Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 94:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af indfødsretsloven.

Af Christian Langballe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at det pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag med henblik på at ændre og præcisere indfødsretsloven, så det klart kommer til at fremgå af loven, at syrienskrigere kan frakendes deres danske statsborgerskab.

Regeringens holdning til syrienskrigere og dansk statsborgerskab er klart. Syrienskrigere fortjener ikke deres danske statsborgerskab – hvis de da har et. Det at have et dansk statsborgerskab er en gave, og det fortjener respekt. Derfor er det allerede i dag sådan, at det er muligt efter indfødsretsloven at frakende syrienskrigere deres statsborgerskab. Det fremgår således af indfødsretsloven, at den, som dømmes for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sit statsborgerskab, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Straffelovens kapitel 12 og 13 vedrører bl.a. forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, statsforfatningen og de øvrige statsmyndigheder samt terrorisme. Ved en ændring af straffelovens § 12 i 2015 blev det kriminaliseret at tilslutte sig en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat i en væbnet konflikt, som Danmark er part i, og det omfatter også tilslutning til IS. Lovændringen blev vedtaget med stemmer fra bl.a. Dansk Folkeparti, og det vil jeg naturligvis gerne kvittere for.

Formålet med lovgivningen var at præcisere, at det er forræderi mod Danmark, når de såkaldte fremmede krigere, herunder syrienskrigere, tilslutter sig en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat. Det gælder også, når den væbnede styrke tilhører en ikkestatslig aktør, og hvor kampene foregår uden for Danmark. Den nye bestemmelse om tilslutning til sådanne væbnede styrker er sammen med straffelovens øvrige bestemmelser om landsforræderi og terror omfattet af indfødsretslovens § 8 B om frakendelse af statsborgerskab. Derfor vil en person allerede i dag kunne frakendes sit danske statsborgerskab ved dom, hvis vedkommende under en væbnet konflikt, som den danske stat er part i, tilslutter sig Islamisk Stat i kamp mod den danske stat.

Jeg deler til fulde forslagsstillernes ønske om, at danske statsborgere, der kæmper mod Danmark eller begår terror, skal kunne frakendes deres danske statsborgerskab. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vores domstole anvender de gældende muligheder herfor. Det så vi så sent som i marts i år, hvor Østre Landsret frakendte en 25-årig dansk-tyrkisk mand sit danske statsborgerskab, fordi han lod sig hverve til Islamisk Stat i Syrien. Det er min klare holdning, at ingen syrienskrigere bør kunne beholde deres danske statsborgerskab. Deres handlinger er groft illoyale over for Danmark. Man gør sig skyldig i forbrydelser mod staten som f.eks. landsforræderi og terrorisme, og så skal man ikke længere kunne kalde sig for dansk. Derfor er loven indrettet, som den er, og det bakker jeg fuldstændig op om.

Jeg deler således de synspunkter, der ligger til grund for beslutningsforslaget, men det, som foreslås med beslutningsforslaget, er allerede muligt i dag. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget om at ændre eller præcisere reglerne for frakendelse af statsborgerskab.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Det mener jeg simpelt hen ikke er rigtigt, vil jeg sige til ministeren. Altså, det her er en præcisering, og jeg er klar over, at det ligger i forlængelse af det, som allerede er tilfældet. Men jeg er ikke enig i det. Sådan som sagen er i dag, skal det bevises, at vedkommende har deltaget i terrorvirksomhed rettet mod den danske stat, og det er også det, der ligger i kapitel 12 og 13. Det, vi siger, er, at det at associere sig med Islamisk Stat og tage derned i sig selv er udtryk for terrorvirksomhed. Det vil sige, at det er en skærpelse, og det er en præcisering af det gældende forhold, hvor det så slås fast, at tager man af sted, risikerer man altså at miste sit statsborgerskab – faktisk lige meget hvad man gør.

Ministeren.

Hvis det er det, der er tilfældet, vil jeg sige, at så er det også en afvisning fra regeringens side, for der er jo ingen tvivl om, at vi lever i en retsstat, og i en retsstat skal man naturligvis bevise de forbrydelser, der foreligger, inden man dømmer. Sådan må det være. Og derfor vil sådan en administrativ frakendelse af dansk statsborgerskab, uden at der er bevisførelse, jo ikke kunne ske.

Hr. Christian Langballe.

Jamen altså, det mener jeg ikke bør overraske ministeren var det, der var ment med forslaget, for det har jeg faktisk forklaret for ministeren. Så det burde ikke komme som nogen overraskelse.

Vores enkle konstatering i forhold til det her er, at hvis man sympatiserer med de forhold og tager ned og er på Islamisk Stats side, tilslutter man sig pr. definition en terrorvirksomhed og en terrororganisation, og så skal man kunne frakendes statsborgerskabet, ligesom hvis man tilslutter sig bl.a. al-Nusra-Fronten eller andre terrororganisationer, der ligger i samme leje som Islamisk Stat.

Ministeren.

Jamen nu nævnte hr. Christian Langballe, at han kunne konstatere det her, og så kan jeg bare konstatere, at vi lever i en retsstat, og i en retsstat har vi domstolene til den slags.

Så er det hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Dybest set kunne Folketinget jo fremsætte et lovforslag, som fratog personer deres danske statsborgerskab ud fra devisen: Hvad der er givet ved lov, kan man selvfølgelig også tage fra folk igen ved lov. Så det mener jeg sådan set vil være helt i overensstemmelse med en retsstat, hvis man ønsker at vælge den fremgangsmetode.

Men jeg kan forstå, at ministeren ikke vil støtte det pågældende forslag, og derfor vil jeg høre, om regeringen vil arbejde på andre måder, hvor man kan gøre det nemmere at fratage folk statsborgerskabet, som vi ved har været nede og eksempelvis haft noget at gøre med Islamisk Stat.

Ministeren.

Jeg kan sige, at i forhold til hvad der ligger inden for mulighederne for domstolene, synes jeg altid man kan diskutere det, men vi lever i en retsstat, og derfor må tingene også foregå ad den rette vej.

Jeg vil gerne sige, at jeg mener, at det ikke er foreneligt med at have et dansk statsborgerskab at være terrorist, eller hvis man er rejst til Syrien for at kæmpe, men det må nu engang være noget, domstolene dømmer. Og som beslutningsforslaget ligger her, kommer vi i hvert fald ikke til at støtte det, men man kan jo altid diskutere, om man kan præcisere tingene, så det er lettere at fratage dansk statsborgerskab. Men altså, vi har nogle principper, og dem skal vi leve op til, og jeg vil gætte på, at når dagen er omme, vil Dansk Folkeparti og hr. Martin Henriksen også tænke: Det er måske udmærket at leve i en retsstat. Det er jo sådan set alt det, vi normalt kæmper for.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, det er udmærket at leve i en retsstat – nogle gange kan man godt blive lidt i tvivl om, om vi gør det, når man ser på, hvad der tillades udeomkring i samfundet, men det er nok en lidt anden diskussion.

Men jeg vil nu stadig væk mene, at Folketinget godt, hvis man fremsætter et lovforslag, fordi man ønsker at tage statsborgerskabet fra x og y, som har fået tildelt det på et tidspunkt, kan gøre det – jeg mener sagtens, det kan ligge inden for grundloven. Men det kan man jo diskutere.

Men skal jeg forstå det, som ministeren siger, sådan, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag – det er jeg med på – men at regeringen vil være indstillet på at diskutere andre modeller, som vil gøre det nemmere at fratage dansk statsborgerskab eksempelvis fra personer, som vi ved har været nede at associere sig med, på forskellig vis arbejde sammen med Islamisk Stat?

Ministeren.

Regeringen diskuterer alting med Dansk Folkeparti.

Med den erklæring siger vi tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Så er det først hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Da jeg tog ordet tidligere, var det, fordi jeg simpelt hen var så ivrig efter at komme i gang med den her debat, at jeg måtte op, men jeg måtte vente, til det blev min tur.

Socialdemokratiet deler forslagsstillernes bekymring for, at hjemvendte syrienskrigere kan udgøre en meget alvorlig terrortrussel. Derfor indførte vi også tilbage i vores regeringsperiode en række initiativer, der gav politiet mulighed for at nægte udstedelse af pas, hvis der var mistanke om, at man ville rejse til Syrien som hellig kriger og tilslutte sig Islamisk Stat. Vi gav mulighed for, at man kunne inddrage pas, og vi gav også mulighed for, at man kunne supplere det med et decideret udrejseforbud. Så vi deler i høj grad de bekymringer, der også er blevet givet udtryk for i forslaget.

Det er selvfølgelig også derfor, at Socialdemokratiet stemte for Venstreregeringens forslag i 2016 om at indføre et indrejseforbud til visse af de udvalgte konfliktområder i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat er aktive. Alt sammen er det initiativer, der blev iværksat med det formål at forhindre og også straffe danske statsborgere, der rejser til konfliktområder i udlandet med henblik på at deltage i aktiviteter, hvorved både deres evne og vilje til at begå alvorlige strafbare forhold, eksempelvis terrorisme, når de vender tilbage til Danmark, risikerer at blive øget. Så vidt deler vi forslagsstillernes bekymringer, vi tager det her emne meget alvorligt.

Når vi så alligevel ikke kan støtte forslagsstillernes ønske om at præcisere indfødsretsloven, er det, fordi vi naturligvis, som også ministeren var inde på, holder på, at vi lever i et retssamfund, altså, at der skal være en domstolsproces forud for, at man sanktionerer danske statsborgere ved at fratage dem deres statsborgerskab.

Jeg mener egentlig også, at man kan sige, at forslaget, som ministeren også var inde på, i en vis udstrækning sparker en åben dør ind, for det er, som ministeren også var inde på, muligt at fratage syrienskrigere deres danske statsborgerskab. Det så vi senest ved Østre Landsret den 31. marts i år, hvor en 25-årig dansk-tyrkisk mand mistede sit danske statsborgerskab, netop fordi han var rejst til Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat. Så det er altså muligt i dag efter en retsproces at fratage et statsborgerskab.

Derfor er det egentlig min opfattelse, at forslaget, som det ligger på skrift, sparker en åben dør ind, og selv om der måtte være mere til forslaget, eventuelt administrativt at fratage statsborgerskabet, kan vi af de anførte grunde ikke bakke op om forslaget, selv om vi deler mange af de intentioner, de bekymringer, som forslaget giver udtryk for. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Der bliver jo holdt mange skåltaler med mange forblommede ord, og jeg synes altså, at både ministerens og ordførerens bemærkninger er uden for skiven. De folk, der rejser derned, har intet at gøre dernede – ingenting. De skal ikke derned. Danske statsborgere skal ikke kæmpe på Islamisk Stats side – færdig, slut. Og de skal ikke associere sig med den terrorbevægelse, som Islamisk Stat er – færdig, slut. Og hvis vi endelig taler om retsstaten, mener jeg, at retsstatens formål er at beskytte Danmark og den retstilstand, der gælder i Danmark. De her folk, der kommer hjem dernedefra, er en meget stor potentiel trussel for det danske samfund, så derfor mener jeg sådan set, at det ligger lige i forlængelse af nogles tale om beskyttelse af retsstaten – ja tak.

Ordføreren.

Tak. Jeg ved nu ikke, om det var forblommede ord. Det må vel være meget passende fra Folketingets talerstol at tale om, at vi har et retssamfund og også glæde sig over det.

Jeg er jo enig med forslagsstillerne i, at danske statsborgere ikke skal tage ned og tilslutte sig Islamisk Stat. Det skal de bestemt på ingen måde. Jeg også enig med forslagsstillerne i, at hvis man gør det og kommer hjem igen, udgør man en alvorlig sikkerhedstrussel, en alvorlig risiko for, at der bliver begået terror, og det er selvfølgelig det, vi skal beskytte vores land, vores statsborgere imod. Det er lige præcis derfor, at vi har lavet en lov, som giver mulighed for at fratage danske statsborgere deres statsborgerskab, såfremt de bliver dømt for noget af det. Det er også derfor, at vi har givet mulighed for, at man kan nægte udstedelse af pas, man kan inddrage pas, og man kan give et udrejseforbud, hvis man har mistanke om, at noget sådant er nært forestående. Så jeg tror egentlig ikke, at der er så langt imellem min egen holdning og forslagsstillernes holdning til syrienskrigere.

Hr. Christian Langballe.

Det kan da godt være, at det her bliver sparket ud til hjørne, men med så mange andre ting, som Dansk Folkeparti har foreslået, er jeg sikker på, at vi kommer i mål med det, fordi det, der jo bare er sagen, er, at vi lever i en terrortid, og det er jo altså nu et spørgsmål om, at der er folk, der sympatiserer med Islamisk Stat, der åbner ild i Frankrig med en Kalashnikov, hvor de træder ud og bare begynder at skyde løs. Det er ikke en tilstand for retssamfundet, som man kan leve med – det kan jeg ikke, og det tror jeg også at ordføreren er enig med mig i.

Ordføreren.

Det er ikke min overbevisning, at der er valgt så meget et eneste medlem af Folketinget, som kan leve med eller er ligeglad med, at der bliver begået voldsomme, umenneskelige terrorangreb i Nice, Stockholm, London og sågar København. Det tror jeg vi skal slå fast. Det tror jeg ikke at der er nogen af mine kollegaer der kan leve med. Det er jo også derfor, at hvis man tager ned og tilslutter sig Islamisk Stat, kan man få frataget sit danske statsborgerskab, fordi det har man selvfølgelig ingen ret til at have, hvis man gør noget så illoyalt i forhold til retsstaten.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. For at jeg ikke glemmer det, skal jeg indlede med at hilse fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti og sige, at de er enige i det, jeg nu skal til at sige. Og det er jo altid rart at have nogle, der er enige med en.

Hvis man læser bemærkningerne til Dansk Folkepartis beslutningsforslag, kan man læse et uddrag af et interview med chefen for PET's Center for Terroranalyse – han hedder Søren Jensen – og interviewet stod i Politiken sidste forår. I interviewet redegør PET-chefen for, at mindst 135 personer fra Danmark er det, vi kalder syrienskrigere, og at de mennesker, der drager til Syrien for at deltage i terrorhandlinger på den såkaldte Islamisk Stats side, er blevet farligere. Det er en meget bekymrende udvikling, og Venstre ønsker samtlige syrienskrigere smidt så langt ud af Danmark som overhovedet muligt, hvis de er dumme nok til at vende tilbage. Der er tale om landsforrædere, der ikke fortjener at være statsborgere i det land, som de har forrådt. Vi vil ikke acceptere, at disse landsforrædere vender retur til Danmark. De er en skændsel for Danmark. De er en trussel mod Danmark. De skal ud. Derfor har vi i den forholdsvis korte tid, hvor Venstre har siddet i regering, løbende vedtaget stramninger, der indfører strafskærpelser og kriminaliserer nye forhold. Lad mig blot nævne et par eksempler.

Vi har indsat en bestemmelse i straffeloven om landsforræderi. Den kriminaliserer særskilt, at en dansk statsborger eller herboende udlænding er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat eller hverver andre til at gøre det samme. Vi har vedtaget en lov, der giver Politiets Efterretningstjeneste øget mulighed for at overvåge, om personer med mulig tilknytning til terrorvirksomhed er på vej til og fra Danmark. Vi har justeret mulighederne for at forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilladelse. Så i Venstre holder vi os altså ikke tilbage fra at foretage de stramninger, der er nødvendige, for at bekæmpe syrienskrigerne.

Reglerne virker, og den 31. marts 2017 fik vi beviset, da en 25-årig dansk-tyrkisk mand i Østre Landsret mistede sit danske statsborgerskab, fordi han var rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat og begå terrorhandlinger. Så det er altså allerede muligt at tage passet fra syrienskrigerne, og forslaget fra Dansk Folkeparti sparker således en dør ind, der står pivåben. Og derfor giver det ikke meget mening at vedtage beslutningsforslaget fra DF, da der ikke er behov for lovændringer for at opnå det, som DF ønsker, og som vi er enige med DF i. Venstre stemmer derfor nej til beslutningsforslaget.

Nu kan jeg så forstå på hr. Christian Langballe, at man i virkeligheden vil gå sådan endnu længere, altså at det skal være muligt administrativt at fratage statsborgerskabet. Det mener vi altså ikke. Der skal foreligge en dom for, at man har begået noget, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, altså forbrydelser mod statens sikkerhed. Det er altså ikke noget, man administrativt kan afgøre. Det skal der en domstol til. Vi lever i en retsstat, og det tror jeg nok at vi alle sammen skal være meget glade for.

Til gengæld bliver jeg altså nødt til at anbefale Dansk Folkeparti, at man reviderer sin modstand mod dobbelt statsborgerskab. For hvis man ønsker at smide syrienskrigere ud, kræver det jo altså, at man har et sted, man kan smide dem hen. Altså, kun i de tilfælde, hvor en syrienskriger har et andet statsborgerskab ved siden af det danske, kan man udvise ham. For man kan udvise ham til Statsløselille. Vi kan ikke bare udvise ham til et eller andet land, som han ikke længere er statsborger i. Det giver næsten sig selv, og så fremgår det i øvrigt også af statsløsekonventionen. Så altså, hvis Dansk Folkeparti får sit ønske opfyldt om, at man ikke må have dobbelt statsborgerskab, vil det være slut med at udvise syrienskrigere, der er danske statsborgere.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Langballe.

Sikke noget vrøvl; nu skal tingene og debatterne så blandes sammen. Det synes jeg så bare er noget vrøvl. Nu vil jeg så prøve at være lidt positiv og spørge Venstre om noget. Altså, jeg synes jo, det er et problem, at bevisbyrden vender sådan, at den danske stat skal bevise, at de her folk har deltaget i terrorhandlinger, når de ankommer til Islamisk Stats område. Der kunne man jo godt vende det om og sige, at det forhold, at de er der, i sig selv er en deltagelse i terrorvirksomhed. Jeg prøver at tænke lidt konstruktivt oven på det sludder, som ordføreren fik sagt.

Ordføreren.

Vrøvl og sludder? Hvor har hr. Christian Langballe det fra? Hvis man fratager folk deres danske statsborgerskab og de ikke har et andet, er de statsløse, og så kan man ikke vise dem ud, for så er der ikke noget land, man kan vise dem hen til. Det er sådan set ikke særlig svært at forstå, så det har ikke noget med vrøvl og vås at gøre. Det kan jo ikke være sådan, at den ene hånd i Dansk Folkeparti ikke ved, hvad den anden hånd laver. Der må være en sammenhæng i tingene, og det er der ikke. Der er ikke hoved og hale i Dansk Folkepartis politik, for man kan ikke på den ene side forbyde dobbelt statsborgerskab og på den anden side sige, at vi skal udvise danske statsborgere, der har begået terror. Det hænger bare ikke sammen. Det er jeg nødt til at sige. Det har ikke noget med vrøvl og vås at gøre. Sådan er det.

Med hensyn til om vi kan gøre mere for at hjælpe med at rejse bevisbyrden for, at man har begået terror, er det da muligt, at der er noget at se på dér. Men det må altså være sådan, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det gælder i alle sager, og det gælder selvfølgelig ikke mindst i de alleralvorligste sager, som handler om terror. Det tror jeg også vi dybest set er enige om.

Hr. Christian Langballe.

Altså, det, der irriterer mig ved ordførerens påstand, er jo, at vi så nu kan begynde at diskutere dobbelt statsborgerskab. Jeg er simpelt hen uenig i den præmis, og det har jeg så også meddelt ordføreren i anden sammenhæng, altså at den eneste diskussion om dobbelt statsborgerskab drejer sig om, at man så skal smide nogen ud. Det mener jeg simpelt hen ikke er den eneste diskussion, der består, i forhold til hvad statsborgerskabet er, og derfor vil jeg godt frabede mig, at det gøres til en eller anden form for idioti, som jeg står og fremfører her, at jeg fastholder enkelt statsborgerskab. Jeg synes, det er en mærkelig afsporing af debatten.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at det er irriterende, at man bliver gjort opmærksom på konsekvenserne af sin politik. Det kan jeg godt forstå, men det er altså konsekvenserne. Så er det fair nok, hvis man siger, at det for en er så vigtigt at bekæmpe dobbelt statsborgerskab, at folk kun har ét statsborgerskab, at man er villig til at betale prisen, som er, at man altså så ikke kan udvise terrorister. For man kan ikke tage statsborgerskabet fra dem, for de har ikke noget andet. Det er fair nok; så kan man veje tingene op. Men man kan ikke lade, som om det ikke har nogen konsekvenser, hvis man fjerner det dobbelte statsborgerskab. Det har altså den konsekvens, at man så ikke kan udvise terrorister, hvis de er danske statsborgere. Man kan ikke tage statsborgerskabet fra dem, fordi de ikke har et andet statsborgerskab, og der så ikke er noget land, man kan vise dem hen til.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag. De mennesker, som forslaget handler om, har boet her i landet i mange år, måske hele livet, og det er for os at se ikke rimeligt, at Danmark som land fralægger sig ansvaret for dem og sender dem til et andet land.

Enhedslisten mener generelt, at vi skal være vældig tilbageholdende med at fratage folk deres danske statsborgerskab. Hvis det er opnået ved svig, synes vi, det giver mening, men vi er sådan set kritiske over for den eksisterende mulighed i indfødsretslovens § 8 b for at fratage folk statsborgerskabet, fordi de har overtrådt bestemmelser i kapitel 12 eller 13 i straffeloven, altså forbrydelser mod statens sikkerhed m.v. Netop på baggrund af den eksisterende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 b er det sådan set også svært at forstå meningen med det her beslutningsforslag, sådan som ministeren også har peget på, fordi de regler om at forbyde mennesker at rejse ind i bestemte områder, som Folketinget vedtog sidste år – imod Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF's stemmer – jo står i straffelovens kapitel 13. Det er altså allerede i dag muligt at fratage personer deres danske statsborgerskab, hvis de rejser ind i de her forbudte områder, og det pegede ministeren jo som sagt også på i sin tale.

Vi er altså i Enhedslisten imod forslaget af to grunde, dels fordi vi mener, at man generelt skal være varsom med at fratage folk deres statsborgerskab, dels fordi forslaget virker helt formålsløst, al den stund at et flertal i Folketinget jo sidste år allerede har skabt den retstilstand, som Dansk Folkeparti altså ønsker på det her område. Og så vil jeg da slutte af med at bakke hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre helt op: Det er jo absurd fra Dansk Folkepartis side på den ene side at være imod, at man kan have statsborgerskab to steder, og på den anden side igen og igen at tale om, at flere skal have frataget deres statsborgerskab og udsendes. For hvor søren skulle man dog sende dem hen, hvis ikke de havde statsborgerskab et andet sted? Hvis Dansk Folkeparti fik sin vilje og fik vedtaget, at man ikke kan have dobbelt statsborgerskab, så ville det forslag, vi behandler i dag, jo være meningsløst, fordi de mennesker så ikke kunne sendes noget sted hen.

Vi støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Med dette forslag ønsker forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, at regeringen pålægges at fremsætte lovforslag med henblik på at ændre og præcisere loven om dansk indfødsret, så det af loven klart fremgår, at det er muligt at fratage syrienskrigere deres danske statsborgerskab i det omfang, den pågældende ikke gøres statsløs herved. Som loven er i dag – det har vi hørt flere gange nu – kan man miste sit danske statsborgerskab, hvis man f.eks. enten har løjet, da man erhvervede det, eller hvis man begår forbrydelser mod statens sikkerhed, og domstolene har siden 2004 haft mulighed for at fradømme danskere deres statsborgerskab, hvis de bliver dømt for terror eller terrorrelaterede forbrydelser.

Jeg tror, vi har hørt flere gange her i dag, at i 2015 blev den 55-årige Sam Mansour idømt 4 års fængsel for opfordring til terror, og han fik også frataget sit statsborgerskab og blev dermed udvist fra Danmark for bestandig. Han havde dobbelt statsborgerskab, og derfor kunne man sende ham til Marokko uden at gøre ham statsløs. I marts i år fik så en 25-årig mand frataget sit danske statsborgerskab i Østre Landsret for at lade sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat, og den 25-årige er altså dansk-tyrker og født og opvokset i Danmark. Sagen er anket til Højesteret. Statsborgerskab betyder, at man som person har de samme rettigheder som andre danskere i staten. Dansk statsborgerskab betyder, at man er dansker. Det er ikke en gave, man er ikke gæst i Danmark, man er dansker.

Så uanset at vi i Alternativet naturligvis ikke bifalder terror, er vi sådan set generelt ret kritiske over for muligheden for at fratage danske statsborgere, særlig dem, der er født og opvokset i Danmark, deres statsborgerskab, medmindre der er tale om svig, som der også er blevet nævnt fra Enhedslistens side. Frakendelsen af den 25-årige dansk-tyrkers danske statsborgerskab viser, at det imidlertid allerede i dag er muligt at fratage syrienskrigere deres danske statsborgerskab ud fra en vurdering af den enkeltes tilknytning til Danmark.

Så jeg vil sige, det er uklart for os, hvad det reelt er, Dansk Folkeparti ønsker at opnå med dette forslag, og vi kan derfor naturligvis ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes, det er vanvittigt, at nogen kan finde på at rejse til Syrien og kæmpe imod alt, hvad jeg tror på, og imod os som land. Derfor er det også rimeligt, at man kan tage passet fra folk, og sådan set også, at man kan tage statsborgerskabet fra folk, der gør det, så længe de ikke bliver statsløse. Som ministeren og alle øvrige ordførere har været inde på, er det allerede i dag muligt at tage statsborgerskabet fra syrienskrigere, som er dømt.

Det, Dansk Folkeparti så lægger op til her, er, at man også skal kunne tage det fra folk, som ikke er dømt. Den går altså ikke. For mig er det fuldstændig ude i hampen, at Dansk Folkeparti på den her måde vil gøre op med et af de mest grundlæggende principper, der er i et frit land, nemlig at man er uskyldig, indtil man er dømt. Så for en gangs skyld er Radikale Venstre og integrationsministeren enige. Jeg sætter stor pris på det, når det sker. Så ligesom alle andre ordførere her i salen i dag siger Det Radikale Venstre nej til det her forslag.

Der er heller ingen korte bemærkninger her, så vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Lad mig slå fast, at i SF tager vi terrortruslen alvorligt. Vi ønsker både at forebygge og bekæmpe terror. Og nej, vi kan ikke elske alle trusler væk, trusler skal bekæmpes med klogt lederskab, men også med en klog og respektfuld debat. Jeg er tryg ved, at de gældende regler håndteret af politiet og PET og domstolene i tilstrækkelig grad kan imødekomme formålet med dette beslutningsforslag. Det er allerede muligt at fratage en borger statsborgerskabet, medmindre borgeren herved bliver statsløs, men det skal naturligvis ske på et sagligt grundlag. SF støtter ikke forslaget.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Langballe.

Tak, formand. Jeg vil godt indlede med at sige tak for debatten, skønt jeg jo ikke opnåede det, som jeg gerne ville. Og så vil jeg godt sige, at når ordføreren for Det Radikale Venstre siger, at det, Dansk Folkeparti foreslår, er helt ude i hampen, tænker jeg, at vi er på rette spor, for når De Radikale virkelig puster sig op, er det, fordi man har gjort noget rigtigt. Det er mit forhold til det her forslag. Jeg er helt sikker på, at det her forslag på et eller andet tidspunkt nok skal slå rod, for jeg tror simpelt hen, at problemerne er alt for alvorlige til, at de forsvinder af sig selv.

Man kan jo sige, at det saglige udgangspunkt for, at vi overhovedet har den her diskussion i dag, er, at et flertal af Folketingets partier jo igennem en årrække har delt ud af statsborgerskaber til folk, som de ikke anede hvem var, og de vidste heller ikke, hvilke forudsætninger de kom med. Det er jo i sig selv ulykken, som gør, at vi nu står og diskuterer noget, hvor det er meget vanskeligt at rulle tingene tilbage. Det er utrolig vanskeligt, og man kan ikke bare begynde på en frisk, når man har givet statsborgerskab til forskellige mennesker og islamister, som kun vil den danske stat det ondt.

Vi har diskuteret det her, og vi kommer til at diskutere det her i fremtiden, altså at der er folk, der igennem Grimhøjmoskeens ekstreme forkyndelse bliver hvervet til at tage ned til Islamisk Stat, og der er det min pointe og vores pointe som parti, at det, at man associerer sig med det dernede og tager derned, i sig selv er kriminaliserende. Man tager jo ikke ned til fronten i Islamisk Stat for at se på mærkelige blomsterarter eller andet, man tager da selvfølgelig derned, fordi man sympatiserer med dem. Jeg tror bare, at vi kommer til at se, at hele den terrorvirksomhed, der foregår i de vestlige lande og i Europa, tager mere og mere til.

Så vil jeg godt lige adressere Jan E. Jørgensen. Vi er jo meget enige med Venstre i mange ting, og det vil jeg gerne rose, men det passer ikke, når han fremstiller det på den måde, som han gør. For det første er diskussionen af, hvad et statsborgerskab er, helt principiel og afgørende. For os er det sådan, at hvis man har dansk statsborgerskab, er det, fordi man ubetinget og udelt forbinder sig selv med Danmark, og at man er loyal i forhold til det danske samfund. Så kan man så, hvis folk har dobbelt statsborgerskab, jo altid smide dem ud, men sagen er bare, og det er jeg nødt til at minde om – og det er de faktiske forhold i jernindustrien, som jeg forholder mig til – at inden vi indførte dobbelt statsborgerskab, havde mange af dem, som kom med de her ekstreme synspunkter fra de her lande, faktisk dobbelt statsborgerskab i forvejen. Det ville ikke gøre nogen som helst forskel i forhold til de her lande.

I Marokko kan man ikke uden videre frasige sig sit statsborgerskab, og det samme gælder faktisk også i Tyrkiet. Jeg var inde at kigge i den tyrkiske lov, og der står, at man altså ikke kan frasige sig sit statsborgerskab uden videre, det er meget svært. Og derfor har man normalt i forhold til mange folk, der er kommet med de her ekstreme standpunkter fra Mellemøsten, allerede i forvejen givet dobbelt statsborgerskab. Så den diskussion er bare en anden, kære hr. Jan E. Jørgensen, det er en anden diskussion, vil jeg mene. Nu er jeg så sikker på, jeg vil få et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen, og så vil jeg svare på det igen.

Jamen det er vi så kommet til. Værsgo til hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Jeg vil bare bekræfte, at vi ser meget ens på spørgsmålet om syrienskrigere. De fortjener vores foragt og ikke så frygtelig meget andet, og jo flere vi kan få smidt ud, jo bedre er det. Men hvis de ikke har dobbelt statsborgerskab, kan vi ikke smide dem ud. Så langt går jeg ud fra at vi er enige. Så er det korrekt, at der er nogle, der, før vi vedtog loven om dobbelt statsborgerskab, havde dobbelt statsborgerskab, fordi de ikke kunne blive løst fra deres tidligere statsborgerskab, eksempelvis fordi de endnu ikke havde aftjent værnepligt. Så kan jeg forstå, at hr. Christian Langballe allerede har læst op på den tyrkiske lovgivning. Jeg var ikke klar over, at hr. Christian Langballe mestrede tyrkisk, men sådan kan man blive så overrasket.

Lad os få det undersøgt nærmere, men det ændrer jo altså ikke ved hele præmissen, nemlig at den eneste mulighed, vi har, for at udvise folk, hvis de har dansk statsborgerskab, er, at de også har statsborgerskab et andet sted, og hvis man forhindrer dobbelt statsborgerskab, forhindrer man altså i hvert fald de mennesker i at blive udvist.

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke stå og gentage, hvad jeg lige har sagt, men vi får jo diskussionen her i salen, og så må vi tage den derfra. Der vil jeg gerne diskutere det, og jeg er helt sikker på, at ordføreren vil huske den diskussion, vi har haft i dag, og så kan vi tage det op igen. Jeg vil stadig væk stå fast på de synspunkter, jeg har.

I øvrigt kan jeg ikke tyrkisk. Det kan jeg ikke, men jeg har været inde at kigge på den tyrkiske ambassades hjemmeside, og der synes jeg bestemt jeg har kunnet set, at der er nogle problemer med hensyn til at blive løst fra tyrkisk statsborgerskab. Men det er der i øvrigt fra en hel del lande. Det er i mange lande, det har været et problem, men det ændrer bare ikke ved, at vores synspunkt på enkelt statsborgerskab er så grundlæggende og så principielt, at det vil vi holde fast i. Det mener jeg sådan set ikke er en selvmodsigelse. Jeg mener, at der er fuld overensstemmelse mellem det, vi foreslår i dag, og vores holdning til enkelt statsborgerskab. Sådan er det bare.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er der så ikke. Nu har man jo altså også set terrorister, der har statsborgerskab i andre lande end Tyrkiet og Marokko, de lande, vi taler om. Der er terrorister med fransk statsborgerskab, med amerikansk statsborgerskab osv., så der vil være folk, der ikke kan udvises, fordi der ikke er noget sted at udvise dem til. Så kan vi diskutere problemets omfang, og jeg har fuld respekt for, at Dansk Folkeparti er imod dobbelt statsborgerskab. Der er vi bare uenige, det er fair nok, men det har altså nogle konsekvenser. Det kommer man ikke uden om.

Ordføreren.

Det er jo altså bare sådan med nogle ting, at de er så alvorlige, at dem sjakrer man ikke uden videre med, og det er sådan set det, der er udgangspunktet. Vi er fuldstændig klar over, at alverdens problemer ikke bliver løst med et enkelt lovgivningstiltag. Det turde jo give sig selv, men det er altså bare vores forudsætning.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Der er jo lande, som ikke vil løse egne borgere fra deres statsborgerskab, eller det kan være, at det er mennesker, der er flygtet fra krig, og som derfor ikke har mulighed for at vende tilbage og sige: Kan I lige løse mig fra mit statsborgerskab? Men hvis nu Dansk Folkeparti kunne bestemme, hvis det nu var DF's drømmescenarie, som vi talte om her, ville der så være nogen mennesker i Danmark, som havde dobbelt statsborgerskab, altså et dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab?

Ordføreren.

Vi kan godt begynde at diskutere alt muligt hypotetisk, men det interessante er, og det er lidt alarmerende, at Enhedslisten altid bruger tiden på at drøfte sådan nogle kringlede hypoteser og egentlig ikke fremlægger deres eget synspunkt på det her område. Jeg synes aldrig nogen sinde, at jeg har hørt det. Men man kan stille drilske spørgsmål og sådan lidt sjove spørgsmål til andre ordførere uden nogen sinde at fremlægge sin egen politik på området. Den glæder jeg mig til at høre. Den dag, jeg får den at høre, hejser jeg mit eget lille dannebrogsflag.

Jeg beklager, men det er der altså kun ½ minut til.

Værsgo til fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Nu var ordføreren vældig optaget under den ordførertale, jeg holdt. Ordføreren var ophidset – det var mit indtryk – og stod og drøftede nogle spørgsmål med hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre lige her ovre i hjørnet. Men ordføreren har jo mulighed for at gå ind på Folketingets hjemmeside og se og høre den ordførertale, jeg holdt, hvor jeg fortalte, hvad Enhedslistens holdning til det her spørgsmål er.

Men det, jeg spørger til, er jo, om det ikke er korrekt, at hvis Dansk Folkeparti skulle bestemme, ville vi have en situation, hvor man ikke kunne have dobbelt statsborgerskab. Når det spørgsmål er relevant, er det jo, fordi man, hvis der ikke findes en mulighed for dobbelt statsborgerskab, ikke kan udvise de her mennesker til noget sted. Det vil sige, at man har to forslag, som simpelt hen ikke hænger sammen. De kan ikke forenes. Er det ikke korrekt, må jeg spørge hr. Christian Langballe, at hvis et menneske kun har statsborgerskab i Danmark, er der intet land at sende det menneske hen til?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Nu er jeg jo ikke ophidset. Jeg er engageret. Det var jeg også, da jeg talte med hr. Jan E. Jørgensen. Der er simpelt hen nogle ting, vi er uenige om. Men det, som jeg bare synes er utroligt, er, at Enhedslisten jo ikke – og jeg hørte faktisk ordførerens tale – fremlægger deres egen politik på området. Den er stort set altid fraværende. Det blafrer i vinden, hvad man egentlig vil, og så har man en masse kritiske spørgsmål til andre. Det er fint nok, at man altid gerne vil kritisere, men aldrig bidrage konstruktivt til noget selv – men sådan er det.

Så siger vi tak til hr. Christian Langballe.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.