Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af flygtninges retskrav på boliger.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 06.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Forslagsstillerne har foreslået, at flygtninges krav på en bolig skal afskaffes. Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg om nogen er optaget af, at vi understøtter kommunerne i opgaven med at tage imod nye flygtninge og sikre en bedre integration, men det gør vi altså efter min mening ikke ved at fjerne flygtningenes adgang til at få anvist en bolig, faktisk tværtimod.

I Danmark har vi i dag et velfungerende kvotesystem, der for det første sikrer, at nye flygtninge fordeles jævnt over hele landet, og at dem, der får asyl, på bedst mulig måde integreres i det danske samfund. Den kommune, som en flygtning visiteres til, har integrationsansvaret. Med til det ansvar hører, at den enkelte kommune skal anvise en permanent bolig til den pågældende. Indtil da skal kommunen anvise et midlertidigt opholdssted.

Reglerne om boligplacering betyder for det andet, at den enkelte flygtning som udgangspunkt under hele integrationsperioden bliver boende i den samme kommune. Hvis man fjerner kommunernes pligt til at anvise en bolig, vil det i praksis betyde, at vi opgiver det kvotesystem, som vi har i dag, og det vil være meget vanskeligt for en helt nyankommen flygtning, der kommer direkte fra asylcentret, selv at finde en bolig, og det foreslåede alternativ, at man så forbliver på asylcentrene, vil derfor i praksis blive hovedreglen.

Flygtninge vil derfor forblive på asylcentrene, og det ønsker vi ikke fra regeringens side, for det vil betyde, at de netop ikke bliver en del af samfundet, og at de ikke kommer til at bidrage til samfundet. De vil få endnu sværere ved at finde sig et job og dermed komme til at bidrage og vil jo heller ikke dermed komme til at tage Danmark til sig. Det vil skærpe parallelsamfundene, og det vil på den lange bane efter regeringens mening ikke bare blive en stor økonomisk belastning for os, men der vil også komme til at ligge en stor værdimæssig regning.

Det var præcis jo også den diskussion, vi havde i forbindelse med forslaget om at indføre flygtningelandsbyer. Regeringen mente dengang, at det var den forkerte vej at gå, og det mener vi stadig. Det vil være en dyr og dårlig løsning, at flygtningene bliver på centrene.

Samtidig er det også vigtigt at minde om, at flygtningene jo ikke har fortrinsret til en permanent bolig. Når vi taler om kommunernes anvisningsret til almene boliger, sker boliganvisningen efter en konkret vurdering af den enkeltes behov, uanset om det er en enlig mor, en udsat familie eller en flygtningefamilie. Der er således ikke lovgivningsmæssigt en fortrinsret for flygtninge her.

I sommer præciserede vi reglerne, så kommunernes forpligtelse til at finde en permanent bolig først indtræder, når det er muligt, og det betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at finde en permanent bolig inden for en bestemt tidsfrist, og at kommunen ikke er forpligtet til at sætte opgaven med at finde boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere.

Derudover har vi i øvrigt med topartsaftalen taget en række initiativer, som skal lette kommunernes opgave med at løse den her boligopgave. Vi har bl.a. tilført flere penge til opførelse af nye, billige almene boliger, og kommunerne kan jo så anvende dem til boligplacering af flygtninge, men også til andre borgere, der har brug for en billig bolig. Så det er altså efter regeringens mening den rigtige vej at gå, altså den vej, som jeg lige har ridset op her, og regeringen indstiller derfor også forslaget til at blive afvist.

Desuden har vi på flere punkter lempet kravene til midlertidige boliger, så der bl.a. kan bo flere på samme værelse, og der kan også dispenseres fra støjkravet i forhold til placering. Så jeg mener, at vi har trukket i den retning, som forslagsstillerne her vil, om end vi jo naturligvis så ikke kan gennemføre det forslag, der ligger her.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er selvfølgelig ærgerligt, at regeringen fortsat har det synspunkt, at det er okay, at man så at sige giver en positiv forskelsbehandling til flygtninge. Det tror jeg der er rigtig mange der har svært ved at forstå, vi har i hvert fald svært ved at forstå det i Dansk Folkeparti. Hvis man så kunne sige, at den positive forskelsbehandling, som der jo er, betød, at der kom en bedre integration, så kunne der måske være lidt mening med galskaben. Men det kan man jo ikke sige. Vi har jo kørt efter det kvotesystem, der er i dag, i lang tid. Vi har jo kørt efter det system, hvor kommunerne har en pligt til at anvise en bolig, først en midlertidig og siden en permanent bolig, til flygtninge. Vi har jo kørt efter det system i mange, mange år. Og det er jo ikke, fordi det system har gjort, at det går bedre med integrationen.

Så mener ministeren virkelig, at der er belæg for at sige, at det nuværende system fremmer en god integrationsproces?

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt at holde sig for øje, at der jo er sket en hel række ændringer, som Dansk Folkeparti har været meget gode til at bakke op om, nemlig opstramninger for at få de her mennesker ud på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at krumtappen i det her jo må være integrationsydelsen, altså halveringen af kontanthjælpen. Det er 225-timersreglen, som jo i virkelighedens verden er verdens bedste argument for kvinderne for at komme ud på arbejdsmarkedet. Og det er kontanthjælpsloftet. De ting er jo i virkeligheden det, der efter min mening for alvor kommer til at sætte gang i integrationsprocessen, altså at man simpelt hen kommer til at bidrage. Og når man kommer ud på arbejdsmarkedet, kommer man også til at tage det land til sig, som man nu skal være i i kortere eller længere tid – og dermed respektere vores værdisæt.

Men jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at kommunerne jo netop ikke er forpligtet inden for en tidsfrist til at finde en permanent boligløsning, men at man kan bo også flere på et værelse igennem længere tid, hvis det er nødvendigt.

Spørgeren.

Men jeg forstår, at ministerens hovedargument for at afvise forslaget er, at det system, vi har i dag, kvotesystemet, hvor kommunerne har en pligt til at anvise først en midlertidig og så en permanent bolig, er godt for integrationen. Og så spørger jeg bare: Hvor er beviserne for det? Det system har vi da haft i årevis, hvor flygtninge bliver bedre behandlet og bedre stillet end danskere. Det er jo ikke sådan, at hvis der er en dansker, der flytter til en kommune, så står kommunen og tripper for at finde en bolig til den pågældende dansker. Det må danskeren selvfølgelig selv sørge for. Men hvis det er en flygtning, der kommer til kommunen, så står kommunen og tripper for at finde en bolig til flygtningen. Altså, det er jo forskelsbehandling, så det virkelig vil noget. Det er dybt urimeligt, at det skal være sådan. Men ministerens argumentation for, at det så skal være sådan, er, at det er godt for integrationen. Men så er spørgsmålet bare: Hvad bygger ministeren egentlig det på?

Ministeren.

Jamen jeg anerkender ganske enkelt ikke præmissen fra hr. Martin Henriksen i det her, for det handler jo om det samlede billede, som man bliver nødt til at se på, altså bliver der stillet krav til de flygtninge, der kommer ud i kommunerne? Det gør der jo nu. Det gør der jo på grund af, at Dansk Folkeparti har bakket ivrigt op om de opstramninger, som vi har gennemført. Og så mener jeg ganske enkelt ikke, man kan sige, at flygtninge har fortrinsret. Jeg synes jo sådan set næsten, at vi kan sige tværtimod, fordi man nu kan boligplaceres igennem også lang tid i såkaldte midlertidige boliger, hvor man f.eks. kan komme til at bo flere på samme værelse.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går til ordførerne. Først er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Den danske befolkning modtog i 2015 et rekordstort antal flygtninge. Det presser hele velfærdssystemet: flere børn, der skal undervises i skolerne; flere syge, der skal have medicin og lægehjælp; flere, der skal have en af de boliger, vi har bygget – men langtfra lige så mange, der træder ud på arbejdsmarkedet og bidrager til at løse opgaven. Sådan en tilstrømning kan ikke fortsætte, hvis velfærdssamfundet skal fortsætte.

Derfor har Socialdemokratiet været med til at begrænse antallet af asylansøgere, og det er vi egentlig ganske godt tilfredse med. Men vi er samtidig af den opfattelse, at de mennesker, der kommer hertil, skal blive integreret med os andre. Det forudsætter, at de på et tidspunkt kommer ud i de danske lokalsamfund, og et første skridt er at finde en bolig. Dansk Folkepartis forslag handler om at afskaffe kommunernes pligt til at anvise sådan en bolig. Det kan vi umiddelbart ikke støtte.

Socialdemokratiet er af den grundlæggende opfattelse, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse, skal behandles ligesom os andre, når vi møder kommunen. De skal ikke foran i boligkøen, men de skal heller ikke bag i boligkøen. Der har tidligere været socialdemokratiske borgmestre – bl.a. i Herlev og Tårnby – der har kunnet fortælle, at de blev nødt til at prioritere flygtningene først, sådan at andre borgere i kommunen ikke kunne få hjælp. Det skyldes en formulering i integrationsloven om, at flygtningene skulle anvises en bolig snarest muligt. Men efter topartsaftalen med Kommunernes Landsforening fra marts 2016 har jeg i hvert fald ikke hørt sådanne udtalelser fra rådhusene i Danmark. I aftalen blev det netop understreget, at flygtningenes behov for boliger ikke måtte sættes over andre borgeres behov. Parterne blev enige om, at formuleringen snarest muligt skulle erstattes af »når det er muligt«. Det skete, efter at Socialdemokratiet havde foreslået netop det her.

Meningen er, at kommunerne administrerer deres akutlister, så det virker rimeligt for alle. Det er godt nok en opgave, der ikke er blevet lettere efter blå bloks kontanthjælpsloft og 225-timersregel, men jeg hører som sagt ikke, at kommunerne med de nuværende regler bliver nødt til at sætte flygtningene foran i boligkøen. Hvad jeg til gengæld hører, er, at kommunerne foretager en faglig prioritering af de enkelte boligsøgendes behov og forsøger at imødekomme de mest presserende borgersager først. Det betyder bl.a., at børnefamilier prioriteres højt, uanset om de er flygtninge eller danske statsborgere. Sådan skal det også være. Hvis der derimod fortsat er eksempler på, at flygtninge kommer foran i boligkøen, alene fordi de er flygtninge, så vil Socialdemokratiet meget gerne være med til at diskutere ændringer, men vi savner som sagt de her eksempler.

Vi vil derfor gerne opfordre forslagsstillerne til at fremlægge konkrete eksempler på uretfærdighed i den nuværende boliganvisning. Så stiller vi altid gerne op til konstruktiv debat, ligesom vi altid gerne diskuterer, om der er behov for mere generelt at opføre flere almennyttige boliger.

Med de her ord afviser Socialdemokratiet det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er unægtelig sådan, at hvis der er en tilflytter til en kommune, som er dansker, er det ikke sådan, at kommunen står og skal finde en bolig til den pågældende person, men hvis der er en tilflytter til en kommune, som er flygtning, skal kommunen finde en bolig til den pågældende person. Det er jo en åbenlys forskelsbehandling. Man kan synes, at den er god og rigtig, men den er der i hvert fald.

Før jul sidste år foreslog Socialdemokratiet selv, at man skulle gøre op med det retskrav på bolig, som flygtningene har. Skal jeg forstå det sådan, at det har Socialdemokratiet nu droppet? Jeg kan selv huske, at vi sad i nogle forhandlinger sammen, og der meldte man ud til TV 2 Nyhederne, lige før vi gik til forhandlinger, så vidt jeg husker, at man ønskede et opgør med det retskrav, der er.

Mener hr. Mattias Tesfaye, at nu har man taget det opgør med det retskrav, som ligger i lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at kommunerne i dag har anvisningspligt til flygtninge, ligesom de i øvrigt har til husvilde danskere. Det, vi ønskede før sommerferien, og som vi vurderer er opfyldt, er, at flygtninge kommer foran i boligkøen. Så er der en kvinde, der bliver skilt fra sin mand og står og mangler en bolig til sine børn, må hun vente på en bolig, fordi der lige er ankommet en flytning, som skal bruge boligen. Vi vurderer bare, at det problem er løst.

Jeg sagde i min ordførertale, at hvis det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det problem ikke er løst, at de kan pege på et konkret eksempel et sted, hvor en kommune ikke har været i stand til at håndtere de problemer, der er, og anvise de boliger, der skal anvises, er vi meget interesserede i at diskutere det. Vi gider bare ikke opfinde problemer, som ikke eksisterer. Så vores vurdering er, at de ændringer, der blev lavet i sommer, har løst det problem, som vi påpegede før sommerferien.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig fair nok, at man har den opfattelse. Jeg vil bare gerne forstå det hundrede procent. Det er Socialdemokratiets opfattelse, at det er helt i orden og helt legitimt, at flygtninge er bedre stillet med hensyn til at få en bolig end danskere? Det er unægtelig sådan, at hvis en dansker er tilflytter til en kommune, skal kommunen selvfølgelig ikke være forpligtet til at finde en bolig til den pågældende dansker. Men hvis en flygtning kommer til kommunen, er kommunen forpligtet til at finde en bolig til den pågældende flygtning. Sådan er lovgivningen. Det er jo forskelsbehandling.

Så jeg skal bare høre, om hr. Mattias Tesfaye kan bekræfte, at det synes Socialdemokratiet er helt på sin plads.

Ordføreren.

Vi kan bekræfte, at vi mener, at der skal være anvisningspligt over for flygtninge, som der er over for borgere, hvis hus er brændt ned, eller folk, der kommer i restance til deres boligselskab og kan betragtes som husvilde. Det anser vi for at være rimeligt.

Men jeg vil da gerne indrømme, at jeg før det her beslutningsforslag blev fremsat, har stukket fingeren i jorden hos et par af de borgmestre i vores eget parti, som har brokket sig over lige præcis den retstilstand, der var i foråret, for at høre, om de stadig væk opfatter det som et problem. Jeg kan f.eks. forstå på en borgmester, at den måde, de konkret har løst det på, er ved at opføre nogle barakker, som man midlertidigt kan bo i, og det har taget trykket af boligpresset, og derfor er de ikke mere i den situation, de var i før sommerferien. Så vi vil gerne prøve at løse rigtige problemer, og det her anser vi ikke for at være et rigtigt problem. Men hvis det er det, er vi meget interesserede i at diskutere det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. Med beslutningsforslaget her vil forslagsstillerne fjerne flygtningenes krav på at få en bolig, når de kommer til Danmark. Det er et initiativ, der i Venstres optik vil forværre integrationen og desværre kun bidrage til, at det bliver sværere for flygtninge at komme ud og bidrage til Danmark. Selv om vi på rigtig, rigtig mange måder deler synspunkter med forslagsstillernes parti, er vi ikke enige den her gang. Vi mener tværtimod, at kvotesystemet er en rigtig god måde at fordele de mennesker, der er kommet hertil, på, og det sikrer, at vi får spredt flygtningebyrden ud over hele landet i stedet for på nogle enkelte kommuner. Hvis vi stopper med at hjælpe flygtninge med at finde en bolig, vil det betyde, at mange bliver på asylcentrene eller endnu værre på gaden. Her vil de netop ikke komme til at bidrage til det danske samfund ved at arbejde og betale skat, og dermed risikerer man, at de bliver en unødvendig stor økonomisk byrde for Danmark.

På sigt eller rettere hurtigst muligt mener vi jo, at flest muligt, gerne så mange som muligt af de her mennesker, skal hjem igen, bl.a. så de kan hjælpe med at genopbygge deres land. Derfor mener vi også, at det at have en bolig og et fast arbejde gør, at man bliver opkvalificeret og dermed bedre kan bidrage til at genopbygge sit land, når man kommer hjem, end hvis man bare havde siddet på et asylcenter og kigget ind i væggen.

Når det er sagt, vil jeg sige, at Venstre deler holdningen om, at vi skal hjælpe kommunerne i en svær tid, hvis de er under pres. Det er derfor, som ministeren beskrev før, at vi rakte kommunerne en meget, meget hjælpende hånd i form af et væld af justerede regler gennem f.eks. flere midler til nye almene boliger, hvordan man kan indkvartere flere sammen osv. osv. Det gør jo, at vi ikke står i den pressede situation, som vi gjorde sidste år. Jeg kan tydeligt huske sidste sommer, da jeg tror omkring halvdelen af Danmarks borgmestre gik ud og sagde, at de ikke har mere plads, de er presset i knæ, man er nødt til at gøre noget. Så agerede vi jo, vi gjorde noget, vi liberaliserede loven på en række punkter, gav flere midler, flere muligheder og vigtigst af alt gennemførte vi jo nok de mest omfattende asylstramninger i den danske historie, som har bidraget meget aktivt til, at vi i dag har det laveste antal asylansøgere i 5 år.

Så kombinationen af de nye regler, vi har givet kommunerne, ekstra midler, flere muligheder og asylstramninger, som har bidraget til, at vi nu har det laveste antal i 5 år, gør jo, at den her diskussion, som man står og har her lige nu, faktisk er overflødig. Kommunerne er ikke under pres længere. Så jeg har selvfølgelig sympati for forslagsstillernes hensigt, men det er altså noget, der lidt hører sidste sommer til. Det reflekterer ikke den virkelighed, vi står over for i dag.

Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal sige fra Det Konservative Folkeparti, at de deler vores opfattelse.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Det er jo rigtigt nok, at presset er aftaget og godt for det. Men det ændrer jo ikke ved, at vi stadig væk står i en situation, hvor flygtninge er bedre stillet end danskere. De flygtninge, vi taler om her, er i øvrigt ikke husvilde. De bor sådan set et sted. De bor på et asylcenter. Så de er ikke husvilde. Det er sådan, at når de flytter til en ny kommune, har kommunen en pligt til at finde en bolig til dem. Det har de ikke, hvis der flytter en dansker til kommunen. Hvorfor er det rimeligt, vil jeg spørge hr. Marcus Knuth. Hvorfor er det rimeligt? Jeg begriber simpelt hen ikke, at man kan mene, at det er helt i orden, at der kommer folk udefra, og så er de sådan set fra dag et bedre stillet end de borgere, der har boet i landet i årevis.

Hvorfor mener Venstre, at det er en rimelig ordning?

Ordføreren.

Ved første øjekast kan jeg godt forstå, hvorfor ordføreren tænker, som ordføreren gør. Men man skal kigge på, hvad der ville ske, hvis vi ikke gjorde det. Vi har mennesker, der er kommet hertil, som nu engang har fået lovligt ophold i Danmark, som ikke kender det danske system, som i mange tilfælde ikke kender det danske sprog godt nok endnu. Hvis vi ikke hjælper dem, risikerer vi, at de falder igennem sprækkerne, falder uden for systemet og måske ender på gaden, måske ender som kriminelle og ender med ikke at have et job, ikke at bidrage til det danske samfund i den periode, hvor de er her, inden de forhåbentlig skal hjem igen. Så det hjælper individet, fordi man styrker deres kompetencer, således at de bedre kan vende hjem og hjælpe til med at bygge deres land op, når den dag kommer. Og i den periode, hvor de er i Danmark, har de en stabil tilværelse, hvor de kan gå ud, få et arbejde, betale skat og bidrage til det danske samfund.

Spørgeren.

Men det er jo ikke sådan, at alle flygtninge, hvis man kan kalde dem for det, er ressourcesvage. Langtfra. De er rejst igennem mange lande, har brugt ressourcer, også personlige ressourcer, på at nå til Danmark. Hr. Marcus Knuth er helt opmærksom på, at nogle af dem godt ved, hvordan reglerne er i de forskellige lande. Det er et langt stykke ad vejen folk, der har sat sig ind i tingene, vi taler om her. Det der med at tegne et billede af, at det er nogle stakler, der ikke kan klare sig selv, hvis ikke vi gør en masse fra samfundets side, køber jeg simpelt hen ikke.

Hr. Marcus Knuth sagde også, at grunden til, at det er vigtigt, de kommer ud i kommunerne, får hjælp til en bolig, et arbejde osv., er, at de kan blive bygget op som personer, og så vil de rejse hjem igen på et tidspunkt. Men der er jo ingen, der rejser hjem. Det er jo sagen. Der er jo ingen, der rejser hjem, der får at vide, at nu inddrager vi vedkommendes opholdstilladelse, for der er kommet fred igen derhjemme. Det sker jo stort set ikke. Det er meget, meget få, der rejser hjem. Det er det system, som hr. Marcus Knuth forsvarer, og som vi har i dag.

Hvis man kan konstatere, at det system, som vi har i dag, og som hr. Marcus Knuth forsvarer, ikke får folk til at rejse hjem, synes hr. Marcus Knuth så ikke, at vi måske skulle prøve at finde på noget nyt?

Ordføreren.

Jeg er jo enig i, at det her ikke alene er ressourcesvage mennesker. Det er netop derfor, vi har indført en ny tilgang til hele integrationsprocessen. I stedet for at flygtninge som udgangspunkt, når de får ophold i Danmark, ikke er klar til arbejdsmarkedet, skal man pr. definition være klar til arbejdsmarkedet, medmindre der er noget, der taler imod det. At vi gerne vil have folk ud på arbejdsmarkedet, mens de er i Danmark, ændrer jo ikke på, at den dag, det overhovedet er muligt at tage tilbage til f.eks. Syrien – lad os håbe, at der kommer fred – skal man tilbage. Det er jo derfor, vi i samarbejde med ordførerens parti har ændret på længden af opholdstilladelser, således at de i visse tilfælde kun gives et år ad gangen for at signalere, at den dag, der er fred i ens hjemland, skal man hjem igen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi gå videre til fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Det her forslag lægger jo altså op til, at nyankomne flygtninge fremover skal ud på et dyrt boligmarked og finde deres egen bolig. Det vil naturligvis være svært og mange steder i Danmark helt muligt, ikke mindst på baggrund af at langt de fleste fremover vil skulle leve for den meget lave integrationsydelse. Hvis eller når, de ikke kan finde en bolig, de kan betale, vil de ifølge Dansk Folkeparti blive henvist til at blive boende på asylcentre. Jeg synes jo, det siger sig selv, at det er en uholdbar situation for alle, der er det mindste interesseret i integration. Det gælder både de flygtninge, det handler om, men også for alle, som bor i Danmark.

Vi går ud fra, at det fortsat er planen, at flygtninge skal fordeles til kommuner over hele landet, så man er fælles om at løfte den her opgave med at tage imod flygtninge. Men der er altså ikke asylcentre i alle landets kommuner. Jeg ved ikke, hvordan Dansk Folkeparti forestiller sig, at kommuner skal arbejde for at integrere en flygtning, som måske bor i en anden kommune, muligvis langt væk. Desværre er der også andre end flygtninge, som har behov for hjælp til at finde en bolig. Det gælder f.eks. voldsramte kvinder, som har brug for at komme videre fra et voldeligt ægteskab eller fra et krisecenter til en ny start. Det gælder også andre udsatte grupper af borgere, som ikke er flygtninge, og som har boet i Danmark enten meget længe eller hele deres liv. Svaret på de her menneskers behov er ikke at fratage flygtningene en rettighed, men at afsætte flere ressourcer til at hjælpe andre udsatte grupper, som mangler et ordentligt sted at bo.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det kommer ikke som den store overraskelse, men jeg kunne godt tænke mig at spørge: Mener fru Johanne Schmidt-Nielsen, at vi har gode erfaringer med det nuværende system, som Enhedslisten vel dybest set står og forsvarer her i dag?

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald ikke et sekund i tvivl om, at vi vil få ualmindelig dårlige erfaringer, hvis vi siger til flygtninge, som kommer hertil og jo altså får lovligt ophold: I må selv finde et sted at bo. Jeg tror, mange vil ende på gaden, jeg tror, mange vil havne i kriminalitet for at finde en eller anden måde at forsørge sig selv på og betale for et eller andet sted at bo, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil skubbe de her flygtninge længere væk fra det danske samfund og gøre integrationsopgaven endnu sværere. Så jeg tror, det vil skabe en fuldstændig uholdbar situation, hvis man siger til flygtninge, der kommer hertil: Det er fuldstændig op til dig selv at finde et sted at bo. Det er både en uholdbar situation for de flygtninge, det drejer sig om, men også for os, der bor her i forvejen.

Spørgeren.

Men sagen er jo den, at vi desværre har problemer, kriminaliteten er i hvert fald større iblandt asylansøgere og iblandt folk med flygtningebaggrund, end den er hos så mange andre. Vi har problemer med, at der er mange, der er uden for arbejdsmarkedet, det bonner mere negativt ud, end det gør i forhold til resten af befolkningen. Så mange af de problemer, som fru Johanne Schmidt-Nielsen er bekymret for, har vi jo allerede i dag med det nuværende system.

Derfor er spørgsmålet bare: Mener fru Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten virkelig, at det nuværende system er det bedst opnåelige, vi kan få, eller kunne det ikke være, at man skulle begynde at tænke nyt og begynde at sige, at hvis man nu f.eks. går ind for integration, så burde det da give meget god mening at sige: Du må selv tage et ansvar for at finde din bolig i Danmark. Du må selv tage et ansvar for at skabe dig et liv i Danmark. Det behøver ikke hele tiden være velfærdssamfundet, det danske samfund, der kommer og skubber dig i den rigtige retning. Det er jo sådan set det, vi gør, og det virker faktisk ikke særlig godt.

Ordføreren.

Nu er jeg lidt i tvivl, om hr. Martin Henriksen snakker om boliger til flygtninge eller integration sådan meget bredt. Hvis spørgsmålet er, om man kunne gøre mere, om man kunne skabe en bedre integration af flygtninge i Danmark, så er svaret ja. Der må man sige, at hr. Martin Henriksens parti, Dansk Folkeparti, har haft et ualmindelig stort ansvar for den integrationspolitik, der er blevet ført de sidste mange år. Nogle gange, når man hører Dansk Folkeparti, lyder det jo, som om der sidder en eller anden elite eller sådan noget et helt andet sted og har ansvaret for integrations- og udlændingepolitikken. Men jeg må bare sige, at hvis der er et parti, som de sidste mange, mange år har haft ansvar for integrationspolitikken i Danmark, er det Dansk Folkeparti.

Hvis spørgsmålet til gengæld er, om det ville skabe bedre integration at sige til flygtninge, at de må bo på gaden, eller at de skal blive boende på et asylcenter, er svaret: bestemt ikke. Jeg mener, det vil øge integrationsproblemerne markant til skade for flygtningene og for alle os andre.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Man kan have mange tilgange til integration. I Liberal Alliance har vi den tilgang, at folk, der kommer hertil, skal integreres. De skal være en del af samfundet, de skal bo et sted, de skal indtræde på arbejdsmarkedet. Det er ikke nogen let opgave, så vidt er vi vistnok enige. Men i Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at opgaven med at integrere skal løses, for alternativet til god integration er værre, nemlig dårlig eller ingen integration og stigende parallelsamfund. Kommunerne gør en god indsats for at finde boliger til flygtninge, og det mener vi de skal fortsætte med. Der er med god grund lempet i kravet til boligerne, således at opgaven er blevet lettere for kommunerne at løse. Og så er der indsneget sig en opfattelse af, at flygtninge på en eller anden måde har en fortrinsret, altså kommer foran i køen foran andre, der måtte have behov for en kommunalt anvist permanent bolig. Det er ikke tilfældet, hvilket ministeren jo også redegjorde for. Jeg er ikke imod, at flygtninge anvises et sted at bo, det er ret grundlæggende for deres integration, og Liberal Alliance kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance er jo, hvad navnet også antyder, et liberalt parti. Det er sådan noget med et personligt ansvar, og at du selv ligesom skal sørge for, at du får tingene til at fungere. Det er et synspunkt, som man gør gældende over for danskere i almindelighed, men når det kommer til flygtninge, er det en anden snak. Der skal være samfundet, staten, kommunen gå ind og tage ansvaret på sig og sørge for at finde en bolig til dem. Det skal de ikke selv sørge for. Det skal danskere normalt gøre i samfundet, og jeg går ikke ud fra, at Liberal Alliance vil lave om på det, men flygtninge har en særlig stilling her. Der skal vi nok sørge for dem.

Hvordan harmonerer det med det generelle syn, man har, på, at folk ligesom er deres egen lykkes smed osv., at man må have et personligt ansvar?

Ordføreren.

Jamen Dansk Folkepartis ordfører kunne have en pointe, hvis det var sådan, at Liberal Alliance var et parti, der gik ind for ingen stat og ingen politisk styring af noget som helst og dermed heller ikke noget politisk ansvar for noget som helst. Men sådan et parti er Liberal Alliance ikke. Vi synes, der er nogle opgaver, som vi skal tage på os, og som vi politisk skal tage et ansvar for, f.eks. at sikre, at de jo i de seneste år i hvert fald mange flygtninge, som er kommet hertil, kommer til at spille en positiv rolle i vores samfund. Det er et af de områder, hvor vi synes vi har et ansvar. Og det er i hvert fald ikke hjælpsomt i forhold til den opgave at fratage dem muligheden for eller hjælp til at finde et sted at bo.

Spørgeren.

Altså, med vores forslag kan man da stadig væk godt hjælpe dem. De kan få alle de pjecer, som man kan producere til dem, så de kan finde ud af, hvordan man kan søge en bolig i Danmark. Jeg tror nu godt, de er klar over det.

Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det er sådan, at man tit gør det her liberalistiske grundprincip om, at man skal klare sig selv, og at enhver er sin egen lykkes smed, gældende over for danskere, men når det er flygtninge, tager vi dem i hånden, og så sørger vi ligesom for at flytte dem hen der, hvor de skal være, for så bliver det hele nok rigtig godt. Og det gør det som regel ikke. Der er ikke nogen erfaring, der viser, at det bliver godt. Så jeg forstår bare ikke, hvorfor man gør de liberalistiske principper gældende over for danskere, mens det over for flygtninge bare er en helt andet sag. Jeg har stadig væk ikke forstået det. Måske gør jeg det nu.

Ordføreren.

Det er dejligt, at hr. Martin Henriksen begynder at interessere sig for liberale principper. Det vil jeg gerne uddybe ved mange lejligheder. Men det er jo også en del af liberalismen, i hvert fald i en dansk kontekst, at man tager ansvar for dem, der har særlige behov, altså dem, som ikke kan klare sig selv på helt almindelige vilkår. Der synes vi, og der synes jeg, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at få den her integrationsopgave til at lykkes, altså for at forhindre de tendenser til parallelsamfund, som der helt klart er, i at brede sig.

Det kan man selvfølgelig være uenig i. Man kan selvfølgelig ønske, at parallelsamfundene bare bliver flere og flere, og det er jo så et politisk synspunkt, som jeg ikke deler. Jeg tror heller ikke, det er Dansk Folkepartis synspunkt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det her er så et forslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe flygtninges retskrav på bolig. Det er vi imod i Alternativet. Vi har den holdning, at de flygtninge, som skal forblive i Danmark, hurtigst muligt skal ud i kommunerne, og derfor skal de naturligvis også have ret til en bolig. Vi mener, at det er den helt forkerte vej at gå at lukke ned for, at de får mulighed for at få stillet en bolig til rådighed. Det vil være til hinder for integrationen. Vi skal snarere omvendt sørge for at hjælpe dem så godt som muligt. Det får vi alle sammen fornøjelse af. Vi skal sørge for at hjælpe dem med at få et job. Det vil sikre, at vi i fremtiden får dem som kollegaer, og det vil sikre, at vi i fremtiden får dem som naboer, og det vil i sidste instans sikre, at vi i fremtiden får dem som gode venner. Dermed har de også mulighed for at blive ordentlige medborgere i det danske samfund. Så vi stemmer nej til forslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Der er sagt så mange fine og fornuftige ting af ministeren og af en række ordførere, og jeg tror faktisk, at rigtig mange af os er enige i den her sag. Flygtninge, der kommer hertil og har krav på at være her, skal hurtigst muligt i gang. Vi kunne godt ønske os, at de kom endnu hurtigere i gang, nemlig lige så snart de kommer, og bidrager med det, de kan. Vi ved jo, at jo hurtigere man kommer i gang, jo hurtigere kan man bidrage. Det betyder selvfølgelig også, at flygtninge ikke skal indkvarteres på asylcentre, når de har fået asyl og ophold. Derfor er vi i Radikale Venstre, ikke overraskende, imod dette forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Der er sagt mange fornuftige ting i afvisningen af det her forslag fra Dansk Folkeparti, herunder ikke mindst at det vil skade integrationen. Derfor synes vi, at det er fuldstændig forkert, at vi går den her vej. Men som man også kan se af forslaget, er det en del af Dansk Folkepartis kampagne for at komme tilbage igen – og, som man siger, man mærker hensigten og bliver forstemt. Vi kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her forslag går ud på, at regeringen skal afskaffe flygtninges retskrav på en bolig og dermed sikre, at flygtninge selv bliver ansvarlige for at finde og finansiere en bolig i den kommune, de er visiteret til. Såfremt en flygtning ikke er i stand til at finde en egnet bolig, skal pågældende bo i et asylcenter mod betaling. Det er efter vores opfattelse i Dansk Folkeparti dybt urimeligt og ganske uforståeligt, at flygtninge får særbehandling i forhold til andre boligsøgende. Og det bliver helt grotesk, når flygtninge så ovenikøbet siger nej til den tilbudte bolig, som der også har været en række eksempler på. Det er heller ikke rimeligt, at kommunens sagsbehandlere bruger tid og ressourcer på at efterleve lovens krav for at finde og tilbyde boliger til flygtningene. Disse ressourcer og i sidste ende skattekroner kan med fordel bruges andre steder i det offentlige og på andre opgaver i kommunen.

På den baggrund mener vi i Dansk Folkeparti, at kommunernes pligt til at anvise boliger til flygtninge skal afskaffes. Det gælder både i forhold til midlertidige boliger og i forhold til permanente boliger. Det betyder, at flygtninge ikke længere skal have et såkaldt retskrav på boliger. Derimod skal den pågældende selv tage ansvaret for at finde en bolig i den kommune, den pågældende er anvist til. Såfremt en flygtning ikke er i stand til at finde en egnet bolig, vil den pågældende person jo bo i et asylcenter. Vedkommende vil således ikke være hjemløs. Og indtil flygtningen på egen hånd har fundet en bolig i den kommune, som vedkommende er visiteret til, bor vedkommende så på et center.

Det forventes, at forslaget, hvis det bliver vedtaget, vil medføre store administrative lettelser for kommunerne. Det forventes ligeledes, at forslaget på sigt, hvis det bliver vedtaget, vil have en positiv effekt på holdbarheden i dansk økonomi, da Danmark vil fremstå mindre attraktivt som asylland, såfremt retskravet på en bolig helt afskaffes. En vedtagelse af forslaget vil også betyde, at danskerne ikke længere vil blive betragtet som andenrangsborgere i eget land. Jeg fornemmer selvfølgelig godt, at der ikke er en overvældende opbakning til forslaget. Der er, som nogle også var inde på, sket en lille forbedring i den nuværende lovgivning, men vi er langtfra at være i mål. Men det skal ikke forhindre mig i at takke for debatten. Og jeg kan også godt røbe, at vi på et senere tidspunkt igen vil rejse det fra Dansk Folkepartis side, hvis ikke i den her udgave, så i en anden udgave.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.