Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love. (Opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll).

(Fremsættelse 22.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er en opfølgning på de frikommuneforsøg, som løb fra 2012 til 2015, hvor ni kommuner besluttede sig for og fik lov til at gå foran og undersøge, om ikke man kunne arbejde mere frit, mere smart og mere sammen for at løse de her opgaver, som man skal i en kommune. De er nu færdige med de, jeg tror, det var i alt mere end 80 unikke forsøg – nogle af dem er allerede blevet implementeret i lovgivningen. Nogle af dem var måske ikke den store succes, men langt de fleste var faktisk en kæmpe succes, og her er tre konkrete elementer, som man har haft succes med ude i de her kommuner.

Derfor synes jeg, at det helt rigtige er, at Folketinget så siger: Jamen hvis det har været en succes i de her forsøg, så lad os gøre det nationalt og lad os give mulighed for, at flere kommuner kan få gavn af de her forsøg, så vi i sidste ende får brugt skatteborgernes penge bedre og får en bedre velfærd og bedre service til borgerne. Det ene handler om, hvordan man bekæmper bjørneklo mere klogt, det andet handler om, hvordan vi får bedre mulighed for at bruge busser til vores velfærdsinstitutioner, og det sidste handler om, hvordan de kommunale callcentre og borgerservicecentre kan arbejde smartere, billigere og bedre. Alle tre ting har haft stor succes i de ni kommuner, som har lavet forsøgene, og derfor støtter vi i Socialdemokratiet det her lovforslag, som tager de gode elementer fra forsøgene og gør dem landsdækkende.

Tak for det. Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag behandler vi et lovforslag om frikommuneforsøg, og det omhandler tre forskellige ting. Den første er bjørneklo, så er der noget med busser, og så er der noget med callcentre. Frikommuneforsøgene løb, som vi hørte før, fra 2012 til 2015, og nu vil regeringen gerne ophøje nogle af de forsøg, som har vist sig at give rigtig gode resultater ude i kommunerne, til lov.

Det første handler om, at kommunen kan foretage bekæmpelse af bjørneklo for ejers regning, hvis denne ikke efterlever påbud. I dag gælder det kun for flyvehavre, og det tilføjes så i loven, at det også gælder for bjørneklo. Og det lyder jo meget fornuftigt, også set i lyset af at der i lovforslaget er indskrevet en maksimal pris på, hvad borgeren kan blive opkrævet, og den pris er på 3,81 kr. pr. kvadratmeter, så borgeren ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt.

Det andet går ud på at øge fleksibiliteten og anvendelsen af afgiftsfri busser, ved at flere plejecentre kan gå sammen om en eller flere busser til gavn for plejecenterets borgere, og at busserne kan bruges til andre formål end befordring af egne borgere, så længe kørslen er af interesse for institutionen.

I Dansk Folkeparti er vi utrolig glade for, at beboere på plejecentre får bedre muligheder for at komme ud til forskellige aktiviteter. I udvalgsbehandlingen har vi dog brug for at få belyst, hvad kørsel med andre formål er, og om det eventuelt går for langt i forhold til erhvervsmæssig kørsel. Så derfor har vi nogle opklarende spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og med det her lovforslag kan vi så også kun opfordre plejecentrene til, at busserne bliver brugt til borgerne, så de ikke bare får lov til at stå.

Det sidste frikommuneforsøg vil give flere kommuner lov til at gå sammen i fællesskab om at etablere et fælles callcenter. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at sådan et fælles callcenter fortsat yder en høj service til borgerne, og at det også er underlagt reglerne i forvaltningsloven og persondataloven, når det drejer sig om at håndtere virksomheders og borgeres data.

I lovforslaget er det beskrevet, at kommunerne derved kan bruge ressourcerne på bedre vis, og hvis vi får en forsikring om, at det ikke forringer borgerens service og retssikkerhed, så lyder det rigtig fornuftigt.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig positive over for de her tre frikommuneforsøg, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling, hvor vi har et par opklarende spørgsmål. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Holst, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Venstre kan også støtte lovforslaget om frikommuneforsøg. Vi tror på, at det er en rigtig arbejdsform at spørge kommunerne, om vi forsøgsvis kan få afdækket nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende lovgivning, som er hæmmende i forhold til følelsen af fleksibilitet for borgeren og i forhold til en mere rationel drift. De erfaringer skal så udmøntes til at gælde for alle kommuner, og de to foregående ordførere har fint beskrevet, hvad indholdet i de tre ting i lovforslaget er. Derfor vil jeg bare komme med nogle enkelte bemærkninger set fra Venstres side.

Omkring afgiftsfritagelse for busser vil jeg sige, at den er der i dag, og nu bliver rammerne for den udvidet. På den ene side må det ikke på noget tidspunkt opleves som konkurrenceforvridende af det private marked. På den anden side kan man måske se på, om det kan gøres endnu mere fleksibelt, ved at frivillige i civilsamfundet med busser kan forøge deres indsats og bidrag inden for socialpolitikken. Det vil jeg gerne på Venstres vegne have at vi måske overvejer i det videre arbejde. Der kom jo en kommunalreform, der som en naturlig konsekvens af de større kommuner gjorde afstandene i de enkelte kommuner større.

Om bjørneklo vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at det i høringsnotatet fra ministeriet så tydeligt bliver understreget, at det værktøj, man nu giver til offentlige myndigheder, kun kan tages i brug på baggrund af en partshøring, så borgernes retsfølelse for fremtiden er intakt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. De tidligere ordførere har jo gjort udmærket rede for, hvad lovforslaget går ud på, så det skal jeg ikke trætte forsamlingen eller dem, der måtte kigge med, på at gentage. Enhedslisten støtter også lovforslaget, for de tre kommuneforsøg, som nu udmøntes i en generel lovgivning, var nemlig nogle af dem, som vi var tilhængere af i det oprindelige lovforslag, som jo var en stor rodekasse af mange forskellige kommuneforsøg, hvor Enhedslisten måtte stemme imod lovforslaget som sådan, fordi der var nogle absolut uspiselige forsøg, og vi oplevede, at man forringede borgernes rettigheder. Men de tre forsøg var på vores positivliste, så vi er glade for, at det er mundet ud i et lovforslag, hvor de kan gøres almengyldige, for at sige det på den måde.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Flere af de forsøg, man foretog i forbindelse med frikommuneforsøget, har vist sig faktisk at være ret succesfulde, som vi har hørt. Derfor vil man med det her lovforslag omsætte nogle af de erfaringer, man har gjort sig, så kommunerne får mere frihed, og det er jo faktisk meningen med de her forsøg.

Aktuelt handler det om en gang blandede bolsjer, kan man sige. Det er lige fra bekæmpelse af bjørneklo til busser, der kører for plejehjem og ældrecentre, og oprettelse af fælleskommunale callcentre. For at gøre en lang historie kort er det nogle tiltag, som har vist sig at være holdbare på den lange bane, og derfor er det rigtig godt, at vi har de her muligheder for at få så effektiv en kommunal opgaveløsning som muligt. I Liberal Alliance mener vi, at kommunerne bedst løser deres opgave, hvis de har mulighed for fleksibilitet, og hvis de har så frie opgaveløsningsmuligheder, som de nu kan få, og det får de jo kun ved at få større frihed. Det her er et skridt på vejen i den retning, så derfor støtter vi selvfølgelig også forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

I Alternativet er vi positive over for de her tre forslag, ikke mindst fordi de er et resultat af frikommuneforsøg, og derfor er de gennemprøvet i praksis. Vi er glade for, at kommunerne selv laver og efterprøver projekter i frikommuneforsøg, og vi vil gå langt for at give kommunerne mulighed for at implementere forsøg, som er baseret på lokalerfaringer. Vi synes også, de tre forsøg her helt konkret giver rigtig meget mening.

Med hensyn til bekæmpelse af bjørneklo synes vi, det er en rigtig fin måde at bekæmpe dem på. Vi havde gerne set, at flere af de fæle invasive arter var kommet med, f.eks. rynket rose og bjergfyr, men det kan i den her forbindelse ikke lade sig gøre, kan vi forstå.

Angående busserne giver det god mening og miljømæssige fordele at få nogle busser ud at køre noget mere, i stedet for at de skal stå stille, og det giver jo også mening og god service til borgerne.

I forhold til callcentrene hæfter vi os ved, at det trods besparelser ser ud til, at der ikke bliver forringelser af serviceniveauet.

Så i Alternativet er vi positive over for det her lovforslag.

Tak for det. Så er det fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre er altid tilhængere af, at vi gør tingene smartere. I det her tilfælde har man nu nogle erfaringer fra frikommuneforsøgene, som vi synes det er rigtig fornuftigt at implementere.

Det ene drejer sig jo om tilladelse til at bekæmpe bjørneklo på privat grund, hvis ejeren ikke efterkommer kravet om at fjerne bjørnekloen selv. Det, der selvfølgelig er vigtigt for os i den her sag, er, at her betræder man så den private ejendomsret og går ind på privat grund. Men vi mener faktisk, at man har hjemmel til det, i og med at bjørnekloen jo er invasiv, og at man ad flere omgange giver ejeren mulighed for at klare problemet selv.

Den anden del handler om det her med at dele registreringsattester på busser, på ældrecentre eksempelvis, og det synes vi også er en rigtig god idé. Det kan vi slet ikke se nogen problemer i.

Det sidste forslag handler så om kommuners mulighed for at dele callcentre. Der har man jo hele spørgsmålet om personoplysninger. Når nu man opkræver kommuneskat i én kommune for at skulle varetage callcenteropgaven, skal der så betales for den løsning i den anden kommune? Der er nogle ting der, der bliver problematiske, men vi ser ikke andet, end at det kan man klare og løse de to kommuner imellem, som måtte have det her ønske.

Så vi ser positivt på forslaget som helhed.

Tak for det. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Som rigtig mange allerede har sagt, behandler vi nogle forslag, som er udløbere af frikommuneforsøgene. De er godt nok meget forskellige til at være i det samme lovforslag, men lad det så være.

Spørgsmålet om at give kommunerne mulighed for at fjerne bjørneklo, hvis det er sådan, at ejeren ikke selv gør det, er et fornuftigt forslag – har det i hvert fald vist sig. Så vi er for forslaget.

Vi er også for et forslag, der handler om, at man kan dele biler imellem plejecentre, også uden at det skal koste registreringsafgift. Det giver rigtig god mening, at man deles om det udstyr, som kommunerne investerer i.

I forhold til det fælleskommunale callcenter er vi også positive, dog blot med den bemærkning, som andre også har leveret, nemlig at vi skal sikre borgernes forvaltningsretlige vilkår, når ansatte i en anden kommune end den, som borgerne kommer fra, får adgang til personlige oplysninger. Det tænker jeg er et spørgsmål, som vi måske kan få drøftet nærmere i udvalgsbehandlingen.

Men SF har tænkt sig at stemme for forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Anders Johansson, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil ligesom de foregående ordførere sige, at vi også fra konservativ side kan bakke op om lovforslaget.

Jeg tror, det er vigtigt, at man giver kommunerne tilstrækkelig fleksibilitet og frihed og lokal mulighed for at finde de rigtige løsninger. Jeg tror, det er på den måde, man også sikrer den mest effektive drift af kommunerne.

Jeg vil ikke komme ind på de tre elementer i lovforslaget. Det synes jeg de foregående ordførere har været grundigt inde på. Jeg vil bare sige, at det, der er vigtigt for os, er, at det her jo ikke giver kommunerne nye pligter, men til gengæld giver et øget lokalpolitisk råderum, som jeg synes er vigtigt. Samtidig fjerner man en lille smule af det bureaukrati, som kommunerne er underlagt, og det finder vi selvfølgelig fra konservativ side positivt.

Så med de ord vil jeg bare sige, at vi bakker lovforslaget op.

Tak for det. Så er det økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for Folketingets partier. Det har jo været en meget konstruktiv tilgang, der har været til dette lille lovforslag. Det er jo et lille lovforslag, som i virkeligheden alene udmønter tre af de frikommuneforsøg, der har været. Vi har allerede udmøntet 14 andre frikommuneforsøg i andre regelændringer under de respektive ressortministre, og derudover er vi i gang med at undersøge, om der er yderligere forslag, som vi også kan gøre til generelle regler eller love, sådan at vi lærer mest muligt af frikommuneforsøgene, giver mest mulig frihed til kommunerne, mindsker bureaukratiet og får flere muligheder.

Det er jo dejligt at høre den brede opbakning, der er til forslaget. Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til nogle af de bemærkninger, der er faldet.

I forhold til forslaget om bjørneklo var det Venstres ordfører, hr. Carl Holst, der var inde på det her om partshøring. Det er selvfølgelig vigtigt at få med, at der er en ordentlig proces, så det ikke bare er sådan, at offentlige myndigheder kan gribe ind over for private ejendomsejere, men at der er mulighed for, at man bliver hørt i flere omgange og i virkeligheden kan være en del af processen. Det handler om, at vi skal bekæmpe bjørnekloen, men jo ikke om, at vi skal genere borgerne. Så det er en vigtig balance at have.

Spørgsmålet om busserne var der også flere der var inde på. Ud over Venstres ordfører, hr. Carl Holst, var det også Dansk Folkepartis ordfører, fru Susanne Eilersen, som talte om dilemmaet mellem, hvad man på den ene side kan gøre for at benytte ressourcerne mest fleksibelt i forhold til plejecentrene, og på den anden side hvordan man ikke kommer for langt i forhold til grænserne til det private erhvervsliv. Det er også noget, jeg selv har været meget opmærksom på i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. Men jeg svarer naturligvis på yderligere spørgsmål, hvis der er brug for afklaringer i den forbindelse, og det kan jo sådan set være i begge retninger. Så er jeg sikker på, at vi finder en model, som alle kan være glade for.

Endelig til spørgsmålet om callcentre, som der også var flere der var inde på, vil jeg bare lige knytte et par måske lidt mere uddybende bemærkninger. Det er nemlig sådan i spørgsmålet om retssikkerhed, at persondatalovens regler fortsat vil være gældende, når medarbejdere slår op i de deltagende kommuners elektroniske systemer. Det betyder bl.a., at de deltagende kommuner i et fælleskommunalt callcenter har pligt til at sikre, at oplysninger ikke misbruges eller falder i de forkerte hænder. Det følger af persondatalovens § 41, stk. 3, at både private virksomheder og offentlige myndigheder, der er dataansvarlige, skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Det er også sådan, at det fælleskommunale callcenters adgang til deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer alene må omfatte de oplysninger, som er nødvendige for callcenterets varetagelse af dets serviceopgave. Det skulle gerne give svar på det spørgsmål, som fru Susanne Eilersen havde om retssikkerhedsdelen. I forhold til servicedelen er det jo stadig væk den enkelte kommunes ansvar at levere service til borgerne på det niveau, som man nu har tænkt sig at gøre. Der er selvfølgelig nogle lovgivningsmæssige krav, og hvis man så yderligere vil gøre noget, må det jo være et kommunalt ansvar.

Med de bemærkninger vil jeg bare takke for alle de positive indspark, der var, fra alle partiers ordførere og tænke over, at hvis alle sager var så nemme som denne, var det jo intet problem at komme igennem med en sag her i Tinget. Men jeg glæder mig til mere debat om andre sager.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget