Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love. (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til adresseloven.

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet.

Nu skal der altså være ro i salen, for nu kommer den første ordfører på.

Værsgo til hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Tak. Med lovforslag nr. L 65 og L 66 er formålet at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger, disses beliggenhed og disses ejere registreres i de relevante grunddataregistre på en sådan måde, så der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene på ejendomsområdet i forbindelse med matriklen, Bygnings- og Boligregistret, tingbogen og en ny ejerfortegnelse. Ligeledes er formålet med L 66 at sikre, at offentlige data om vejnavne og adresser registreres ensartet og gøres frit tilgængelige, så de kan skabe større sammenhæng i den offentlige digitale forvaltning. Forslaget bidrager til en mere effektiv offentlig sektor, hurtigere udrykning for politi og beredskab samt vækst og innovation hos virksomhederne.

Socialdemokratiet er enig i intentionerne i lovforslagene. Det er vigtigt, at vi i fremtiden har en sikker og effektiv registrering af relevante grunddata.

Med alt det, der i øvrigt kan lade sig gøre på digitaliseringens fine vej, skal vi selvfølgelig også ned ad denne vej. Vi håber også, at der iagttages de faldgruber, som man tidligere har oplevet, når vi har ønsket os en måske for hurtig digitalisering. Men som sagt er Socialdemokratiet positive over for forslagene.

Tak for det. Så skal vi til den næste ordfører, som er hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget, som behandles her, har til formål at realisere en delaftale i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Aftalen er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen og betyder helt konkret, at den måde, hvorpå ejendomme er registreret i de forskellige offentlige registre, forenkles. Det er et faktum, at der i dag eksisterer en række forskellige ejendomsregistre, som hver tjener deres eget formål. Ulempen er, at der registreres på en uens måde, og at der derfor er en ikke ubetydelig risiko for, at den samme ejendom registreres i forskellige registre. Dette problem forsøger delaftalen at imødegå.

Desuden har lovforslaget som formål, at digitaliseringen af sagsgangen mellem myndighederne i forbindelse med registreringerne på ejendomsområdet øges. Et af de nye initiativer i lovforslaget er, at det såkaldte BFE-nummer introduceres. BFE-nummeret bliver et entydigt identifikationsnummer, som skal gøre kommunikationen om ejendomme lettere for alle parter, som har med ejendomme at gøre. I Dansk Folkeparti finder vi det fornuftigt at foretage de forbedringer af ejendomsregistreringen, som lovforslaget lægger op til, ligesom vi synes, at det er en god idé, at de offentlige myndigheder i højere grad benytter digitaliseret kommunikation i sagsbehandlingen. På den baggrund støtter vi lovforslaget. Det var så L 65.

Så har jeg lige en udtalelse om L 66. Lovforslaget L 66 indeholder en yderligere udmøntning af grunddataprogrammet, denne gang af delaftale 2, som handler om adresser. Med lovforslaget får Danmark en egentlig adresselov, hvor alle regler om og krav til adressering og skiltning slås fast og et egentligt adresseregister oprettes. Som sagt er lovforslaget her en udmøntning af en aftale, som er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Formålet med aftalen er at sikre en ensartet registrering af adresser for på den måde at skabe større sammenhæng og effektivitet i den offentlige forvaltning, ligesom den også skal være med til at sikre hurtig udrykning for politi og beredskab. Som nævnt oprettes der som noget nyt et dansk adresseregister. Det er meningen, at det skal fungere som en hovedkilde for vejnavne og adresser, hvor alle landets adresser er samlet i ét register.

Fremadrettet vil vi gerne vide mere om lovforslaget, og i den forbindelse har jeg så skrevet tre punkter ned: Hvad med hemmelige adresser? Hvad koster det her? Og har det noget med vores ejendomsvurderinger at gøre? Så det vil vi stille spørgsmål om fremadrettet. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Indledningsvis glæder jeg mig over, at man med lovforslaget kommer en del bureaukrati til livs. Det effektiviserer ejendomsregistreringen og ejendomsforvaltningen betydeligt. Indsamlingen og vedligeholdelsen af de relevante data på området vil blive samlet ét sted, og det forhindrer kopiregistrering og dobbelt arbejde for offentlige myndigheder. Det er tiltrængt. Endvidere giver effektiviseringen en stor dokumenteret besparelse, og for at realisere den store besparelse og den betydelige effektivisering forudsætter det selvfølgelig, at lovforslaget gennemføres, hvorfor Venstre naturligvis stemmer for L 65.

I L 66 sikres der i lighed med det forrige forslag en mere effektiv offentlig sektor. Det gøres ved frit at stille vejnavne og adresser til rådighed for alle. Den forenkling og afbureaukratisering gavner alle parter. Det offentlige vil bl.a. opleve reduceret tidsforbrug til manuel indtastning af adresseoplysninger, og virksomheder vil opleve forbedrede muligheder for logistikoptimering, navigationsoptimering osv. I en tid, hvor bureaukratiet desværre vokser, må vi forenkle dér, hvor vi kan. Derfor glæder det Venstre, at dette forslag også kommer, og i den forbindelse vil Venstre naturligvis også støtte op om L 66.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det virker, som om der er blevet lyttet til høringssvarene i L 65, og det er vi tilfredse med. Det ser ud til, at der er blevet lyttet til KL's høringssvar og også til Kolonihaveforbundets indsigelser. Og hvis det er sådan, at Kolonihaveforbundet ikke er helt tilfreds med svarene omkring de gebyrer, som er lagt ind her, så synes jeg, at de skal rette henvendelse til os igen, så vi kan se på, om det er det rette niveau, vi ligger på.

Jeg kan kort meddele, at Enhedslisten støtter begge lovforslag

Tak for det. Den næste er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi synes, at det kan være ganske vanskeligt at have noget imod, at oplysninger om ejendomme og bygninger m.v. fremadrettet kun skal indsamles, registreres og vedligeholdes ét sted, fordi de forskellige myndigheder naturligvis genbruger hinandens data. Ejendomsdata vil efter dette forslag blive logisk og entydigt forbundet, hvilket selvsagt er en afgørende forudsætning for en mere effektiv drift.

I den private sektor ser det ud til, at pengeinstitutter, realkredit, ejendomsmæglere, advokater osv. vil blive afhjulpet gennem færre manuelle arbejdsgange, men vi ved jo også godt, at store systemer med mange aktører ikke altid går gnidningsfrit, og det vil nok heller ikke ske her, selv om retningen er helt indlysende. Og vi ser da også, at man belært af indkøringsproblemer i andre større systemer – jeg skal nok lade være med at nævne eksempler, vi kender dem alle sammen – klogeligt vælger at få en indkøringsfase i et parallelsystem hen over et års tid.

Så lad os krydse fingrene og håbe på, at man har lært, at implementering altid er den svære fase, så vi også kan få indhøstet nogle stordriftsfordele ved dette såkaldte grunddataprogram.

Den sammenhængende infrastruktur, for så vidt angår datagrundlaget for vejnavne og adresser og stednavne, som gøres frit tilgængelige, vil også være helt afgørende for en effektivisering af området.

Så med disse ord kan vi støtte de to lovforslag.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Redundans, altså dobbeltregistrering og manglende standarder, er kilde til meget frustration i offentlige og sikkert også private systemer. Derfor er vi rigtig glade for det her forslag, L 65, og kan støtte det.

Vi kan også støtte L 66, som giver en bedre adgang til offentlige adressedata. Det er også lige i vores ånd med en større gennemsigtighed og mulighed for at bruge de fælles data.

Alternativet støtter altså begge forslag.

Tak for det. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

For at gøre det kort kan jeg sige, at Radikale Venstre også støtter de her to lovforslag. Som hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance var inde på, er det jo lidt svært at være imod, at man tager nogle forskellige databaser og lægger dem sammen til én, sådan at man kun skal vedligeholde og lave database én gang i stedet for flere gange. Det vil jo helt sikkert gøre, at man kan bruge pengene mest fornuftigt og mest optimalt i den offentlige sektor.

Det kan vi kun støtte.

Tak for det. Det er fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. SF støtter både forslag L 65 og L 66. Det gør vi af de grunde, der er nævnt tidligere. Samtidig vil jeg gerne rose ministeren for, at man har lyttet til KL og Kolonihaveforbundet undervejs i processen. Det synes jeg er afgørende, for det betyder jo, at folk føler, at der bliver lyttet, når de sender deres høringssvar. Så tak for det.

Tak for det. Fru Mette Abildgaard, Konservative, er ikke til stede. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren. Værsgo.

Tak til formanden, og også tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslagene og for den meget, meget brede støtte. Jeg lyttede mig til, at samtlige partier kunne støtte lovforslagene.

Disse lovforslag skal ses på baggrund af aftalen fra 2012 om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I regeringen arbejder vi løbende på at effektivisere den offentlige sektor, bl.a. gennem bedre data og digitalisering, der gør det muligt at effektivisere arbejdsgangene. Vi har i 2016 indgået aftale med KL og Danske Regioner om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som skal videreføre de seneste års indsats på dette område. Dermed videreudvikler regeringen de effektiviseringsinitiativer, der ligger bag disse to lovforslag.

Med lovforslaget om effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning styrkes den effektive anvendelse af offentlige ejendomsdata. Dette sker ved at sikre korrekte grunddata, der indsamles og vedligeholdes ét sted og anvendes af alle, i stedet for at de offentlige myndigheder har hver deres kopiregistre. Offentlige ejendomsdata skal udstilles via den fællesoffentlige datafordeler, som er en datadistributionsløsning for alle grunddata, der udvikles i regi af grunddataprogrammet. Lovforslaget vil således gøre det nemmere for både offentlige og private aktører at anvende offentlige ejendomsdata.

Med lovforslaget lægger vi op til, at seks forskellige love ændres. Fællesnævneren for disse ændringer er at sikre, at en ejendom kan identificeres entydigt og sikkert på tværs af alle offentlige registre om ejendomme. En entydig identifikation af ejendomme er en forudsætning for, at systemerne kan tale bedre sammen. Desuden vil forslaget medføre ændringer og øget digitalisering af samarbejdet mellem myndigheder om registreringer på ejendomsområdet.

Samlet set vil dette lovforslag bidrage til, at der sikres en enklere adgang til ejendomsoplysninger for virksomhederne, herunder den finansielle sektor.

Lovforslaget om adresser skal ligeledes understøtte en mere effektiv offentlig sektor, hurtigere udrykning for politi og beredskab samt vækst og innovation ude hos virksomhederne.

Med lovforslaget stilles entydige og sikre adresser frit til rådighed for brugerne i den offentlige sektor for at fremme digital forvaltning. Bedre adressedata kan være livsvigtigt i beredskabssituationer, hvor det er afgørende, at politi og ambulancer kan nå frem hurtigst muligt. Adresserne stilles også frit til rådighed for den private sektor og kan bidrage til konkurrencedygtighed, vækst og innovation ude hos virksomhederne, f.eks. i form af nye innovative løsninger, der bygger oven på adressedata, f.eks. bedre logistik- og navigationssystemer.

Jeg er glad for den interesse for lovforslagene, der er blevet udtrykt her i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagenes enkelte elementer i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslagene.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.