Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel.

Tak for det, formand. Jeg skal med det samme beklage over for skatteministeren, at den her debat nok bliver en lille smule mindre entusiastisk og højtflyvende i forhold til den debat, vi lige har haft, om klimamålsætninger og at redde kloden. Det her er en pose blandede bolsjer, men de kan jo være vigtige nok enkeltvis, og af respekt for det skal vi selvfølgelig behandle dem behørigt.

Jeg vil ikke slavisk gå igennem alle elementerne, da det, som formanden også nævnte i titlen, er rigtig mange forskellige elementer, men jeg vil dog fremhæve et par steder.

Bl.a. har vi fra Socialdemokratiets side været særlig optaget af den ændring, der kom, om en lønsumsafgift på nogle skoler, erhvervsskoler og produktionsskoler, hvor man ligesom kan sige at der blev ændret på en praksis efter en EU-dom. Der blev ændret nogle signaler, og det betød, at nogle af de her skoler fik en ekstraregning. Det er vi glade for at man gerne vil hjælpe til med at håndtere i det her forslag, og derfor støtter vi selvfølgelig også op om det her, som er et skridt i den rigtige retning, og hvor det præciseres, at undervisningen ikke skal pålægges den lønsumsafgift.

Skatteministeren skriver jo også selv i et brev til min kollega hr. Mattias Tesfaye, at man sammen med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er ved at undersøge, om det er nødvendigt med en yderligere kompensation, og hvordan det i givet fald kan gøres, sådan at de ikke lider under det. Og fra Socialdemokratiet skal der i hvert fald lyde det signal, at vi ønsker, at de her ændringer ikke kommer til at ligge de skoler til last.

Så vil jeg også sige noget om det element, der handler om skibe, der lægger til i bl.a. havnen her i nærheden, og som jo ligger og forurener, hvis de bruger deres bunkerolie til at drive faciliteterne om bord. Der kan man faktisk få en stor miljøgevinst, hvis man kobler dem på strømmen fra land. Det er noget, der også er blevet gjort på andre skibe, og nu foreslår man så, at det skal gælde alle erhvervsskibe. Det synes vi fra Socialdemokratiets side er et skridt i den rigtige retning rent miljømæssigt, og det vil vi gerne bakke op om.

Så er der selvfølgelig nogle ting om bedre muligheder for at kontrollere i forhold til noget af den biomasse, der brændes af. Og man kan sige, at den forsimpling, der sker her, betragter vi egentlig som et skridt i retning af, at det bliver nemmere for SKAT at kontrollere, om den brændværdi, man opgiver, og det, man egentlig afbrænder, står mål med hinanden, og at man derfor betaler de rigtige afgifter. Det er jo en simplificering, kan man sige, og dermed en øget mulighed for, at SKAT kan kontrollere, og det synes vi også er en god idé.

Endelig er der også elementet om blokvogne og EU-registreringsafgift og det faktum, at det kan være smadderbøvlet for vognmænd, hvis de ned igennem Europa risikerer at blive stoppet og ikke får lov til at køre videre, fordi de ikke har EU-papirerne på plads. Der er brug for at kunne lave særtransporter, så vi er positivt indstillet over for, at der her bliver lavet en tilpasning.

På den baggrund og selvfølgelig med det forbehold, at der kan stilles spørgsmål under udvalgsbehandlingen og forskellige andre ting, agter Socialdemokratiet at gå positivt ind i drøftelser om at støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.

I dag behandler vi lovforslag nr. L 29, som omhandler flere forskellige ting. Det første, jeg vil nævne, er det, der vedrører den ændring, som kommer fra EU. Det handler om, at virksomheder skal indberette, hvis de modtager statsstøtte, som har en værdi over 500.000 euro. Vi kan faktisk godt se fornuften i, at danske virksomheder har styr på deres indberetninger til SKAT. Men andre steder i EU halter det bagefter med indberetninger af statsstøtte. Så det element kan Dansk Folkeparti godt støtte.

Et andet element i forslaget handler om lavere udgiftsniveau for elektricitet fra land til små erhvervsskibe og nemmere adgang til kørsel med blokvogne i EU. Det er tiltag, der gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark, og det vil Dansk Folkeparti også meget gerne støtte.

Vi vil også gerne kommentere høringssvarene. Dansk Folkeparti har læst dem og set, at der i Dansk Erhverv og Dansk Fjernvarme er en bekymring for, at der blive pålagt unødvendige administrative omkostninger, da de mener, at det er oplysninger, som SKAT allerede er i besiddelse af i dag. Derfor vil vi fra Dansk Folkepartis side gerne gå mere i dybden med de høringssvar i den videre udvalgsbehandling.

Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti godt støtte lovforslag nr. L 29.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Schack Elholm.

Tak. Det her lovforslag er som rigtig mange andre lovforslag på skatteområdet et sammensurium af rigtig mange forskellige ting. Jeg vil starte med at fremhæve den del, der handler om blokvogne. Årsagen til, at vi tager fat på den her udfordring med blokvogne, er, at vi er blevet opmærksomme på, at danske transportvirksomheder har haft nogle store udfordringer med at køre rundt i andre EU-lande, fordi deres blokvogne ikke har været registreret i køretøjsregistret. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, at vi har en konkurrenceulempe i forhold til andre, og det er derfor, regeringen har taget initiativ til at få blokvogne registreret i køretøjsregistret. Det betyder også en lettelse af byrderne for virksomhederne, så vi glæder os rigtig meget over at kunne hjælpe her og tage fat om et af de problemer, som man rent faktisk oplever i et erhverv, og få det løst til glæde for os alle sammen.

Derudover gennemfører man med lovforslaget en række af de tilpasninger af lovgivningen, som er nødvendige i henhold til Europa-Kommissionens statsstøttereform, der moderniserer EU's statsstøttepolitik. Det er, fordi vi gerne vil sikre, at der ikke bliver givet ulovlig støtte i andre EU-lande, og det skal gøres ved at give større åbenhed om statsstøtten. De virksomheder, der modtager over 500.000 euro i støtte pr. år, vil blive forpligtet til at indberette det til SKAT. Med lovforslaget vil man også gøre processen med godkendelse af støtteordninger mere fleksibel.

Derudover foreslås der en ændring af lov om afgift på lønsum m.v. Ændringen skal fritage universiteter, erhvervs- og produktionsskoler m.fl. for lønsumsafgift på undervisningen. På den måde stilles de afgiftsmæssigt som andre uddannelsesinstitutioner, som er fritaget for denne afgift.

Endvidere foreslås det at ændre i godtgørelsesbestemmelsen vedrørende levering af elektricitet fra land til skibe. Det er tidligere blevet nævnt af den socialdemokratiske ordfører. Det vil skabe bedre forudsætninger for, at mindre erhvervsskibe kan vælge miljøvenlig elektricitet frem for fossile brændsler. Dermed vil alle erhvervsskibe, som ligger ved kaj i havn, modtage elektricitet til en afgiftssats på 0,4 øre pr. kilowatt-time.

Lovforslaget indeholder til sidst, men ikke mindst, en række tekniske ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider, der skal gøre det lettere at lave en mere præcis opgørelse af afgiften.

På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi naturligvis støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her er jo et lovforslag på skatteområdet, som vi ofte ser dem. Det er et lovforslag, som indeholder mange forskellige ting. Den første del handler jo om, at der skal ske en større grad af indberetning til SKAT, som så skal tilgå EU, når det handler om statsstøtte. Det handler jo om mere åbenhed og transparens om statsstøtte, og det synes vi sådan set er positivt. I det hele taget er mere åbenhed og transparens noget, som vi kan støtte.

Så har vi et spørgsmål om lønsumsafgift, som jo kommer ud af, at en EU-dom fra 2013 vil betyde, at en række uddannelsesinstitutioner ikke længere vil være fritaget for lønsumsafgift, mens andre fortsat vil være det. I det lys kan det selvfølgelig ikke være meningen, at erhvervs- og produktionsskoler og universiteter skal stilles ringere end andre uddannelsesinstitutioner. Så vi kan godt bakke op om den del af lovforslaget også. Der er dog nogle høringssvar, som er kommet, fra bl.a. Danske Erhvervsakademier, som undrer sig over, at de ikke er inkluderet. Mit spørgsmål på vegne af Enhedslisten vil så være, om den liste, der er, er udtømmende. Hvordan er den liste, der er nu, fremkommet? Er der andre typer uddannelsesinstitutioner, som skal med her? Jeg synes, det kunne være relevant at diskutere det under udvalgsarbejdet.

Ændringen af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet fra land til skibe kan vi også bakke op om. Det er jo bedre, at skibene ikke bruger deres egen dieselmotor, når de skal producere strøm, når de ligger ved kaj, men i stedet bruger strøm, som er mere miljøvenlig og forurener mindre, også i bymiljøet. Vi ved jo, at skibes dieselmotorer er noget af det mest forurenende. At mindre skibe på under 400 t bruttotonnage nu får den samme godtgørelse som de store og derfor tilskyndes til at benytte den mere miljøvenlige el, er jo godt. Men det kunne da være interessant lige at finde ud af, hvilke muligheder lovgivningen giver for helt at forbyde de her skibe at lægge til kaj og bruge deres dieselmotor. Det er jo rigtigt, at man kan give en godtgørelse for at bruge el fra land, men man kunne også bare sige: I skal bruge el fra land og lade være med at give en godtgørelse. Det var en mulighed, man også kunne benytte i den her sammenhæng. Det er i hvert fald noget, som jeg vil spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvis ikke ministeren kan give et konkret svar her med det samme.

Så er der nogle justeringer i loven om kvælstofoxider, som letter SKATs kontrol, og dem er vi også helt enige i skal være der, ligesom vi også kan støtte det andet element om, at opsamling og genbrug af benzindampe på tankstationer skal fremmes gennem et fradrag. Det ser vi også som et fremskridt. Det samme gælder i øvrigt ændringerne af reglerne for registrering og udstedelse af EU's registreringsbevis for blokvogne.

Så vi har nogle spørgsmål, vi vil stille, men samlet set er vi positive over for lovforslaget, som vi læser det nu.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

De øvrige ordførere har gennemgået lovforslaget på fornemste vis. Jeg skal blot meddele, at vi kan støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren, og vi haster videre til hr. René Gade, Alternativet.

Jeg må tage til takke med en andenplads i konkurrencen om at gøre det hurtigst herinde. Vi kan også bakke fuldt ud op om initiativet og lovforslaget. Jeg hæfter mig angående den grønne omstilling bl.a. ved, at der er gode skridt på vejen, som bl.a. Enhedslistens ordfører fremførte lige før. Det er måske små skridt, men det er naturlige og meget logiske skridt. Vores skattelovgivning bliver ofte skudt i skoene, at den er meget indviklet og ikkerationel, men der er et eksempel på, når man tanker benzin, at det, man betaler for, pålægges afgift.

Så alt i alt er vi positive.

Tak til hr. René Gade. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak. En af de ting, man bemærker som forholdsvis ny skatteordfører, er, at der bliver lovgivet helt utrolig meget på skatteområdet, også ned i de mindste detaljer. Derfor for man tit sådan nogle lovforslag som det her, hvor man har samlet en lang, lang række forskellige mindre ændringer i et lovforslag, hvor man må sige at de enkelte delelementer jo ikke nødvendigvis har så meget med hinanden at gøre, som man måske kunne forestille sig. Men så er det jo heldigt, at i det her tilfælde kan Radikale Venstre sådan set støtte alle de mindre ændringer, der er. Jeg skal ikke her remse dem alle sammen op, men bare sige, at det, vi glæder os mest over, sådan set er, at vi nu får gjort endnu mere ved den udfordring, vi har haft, med, at elafgiften var så høj på den el, der skulle bruges til at erstatte bunkerolie til krydstogtskibe og andre former for erhvervsskibe. Det er endnu et skridt i den rigtige retning. Det lykkes faktisk en gang imellem at tage de her kampe, og det er rart at se, at der kommer resultater af det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Der er blevet redegjort rigtig fint for det her lovforslag, som vi i SF også støtter overordnet set. Jeg vil gerne tilslutte mig de bemærkninger, som hr. Rune Lund fra Enhedslisten havde om, hvordan man både kan have regulering og kompensation for den regulering på samme tid.

Så ønsker jeg også at spørge ministeren enten i dag eller under udvalgsarbejdet om den bemærkning, som FSR - danske revisorer har om, at de finder det meget vigtigt, at danske virksomheder medvirker til, at Danmark kan overholde sin forpligtelse til at indberette støttebeløb i medfør af EU's statsstøtteregler. De foreslår derfor at sanktionere manglende indberetning. Jeg synes ikke, at vi helt har fået godtgjort i bemærkningerne, hvorfor der ikke skal sanktioneres, hvis man ikke overholder reglerne. Så det er en mindre ting, som vi gerne vil have udboret lidt.

Men overordnet set støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det er et godt forslag, som regeringen som sædvanlig, fristes jeg til at sige, kommer med her. Det forbedrer, godt nok i det små, vilkårene for erhvervslivet. Hvis vi tager den første del af det med hensyn til øget transparens om statsstøtteregler, vil jeg sige, at vi er for det. Det giver bedre mulighed for konkurrence. Det giver bedre mulighed for at se på, hvad der sker i andre europæiske lande med hensyn til statsstøtte, og på den måde giver vi danske virksomheder nogle bedre vilkår.

Med hensyn til lønsumsafgiften er vi for, at man fritager visse skoler for den lønsumsafgift, lige såvel som vi synes, at det er knaldgodt, at regeringen nu foreslår, at man kunne bruge noget miljøvenlig el frem for fossile brændsler for de skibe, som har mulighed for at gøre det, når man nu lige så godt kan få flyttet det over til miljøvenlig el i stedet for at bruge fossile brændsler.

Så alt i alt er det et glimrende forslag fra regeringen, som K kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil godt takke de tilstedeværende ordførere og partier for en hurtig, men alligevel grundig gennemgang af forslaget, og for det, der tyder på at være en meget bred opbakning.

Som en række af ordførerne har været inde på, er der forskellige elementer i lovforslaget, og det er der jo, fordi der på Skatteministeriets område er en lang række ting, der skal justeres. Så i stedet for at have otte lovforslag med otte mindre ting i, vælger vi at samle dem. Hvis Folketinget ønsker at dele noget op, gør vi naturligvis det. Det er der ikke nogen der har haft ønske om på det her område, men med hensyn til at sikre en ordentlig og effektiv behandling, vælger vi så at samle nogle af tingene – det har vi gjort i det her lovforslag.

Der er en række forskellige elementer. Jeg vil komme ind på de par stykker, som jeg synes fortjener mest opmærksomhed. Det er bl.a. dem, der forandrer forholdene for dansk erhvervsliv. Det gælder bl.a. forslaget om åbenhed ved tildeling af statsstøtte i EU, som jo handler om, at den statsstøtte, EU-landene giver, skal lægges åbent frem. Det gør vi i meget begrænset omfang i Danmark, hvor man i andre lande, måske nogle af dem, der ligger lidt mere sydpå, gør det i større omfang. At der kommer åbenhed og gennemsigtighed i det, sikrer en mere lige konkurrence, og det tror jeg er gavnligt for sådan et land som Danmark, som går langt for at sikre sig, at vi overholder EU's statsstøtteregler. Det vil så være tydeligt, hvor langt vi går, og det er fint med åbenhed om det.

Det gælder lavere afgiftsniveau på elektricitet ved anvendelse af små erhvervsskibe og nemmere adgang for danske virksomheder til kørsel med blokvogne i EU. Det er også en sag, der har været diskuteret under den tidligere regering, hvor vi nu endelig har fundet en løsning på det spørgsmål. Det tror jeg glæder nogle transportordførere og nogle speditører.

Det er meget vigtigt for regeringen, at det bliver ikke blot nemmere, men også billigere at drive virksomhed, fordi det understøtter vækst og beskæftigelse i Danmark. Men det er også vigtigt for regeringen, at der er rimelighed i skattesystemet, og at sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt i skattemæssig sammenhæng. Og det er derfor, vi foreslår, som en række ordførere også var inde på, at bl.a. universiteter, erhvervs- og produktionsskoler fritages for lønsumsafgift, så de institutioner bliver ligestillet med andre undervisningsinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift.

Så jeg vil gerne takke for den gode og konstruktive tone og de meldinger, der har været fra ordførerne i dag. Jeg skal selvfølgelig besvare de spørgsmål, der måtte være, her fra talerstolen eller skriftligt i udvalgsbehandlingen frem mod anden og tredje behandling.

Hvis jeg kort skal komme ind på to spørgsmål, som jeg noterede mig der blev spurgt ind til, så er det Enhedslisten, som spørger, om der er andre områder, hvor man kunne forestille sig at den her lønsumsmomsdiskussion gør sig gældende. Vi mener jo, at med det, der bliver rettet op på her i lovforslaget, så sikrer vi den her ligestilling, men jeg skal ikke afvise, at der kan være andre områder.

Det er jo sådan, at Skatteministeriet og SKAT som myndighed og ressort sikrer, at reglerne er klare, og at det er klart for private såvel som for offentlige myndigheder, hvilke moms- og afgiftsregler der gælder. Der kan godt være nogen, der har misforstået dem og ikke efterlever dem i den private sektor eller i den offentlige sektor. Det har vi haft et eksempel på tidligere i dag, hvor der var et samråd om moms på færgedrift og det tilskud, vi har valgt at give til færgedrift, og der har vi selvfølgelig forsøgt at oplyse de andre ressortministerier om, hvilke regler der gælder, og bedt dem om at melde tilbage.

Jeg kan ikke udelukke, at der kan være andre situationer, hvor der er behov for at justere reglerne. Det vil jeg som skatteminister selvfølgelig se velvilligt på, fordi det jo selvfølgelig ikke er meningen, at praksisændringer eller domstolsafgørelser skal generere et utilsigtet merprovenu til statskassen, bl.a. på moms- eller lønsumsområdet. Og hvis det gør det, vil udgangspunktet for den her regering være, at man skal tilbageføre pengene til dem, der har betalt dem. Det må man så gøre ad de veje, der er til det. Det er måske også svar på den bekymring, der var fra Socialdemokratiets side i forhold til produktionsskolerne, hvor man jo også i høringssvaret har sagt, at der ikke er en en til en-tilbageførsel i forhold til lønsumsafgiften.

Det er rigtigt – vi anerkender den problemstilling – at der ikke er nogen løsning, der ligger lige til, og derfor vil vi arbejde videre sammen med Børne- og Undervisningsministeriet for at finde ud af, hvordan vi får tilbageført de her penge. Men jeg kan ikke garantere, at det sker på sådan et en til en-plan; omvendt kan jeg sige, at det politiske ønske ikke er, at der skal genereres et utilsigtet merprovenu til statskassen. Og inden for det rum håber jeg vi kan finde en løsning, der også er bedre end det, der ligger her.

Så spørger Socialistisk Folkeparti, SF, om, hvorfor der ikke er nogen sanktioner, hvis man ikke melder ind i forhold til den her statsstøttedatabase. Det er, fordi det kun er et begrænset antal virksomheder, der vil være omfattet, fordi man skal have stor omsætning, og fordi det er nogle virksomheder, som vi oplever går meget op i regelefterlevelse. Derfor har vi en forventning om, at der ikke er behov for sanktioner. Hvis det skulle vise sig mod forventning, at der skulle være behov for sanktioner, så er der mulighed for at se nærmere på det i den bekendtgørelse, som skal udmøntes med lovgivningen, men det vil altså ikke være udgangspunktet.

Det var svar på de to spørgsmål, jeg lige fik noteret. Og så skal jeg gerne svare på de yderligere spørgsmål, der måtte være fra ordførerne her i salen – men ellers vil jeg takke for en god debat.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.