L 12 Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v.

(Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 30-11-2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. november 2017

20171_l12_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. november 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer m.v.

(Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1543 af 13. december 2016 og § 1 i lov nr. 660 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »årligt« til: »hvert andet år«.

2. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan aftale løbende revision og opdatering af rammeaftalen.«

3. § 6, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

4. §§ 7 og 8 ophæves.

5. § 14, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Socialstyrelsen fører stikprøvekontrol med,

1) at oplysningerne i Tilbudsportalen er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og

2) at oplysningerne i Tilbudsportalen er indberettet i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.«

6. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om at udstede et påbud til et registreret tilbud, hvis

1) oplysninger, der er indberettet af tilbuddet, og som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold eller

2) tilbuddets indberetning af oplysninger, som offentliggøres i Tilbudsportalen, ikke er i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.

Stk. 6. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om at markere forholdet i Tilbudsportalen, hvis et tilbud ikke har fulgt et påbud efter stk. 5 inden 4 uger.

Stk. 7. Socialstyrelsens afgørelser efter stk. 5 og 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

7. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen«: »og om Socialstyrelsens afgørelser efter stk. 5 og 6«.

8. I § 114, stk. 2, ændres »160.000« til: »187.000«.

9. § 114, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.«

10. I § 134, stk. 1, ændres »§ 131« til: »§§ 131 og 131 a«.

11. § 184 affattes således:

»§ 184. For at fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område kan Børne- og Socialministeriet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud give godkendelse til, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med et forsøg, jf. dog stk. 3. Godkendelse gives for en afgrænset forsøgsperiode. Det er en betingelse for godkendelse, at forsøget evalueres.

Stk. 2. Der kan ikke gives godkendelse efter stk. 1 til:

1) Forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven.

2) Forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling.

3) Forsøg, som medfører statslige merudgifter.

4) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.

5) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.

Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 til forsøg, der indebærer fravigelse af lovens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83 a, 84, 86, 88, 90-94 a og 119-122, § 139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3 og 4, og §§ 192 og 192 a, gives af Sundheds- og Ældreministeriet.

Stk. 4. Børne- og socialministeren offentliggør årligt en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område.«

§ 2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 2. oktober 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 113, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om mærkningsordninger om demensegnethed for almene plejeboliger og for plejeboliger omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

2. I § 185 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »årligt« til: »hvert andet år«.

3. § 185 b, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan aftale løbende revision og opdatering af rammeaftalen.«

4. § 185 b, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov om psykologer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 17. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 6, 5. pkt., ændres »4 øvrige medlemmer« til: »6 øvrige medlemmer«.

2. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »alle nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede« til: »nævnets formand eller dennes stedfortræder og 4 af nævnets øvrige medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede, dog således at mindst 2 af de tilstedeværende opfylder kravet i § 1, stk. 1, og at mindst 1 af de tilstedeværende har erfaring som børnesagkyndig«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd indgår første gang rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, jf. § 6 i lov om social service som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, og § 185 b, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2 og 3, i 2018 med virkning for årene 2019-2020. Derefter indgås rammeaftale hvert andet år.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 10, finder anvendelse for afgørelser efter § 131 a i lov om social service, som er truffet af Statsforvaltningen efter den 1. januar 2018. For afgørelser efter § 131 a i lov om social service, som er truffet af Statsforvaltningen inden den 1. januar 2018, finder reglerne i § 134 i lov om social service tilsvarende anvendelse, dog således at Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen, senere end 4 uger efter at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen. En afgørelse fra Statsforvaltningen kan dog ikke indbringes for Ankestyrelsen efter 2. pkt. senere end den 1. april 2018. § 72, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af Statsforvaltningen inden den 1. januar 2018.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5, der bliver stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.