Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 91:

Forslag til folketingsbeslutning om tilpasning af reglerne om bortfald af opholdstilladelse.

Af Sofie Carsten Nielsen (RV) m.fl.

(Fremsættelse 21.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Med beslutningsforslaget her pålægges regeringen at indkalde partierne til en drøftelse af, hvordan man kan indrette reglerne for bortfald af opholdstilladelser og muligheden for dispensation. Ifølge forslagsstillerne bør bortfaldsreglerne i højere grad afspejle potentialet på et moderne, globaliseret arbejdsmarked; det gælder bl.a. muligheden for midlertidigt at rejse ud og arbejde i udlandet.

Jeg vil gerne med det samme slå fast, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Efter regeringens opfattelse er der ikke behov for at indkalde partierne til en drøftelse af bortfaldsreglerne. Regeringen overvejer naturligvis løbende, om reglerne omkring opholdstilladelser afspejler forholdene i en globaliseret verden, og det gælder også bortfaldsreglerne.

Regeringen er enig i, at globaliseringen har flere fordele. Et globaliseret arbejdsmarked er en økonomisk gevinst for Danmark, og naturligvis skal der også være mulighed for at tage ud i verden og dygtiggøre sig. Det er til gavn for Danmark, når herboende udlændinge tager ud og kommer tilbage igen med nye kompetencer, men samtidig er det ikke nogen hemmelighed, at regeringen ønsker at føre en stram udlændingepolitik. Det er principielt min holdning, at hvis man som udlænding søger om opholdstilladelse i Danmark, må det være, fordi man ønsker at opholde sig her i landet, og derfor er det også helt rimeligt, at opholdstilladelsen kan bortfalde, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis man rejser ud af Danmark i en længere periode. Det bliver man vejledt om af Udlændingestyrelsen, og det kan man derfor også let indrette sig efter.

Ifølge forslagsstillerne betyder bortfaldsreglerne bl.a., at udlændinge med mangeårigt ophold i Danmark risikerer at miste deres opholdstilladelser og få status som gæst, hvis de takker ja til et jobtilbud fra udlandet. Det synes jeg er noget firkantet stillet op. Der er adgang til at få dispensation fra reglerne om bortfald, hvis opholdet i udlandet tjener et velbegrundet formål. Det gælder bl.a., hvis man udrejser af Danmark på grund af arbejde eller som udstationeret for en dansk myndighed, og det gælder også, hvis man udrejser som følge af uddannelse, og har man en væsentlig tilknytning her til landet som følge af mange års forudgående ophold her, er det noget af det, der taler for, at der kan gives en dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen.

Der kan søges om dispensation både før, men også efter udrejsen. Udlændingestyrelsen kan som udgangspunkt meddele dispensation i op til 4 år, men der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation ud over 4 år. Jeg mener derfor, at reglerne i dag allerede giver en god mulighed for midlertidigt at rejse ud for at arbejde i udlandet. Jeg skal også bemærke, at der jo også kan søges om en ny opholdstilladelse, hvis opholdstilladelsen er bortfaldet.

Så samlet set er det min og regeringens opfattelse, at der med de nugældende regler om opholdstilladelse i udlændingeloven er fundet en fornuftig balance i tingene. Det er en balance mellem på den ene side de vilkår, der er på et globaliseret arbejdsmarked, og på den anden side hensynet til fortsat at føre en stram udlændingepolitik, og derfor mener jeg altså ikke, at der er behov for at indkalde partierne til drøftelse af reglerne om bortfald.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ministeren. Tak. Så er det hr. Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet, der har retten til at holde ordførertale.

Tak for det. Det kan jeg gøre ganske kort. Vi støtter umiddelbart ikke forslaget. Vi er ikke sikre på, vi kan se et behov, og føler os også forsikret af ministerens indlæg her. Men vi lytter dog selvfølgelig meget gerne til ordføreren for forslagsstillernes argumentation, når hun går på talerstolen lige om lidt. Tak.

Tak til hr. Dan Jørgensen, og velkommen til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget. Der står i beslutningsforslaget, at hvis man ikke er dansk statsborger og man opholder sig i udlandet i en periode på mere end 12 måneder, bortfalder ens opholdstilladelse. Så er der så forskellige dispensationsmuligheder, så man reelt kan få lov til at være ude i lidt længere tid, hvis man ellers har en god forklaring på, hvorfor der skal dispenseres fra reglerne. Og hvis man får en dispensation fra reglerne, kan perioden jo så blive udvidet.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at reglerne er fine, sådan som de er i dag. Skulle man diskutere eventuelle ændringer, vil vi i Dansk Folkeparti nok lægge vægt på, at de nuværende dispensationsmuligheder efter vores opfattelse er for vidtgående. Vi synes måske nok, at det er lige lovlig lang tid, at man kan få en dispensation fra reglerne i op til 4 år. Derfor bliver det et nej herfra. Vi stod allerede lidt af, da vi læste de indledende bemærkninger til forslaget, hvor der står, at det skal afspejle potentialet på et moderne og globaliseret arbejdsmarked. Når vi i Dansk Folkeparti ser de ord, er vi allerede stået lidt af. Men selve indholdet gør, at vi i hvert fald ikke kan støtte det.

Tak til hr. Martin Henriksen, og velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Det er betryggende at høre ordet moderne brugt som et skældsord! Jeg skal så om selve forslaget, hvor forslagsstillerne jo opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser af reglerne om bortfald af opholdstilladelse, sige, at det, jeg sådan set bed mest mærke i, er, at forslagsstillerne selv skriver til sidst, at Radikale Venstre ikke på forhånd har en løsning på udfordringen, men ser frem til en drøftelse af muligheder blandt partierne. Det er sådan, man har formuleret teksten.

Jeg og Venstre er selvfølgelig enige – endda helt enige – i intentionen og det, som beslutningsforslaget lægger op til, nemlig at Danmark hele tiden skal sørge for, at vores regler om opholdstilladelse afspejler forholdene i den virkelige, globaliserede verden. Jeg mener så bare, at regeringen allerede, som tingene er i dag, har taget bestik af det. I Venstre er vi store tilhængere af globaliseringen, og det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse for nogen, og selv om vi ikke var det, ville globaliseringen stadig væk være en virkelighed, som vi ville være nødt til at tage bestik af.

Men det er så ikke ensbetydende med, at vi dermed siger, at hvis man bare en gang har fået opholdstilladelse i Danmark, beholder man den uanset hvad, for det må vel være sådan, at hvis man får opholdstilladelse i Danmark, er det jo, fordi man et eller andet sted har tænkt sig at gøre netop det, altså opholde sig i Danmark, for hvad skulle man ellers med en opholdstilladelse? Så man må i udgangspunktet være klar over, at ens opholdstilladelse altså bortfalder, hvis man ikke er i Danmark, hvis man har forladt Danmark og er væk i længere tid.

Når jeg læser beslutningsforslaget, synes jeg nu også, at forslagsstillerne maler et noget unuanceret billede af virkeligheden, for det er jo altså ikke sådan, at man starter fra scratch, hvis man som bortrejst udlænding skulle komme til Danmark igen. Der findes op til flere dispensationsmuligheder, der gør, at Udlændingestyrelsen kan meddele dispensation, hvis man ønsker at forlade Danmark i en længere midlertidig periode. Det mener jeg at forslagsstillerne lidt overser i det her beslutningsforslag.

Derfor er Venstres holdning, at der i dag er en fornuftig balance i de nuværende regler, men Venstre vil selvfølgelig være klar til at lytte til forslag, hvis nye, bedre og konkrete løsningsforslag skulle dukke op. Det er der altså ikke, så vidt jeg kan se, noget af i det her beslutningsforslag, og derfor stemmer vi altså imod beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg giver ordet til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten vil gerne takke Det Radikale Venstre for at fremsætte det her forslag, som vi støtter. Mennesker, der er aktive på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, rejser nu engang langt mere i dag, end man gjorde i 1980'erne, da reglerne om bortfald af opholdstilladelse ved længere udlandsophold blev fastlagt. Det er jo altså bare sådan, at mennesker, der lever i Danmark uden dansk statsborgerskab, men som har levet her i rigtig mange år, er stillet i en hel anden situation end danske statsborgere, når det gælder muligheden for at være med på de nye tider, hvis jeg må sige det på den måde, altså ved at påtage sig arbejdsopgaver eller søge uddannelse uden for Danmarks grænser. For uden et dansk statsborgerskab risikerer man som udgangspunkt at miste retten til at bosætte sig her igen, hvis man opholder sig i udlandet i mere end 12 måneder, uanset at man så har tilbragt rigtig mange år eller måske hele livet i Danmark, indtil man tog dette udlandsophold.

Det er rigtigt, at der er mulighed for at få dispensation, men loven rummer ikke klare regler for, hvornår der gives dispensation. Det er helt op til udlændingemyndighedernes skøn. Så derfor er vi sådan set enige med forslagsstillerne i, at den nuværende lovgivning er både forældet, for stram og uklar. Så vi kan støtte forslaget, og så vil jeg da gerne lige understrege, at det jo er meget blødt formuleret, og det synes vi også er fornuftigt i den her situation. For det er svært lige at tegne helt præcist op, hvordan det så skal være. Derfor er det da rigtig fornuftigt at prøve at få overbevist et flertal og regeringen om, at nu skal vi sætte os ned og snakke om, hvordan vi kan klargøre de her regler.

Der er jo ikke angivet en firkantet måde, det skal gøres på. En måde kunne være, at man meget klarere beskrev, hvad dispensationsmulighederne er. Det vil jo også øge retssikkerheden for de borgere, der måtte skulle træffe et valg om at flytte til udlandet i en periode. Det kunne også gøres ved at rokke ved den, synes jeg, noget stramme grænse på 12 måneder. Det begrænser jo mulighederne for at prøve tingene af. Alt det der kunne man forhandle.

Jeg synes egentlig ikke, det er klædeligt for regeringen og – tegner det til – et flertal, at man ikke engang vil sætte sig ned og drøfte det. Ministeren beskrev jo ligesom, hvad der er forudsætningerne for at få dispensation, og det lød da som nogle meget rimelige principper, og dem kunne man så skrive ind i lovgivningen og få beskrevet noget tydeligere. Så jeg synes, der er nogle muligheder for at lave en mere tidssvarende lovgivning, og jeg beklager da, at man allerede nu så kort nede i talerrækken kan konstatere, at der er et flertal imod. Det er da lidt deprimerende.

Tak til hr. Finn Sørensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Liberal Alliance er enige med forslagsstillerne i, at det bidrager positivt til det danske samfund, når mennesker vælger at rejse ud i verden for at arbejde eller uddanne sig og så vender hjem en masse gode erfaringer rigere. Som reglerne er i dag, kan man opnå dispensation fra bestemmelserne om bortfald, hvis opholdet i udlandet tjener et velbegrundet formål. I vurderingen af, hvad der er et velbegrundet formål, indgår bl.a., om opholdet i udlandet skyldes arbejde eller studie, og hvor stor tilknytningen til Danmark er. Men jeg er sådan set enig i, at det kan være fornuftigt at se på dispensationsmulighederne: Hvad er mulighederne? Er de klare nok? Ved man, hvad ens muligheder er? Og skal vi lempe de dispensationskrav, der er i dag? Så intentionen deler vi fuldstændig.

Jeg vil så også sige, at jeg er enig med ministeren i, at det er rimeligt, at hvis man får opholdstilladelse i Danmark, så er udgangspunktet, at man opholder sig i Danmark, men selvfølgelig skal det være muligt at rejse ud enten via arbejde eller studie i en periode.

Jeg er usikker på, om jeg synes, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse skal ændres, for jeg synes faktisk, at man har sikret en god balance. Men jeg synes sådan set, at det giver god mening at kigge på dispensationsmulighederne og – som Enhedslistens ordfører også var inde på – på retssikkerheden, så der er klarhed og transparens på området, så man ved, hvilke muligheder der er.

Så vi støtter ikke det konkrete forslag om at indkalde parterne til en konkret drøftelse, men vi deler intentionen, og jeg synes, det er rigtig godt at fremsætte et sådant forslag, fordi det sætter emnet på dagsordenen og gør opmærksom på en problemstilling, som vi måske skal overveje nøjere.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak til De Radikale for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo er et forslag om, at regeringen indkalder partierne til en drøftelse af, hvordan man kan indrette reglerne for bortfald af opholdstilladelse og mulighed for dispensation, så reglerne i højere grad afspejler potentialet i et moderne globaliseret arbejdsmarked.

Som reglerne er i dag, mister en borger med udenlandsk baggrund og bopæl i Danmark sin opholdstilladelse i Danmark, hvis vedkommende opholder sig enten 6 eller 12 måneder i træk i udlandet, alt efter hvor længe vedkommende har boet lovligt i Danmark. Og så er det fuldstændig korrekt, som det også blev nævnt her, at der er mulighed for dispensation i op til 4 år, hvis opholdet ellers vurderes at have et såkaldt velbegrundet formål. Dispensationen udstedes på baggrund af et skøn, og det vil sige, at der tages stilling fra sag til sag.

I Alternativet er vi helt enige i, at der er behov for at se på reglerne, for efter vores opfattelse følger det nemlig af de gældende regler, at en dansk borger med udenlandsk baggrund, som f.eks. har bidraget på det danske arbejdsmarked et helt arbejdsliv, og som er blevet gift og har stiftet familie i Danmark og stadig væk har bopæl i Danmark, eventuelt sammen med sin ægtefælle, simpelt hen risikerer at miste sin opholdstilladelse, hvis vedkommende takker ja til et jobtilbud i udlandet, som varer lidt længere tid. Apropos de diskussioner, vi lige har haft, om, at vi gerne vil tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og at der også er andre lande, der gerne vil have nogle af vores gode medarbejdere – vi vil gerne kunne udveksle medarbejdere på kryds og tværs – så synes jeg sådan set, at det er helt velbegrundet, at vi forholder os til den her problemstilling.

Vi lever i en mere global verden, vi vil gerne engagere os mere i en global verden, og derfor er det også helt oplagt, at vi skal have en tidssvarende og ikkerigid lovgivning, som åbner op for, at det her altså kan lade sig gøre, uden at man skal risikere at miste sin opholdstilladelse. Og derfor vil jeg gerne følge Radikale Venstres forslag om at opfordre regeringen til at indkalde til en drøftelse af det her. Det har jeg selvfølgelig allerede hørt at ministeren ikke mener der er behov for, og så vil jeg lægge op til over for Det Radikale Venstre, at vi måske kan blive enige om en beretning i udvalget, som signalerer nogle af de her ting. Det vil Alternativet i hvert fald gerne være med til.

Tak til fru Josephine Fock. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det, formand, og tak for indlæggene. Det er oprigtigt på ingen måde en polemisk opfordring, og sådan oplever jeg heller ikke at hverken ministeren eller ordføreren har taget det ned. Det er jo den mulighed, man som parti i opposition og som medlem af Folketinget har for at få en drøftelse af noget, som vi i Radikale Venstre finder meget afgørende for, hvordan vi indretter os på fremtidens, og man kan sådan set sige nutidens arbejdsmarked. Man kan synes, at ord som moderne og globaliseret ikke er tiltrækkende, kunne jeg forstå på Dansk Folkepartis ordfører, men jeg synes bare, man må konstatere, at globaliseringen er her – det har den været længe – og den er med til at åbne verden op. Og for rigtig, rigtig mange mennesker betyder det, at de nationale grænser ikke længere er dem, der sætter grænser for, hvor man vælger at arbejde eller uddanne sig, eller hvem man ønsker at gifte sig med – men det er ikke en del af det her forslag. Men altså selve arbejdslivet og også familielivet har fået nye rammer, og man vælger jo i nogle perioder at arbejde i udlandet og så at vende hjem igen og bidrage.

Jeg synes sådan set, at statsministeren – og det har jeg også skrevet i bemærkningerne til det her beslutningsforslag – meget fint beskrev det i sin nytårstale med fortællingen om sin egen søn, der netop havde færdiggjort en bachelorgrad og nu kunne begå sig med både danske og udenlandske venner med en kom bare an verden-attitude. Og den er der mange mennesker der har. Men som reglerne for opholdstilladelse er i dag, kan personer, som har opholdstilladelse og boet rigtig mange år i Danmark og føler en ikke bare meget stærk tilknytning, men har deres familie og liv i Danmark, kun i begrænset omfang udnytte mulighederne for at kunne tage et job over grænser og uddanne sig – altså de muligheder, som globaliseringen bringer. For hvis man ikke er dansk statsborger og man opholder sig i udlandet i en sammenhængende periode på mere end de 12 måneder, eller hvis man kun har været i Danmark i kortere tid, og så er det 6 måneder, så bortfalder ens opholdstilladelse.

Så redegjorde ministeren også for, at der kan søges om dispensation, hvis opholdet har et velbegrundet formål, og det er uddannelse og arbejde jo. Og så kan der maksimalt gives dispensation i op til 4 år – eller yderligere. Men hvordan den skal gives, og hvad der yderligere kan gøres, foreligger der ikke rigtig nogen udtømmende regler for. Altså, hvornår kan dispensationen opnås yderligere? Det er en skønsmæssig vurdering, hvor der skal tages stilling fra sag til sag.

Jeg har fået mange henvendelser om og har mange eksempler på, at der er mennesker, der har problemer her. Men vi havde også en konkret sag med Trudy fra Nordjylland og hendes familie, som jo har det ligesom statsministerens søn – »kom bare an, verden.«. Deres store sønner, født og opvokset som danske statsborgere, studerer i forskellige lande. Trudys mand – dansker, dansk statsborger, nordjyde – har arbejdet i forskellige lande og gør det også nu, og hun selv har arbejdet som underviser i Saudi-Arabien og har fået dispensation et antal gange og har haft en opfattelse af, at den kunne forlænges. Men det kunne den så ikke. De har boet 20 år i Danmark. Og der er jo for den familie ingen andre steder, som føles som hjemme. Det er hjemme. Hun bliver så gjort til turist og gæst i det land, hun har været i i meget lang tid, men har altså et job i et andet land. Det er jo her, hun vender tilbage til; det er her, hendes familie er, også selv om de opholder sig forskellige steder på kloden, fordi de uddanner sig og arbejder.

Det er jo sådan set også i lyset af de diskussioner, vi har haft indtil nu – altså hele ambitionen om, at vi skal fremme de muligheder, der kommer – at vi ikke bør begrænse, mener vi, mennesker, men understøtte, anerkende, at der er masser af mennesker, der har mod på og lyst til at rejse ud og søge udenlandske erfaringer, og som har ikke bare en stærk og langvarig tilknytning til Danmark, men i et og alt er og føler sig danske, også selv om de ikke har et dansk statsborgerskab, men de jo har en dansk familie, danske børn, dansk mand, dansk hus og ikke har noget andre steder i verden, men er jo nok født i et andet land. Det afgørende for os som land og for de menneskers muligheder bør ikke være et statsborgerskab, men en tilknytning til Danmark, som er så åbenlys, nemlig ægteskaber, der indgås på tværs af nationaliteter. Og uanset hvad man synes om ord som moderne og globalisering, bliver det nok ikke det, vi stopper ved at undlade at give opholdstilladelser til mennesker. Kærligheden kender som regel ingen grænser, og mennesker holder, vil jeg tro, ikke op med for fremtiden at rejse og uddanne sig og arbejde og møde hinanden.

Det er derfor, vi så gerne vil have den her diskussion og egentlig bare invitere til en diskussion af, om ikke vi kunne kigge en lille smule på nogle af de krav og regler, vi har her. Jeg har meget svært ved at få det der med balancen mellem en stram udlændingepolitik og et arbejdsmarked, der går over grænserne, til at rime med, at mennesker, der har boet det meste af deres liv i Danmark og fået børn og ofte giftet sig, og som så har fået arbejde uden for grænserne – mennesker, som ikke på noget tidspunkt har ligget danske samfund til last, men i højere grad har været skatteborgere og en gevinst – ikke kan få opholdstilladelse her.

Kunne vi derfor ikke helt konkret se på, om dispensationsmulighederne kunne være lidt mere fleksible med en længere deadline, måske et fast track, så man, hvis man først en gang har fået en dispensation og fortsat er i arbejde i et andet land, men har sin tilknytning til Danmark, automatisk får fornyet sin dispensation på opholdstilladelse. Det er bare små ting, der kunne gøre, at det var lidt nemmere at være i Danmark med sine danske børn og sin danske familie, også selv om man er født i et andet land og har taget arbejde i et tredje, et fjerde eller et femte eller uddanner sig. Det må være nogle af de ting, der kunne gøre det lige lidt mere fleksibelt og meningsfuldt for os, som er en lille åben økonomi i en verden, som kun bliver mere grænseoverskridende. Jeg står gerne last og brast med ord som moderne og globaliseret, hvis det betyder flere muligheder til flere mennesker, og det er sådan set det, vi arbejder for med det her beslutningsforslag.

Jeg vil følge Alternativets opfordring og forsøge at lave en beretning, hvor vi måske bare kunne antyde, at det her er noget, vi kan gå videre med, hvad jeg også hørte både ministeren og ordførerne for Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet bakke op om. Jeg behøver ikke at blive indkaldt til et mødeværelse hos ministeren, hvis ikke ministeren har nogen som helst interesse i det, men jeg vil rigtig, rigtig gerne, at vi kunne antyde, at det ikke er meningen, at mennesker skal smides ud eller føle sig som gæster i Danmark, når de har hele deres tilknytning, deres familie her og ikke på noget tidspunkt har ligget vores økonomi til last, men tværtimod været en gevinst for vores samfund.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg forstår godt problemstillingen, men jeg synes måske, ordføreren er sådan lige ved at kamme over. For hvis man har hele sin tilknytning til Danmark, hvis man har levet det meste af sit liv i Danmark, hvis man har en dansk mand, danske børn og et dansk hus – altså, så er det sådan set ret nærliggende at søge om dansk statsborgerskab. Det skal vi bare lige huske. Det kunne Trudy, som vi taler om, jo have gjort, og så havde der ikke været nogen problemer. Det er jo ikke sådan, at der ikke er løsninger på det problem, der opstilles. Og samtidig havde hun ikke behøvet at opgive sit andet statsborgerskab, fordi vi netop har fået mulighed for dobbelt statsborgerskab.

Så nu skal vi altså også passe på, at vi ikke blæser det her problem ud af proportioner. Altså, er man i en situation som i den her enkeltsag, som fru Sofie Carsten Nielsen taler om, jamen så er der altså også mulighed for at få statsborgerskab, endda dobbelt statsborgerskab.

Ordføreren.

Det er helt korrekt, og tak, fordi hr. Jan E. Jørgensen stiller spørgsmålet, for det var også hr. Jan E. Jørgensen og andre, der ligesom understregede det her med, at hvis man har opholdstilladelse i Danmark, må det betyde, at man vil opholde sig i Danmark. Ja, og det har man jo så også gjort, i det her tilfælde i 20 år. Og andre vil gøre det og rejse ind og ud. Men generelt er det bare min opfattelse, at vi kommer til at se mange, mange flere mennesker, som kommer til at rejse ind og ud. Og hvorfor er det, at det skal være så besværligt for de her mennesker at have ophold, hus, familie, det hele her?

Ja, man kunne opfordre dem til at søge om statsborgerskab, men hvorfor skal de det? Hvorfor er det, at vi vil forhindre, at man kan opholde sig her? Jeg forstår bare ikke meningen med, at det skal være så besværligt, og at der skal lægges hindringer i vejen? Det virker lidt mere symbolsk, end det virker meningsfuldt.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen – som måske ikke har bedt om en kort bemærkning, men bare trykket sig ind. Når man trykker sig ind, får man selvfølgelig ordet, hvis man gerne vil have det.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.