Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 10. april 2018
Forslag
til
Lov om forretningshemmeligheder1)
Kapitel 1
Lovens
anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne lov indeholder regler om beskyttelse mod ulovlig erhvervelse,
brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Forretningshemmelighed: Oplysninger, der
a) er hemmelige
i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise
udformning eller sammensætning er almindeligt kendt blandt
eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der
normalt beskæftiger sig med den pågældende type
oplysninger,
b) har
handelsværdi, fordi de er hemmelige, og
c) under de
givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige
foranstaltninger til hemmeligholdelse af den person, som lovligt
kontrollerer oplysningerne.
2)
Forretningshemmelighedshaver: Enhver fysisk eller juridisk person,
som lovligt kontrollerer en forretningshemmelighed.
3)
Krænkende part: Enhver fysisk eller juridisk person, som
ulovligt har erhvervet, brugt eller videregivet en
forretningshemmelighed.
4)
Krænkende varer: Varer, hvis udformning, karakteristika,
funktion, produktionsproces eller markedsføring i
væsentlig grad drager fordel af forretningshemmeligheder, som
er ulovligt erhvervet, brugt eller videregivet.
Kapitel 2
Erhvervelse,
brug og videregivelse af forretningshemmeligheder
§ 3.
Erhvervelse af en forretningshemmelighed betragtes som en lovlig
handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved
1)
uafhængig opdagelse eller skabelse,
2) observation,
undersøgelse, demontering eller test af et produkt eller en
genstand, som offentligheden har fået adgang til, eller som
den person, der erhverver oplysningerne, lovligt er i besiddelse
af, og hvor personen ikke er bundet af nogen juridisk gyldig
forpligtelse til at begrænse erhvervelsen af
forretningshemmeligheden,
3)
udøvelse af arbejdstageres eller
arbejdstagerrepræsentanters ret til information og
høring i overensstemmelse med EU-retten og national ret og
praksis eller
4) enhver anden
praksis, som under de givne omstændigheder er i
overensstemmelse med redelig erhvervspraksis.
Stk. 2.
Erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed
betragtes som lovlig, i det omfang EU-retten eller national ret
kræver eller tillader en sådan erhvervelse, brug eller
videregivelse.
§ 4.
Erhvervelse af en forretningshemmelighed uden
forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig
handling, hvis forretningshemmeligheden erhverves ved
1) uautoriseret
adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande,
materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt
kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder
en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan
udledes af, eller
2) enhver anden
adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som
i strid med redelig erhvervspraksis.
Stk. 2. Brug
eller videregivelse af en forretningshemmelighed uden
forretningshemmelighedshaverens samtykke betragtes som en ulovlig
handling, hvis forretningshemmeligheden bruges eller videregives af
en person, der har
1) erhvervet
forretningshemmeligheden ulovligt,
2) misligholdt
en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at
videregive forretningshemmeligheden eller
3) misligholdt
en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at
begrænse forretningshemmelighedens brug.
Stk. 3.
Erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed
betragtes også som en ulovlig handling, hvis en person
på tidspunktet for erhvervelsen, brugen eller videregivelsen
vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst,
at forretningshemmeligheden var blevet erhvervet direkte eller
indirekte fra en anden person, som brugte eller videregav
forretningshemmeligheden ulovligt, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Produktion, udbud til salg eller markedsføring af
krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af
krænkende varer med henblik herpå betragtes også
som ulovlig brug af en forretningshemmelighed, hvis den person, der
udfører disse aktiviteter, vidste eller under de givne
omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden
var blevet brugt ulovligt, jf. stk. 2.
Undtagelse ved videregivelse
§ 5.
En anmodning om foranstaltninger, procedurer og retsmidler efter
§§ 8, 12, 13 og 15 skal afvises, hvis
1) erhvervelsen,
brugen eller videregivelsen sker for at udøve retten til
informations- og ytringsfrihed, herunder respekt for mediefrihed og
mediernes pluralisme,
2) erhvervelsen,
brugen eller videregivelsen sker for at afdække forseelser,
uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter og
sagsøgte handlede med henblik på at beskytte den
almene offentlige interesse eller
3) der er tale
om arbejdstageres videregivelse af forretningshemmeligheden til
deres repræsentanter som led i disse repræsentanters
retmæssige varetagelse af deres opgaver i overensstemmelse
med EU-retten eller national ret, når videregivelsen er
nødvendig for varetagelsen af de pågældende
opgaver.
Kapitel 3
Beskyttelse af
forretningshemmeligheder under en retssag
§ 6.
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv,
og som medvirker i en retssag vedrørende ulovlig
erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed,
eller som har adgang til dokumenter, der indgår som led i en
sådan retssag, kan pålægges strafansvar efter
straffelovens §§ 152-152 f, hvis den
pågældende uberettiget bruger eller videregiver
forretningshemmeligheder eller påståede
forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet
bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller
adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som
fortrolige. Dette gælder dog ikke, hvis retten har bestemt,
at oplysningerne ikke er omfattet af § 2, nr. 1, eller hvis
oplysningerne bliver almindeligt kendte eller umiddelbart
tilgængelige for personer i de kredse, som normalt
beskæftiger sig med den type oplysninger.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
advokater og deres autoriserede fuldmægtige, partnere og
personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i
advoka?tvirksomheden.
Stk. 3. Den, som
uden at være omfattet af stk. 1 eller 2 medvirker i en
retssag vedrørende ulovlig erhvervelse, brug eller
videregivelse af en forretningshemmelighed, eller som har adgang
til dokumenter, der indgår som led i en sådan retssag,
og som uberettiget bruger eller videregiver
forretningshemmeligheder eller påståede
forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet
bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller
adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som
fortrolige, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke,
hvis retten har bestemt, at oplysningerne ikke er omfattet af
§ 2, nr. 1, eller hvis oplysningerne bliver almindeligt kendte
eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som
normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.
§ 7.
Når retten i sager om ulovlig erhvervelse, brug eller
videregivelse af en forretningshemmelighed træffer
afgørelse efter retsplejelovens kapitel 2, kapitel 3 a og
§ 339 a, skal retten tage hensyn til
1) behovet for
at sikre adgangen til effektive retsmidler og til en
retfærdig rettergang,
2) parternes og
relevante tredjeparters legitime interesser og
3) en eventuel
skade, som parterne og relevante tredjeparter måtte lide, som
følge af at en anmodning om sådanne foranstaltninger
efterkommes eller afvises.
Kapitel 4
Midlertidige
afgørelser om forbud og påbud
§ 8.
I sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en
forretningshemmelighed kan retten efter anmodning fra
forretningshemmelighedshaveren meddele forbud eller påbud
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40, jf. dog stk. 2 og
4.
Stk. 2. Retten
kan meddele forbud eller påbud efter stk. 1, hvis den part,
der anmoder om forbuddet eller påbuddet, godtgør eller
sandsynliggør, at
1) der
foreligger en forretningshemmelighed,
2)
sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren og
3)
forretningshemmeligheden er blevet erhvervet ulovligt,
forretningshemmeligheden bruges eller videregives ulovligt eller
der er en umiddelbar risiko for ulovlig erhvervelse, brug eller
videregivelse af forretningshemmeligheden.
Stk. 3. Retten
skal ved vurderingen af, om forbud eller påbud kan meddeles
efter stk. 1, tage hensyn til de særlige omstændigheder
i sagen, herunder, hvis det er relevant,
1)
forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke
træk ved forretningshemmeligheden,
2) de
foranstaltninger, der er truffet for at beskytte
forretningshemmeligheden,
3) den
sagsøgtes adfærd ved erhvervelse, brug eller
videregivelse af forretningshemmeligheden,
4)
konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden,
5) parternes
legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for
parterne, hvis anmodningen om forbud eller påbud efterkommes
eller afvises,
6) tredjemands
legitime interesse,
7)
offentlighedens interesse og
8) beskyttelse
af grundlæggende rettigheder.
Stk. 4. Retten
kan helt eller delvis ophæve forbud eller påbud meddelt
efter stk. 1, når de oplysninger, der har dannet grundlag for
forbuddet eller påbuddet, ikke længere udgør en
forretningshemmelighed efter § 2, nr. 1, og det skyldes
årsager, der ikke kan tilregnes sagsøgte. Retten kan
endvidere helt eller delvis ophæve forbud eller påbud
meddelt efter stk. 1 i medfør af retsplejelovens § 426,
stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3.
Stk. 5. Retten
kan som alternativ til at meddele forbud eller påbud efter
retsplejelovens kapitel 40 bestemme, at den påståede
krænkende part kan fortsætte med brug af
forretningshemmeligheden, mod at vedkommende stiller sikkerhed for
kompensation til den påståede krænkede part.
§ 9.
Meddeler retten forbud eller påbud i medfør af §
8, kan retten efter anmodning fra forretningshemmelighedshaveren
samtidig træffe afgørelse om udlevering til denne af
de formodet krænkende varer, hvis der er bestemte grunde til
at antage, at de vil blive anvendt til overtrædelse af
forbuddet eller påbuddet.
Stk. 2. Under
behandlingen af en anmodning om udlevering finder retsplejelovens
§ 423, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, tilsvarende anvendelse.
§
10. Bistand til opretholdelse af et forbud eller påbud
meddelt efter § 8 ydes af fogedretten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 57.
Stk. 2. Efter
anmodning fra forretningshemmelighedshaveren kan fogedretten
træffe afgørelse om udlevering af de formodet
krænkende varer til forretningshemmelighedshaveren, hvis der
er bestemte grunde til at antage, at de vil blive anvendt til
overtrædelse af forbuddet eller påbuddet.
§
11. I sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse
af en forretningshemmelighed finder retsplejelovens § 428
tilsvarende anvendelse i forhold til tredjemand, der har lidt skade
i forbindelse med forbud eller påbud.
Kapitel 5
Domme om forbud
og påbud
§
12. Når retten har fastslået, at der er sket
ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden, jf. § 4, kan retten ved dom
fastsætte følgende foranstaltninger i forhold til en
forretningshemmelighed:
1) Ophør
med eller i givet fald tidsbegrænset forbud mod brug eller
videregivelse af forretningshemmeligheden.
2) Forbud mod
produktion, udbud til salg, markedsføring eller brug af
krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af
krænkende varer med henblik herpå.
3)
Tilbagekaldelse af de krænkende varer fra markedet.
4) Fratagelse af
krænkende egenskaber hos de krænkende varer.
5)
Tilintetgørelse af de krænkende varer eller i givet
fald tilbagekaldelse af varerne fra markedet, forudsat at en
sådan tilbagekaldelse ikke hindrer beskyttelsen af den
pågældende forretningshemmelighed.
6)
Tilintetgørelse af dele af eller hele dokumenter, genstande,
materialer, stoffer eller elektroniske filer, der indeholder eller
udgør forretningshemmeligheden, eller i givet fald
udlevering til sagsøgeren af alle eller dele af disse
dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske
filer.
Stk. 2.
Når retten tager stilling til, om foranstaltninger efter stk.
1 kan meddeles, og vurderer proportionaliteten af sådanne
foranstaltninger, skal retten tage hensyn til de særlige
omstændigheder i sagen, herunder
1)
forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke
træk,
2) de
foranstaltninger, der er truffet for at beskytte
forretningshemmeligheden,
3) den
krænkende parts adfærd ved erhvervelse, brug eller
videregivelse af forretningshemmeligheden,
4)
konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden,
5) parternes
legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for
parterne, hvis foranstaltningerne efterkommes eller afvises,
6) tredjeparters
legitime interesser,
7)
offentlighedens interesse og
8) beskyttelse
af grundlæggende rettigheder.
Stk. 3.
Når retten begrænser varigheden af foranstaltninger
efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal denne varighed være
tilstrækkelig til at fjerne enhver forretningsmæssig
eller økonomisk fordel, som den krænkende part
måtte have opnået som følge af ulovlig
erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.
Foranstaltningerne ophører, når de ikke længere
er omfattet af § 2, nr. 1, og det skyldes forhold, der ikke
direkte eller indirekte kan tilregnes sagsøgte.
Stk. 4.
Foranstaltninger efter stk. 1, nr. 3-6, foretages på den
krænkende parts bekostning, medmindre særlige grunde
taler herimod. Foranstaltningerne berører ikke en mulig
erstatning til forretningshemmelighedshaveren for den ulovlige
erhvervelse, brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden.
§
13. Retten kan i stedet for at træffe foranstaltninger
efter § 12 efter anmodning fra den, der vil kunne
pålægges disse foranstaltninger, bestemme, at denne
skal betale den krænkede part godtgørelse, hvis
1) den
pågældende person på tidspunktet for brugen eller
videregivelsen hverken vidste eller under de givne
omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden
var erhvervet fra en anden person, der brugte eller videregav
forretningshemmeligheden ulovligt,
2)
gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger
vil skade den pågældende person uforholdsmæssigt
meget og
3) en kontant
godtgørelse til den krænkede part forekommer
rimelig.
Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1, der træder i stedet for
foranstaltninger efter § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke
overstige de gebyrer eller afgifter, som den, der er dømt
til at betale godtgørelse, skulle have betalt i den periode,
hvor brug af forretningshemmeligheden kunne have været
forbudt, hvis vedkommende havde anmodet om tilladelse til at
anvende den pågældende forretningshemmelighed.
Kapitel 6
Søgsmål
§
14. Anmodning om meddelelse af forbud eller påbud i
medfør af § 8 skal være indgivet til retten,
inden 6 måneder efter at forretningshemmelighedshaveren har
fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse,
brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at
forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkeligt grundlag
for indgivelse af anmodningen.
Stk. 2.
Sagsanlæg med påstand om fastsættelse af
foranstaltninger i medfør af § 12, stk. 1, skal
være indgivet til retten, inden 6 måneder efter at
forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant
kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har
tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg.
Kapitel 7
Erstatning
§
15. Den, som forsætligt eller uagtsomt har foretaget
en ulovlig handling som nævnt i § 4, skal erstatte den
skade, som forretningshemmelighedshaveren har lidt som følge
heraf.
Stk. 2.
Erstatningens størrelse fastsættes bl.a. på
baggrund af forretningshemmelighedshaverens tab af fortjeneste og
den krænkende parts uberettigede fortjeneste.
Stk. 3. Uanset
stk. 2 kan erstatningen fastsættes til et beløb, som
mindst svarer til et rimeligt vederlag for udnyttelsen af
forretningshemmeligheden.
Stk. 4. Der kan
ud over erstatning fastsættes en godtgørelse til
forretningshemmelighedshaveren for ikkeøkonomisk skade.
Kapitel 8
Tvangsbøder
§
16. I tilfælde af manglende overholdelse af et forbud
eller påbud meddelt efter § 8 og ved fuldbyrdelse af
domme, hvorved der er fastsat foranstaltninger i medfør af
§ 12, kan fogedretten efter anmodning fra
forretningshemmelighedshaveren pålægge den, som
forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen er rettet imod,
tvangsbøder.
Stk. 2.
Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige
bøder, der løber, indtil forbuddet, påbuddet
eller foranstaltningen overholdes. Fogedretten kan dog, hvis det
findes hensigtsmæssigt, beslutte, at der fastsættes en
enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om, at
forbuddet, påbuddet eller foranstaltningen skal være
overholdt på et nærmere angivet tidspunkt, ikke
efterkommes.
Kapitel 9
Offentliggørelse af
retsafgørelser
§
17. I en dom, hvorved nogen dømmes for ulovlig
erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed,
kan retten bestemme, at dommen på den krænkede parts
anmodning skal offentliggøres i sin helhed eller i
uddrag.
Stk. 2. Pligten
til offentliggørelse påhviler den krænkende
part. Offentliggørelse skal ske på den krænkende
parts bekostning og på en så fremtrædende
måde, som det med rimelighed kan forlanges. Ved
offentliggørelse efter stk. 1 skal forretningshemmeligheden
beskyttes.
Stk. 3.
Når retten træffer bestemmelse om
offentliggørelse efter stk. 1 og vurderer proportionaliteten
heraf, skal retten, i det omfang det er relevant, tage hensyn
til
1)
forretningshemmelighedens værdi,
2) den
krænkende parts adfærd ved erhvervelse, brug eller
videregivelse af forretningshemmeligheden,
3)
konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af
forretningshemmeligheden,
4)
sandsynligheden for den krænkende parts yderligere ulovlige
brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, og
5) om
oplysningerne om den krænkende part vil være af en
sådan art, at en fysisk person vil kunne identificeres, og
hvis dette er tilfældet, om offentliggørelse af disse
oplysninger er berettiget, navnlig på baggrund af den mulige
skade, som offentliggørelsen kan medføre for
privatlivets fred og den krænkende parts omdømme.
Kapitel 10
Sanktioner
§
18. Overtrædelse af § 4 straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 299 a, hvis den pågældende
1) står i
tjeneste- eller samarbejdsforhold til den krænkede eller
udfører et hverv for denne,
2) har lovlig
adgang til den krænkedes virksomhed eller
3) i anledning
af udførelse af arbejde eller i øvrigt i
erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger,
beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign.
Stk. 2.
Påtale finder kun sted efter den forurettedes
begæring.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttræden
§
19. Loven træder i kraft den 9. juni 2018.
Stk. 2.
Fristerne i § 14 udløber tidligst 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Kapitel 12
Ændring af
anden lovgivning
§ 20. I
lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften før § 23
ophæves.
2. §
23 ophæves.
3. § 37,
stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og
6.
§ 21. I
straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1402 af 5. december
2017, § 1 i lov nr. 1680 af 26. december 2017, § 1 i lov
nr. 140 af 28. februar 2018 og lov nr. 141 af 28. februar 2018,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 299 a, 1. pkt., ændres
»markedsføringslovens § 23« til:
»§ 4, jf. § 18, stk.1, nr. 1-3, i lov om
forretningshemmeligheder«.
Kapitel 13
Territorialbestemmelser
§
22. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig
knowhow og fortrolige forretningsoplysninger
(forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og
videregivelse, EU-Tidende 2016, nr. L 157/1, side 1.