Spm. nr. S 550

16) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Er ministeren enig i, at inddrivelsen af skattegæld hos udlandsdanskere skal styrkes, jf. JydskeVestkystens artikler om emnet i december 2016, hvor det fremgår, at der i 2016 er tale om meget få gældsposter, der inddrives, mens statens tilgodehavender på området vokser?

Værsgo.

Er ministeren enig i, at inddrivelsen af skattegæld hos udlandsdanskere skal styrkes, jf. JydskeVestkystens artikler om emnet i december 2016, hvor det fremgår, at der i 2016 er tale om meget få gældsposter, der inddrives, mens statens tilgodehavender på området vokser?

Ministeren.

Mit principielle udgangspunkt er det samme, nemlig at man selvfølgelig skal betale det, man skylder, også når det er det offentlige og statskassen, man skylder nogle penge. Og det gælder, uanset hvor man er bosiddende henne, om det er i Danmark eller uden for kongeriget. Pengene mangler i de offentlige kasser, og det er hverken ret eller rimeligt, at borgere og virksomheder, der svarer enhver sit, skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Og som bekendt er det SKATs inddrivelse, der jo fortsat er stærkt præget af den her suspendering tilbage fra september 2015, og det går selvfølgelig også ud over inddrivelsen fra udlandsdanskere.

I forhold til det rent specifikt har der været det problem, at de her krav, der ligger i forhold til udlandsdanskere, aldrig har været fuldt ud understøttet af EFI, selv mens systemerne var i drift, hvorfor inddrivelse af de her krav har været begrænset i perioden, og dertil kommer, at der for en stor del af skyldnernes vedkommende ikke foreligger anvendelige adresseoplysninger.

I den aktuelle situation med genopbygning af inddrivelsesområdet på baggrund af bl.a. den brede politiske aftale om et nyt skattevæsen prioriterer SKAT den manuelle inddrivelse, også på det her område, efter risiko og væsentlighed. Og der er så en yderligere kompleksitet forbundet med inddrivelse af gæld til det offentlige, når de danske skyldnere er bosiddende i udlandet, i og med at det kræver bistand fra myndighederne i det land, hvor skyldneren har bosat sig.

Når det er sagt, ser vi selvfølgelig også på, om private aktører kan hjælpe med at overtage inddrivelsen af dele af de offentlige gældsposter, og inden for EU kan vi jo bruge EU's bistandsdirektiv fra 2010, hvor vi kan anmode andre landes inddrivelsesmyndigheder om at hjælpe os.

Så det er rigtigt, at det her ikke er et område, der har været prioriteret i tilstrækkeligt omfang, men det er et område, som jeg selvfølgelig ønsker at prioritere. Men vi skal gøre det efter risiko og væsentlighed, og derfor har vi i hvert fald i øjeblikket en større udfordring inden for kongerigets grænser end uden for, men det betyder ikke, at tingene får lov til at sejle.

Spørgeren.

Hvis der skal lidt forhistorie på, så man ligesom får et indtryk af, hvad det er for en diskussion, vi har, er der tale om, at der i 2016 er blevet 17.000 flere udlandsdanskere med skattegæld end i 2013, så der nu er 75.000 udlandsdanskere, der har skattegæld. Dengang var det 5,5 mia. kr., det drejede sig om, men nu må man gå ud fra, at det er et endnu større beløb – måske endda noget større beløb.

Det plejer at være sådan, at jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at man også må afskrive de her penge, altså at vi simpelt hen aldrig får pengene ind, at der simpelt hen er større tab ved gældsposterne. Der gør sig så også nogle særlige forhold gældende, når det er folk i udlandet, for det gør det måske endnu sværere.

Det er også derfor, jeg synes, det var lidt forbløffende at læse de artikler i JydskeVestkysten, der var lavet på baggrund af aktindsigt i SKAT, nemlig at man kun 19 gange i 2016 havde forsøgt at få hjælp fra udenlandske skattemyndigheder efter nogle af de aftaler om bistand fra andre landes myndigheder, som skatteministeren omtalte i sit svar; det lader til at være utrolig få gange, man rent faktisk har gjort det.

Nu har ministeren så chancen for at kommentere på de artikler og sige noget om, hvad forklaringen kan være på, at man har gjort det så få gange. Forventer ministeren, når 2017 er omme, at der er sket et fald i restancerne på det her område, og vil man have anvendt udenlandsk bistand til at afklare sagerne mere end 19 gange?

Jeg er med på og har respekt for, at man i SKAT selvfølgelig skal prioritere sine ressourcer og sætte ind dér, hvor der er størst risiko. Men der er altså tale om her, at der var nogle mennesker, nogle ganske få personer, med nogle meget, meget store gældsposter, som ikke lod til at være forsøgt inddrevet, og det er jo sådan nogle som dem, som alle andre danskere risikerer at måtte se smutte ud mellem fingrene på os, fordi opgaven ikke løftes tilstrækkeligt, eller måske fordi der ikke er de ressourcer, der skal til. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet, om man skulle have gjort mere, da man måtte trække EFI-systemet ud af drift, hvad man også efter min mening skulle have gjort noget før, også i vores tid; vi skulle altså gerne have været nået frem til den konklusion hurtigere. Men så må man så også sætte ind og gøre, hvad man kan for at løfte opgaven i mellemtiden.

Så er det ministeren.

Tak. Det synes jeg nu også vi gør, og det har jeg gjort bl.a. sammen med hr. Jesper Petersens parti, hvor vi, da vi trak stikket, tilførte ekstra mandskab til opgaven, 315 mand, og med den investeringsaftale, vi har lavet, sætter vi 1 mia. kr. af til at bygge et nyt skattevæsen, og en del af dem går til at bygge en ny inddrivelsesmyndighed. Vi har lavet en aftale med det danske it-selskab Netcompany om ikke at bygge noget fra bunden af, men købe nogle hyldevarer til at sikre effektiv inddrivelse.

Men selv om man havde uanede mængder af ressourcer og uanede mængder af kvalificeret arbejdskraft til at løfte den her opgave, kommer det bare til at tage noget tid. Vi er jo hæmmet, hvad begge dele angår, og derfor er en af de opgaver, man ikke har kunnet prioritere i tilstrækkeligt omfang, at inddrive fra folk, der er bosat uden for kongeriget. Det skal vi selvfølgelig komme til, og der er jeg også som skatteminister villig til at se på, om vi f.eks. kan trække på private aktørers hjælp fremadrettet.

Spørgeren.

Det ved jeg ikke om jeg skal opfatte sådan, at skatteministeren ikke finder, at det er tilfredsstillende, at man i 2016 kun i 19 tilfælde har benyttet sig af at få hjælp fra udenlandske myndigheder til at inddrive de her udeståender midler. Som det fremgår af de artikler, er der sådan en toptiopgørelse over det, hvor man kan se, at det virkelig er nogle meget store gældsposter, det drejer sig om, og man må jo som minimum have forsøgt sig med at sige, at der her er nogle, der skylder rigtig mange penge, og hvor man også må forvente at der er en betalingsevne. Men man har kun i 19 tilfælde forsøgt at få hjælp til at finde adressen, og at den udenlandske skattemyndighed sidenhen hjælper os, ligesom vi hjælper dem, hvis de har borgere boende her i landet, som skylder deres stat penge. Og det er altså kun sket i 19 tilfælde i 2016. Finder ministeren, det er tilfredsstillende, eller må det opprioriteres?

Ministeren.

Det mener jeg bestemt ikke er tilfredsstillende. Men det er jo desværre et udtryk for, at hele det her inddrivelsesområde har lidt under, at inddrivelsen ikke har fungeret i en længere årrække. Det er vi så på vej til at få skabt, og det gør vi ved fælles hjælp med et it-system, der rent faktisk virker, med en masse ekstra medarbejdere og med en massiv forenkling af inddrivelseslovgivningen, og hvor jeg jo som skatteminister også har sagt, at vi så ekstra må overveje, om vi kan bruge private aktører, f.eks. på det her område. Men nej, det har ikke været prioriteret i tilstrækkeligt omfang. Men jeg tror desværre ikke, at det havde været muligt at prioritere det, uanset hvem der havde haft regeringsmagten, og uanset hvem der havde været skatteminister. Men det betyder ikke, at det er godt nok, for det er det ikke.

Så går vi over til spørgerens sidste spørgsmål.

Jeg vil sige, at ministeren jo har ret i fremstillingen af, at vi ved fælles hjælp forsøger at komme videre på det her område. Vi har indgået de aftaler, som ministeren nævner, fordi vi prioriterer det at få gang i det her inddrivelsessystem igen højt, og vi ser med meget stor alvor på, at gælden nu nærmer sig de her 100 mia. kr. Jeg tror, at mange derude virkelig synes, at det er utroligt, at det kan forekomme – de betaler selv deres – og at skattegælden bare vokser og vokser, og at inddrivelsen ikke fungerer. Så det er jeg med på.

Men spørgsmålet er jo, om skatteministeren i de tilfælde, hvor vi har hjulpet til med at skabe et flertal for øgede bevillinger til SKAT, har bedt om hjælp i tilstrækkelig grad, og om man fra regeringens side har prioriteret det tilstrækkeligt, da der blev bedt om det, og om man f.eks. også giver den instruktion, at man må prioritere det sådan, at man, når der er sager med meget store gældsposter, og folk må antages at have betalingsevnen, så forfølger dem med de ressourcer, der nu er, og som jo faktisk blev tilført efter 2015. Så vi vil fortsat hjælpe til. Spørgsmålet er, om regeringen gør nok og beder om nok hjælp.

Ministeren.

[Lydudfald] ... Jeg ville ønske, det var anderledes, men det er desværre ikke altid sådan, at dem, der har store gældsposter, også kan betale. SKAT skal jo tilrettelægge sit kontrolpres ud fra, hvor man kan fange de store fisk, og i inddrivelsen skal man også tilrettelægge sit arbejde efter, hvor der er størst sandsynlighed for at få inddrevet mest muligt. Jeg hæfter mig ved, at det er et fælles ansvar, at det her ikke fungerer, og det tager spørgerens parti jo også på sig, og derfor har vi løst nogle af de her ting i fællesskab.

Så hæfter jeg mig også ved, at man, når man kigger på inddrivelsesprovenuet for hver måned, så kan se, at det heldigvis går i den rigtige retning, og det skal gå endnu mere i den rigtige retning her i 2017. Og så skal vi naturligvis også komme derhen, hvor man hverken kan gemme sig inden for kongerigets grænser eller uden for kongerigets grænser, hvis man skylder penge til det offentlige. Og det tror jeg vi ved fælles hjælp kan sikre, men det kommer til at tage noget tid.

Tak. Det var, hvad der kunne falde af til skatteministeren i dag, og også tak til hr. Jesper Petersen.

Vi går over til spørgsmål nr. 17, som er til miljø- og fødevareministeren, og spørgeren er den nordjyske socialdemokrat, hr. Bjarne Laustsen.