Dokumenter Samling 2016-17 beslutningsforslag B 56 Forhandling (1. behandling)
B 56 Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til amerikansk hangarskibsgruppe, herunder til støtte for den internationale koalitions indsats mod ISIL i Irak og Syrien samt fremme af maritim sikkerhed.
Af: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2016-17
Status: 2. beh/Vedtaget

1. behandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 26-01-2017
1. behandling
Referatstatus: Frigivet (1. version)

Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til amerikansk hangarskibsgruppe, herunder til støtte for den internationale koalitions indsats mod ISIL i Irak og Syrien samt fremme af maritim sikkerhed.

Af udenrigsministeren (Anders Samuelsen).

(Fremsættelse 20.01.2017).


15:25
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

15:26
Ordfører
Bjarne Laustsen (S)

Tak, hr. formand. Med dette forslag ønsker regeringen at sikre sig støtte til, at Danmark kan yde et bidrag i konflikten med terrorgruppen ISIL eller IS, som de fleste og medierne nok kalder organisationen. Det er ikke første gang, at Folketinget skal tage stilling til udsendelse af tropper og materiel i Middelhavsregionen, og formålet er denne gang at udgøre en støttefunktion for de militære luftaktioner mod IS. Der er vel ikke nogen, der kan have glæde af, at det her forslag ikke bliver vedtaget, fordi IS udgør en så stor trussel mod de mellemøstlige befolkninger, primært i Irak og Syrien, som er de aktuelle angrebsmål.

Det er vigtigt, at Danmark kan bidrage på forskellig vis, og selv om det her sker på ryggen af, at vi trak vores F 16-bidrag hjem, så synes jeg, det passer godt ind i porteføljen af mulige indsættelser. Og den her gang er det så vores søværn, som kan støtte op om den hangarskibsgruppe, som vi allerede er en del af. 31 lande er med. Jeg synes, det virker fint, at så mange nationer kan arbejde sammen om et fælles projekt. Intet land alene kan jo bekæmpe IS, og det er vi nødt til at gøre i fællesskab. Så derfor synes vi i Socialdemokratiet, det er godt, at vi kan sende et bidrag, der kan være med til på forskellig vis at støtte op og forsvare den hangargruppe, der er, men også kan være med til at skabe et billede af de luftoperationer, der foregår i området dernede.

Det her drejer sig jo om, at det er cirka 150 mand, vi sender ud, og økonomien kan holde sig inden for forsvarets budget, i forhold til de midler der er afsat i reserven til internationale opgaver. Så i Socialdemokratiet synes vi, at det er væsentligt, at vi fra dansk side også bidrager til den opgave, det er at bekæmpe international terrorisme, og vi synes, at det er et flot bidrag, vores flåde kan sende af sted. Udover det vil det også være godt, at vores styrker altid er opdaterede til at kunne arbejde sammen med andre.

Så den her opgave består af mange dele, og jeg har forstået, at det mandat, man får her, er et rimelig bredt mandat. Men hvis der sker ændringer, vil regeringen komme tilbage til både Det Udenrigspolitiske Nævn og til Folketinget, og det er vi fint tilfredse med, så vi kan følge operationen på tætteste hold. Tak.

15:28
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

15:28
Søren Søndergaard (EL)

Tak. Jeg skal bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om den socialdemokratiske ordfører er bekendt med, at vi har fået en anmodning fra nogen om at sende et bidrag. Det kunne f.eks. være fra FN eller NATO eller USA eller den irakiske regering eller de syriske oppositionsgrupper. Er Socialdemokratiet bekendt med, at vi har fået sådan en anmodning?

15:29
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:29
Bjarne Laustsen (S)

Jeg er ikke bekendt med, præcis hvilke henvendelser der er kommet. Jeg har den opfattelse, at vi fra dansk side er blevet bedt om at bidrage med materiel. Det gør vi så.

15:29
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Spørgeren.

15:29
Søren Søndergaard (EL)

Det formuleres, som at vi fra dansk side er blevet bedt om at bidrage med material. Hvad er det for et konkret bidrag i den her sammenhæng, vi er blevet bedt om? Hvilken konkret henvendelse har der været i forbindelse med det her specifikke bidrag?

15:29
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:29
Bjarne Laustsen (S)

Jeg har ikke kendskab til, hvad der præcis er blevet spurgt om, og hvem der har spurgt. Min opfattelse er, at vi er blevet spurgt om, om vi kan bidrage til den gruppe, Combined Maritime Forces, og det gør vi så. Hvis spørgeren vil have yderligere oplysninger, og det i givet fald kan oplyses af regeringen, synes jeg, det vil være fint at stille spørgsmål under udvalgsarbejdet med det her. For det, ordføreren er inde på, er væsentligt. Vi er igennem de sidste 20 år, jeg har været medlem af Folketinget, blevet spurgt om, om vi kan bidrage på forskellig vis. Der har været en bred opfattelse i Folketinget af, at vi skal være der, hvor vi kan gøre en forskel.

15:30
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste taler i rækken er fru Marie Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

15:30
Ordfører
Marie Krarup (DF)

Tak. Det kan jeg gøre meget kort. Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget. Det gør vi af to årsager. Vi synes, at det er godt at bidrage til bekæmpelsen af Islamisk Stat. Det kan kun gå for langsomt med at få nedkæmpet dem. Den anden årsag er, at vi støtter søværnets ønske om at træne deres evne til at indgå i en flådeformation, som måske er den tekniske betegnelse, så søværnet opøver evnen til at samarbejde med vores allierede. Af de to årsager ser vi positivt på B 56.

15:31
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

15:31
Ordfører
Erling Bonnesen (V)

Tak for det. Da Venstres sædvanlige ordfører i sagen ikke kan være til stede nu, har jeg lovet at fremføre Venstres synspunkter, og det kan jeg også gøre forholdsvis kort, for det ligger helt på linje med de to foregående ordførere.

Skal man sætte et par ekstra ord på det, vil jeg sige, at vi er i en usikker sikkerhedspolitisk situation, og fregatten her kan være med til at yde et vigtigt bidrag på det operative område, så det er helt naturligt, at vi i Danmark selvfølgelig skal være med, så derfor kan Venstre bakke fuldt ud op om det.

Baggrunden kan beskrives kort. FN's Sikkerhedsråd har i en resolution tilbage i november 2015 fastslået, at ISIL udgør en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed, samt at ISIL har evne til og intention om at udføre yderligere terrorangreb. Det er så baggrunden for, at en internationale koalition, der tæller 68 lande, heraf mere end 10 fra selve regionen, er gået til kamp mod ISIL i Irak og Syrien, og den kamp bør Danmark støtte.

Danmark har tidligere bidraget med fly, og nu vil vi fremover bidrage med en fregat, der vil indgå i en amerikansk ledet hangarskibsgruppe. Fregattens opgaver vil være begrænsede til forsvar af hangarskibsgruppen og luftrumskoordination. Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten ikke har informationer om konkrete trusler mod den danske fregat, samt at trusselsniveauet her i januar 2017 vurderes som lavt eller middel under sejladsen. Undtaget er perioder med kystnær sejlads ud for Egypten, hvor terrortruslen ligesom i Egypten generelt er høj.

Sluttelig vil deltagelse i hangarskibsgruppen også udvikle og træne søværnets evne til at indgå i fælles operationer med andre enheder, der er medlem af NATO.

Så på den baggrund støtter Venstre forslaget. Tak.

15:33
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Tak til Venstres ordfører. Så er turen kommet til hr. Søren Søndergaard som ordfører for Enhedslisten.

15:33
Ordfører
Søren Søndergaard (EL)

Tak, formand. Regeringens forslag om at sende et dansk militært bidrag til en amerikansk hangarskibsgruppe er bemærkelsesværdigt på flere punkter. Bl.a. fordi, som jeg er blevet informeret, ingen har bedt om bidraget, heller ikke amerikanerne. Det er også bemærkelsesværdigt, fordi det så klart fremgår, at det danske bidrag ikke gør nogen som helst forskel. Det gør ikke nogen som helst forskel. Vi kan sende bidraget, eller vi kan lade være. Forskellen er ens.

Men hvad er så den reelle grund til det, der bliver foreslået? Der er to grunde. For det første vil regeringen godt sende et signal til USA om, at vi er med hele vejen. Vi er mere kongetro end kongen, plus royales que le roi, som det vistnok hedder på fransk. For det andet er grunden at træne søværnets evne til at varetage mere komplekse opgaver. Det skriver man direkte i teksten. Det er de to grunde, der er.

For det første vil jeg sige om signalet, at jeg simpelt hen ikke kan forestille mig et dårligere tidspunkt om at sende et signal til amerikanerne om underdanighed end lige præcis nu. Det gælder både det mindretal af den amerikanske befolkning, som stemte på Trump, og det flertal, som ikke gjorde det. Tag bare dagens aviser, hvor Trump erklærer sig parat til at bruge tortur, som selvfølgelig ikke kun vil blive brugt mod de skyldige, men naturligvis også mod nogle, som man tror er skyldige, men som viser sig at være uskyldige. Hvis vi skulle sende et signal til Trump fra det her Folketing, skulle det være, at han bestemt ikke kan regne med vores støtte, når det gælder krænkelser af menneskerettigheder. Når man ser på den katastrofe, der udviklede sig i forbindelse med Irakkrigen og vores tavshed i forbindelse med Abu Ghraib og alle de andre ting, som blev benægtet fra den her talerstol, i det her Folketing, så burde vi jo have lært lektien.

For det andet er der træningsværdien. Undskyld, der foregår faktisk en krig mod Islamisk Stat. Skal vi så prioritere træning eller prioritere hjælp til folk på landjorden, som faktisk bekæmper Islamisk Stat, og som samtidig forsøger at opbygge et samfund, som er præget af mere religiøs tolerance, mere ligestilling mellem mænd og kvinder og mere social retfærdighed? Jeg har selv besøgt den slags frihedskæmpere i Syrien på frontlinjen, hvor kampen mod Islamisk Stat føres. Jeg har set, hvordan disse unge mænd og kvinder fører kampen under kummerlige vilkår. De bruger gummisko i snevejr og frost, ingen hjelme, ingen fragmentationsveste eller andet sikkerhedsudstyr for slet ikke at snakke om tilstrækkelig bevæbning eller ammunition. Det er dem, der med store ofre fører kampen på landjorden for at beskytte bl.a. os i Danmark mod Islamisk Stat. Så sender vi et flådefartøj, som ingen har bedt om, til glæde for Trump til at sejle rundt i Middelhavet for at blive trænet. Efter Enhedslistens opfattelse er det en helt gal prioritering.

Vi kan ikke støtte forslaget.

15:37
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

15:37
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg vil gerne forstå Enhedslisten korrekt. Vi skal altså droppe deltagelsen her i kampen mod Islamisk Stat, fordi vi ikke kan lide Donald Trump. Det synspunkt må jeg indrømme at jeg ikke forstår. Jeg tror heller ikke, at hr. Donald Trump har nået at beskæftige sig ret meget med lige det her bidrag i sine indtil videre 5-6 dage som præsident. Jeg tvivler på, at det har været allerøverst på hans liste, sådan at det specifikt er for at glæde ham, at det her bidrag bliver besluttet. Jeg tror, det har været undervejs i et stykke tid.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke tror, man skal regne med, at hvis søværnets besætning her ikke bliver sendt af sted, resulterer det i, at der vil komme mere hjælp på landjorden. De søfolk her kan det, de kan – de kan sejle en fregat – men de vil næppe være egnet til at indsætte som landstyrker til at hjælpe kurderne eller noget andet. Så jeg synes ikke, at Enhedslistens begrundelser her rigtig hænger sammen. Jeg kan godt se, at man kan kritisere tingene, og at man kan have en meget hård linje over for Trump, men det er måske ikke lige her, vi sådan skal sige, at fordi vi ikke kan lide ham, skal vi droppe kampen mod IS eller den militære alliance med USA. Det virker lidt overilet.

15:38
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:38
Søren Søndergaard (EL)

Det eneste, hr. Rasmus Jarlov ikke kunne udlede af min tale, var, at vi skulle droppe kampen mod Islamisk Stat. Det var simpelt hen fuldstændig umuligt at udlede af talen. Det kan ikke lade sig gøre. Okay, men det lykkedes alligevel for hr. Rasmus Jarlov – imponerende.

Men det er selvfølgelig et spørgsmål om prioritering. Vi beslutter at udnytte et antal millioner kroner, som vi altså har på forsvarsbudgettet i reserve, for det er jo et ekstra antal millioner kroner, til at sende et krigsskib af sted, som ingen har bedt om, og som ikke gør nogen synlig forskel. Der er det, vi siger: De penge burde bruges til noget andet. De burde f.eks. bruges til ordentlige sko, til fragmentationsveste, til hjelme osv. til de folk, der rent faktisk kæmper kampen mod Islamisk Stat. Dét er at tage kampen mod Islamisk Stat alvorligt, vil jeg sige til hr. Rasmus Jarlov. Det der er at være useriøs.

15:39
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Spørgeren.

15:39
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg er glad for, at vi så er enige om, at vi skal fortsætte kampen mod Islamisk Stat. Det synes jeg også at Danmark gør. Vi yder et meget, meget stort bidrag. Så jeg er ked af, at vi har udledt Enhedslistens holdning forkert på det punkt. At vi så er uenige om, hvordan man skal føre kampen, og hvorvidt vi skal udruste forskellige grupperinger med materiel, er jo velkendt.

15:40
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:40
Søren Søndergaard (EL)

Jeg vil se frem til, at hr. Rasmus Jarlov, når det bliver hr. Rasmus Jarlovs tur til at få lov til at stå her og fremlægge teksten, redegør for, hvordan det bidrag, Danmarks sender, gør en forskel i kampen mod Islamisk Stat – hvordan det gør en forskel i kampen mod Islamisk Stat. Der vil ikke være nogen forskel. Om vi sender det eller ej, vil der ske nøjagtig det samme, hvorimod de forslag, som jeg har lagt frem her, vil gøre en forskel, for det er der ingen andre der gør. Men jeg ser frem til hr. Rasmus Jarlovs udlægning af teksten, når det tidspunkt kommer.

15:40
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Næste spørger er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

15:40
Bjarne Laustsen (S)

Tak. Vi har forstået Enhedslistens synspunkt om, at det her er et overflødigt bidrag. Det har vi forstået. Men ordføreren brugte meget tid på i sin tale at fortælle om, at netop når Trump var blevet indsat, var det blevet endnu værre, og så var det bedre, at vi fokuserede på noget andet. Der blev talt meget lidt om, at kampen mod ISIL er vigtig – at det er vigtigt at bekæmpe den terrororganisation – og at Danmark skal være med i det. Jeg ved ikke, hvordan Enhedslisten har det med det – jeg hører masser af forskellige andre forslag. Men er det ikke ligegyldigt, havde jeg nær sagt, hvem der er præsident i USA, i forhold til om vi vil bidrage til at bekæmpe en terrororganisation som ISIL?

15:41
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:41
Søren Søndergaard (EL)

Jo, de to ting hænger sådan set overhovedet ikke sammen. Men det er bare, fordi det er blevet brugt i regeringens argumentation – altså, det er derfor, det bliver sagt – at det også handler om vores alliance med USA. Jeg synes ikke, at vi skal sende et bidrag for at understrege vores alliance med USA. Jeg synes, vi skal sende et bidrag af en eneste grund, nemlig at det gør en forskel i kampen mod Islamisk Stat. Der er det bare at jeg konstaterer: Det her bidrag gør ingen forskel i kampen mod Islamisk Stat. Vi kunne bruge de penge bedre til at gøre en forskel – jeg har nævnt hvad – og det forslag vil vi selvfølgelig fastholde.

15:42
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Spørgeren.

15:42
Bjarne Laustsen (S)

Tak. Det er også fint, at Enhedslisten kommer med et forslag om, hvordan man kan gøre både nogle humanitære ting og mange andre forskellige ting, og det er der sikkert også behov for. Men det udelukker jo ikke, at det danske søværn kan deltage med en fregat, som det er foreslået i det her forslag fra regeringen. Vi synes, det passer fint ind i alle de andre forskellige opgaver, man har haft. Her er det sådan, at man holder sig skarpe på at kunne indgå i operationer sammen med andre, for vi tager aldrig af sted alene. Vi tager altid af sted sammen med andre. Derfor er det jo også vigtigt, at vi kan løse de opgaver, der er, i forbindelse med den udsendelse her. Det er det, jeg synes at man mangler at anerkende fra Enhedslistens side i forhold til det her. Jeg går ud fra, at man har samme holdning i Enhedslisten, uanset om det havde været Hilary Clinton, der havde vundet, eller om det nu var – som det var – Trump, der vandt.

15:42
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Ordføreren.

15:42
Søren Søndergaard (EL)

Det er alene et spørgsmål om prioritering. Som jeg nævnte, når man har været i Syrien på frontlinjen til Islamisk Stat og gået sammen med de folk, der rent faktisk kæmper mod Islamisk Stat, og set, hvad det er for noget udstyr, de har, når man hører deres fortællinger om, hvor mange af dem der bliver sårede og gjort ukampdygtige af almindelige artillerigranater, fordi nogle små fragmenter blæser gennem luften og sårer folk, så de må tages med kampen, når man har snakket med de mennesker, så bekymrer det faktisk en, at de ikke har hjelme, at de ikke har fragmentationsveste, at de ikke har støvler om vinteren. Den type af ting interesserer en. Det interesserer også en, at de ikke har den tilstrækkelige bevæbning, at de ikke har den tilstrækkelige ammunition. Der kunne Danmark gøre en forskel i stedet for at gøre noget, hvor vi reelt ingen forskel gør i kampen mod Islamisk Stat.

15:43
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance.

15:43
Ordfører
Carsten Bach (LA)

Som jeg ser forslaget her, så kan der ved at lade Fregatten Peder Willemoes indgå i en amerikansk hangerskibsgruppe slås to fluer med et smæk.

Direkte vil der være træning og kompetenceopbygning for besætningen om bord på fregatten, hvilket vil øge søværnets og dermed også Danmarks fremtidige muligheder for at bidrage i NATO-regi.

Hangarskibets hovedopgave i perioden er luftangreb på ISIL i Irak og Syrien, hvor også danske kampfly tidligere bidrog direkte til den operation, og med forslaget her vil Peter Willemoes give et mere indirekte bidrag til den internationale koalitions kamp mod ISIL.

Oveni får Peder Willemoes med sin deltagelse mulighed for at støtte operationer under CMF såsom bekæmpelse af pirateri og styrke den generelle maritime sikkerhed i området.

Liberal Alliance støtter derfor forslaget, og så vidt jeg er orienteret handler søværnet hurtigt i den her forbindelse og er vist nærmest i disse minutter på vej af sted fra Korsør for at tilslutte sig vores amerikanske allierede, hvis ellers der er flertal for beslutningen.

15:45
Anden næstformand
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Tak til ordføreren. Næste i rækken er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

15:45
Ordfører
René Gade (ALT)

Tak for det. I Alternativet har vi hele tiden været ret sikre på, at vi ikke kan bidrage til det her forslag. Det er der flere årsager til.

For det første har vi hele tiden været imod den indsats og den koalition, som Danmark er en del af i Irak og Syrien.

Desuden er det prioriteringen, som også Enhedslisten har været inde på tidligere.

Jeg plejer i hvert fald at afholde mig fra at blande pærer og bananer sammen, men her vil jeg faktisk sige, at når det ikke er noget, vi er blevet pålagt – og der sådan, jeg har forstået det, selv om der ikke var nogen fra Alternativet med på det pågældende møde, hvor der blev informeret om det, da vi desværre ikke kunne være der – så er det her jo en reel prioritering. Og når vi ikke tager imod kvoteflygtninge eller overhovedet overvejer at lade være med det for første gang i mange, mange år – vi har gjort det længere end min levetid – så begynder jeg at blande pærer og bananer sammen.

For det her handler jo om sikkerhed, og kvoteflygtninge er en anden ting. Men tingene hænger alligevel sammen her. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi vælger at sende et militært bidrag, samtidig med at vi står i en situation, hvor vi siger nej til kvoteflygtninge.

Når det er sagt, vil jeg også samtidig gerne slå fast, at vi i Alternativet er med på og er for, at ISIL skal bekæmpes. Vi kan være uenige om metoderne og hvad der virker og hvordan vi får skabt fred. Men naturligvis skal ISIL bekæmpes.

Vi er meget usikre på, om man har en plan, og det gælder ikke bare Danmark, for det er jo på ingen måde Danmark, der gør det alene, men om koalitionen har en plan for, hvad der skal ske, når man har sikret, at ISIL ikke er til stede lokalt mere. Det må vi håbe sker på et tidspunkt, og vi håber, at det primært bliver de lokale kræfter, der kommer til at gøre det med vores støtte på den ene eller den anden måde.

Men den plan har bare ikke været til stede, og jeg husker, da jeg for efterhånden lang tid stod i en debat, og en ordfører fra et af de regeringsbærende partier sagde, at der ikke var nogen plan et halvt år frem i tiden.

Det er også en voldsomt kompleks situation, men jeg ser ikke, at den plan er kommet, hverken ved de sidste to bidrag, der yderligere er blevet sendt, senest med specialstyrker.

Jeg kan ikke se, det har forandret sig. Jeg kan ikke se, at der står andre tilbage, som kan indgyde håb til dem, der måtte finde på at forene sig som bedre kræfter end ISIL. Det er stadig væk Assad, der står tilbage, og det er en voldsomt kompleks opgaver.

Derfor er det heller ikke noget, som vi direkte skal definere om vi skal sige ja eller nej til, altså den her mission. Vi synes faktisk, det er fint at få trænet forsvaret og flåden, altså vi har et forsvar, og forsvaret skal træne, ellers kunne vi ikke have forsvaret.

Derfor var vi også et øjeblik i tvivl om, hvor stor den her procentdel, vi skulle bidrage med, egentlig var. Men alene det at der bliver bidraget til en konflikt, som vi hele tiden har sagt fra over for, gør, at vi ikke kan være for.

De andre maritime opgaver, som vi også skal tage del i, er vi egentlig meget positive over for, men vi kan ikke blande det sammen med en krigsindsats, som vi hele tiden har været imod

Så det er prioriteringen, vi synes er helt skæv. Det her er et valg fra Danmarks side. Det er ikke noget, der er blevet os pålagt. Man kunne have prioriteret helt anderledes militært og infrastrukturelt i de lande, der har en horribel krise lige nu. Og det vælger man ikke gøre her, så Alternativet siger nej.

15:48
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

15:49
Ordfører
Andreas Steenberg (RV)

Det forrige punkt om kystsikring tog væsentlig længere tid, end det var blevet beregnet, så derfor er Radikale Venstres udenrigsordfører, hr. Martin Lidegaard, desværre blevet forhindret i at være her. Og derfor skal jeg bare ganske kortfattet meddele, at vi støtter det her beslutningsforslag i Radikale Venstre. Efter vores opfattelse vil det være med til at hjælpe Irak og den irakiske hær med at tage magten over deres land tilbage – og dermed adskiller den her beslutning sig også fra den anden beslutning, regeringen har truffet, om Syrien. For i Syrien er det meget usikkert, hvem der vil kunne overtage magten, hvis man får bekæmpet Islamisk Stat. Der forholder det sig helt anderledes i Irak, hvor der er en stat, og hvor der er en hær, der vil kunne overtage og på den måde være med til at få befriet irakerne og givet dem deres frihed tilbage.

Så vi støtter det her beslutningsforslag.

15:50
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

15:50
Rasmus Jarlov (KF)

Jamen bare for god ordens skyld vil jeg sige, at både beslutningen om at udvide specialstyrkernes mandat til at kunne operere i Syrien og beslutningen her i dag om at bidrage med en fregat til en hangarskibsgruppe handler om at bekæmpe den samme fjende, som hedder Islamisk Stat, og som opererer i Irak og i Syrien. Man kan ikke føre sådan en krig mod Islamisk Stat, hvor man kun bekæmper dem i det ene land, for det er den samme organisation, som arbejder sammen, og hvis man giver dem et helle i Syrien, vil de også kunne operere ind i Irak.

Det er derfor, det sådan set er, synes jeg, ulogisk, at Radikale sætter den grænse og siger, at vi kun skal bekæmpe dem i Irak, og dermed giver dem lov til at trække sig tilbage få kilometer over grænsen og få et helle dér.

15:50
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Ordføreren.

15:51
Andreas Steenberg (RV)

Vi stemmer for det her beslutningsforslag, som handler om fregatten. Det andet, der er blevet besluttet fra regeringens side, er, at danske specialstyrker skal ind i Syrien og bekæmpe fjenden. Og der har vi ikke, synes vi, kunnet få et ordentligt svar på, hvem der så overtager magten i det område, hvor man har fået trængt Islamisk Stat tilbage – og det er derfor, at vi har trukket støtten til den del.

15:51
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Holger K. Nielsen, SF.

15:51
Ordfører
Holger K. Nielsen (SF)

Da jeg skulle tage stilling til det her forslag, kom jeg til at tænke på engang, da hr. Niels Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre skulle forholde sig til en sag, hvor han sagde: Tja, tja, bum, bum. Jeg synes ærlig talt, det er svært at tage stilling til det her, og jeg har svært ved at se den dybere mening med det her beslutningsforslag, det må jeg sige at jeg har. Og det er der en række andre ordførere som også har været oppe og sige noget om, og jeg regner da med, at vi får en første kommentar fra ministrene om det.

Det, som jeg synes det er vigtigt at få afklaret, er, om det her er andet og mere, end at søværnet gerne vil ud at vise flaget, ud at vifte med ørerne, kan man sige – og det vil de jo gerne, det er vi alle klar over – samt at vi godt vil sikre os nogle point i Pentagon. Er det andet og mere end det? Er der en, hvad man kan kalde merværdi i det? Bidrager vi til noget ekstra, ved at vi sender den her fregat? Får hangarskibsgruppen noget ud af, at vi også deltager i den her operation? Det synes jeg i og for sig er vigtigt at få afklaret, altså om det her er seriøst, eller om det er en udvidet militærøvelse og lidt kissemissen i forhold til USA. Og det forventer jeg sådan set at vi kan få afklaret i udvalgsarbejdet, herunder også hvor stor en del af det her der handler om kampen mod ISIL, og hvor stor en del der handler om kampen imod pirateri, altså den anden del af opgaven, som den her hangarskibsgruppe beskæftiger sig med. Det synes jeg også kunne være interessant at få afklaret, herunder også hvor mange pirater man faktisk har fanget og været i kontakt med i de senere år.

Vi har tidligere støttet indsatsen imod pirateri, for det synes vi er vigtigt, i forhold til at Danmark er en maritim nation og har et ansvar, i forhold til at den civile søfart kan operere. Og derfor er det jo en klar national interesse at sørge for det. Men hvor meget af den her operation handler om det? Det synes jeg er afgørende at få afklaret.

Til sidst vil jeg lige komme med en korrektion til den radikale ordfører. Det er indlysende, at det her ikke kun handler om Irak; det handler om både Irak og Syrien, i og med at operationen og specielt amerikanernes tilgang jo ikke isolerer sig til Irak, og vi kommer til at indgå i forbindelse med den samlede operation – ikke i den skarpe ende, så vidt jeg kan se. Det er sådan informationsindhentning og vores radaranlæg, der skal bruges osv. Men det kan jo ikke afgrænses til kun at handle om Irak – det er vel indlysende nok.

Vi har som sagt ikke taget endeligt stilling endnu. Vi afventer udvalgsbehandlingen og vil så i løbet af behandlingen i udvalget tage stilling til, hvad vi stemmer endeligt til det her beslutningsforslag.

15:55
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

15:55
Ordfører
Rasmus Jarlov (KF)

Hos Konservative har vi besluttet os, og vi stemmer ja til beslutningsforslaget. Vi synes, det er en god mission. Vi er altid stolte, når Danmark kan bidrage til kampen mod Islamisk Stat, som vi betragter som en af de mest forfærdelige bevægelser i verden i mange årtier. Konservative er også stolte af, at Danmark samlet set bidrager så meget, som vi gør. Lige på stående fod har vi jo et stort træningsbidrag på al Asad-basen, som har trænet i alt tæt ved 6.000 irakiske soldater, som er en del af årsagen til, at det går fremad for den irakiske hær og for kurderne med at få bekæmpet Islamisk Stat. Vi har F-16-fly, som opererer i området, vi har et herculesfly, og vi har specialstyrker dernede.

Så det er et rigtig flot bidrag, vi yder, og det er også et stort bidrag; det lægger beslag på mange folk. Og det er nødvendigt, at vi lægger de ressourcer i det fra Vestens side, så vi kan få afsluttet krigen dernede, og det handler om at hjælpe irakerne med at få kontrol over deres eget land. Det er et godt formål, som alle fornuftige mennesker bør støtte. Det handler ikke om at udøve vestlig imperalisme, men det handler om at hjælpe irakerne til selv at styre deres land, uden at der kommer krigere fra alle mulige andre lande og har nogle rabiate tanker om at oprette et kalifat, hvor de begår folkemord, massevoldtægter, ødelæggelser af kulturarv og næsten alle andre former for uhyrligheder, som man kan komme på.

Den konkrete mission har flere formål. Det er rigtigt, som det er blevet sagt, at det ikke er et direkte kampbidrag, men som vi er blevet oplyst – og det må vi jo lægge til grund – vil det bidrage til, at vi får et bedre billede af koalitionen, får et bedre billede af flytrafikken i området ved hjælp af de radarer og sensorer, som sidder på fregatten. Og som det oplyses i beslutningsforslaget, er det bidrag, som hjælper koalitionen til at kunne kæmpe kampen dernede.

Det er jo vigtigt, at der er et godt billede af flytrafikken i området. Det tror jeg også vi selv vil sætte pris på – når vores egne fly opererer dernede, vil vi godt være sikre på, at vi ikke flyver ind i nogle russiske fly, eller at der sker andre ulykker dernede, og det kan vores fregat så hjælpe med, sådan som det er blevet oplyst. Så det lægger jeg til grund, altså at det er et vigtigt bidrag. At det så samtidig også er godt for flåden at få noget træning i at indgå i en hangarskibsgruppe, synes vi er en stor fordel. Det er vigtigt, at vi får trænet vores samarbejde med det øvrige NATO, og det gør vi så her, hvor vi får øvet det at indgå i sådan en hangarskibsgruppe, som jo er en relevant formation, som det danske søværn gerne skal kunne indgå i.

15:58
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Søndergaard.

15:58
Søren Søndergaard (EL)

Tak. Jeg troede, jeg havde en aftale med hr. Rasmus Jarlov om, at han ville forklare, hvad det var for en tilført værdi, som Danmark gav til den her operation. Jeg går ikke ud fra, at hr. Rasmus Jarlov står og antyder, at den amerikanske hangarskibsflåde ikke er i stand til at varetage deres egen sikkerhed, og at de er sendt ud med risiko for at blive angrebet. Jeg går ikke ud fra, at det er det, hr. Rasmus Jarlov siger. Så hvordan er det, at det her bidrag giver en tilført værdi til kampen mod Islamisk Stat – en tilført værdi? For det er jo forudsætningen for, at det ikke er en reel diskussion at sige, at vi kunne have brugt de penge på nogen andet, hvor der var en reel værdi ved at bekæmpe Islamisk Stat.

15:59
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Ordføreren.

15:59
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg synes nu nok, jeg svarede på det. Det, jeg forsøgte at forklare hr. Søren Søndergaard og andre, der hører med, er, at det, der er oplyst i beslutningsforslaget, er, at den danske fregat bidrager til at skabe et bedre billede af, hvad der foregår i luften over Syrien og Irak og i vandet omkring. Det er et bidrag, som er nødvendigt – det er vigtigt, vi har et billede af, hvad der foregår i luften, som jeg sagde. Det har vi også selv en fordel af, for vi har også fly, der opererer i området. Det er det, der er oplyst, og det er det, jeg lægger til grund. Jeg antager også, at der er radarer i forvejen, men når der står i beslutningsforslaget, at det vil forbedre overblikket, går jeg ud fra, at det er korrekt. Og det er det, der er oplyst i beslutningsforslaget, der er den tilførte værdi, der er, ved, at regeringen indgår i koalitionen.

16:00
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Søren Søndergaard.

16:00
Søren Søndergaard (EL)

Undskyld, men tror hr. Rasmus Jarlov virkelig, at den amerikanske øverstkommando vil sende en flåde af sted til sådan en operation, uden at de har den tilstrækkelige radarkapacitet til at afdække, hvad der sker omkring dem – den tilstrækkelige radaraktivitet? Er det det, hr. Rasmus Jarlov siger? Og hvis amerikanerne har den tilstrækkelige radarkapacitet, hvad er det så for en tilført værdi, vi giver? Jeg synes, det er fuldstændig åbenlyst og indlysende, at det her er en prioritering, som ikke giver en reel merværdi til kampen mod Islamisk Stat. Det kan godt være, det giver et eller andet billede ud over det, der er nødvendigt, men det giver ikke nogen tilført værdi.

16:00
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Ordføreren.

16:00
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg vil gerne anerkende hr. Søren Søndergaards store patos, men jeg synes, det kniber lidt mere med forståelsen. Det her handler ikke om, at hangarskibsgruppen skal kunne beskytte sig selv, og at de ikke har et tilstrækkeligt overblik over, hvad der foregår omkring hangarskibsgruppen. Det handler om, hvad der foregår i luftrummet over Syrien og Irak – det er det, de bidrager med, og det er derfor, de er dernede. Som jeg opfatter situationen, er der ikke nogen stor trussel mod hangarskibsgruppen selv, og derfor er det ikke så meget et spørgsmål om at kunne forsvare den. Men det er et spørgsmål om, at den hangarskibsgruppe bidrager til, at vi har et overblik over flytrafikken i området, og vel også er en base for flyoperationer ind i Syrien og Irak.

16:01
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Så er det hr. René Gade.

16:01
René Gade (ALT)

Jeg reagerede egentlig bare på ordførerens kommentar, og jeg tror, jeg gengiver den korrekt, når jeg siger, at alle fornuftige mennesker vil være enige om, at man skal fjerne ISIL på den måde, det nu bliver gjort her, set i forhold til den måde, koalitionen arbejder på generelt. Og som jeg også sagde fra talerstolen, er vi i Alternativet fuldstændig enige i, og det jeg tror også de andre partier, der kan være imod det her, er, at ISIL skal man bekæmpe.

Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man får det til at lyde, som om der ikke er gode grunde til at være opmærksom på, hvad det er, det gør, når man fra et meget, meget smalt – ja, hvad skal man sige – fundament går ind og bekæmper ISIL i Syrien og Irak. Altså, hvad er det, det gør? Skaber vi flere terrorister andre steder i verden, når vi går ind og fjerner x antal terrorister? Hvis vi fjerner dem fra jordens overflade i de lande, vi går ind i, sker der måske noget andre steder i verden. Jeg siger ikke, at løsningen er at lade dem være, bestemt ikke. Men når man bruger ordene alle fornuftige mennesker kan se, at det her er den eneste måde at gøre det på, så tror jeg faktisk, vi kommer til at gøre konflikten meget mere simpel, end den er.

Det er en stedfortræderkrig, og der er mange i Danmark, der slet ikke har begreb om, hvor kompliceret det her er, og så er det meget nemt bare at sige, at man skal fjerne IS, men det er desværre ikke hele løsningen.

16:02
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Ordføreren.

16:02
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg mener ikke, at jeg sagde, at alle fornuftige mennesker vil være enig i præcis den måde, tingene foregår på. Jeg mener, jeg sagde, at alle fornuftige mennesker vil være enig i, at man skal bekæmpe Islamisk Stat. Jeg betragter også hr. René Gade som et yderst fornuftigt menneske, og jeg antager også, at han er enig i, at vi skal bekæmpe Islamisk Stat. Så kan det godt være, vi er uenige om strategien og taktikken for, hvordan vi gør det.

Det er vores opfattelse, at når den irakiske regering beder om vores hjælp til at få kontrol over sit eget land, skaber vi ikke flere terrorister ved at hjælpe dem med det. Vi mener simpelt hen, at det er en forudsætning for, at der bliver mere stabilitet og fred og et ordentligt liv for folk i Irak, at vi tager den her kamp. Irak er ikke i stand til at nedkæmpe Islamisk Stat uden vores hjælp, hvis de var det, kunne vi blande os udenom, men de er det ikke. Hvis ikke vi bekæmper Islamisk Stat, vil de overtage det meste af landet, måske det hele, og så får vi endnu større problemer i fremtiden.

Så det her handler om at få afsluttet en krig, det handler selvfølgelig ikke om, at den spreder sig. Nogle gange er militærmagt desværre nødvendigt, og det her er en af de situationer, hvor det er nødvendigt.

16:03
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Hr. René Gade.

16:03
René Gade (ALT)

Jamen det kan være, at jeg har overfortolket det. Det beklager jeg i så fald, for det er jo netop bare det, at der er plads til den politiske uenighed om, hvordan vi når målet, og den kan vi tage ved en anden lejlighed.

Jeg vil egentlig bare tilføje, at når man stadig væk fastholder, at vi ikke skaber flere terrorister ved at gå ind og støtte den irakiske regerings ønsker, er det heller ikke sort-hvidt. Det kan meget vel være, alene fordi vi kommer udefra, at vi bliver anset på en helt anden måde end for den måske store velvilje, vi har. Så det er bare et perspektiv på det. Jeg siger ikke, at det, ordføreren siger, er forkert.

16:04
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Så er det ordføreren.

16:04
Rasmus Jarlov (KF)

Jeg mener, at der er overvældende grund til at tro, at Islamisk Stats fjernelse vil være et bidrag til, at der kommer mindre med terrorisme i verden. Det er en inspirationskilde til terrorisme overalt i den vestlige verden og langt ind i Afrika, og det at få reduceret deres prestige, deres kontrol over store landområder, vil bidrage til, at der kommer mindre med terrorisme. Selvfølgelig er der mulighed for, at der er nogle, der opfatter det som et vestligt korstog, fordi det er den løgnehistorie, Islamisk Stat forsøger at udbrede. Men når det sker efter ønske fra irakerne selv, synes vi, at vi gør det rigtige, selv om der er risiko ved alle strategier.

16:05
Første næstformand
Henrik Dam Kristensen (S)

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det udenrigsministeren.

16:05
Udenrigsministeren
Anders Samuelsen

Tak for det, og tak for ordet.

Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk brydningstid, og i den situation er forberedelse og kompetenceopbygning alfa og omega. Det primære formål med det danske bidrag er samtræning. Det handler om at give en dansk fregat mulighed for at sejle og samvirke med en amerikansk hangarskibsgruppe fra starten af februar til maj i år. Det er et vigtigt formål. Muligheden for at sejle med en kerneallieret og indgå i komplekse operationer med en hangarskibsgruppe har stor værdi for søværnet. De sidste mange år er store dele af flådens tid gået med pirateribekæmpelse. Nu er der behov for, at vi styrker evnen til at indgå i mere komplekse multinationale operationer, som stiller nogle helt andre krav til vores fregatters kapacitet. Der er altså tale om en investering, kan man sige, som kan være med til at ruste Danmark til at imødegå fremtidens udfordringer til søs.

Undervejs i planlægningsforløbet har det vist sig, at fregatten også kan bidrage til at løse konkrete opgaver, mens den sejler med hangarskibsgruppen. Det drejer sig for det første om forsvar af hangarskibsgruppen og for det andet om luftrumskoordination og kontrol, hvilket betyder, at fregatten vil være med til at monitorere og koordinere flytrafikken omkring hangarskibesgruppen.

De to opgaver vil blive løst, mens hangarskibsgruppen er indsat til støtte for to operationer, for det første koalitionens kamp mod ISIL i Syrien og Irak, hvor hangarskibsgruppens fly forventes at skulle levere luftstøtte i kampen mod ISIL. Kampen mod ISIL er en vigtig politisk prioritet for regeringen og også for et stort flertal i Folketinget. Når vores fregat kan kombinere samtræning med amerikanerne med et bidrag til kampen mod ISIL, giver det også set fra regeringens perspektiv endnu en god grund til at støtte sejladsen med hangarskibsgruppen.

For det andet vil hangarskibsgruppen også være indsat til støtte for de såkaldte Combined Maritime Forces eller CMF. Det er et amerikansk ledet internationalt flådesamarbejde, der bl.a. bekæmper pirateri, bidrager til maritim sikkerhed, og som også kan bidrage til kapacitetsopbygning i regionen. Danmark har tidligere støttet dele af CMF i rammen af vores indsats mod pirateri ud fra Afrikas Horn. Fregattens deltagelse i kampen mod ISIL og indsatsen sammen med CMF betyder, at den får mulighed for at indgå i komplekse operationer med hangarskibsgruppen. Det øger selvsagt værdien af samtræningen betydeligt.

Vi kan ikke på forhånd udelukke, at hangarskibsgruppen vil få til opgave at deltage i andre operationer end disse to. Hvis det sker, vil fregatten organisatorisk og fysisk træde ud af hangarskibsgruppen, indtil den pågældende operative opgave er afsluttet.

Lad mig afslutte med at sige, at fregattens bidrag med at opruste det danske søværn til en usikker fremtid er en vigtig opgave. Når vores fregat samtidig kan yde vigtige operative bidrag, skal Danmark selvfølgelig være med, og jeg håber derfor på en bred opbakning i Folketinget.