Fremsat den 10. januar 2018 af Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om Handelsflådens Velfærdsråd

(Sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd og justering af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer)

§ 1

I lov om sikkerhed til sø, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1546 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjeneste omfattet af lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 2

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1548 af 19. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a, stk. 2 og 3, indsættes efter »kr.«: », jf. dog stk. 10.«

2. I § 15 a indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. For handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under 30 udgør den årlige afgift 300 kr.«

§ 3

I lov om Handelsflådens Velfærdsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 17. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«.

2. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EF-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, og dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1882/2003/EF af 29. september 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EF-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EF-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.«

3. Overalt i loven ændres »Handelsflådens Velfærdsråd« til: »Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«.

4. § 1, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd har til opgave at

1) varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland, herunder praktisk bistand til søfarende, der er efterladt på et dansk skib eller på et udenlandsk skib i dansk havn, jf. § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.,

2) fremme de ansattes fysiske og psykiske sundhed og sikkerhed,

3) forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning blandt ansatte på danske handelsskibe,

4) skabe og udbygge grundlaget for, at skibenes sikkerhedsorganisationer gennem et organiseret arbejdsmiljøarbejde om bord sættes i stand til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, således at der kan opretholdes et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling inden for skibsfarten og i samfundet,

5) kortlægge og vurdere handelsflådens arbejdsmiljøproblemer i samarbejde med rederiet og sikkerhedsorganisationen,

6) give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder inden for søfartsområdet,

7) fremsætte ønsker og forslag til Søfartsstyrelsen om ændringer i bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsforhold i handelsskibe,

8) stille forslag og udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som Søfartsstyrelsen forelægger det,

9) samarbejde og deltage i gensidig udveksling af informationer med andre berørte myndigheder og organer og

10) medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om sikkerheds- og sundhedsforholdene i handelsskibe.

Stk. 3. Til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord, opretter Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd en arbejdsmiljøtjeneste under dets område. Arbejdsmiljøtjenesten har til opgave at

1) identificere og vurdere arbejdsmiljømæssige problemer på handelsskibe samt bistå reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2) rådgive reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation om udførelse og vurdering af arbejdshygiejniske målinger,

3) rådgive reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation ved indkøb af, kontrol med og brug af personlige værnemidler,

4) forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte grupper eller enkeltpersoner, og

5) medvirke ved undervisning og rådgivning i sikkerheds- og sundhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds opbygning, opgaver og funktioner, herunder om dokumentation og regnskabsføring og indhentelse af erklæring fra en revisor. Erhvervsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler som nævnt i 1. pkt. for den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter.«

6. I § 2, 2. pkt., indsættes efter »være«: »ligeligt«.

7. I § 3 indsættes efter »dets virksomhed«: », og arbejdsmiljøtjenestens opbygning, opgaver, funktioner og finansiering,«.

8. I § 4, stk. 1, ændres »velfærdsrådets« til: »Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds«.

9. I § 4, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: » og 3«, og i 2. pkt. ændres »velfærdsrådet« til: »Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«.

10. I § 4, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Midler, der stammer fra søfarende, må alene anvendes til varetagelse og fremme af foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland.«

11. I § 4, stk. 4, ændres »Velfærdsrådets ledelse« til: »Ledelsen af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«, og »velfærdsrådets« ændres til: »Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds«.

12. § 5, stk. 1, affattes således:

»Midlerne til Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds virke, jf. § 1, stk. 2-4, tilvejebringes ved en afgift, der betales for hver søfarende, der er forhyret på et dansk handelsskib, herunder skibsførere, og som er forsikret mod følger af ulykkestilfælde i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring. Afgiften påhviler den søfarende med 70 øre pr. dag og rederen med 402 øre pr. dag, dog udgør rederens bidrag 70 øre pr. dag for søfarende på skibe med en bruttotonnage under 20. For søfarende på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, betaler rederen dog en afgift på 532 øre pr. dag.«

13. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgifterne reguleres årligt fra 2022 med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.««

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om finansiering af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd og den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1 og 3.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægningen har virkning fra den 1. januar 2018.

Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag om sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd, idet Erhvervsministeriet finder det fornuftigt at sammenlægge rådene til et råd, hvorved begge råds funktioner kan varetages af samme personer. Dette vil have et effektiviseringspotentiale og være til fordel for både den søfarende og rederen.

I lovforslaget lægges der derfor op til, at Søfartens Arbejdsmiljøråd nedlægges, og at de opgaver, der efter gældende ret er varetaget af Søfartens Arbejdsmiljøråd, herefter vil skulle varetages af Handelsflådens Velfærdsråd, således at rådet fremadrettet vil varetage både rådets nuværende opgaver og de opgaver, der i dag varetages af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Det er således ikke hensigten med sammenlægningen, at der vil skulle udføres andre eller færre opgaver af det foreslåede nye råd, men alene at effektivisere rådenes drift. For at fremtidssikre det nye råds økonomi foreslås det endvidere, at der fra 2022 vil ske pris- og lønregulering af den afgift, som rådet opkræver fra rederierne og de søfarende til finansiering af rådets virke, herunder den arbejdsmiljøtjeneste, som rådet opretter.

Med lovforslaget foreslås herudover, at den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer, som betales af ejere af skibe, der er optaget i de danske skibsregistre, justeres med henblik på at lette de økonomiske byrder for denne del af erhvervet. Således foreslås det, at den årlige afgift for sådanne skibe med en bruttotonnage under 30 nedsættes fra de nuværende niveauer til 300 kr. Der er ca. 3.000 skibe, der forventes at få gavn af forslaget.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd

2.1.1. Gældende ret

Handelsflådens Velfærdsråd er en privat selvejende institution, som blev oprettet ved lov nr. 188 af 30. april 1948 om velfærdsforanstaltninger for søfarende. Formålet var at varetage og fremme sådanne foranstaltninger i ind- og udland vedrørende søfarendes velfærd under ophold i havn, som måtte skønnes formålstjenlige og ønskelige, eller som var nødvendige til opfyldelse af de henstillinger, der er indeholdt i den af den XXI. internationale arbejdskonference i 1936 vedtagne rekommandation angående søfolks velfærd i havn. Ved lov nr. 253 af 25. april 1990 privatiseredes rådet, og området for velfærdsarbejde blev udvidet til også at omfatte velfærdsarbejde til søs.

Finansieringen af velfærdsrådet bestod frem til en lovændring i 2011 af en andel betalt af erhvervet, en andel betalt af de søfarende og en andel betalt af staten. Ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 ændredes lovgrundlaget for velfærdsrådet, idet det statslige årlige bidrag blev ophævet, og rederierhvervets afgift blev forhøjet. Med lovændringen blev den afgift, som henholdsvis rederen og den søfarende bidrog med, fastsat til 70 øre pr. dag, idet rederen dog for søfarende på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (herefter benævnt DIS), skulle betale en afgift på 200 øre pr. dag. Den samlede afgift til søfarende på DIS-skibe udgjorde herefter 270 øre pr. dag pr. søfarende.

Den private selvejende institution Søfartens Arbejdsmiljøråd blev samtidig med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd oprettet efter en ændring af lov om skibes sikkerhed i 1993, jf. lov nr. 148 af 31. marts 1993. Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 365, at eftersom arbejdsforholdene i fiskerflåden og handelsflåden var forskellige, var det forudsat, at der skulle oprettes adskilte arbejdsmiljøorganisationer for hvert af erhvervene. Med loven blev alle arbejdsgivere, som beskæftigede personer om bord på henholdsvis fiskeskibe og handelsskibe i søen, tilsluttet en arbejdsmiljøtjeneste. Helt små handelsskibe med en bruttotonnage under 20 er dog undtaget fra pligten til at være tilsluttet.

Af både bemærkningerne til den oprindelige lovændring, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 369, og af den efterfølgende udstedte bekendtgørelse, hvori rammerne for rådet og den tilhørende arbejdsmiljøtjeneste blev nærmere beskrevet, fremgår det, at det var forudsat, at de søfarende ikke skulle afholde udgifter til hverken rådet eller tjenesten. Dette er også i overensstemmelse med principperne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Finansieringen af Søfartens Arbejdsmiljøråd blev som for Handelsflådens Velfærdsråd ændret med lov nr. 622 af 14. juni 2011, således at hjemlen til at yde statstilskud til Søfartens Arbejdsmiljøråd bortfaldt. Der skete ikke i øvrigt en ændring i finansieringen af de to råd.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd, der deler adresse, har i fællesskab fremsat ønske om en sammenlægning af de to råd. Formålet er at kunne tilbyde bedre velfærd og arbejdsmiljø til den søfarende i fremtiden. Rådene vurderer, at der vil kunne opnås synergieffekter ved sammenlægningen, herunder kunne spares på omkostningerne gennem en fælles administration. Herudover kan medarbejderne i de to organisationer udføre opgaver på tværs af nuværende organisationsgrænser, ligesom et fælles råd vil have én bestyrelse i stedet for to forskellige og adskilte bestyrelser. Rådene har også oplyst, at Søfartens Bibliotek, som pt. drives selvstændigt ved siden af de to råd, vil blive lagt under det nye fælles råd.

Erhvervsministeriet finder, at det må anses for hensigtsmæssigt for både de søfarende og rederierne, at der bliver en fælles struktur med ensartede sagsgange. Endvidere vil der fremadrettet alene skulle føres tilsyn med et råd frem for to.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder forslag om en sammenlægning af Søfartens Arbejdsmiljøråd og Handelsflådens Velfærdsråd, således at de opgaver, der efter gældende ret påhviler Søfartens Arbejdsmiljøråd, vil blive varetaget af et fælles råd.

Ændringen indebærer, at Søfartens Arbejdsmiljøråd nedlægges, hvorefter den selvejende institution Handelsflådens Velfærdsråd overtager Søfartens Arbejdsmiljøråds opgaver. Det vil fortsat skulle sikres, at midler, som stammer fra de søfarende, alene kan anvendes til varetagelse og fremme af foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland.

I forbindelse med nedlæggelsen af Søfartens Arbejdsmiljøråd skal rådet opløses i overensstemmelse med rådets vedtægter, hvorefter der skal ske likvidation af institutionens ejendele, og et evt. overskud skal udbetales til en eller flere organisationer til fremme af rådets formål, dvs. arbejdsmiljøet. Rådet råder dog ikke over en nævneværdig formue.

Det bemærkes, at Handelsflådens Velfærdsråd i 2016 rådede over en formue på mindst 10 mio. kr.

Det er hensigten, at den afgift, der opkræves af rederierhvervet og de søfarendes organisationer, kan reguleres i takt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen fra 2022, idet det er forudsat, at driftsunderskud indtil da dækkes af rådets likvide beholdning. Det bemærkes i den forbindelse, at det er oplyst, at de to råd har haft driftsunderskud i 2015 og 2016.

Det bemærkes yderligere, at lovændringen indebærer, at det nye Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd ligesom det nuværende Handelsflådens Velfærdsråd alene vil kunne ophøre ved lov. Ved et sådant ophør vil der skulle tages stilling til fordelingen af en eventuel formue, herunder om tilbagebetaling af den del af formuen, som skønnes at hidrøre fra det statstilskud, som rådene tidligere har modtaget. Det forudsættes i den forbindelse, at den del af formuen, som skønnes at hidrøre fra statstilskuddet, vil skulle tilbagebetales til staten, idet rådets anvendelse af den likvide beholdning til dækning af driftsunderskud i perioden, indtil pris- og lønreguleringen finder anvendelse, vil indgå i dette skøn.

2.2. Justering af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i sølovens § 15 a betaler ejere af skibe en årlig afgift for hvert skib, der er registreret i skibsregisteret og fartøjsfortegnelsen. Afgiften er fastsat efter skibets størrelse i bruttotonnage. Afgiftens størrelse beror bl.a. på en grænse ved en bruttotonnage på 20. Ejere af skibe med en bruttotonnage under 20 betaler således en afgift på 800 kr. årligt, mens ejere af skibe med en bruttotonnage mellem 20 og 500, betaler en årlig afgift på 1.600 kr.

§ 15 b i søloven indeholder nærmere regler om afgiftsbetalingen, herunder at den årlige afgift forfalder til betaling hvert år den 1. marts og dækker perioden fra den 1. marts det pågældende år til den sidste dag i februar det efterfølgende år.

Efter § 8 a i lov om Dansk Internationalt Skibsregister finder bestemmelserne om årlige afgifter for registrerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b tilsvarende anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med bestræbelserne på at give de mindre erhvervsvirksomheder bedre rammevilkår for vækst, herunder for fiskerierhvervet, har et folketingsflertal i tillæg til andre tiltag på området ønsket en generel lettelse af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer. Det er fundet, at mindre skibe, der benyttes til erhvervsmæssig sejlads, det vil sige handelsskibe og fiskeskibe, og som har en bruttotonnage under 30, bør have lempeligere vilkår for så vidt angår den årlige afgift. Formålet hermed er ikke mindst at bidrage til at sikre bedre rammevilkår i det kystnære fiskeri.

Herved tilgodeses en række mindre virksomheder til søs (skibe), der som hovedregel er kendetegnet ved små besætninger - og for fiskeriets område såkaldte enmandsbetjente fartøjer i kystnær sejlads. Forslaget er også afledt af de forhandlinger, der har fundet sted i Miljø- og Fødevareministeriet med ordførerne for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri.

Regeringen ønsker generelt at lette erhvervslivets byrder, ikke mindst for de mindre erhvervsdrivende. Det forslag, som folketingsflertallet således har stillet, er i tråd med regeringens politik på området. Ejere af ca. 3.000 mindre handels- eller fiskeskibe vil således få sænket den afgift, der årligt skal betales til Søfartsstyrelsen i henhold til søloven.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at søloven tilpasses, således at ejere af handels- eller fiskeskibe med en bruttotonnage under 30 fremover vil skulle betale 300 kr. årligt i afgift. Det betyder, at mindre erhvervsskibe med en bruttotonnage under 20 vil få en årlig reduktion på 500 kr., mens skibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under 30, vil opnå en reduktion på 1.300 kr. årligt.

Der er tale om ca. 3.000 skibe med en bruttotonnage under 30. Fritidsfartøjer er ikke omfattet af forslaget om nedsættelse af afgiften.

Under hensyn til at den årlige afgift forfalder hvert år den 1. marts, foreslås forslaget endvidere at træde i kraft den 1. marts 2018.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

En sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd vil ikke have betydning for statens indtægt, da de to råd alene finansieres ved bidrag fra rederne og de søfarende.

Ændringen af den årlige afgift for mindre handels- og fiskeskibe vil få økonomiske konsekvenser for staten. Det skønnes, at forslaget berører ca. 3.000 skibe, hvilket medfører, at det årlige provenu mindskes med ca. 1,6 mio. kr.

Ændringen af den årlige afgift kan tillige få en meget begrænset positiv økonomisk konsekvens for kommuner og regioner, i det omfang de ejer mindre handelsskibe. Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Muligheden for at pris- og lønregulere fra 2022 og dermed forhøje rederierhvervets afgift til Handelsflådens Velfærdsråd vil på sigt give erhvervet øgede omkostninger af en begrænset størrelse.

Herudover vil forslaget om justering af den årlige afgift for mindre handels- og fiskeskibe give erhvervet inden for dette område bedre rammevilkår ved, at afgiften sænkes. Mindre handelsskibe og fiskeskibe vil få en økonomisk byrdelettelse på samlet ca. 1,6 mio. kr. årligt. Forslaget forventes derfor at få positive konsekvenser for den mindre handelsflåde og den mindre kystnære fiskeriflåde.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lov om Handelsflådens Velfærdsråd gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30. Der ændres ikke herved ved sammenlægningen, hvor gennemførelsen videreføres, men der har ikke tidligere været en fodnote om dette.

Lovforslaget viderefører endvidere i forhold til Søfartens Arbejdsmiljøråd og den tilhørende arbejdsmiljøtjeneste en gennemførelse af dele af ovennævnte direktiv, for så vidt angår sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse samt forebyggelse af ulykker.

Lovforslaget viderefører herudover en gennemførelse af dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet i forhold til Søfartens Arbejdsmiljøråd og den tilhørende arbejdsmiljøtjeneste.

Reglerne om statsstøtte skal iagttages, for så vidt angår den del af det nye Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds formue, som hidrører fra det statslige bidrag, der blev ydet indtil 2011.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag vedrørende justering af den årlige afgift for mindre erhvervsfartøjer har i perioden fra den 27. oktober 2017 til den 24. november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Amager Ro- og Kajakklub, Assuranceforeningen SKULD, Bornholms og Christianøs Fiskeriforening, Brancheforeningen for Private Sejlerskoler, By & Havn, Bådklubben Valby, Center for Dykning, CO-SEA, Danboat, Danish Yacht Union, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Motor Union (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Amatørfiskeforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fritidssejler Union, Dansk Forening for Rosport, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Rib Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Svømmeunion, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Tursejlere, Duelighedsklubben, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sømændene, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finans Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Fluxibox, FOA, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Danske Søassurandører, Foreningen af Langtursejladsens Fremme, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgerederierne, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Handelsflådens Velfærdsråd, Havkajakroerne, Horesta, Jetski.dk ApS, Jet-Trade Powersport, KL, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metals Maritime Afdeling, Multidyk, NORDIC Seaplanes A/S, Offentlige Ansattes Organisationer, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Søassurancen Danmark, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søsportens Sikkerhedsråd, Tempo Bådsalg, Træskibssammenslutningen, Visit Denmark og Watergames.

Et udkast til lovforslag vedrørende sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd har i perioden fra den 23. november 2017 til den 10. december 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Centralorganisationen af 2010 - CO10, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, CO-SEA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Fagligt Fælles Forbund (3F), 3F Sømændene, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, FOA, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgerederierne, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Handelsflådens Velfærdsråd, Horesta, KL, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metals Maritime Afdeling, Offentlige Ansattes Organisationer, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Søfartens Ledere.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende § 27, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs giver erhvervsministeren hjemmel til at oprette arbejdsmiljøråd, som har til formål at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed om bord. Der er oprettet to arbejdsmiljøråd med hjemmel i bestemmelsen. Det drejer sig om Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som vedrører fiskeskibe, og Søfartens Arbejdsmiljøråd, som vedrører handelsskibe.

Efter § 27, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste, hvilket både Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd har gjort.

Det foreslås i lovforslagets § 3, at Handelsflådens Velfærdsråd fremover vil skulle varetage de opgaver, som varetages af Søfartens Arbejdsmiljøråd, og at reglerne herom vil fremgå af lov om Handelsflådens Velfærdsråd, som samtidig foreslås at ændre navn til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Som konsekvens heraf foreslås der indsat et nyt stykke i § 27 i lov om sikkerhed til søs, hvoraf det fremgår, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjeneste omfattet af lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd. Efter sammenlægningen med Handelsflådens Velfærdsråd vil de opgaver, som efter gældende ret påhviler Søfartens Arbejdsmiljøråd, blive varetaget af et fælles råd, som vil blive reguleret af lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, jf. lovforslagets § 3. Lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd foreslås endvidere at indeholde bestemmelser om oprettelse af en arbejdsmiljøtjeneste til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord.

§ 27 i lov om sikkerhed til søs vil herefter fortsat gælde for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og den arbejdsmiljøtjeneste, som rådet har oprettet.

Det bemærkes, at ændringen af § 27 ikke foreslås at gælde for Grønland, jf. lovforslagets § 5. Den gældende § 27 vil fortsat helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det vil gælde såvel i forhold til handels- som fiskeskibe. Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkninger hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 15 a, stk. 1, i søloven, at ejere af skibe, der er optaget i skibsregisteret og fartøjsfortegnelsen, skal betale en årlig afgift for hvert skib, der er registreret. Efter det gældende § 15 a, stk. 2 og 3, i søloven udgør den årlige afgift for skibe med en bruttotonnage under 20 800 kr., og den årlige afgift for skibe med en bruttotonnage mellem 20 og 500 udgør 1.600 kr.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at nedsætte den årlige afgift for visse mindre handels- og fiskeskibe. Dette foreslås at ske ved at indsætte et nyt stk. 10 i § 15 a i søloven.

Det foreslås som konsekvens heraf at indsætte henvisninger i § 15 a, stk. 2 og 3, til undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede § 15 a, stk. 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter det gældende § 15 a, stk. 2 og 3, i søloven udgør den årlige afgift for skibe med en bruttotonnage under 20 800 kr., og den årlige afgift for skibe med en bruttotonnage mellem 20 og 500 udgør 1.600 kr.

Med forslaget til stk. 10 foreslås, at den årlige afgift for handelsskibe og fiskeskibe med en bruttotonnage under 30 udgør 300 kr.

Det betyder, at mindre erhvervsskibe med en bruttotonnage under 20 vil få en årlig reduktion på 500 kr., mens skibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under 30, vil opnå en reduktion på 1.300 kr. årligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Titlen på den gældende lov vedrørende Handelsflådens Velfærdsråd er »Lov om Handelsflådens Velfærdsråd«.

Med lovændringen foreslås det, at titlen ændres til »Lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«.

Lovændringen er en konsekvens af en sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd. Lovændringen medfører ingen ændring i reguleringen vedrørende Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at det angives i lovens titel, at loven vedrører handelsflådens velfærd og arbejdsmiljø.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF indeholder bl.a. bestemmelser om, at der i passende havne skal være landbaserede velfærdsfaciliteter til rådighed for alle søfarende, uanset flagstaten for det skib, hvor de er ansat og arbejder. Herudover tilskynder direktivet til oprettelse af velfærdsudvalg, der regelmæssigt skal gennemgå velfærdsfaciliteterne og -tjenesterne for at sikre, at de er passende i lyset af ændringer i de søfarendes behov som følge af den tekniske, driftsmæssige og anden udvikling inden for søfartssektoren. Disse bestemmelser anses for gennemført ved Handelsflådens Velfærdsråds virke. Sammenlægningen ændrer ikke herved, men der har ikke tidligere været en fodnote om dette.

Førnævnte direktiv indeholder tillige bestemmelser om sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse samt forebyggelse af ulykker, som er gennemført bl.a. ved Søfartens Arbejdsmiljøråd og den tilhørende arbejdsmiljøtjeneste. Sammenlægningen ændrer ikke herved.

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet indeholder bl.a. bestemmelser om beskyttelses- og forebyggelsestjenester, som er gennemført bl.a. ved Søfartens Arbejdsmiljøråd og den tilhørende arbejdsmiljøtjeneste. Sammenlægningen ændrer ikke herved.

Derfor foreslås en fodnote indsat omfattende begge direktiver.

Til nr. 3

Med lovændringen foreslås det, at overalt i loven ændres »Handelsflådens Velfærdsråd« til »Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd« som konsekvens af sammenlægningen af de to råd.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 1 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd har rådet til opgave at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland, herunder praktisk bistand til personer, der er efterladt på skibe.

Den foreslåede affattelse af stk. 2 indebærer, at Handelsflådens Velfærdsråd også fremadrettet skal varetage disse opgaver. Det foreslås derfor i stk. 2, nr. 1, at Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd har til opgave at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland, herunder praktisk bistand til personer, der er efterladt på skibe.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 2-10, at Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd skal varetage en række opgaver vedrørende arbejdsmiljø, som efter gældende ret varetages af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Bestemmelsen er en videreførelse af dele af regel 1 i kapitel XII, afsnit A, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe med senere ændringer.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 2-4, at Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd har til opgave at 2) fremme de ansattes fysiske og psykiske sundhed og sikkerhed, 3) forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning blandt ansatte på danske handelsskibe og 4) skabe og udbygge grundlaget for, at skibenes sikkerhedsorganisationer gennem et organiseret arbejdsmiljøarbejde om bord sættes i stand til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål, således at der kan opretholdes et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling inden for skibsfarten og i samfundet.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 5-10, at Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd har til opgave at 5) kortlægge og vurdere handelsflådens arbejdsmiljøproblemer i samarbejde med rederiet og sikkerhedsorganisationen, 6) give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder inden for søfartsområdet, 7) fremsætte ønsker og forslag til Søfartsstyrelsen om ændringer i bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsforhold i handelsskibe, 8) stille forslag og udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som Søfartsstyrelsen forelægger det, 9) samarbejde og deltage i gensidig udveksling af informationer med andre berørte myndigheder og organer og 10) medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om sikkerheds- og sundhedsforholdene i handelsskibe.

Med lovforslaget får det kommende fælles råd således pligt til at varetage de opgaver, der i dag ligger i regi af Handelsflådens Velfærdsråd og i Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Det er med lovforslaget ikke tilsigtet, at sammenlægningen af de to råd medfører en ændring i forhold til de opgaver, som varetages på nuværende tidspunkt af henholdsvis Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Med lovforslaget foreslås der indsat et stk. 3, hvorefter det pålægges Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd at oprette en arbejdsmiljøtjeneste under dets område. Bestemmelsen er en videreførelse af § 27, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs og dele af regel 2 i kapitel XII, afsnit A, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe med senere ændringer.

Det foreslås således i stk. 3, nr. 1-5, at arbejdsmiljøtjenesten skal have til opgave at 1) identificere og vurdere arbejdsmiljømæssige problemer på handelsskibe samt bistå reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, 2) rådgive reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation om udførelse og vurdering af arbejdshygiejniske målinger, 3) rådgive reder, skibsledelse og sikkerhedsorganisation ved indkøb af, kontrol med samt brug af personlige værnemidler, 4) forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte grupper eller enkeltpersoner og 5) medvirke ved undervisning og rådgivning i sikkerheds- og sundhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål.

Det er hensigten, at Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd skal fungere som bestyrelse for arbejdsmiljøtjenesten.

Det er med lovforslaget ikke tilsigtet, at sammenlægningen af de to råd medfører en ændring i forhold til de opgaver, som varetages på nuværende tidspunkt af Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Den gældende § 27 i lov om sikkerhed til søs indeholder hjemmel til at oprette arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester under arbejdsmiljørådene. Det fremgår af § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, at erhvervsministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver, funktioner og finansiering. Hjemlen er udnyttet i kapitel XII, afsnit A, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe med senere ændringer.

Som følge af den foreslåede sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd foreslås § 27 i lov om sikkerhed til søs ændret, således at bestemmelsen ikke længere vil finde anvendelse på arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjeneste omfattet af lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 5 i § 1 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, indeholder en delvis videreførelse af hjemlen i § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs. Det foreslås således, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds opbygning, opgaver og funktioner, herunder om dokumentation og regnskabsføring og indhentelse af erklæring fra en revisor. Erhvervsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om samme forhold for den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter.

Det fremgår, at bemyndigelsen er blevet ændret til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler. Dette skyldes, at der med opgavebeskrivelserne i § 1, stk. 2 og 3, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, ikke længere vurderes at være samme behov for at fastsætte regler om opgaver som tidligere. Det kan dog ikke udelukkes, at der skal fastsættes regler om både Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds og arbejdsmiljøtjenestens opgaver inden for arbejdsmiljø. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte supplerende opgaver afledt af eventuelle nye EU-direktiver på området. Bemyndigelsen vil ligeledes kunne benyttes til at videreføre relevante dele af kapitel XII, afsnit A, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe med senere ændringer.

Samtidig foreslås det udtrykkeligt fastsat, at erhvervsministeren herunder kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring og indhentelse af erklæring fra en revisor. Dette beror på, at det efter sammenlægningen vil skulle sikres, at midler, som stammer fra søfarende, alene må anvendes til varetagelse og fremme af foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland.

Der er således mulighed for, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse i forhold til, at midler, som stammer fra de søfarende, alene kan anvendes til varetagelse og fremme af foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland, og at dette bl.a. vil skulle dokumenteres ved indhentelse af revisorerklæring.

For så vidt angår finansiering, henvises der til de foreslåede ændringer af §§ 4 og 5 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 2 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, at rådet ledes af et råd og en direktion. De søfarendes og redernes organisationer skal være repræsenteret i rådet.

Det fremgår imidlertid af den gældende § 27, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, at Arbejdsmiljørådene skal sammensættes med et »ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om bord og arbejdsgivere for disse«.

For at sikre, at der også i det nye råd vil være paritet imellem repræsentanterne fra de søfarendes og redernes organisationer, foreslås ordet »ligeligt« indsat i § 2, 2. pkt., i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd. Heri ligger, at rådet skal være paritetisk sammensat.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det fremgår af både den gældende § 27 i lov om sikkerhed til søs samt bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 366, at der har været et ønske om en ligelig repræsentation i arbejdsmiljørådet. Dette ønskes bevaret efter sammenlægningen af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lov nr. 148 af 31. marts 1993 om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v., jf. Folketingstidende 1992-1993, tillæg A, spalte 368, at finansministeren vil udpege en af arbejdsgiverrepræsentanterne til varetagelse af det offentliges interesser som reder inden for handelsflåden. Dette princip videreføres ikke, henset til, at det offentliges interesser som reder inden for handelsflåden næppe berettiger et krav om en plads som arbejdsgiverrepræsentant til varetagelse heraf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 3 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd skal de nærmere regler om Handelsflådens Velfærdsråd og dets virksomhed fastsættes af rådet i vedtægter, der godkendes af erhvervsministeren.

Med den foreslåede ændring af § 3 indsættes efter »dets virksomhed«: », og arbejdsmiljøtjenestens opbygning, opgaver, funktioner og finansiering,«.

Med indsættelsen fastslås det, at det skal fremgå af rådets vedtægter, hvorledes opgaven med at oprette og drive arbejdsmiljøtjenesten nærmere tilrettelægges.

Vedtægterne skal godkendes af erhvervsministeren, jf. lovens § 3.

Baggrunden for bestemmelsen er sammenlægningen af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til velfærdsrådets virksomhed ændres til en henvisning til Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds virksomhed. Der er tale om en ændring som følge af sammenlægningen af de to råd.

Til nr. 9

Det følger af § 4, stk. 3, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, at ved varetagelsen af opgaverne, jf. § 1, stk. 2, disponerer rådet selvstændigt over de i medfør af § 5 tilvejebragte midler. Med ændringsforslaget får rådet også til opgave at nedsætte en arbejdsmiljøtjeneste, jf. forslag til § 1, stk. 3, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd. Som konsekvens heraf foreslås det, at der både henvises til § 1, stk. 2 og 3. For så vidt angår mulighed for anvendelse af midler, som stammer fra søfarende, henvises der herudover til lovforslagets § 3, nr. 10, nedenfor.

Herudover foreslås det, at henvisningen til velfærdsrådet ændres til en henvisning til Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd. Der er også tale om en ændring som følge af sammenlægningen af de to råd.

Til nr. 10

Der er i den gældende lov om Handelsflådens Velfærdsråd ikke nærmere regler om anvendelsen af de bidrag, henholdsvis de søfarende og rederne betaler til Handelsflådens Velfærdsråd. Det fremgår således af § 4, stk. 3, at Handelsflådens Velfærdsråd selvstændigt disponerer over de i medfør af § 5 tilvejebragte midler, og at dette også er tilfældet med andre midler, som tilføres velfærdsrådet.

Med sammenlægningen med Søfartens Arbejdsmiljøråd foreslås der indsat en bestemmelse som et 3. pkt. i § 4, stk. 3, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, hvorefter midler, som stammer fra søfarende, alene må anvendes til varetagelse og fremme af foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland. Dette vil også, jf. forslaget til § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, i dette lovforslags § 2, nr. 4, omfatte praktisk bistand til personer, der er efterladt på skibe.

Herved videreføres det gældende princip, som også er i overensstemmelse med principperne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det følger af artikel 6, stk. 5, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, at foranstaltningerne vedrørende sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet under ingen omstændigheder må medføre finansielle byrder for arbejdstagerne.

Midler, som stammer fra de søfarende til det kommende Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, kan herefter alene anvendes til de af rådets opgaver, som knytter sig til de søfarendes velfærd. Det svarer til gældende ret, hvor de to råd er adskilte.

Det bemærkes, at adskillelsen af midler endvidere vil skulle kunne dokumenteres regnskabsmæssigt. Forslaget til et nyt stk. 5 i § 1 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, indeholder derfor mulighed for at fastsætte regler herom, herunder mulighed for at stille krav om indhentelse af revisorerklæring. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Det foreslås, at »Velfærdsrådets ledelse« ændres til »Ledelsen af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd«, og at henvisningen til velfærdsrådets forhold ændres til en henvisning til Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds forhold. Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af sammenlægningen af de to råd.

Til nr. 12

Efter den gældende § 5 i lov om Handelsflådens Velfærdsråd afholder de søfarende og rederne bidrag til Handelsflådens Velfærdsråds arbejde med hver 70 øre pr. dag. For søfarende på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, betaler rederen dog 200 øre pr. dag.

Søfartens Arbejdsmiljøråd er oprettet ved bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 med senere ændringer, som er udstedt i medfør af § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs. Arbejdsmiljørådet finansieres udelukkende af rederne, jf. bekendtgørelsens kapitel XII, regel 4. Det er oplyst, at rederen i 2017 betaler 332 øre pr. søfarende pr. dag til Søfartens Arbejdsmiljøråd for handelsskibe med en bruttonnage på 20 eller derover.

Med lovændringen foreslås § 5, stk. 1, formuleret således, at midlerne til Handelsflådens Arbejdsmiljø og Velfærdsråds virke, jf. § 1, stk. 2-4, i lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, tilvejebringes ved en afgift, der betales for hver søfarende, der er forhyret på et dansk handelsskib, herunder skibsførere, og som er forsikret mod følger af ulykkestilfælde i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring. Afgiften påhviler den søfarende med hver 70 øre pr. dag og rederen med 402 øre pr. dag, dog udgør rederens bidrag 70 øre pr. dag for søfarende på skibe med en bruttotonnage under 20. For søfarende på skibe, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, betaler rederen dog en afgift på 532 øre pr. dag.

Ved henvisningen til § 1, stk. 2-4, er det understreget, at opkrævningen også dækker den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter.

Udtrykket søfarende omfatter enhver person, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. For forståelsen af udtrykket søfarende kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 100 som fremsat, side 13, 44 og 45. Det bemærkes, at udtrykket søfarende efter § 5, stk. 1, i lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd dog også omfatter skibsførere.

Med bestemmelsen lægges der således ikke op til en forhøjelse af bidragene, men alene til at samle de bidrag, som betales til de to råd efter de gældende regler.

Baggrunden for bestemmelsen er sammenlægningen af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Der foreslås indsat en bestemmelse i § 5, stk. 2, om, at bidragene til Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd årligt fra 2022 reguleres med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen (PL-opregning).

Der er efter de gældende regler i Lov om Handelsflådens Velfærdsråd ikke adgang til at regulere bidragene til rådet.

Bestemmelsen, hvorefter det er muligt at regulere de fastsatte bidrag i forhold til pris- og lønudviklingen, er en videreførelse af en lignende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, som ændret ved bekendtgørelse nr. 817 af 30. juni 2011, hvor der i kapitel XII, regel 4, pkt. 2, er anført:

»Den samlede økonomiske ramme for Søfartens Arbejdsmiljøråds og Arbejdsmiljøtjenestes funktioner og drift skal, idet der bortses fra aktiviteter, som finansieres særskilt, svare til niveauet eksklusiv statstilskud for år 2008, med tillæg af det statstilskud, som rådet modtog i 2010. Søfartens Arbejdsmiljøråd kan uanset 1. pkt. ændre den økonomiske ramme svarende til udviklingen i priser, lønninger eller i handelsflådens størrelse.«

Det er fundet hensigtsmæssigt at videreføre muligheden for en pris- og lønregulering for det nye samlede råd, dog således at afgifterne først pris- og lønreguleres fra 2022. Det er forudsat, at driftsunderskud indtil da dækkes af rådets likvide beholdning.

Til nr. 14

Det foreslås indsat som et nyt § 5, stk. 4, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om finansiering af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd og den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter.

Baggrunden for forslaget skal ses i sammenhæng med de under § 3, nr. 5, foreslåede ændringer af lov om Handelsflådens Velfærdsråd, hvorefter der fremadrettet kan fastsættes nærmere regler om opbygning, opgaver og funktioner i forhold til både Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd og den arbejdsmiljøtjeneste, som Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opretter. Erhvervsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring og indhentelse af erklæring fra revisor.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om Handelsflådens Velfærdsråd, der bliver til § 5, stk. 3, i lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, at rådet fastsætter betalingen for særlige ydelser. Erhvervsministeren vil således med hjemmel i bestemmelsen eksempelvis kunne fastsætte regler om betaling for særlige ydelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2018. Bestemmelsen indebærer, at justeringen af den årlige afgift for betaling efter sølovens § 15 a træder i kraft den 1. marts. Ikrafttrædelsesdatoen beror på, at den årlige afgift for betaling efter sølovens § 15 a forfalder den 1. marts, jf. sølovens § 15 b, stk. 4, og at det ønskes, at nedsættelsen får virkning for den afgift, der forfalder den 1. marts 2018.

Efter det foreslåede stk. 2, fastsætter erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 1 og 3, som vedrører sammenlægningen af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd. Dette skyldes, at en sammenlægning af rådene forudsætter, at der forinden gennemføres en likvidation af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Da det ikke på nuværende tidspunkt kan afklares, hvornår likvidationen kan være gennemført, findes det mest hensigtsmæssigt, at ministeren får mulighed for at sætte loven i kraft, når dette bliver aktuelt.

Det foreslås endvidere i forslaget til stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægningen har virkning fra den 1. januar 2018. Baggrunden for dette er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at et nyt fælles råd efter en sammenlægning af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd vil kunne aflægge et samlet regnskab for hele 2018, uanset hvornår en sammenlægning måtte finde sted. Der er således tale om at kunne tillægge sammenlægningen regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2018. Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende finansiering af de to råd og arbejdsmiljøtjeneste videreføres uændret, men opkræves samlet for det nye fælles råd.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at regler, der er fastsat i medfør af § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

§ 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, indeholder hjemmel til at fastsætte regler om arbejdsmiljørådenes og arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver, funktioner og finansiering. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe med senere ændringer. Men indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 27 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, rykker § 27, stk. 4, til § 27, stk. 5, ligesom bestemmelsen ændrer anvendelsesområde. Der er derfor behov for at fastslå, at bestemmelser udstedt i medfør af § 27, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 vil dog ved kongelig anordning helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Velfærdsmæssige foranstaltninger for søfarende er grønlandske selvstyreanliggender. Lovforslagets § 3 vil derfor ikke kunne sættes i kraft for Grønland.

Områderne søsikkerhed, skibsregistering og velfærdsmæssige foranstaltninger for søfarende er færøske særanliggender.

Området søsikkerhed er et rigsanliggende i forhold til Grønland, men den foreslåede tilføjelse til § 27 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er ikke relevant at kunne sætte i kraft for Grønland. Den gældende § 27 i lov om sikkerhed til søs, som bl.a. giver erhvervsministeren hjemmel til at oprette arbejdsmiljøråd og stiller krav om, at arbejdsmiljørådene opretter en arbejdsmiljøtjeneste under deres område, vil fortsat helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lovforslagets § 2 vil helt eller delvis kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, idet skibsregistrering er et rigsanliggende i forhold til Grønland.

Velfærdsmæssige foranstaltninger for søfarende er derimod grønlandske selvstyreanliggender. Lovforslagets § 3 vil derfor ikke kunne sættes i kraft for Grønland. For så vidt angår arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester henvises til bemærkningerne om § 27 i lov om sikkerhed til søs ovenfor.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EF-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, og dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1882/2003/EF af 29. september 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EF-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EF-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.