sådanne ejendomme skal således medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for.

Det foreslåede virkningstidspunkt for lagerbeskatningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer nemlig, at eventuelle urealiserede gevinster eller tab på ejendomme, svarende til forskellen mellem handelsværdien af ejendommen ved slutningen af det sidste indkomstår inden virkningen af den foreslåede lagerbeskatning og anskaffelsessummen ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af pensionsinstituttets skattepligtige indkomst. Dette forhold, der er en konsekvens af overgang fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning, rettes der op på ved den foreslåede overgangsbestemmelse.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3, 4. og 5. pkt., medfører, at ejendomme anskaffet før det indkomstår, som der anmodes om genoptagelse for, men som er afstået igen inden den 1. juli 2018, og hvor der sker beskatning efter den foreslåede § 13 J, stk. 1 og 2, i selskabsskatteloven, tilsvarende bliver beskattet af eventuelle genvundne afskrivninger vedrørende den faste ejendom. En fast ejendom i Danmark, der anvendes erhvervsmæssigt, vil - for nogle bygninger og installationer - løbende have mulighed for at afskrive efter afskrivningsloven. Denne mulighed eksisterer ikke ved en lagerbeskatning, hvorfor der skal gøres op med de tidligere foretagne afskrivninger i forbindelse med indtræden af lagerbeskatningen.

Såfremt ejendommen overgår til en lagerbeskatning, skal der således ske en opgørelse af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 21. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på tidspunktet for ændringen. Overstiger ejendommens handelsværdi den nedskrevne værdi på tidspunktet for overgangen, beskattes den overskydende værdi. De genvundne afskrivninger beskattes på samme niveau som selskabsbeskatningen jf. selskabsskattelovens § 21, stk. 1. Derimod beskattes øvrige indtægter og fortjenester på samme niveau som danske pensionsinstitutter, jf. henvisningen til selskabsskattelovens § 21, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12. Det vil sige, at disse indtægter og fortjenester beskattes med 15,3 pct.

Til nr. 8-10

Med ændringsforslag nr. 8 etableres der en overgangsperiode på 9 måneder for gennemførelse af den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjers brændstofforbrug (WLTP), som danner grundlag for fastsættelse af brændstofforbrugsafgiften, og som anvendes som faktor for beregningen af registreringsafgiften for personbiler og varebiler indtil 3.500 kg tilladt totalvægt.

Baggrunden for ændringsforslag nr. 8 er, at det har vist sig ikke at være muligt inden ikrafttrædelse af lovforslaget at få idriftsat et it-system hos bilimportørerne, bilforhandlerne og leasingselskaberne, som kan kommunikere med bilproducenterne, så det korrekte brændstofforbrug efter WLTP kan fastslås i sammenhæng med kundens ønsker til bilen. Dette har betydning for den korrekte registreringsafgift og dermed den pris, der gælder for bilen på det tidspunkt, hvor aftalen om bilkøbet indgås (underskrivelse af slutseddel).

I overgangsperioden benyttes i stedet de mere summariske forbrugstal, der fremkommer via det af Europa-Kommissionen udarbejdede simuleringsprogram (CO2MPAS). Simuleringsprogrammet omregner fra den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) til et brændstofforbrug, der gælder biler, der er typegodkendt efter de regler, der var gældende indtil udgangen af august 2017 (NEDC). Simuleringen er dog ikke helt præcis, idet forbrugstallene skal forbedres med 10 pct. for i gennemsnit at passe ind i de nugældende afgiftsskalaer henholdsvis tillægs- og fradragsniveauer.

Ordningen er som nævnt midlertidig. Det skyldes, at brændstofforbruget fastsat efter WLTP-proceduren, giver et mere retvisende billede af det faktiske brændstofforbrug for de enkelte biler. Dette gælder i sagens natur også, når brændstoføkonomien skaleres med en faktor 1,21 for i gennemsnit at kunne passe ind i de nugældende afgiftsskalaer henholdsvis tillægs- og fradragsniveauer.

Til nr. 11

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Provenumæssige konsekvenser

Ad nr. 2-6, 9 og 10. Ændringsforslagene har ikke provenumæssige konsekvenser.

Ad nr. 7. Fastholdes længden på den gældende genoptagelsesperiode på 3 år frem for at forlænge den til 5 år som foreslået i lovforslaget, må det antages i et vist omfang at kunne reducere mindreprovenuet. En reduktion af mindreprovenuet vil dog afhænge af omfanget af ikkehjemmehørende pensionsinstitutter, der har realiseret gevinster på ejendomme i Danmark i den pågældende periode, og som vil kunne opnå en skattemæssig fordel ved at søge om genoptagelse.

Den eventuelle reduktion af mindreprovenuet afhænger derfor af forskellen i beskatning af ikkehjemmehørende pensionsinstitutters eventuelle ejendomshandler i perioden med forlænget genoptagelse, det vil sige i årene 2013-2018, sammenholdt med ditto i perioden med genoptag efter gældende regler, det vil sige i årene 2015-2018. Der er ikke grundlag for at skønne over omfanget heraf. Det må dog generelt set antages, at de pensionsinstitutter, der vil kunne drage fordel af at søge om genoptagelse, vil gøre det, hvorfor en kortere genoptagelsesperiode alt andet lige må formodes at reducere det mindreprovenu, der kan opstå som følge af lovforslaget.

Ad nr. 8. Der skønnes ikke at være provenumæssige konsekvenser ved ændringsforslag nr. 8.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Pernille Schnoor (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.