Spm. nr. S 666

26) Til undervisningsministeren af:

Annette Lind (S) :

Hvilke konkrete ændringer i uddannelsespolitikken skal det føre til, når der ifølge ministeren skal være mindre fokus på målsætningerne om, at flere unge får en uddannelse og kommer ind på en erhvervsuddannelse?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Hvilke konkrete ændringer i uddannelsespolitikken skal det føre til, når der ifølge ministeren skal være mindre fokus på målsætningerne om, at flere unge får en uddannelse og kommer ind på en erhvervsuddannelse?

Ministeren.

Tak. Jeg arbejder efter målsætningen om, at henholdsvis 25 pct. og 30 pct. skal søge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i henholdsvis 2020 og 2025. Det fremgår også af regeringsgrundlaget. Men jeg mener ikke, at vi kan ramme de unge med denne kommunikation, når vi kommunikerer til dem om valg af ungdomsuddannelse. Det er i det lys, mine udtalelser skal ses.

Fra politikeres og beslutningstageres side skal vi sætte os i de unges sted. Der er brug for, at vi har fokus på, hvad de unge vil, frem for kun at fokusere på uddannelse for statens skyld. De unge skal vide, at erhvervsuddannelserne er en fremragende start på arbejdslivet og åbner døre til spændende job, god løn, gode muligheder for at videreuddanne sig og muligheder for at blive iværksætter. Der er brug for det nye perspektiv, både i italesættelsen af erhvervsuddannelserne, men også i politikken. De nye fordelsuddannelser med trepartsaftalen er et godt uddannelsespolitisk eksempel på, at vi viser de unge, hvilke uddannelser der giver særlig gode muligheder for at få en praktikplads i en virksomhed og et efterfølgende job.

Jeg vil også have meget fokus på, hvordan vi udfordrer de unges uddannelsesvalg og viser dem forskellige uddannelsesmuligheder og efterfølgende arbejdsmarkedsmuligheder allerede i grundskolen. Derfor vil jeg, som jeg tidligere har udtalt, søge tilslutning til at udvide uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse til også at indeholde en praksisfaglig vurdering. Med folkeskolereformen og trepartsaftalen har vi allerede fokus på udskolingsinitiativer, der skal fremme grundskoleelevernes viden om f.eks. erhvervsuddannelser og erhvervslivet ved bl.a. den åbne skole. Retorikken i forbindelse med erhvervsuddannelserne er vigtig, og jeg vil sammen med interessenter og erhvervsskolesektoren se på mulighederne for at forny denne fortælling.

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse er ligeledes blevet bedt om at komme med uddannelsespolitiske målsætninger i deres anbefalinger, og jeg ser frem til at modtage disse. De forventes offentliggjort inden længe.

Spørgeren.

Når man ændrer sin opfattelse af de målsætninger, som vi i fællesskab har sat, er det så andet end signaler? Når man beder eleverne om at vælge, hvad de har lyst til, og måske ikke sådan følge den målsætning, som er sat, er det så ikke at rende fra ansvaret i forhold til det, som er blevet besluttet, fordi man kan se, at man ikke kan nå målsætningen?

Ministeren.

Jeg vidste faktisk ikke, at det var Socialdemokratiets politik at uddelegere ansvaret til de unge i forhold til at opnå den her målsætning. Det er helt nyt for mig.

Jeg ser jo den her målsætning som en politisk målsætning, som handler om, at vi skal gøre uddannelserne attraktive og indrette vores uddannelsessystem på en måde, der afspejler, at der er helt forskellige unge, og at der derfor også skal være forskellige ungdomsuddannelser.

Spørgeren.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal flere på erhvervsuddannelserne. Det er faktisk noget, som vi arbejder rigtig, rigtig hårdt for. Er ministeren ikke enig i, at der skal flere på erhvervsuddannelserne? Og hvad betyder det egentlig konkret, at man ikke længere har den her målsætning, men at man lader eleverne bestemme selv?

Ministeren.

Nej, det bliver fjollet, når vi tillægger hinanden ting, som vi ikke har sagt. Jeg startede med at sige, at det står i regeringsgrundlaget, at vi har de her målsætninger, så der er ikke nogen grund til at tillægge mig noget helt andet end det, som jeg faktisk har sagt. Så bliver den politiske samtale så mærkelig.

Men det er som sagt de voksnes ansvar, at uddannelsessystemet kommer til at fungere på en måde, så flere unge kommer ind på den uddannelse, der passer til dem. Og der er det jo helt konkret at jeg bl.a. har foreslået det her med en praksisfaglig UPV, og der vil jeg rigtig gerne drøfte, bl.a. også med Socialdemokratiet og andre parter, hvordan vi kan indrette en sådan.

Spørgeren.

Den praksisfaglige UPV har vi sagt god for; den synes vi da er en rigtig god idé. Så det er helt klart noget, vi vil diskutere. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad hun vil gøre, når man lægger det mere op til eleverne selv, for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, sådan at vi når den målsætning, som vi i fællesskab har sat.

Ministeren.

Vi har et fælles ansvar. Vi har indgået aftaler og forlig, som mange partier er en del af, og dem skal vi hele tiden kvalificere. Og jeg er rigtig glad for at høre, at Socialdemokratiet siger ja til en praksisfaglig UPV. Det tror jeg bliver et vigtigt skridt i forhold til allerede i udskolingen at arbejde med, hvad det er for nogle kvalifikationer, man skal have, hvis man skal ind på en praksisfaglig uddannelse, og jeg tror, det vil motivere rigtig mange unge til at træffe det valg.

Tak til spørgeren, og tak til undervisningsministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er spørgsmål nr. 27 stillet til kulturministeren af hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Tak til spørgeren, og tak til undervisningsministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er spørgsmål nr. 27 stillet til kulturministeren af hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.