Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66:

Forslag til folketingsbeslutning om en særlig indsats for at øge valgdeltagelsen blandt unge ved kommunalvalget i 2017.

Af Jacob Mark (SF) og Kirsten Normann Andersen (SF).

(Fremsættelse 07.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er økonomi- og indenrigsministeren.

Forslagsstillerne bag beslutningsforslag B 66 ønsker, at regeringen skal bevilge yderligere 5 mio. kr. til at styrke valgdeltagelsen blandt unge og etniske minoriteter ved kommunal- og regionalvalget den 21. november 2017. Forslagsstillerne ønsker at sikre, at unges og etniske minoriteters valgdeltagelse styrkes, dels gennem oplysningsindsatser som ved kommunal- og regionalvalget i 2013, dels ved lokale bring out the vote-projekter på uddannelsessteder, på biblioteker, i medborgerhuse og i boligområder, hvor man ved at valgdeltagelsen er lav.

Lad mig starte med at gøre det helt klart, at regeringen er enig med forslagsstillerne bag B 66 i, at det er vigtigt at arbejde for at fremtidssikre demokratiet. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi forankrer demokratisk deltagelse blandt unge i Danmark. Demokratiet har det sløjt mange steder ude i verden, men Danmark er ikke et af de lande. Danmark er i international sammenhæng kendt for at have et af verdens bedste valgsystemer, og vi har i Danmark en valgdeltagelse, der er tårnhøj i international sammenhæng.

Når unge har en lidt lavere valgdeltagelse, er det ikke et eksklusivt dansk træk, men et generelt billede. Man skal med andre ord passe på med at male et skræmmebillede af unges deltagelse i demokratiet her i landet. Når jeg f.eks. har været ude at se skolevalget, har jeg været imponeret over, hvor velorienterede og velformulerede unge mennesker, jeg har mødt, er. Demokratiet lever og har det godt i Danmark, også blandt unge.

Danmark har en stærk tradition for høj valgdeltagelse. Vi kan derudover se af valgundersøgelserne fra kommunalvalgene i 2009 og i 2013, at det nytter at gøre en indsats for at opfordre til at deltage i valg. Ved kommunal- og regionalvalget i 2013 blev der gennemført en stor kampagne for at løfte opgaven med at knække den faldende kurve for valgdeltagelse, og det lykkedes med et flot, flot resultat. Generelt steg valgdeltagelsen med over seks procentpoint. For unge mellem 18 og 29 år steg valgdeltagelsen med over 10 procentpoint.

I 2013 blev der investeret store ressourcer, både penge og et imponerende stort antal arbejdstimer blandt lokale græsrødder. En lang række virksomheder stillede også op for at bidrage med at løfte opgaven. I 2013 havde vi mulighed for at bruge i alt 7 mio. kr. fra det nedlagte Momsfond til kampagne, valgundersøgelser og pilotforsøg, men det er jo desværre sådan, at penge kun kan bruges én gang – og vi har dem ikke mere.

Heldigvis har vi både erfaringer og et stort oparbejdet materiale fra sidst. Derfor har regeringen også bevilget 1 mio. kr. til en fælles kampagne sammen med KL og Danske Regioner op til årets kommunal- og regionalvalg. Heraf er 200.000 kr. øremærket til undersøgelser af valgdeltagelsen. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har herudover hver bidraget med ca. 500.000 kr. Det giver altså et samlet budget på 2 mio. kr., og derudover kan kommunerne tilkøbe en lang række produkter med kampagnens logo, slogans og lignende, sådan at det samlede beløb kommer op på over 2 mio. kr.

Vi bygger videre på det succesfulde koncept fra 2013 under sloganet: »Tænk dig om før du IKKE stemmer«. Vi skal bruge det, der virker, og vi skal i det hele taget bruge vores begrænsede ressourcer fornuftigt, for ellers kan vi komme til at bidrage til den politikerlede, som forslagsstillerne jo meget prisværdigt ønsker at undgå.

Den enkelte kommune bidrager økonomisk til kampagnen via KL og skal derudover selv lægge arbejdstimer og ekstra midler i kampagnen. Derfor er det afgørende, at alle kommuner hver for sig uanset politisk sammensætning kan se sig selv i kampagnen. Det er altså kommunerne og regionerne, der skal bære kampagnen ud til borgerne. Det er der god fornuft i, det er som bekendt kommunernes og regionernes valg. Derfor skal vi også passe på med fra centralt hold at målrette kampagnen til bestemte befolkningsgrupper, fordi den ikke skal være politisk eller partisk.

Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne og med Valgretskommissionen – som jeg i parentes bemærket havde fornøjelsen af selv at sidde i – i, at get out the vote-kampagner som den, vi planlægger, er et godt instrument til at engagere vælgerne i valghandlingen. Her er alle gode kræfter velkomne. Jeg mødtes for et par uger siden med Dansk Ungdoms Fællesråd, der også deltager i den fælles kampagne, og som har taget yderligere initiativer. Fra kommune, region og stat skal vi opfordre til at stemme og i øvrigt sørge for en sikker og effektiv organisering af valget.

Men opgaven med at mobilisere vælgerne skal jo først og fremmest drives af det politiske indhold, og her er det også partiernes og civilsamfundets opgave at komme på banen. Jo bedre partiernes indsats er for at overbevise vælgerne om, hvad de skal stemme, desto mere meningsfuld bliver indsatsen for at stemme i det hele taget.

Jeg vil gerne slutte med at gøre det klart, at regeringen støtter indsatsen for at få valgdeltagelsen op – i ord, i handling og endda med kolde kontanter – i et tæt samarbejde med kommuner, regioner og Dansk Ungdoms Fællesråd med en kampagne, der skal nå ud til alle ender af Danmark, og med en valgundersøgelse, der med grundlag i data vil gøre os klogere på det danske demokratis tilstand. Men demokratiet lever ikke primært af kampagnepenge. Det lever af debatten mellem borgere og dialogen mellem vælgere og valgte. Forslagsstillerne vil gerne bruge 5 mio. kr. yderligere til en endnu større kampagne, men de har desværre ikke anvist, hvor pengene skal komme fra, og det lader til at være op til andre at samle den regning op.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål. Hr. Jacob Mark.

Tak for det. Og tak for en spændende gennemgang. Det er nogle af de samme tal, som vi har siddet og kigget på, i forhold til hvordan det faktisk lykkedes at hæve stemmeprocenten ved sidste valg. Jeg var jo selv opstillet til byrådet på det tidspunkt, og det var ret spændende at opleve, hvordan der blev kørt busser ud til de store stationer, til ungdomsuddannelserne og også ud i boligområderne. Jeg oplevede faktisk, at det virkede, og det viser statistikkerne jo også. Altså, det der tal 5 mio. kr. er ikke skåret eller hugget i granit, eller hvad man siger. Vi er sådan set mest af alt optaget af, at nogle af de ting, der virkede sidste gang, får lov at virke igen.

Så jeg vil først spørge ministeren, om ministeren mener, at man med det, der ligger nu, og det arbejde, som ministeren har sat i gang, vil kunne levere det samme ved det her valg som ved sidste valg, eller om ministeren også frygter, at man vil se en indsats, der er svækket, og at man ikke vil se den samme stemmeprocent.

Ministeren.

Jeg tror, vi vil se en flot indsats ude i kommunerne, ude i regionerne – også med det arbejde, som jeg ved Dansk Ungdoms Fællesråd har tænkt sig at gøre. Jeg synes, der bliver taget et stort ansvar, og jeg synes, det er på sin plads, at vi støtter det fra centralt hold, sådan som vi gør med den ene million, og at KL og Danske Regioner støtter med 0,5 mio. hver, så vi dermed kommer op på et substantielt beløb ud over det, de enkelte kommuner måtte poste i det.

Hr. Jacob Mark. Var ministeren ikke færdig? (Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll): Nej, jeg trak bare vejret!) Det skal man passe på med! Undskyld, ministeren var ikke færdig endnu.

Om jeg så kan love præcis den samme stemmeprocent eller samme stigningseffekt, som der har været sidst, ved jeg ikke. Det tror jeg man skal passe på med, også uanset om man havde afsat 2 mio. kr., 5 mio. kr. eller 10 mio. kr. Men jeg tror, der bliver lavet en indsats, som vi vil kunne se resultaterne af.

Så er det hr. Jacob Mark.

Tak. Jeg vil prøve at trække vejret langsomt en gang imellem!

Først vil jeg gerne høre, hvad ministerens succeskriterium er i forhold til stemmeprocenten. I forhold til næste valg vil jeg sige, at det alligevel må betyde noget – det er ret mange millioner færre, man har til næste valg. Og noget af det, som jeg frygter for, er den her indsats i forhold til at komme ud til ungdomsuddannelserne eller ud i boligområderne, hvor stemmeprocenten kan være lavere end 50 pct. – hvad jeg ikke synes er imponerende – altså om den stemmeprocent så ikke vil falde igen. Er ministeren ikke bekymret for det?

Ministeren.

Jamen jeg synes da, vi skal være meget opmærksomme på, hvilken stemmeprocent der kommer, også ved det her valg. Men for det første har vi erfaringerne fra sidst, og vi har også udviklet nogle bestemte materialer fra sidst, nogle bestemte spor i forhold til det, som man kan bruge. Og for det andet har vi sat penge af til, at man faktisk kan gøre noget. Så jeg er sådan set ret optimistisk i forhold til det. Jeg vil meget nødig skulle stå og sige, at det skal være en bestemt stemmeprocent, vi skal nå, men jeg synes da, at vi skal følge det tæt. Vi må jo se efter kommunalvalget, hvad for en udvikling der kommer, og så må vi forholde os til det, hvis det mod forventning skulle være et dårligere resultat.

Jeg beklager, minister, men når der er for lange pauser, tror formanden jo, det er tid at sige noget. Men jeg skal prøve at lægge lidt mærke til, hvornår ministeren trækker vejret.

Der er et spørgsmål mere – så har jeg tid til at øve mig. Det er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, formand. Jamen jeg er helt med på, at man som minister jo også skal trække vejret og bevare både selvdisciplin, takt og tone og alt muligt andet. Men jeg vil gerne udfordre ministeren lidt på spørgsmålet om holdningen til det her, for det drejer sig jo også lidt om dovenskab. Altså, hvor mange penge skal vi kaste i grams, fordi folk ikke gider ulejlige sig ned og stemme? De har flere uger til at gå ned og stemme på Borgerservice, på biblioteket, eller hvor kommunen nu sætter det i gang. De har mulighed for at gå ned og stemme på selve valgdagen, og det gælder alle de unge mennesker, alle de ældre mennesker og alle mulige andre.

Så er jeg med på, at vi selvfølgelig skal gøre en indsats for, at ældre og handicappede kan stemme på plejecentre osv. Men at vi ligefrem skal til at sende pensionistbusser ud på landets gymnasier og handelsskoler, tekniske skoler og alt muligt andet, er for meget. Hvad bliver det næste? Bowlingbaner, Ældre Sagen, bankocentre, eller hvor skal vi så hen? Hvor kører bussen hen, hr. minister? Altså, jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at man skal bruge penge på det. Hvis folk ikke ønsker at stemme, kan de jo bare lade være. Det er en stemmeret, man har, det er jo ikke en stemmepligt.

Jeg kan se, at man i Fredensborg har prøvet på at få folk til at komme ved at byde dem på kaffe og kage. Og så håber man på, at folk kommer. Skal vi nu også til at komme med slik og sodavand for at få de unge mennesker til at ulejlige sig ud i demokratiets tjeneste en gang hvert fjerde år? Der kunne jeg godt tænke mig at få ministeren til bare sådan lidt mere kontant at sige: Det her er i hvert fald ikke Liberal Alliances politik.

Ministeren.

Nej, men jeg mener for det første, at de unge mennesker forhåbentlig skal stemme mere end hvert fjerde år, for der er jo flere slags valg. Der er jo også folketingsvalg og europaparlamentsvalg, og hvad ved jeg. Men for det andet synes jeg sådan set, vi har et fælles ansvar for at sørge for, at der fortsat er den flotte opbakning til vores demokrati, som der er her i landet. Det tror jeg vi alle sammen vil få glæde af, ikke kun som politikere, men også som borgere i Danmark. Så jeg synes sådan set, det er fornuftigt nok, at man gør noget for at få folk ud og stemme.

Jeg sagde også, at det kom fra en valgretskommission, som jeg selv har haft fornøjelsen af at sidde i, så det ville være mærkeligt, om jeg mente noget andet i dag, end jeg mente, da jeg sad i valgretskommissionen. Men der var altså en bekymrende udvikling, som vi havde set over nogle år. Og der gjorde vi jo så det, at vi sagde: Okay, der har været en bekymrende udvikling, og derfor gør vi en ekstraordinær indsats i 2013. Det fik vi virkelig flotte resultater ud af.

Men selvfølgelig har hr. Hans Kristian Skibby da ret i, at det først og sidst er et personligt ansvar i forhold til den enkelte, altså om den enkelte vil gøre sin indflydelse gældende. Men jeg mener også, at vi har et ansvar for at værne om vores folkestyre. Jeg synes jo, det var det, man gjorde med den store kampagne i 2013, og så gør vi det med en lidt mindre kampagne her i 2017.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu nævner ministeren jo, at det kom fra en såkaldt valgretskommission. Jeg synes jo bare, man skal huske at sige, at det lyder af mere, end det er. Det var jo ikke sådan en af Folketinget nedsat valgretskommission. Det var jo en valgretskommission, som Folketinget egentlig ikke ville nedsætte, og derfor var det så Dansk Ungdoms Fællesråd, som på eget initiativ lavede en såkaldt valgretskommission og inviterede nogle politikere til at være med. Så det lyder måske af lidt mere, end det er.

Men det ændrer jo bare ikke på, at der også må være noget logisk tænkning, hvor vi siger, at hvis man ønsker at være en del af demokratiet, må man også ud og afgive sin stemme. Og hvis ikke folk kan ulejlige sig ned og afgive deres stemme på valgdagen, er det fair nok. Så er der lavet regler for, at man kan afgive sin brevstemme. Vi er nu oppe på flere uger forud for kommunale valg og 3 uger før folketingsvalg. Der er rig lejlighed til lige at gå ned og afgive sin stemme. Derfor er det jo i vores optik sådan lidt overkill, at man begynder at ville bruge pengene på at køre busser rundt. Altså, kommunerne har jo også andet at bruge pengene på, f.eks. den borgernære velfærd.

Ministeren.

Jamen jeg prøver såmænd ikke at gøre den valgretskommission til mere, end den var. Jeg synes, det var et flot, prisværdigt og rosværdigt initiativ, som Dansk Ungdoms Fællesråd tog. Så vidt jeg forstod, var samtlige politiske partier parat til at sende en repræsentant, og derfor har det jo fungeret som sådan. Det synes jeg sådan set har været fint, og det har været med til, at man har gjort en indsats, særlig op til valget her for 4 år siden, hvor man virkelig gjorde noget for at løse det problem, man så, nemlig at unge stemte mindre og mindre, og derfor prøvede at få dem til at stemme mere. Det lykkedes, og det synes jeg man skal være glad for.

Men jeg vil gerne gentage, at selvfølgelig er det først og sidst den enkeltes ansvar. Men det er også et problem for det danske samfund som sådan, hvis man kommer i en situation, hvor der er færre og færre, der stemmer. Jeg tror, vi skal glæde os over at være privilegeret på det område, der handler om, at der er en høj deltagelsesgrad i vores folkestyre.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål, og dermed går vi over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det var dog en underlig debat at høre på. Jeg synes, det er fuldkommen indlysende og afgørende vigtigt og jo noget, vi bryster os af, når vi er i udlandet, og også herhjemme, at vi gør en ekstraordinær indsats. Det er en stor værdi for vores demokrati, at vi har en høj valgdeltagelse, og når valgdeltagelsen falder, er det noget, som vi på tværs af partier bekymrer os om, og noget, som vi må tage alvorligt. Derfor har forslagsstillerne jo fuldkommen ret i, at det, der skete sidste gang, sådan set var positivt, for der lykkedes det faktisk at vende tendensen ved kommunalvalget, efter at man havde været nede at vende. Men ved en fælles indsats ikke mindst fra kommunernes og regionernes side – tror jeg man må sige – lykkedes det at komme op på et plus på 6,1 procentpoint.

Jeg har lyst til at komme med en lille anekdote om noget, jeg oplevede en gang i et fly i USA, hvor jeg sad ved siden af en amerikansk professor, som i øvrigt boede i Texas og var personlig ven, påstod han i hvert fald, med Bushfamilien. Det ved jeg nu ikke, for det fik jeg aldrig mulighed for at efterprøve. Men vi talte om demokrati, og jeg sagde: Det, vi i Danmark synes er det helt mystiske med jeres amerikanske demokrati er den lave valgdeltagelse. Han forstod simpelt hen ikke min pointe. Han kunne simpelt hen ikke se, at det skulle være noget problem, eller forstå, at det overhovedet var noget, vi gik op i. Hvor mange har I da, der stemmer, spurgte han. Jeg svarede, at vi i hvert fald har mellem 70 og 90 pct., afhængigt af hvad det er for et valg. Men han kunne slet ikke se problemet, og det siger ligesom noget om, at der er nogle lande, der slet ikke kan se problemet i det. Det kan vi godt. Vi synes, det er helt afgørende, og det er ikke engang som socialdemokrat, jeg siger det. Jeg tror, at det på tværs af alle partier er sådan – det burde det i hvert fald være – at valgdeltagelsen, stemmeprocenten, er en hjørnesten i vores demokrati og noget af det, som sikrer legitimitet til vores demokratiske institutioner.

Jeg har, efter at jeg fik det her beslutningsforslag, prøvet at tjekke op på, hvad man egentlig gør ved det kommende valg. For kære SF, sandt at sige, er det ikke, fordi man bliver overbebyrdet med skriftlige passager her i selve forslaget, og fint nok med det. Så jeg har prøvet at tjekke op på det. Jeg synes, det lyder helt fint, men udfordringen er jo lidt, hvor pengene egentlig skal komme fra, hvilket ministeren også var inde på. Altså, man skal finde 5 mio. kr. i Folketinget. Jeg har været medlem af det her hus i 12 år nu, og jeg er endnu ikke faldet over den kasse, som man bare kan hive 5 mio. kr. op af. Så jeg har prøvet at spørge rundtomkring, og jeg spurgte faktisk Præsidiet, om man har haft det oppe der, og hvad man gør der.

Præsidiet har faktisk en indsats i gang, og det, man har gjort fra Præsidiets side, er, at man har ændret på den ordning med, at man udsender grundloven til alle, der fylder 18 år. Det har man gjort indtil ved sidste valg, men ved sidste valg gjorde man det anderledes, idet man simpelt hen ventede med at sende den ud, til valget blev udskrevet. Og når man er tæt på et kommunal- eller regionsrådsvalg sender man grundloven ud til alle dem, der er fyldt 18 år siden sidst. Man sender endda også en lille håndbog og, så vidt jeg forstår, en form for tegneserie ud, som beskriver valghandlingen for de her nye vælgere. Det er forskere så åbenbart blevet sat til at undersøge, og de har vist, at det har haft en stor effekt, at man har gjort det, og det har Folketinget så valgt at gøre igen ud over at gøre de ting, som ministeren nævnte, og som man jo løfter sammen med vores kommuner.

Det synes jeg er positivt, og det synes jeg er fornuftigt. Hvis det er sådan, at man fra forslagsstillernes side synes, at vi skal gøre mere, så vil jeg da opfordre til, at man tager kontakt til Folketingets Præsidium – man kan jo overveje at gøre det på den led – eller også må man vende tilbage med et mere funderet forslag til, hvor de 5 mio. kr. skal komme fra. Men ros for at tage debatten. Jeg er lidt overrasket over, at der er en debat om, hvorvidt man skal gøre noget. Jeg synes i hvert fald, det er helt afgørende, at vi gør noget, og de ting, der bliver gjort ved det kommende kommunalvalg, støtter jeg fuldt og helt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og også tak til SF for at sætte et vigtigt emne på dagsordenen. I Dansk Folkeparti mener vi, det er utrolig vigtigt, at vi får de unge til at stemme. Vi ser jo også, at unge, der stemmer, når de har ret til det første gang, i højere grad kommer tilbage valg efter valg end de unge, der ikke møder op, første gang de kan stemme. Så det er selvfølgelig utrolig vigtigt at få fat i de unge og i særlig grad førstegangsvælgerne.

Det er utrolig vigtigt for vores demokrati, at vi kan fortsætte med at have en høj valgdeltagelse, som det også er blevet sagt tidligere i debatten. Det halter jo især efter ved kommunal- og regionsrådsvalgene. Men som også både ministeren og Socialdemokratiets ordfører har sagt, er det her forslag lidt tyndt. Der refereres godt nok til kampagnen i 2013. Det var på mange måder en fin kampagne, selv om den også havde visse slagsider – det skal jeg komme tilbage til senere. Kampagnen var forankret i både ministerier, KL og kommuner, og, som ministeren også sagde, var økonomien dengang bl.a. bundet op af den daværende Momsfond, som vi jo ikke har længere, så pengene kan ikke bruges igen. Derfor undrer det mig også, når man fremsætter det her beslutningsforslag, at man ikke henviser til, hvor man vil finde de 5 mio. kr.

Derudover skal jeg så sige, at der faktisk sker ting i Danmark, som gør, at vi forhåbentlig også får unge til at stemme den her gang. Jeg ved jo i mit job som medieordfører, at både TV 2-regionerne og Danmarks Radio faktisk bruger deres public service-forpligtelser til netop at gøre de unge opmærksomme på det forestående kommunalvalg og faktisk har sat store projekter i søen. Så det venter jeg mig da meget af.

Så tilbage til de ting, jeg synes haltede lidt ved den sidste kampagne. Det er jo rigtigt, når min kollega hr. Hans Kristian Skibby kom ind på, at der var valgbusser, der kørte ud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, og det var måske ikke det mest smarte. For jo, man kunne måske godt få de unge til at stemme, men vi så bl.a. et eksempel fra Vordingborgområdet, hvor der var indbudt til et vælgermøde på en ungdomsuddannelsesinstitution, men hvor det ikke var alle partier, der var repræsenteret. Kun få partier var repræsenteret, og efter det her debatmøde kunne man så gå ud i valgbussen og stemme, altså brevstemme. Det synes jeg faktisk skævvrider demokratiet, altså hvis man ikke engang inviterer alle partier til at deltage i arrangementerne de steder, hvor bussen holder.

Jeg vil tro, at hvis man lavede kampagnen med valgbussen igen, ville vi opleve endnu større problemer og udfordringer, for man har også set i den periode, der er gået siden sidst, at der er kommuner, der har lukket valgsteder på grund af besparelser. Jeg tror, der er mange af de borgere, der nu får længere til et valgsted, som vil undre sig over, at de unge lige pludselig godt kan få kørt en valgbus ud til deres uddannelsesinstitution for at afgive en stemme. Jeg må indrømme, at jeg er meget enig – det kan selvfølgelig ikke undre nogen – med min kollega hr. Hans Kristian Skibby i, at hvis man vil deltage i demokratiet, må man også selv bevæge sig derhen. Der er rig mulighed for at afgive stemme, både i forhold til at brevstemme og også på selve valgdagen, hvor åbningstiden, så vidt jeg husker, er blevet udvidet, så vi åbner 1 time før.

Så konklusionen fra Dansk Folkeparti er, at det er vigtigt at styrke demokratiet og indsatsen over for de unge. Det er fornuftigt, vi tager en dialog og også finder ud af, hvilke initiativer der er i gang rundtomkring i kommunerne og i DUF, men jeg synes, at forslagsstillerne skal blive lidt mere konkrete, i forhold til hvor finansieringen skal komme fra og hvad indholdet skal være, og så må vi se på det i udvalgsbehandlingen. Men som det ligger lige nu, kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Hr. Jacob Mark.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er sådan set meget villig til at gå ind og diskutere finansieringen også i udvalgsbehandlingen. Altså, det er så lille et beløb, for det er ikke sådan, at det nødvendigvis skal være 5 mio. kr. Det, vi ønsker, er at styrke indsatsen også ved næste valg, fordi vi faktisk kunne se, at det havde en effekt ved sidste valg. Det hører jeg egentlig også ordføreren sige, men der var nogle uhensigtsmæssigheder, som man jo kunne arbejde videre med derude.

Så det, jeg egentlig gerne vil spørge til, er, at ordføreren siger, at det er vigtigt at styrke demokratiet og få flere unge til at stemme. Jeg hørte så også ordføreren give sin egen partifælle ret i, at det er sådan en lidt forkælet holdning, at man skulle komme ud til de unge, for de unge har rig lejlighed til at stemme. Så vil jeg egentlig bare høre: Hvad vil ordføreren selv gøre for at få flere unge til at stemme, hvis det f.eks. ikke er ved at gøre de her ting, som virkede ved sidste valg?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk allerede, at vi – jeg var lige ved at sige uden at gøre noget, men selvfølgelig skal vi gøre noget – alligevel vil se en anderledes effekt den her gang, netop fordi vi har haft skolevalg. Ja, dem, der lige har stemt nu, er selvfølgelig ikke gamle nok, men vi har jo haft det før. Og jeg tror faktisk, det er en vigtig ting i opdragelsen i forhold til demokrati hos de unge, at vi fortsætter med at afholde skolevalg. Jeg var selv ude som valgtilforordnet på min gamle folkeskole og oplevede, at de unge elever der faktisk var rigtig, rigtig glade for lige pludselig at få kendskab til demokratiet. Og når man starter der, allerede i folkeskolen, kommer det også til at smitte af, når man får rigtig stemmeret til både kommunalvalg og folketingsvalg. Så jeg er slet, slet ikke så nervøs for fremtiden, som forslagsstilleren er.

Hr. Jacob Mark.

Tak. Som ordføreren siger, går der lidt tid, før vi kan plukke frugterne af det skolevalg, som jeg også synes er en rigtig god idé. Det er jo ikke kun de unge, der har problemer med at komme hen til valgurnerne. Det er også et problem f.eks. i nogle af de udsatte boligområder. Hvad forestiller ordføreren sig at man kan gøre der? Mener ordføreren overhovedet, at det er et problem, at der f.eks. i nogle bydele i Danmark er en stemmeprocent på 50? Er det et problem for demokratiet?

Ordføreren.

Der er jo desværre steder, hvor der er nogle, der slet ikke deltager i demokratiet. Det har ordføreren ret i. Og det kan så skyldes flere ting. Det kan skyldes, at man ikke har tradition for det, at man ikke må ifølge sin religion. Vi ser også Jehovas Vidner i hele Danmark, der ikke deltager i valg. Og der kan være mange andre grunde til det.

Men jeg tror faktisk på, at de ting, som er sat i søen, og som bliver sat i søen – bl.a. også i forbindelse med Danmarks Radios og TV 2-regionernes kommende projekt op mod det kommende kommunalvalg, og ordføreren er jo også selv medieordfører – også løser nogle af de udfordringer. Så jeg tror faktisk på, at vi får flere hen at stemme, ikke kun unge, men forhåbentlig fra alle aldersgrupper og fra alle egne.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere, og det er hr. Carl Holst, Venstre.

Tak, formand. Jeg kan tilslutte mig ministerens og de to foregående ordføreres betragtninger om vigtigheden af, at man har en høj valgdeltagelse for alle befolkningsgrupper. Den befolkningsgruppe, som beslutningsforslaget omtaler, er befolkningsgruppen af unge mellem 18 og 25 år, og det er den gruppe, der har den næstlaveste valgdeltagelse. Jeg mener, at det er gruppen fra 80 år og opefter, der har den laveste.

Så går beslutningsforslaget også ud på, at man skal gøre en særlig indsats blandt etniske minoriteter. Der er også en udfordring i forhold til følelsen af, at alle skal være en del af demokratiet, den demokratiske dannelse, der ligger i at deltage ved valg. Hvad pengene skal bruges til, er ukonkret, hvor pengene skal komme fra, er ukonkret i forhold til beslutningsforslaget, og derfor er Venstre også som de to foregående skeptiske med hensyn til viljen til at drøfte udfordringen, for vi er til gengæld bevidste om udfordringen.

Skepsisen kommer også til udtryk ved, at vi måske ikke tror, at Dansk Ungdoms Fællesråd er de rette i forhold til en kampagne blandt etniske minoriteter, da det jo ikke er unge etniske minoriteter, men en anden gruppe, som Dansk Ungdoms Fællesråd er målgruppe for. Det er de så til gengæld i forhold til målgruppen mellem 18 og 25 år, og de har også været rygsøjlen i de skolevalg, og det er måske også et af svarene, kampagner om skolevalg, og at vi der prøver at inddrage Dansk Ungdoms Fællesråd til at se på, hvad vi mere kan gøre.

Så vil jeg gerne ligesom ordføreren for Dansk Folkeparti lige gøre opmærksom på, at man jo i januar måned som tillægsaftale til medieaftalen tilførte 5 mio. kr. til de regionale TV 2-virksomheder til medfinansiering af et fælles projekt op til kommunalvalget 2017, der skal styrke unges deltagelse i den demokratiske debat og øge stemmeprocenten blandt unge. Der er taget nogle initiativer. Jeg håber, at de får en lige så stor og god og positiv effekt, som vurderingen går på at kampagnen op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 havde. Der havde man dog også det element, mig bekendt, at man skrev et personligt brev til alle førstegangsvælgerne, og der er evalueringen, at det ikke havde nogen effekt.

Hvad, der har en effekt, får vi jo i 2017 lidt bedre fælles fundament at tale ud fra i forhold til den besluttede undersøgelse. Jeg mener, det er KORA, der skal se på, hvad det er, der virker, hvad udfordringen er, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, hvad vi kan gøre, og der får vi så også en værktøjskasse, der kan danne baggrund for en god drøftelse i forhold til det, vi alle sammen vil på tværs af partierne, nemlig højne valgdeltagelsen ved de demokratiske handlinger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Mange tak. Der har jo allerede været forskellige bemærkninger og også en del konstruktive bemærkninger, især fra hr. Magnus Heunicke og såmænd også fra hr. Carl Holst. Vi kan sådan set ikke se de store problemer i det bortset fra det med finansieringen. Jeg er især glad for, at hr. Carl Holst tog fat i den anden målgruppe, som er nævnt i forslaget, for de tidligere talere – og især Dansk Folkepartis taler – forholdt sig, så vidt jeg hørte, mest til det med ungdommen, men hr. Carl Holst tog jo fat i, at vi har en mindst lige så stor udfordring i forhold til nogle etniske grupper. Og hvis man mener det seriøst, at vi skal have styrket demokratiet, så skal vi jo også sætte en indsats i gang for at styrke disse gruppers deltagelse i det.

Alle erklærer sig jo enige i, at det er godt for demokratiet, at vi får stimuleret flere mennesker til at deltage i det og afgive deres stemme, så som jeg hørte det, burde det være muligt gennem nogle forhandlinger i udvalget at få lavet en beretning om det her. Det synes jeg ligger lige til højrebenet, når man hører de kommentarer, der kommer. Der er jo ikke nogen af de ting, der er blevet sagt, der i den forstand er ved siden af skiven, synes jeg. Så det vil jeg håbe – og det kunne jeg da sagtens forestille mig – at ordføreren for forslagsstillerne er enig i at vi skal forsøge.

Man jeg er også nødt til at gøre ligesom de andre og sige, at jeg og Enhedslisten sagtens kan støtte forslaget nøjagtig med den ordlyd, det har, under en betingelse, og det er, at man finder de penge, man gerne vil finde til det, og det burde ikke være en uoverstigelig opgave. Og så må jeg sige sådan lidt humoristisk og kammeratligt til SF: Nu skal SF snart have det gule kort for at komme med gode forslag, som ikke er finansieret, for det er anden gang i den her samling, at vi oplever det – det er muligt, at der i andre udvalg har været lignende eksempler. Og det går jo ikke, for vi kan høre, hvor nemt det er at skyde ned, hvis man ikke har de penge med, man vil bruge. Så alene af den grund bliver man søreme nødt til at finde de penge, og det må være muligt.

Så jeg ser frem til at se det positive i de indlæg, der har været – dem alle sammen, også det fra Dansk Folkepartis ordfører. Selv om jeg måske synes, at det spørgsmål, der kom fra salen, trak i en lidt anden retning, så er jeg da glad for, at Dansk Folkepartis ordfører sagde, at han også godt kunne se det positive i det her og også var åben for at finde en løsning. Det synes jeg tegner rigtig godt, og lur mig, om ikke også de følgende ordførere er til at tale med. Så det tegner jo godt for, at vi finder en løsning i fællesskab i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er dejligt at høre fra Enhedslisten, at ting også koster penge. Lad mig sige det fra en start: Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget, og det er på trods af, at vi er ret enige i, at valgdeltagelsen er en god temperaturmåler på demokratiets tilstand.

Når vi ikke kan støtte det, er det jo på grund af det her med pengene. Det er ikke finansieret – det har vi hørt nogle gange – og den kampagne, som SF henviser til i forslaget, der var i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i 2013, var jo som bekendt finansieret af midler fra Momsfonden, som ikke længere eksisterer. Regeringen har bevilget 1 mio. kr. til en kampagne, og jeg kan ikke se, hvor de sidste 5 mio. kr. kommer fra. Det hører vi helt sikkert til sidst i debatten, det er jeg overbevist om. Derudover bør det ikke primært være regeringens opgave at sikre deltagelsen til kommunal- og regionsvalg efter vores opfattelse. Den opgave bør ligge hos de enkelte kommuner. Det er jo trods alt kommunerne, der har den direkte adgang til de unge mennesker, som en eventuel kampagne vil rette sig mod. Det er også kommunerne, der bedst kan vurdere, hvor indsatsen bør rettes hen, så den giver mest mulig mening.

Så er jeg faktisk enig i – det var nok noget af det, hr. Carl Holst var inde på – at det allervigtigste jo er, hvordan medierne håndterer det her spørgsmål. Det er jo tit der, vi kan se at der er forskel på stemmeprocenterne, altså alt efter hvor stort et medietryk der er. Så jeg håber rigtig meget, at også de regionale medier vil kende deres besøgelsestid. Jeg hæfter mig også ved her, at regeringen vil bygge videre på den kampagne, der blev søsat i 2013, frem for at poste flere millioner kroner i en ny. Det synes jeg faktisk er en fornuftig forvaltning af skatteborgernes penge. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Det første spørgsmål er, om ordføreren så mener, at det i forhold til de penge, man brugte på at løfte stemmedeltagelsen ved kommunevalget i 2013, var forkert, og at det skulle man ikke have gjort. Der er så et andet spørgsmål. Ordføreren antydede ligesom, at Enhedslisten er sådan et parti, der bare går og fremsætter forslag og ikke kommer med finansiering og tror, at vi har pengetræer, og hvad der ellers lå i den sætning. Jeg skal så bare spørge ordføreren, om ordføreren kan komme med nogle eksempler på, at Enhedslisten har fremsat udgiftskrævende forslag her i Folketingssalen uden at anvise en finansiering.

Ordføreren.

Nu synes jeg, vi skal holde os til sagen her. Jeg er sikker på, at Enhedslisten er enig i, at det var et godt forslag, vi tog frem af posen ved sidste valg, og ministeren var jo også inde på, at vi nu må se, hvordan det så går. Altså, man skal ikke bare hovedløst poste penge i det. Der bliver jo lavet mange valganalyser, og jeg tror på, at det var rettidig omhu at gøre det sidste gang, og så må vi se, hvordan det går. Det er jo sund fornuft. Vi skal ikke bare overgå det gang for gang, vi skal ikke bare poste penge i noget, uden at vide, at der også er en sandsynlighed for, at vi får noget ud af det. Det er sådan et mådehold, vi godt kan lide.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Den ene del af mit spørgsmål gik jo på, at jeg synes, ordføreren kom med en meget kategorisk bemærkning om, at det var kommunernes opgave at finde finansiering til at lave et fremstød for at hæve valgdeltagelsen, og at det ikke var noget, vi skulle støtte her fra Christiansborg, men det kan være, at jeg har misforstået det.

Jeg fik ikke rigtig svar på den anden del af det. Kan ordføreren nævne nogen eksempler på, at Enhedslisten har fremsat udgiftskrævende forslag uden at komme med finansieringen? Og når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi ordføreren sagde – sådan lidt hyggeligt, men alligevel – at det da var rart at se, at Enhedslisten også er klar over, at ting koster penge. Så det vil jeg gerne have nogle eksempler på, altså om ordføreren kan underbygge den antydning af, at Enhedslisten bare fremsætter forslag uden at komme med forslag til en finansiering.

Ordføreren.

Det kan godt være i teorien, at Enhedslisten indimellem også disker op med nogle antydninger af, hvor man kan finde pengene langt fremme, men det er som regel fugle på taget. Jeg tror, der er rigtig, rigtig mange forslag, hvor man kan gå ned i substansen og så se på, hvad for en sikkerhed der nu også er for, at de her fugle bliver fanget.

Så er det hr. Jacob Mark.

Det er en spændende debat om økonomi, synes jeg, og jeg har et spørgsmål til det. For jeg synes egentlig, det var en meget konstruktiv tale, hvor ordføreren også ligesom selv lagde vægt på det her med, at det er vigtigt at styrke valgdeltagelsen, og jeg oplevede også ordføreren som mere imødekommende end ministeren i det her spørgsmål. Så hvis jeg nu disker op med en række finansieringsforslag i udvalgsbehandlingen, vil ordførerens parti så være klar til at kigge på at videreføre nogle af de her initiativer, der var ved sidste valghandling?

Ordføreren.

Vi er altid positive over for gode ideer. Så lad os sammen kigge på det i udvalget – no problem for mig.

Hr. Jacob Mark.

Tak. Det er jeg glad for. En af grundene til, at vi har foreslået det her, er jo, at man med den noget lavere bevilling til næste valg i forhold til at øge valgdeltagelsen ikke har de samme ressourcer til at lave den her demokratioprustning, eller hvad man siger. Så frygter ordføreren ikke, at sådan noget som at sende sms'er ud og sende valgbusser ud i boligområderne eller ud til uddannelserne, det at sende det her brev ud, altså nogle af de her mange forskellige tiltag, der tilsammen har været med til at styrke procenten af unge, der har været oppe at stemme, nu vil mindskes?

Ordføreren.

Jeg tror bestemt på, at det er en vifte af mange ting, der betyder noget, og det er ikke mit indtryk, at interessen generelt er faldende. Når vi f.eks. ser på, hvor mange samfundsfagsklasser, der kommer herind, og hvor meget opmærksomhed der er på unge og demokrati, så er jeg helt overbevist om, at den interesse, der generelt bliver udvist på området, ikke er faldende. Jeg tror, vi skal passe på med ikke bare at kigge på, hvor mange penge man bruger, men også kigge ud i samfundet og sige: Hvad er det egentlig, der sker? Jeg er faktisk meget fortrøstningsfuld i forhold til unge og demokrati.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Ligesom flere af jer andre har jeg også en teenagedatter, og hun sagde her den anden dag til mig: Prøv at høre, far, når du snakker om jeres arbejde inde i Folketinget, så lyder det altså nogle gange lidt ligesom de konflikter, vi har i pigegruppen i klassen. Og hun sagde: Hvordan kan det være? Jeg prøvede sådan at være lidt filosofisk og sagde, at uanset om det er en skoleklasse, om det er Folketinget eller det er en virksomhed, så skal der jo fyldes mennesker i, og mennesker har konflikter, og mennesker har dramaer. Så lagde hun sådan hovedet på skrå, som teenagepiger kan, og sagde: Jamen far, I er jo voksne. Så sagde jeg: Ja, når man er teenager, virker livet langt, men måske er det ikke langt nok til, at vi bliver så modne, at vi aldrig har sådan nogle konflikter. Jeg ved godt, at vi nogle gange ligner en hønsegård, selv om vi i virkeligheden skal styre landet. Det ved jeg ikke om var rigtigt svaret til hende, men det var nu engang lige det svar, jeg havde der ved køkkenbordet den anden dag.

Grunden til, at jeg nævner det, er, at jeg faktisk tror, at hun taler for mange unge, og derfor synes jeg, at vi skal arbejde videre for at involvere unge i demokrati og vise dem, at det ikke kun er konflikt og sådan nogle ting. Der er også masser af konstruktive, loyale og gode ideer og håb og drømme og ambitioner, og jeg synes, det var rigtig, rigtig fint, at det ved sidste valg lykkedes at højne de unges stemmeprocent og interesse for valget, og jeg synes, at jeg gerne vil støtte den ekstra indsats, som SF lægger op til, for at forstærke det. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at unge får en klar stemme i demokratiet, og at vi vedligeholder den stemme, og at vi støtter den stemme. Vi mener faktisk ofte, at demokrati er en god idé i hele verden. Krigshærgede lande skal have demokrati, og vi vil gerne eksportere demokratiet, men det er altså ikke altid, at vi er lige gode til at sælge det til vores egne unge. Så selv om de og min datter måske nogle gange oplever os lidt som en hønsegård, synes jeg, at vi skal prøve at kompensere for det ved at prøve at hjælpe med at øge de unges interesse i demokrati.

Jeg synes også, at vi skulle udvide grupperne lidt. Man kunne godt tage udsatte med og andre folk, som måske ikke har så let ved at komme hen til stemmeboksen, og så synes jeg bestemt også, at det vil være fint, hvis SF finder en finansiering. Nu er 5 mio. kr. jo ikke alverden, men frem skal de jo. Men vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Ordføreren må gerne forlade talerstolen. Jeg beklager, der ikke var spørgsmål til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Sanne Bjørn, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Hvis de unge ikke vil komme til valget, må valget komme til de unge. Vi skal have alle med, når der er valg, for det at bruge sin stemme er ikke bare at sætte et kryds ved et parti eller en kandidat, det er også en helt central måde at deltage i demokratiet på. Derfor opfordrer jeg kommunerne til at tage initiativer, der kan få flere til at stemme lokalt ved deres valgsteder. Nogle kommuner kan måske lade sig inspirere af Københavns Kommune, som rykkede et brevstemmested ind midt på Hovedbanegården i forbindelse med sidste folketingsvalg. Det benyttede mange vælgere sig af. Måske kan man få flere unge til at stemme, hvis kommunerne giver dem mulighed for at brevstemme på deres uddannelsessted. Valgloven giver gode muligheder for, at kommunerne rykker brevstemmestederne ud, hvor folk er.

Citatet er fra Margrethe Vestager, tidligere økonomi- og indenrigsminister, fra marts 2013. På det tidspunkt havde man jo siden kommunalvalget i 2009 oplevet en stemmeprocent på 66, og det var den laveste i 35 år, og blandt unge var den faldet fra 54 pct. til 46 pct. siden 1997. Så der lå altså en stor opgave i at sikre, at vi fortsat havde en høj valgdeltagelse. Hun satte sig i spidsen for at motivere til en hel masse nye tiltag, som netop skulle handle om, at når de unge ikke ville komme til valget, måtte valget komme til de unge. Det havde jo rigtig god effekt, og der blev tænkt meget nyt, og derfor ser jeg også positivt på det forslag, som SF har fremsat, fordi det på lange stræk handler om det samme, nemlig at sikre, at der er en høj deltagelse i vores demokrati.

De unge mennesker har ofte et lidt andet billede på verden og måske også på det at stemme i dag, end man havde for bare få år siden. Jeg siger ikke, at vi skal til at stemme med likes eller noget i den retning, for vi har jo vores processer, men de har rigtig mange gode ideer til, hvordan man kan tænke nyt og anderledes, og de eksempler, vi har set senest, er jo et godt billede på, at der er nye veje at gå, som også hæver valgdeltagelsen. Det er jo ikke kun unge, det drejer sig om, det er også marginaliserede og udsatte nydanskere, som man også så havde en faldende valgdeltagelse, så dem synes jeg helt bestemt man skulle tænke ind i det her arbejde.

Det Radikale Venstre er altid optaget af, at vi kan øge valgdeltagelsen, så vi ser også meget positivt på arbejdet, men vi har det samme spørgsmål, som mange andre har fremført her i debatten, nemlig finansieringen, altså hvor pengene skal komme fra. Vi er meget villige til at kigge på initiativer, der kan fremme det, og vi er også meget villige til at se på, hvem det er, der skal pålægges opgaven eller tage ansvar for opgaven, for det er ikke altid, det er de statslige midler, der rækker bedst, det er ofte også gode ideer, der kommer. Det er jo rigtig godt, at DUF går aktivt ind i sagen, for det er der, man har nogle interesseorganisationer.

Så vi ser positivt på det, men er også afventende over for det. I forhold til finansieringen vil jeg sige, at den mangler vi.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Anders Johansson, Konservative. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne takke SF for at rejse debatten. Beslutningsforslaget, som vi behandler her, har til formål at pålægge regeringen senest den 1. maj at fremsætte et forslag om at allokere 5 mio. kr. yderligere til en indsats for at styrke valgdeltagelsen blandt unge mellem 18 og 25 år og blandt etniske minoriteter.

Umiddelbart er det et meget sympatisk forslag, og intentionerne synes jeg ikke man kan pege fingre ad. En bred demokratisk dannelse er jo en vigtig del af det danske samfund, og derfor er det også noget, vi fra konservativ side har fokus på, f.eks. i hele vores uddannelsessystem. Det er vigtigt, at vi i et samfund, som bliver mere og mere polariseret, også har nogle fælles referencer, som gør, at vi oplever at have noget tilfælles, noget, som gør os til et folk eller gør os danske.

Dannelse er f.eks. sådan noget som kendskab til vores historie, kultur, ligestilling og demokrati, og det sidste er rigtig vigtigt. For det er vigtigt, at vi allerede tidligt opdrager vores børn til at forstå, hvordan et demokrati er bygget op. Faktisk synes jeg, det er langt vigtigere, at vores uddannelsessystem hver dag har fokus på demokrati, end at vi hvert fjerde år laver en kampagne for at få de unge til at stemme.

Jeg forstår udmærket godt forslagsstillernes gode intentioner, men vi kan alligevel ikke bakke op om beslutningsforslaget af flere grunde. Dels nævnte ministeren, at der er sat nogle initiativer i gang, og dem bakker vi selvfølgelig op om, dels er der det, som flere har nævnt, nemlig at der ikke er anvist finansiering. Men endelig vil jeg også nævne, at det også handler om, at det er et lokalt valg og en lokal prioritering, og der kan være forskelle fra kommune til kommune i, hvordan man ønsker at prioritere en lokal kampagne. Og der står det jo kommunerne frit for at vælge at yde en indsats, hvis man føler behov for det.

Med de ord vil jeg bare slutte af med endnu en gang at takke SF for at rejse debatten.

Tak til ordføreren. Og så går vi over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tak for de mange kommentarer og bemærkninger og indspark. Der er et, jeg lige vil kommentere. Det var et medlem af Dansk Folkeparti, der fik det til at lyde, som om det var lidt forkælet at lave de her tiltag – at ville de unge stemme, så måtte de unge jo tage sig sammen i løbet af de her 3 uger. Og jeg er sådan set enig i, at selvfølgelig burde de unge gå op og stemme, selvfølgelig burde alle mennesker gå op og stemme, fordi de har den mulighed, men ikke desto mindre har vi den udfordring, at det ikke er alle steder, det sker, og jeg synes, vi har et fælles ansvar for at prøve at fremme det, at der er flere, der går op og stemmer. For jeg synes, at høj valgdeltagelse er noget at stræbe efter. Det er ikke bare noget, vi må tage for givet – heller ikke i Danmark. Høj valgdeltagelse giver de folkevalgte legitimitet, og jeg tror også, at høj valgdeltagelse er et udtryk for, at der er et engagement i vores demokrati, som er sundt. Og derfor synes jeg faktisk ikke, det er forkælet eller uklogt, at man som Folketing eller at man som kommune eller region eller medie laver nogle særlige indsatser for at få unge til at stemme. For det vigtigste, vi kan investere i, er demokratiet, især i de her tider.

Det var jo det, man gjorde ved sidste kommunalvalg. Som jeg sagde, var jeg selv byrådsmedlem på det tidspunkt, og det, man oplevede, var, at valgdeltagelsen generelt set steg med 6,1 pct. i forhold til det forrige kommunalvalg. Det var den højeste valgdeltagelse i 32 år på nær det valg, hvor kommunalvalget og folketingsvalget lå sammen i 2001. Og man oplevede også, at der var markant flere unge, der gik op og stemte.

Det, der var succesen ude hos os – tror jeg godt jeg kan sige – var det her med, at man fik busser kørt ud i boligområder, ud på ungdomsuddannelser og op på stationen. Det tror jeg fik flere til at stemme. Kommunalvalg kan godt nogle gange være noget lidt fjernt, og det kan regionsrådsvalg også, det ved hr. Carl Holst, det kan godt være lidt fjernt for nogle mennesker, og jeg tror, at det, at valget var så synligt alle steder, gjorde det mere nærværende.

Det, som forskningen viser, er, at gode demokratiske vaner skabes i ungdomsårene. Og jeg er sådan set ikke uenig med Dansk Folkepartis ordfører, når ordføreren siger, at der kan være kulturelle forskelle, der gør, at det ikke for alle er lige normalt at gå op og stemme til et valg eller deltage aktivt i demokratiet, og det er jo netop også derfor, at sådan en indsats her kan være med til at lære nogle mennesker at være aktive i demokratiet. Det synes jeg er vigtigt.

Så har vi nogle særlige problemer, og det har også været belyst i debatten, både med etniske minoriteter, der ikke får stemt i samme grad som deres medborgere, og med unge mennesker, der endnu ikke har vænnet sig til at stemme. Og den indsats her synes jeg er værd at fortsætte med.

Så siger ministeren, at man har sat nogle initiativer i gang, og at man har lært af de ting, der skete sidst. Det synes jeg er mere end fornuftigt, og det vil jeg også gerne kvittere for. Jeg kan bare godt være bekymret for, om det vil være de samme muligheder, der er ved næste valg, når der er sket så stor en neddrosling af bevillingen. Det er jo noget af det, jeg også gerne vil være med til at undersøge i udvalgsbehandlingen. Det er svært for mig at se, at man kan gøre præcis de samme ting, og jeg håber, at kommunerne vil være med til at prioritere det her, men jeg tvivler på, at alle vil have de samme muligheder, som de havde sidst, og det synes jeg er ærgerligt.

Så jeg synes, det her var noget, man i udvalgsbehandlingen skulle sætte sig sammen og kigge på. Jeg hører også, at der egentlig sådan bredt blandt partierne er en lyst til og faktisk måske også en vilje til at tage diskussionen, fordi det er mere end bare et antal millioner; det er faktisk også en spændende diskussion om, hvordan man får flere til at deltage aktivt i valg som kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Så vil jeg gerne tage til efterretning, at jeg har fået det gule kort fra Enhedslisten for at fremsætte det her forslag uden finansiering. Jeg er sådan set enig i, at det ikke er i orden at lave et forslag uden finansiering, men en engangsudgift på 5 mio. kr. mener jeg man kan finde. Jeg mener faktisk også, det ville være ærgerligt, hvis det var et eller andet finansieringsforslag, som den ene eller den anden så ikke var enig i, der blev brugt som argument for ikke at stemme for. Det oplevede vi i Folketingssalen tidligere i dag. Der skal nok altid være en grund til ikke at stemme for et beslutningsforslag, og jeg var egentlig mere interesseret i at starte en debat om, om det her er noget, man kunne arbejde videre med. Men jeg vil gerne til udvalgsbehandlingen sikre mig at have i hvert fald fire finansieringsforslag med, et til blå blok, et til rød blok, et til grøn blok og et til forandringsblokken. Og så kan vi jo tage debatten om, hvad der præcis er brug for, derfra. Så jeg vil sige tak for debatten.

Der er par spørgsmål. Det er først hr. Morten Marinus.

Tak for det. Og tak til hr. Jacob Mark for hans afsluttende bemærkninger her. Når man hører på hr. Jacob Mark, lyder det næsten, som om den kampagne, vi havde for 4 år siden, var facit; altså at det er den, man skal gå efter igen, at det er det eneste rigtige, og at der mangler 5 mio. kr., før man kan løfte den opgave igen. Men det er jo ikke sandt, for der sker også mange andre ting. Vi har jo allerede nævnt nogle af dem. Hr. Jacob Mark har også selv været med til at finde 5 mio. kr. fra de overskydende licensmidler til TV 2-regionerne, netop for at de kan løfte opgaven med at få unge til at stemme.

Anerkender hr. Jacob Mark ikke, at der faktisk – godt nok fra andre puljer og til andre projekter – stadig væk er, som hovedoverskrift, lige så mange penge som sidst til at få de unge til at interessere sig for demokrati og stemme til det kommende kommunalvalg, som der var for 4 år siden?

Ordføreren.

Jo, det anerkender jeg. Og jeg er også glad for, at vi fik sat nogle af de overskydende licensmidler af til det her, for begge partier, Dansk Folkeparti og SF, var sådan set enige om, at det her var vigtigt. Jeg har det heller ikke sådan, at der nødvendigvis er et facit, men jeg kan jo se, når jeg kigger på de ting, der er skrevet om sidste valg, at noget af det har virket. Altså, det har virket at sende de sms'er og samtidig at få busserne ud og få sendt breve ud – altså, det kunne jeg også se ude til kommunalvalget.

Det betyder ikke, at man ikke skal videreudvikle, og jeg synes egentlig også, at det var en ret interessant pointe, ordføreren nævnte, med de gymnasier, hvor der så kun kommer fire partier. Altså, det synes jeg også er noget, man kunne arbejde videre med. Men jeg kan godt være bekymret for, at når bevillingen falder så drastisk i forhold til sidste valg, som den gør med det, der ligger nu, så mister man nogle af de gode initiativer, som jeg ikke er i tvivl om fik stemmeprocenten til at stige sidst.

Hr. Morten Marinus.

I forhold til valgsteder og valgsteders fysiske placering er det så ikke korrekt, at kommunerne faktisk selv må bestemme, hvor de har deres valgsteder, og at de, hvis de ønsker det, faktisk godt kan placere dem på en uddannelsesinstitution på valgdagen, som så vil være åben for alle, der bor i det valgdistrikt, altså så det ikke kun er de unge, der går på uddannelsesinstitutionen, som kan stemme i en valgbus – og som ordføreren også selv nævnte – måske efter et vælgermøde, hvor der kun har været fire partier repræsenteret? Er det ikke rigtigt, at det her faktisk er noget, kommunerne selv kan afgøre?

Ordføreren.

Jo, det er rigtigt, men det koster lidt for kommunerne. Og jeg frygter, at nogle af de kommuner, der er presset, ikke vil prioritere det her. Altså, de vil tage de valgsteder, de har haft, lige siden jeg var barn, og så vil de sige, at det er deres valgsteder igen den her gang – og så skippe det lidt kontroversielle, som man gjorde sidst.

Jeg kan også huske det fra mit eget byråd. Altså, noget af det, der gjorde, at man fik fokus på det her med at køre en bus midt ind i et boligområde eller sætte den oppe ved Køge Station, hvor jeg kom fra, var faktisk, at den her pulje og hele den her kampagne startede. Jeg frygter, at noget af det vil løbe ud i sandet, det gør jeg.

Hr. Carl Holst.

Også tak fra mig til hr. Jacob Mark. Jeg synes, at der er en lille tendens til, at man tror, at al løsning på udfordringen og ønsket om at hæve valgdeltagelsen skal ske centralt ved en fastlagt kampagne. Noget af det, der efter min overbevisning var skyld i succesen i 2013, var, at man netop kørte den så lokalt, decentralt.

Jeg ved, at hr. Jacob Mark har en kommunalpolitisk baggrund i Køge byråd. Tror hr. Jacob Mark ikke, at løsningerne på udfordringerne kan være så forskellige, at det i højere grad skal være op til de enkelte kommuner? Etniske minoriteter er en større udfordring i andre kommuner end i den kommune, jeg kommer fra, f.eks. Og kan man ikke undre sig over, at kommunerne ikke i højere grad bidrager til at højne valgdeltagelsen?

Ordføreren.

Jo, jeg tror, det er helt rigtigt, at kommuner bokser med forskellige problemer. I nogle kommuner har man svært ved at få de unge til at stemme; nogle steder står man med mange ældre; nogle steder står man med mange arbejdsløse; nogle steder står man med udsatte boligområder. Men jeg tror bare, at for kommuner, der er presset på økonomien, står det her altså ikke forrest i prioritetsrækken. Det bliver ikke det her, der ligger forrest i borgmesterens budgetkatalog, når man fremlægger budgetforslag til næste år. Der tror jeg det kunne være spændende, hvis man som et samlet Folketing sagde: Her vil vi gerne lave en fælles indsats. Og jeg synes ikke, at det gør noget at bede kommunerne om at betale lidt mere, hvis man gør det sammen.

Spørgeren.

Der må være bøvl med teknikken, for jeg markerede ikke for at få ordet anden gang.

Spørgeren har ordet, men frafalder. Glimrende. Så siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet – heller ikke spørgeren – så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.