Spm. nr. S 1246

17) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Er ministeren enig i, at 64-årige seniorer i arbejde, der dokumenterbart har arbejdet fuld tid i årene op til 2016 og dermed er berettiget til et skattenedslag på potentielt 100.000 kr., men som ikke vil få dette nedslag som følge af en upræcis måde at opgøre arbejdstimer på hos ATP, bør gives en fornyet mulighed for at rette ATP’s informationer og dermed få udbetalt den bonus, de er stillet i udsigt af den tidligere VK-regering?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til L 160, 2007-08, vedrørende skattenedslag for seniorer.

Hr. Jesper Petersen for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Er ministeren enig i, at 64-årige seniorer i arbejde, der dokumenterbart har arbejdet fuld tid i årene op til 2016 og dermed er berettiget til et skattenedslag på potentielt 100.000 kr., men som ikke vil få dette nedslag som følge af en upræcis måde at opgøre arbejdstimer på hos ATP, bør gives en fornyet mulighed for at rette ATP’s informationer og dermed få udbetalt den bonus, de er stillet i udsigt af den tidligere VK-regering?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som så er det sidste spørgsmål til mig i den her folketingssamling. Der kommer forhåbentlig rigtig mange spørgsmål fra hr. Jesper Petersen i den kommende samling. Det vil jeg se frem til, men nu til besvarelsen.

Seniornedslagsordningen, som spørgsmålet drejer sig om, var for en snæver persongruppe, nemlig fuldtidsbeskæftigede fra nogle konkrete årgange. Og målretningen kom til udtryk, ved at der ved indførelsen tilbage i 2008 blev opstillet nogle ret skrappe betingelser for anvendelsen af ordningen. Det var bl.a. et indkomstkrav og krav om fuldtidsbeskæftigelse, og en række skatteministre og beskæftigelsesministre har igennem årene modtaget mange henvendelser fra skuffede seniorer, som har erfaret, at de ikke opfyldte de her betingelser.

Jeg tror, at de tidligere ministre – ligesom jeg – i mange tilfælde kunne sætte sig ind i den skuffelse, det må være at miste et seniornedslag, fordi man har tjent nogle få hundrede kroner for meget eller for lidt. Det er fuldt forståeligt, at kravene kan opleves som rigide og uretfærdige, og det er efter min mening ikke et eksempel til efterlevelse. Det er uheldigt og ærgerligt, at en ordning med så godt et formål på den måde ender med at skuffe nogle seniorer.

Der spørges så specifikt af hr. Jesper Petersen ind til opgørelsen af arbejdstid og kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foretages af ATP på baggrund af det ATP-bidrag, der er indberettet af arbejdsgiveren. ATP sender oplysningerne til de relevante personer, som herefter har 3 måneder til at gøre indsigelse. Det gælder også, hvis arbejdsgiveren har givet forkerte oplysninger til ATP. Så der er altså en mulighed for at få rettet eventuelle forkerte oplysninger, hvis man henvender sig til ATP inden for 3 måneder.

Nu hører ATP jo ikke under mit ressort, men jeg vil sige, at beskæftigelsesministeren – som jeg da har tæt kontakt til og dialog med, og som jeg betragter som en god kollega – og jeg begge har forstået, at ATP også ved en for sen indsigelse, dvs. efter 3 måneder, vil genoptage opgørelsen af en beskæftigelsesgrad, hvis der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder eller myndighedsfejl. Jeg ved ikke, i hvilke tilfælde spørgeren mener at ATP, som det er formuleret i spørgsmålet, skulle have en upræcis måde at opgøre arbejdstimer på, men det må dreje sig om tilfælde, hvor den pågældende ikke har været opmærksom på den 3-månedersfrist, der gælder, og hvor ATP's opgørelse ikke kan beregnes som en myndighedsfejl.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg tror godt, jeg kan love skatteministeren, at vi får rigelig lejlighed til også at have nogle ret kraftige politiske diskussioner i næste samling. Her er det dog mit håb at vi i mindelighed kan vise, at folkestyret også kan tage lidt hensyn i nogle enkeltsager, der er opstået på baggrund af en specifik lovgivning med nogle specifikke krav, men hvor der er mulighed for at være lidt mindre firkantet og i stedet imødekomme nogle borgere.

Konkret er der sket det, at jeg har fået en henvendelse fra en borger, som har haft fuldtidsarbejde siden 1995, og som er en del af de årgange, som er omfattet af den her nedslagsordning. Den her borger har på alle måder gjort, hvad vedkommende skulle, for at kunne være en del af den, altså med undtagelse af, at da der foreligger en opgørelse over de timer, der er blevet arbejdet, så er den upræcis, fordi man arbejder efter nogle ugenormer og 14-dagesnormer og der er en svingende arbejdstid. Bundlinjen er altså, at der dokumenterbart er arbejdet på fuld tid efter de krav, der er, men på grund af nogle specifikke normer hos ATP om, hvor mange timer man godtgør for forskellige perioder, har man ikke fået et retvisende billede af, at den her borger altså har arbejdet fuld tid.

Det er egentlig det, jeg gerne vil nå frem til, altså at når man så ikke er opmærksom på det og ikke har fået det rettet inden for den 3-månedersfrist, om det så ikke var noget, hvor man måske – altså, det er jo en ordning, der er udløbet nu – kunne se på, at man har resten af året til det f.eks., eller at der er en anden måde at imødekomme folk på, som simpelt hen bare er kommet en uge for sent i forhold til at få rettet det og af den grund så mister 100.000 kr., som de var stillet i udsigt.

Ministeren.

Jeg vil godt give spørgeren det tilsagn, at jeg vil tage en kop kaffe og en drøftelse med beskæftigelsesministeren for at se på, om der er noget at gøre. Jeg ved også, at det her er en problemstilling, som en række borgere har rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om, også tidligere beskæftigelsesministre, og hvis der kan findes en god løsning, må vi kigge konstruktivt på det. Det kan jeg ikke love her i dag – det vil givetvis kræve ressourcer og penge, der så skal findes – men jeg vil godt tage en konstruktiv drøftelse om det, at der er nogle, der sidder i klemme i den her ordning, som spørgeren spørger ind til.

Spørgeren.

Det synes jeg da er et udmærket tilsagn at tage med. Jeg havde selvfølgelig håbet, at vi havde kunnet komme endnu længere, men jeg synes, det er godt, at der ligesom er en åbning for, at der kan være den dialog.

Jeg vil sige, at i forhold til hvilke omkostninger der er ved det, må Finansministeriet, altså staten, jo på en måde have regnet med, at de her borgere ville få udbetalt de 100.000 kr., og dermed allerede have budgetteret med, at der var den her pågældende omkostning. For det, der er tale om, er, at der er nogle, der faktisk er kommet ind under ordningen og har haft de indtægter og lavet det arbejde, der skulle til, for at få det her nedslag, men som simpelt hen for sent får rettet i timeopgørelsen.

Så er det ministeren.

Jeg vil give det tilsagn, at det vil vi kigge på – jeg kan jo ikke love andet. Og det er sådan det udgangspunkt, jeg har, når borgere er i klemme. Uanset om det er i den konkrete sag, som hr. Jesper Petersen kommer med, eller om det er andre, så kigger vi på, om det er rimeligt. Hvis det ikke er rimeligt, ser vi, om vi kan finde en løsning på det. Men der er en udfordring i det her – i forhold til økonomien handler det jo ikke så meget om pengene, der skal udbetales, tror jeg – altså, det handler om, at hvis man går ind i det rum, så er den myndighed, der skal stå for det, nemlig ATP, jo forpligtet til at behandle borgerne ens. Og så skal man lige overveje, hvad omkostningerne ved det er. Men der må vi jo se på, om det er muligt at stille os på borgernes side. Det er et i hvert fald et godt borgerligt udgangspunkt.

30 sekunder til hr. Jesper Petersen.

Tak. Jeg vil håbe, at vi kan have en dialog om det. Jeg tager ministerens ord i dag for, at der er en mulighed for at have sådan en drøftelse, og at ministeren tager det med til beskæftigelsesministeren, og at det vil være muligt at finde en måde, hvor man kan tage et, synes jeg, rimeligt hensyn til nogle borgere, som har gjort, hvad de skulle, men som er kommet i klemme, fordi man har nogle lidt bureaukratiske måder at opgøre tingene på. Det kan være praktisk for myndigheden, der skal gøre det – det har jeg fuld forståelse for – men hvor der også skal være et hensyn til de borgere, der egentlig har gjort, som de skulle.

Ministeren for en afsluttende kommentar.

Jamen der er jo ingen grund til at gøre min afsluttende kommentar længere end allerhøjst nødvendigt. Så jeg vil bare sige, at det vil jeg nu tage en drøftelse med beskæftigelsesministeren om, og hvis der findes en god løsning, er jeg sikker på, at vi vil prøve at nå frem til den. Det kan jeg ikke give et tilsagn om her i dag, men jeg kan give et tilsagn om, at jeg godt vil prøve at løfte den sag, der bliver spurgt ind til af hr. Jesper Petersen.

Tak til skatteministeren, og tak til hr. Jesper Petersen. Spørgsmålet er sluttet.

Vi går til spørgsmål nr. 18 til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Henrik Brodersen.

(Talen er under udarbejdelse)