Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for Folketingets partier.
Det har jo været en meget konstruktiv tilgang, der har været til dette lille lovforslag.
Det er jo et lille lovforslag, som i virkeligheden alene udmønter tre af de frikommuneforsøg, der har været.
Vi har allerede udmøntet 14 andre frikommuneforsøg i andre regelændringer under de respektive ressortministre, og derudover er vi i gang med at undersøge, om der er yderligere forslag, som vi også kan gøre til generelle regler eller love, sådan at vi lærer mest muligt af frikommuneforsøgene, giver mest mulig frihed til kommunerne, mindsker bureaukratiet og får flere muligheder.
Det er jo dejligt at høre den brede opbakning, der er til forslaget.
Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til nogle af de bemærkninger, der er faldet.
I forhold til forslaget om bjørneklo var det Venstres ordfører, hr.
Carl Holst, der var inde på det her om partshøring.
Det er selvfølgelig vigtigt at få med, at der er en ordentlig proces, så det ikke bare er sådan, at offentlige myndigheder kan gribe ind over for private ejendomsejere, men at der er mulighed for, at man bliver hørt i flere omgange og i virkeligheden kan være en del af processen.
Det handler om, at vi skal bekæmpe bjørnekloen, men jo ikke om, at vi skal genere borgerne.
Så det er en vigtig balance at have.
Spørgsmålet om busserne var der også flere der var inde på.
Ud over Venstres ordfører, hr.
Carl Holst, var det også Dansk Folkepartis ordfører, fru Susanne Eilersen, som talte om dilemmaet mellem, hvad man på den ene side kan gøre for at benytte ressourcerne mest fleksibelt i forhold til plejecentrene, og på den anden side hvordan man ikke kommer for langt i forhold til grænserne til det private erhvervsliv.
Det er også noget, jeg selv har været meget opmærksom på i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.
Men jeg svarer naturligvis på yderligere spørgsmål, hvis der er brug for afklaringer i den forbindelse, og det kan jo sådan set være i begge retninger.
Så er jeg sikker på, at vi finder en model, som alle kan være glade for.
Endelig til spørgsmålet om callcentre, som der også var flere der var inde på, vil jeg bare lige knytte et par måske lidt mere uddybende bemærkninger.
Det er nemlig sådan i spørgsmålet om retssikkerhed, at persondatalovens regler fortsat vil være gældende, når medarbejdere slår op i de deltagende kommuners elektroniske systemer.
Det betyder bl.a., at de deltagende kommuner i et fælleskommunalt callcenter har pligt til at sikre, at oplysninger ikke misbruges eller falder i de forkerte hænder.
Det følger af persondatalovens § 41, stk.
3, at både private virksomheder og offentlige myndigheder, der er dataansvarlige, skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab.
Det er også sådan, at det fælleskommunale callcenters adgang til deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer alene må omfatte de oplysninger, som er nødvendige for callcenterets varetagelse af dets serviceopgave.
Det skulle gerne give svar på det spørgsmål, som fru Susanne Eilersen havde om retssikkerhedsdelen.
I forhold til servicedelen er det jo stadig væk den enkelte kommunes ansvar at levere service til borgerne på det niveau, som man nu har tænkt sig at gøre.
Der er selvfølgelig nogle lovgivningsmæssige krav, og hvis man så yderligere vil gøre noget, må det jo være et kommunalt ansvar.
Med de bemærkninger vil jeg bare takke for alle de positive indspark, der var, fra alle partiers ordførere og tænke over, at hvis alle sager var så nemme som denne, var det jo intet problem at komme igennem med en sag her i Tinget.
Men jeg glæder mig til mere debat om andre sager.