§ 20-spørgsmål S 59 Om Fyns politidirektør.

Til: Justitsminister Søren Pind (V)
Dato: 07-10-2016
Samling: 2016-17
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 07-10-2016
Endelig besvarelse 12-10-2016
Spørgsmålets ordlyd:
Kan ministeren leve med den viden, der er kommet frem om Fyns politidirektør?
Skriftlig begrundelse:
Det har vist sig, at Fyns politidirektør ikke anerkender det ledelsesgrundlag, som er indført af rigspolitichefen og rigsadvokaten. Hun leder med frygt og har kortsluttet mange ellers fornuftige beslutningsgange – direkte ledelse i maskinrummet, hvilket ødelægger muligheden for at gøre tingene rigtigt. Chefpolitidirektør-, politiinspektør- og vicepolitiinspektørlagene er reelt sat ud af kraft. Utålmodighed i ledelsesstil kan være fatalt i forhold til retssikkerhed. Lederforeningen via Politiforbundets Hovedbestyrelse støtter de ansatte. Det er også kommet frem, at politidirektøren udviser en manglende anerkendende tilgang til de ansatte med hensyn til politiets faglighed. Hun har en idé om, at alt kan løses med vikarer, og nedgør lokalpolitiet og nærhed. Hun udviser meget uheldig kommunikation både internt og eksternt. Kommunikationen tyder på, at politidirektøren ikke i fornødent omfang kender til politiets organisation, altså til, med hvad og hvordan de ansatte arbejder. Politidirektøren har desuden til stadighed dialog med borgere, både i aviser og på sociale medier, hvilket ikke burde være en opgave på hendes niveau. Sprogbrugen på disse svar/indlæg har til hensigt at forherlige politidirektørens egne beslutninger – f.eks. påstande om, at der nu kommer mere professionelt beredskab ud på Fyn, hvilket jo ikke passer. Det er netop de samme kollegaer.
Dokumentdato: 07-10-2016
Modtaget: 07-10-2016
Omdelt: 07-10-2016

Kan ministeren leve med den viden, der er kommet frem om Fyns politidirektør?

Kan ministeren leve med den viden, der er kommet frem om Fyns politidirektør? (pdf-version)
Html-version