Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. april 2018
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
udenrigstjenesten1)
(Implementering af direktiv 2015/637/EU om
koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette
konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede
unionsborgere i tredjelande og obligatorisk digital kommunikation i
forhold til tjenestehandlinger i udenrigstjenesten)
§ 1
I lov nr. 150 af 13. april 1983 om
udenrigstjenesten, som ændret ved lov nr. 331 af 14. maj
1997, § 1 i lov nr. 410 af 6. juni 2002 og lov nr. 753 af 2.
juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2015/637/EU af 20. april 2015 om koordinations- og
samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse
af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om
ophævelse af afgørelse 95/553/EF, EU-Tidende 2015, nr.
L 106, side 1.«
2. § 1,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere,
udlændinge med fast bopæl i Danmark,
ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og
ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande. Endvidere
ydes bistand til danske virksomheder i deres erhvervsmæssige
forbindelser med udlandet.«
3. I
§ 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
udenrigstjenestens bistand til ikkerepræsenterede
unionsborgere, herunder om bistand til ledsagende familiemedlemmer
fra tredjelande i krisesituationer og finansielle procedurer
m.v.«
4. I
§ 14 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Udenrigsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation
til og fra udenrigstjenesten om tjenestehandlinger, for hvilke der
erlægges gebyr, helt eller delvis skal foregå digitalt,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer og fravigelse af
obligatorisk digital kommunikation grundet særlige forhold og
ekstraordinære situationer og om, hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2018.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2015/637/EU af 20. april 2015 om koordinations- og
samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse
af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om
ophævelse af afgørelse 95/553/EF, EU-Tidende 2015, nr.
L 106, side 1.