L 222 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 24-05-2018

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 24. maj 2018

20171_l222_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 24. maj 2018

1. Ændringsforslag

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2018 og var til 1. behandling den 26. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser.

Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 , 5 og 6 og imod ændringsforslag nr. 4.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har den holdning, at der stadig gives alt for mange statsborgerskaber, og at de i alt for mange tilfælde gives til personer, hvor det ikke er klart, om disse personer er danske, eller om de nogen sinde bliver det. Dette forhold er ifølge DF helt uacceptabelt, og derfor stemmer DF da også nej. Det undrer DF, at alle andre partier bare stemmer ja, da hensynet til danskerne og Danmark for DF vejer tungt. DF har foreslået et loft på 1.000 statsborgerskaber om året, hvor det samtidig indlægges som en klar forudsætning, at personer fra den vestlige kultur har forrang i forhold til at få statsborgerskab. Det er for DF helt evident, at personer, som kommer fra en anden kultur, som er den danske kultur fremmed, har langt, langt sværere ved at blive danskere, mens personer med en kulturel baggrund, der ligner den danske, har langt nemmere ved at blive danskere. Før der sker et afgørende nybrud på dette område, og før det sikres, at de personer, der tildeles dansk statsborgerskab, virkelig er danske, kan DF ikke stemme for nye tildelinger af statsborgerskaber.

Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV, SF og KF):

1) Nr. 41 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Nr. 421 udgår.

[Udtagelse af person]

3) Nr. 1083 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

4) Efter nr. 1421 indsættes som nyt nummer:

»1421 A) Sheila Lynn Popkin, Aalborg.«

[Optagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Nr. 1466 udgår.

[Udtagelse af person]

6) Nr. 1553 udgår.

[Udtagelse af person]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ansøgeren under nr. 41 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 2

Ansøgeren under nr. 421 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 3

Ansøgeren under nr. 1083 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 4

Ansøgeren under nr. 1421 A er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås optaget under lovforslagets § 1 som nyt nr. 1421 A.

Til nr. 5

Ansøgeren under nr. 1466 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 6

Ansøgeren under nr. 1553 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 1, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Laura Lindahl (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Stine Brix (EL) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 222

Bilagsnr.
Titel
1
Fortroligt dokument
2
Udkast til tidsplan
3
Oversigt over personer optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse fordelt efter nationalitet, fra udlændinge- og integrationsministeriet
4
Fortroligt dokument
5
Fortroligt dokument
6
Fortroligt dokument
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Ændringsforslag, fra udlændinge- og integrationsministeren
9
Fortroligt dokument
10
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 222

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil kommentere bilag 4 og oplyse baggrunden for, at ansøgerens fødeland er opført på lovforslaget som omtalt, samt redegøre for, om ministeren er villig til at ændre det, så det kommer til at fremgå som ønsket af ansøgeren på statsborgerretsbeviset, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse vedrørende afslag på optagelse af lovforslag, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om ministeren vil redegøre for størrelsen af de færdselsbøder, som de ansøgere, der ifølge bilag 9 er sigtet efter færdselsloven, forventes at få, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren på baggrund af bilag 5, punkt 2, vil oplyse, hvor mange af de ansøgere, der er anført på oversigten, der 1) ikke ville kunne blive danske statsborgere på nuværende tidspunkt, 2) aldrig ville kunne blive danske statsborgere, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå