Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsat momssats og forhøjet skattefradrag for reparationer og vedligehold.

Af René Gade (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 10.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi lægger ud med skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Vi skal her i dag behandle et beslutningsforslag fra Alternativet, der handler om en række skatterabatter, der er relateret til reparation og vedligehold. Alternativet ønsker at forlænge levetiden for en række produkttyper, som i dag efter beslutningsforslaget og altså efter Alternativets opfattelse typisk kasseres, når bare en lille del af produktet eller funktionaliteten er defekt. Og det er jo så vidt en sympatisk tanke, men realiteten er, at de foreslåede skatterabatter i altovervejende grad vil være en besparelse for borgere, der allerede i dag benytter sig af reparationer. Beslutningsforslaget er derfor – i hvert fald efter regeringens opfattelse – en dyr og uhensigtsmæssig løsning for at opnå øget forbrug af reparationsydelser. Konkret foreslår Alternativet at sænke momsen fra 25 pct. til 12 pct. på småreparationer af cykler, lædervarer og tekstiler, inklusive kunstlæder. Det danske momssystem er kendetegnet ved, at alle varer og ydelser som udgangspunkt er pålagt 25 pct. moms. Det har skiftende regeringer holdt fast i, og det er der mange gode grunde til skiftende regeringer har, og dem vil jeg nu komme ind på.

Det siger sig selv, at et momssystem med én sats frem for mange forskellige satser er nemmere at administrere for virksomheder og myndigheder. Nu er det jo ikke, fordi vi i forvejen har et ukompliceret skattesystem, så før man får et meget mere kompliceret momssystem, skal man tænke sig grundigt om. Nedsatte satser skaber f.eks. afgrænsningsproblemer, hvilket gør det mere usikkert for virksomhederne, altså om deres ydelser og varer nu også pålægges den rigtige momssats, altså hvornår noget er en reparation og andet. Det er selvfølgelig for Alternativets vedkommende beskrevet i beslutningsforslaget, men der kunne måske også være nogle ting, der manglede, og hvor skal de så placeres henne?

Den umiddelbare besparelse, der vil være ved en nedsat momssats, bliver mindsket af de øgede omkostninger, der er forbundet med at administrere nedsatte momssatser. Borgerne vil derfor ikke nødvendigvis opleve, at momsnedsættelsen slår fuldt ud igennem på priserne. En nedsat moms på småreparationer er desuden ikke et særlig målrettet instrument til at fremme et mere bæredygtigt forbrug, da det jo i realiteten ville virke som et pristilskud, der er uafhængigt af, om det rent faktisk er bedst for miljøet og samfundsøkonomien at reparere en bestemt vare.

Alternativet foreslår endvidere, at der efter svensk forbillede indføres et skattefradrag for reparation og vedligehold af hårde hvidevarer, der udføres i eget hjem. Regeringen går ikke uden for rammen af en generel ordning ind for regler, der indebærer støtte til privates køb af reparationsydelser af en særlig produkttype fra en specifik branche, for det vil også give nogle problemer, hvis man gør det. Og hvad er i øvrigt forskellen på at kunne få repareret sin opvaskemaskine, men ikke sin blender? Så der er altså nogle problemer med beslutningsforslaget.

Selv om intentionerne er gode, og selv om jeg personligt er en stor fortaler for at få ens ting repareret i stedet for at smide dem ud, kan regeringen ikke af de grunde, jeg har nævnt her, støtte beslutningsforslaget om at sænke momsen på småreparationer af bestemte ting som cykler, lædervarer og tekstiler, og vi kan heller ikke støtte forslaget om et særligt forhøjet fradrag for reparation af visse hårde hvidevarer.

Tak til skatteministeren. Det gav anledning til et enkelt spørgsmål fra forslagsstilleren, nemlig hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for kommentarerne. Nu må vi se, hvor vi lander med det her beslutningsforslag. Det ser ikke umiddelbart ud til, at der kommer til at være et flertal for det. Så må vi se, hvad vi kan gøre ved det. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge skatteministeren, hvorvidt man så kunne forestille sig at gøre noget andet for at sikre sig en mere cirkulær brug af de produkter, vi køber. For det er jo implementerbart. Vi har nærmest ordret kopieret forslaget fra svensk initiativ, og nogle af de begrænsninger, der også næsten kan virke lidt tumpede, i forhold til hvilke produkter vi har taget med, skyldes simpelthen, at vi kan se, at det er gået igennem, også i forhold til EU-reglerne. Så når det nu kan lade sig gøre, kunne man så forestille sig, at man kunne nedsætte en arbejdsgruppe i Skatteudvalget, hvor man med støtte kunne få kigget på, om vi kan gøre det her på en måde, der er endnu mere genial, end jeg kan høre skatteministeren lige umiddelbart synes Alternativets forslag er?

Ministeren.

Skatteudvalget kan jo gøre, hvad man nu kan samle flertal for. Om man skal gøre det på det her område, vil jeg lade være op til Skatteudvalget og de andre ordførere, som jo får ordet efter mig.

Så spørger hr. René Gade: Hvad kan man så gøre? Det er jo et godt spørgsmål. Jeg tror, at noget af det, man kan gøre, skal man ikke gøre gennem skattesystemet via nogle så målrettede skatte- og momsfordele, som der her lægges op til. Når man i øvrigt gør det i Sverige og ikke i Danmark, hænger det sammen med, at man i Sverige har en noget længere tradition for differentieret moms, end vi har i Danmark. Men det, der gør, at nogen får repareret en cykel, som de ellers ikke ville få repareret, tror jeg f.eks. er sådan nogle – jeg tror bl.a., der er nogle her på Christiansborg – der udbyder, at cykelsmeden kan komme cyklende forbi og reparere cyklen, mens man er på arbejde, og så kan man afregne via betalingsservice. Så det at understøtte de ting, der er i markedet, og nye virksomheder, der tænker i bæredygtig, cirkulær økonomi, tror jeg mere er vejen at gå. Det kunne så være at give tilskud til den form for virksomheder. Så er det uden for mit ressort. Men det er dog et par bud på, hvad man kunne gøre som alternativ til det her forslag, hvor vi er enige i intentionerne.

Ønskes et spørgsmål mere? Ja, så kom det. Værsgo til spørgeren.

Jeg har netop lært, at vi skal trykke en anden gang, hvis vi skal spørge igen. Det er hermed gjort.

Et sidste spørgsmål: Der bliver sagt fra skatteministerens side, at det er kendt, at det primært vil være de personer eller forbrugere, der allerede i dag rent faktisk får repareret deres varer af den ene eller anden årsag, der også vil kunne komme til at bruge det her – altså underforstået, at der er nogle borgere, der ikke vil gøre det, og det vil måske ofte være dem, der ikke har købt højkvalitetsvarer eller lignende. Er det ikke sådan, det skal forstås? Og kan ministeren lige prøve at uddybe?

Ministeren.

Det handler jo om – og det er selvfølgelig en økonomisk betragtning – den måde, man regner på, og de forudsætninger, man lægger ned. Men man kan i hvert fald ikke lave sådan en 1:1-sammenhæng. Det er jo lidt den samme forklaring, som at det heller ikke er entydigt, hvis man indfører et fradrag for reparation af hårde hvidevarer, at det vil medføre et mindre ressourceforbrug, da skattefradrag, altså en skattelettelse, normalt antages at føre til et merforbrug, ligesom eventuelle ekstra arbejdspladser i en branche formentlig blot vil være udtryk for en forskydning mellem sektorer, der næppe vil påvirke den samlede beskæftigelse. Det er jo sådan nogle af de forudsætninger, som bliver lagt ned. Det kan godt være, at de ikke entydigt er rigtige 1:1, men når man kører dem igennem beregningsmaskinen, kommer det i hvert fald ikke så positivt ud, som Alternativet godt kunne tænke sig. Det er der selvfølgelig mulighed for fagligt at udfordre, hvis man ønsker det i udvalgsbehandlingen.

Med det siger vi så tak til skatteministeren. Den første i rækken af ordførere er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Dagsordenen om affald og genanvendelse, ressourcebesparelser osv. er meget væsentlig, og jeg vil gerne sige nogle ting, sådan på det mere overordnede plan, om den problematik, der bliver rejst i forslaget, inden vi går til det konkrete, der er lagt frem.

I dag belaster vi mennesker miljø og natur for meget. Ikke mindst i den vestlige verden har vi jo et ret stort forbrug af ressourcer. Det må vi tage alvorligt ud fra et ansvar for vores omgivelser over for kommende generationer. Vi er beklageligvis blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og producerer mest affald pr. indbygger – affald, som i nogen grad kunne være undgået til gavn for miljøet, klimaet og økonomien. Så der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for at mindske vores brug af ressourcer.

Genanvendelse, affaldshåndtering og -udnyttelse, vandforsyning og plastikophobning i havene og andre miljøproblemer påkalder sig heldigvis stigende fokus i mange lande. I tillæg til vores moralske ansvar er der jo ganske enkelt flere penge at tjene hjem og job at skabe i Danmark, hvis nogle af vores løsninger på området bliver til produkter og services og systemer, som kan bruges andre steder.

Så vi har et fælles ansvar for at passe på vores sparsomme ressourcer, og vi skal bruge ressourcerne smartere i fremtiden. Det var også de tanker, der lå bag den vision om et Danmark uden affald, som vi på forskellig vis arbejdede for, da vi havde regeringsansvaret i den tidligere valgperiode. Visionen var at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer endte deres dage som affald, både i hjemmene og fra virksomhederne. Derfor rettede vi fokus på, hvordan vi kunne øge genanvendelsen, men også på, hvordan vi forebyggede at skabe affald i produktionen, på byggepladser og i tekstilindustri, ved at stoppe madspild og på mange andre punkter. Det skete bl.a. med den meget omfattende ressourcestrategi, som regeringen udarbejdede og formulerede på det tidspunkt. For ikke nok med, at det er godt for miljøet, hvis vi smider mindre ud. Der er jo også penge at spare, hvis vi kan forebygge, at affaldet opstår i første omgang, bl.a. ved at produkter i udgangspunktet designes snedigere og med færre ressourcer. Produkter, der er designet sådan, kan holde længere og er også lettere at reparere og vedligeholde. Når produkterne så har aftjent deres værnepligt, skal vi tænke i, hvordan vi kan genanvende materialerne i nye produkter.

Så det forslag, vi behandler her, synes jeg jo ligger i forlængelse af de tanker, vi havde i den tidligere regering, i forbindelse med ressourcestrategien. Som det er fremgået, har vi sympati for formålet med forslaget om at mindske forbruget af ressourcer. Men vi mener bare ikke, at den bedste vej går via vores momssystem eller ved at opfinde nye skattefradrag. Det er en stor styrke ved det danske momssystem, at det er enkelt. Skatteministeren var inde på nogle af argumenterne før. Vi har meget få undtagelser og ingen differentieringer af satsen. Det gør det til en skattekilde, som med et ret lille tab undervejs genererer en betydelig indtægt til staten og dermed til at drive det fælles velfærdssamfund, som vi på andre områder er enige med forslagsstillerne om at ville forbedre. Derfor mener vi, at man skal være meget varsom med at pille ved momsskruen og åbne op for, at en lang række forskellige formål skal forsøges opnået ved at lave nogle meget målrettede og også komplicerende indgreb i momssystemet.

Vi har heller ikke som parti disponeret 200 mio. kr. af det økonomiske råderum til at lave en form for skattelettelse som den her i vores økonomiske politik. Men man kan nævne, at som følge af bl.a. skattereformen fra 2012 bliver skatten på arbejde og jo dermed også på at reparere ting løbende lavere og bliver det også i de kommende år. Så i stedet for et forslag som det her synes vi, at løsningerne snarere ligger i de ting, jeg forsøgte at beskrive tidligere, nemlig at vi genbruger mere – heldigvis er der også meget gang i genbrugsforretninger, flere folk er villige til at købe brugte ting – at vi sorterer og genanvender flere ressourcer og bruger andet affald, der så ikke kan genanvendes, som ressource i varmeforsyningen. Vi skal endnu længere med de ting, som på nogle punkter jo er godt i gænge allerede.

På EU-plan nævner forslagsstillerne jo selv i bemærkningerne til forslaget at der er vedtaget et ecodesigndirektiv i 2015, som igangsætter initiativer på området. At stille europæiske krav til forskellige energi- og ressourcekrævende produkters indretning og levetid vil også være langt mere effektivt end at indføre et skattefradrag i Danmark med tvivlsom effekt.

Endelig synes jeg også, der er behov for en kultur- og adfærdsændring. Jeg tror faktisk, at det øgede fokus, der er, på genanvendelse og affaldssortering osv., og det voksende fokus, der er, på konsekvenserne af vores forbrug vil bidrage til en øget bevidsthed og en øget værdsættelse af kvalitetsprodukter, der holder i lang tid, og som kan repareres.

Så som det fremgår, er vi enige med Alternativet i, at vi vil passe bedre på miljø, natur og ressourcer, men vi kan ikke støtte de specifikke forslag til det, som Alternativet har foreslået her.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra hr. René Gade, Alternativet.

Der er nemlig et enkelt spørgsmål, for jeg vil gerne sige mange tak for ordførertalen. I princippet kunne jeg have forsøgt at holde præcis den samme tale, for jeg er faktisk enig i alt, hvad der er blevet sagt, også i, at det måske ikke er den mest effektive måde at få skabt den her forandring på. I Alternativet tager vi alligevel det skridt, fordi vi kunne se, at det var muligt at gøre det i Sverige. Vi kender ikke rigtig resultaterne af det endnu, for det er først sket her i januar. Men det er vel vidende, at det måske burde ske på en anden måde, nemlig at man ikke tog vores ellers ganske okay og simple momssystem i brug og risikerede en yderligere bureaukratisering, men gjorde tingene på en anden måde.

Mit spørgsmål er så bare: Tror ordføreren ikke, at vi bliver nødt til at tage økonomiske incitamenter i brug for at skabe den her omstilling til at starte med? Jeg mener personligt, at den grønne omstilling er langt mere interessant, hvis der ikke er tilskud. Men der går lige et stykke tid, før vi kan komme derhen.

Ordføreren.

Økonomiske incitamenter er vigtige og virker, og det er vel også derfor, at vi på så mange andre punkter jo har afgifter på forskellige miljø- og naturbelastende forbrug eller indhold. Det vil vi vel blive ved med at have præcis ud fra en tankegang om at begrænse forbruget af dem. Så jeg synes egentlig, at vi allerede som samfund gør det, som hr. René Gade efterlyser i sit indlæg.

Spørgeren.

Det, jeg hentyder til, er måske hos den enkelte forbruger. En ting er alt det, vi gør lovgivningsmæssigt og fra institutionernes side, men for at skabe den forandring i forbrugeradfærden – det har vi i hvert fald drøftet – har vi selv brug for dagligt at få noget nudging eller noget hjælp til at huske på, så vi gør det rigtige. Så kan man være uenig om, hvad det rigtige er. Men i hvert fald lige her i de to ordførertaler, der blev holdt fra de respekt partiers side, er vi meget enige om slutmålet. Så det er i forhold til den enkelte forbruger, hvor jeg godt kan være nervøs for, at vi ikke kommer til at få den ønskede påvirkning, medmindre man går meget op i cirkulær økonomi, som de færreste danskere trods alt har først på dagsordenen i hverdagen.

Ordføreren.

Som jeg prøvede at sige, er der jo i dag en række afgifter på nogle af de ting, som belaster vores natur og miljø, eller som giver et træk på ressourcerne. Og der kan opstå andre ting, hvor der er behov for at gøre det. Der bliver f.eks. talt om, at det skal påvirke den enkelte forbruger, og der er der jo punktafgifter på en række ting, hvilket også giver sig udslag i den pris, som vi som forbrugere møder. Det er præcis ud fra en tankegang om, at der her er et forbrug, vi gerne vil begrænse, og et provenu til staten, som vi kan skabe på samme tid.

Med det siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som det allerede er fremgået af de foregående ordførertaler, handler det her jo om et forslag fra Alternativet, hvor man bl.a. gerne vil sænke momsen på småreparationer på bl.a. cykler, lædervarer og tekstiler. Det er, for at vi skal have fokus på, at i det samfund, vi har i dag, bruger vi rigtig mange ressourcer, og vi er i høj grad også sådan et køb og smid væk-samfund, og det er jo sådan set en helt reel problemstilling.

Men jeg vil nok lægge mig i halen på de talere, der allerede har været heroppe, og sige, at budskabet fra Dansk Folkeparti er, at vi ikke synes, at momsskruen er det rigtige redskab til at løse den her problemstilling med. For ud over det, som allerede er nævnt, giver det jo også en række udfordringer. Bl.a. er der jo det, man skattepolitisk kalder dødvægt – dem, som i forvejen går hen og får lappet deres cykel, ville jo have gjort det lige meget hvad, og derfor taber man så bare et skatteprovenu, som man så ikke kan bruge på andet. Men det handler også i høj grad om, hvor meget af sin cykel man kan skifte ud, før det ikke længere er en småreparation. Er det to lapper på dækkene? Er det, hvis man skifter til carbonhjul? Eller er det, hvis man tager saddelpinden med? Eller er det styret, man også skifter? Hvornår er det en ny cykel, man har fået, i stedet for nogle småreparationer?

Så det giver nogle udfordringer rent skattemæssigt, som man jo, hvis man har et ondt sigte i forhold til det, godt kan udnytte som virksomhed og begynde at fakturere tingene lidt skævt. Og det er måske ikke det, som er hensigten med det her. Og jeg anerkender, at det skriver man sådan set også i beslutningsforslaget, altså at der kan være nogle uhensigtsmæssigheder ved det her. Men fra DF's side synes vi i hvert fald ikke, at den rigtige skrue at skrue på er en momssats. Det er sådan set positivt, at vi har en enhedsmoms i Danmark, altså at det er den samme momssats, vi har på stort set alt.

Den anden del af forslaget er jo så det med et fradrag – man vil bruge en anden skatteskrue på arbejdsløn i forhold til reparationer af nogle produkter efter forbillede fra den svenske RUT-ordning. Jeg vil sige, at jeg overordnet set faktisk synes, den svenske RUT-ordning er rigtig spændende. Vi har jo også sammen med bl.a. Alternativet været med i en aftale om en boligjobordning, som jo ikke lige har det her element, man har nogle andre ideer, som egentlig går lidt i samme retning, i forhold til at man prøver at understøtte med fradrag. Og noget af det, der faktisk kom ud af aftalen om den tidligere boligjobordning, som vi lavede lige efter valget, var, at vi satte en undersøgelse i gang af den svenske RUT-ordning, og jeg synes, det er oplagt, at man måske i udvalgsarbejdet får undersøgt det, og at man så også fik kigget på den her del.

Nu ved jeg ikke, om den er så ny, at der måske ikke er kommet nogen erfaringer med det, men når man alligevel i Skatteministeriet er i gang med at kigge på den svenske ordning, kunne det jo være, at man kunne få den her del med, så man om ikke andet får noget viden om det – selv om der også her kan være nogle afgrænsningsproblemer. For som skatteministeren sagde: Hvorfor kan man ikke få fradrag for at få lavet sin blender eller sin mobiltelefon eller sit fjernsyn, når man godt kan få det for at få lavet sin opvaskemaskine?

Der er også en udfordring med, om det overhovedet er hensigtsmæssigt, når man har en gammel opvaskemaskine med e-mærket D, at få den repareret, eller om det måske ikke var bedre, at man fik skiftet til en ny opvaskemaskine med e-mærket A+. Rent ressourcemæssigt kunne det måske godt give mening, at man skiftede den ud og fik en nyere. Så det er ikke helt så simpelt, at man bare siger, at man reparerer de gamle ting. Det er ikke sikkert, det er det bedste for miljøet.

Men jeg vil sige, at det overordnet – selv om jeg ikke lige er med på den her måde at skrue på – er positivt med en cirkulær økonomi, og jeg vil også sige, at det faktisk er dejligt at se, at det jo sådan set blomstrer derude allerede nu. Der er jo simpelt hen så utrolig mange genbrugsbutikker rundtomkring i landet. I det område, jeg bor i, skyder de jo simpelt hen op – også nye måder at gøre det på, hvor folk i stedet for at aflevere til en genbrugsbutik selv køber en stand i en butik, hvor man så sælger sine varer, og hvor folk kan komme og handle med hinanden. På Facebook handler folk jo også i stor stil med gamle varer. Så jeg oplever faktisk, at der er en utrolig stor bevidsthed i befolkningen om, at man skal genbruge, og at man skal se, om man kan finde nogen, der kan bruge ens gamle autostol eller en aflagt flyverdragt, i stedet for at man bare smider den ud og køber en ny. Det har vi i hvert fald selv gjort meget i min familie og fundet rigtig meget billigt tøj på den måde, som stort set ser ubrugt ud. Så på den måde er det jo noget, der faktisk allerede fungerer supergodt derude i forvejen.

For at foregribe et af de spørgsmål, som nok kommer, altså om, hvad man så kunne gøre i stedet for, vil jeg lægge mig lidt i halen på det, Jesper Petersen sagde – altså, jeg tror, at standarder vil være noget, som kunne være vejen frem. Man har jo allerede for en del år siden f.eks. sat en standard for, hvilke metaller der må være i en printplade f.eks., som gør, at man så ikke forurener så meget. Der tror jeg man skal ud i nogle standarder for, hvordan man f.eks. laver mobiltelefoner – at det skal kunne være muligt at skifte et batteri f.eks., så man ikke bare smider en telefon ud, som ikke fejler noget, bare fordi batteriet fejler noget. Det kræver i høj grad internationalt samarbejde, måske på EU-plan, og også gerne mellem nogle producenter – foreninger, som går sammen om at lave nogle standarder. Jeg tror, det er den vej, man skal gå for at løse det, for det er jo klart, at nogle af de produkter, man får i dag, er så kompliceret samlet, at det næsten er umuligt at skifte en lille komponent i dem. Og der kunne standarder være en del af det.

Men vi synes også, at man sådan set kunne bygge videre på det boligjobfradrag, som vi allerede har kigget på, og vi vil ikke afvise, at man kan putte nogle ting ind i sådan en fremtidig model efter svensk forbillede.

Så vi kan desværre ikke støtte forslaget, for vi synes ikke, at momsskruen er det rigtige redskab. Men vi er sådan set enige i det overordnede budskab om, at kan man gøre nogle ting, som gør, at folk genbruger deres ting og får givet dem videre til nogle andre ejere i stedet for at smide dem ud, er det jo helt klart noget, man skal prøve at understøtte. Og som jeg også sagde, blomstrer det jo sådan set derude i dag i forhold til genbrugsbutikker og markeder og også på Facebook, og hvor folk nu ellers handler med deres ting.

Med det siger vi tak til ordføreren. Vi går videre i rækken, og den næste er fru Louise Schack Elholm fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget. Jeg forstår fuldt ud intentionen med forslaget. Nu har mange jo nævnt, hvad det går ud på, netop en sænkelse af momssatsen på småreparationer og et skattefradrag for reparationer af hårde hvidevarer i hjemmet, og jeg forstår også godt intentionen med at øge levetiden for disse ting. Man kan nogle gange synes, at det virker, som om folk forbruger og forbruger, og at man glemmer at reparere, hvad det er, man bruger. Men jeg har nu også en oplevelse af, at det i højere og højere grad blomstrer op med genbrugsbutikker, skomagere og deslige, og det håber jeg vil fortsætte.

Vi støtter sådan set den enhedsmoms, vi har i Danmark, altså at vi fortsætter med at have en enhedsmoms på 25 pct. For det er meget svært at håndtere det, hvis man begynder at lave om på, at man har en enhedsmoms, og så skal man have alverdens særregler, og det har store administrative omkostninger. Så vi vil ikke ændre på momssystemet i Danmark.

Vi har heller ikke her og nu et ønske om at ændre på fradrag for reparationer af hårde hvidevarer. Vi har jo lavet et fradrag i forhold til boligjobordningen i forhold til mange energieffektive ting. Det bakker vi fuldt ud op om. Men med hårde hvidevarer er det jo ikke altid, det er energieffektivt at reparere dem, præcis som hr. Dennis Flydtkjær sagde. Nogle gange kan det faktisk bedre svare sig at købe noget mere energieffektivt. Og der kan også være nogle afgrænsningsproblematikker i forhold til det.

Så på den baggrund afviser Venstre beslutningsforslaget.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi positive over for forslaget, men synes også, at der er nogle elementer i det, som bør tænkes mere grundigt igennem.

Vi er meget enige med Alternativet i, at man skal fremme en økonomi, som ikke er baseret på brug og smid væk. Vi ved jo, at mange producenter af forskellige produkter som f.eks. mobiltelefoner, hårde hvidevarer m.m. spekulerer i at producere produkter, der ikke har en for lang levetid, simpelt hen for at holde gang i forretningen, og det kan godt være, at det er i den enkelte virksomheds interesse, men det er jo ikke en interesse, som de virksomheder så måtte dele bredt med os andre, med befolkningen. For det betyder jo, at vi har et for voldsomt og et unødvendigt overforbrug af jordens ressourcer, også i forhold til en lang række knappe ressourcer såsom forskellige typer af mineraler og metaller.

Man kan løse det problem på flere måder. I første omgang kan man jo sætte nogle rammer ned for, hvordan det er, man i det hele taget producerer, og hvordan man sikrer sig, at det, når der bliver lavet f.eks. vaskemaskiner eller andet elektronik, simpelt hen er konstrueret på en måde, så det er nemt at reparere. En anden måde er jo at gøre det billigere for forbrugerne at reparere de ting, som går i stykker. Det er så i det her tilfælde, man søger at påvirke forbrugerne og ikke de producenter, som jo egentlig er kilden til problemet, eller i hvert fald reglerne i forbindelse med produktionen af varerne, som er det, og derfor synes vi sådan set også som udgangspunkt, at det, som man i første omgang bør kigge på, er standarderne for, hvordan man producerer ting. De bør ændres og reguleres på en mere fornuftig måde, men vi kan sagtens følge tankegangen i det forslag, der ligger fra Alternativet.

Det konkrete forslag her indeholder så en lang række varegrupper, som skal omfattes af lempelser for moms og skal omfattes af fradrag, og man kan spørge, hvad det så er, der gør, at det lige præcis er de varegrupper, som er med i det her forslag, og ikke nogle andre. Altså, man kunne jo netop spørge, om f.eks. ikke elektronik, f.eks. mobiltelefoner, musikanlæg, fjernsyn og computere eller andet kunne være med. Derudover er det jo også meget afgørende, at man, hvis man går den her vej, er sikker på, at man ikke åbner op for et omfattende misbrug af ordningen, altså at man har nogle meget klare regler for, hvad en reparation er, og hvad der er forbedringer. Vi skal ikke have en situation, hvor man f.eks. kan købe nogle meget billige og skrabede udgaver af forskellige produkter og derefter så tilkøbe ekstraudstyr som reparationer og dermed sådan udnytte ordningen. Det skal jo sikres, at et sådant forslag som det her netop bliver brugt på de tilfælde, hvor alternativet er, at man smider tingene ud.

Så er der et spørgsmål om finansiering, og der står, at den skal findes i forbindelse med forhandlingerne, hvis der er flertal for det her. Vi ser vi i virkeligheden det her som et forslag, som, hvis det måtte blive vedtaget, er et oplæg til, at man sætter sig ned omkring et bord og forhandler og snakker om, hvordan man kan løse den her problematik i forhold til, hvordan man sikrer sig, at man kan komme væk fra en brug og smid væk-kultur og i højere grad over til en cirkulær økonomi, hvor man udnytter jordens ressourcer på den mest fornuftige måde. Det er i øvrigt også en måde, som vil komme mange forbrugere til gode, netop at der bliver produceret på en måde, som gør, at man kan reparere sine ting og dermed bruge færre penge og, hvad skal vi sige, få det samme ud af de produkter, man køber, få nogle produkter, der holder længere, og som kan repareres. Det vil jo i sidste ende også spare os forbrugere for penge. Så som udgangspunkt er vi dog positive, selv om vi gerne ser forslaget præciseret yderligere.

Man kan jo overveje – og det kan Alternativet og hr. René Gade tænke over – om vi måske i virkeligheden skulle lave en beretning over det her i udvalget eller vi skulle snakke om, om vi skulle lave en eller anden form for udvalgsarbejde i Skatteudvalget, hvor vi dykker mere ned i problematikken i forhold til, hvordan vi på skatte-, afgifts- og momsområdet kan bakke op om en udvikling i retning af en mere cirkulær økonomi. Det kunne også være, at det kunne være en fornuftig måde ligesom at bruge det her forslag som afsæt for en sådan proces i Skatteudvalget.

Med de bemærkninger siger jeg, at vi er positive over for forslaget, og jeg skulle hilse fra SF og sige, at SF har samme tilgang til forslaget som Enhedslisten.

Tak. Der er et enkelt spørgsmål, netop fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Det synes jeg er en glimrende idé, og det er fuldstændig korrekt forstået. Ligesom med så mange andre beslutningsforslag, man kan komme med her i Folketingssalen, er det jo ikke nødvendigvis, fordi de bliver vedtaget, men det er, fordi vi gerne vil lægge op til en debat, og vi kunne jo selvfølgelig håbe på, at det blev vedtaget, men det ser ikke sådan ud. Så vi vil i hvert fald meget gerne tage imod den udstrakte hånd til at gå videre med det her i udvalget og måske have et underudvalg, der kigger på det. Så det her er primært en kommentar og ikke et spørgsmål og med streg under, at hvis vi skal have den her cirkulære omstilling og en cirkulær økonomi, så er det ikke bare os, der går mest op i det, der skal i gang, men så er det netop rigtig mange af dem, der går knap så meget op i det, som skal være med på det, og derfor skal vi også have flere partier med ind end bare os. Så tak for det.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Så der kan jeg erklære mig meget enig med hr. René Gade.

Ja, og den enighed afkrævede så ikke flere spørgsmål og svar, kan jeg forstå på det hele. Så vi siger dermed tak til ordføreren, og vi er nået til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Med det her beslutningsforslag ønsker Alternativet at sænke momsen på småreparationer på cykler, lædervarer og tekstiler fra de nuværende 25 pct. til 12 pct. Jeg har tænkt sådan lidt over, hvad det egentlig er, der har gjort, at det skulle være 12 pct., altså hvorfor ikke 8 pct. eller 15 pct.? Men okay, det er sådan lidt arbitrært, og det er altså på 12 pct., og det synes vi er en rigtig dårlig idé. Flere af de andre ordførere har været inde på, hvorfor det er en dårlig idé.

Først er der jo det her spørgsmål om, at man skal have en afgrænsning af, hvad småreparationer er. I gamle dage oplevede man jo, at folk reparerede biler, fordi der var en høj grænse for, hvornår man så skulle betale registreringsafgiften på den igen, og nogle gange var det jo nærmest kun askebægeret, der var tilbage af bilen. Alt blev skiftet ud, og så var det så en ny bil, og det er administrativt meget, meget tungt og ikke fornuftigt, og det kan jo også forvride forbruget hen mod andre ting, og det er ikke godt at have et skattesystem, der ligesom forvrider forbruget. Så det kan vi ikke støtte op om.

Så ønsker Alternativet også et skattefradrag på reparationer og vedligeholdelse af hårde hvidevarer, og det skal være på 50 pct. af arbejdsindkomsten, dog maks. 12.000 kr. Det har jo nogle af de samme negative effekter, altså at man forvrider forbruget, og der opstår et samfundsøkonomisk tab, fordi mange af de her reparationer ville være blevet lavet alligevel. Så er man inde i den samme problematik som med boligjobordningen, som vi også ønsker afskaffet, fordi den også forvrider forbruget. Det er en rigtig dårlig måde at bruge penge på.

Så er jeg måske – uden at jeg skal være ekspert på det – heller ikke helt sikker på, at, hvad skal man sige, præmissen for forslaget er korrekt. For som jeg forstår det, er der jo rent faktisk en meget stor grad af genbrug af hårde hvidevarer. Altså, det er jo ikke sådan, at de bare bliver kørt på lossepladsen og ikke bliver genbrugt, og at de bare bliver brændt. Det sker jo ikke. De bliver jo hugget op, og materialerne bliver i høj grad genbrugt. Der er jo en hel industri i forbindelse med det.

Så jeg er ikke sikker på, at præmissen holder, når det kommer til stykket. Derudover er jeg heller ikke sikker på, at det vil være fornuftigt ud fra sådan et miljømæssigt synspunkt. For der er jo en rivende udvikling med hensyn til, hvor energieffektive hvidevarer er. De bliver mere og mere energieffektive. Så hvis det medfører, at folk holder fast i mindre energieffektive hvidevarer i længere tid i stedet for at erstatte dem med nye, moderne energieffektive hvidevarer, så tror jeg ikke, at det er et fornuftigt forslag, og det gør, at vi samlet set ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til hr. Kristian Hegaard fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Tak til Alternativet for at rejse en debat om dette vigtige emne. Det er glædeligt, at der er flere, der deler Radikale Venstres interesse for ikke bare cirkulær økonomi, men et cirkulært samfund. Det er naturligvis ærgerligt, at vi lige på dette område er efter Sverige, når det kommer til at handle på den brug og smid væk-kultur, der eksisterer. Regeringen skal dog roses for at have nedsat et rådgivende udvalg, Advisory Board, om cirkulær økonomi. Det synes vi er overordentlig positivt.

Radikale Venstre håber, at man vil bruge anbefalingerne herfra til for alvor at sætte skub i den cirkulære økonomi, det cirkulære samfund. Det er meget vigtigt, at regeringen er handlingsorienteret i det her meget vigtige emne om incitamenter til at forlænge anvendelse af vores forbrug og materielle genstande. Der er dog et sted, Radikale ikke går ind for forlænget anvendelse. Man kan lidt spøgefuldt sige, at Radikale ikke ville have betænkeligheder, hvis regeringen selv blev genstand for en smid væk og vælg nyt-kultur. Men spøg til side.

Der er behov for at skære ned på vores produktion af materielle genstande, skabe et mere bæredygtigt forbrug og bruge færre ressourcer. Det så vi så sent som i morges, hvor vi fik endnu en advarsel om, hvor galt det står til med klimaet, poler, der smelter hurtigere end først antaget. Så man kan spørge sig selv, hvor mange advarsler, røde lamper og bekymrende fakta der skal til, for at vi for alvor sætter handling bag ord og skaber cirkulær økonomi og cirkulære samfund.

Derfor tror vi ikke, at det her positive initiativ alene er med til at skabe endnu mere bæredygtighed. Så store udfordringer, vi står over for, kan ikke løses med det her alene. Det skal ses som et af mange initiativer, der kan komme til, for at vi bevæger os i den rigtige bæredygtige og grønne retning. Derfor tror vi, at man med fordel kan vente til, at regeringens rådgivende udvalg har haft deres sidste møde den 1. maj, så vi kan lave en samlet plan for et cirkulært samfund i stedet for at starte med nogle små nåleoperationer som cykelreparationer og hårde hvidevarer. Det haster med en samlet plan; det er Radikales ambition, at vi får den. Det kan bringe os foran Sverige, fordi en bæredygtig omstilling er prisen værd. Det er fremtiden, og vi har ikke råd til at lade være.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken. Det er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg vil gerne indlede med at takke Alternativet for at fremsætte forslaget og dermed rejse en vigtig debat om, hvordan vi på bedst mulig og mest effektiv måde fremmer et bæredygtigt forbrug. Beslutningsforslagets formål er sådan set yderst sympatisk, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi får rejst en debat om, hvordan vi får ændret på den der brug og smid væk-kultur, som er meget fremherskende. Men selv om jeg umiddelbart finder beslutningsforslaget sympatisk, er der også en ting, som jeg mener vi bør have belyst, inden vi kaster os ud i at lave en differentieret moms på f.eks. et afgrænset område.

I Danmark er det sådan, at vi har de her 25 pct. i moms på næsten alt. Det behøver selvfølgelig ikke være nogen naturlov, men hvis vi alligevel skal gå væk fra det, synes jeg, vi skal gøre det efter meget nøje overvejelse. For differentieret moms vil netop medføre et større administrativt bøvl i landets virksomheder og hos myndighederne. Samtidig skal sådan en undersøgelse også omfatte, hvad vi differentierer momsen ud fra og hvorfor. Det er jo klart, at de produkter og ydelser, der er omfattet, alt andet lige vil være mere attraktive for forbrugeren end dem, der ikke er omfattet af en lavere moms. Her er det så, vi kommer ind i den afgrænsningsproblematik, som har været nævnt tidligere i dag. For hvornår er der tale om småreparationer, og hvornår er der tale om udskiftning, og hvornår er det ene mere bæredygtigt end det andet?

Det er et spørgsmål, om lavere moms på reparation af en mindre gruppe af produkter i virkeligheden skaber den mest effektive ændring af forbrugsadfærden, eller om den blot, som ministeren og flere andre har været inde på, vil være til gavn for de forbrugere, som allerede i dag benytter sig af reparationer.

Endelig er der et finansieringsbehov på 200 mio. kr. Så kan jeg forstå, at man har taget udgangspunkt i nogle beregninger fra den svenske model. Det kan være, at de er rigtige, men jeg kan jo ikke i hvert fald på stående fod sige, at de umiddelbart kan overføres til danske forhold. Der kan være nogle ting, der er anderledes i Danmark end i Sverige, så provenutabet kan være større eller mindre.

Selv om det så måske kan lyde lidt negativt, skal det ikke opfattes sådan, for jeg synes, det er en vigtig debat at få rejst. Men der er nogle ting i forslaget, som gør, at vi alligevel ikke kan bakke det op.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. René Gade. Værsgo.

Tak for det, og tak for en god debat. Der tegnede sig rimelig hurtigt et billede af, at det nok ikke bliver i dag, vi får vedtaget beslutningsforslaget om, at vi skal have nedsat momsen på småreparationer og indført et fradrag på reparationer af hårde hvidevarer. Og det kan jeg egentlig som ordfører godt leve med, for selv om vi synes, at det skal gå rigtig, rigtig stærkt med den grønne omstilling, og at Danmark i langt højere grad end i dag skal være en cirkulær økonomi, og selv om vi godt ville have, at det skulle gå endnu stærkere – selv om vi stadig væk ligger forrest i forhold til mange andre lande – så kan jeg godt forstå mange af argumenterne.

Jeg synes også, der er huller i vores forslag. Det var vi bevidste om fra starten, og derfor er det også et forslag, som vi hele tiden har tænkt skulle have forbedringer med på vejen. Det kan i princippet indføres direkte. Altså, vi har netop set, at man i Sverige har vedtaget et lignende forslag her fra januar, og derfor er der ikke noget til hinder for, at vi kunne have gjort det.

Men der er nogle elementer, hvilket vi også har fremført i selve beslutningsforslaget, vedrørende den mulige udnyttelse af momsnedsættelsen, som fra forhandlernes side kunne blive misbrugt.

Den mulige bureaukratisering af vores momssystem, som flere ordførere har nævnt, og som jo uvægerlig må være en del af det, vi foreslår – altså at vi skal køre med flere differentierede momssatser – kan vi faktisk også godt leve med, selv om jeg godt kan se problemet i det, fordi vi kører med tre bundlinjer her i Alternativet: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige, og vi vil have overskud på dem alle sammen over tid. Og hvad angår det her forslag, er det klart, at vi sætter den miljømæssige bundlinje i fokus til at starte med. Vi investerer simpelt hen i en fremtid, som vi mener er fornuftig.

Vi investerer i nye forretningsmodeller, der måske kunne blive båret frem af det her forslag. Når vi vil have nye serviceydelser inden for reparationserhvervene – som vist er et helt nyt begreb, som jeg lige har nævnt for første gang her fra talerstolen – der kunne komme ind under den her lovgivning og drage nytte af den; selvstændige, der kunne gå ind og finde på nye initiativer; og digitale services, der kunne hjælpe med at understøtte den her omstilling og udnytte det her fradrag; jamen så er det klart, at der nok vil gå lidt tid, før vi ser, at Danmark, også økonomisk, kommer til at drage fordel af den her tanke som land.

Men den bundlinje er vi altså villige til at skubbe et par år frem i tiden, hvis vi kan se på den grønne bundlinje, at omstillingen sker på fornuftig vis. Og på den sociale bundlinje tror vi også det kunne hjælpe rigtig mange. Nu skal de til at finde ud af, hvad de egentlig skal, når vi har et samfund, der i højere og højere grad bliver digitaliseret, og når forskellige jobtyper, som vi kender dem, bliver forandret. Det er ikke sikkert, de forsvinder, men de bliver i hvert fald forandret. Så kunne det være, at det blev nemmere at gå ud som selvstændig på den ene eller den anden måde med hjælp fra sådan et forslag som det her.

Så vil jeg gerne tage fat på oplæggene fra Enhedslistens og SF's ordførere, som jo sagde, at vores forslag – måske med lidt fintuning og lidt bred debat i udvalget og måske en undergruppe – kunne nærme sig noget, der kunne blive endnu mere relevant for flere partier at støtte op om.

Desuden nævnte Radikales ordfører regeringens spændende initiativ på området, nemlig deres advisory board, der mødes igen – jeg kan så ikke lige helt huske datoen, jeg mener, der blev sagt den 1. maj af ordføreren. Der er, som jeg ser det, et stort fokus i det advisory board-panel på industrien og erhvervet. Det er ligesom der, tankerne skal komme fra. Det er jeg egentlig ret tryg ved, jeg har stor tillid til dem, når de netop skal udvikle deres egne services.

Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi fra lovgiveres side kommer med forslag til, hvordan borgerne kan blive motiveret meget, meget direkte til at træffe nye beslutninger, mere grønne beslutninger og mere cirkulære beslutninger. Det kommer sikkert også fra advisory boardet. Men jeg er tryg ved, at vi bliver klogere med regeringens nye initiativ, og med den debat, der har været i salen, tror jeg, at der er kommet lidt større politisk fokus på området.

Så vil jeg sige, at på trods af alle mine men'er og min relativering i den her tale om, at jeg godt kan forstå, at man ikke lige kan bakke op om det nu og her – fordi det er et forslag, der kræver lidt ekstra fremsynethed, i og med at den økonomiske bundlinje måske først bliver opfyldt om nogle år, hvor det starter med at være en investering i det grønne – så ærgrer det mig da, at vi ikke følger Sveriges eksempel. For jeg kan ikke forestille mig, at man i Sverige har taget bind for øjnene og så gjort det her uden også at kigge på det økonomiske og set frem i tiden og tænkt: Det her kommer til at give en gevinst for Sverige som land fremadrettet. Det er jo det, som vi i Alternativet tænker at det også vil komme til at gøre på den økonomiske bundlinje.

Men lur mig, om vi ikke finder på et eller andet fornuftigt sammen med nogle flere partier og meget gerne ud fra regeringens oplæg i den kommende tid. Men tak for debatten.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti værsgo.

Tak for det. Hr. René Gade er lidt inde at røre ved den svenske RUT-ordning. Det er jo et delelement, man har taget ud af den og foreslået her. Vi er allerede sammen om sådan en grøn boligjobordning, hvor det kun handler om klimatiltag, og jeg vil egentlig bare spørge, om René Gade ikke kunne forestille sig, at noget af det, man gjorde i Danmark, var, at man indførte en lidt mere generel boligjobordning ligesom den svenske RUT-ordning, så det ikke specifikt handlede om nogle få produkter. For det er egentlig lidt det, som er ulempen ved det her. Som skatteministeren også siger, ville man godt kunne få et fradrag på reparation af sin vaskemaskine, men ikke på reparation af sin blender.

Hvis man indførte et lidt mere generelt fradrag, som man har i Sverige – hvilket vi også vil undersøge – kunne det så ikke være vejen frem i stedet for?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er en meget relevant åbning, for i Alternativet står vi lige nu og kigger på den boligjobordning, der er, og som vi er meget glade for blev en grønnere boligjobordning, da vi kom med, og spørger: Skal den fortsætte? Og der er vi nok lige nu et sted, hvor vi siger: Det kan vi ikke lægge stemmer til den skal. Vi mener, at man kan gøre ting, der matcher vores værdier og vores politik på en bedre måde end det, vi får ud af den ordning i dag. Det var fint, at vi var med og fik den gjort grønnere, men hvis vi skal se på en fremtidig boligjobordning, som vi kan bakke op om, så kunne det være initiativer som det her, der kunne blive en del af den.

Vi har ikke besluttet os til nu. Jeg talte med vores finansordfører, Josephine Fock, om det for nylig, og jeg tror heller ikke, hun har besluttet sig endnu eller i hvert fald sagt noget offentligt. Men vi barsler lidt med ideen om, om det kunne være noget i den her retning. Hvis vi skal med i en ny og grønnere boligjobordning, skulle det være noget i den stil.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg blev lidt forvirret over svaret, for hr. René Gade sagde, at man godt kunne forestille sig en svensk ordning generelt, og at man var glade for den grønne boligjobordning, men ikke kunne støtte, at den bliver forlænget. Man vil så alligevel gerne over i den generelle ordning. For hvad angår en generel ordning, var den gamle boligjobordning jo også til dels cirkulær i den forstand, at man sådan set prøvede at sørge for, at bl.a. huse blev renoveret og dermed holdt lidt længere.

Det var også noget om, at den selvfølgelig bliver klimavenlig, som den nye ordning også er, så man ikke bruger så meget energi. Så jeg blev ikke helt klar over – og det er måske, fordi man ikke selv har afklaret det i sit parti endnu – om man gerne vil være med til at lave en ny boligjobordning, eller om man ikke vil være med til en ny boligjobordning.

Ordføreren.

Det er helt korrekt forstået. Det er, fordi vi ikke er afklaret om det endnu. Som det står lige nu, kan vi ikke være med i en ny boligjobordning. Det har vi bestemt. Men afhængigt af hvad der bliver puttet i den, kan vi jo ikke afvise det – hvis den nu bliver så tilpas grøn og så fornuftig og så socialt lige, som vi gerne vil. Der er nogle udfordringer i en boligjobordning, den kan godt ramme skævt. Det var også en af vores anker, da vi indgik aftalen i sin tid.

Altså, hvis den bliver interessant nok, er vi da altid klar. Men som tingene ser ud lige nu, tror jeg, vi får mere ud af at bruge de penge, der skulle investeres i sådan en ordning, andre steder, også fordi den vækst, vi godt vil være med til at sætte i gang inden for det her bæredygtige område, ser vi ikke lige nu bedst komme fra boligjobordningen. Men det kan være, det ændrer sig, hvis pakken, vi skal sige ja tak til, bliver interessant nok.

Dermed siger vi tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.