Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til erhvervsministeren.

Beslutningsforslaget opfordrer regeringen til, at der skal foretages obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag om udvikling i landdistrikter og yderområder: Beslutningsforslaget lægger op til, at vurderinger altid skal fremgå af et lovforslags bemærkninger og et sammenfattende skema, også selv om konsekvenserne ikke formodes at være væsentlige.

I mandags var jeg til en åben landdistriktshøring her på Christiansborg. Her præsenterede jeg regeringens beslutning om, at væsentlige konsekvenser for landdistrikterne skal fremgå af lovforslag. Regeringen vil nemlig grundlæggende det samme som SF. Regeringen ønsker et styrket fokus på landdistrikterne, og regeringen ønsker, at der i lovforslag redegøres for væsentlige konsekvenser for landdistrikterne. Det gælder både de positive og de negative. Med regeringens beslutning kan de hensigter efterkommes i praksis.

SF's forslag, som jeg synes har en god intention, har den svaghed, at det vil gøre det obligatorisk at foretage konsekvensanalyser af lovforslags betydning for udviklingen i landdistrikter og yderområder. For det vil betyde, at det er alle lovforslag, der skal vurderes i forhold til landdistrikterne, og at vurderingerne altid skal anføres i lovbemærkningerne.

Det ønsker vi ikke. Ud fra et rent lovteknisk synspunkt er det en kvalitet i sig selv, at bemærkningerne til et lovforslag begrænses til at omtale relevante forhold. Den begrænsning er med til at sikre, at der holdes fokus på de spørgsmål i et lovforslag, som det er relevant at være opmærksom på.

Det er jo langt fra alle lovforslag, som vi behandler her i salen, som har konsekvenser for landdistrikterne. Og et nyt obligatorisk punkt vil desuden give anledning til spørgsmål om, hvilke andre tværgående spørgsmål, der også skal optages som særskilte obligatoriske punkter i bemærkningerne til et lovforslag.

Et nyt obligatorisk punkt vil dermed med tiden kunne få den utilsigtede virkning, at den overskuelighed, som de faste punkter giver, går tabt, og så mister man det fokus, som jeg tror alle partier er enige om der skal være, nemlig at der skal være fokus på landdistrikterne. Og det ønsker vi ikke.

Så regeringen vil ikke udvide listen over obligatoriske punkter, som alle lovforslagets konsekvenser skal måles op med. For mig at se handler forskellen mere om teknik og papirarbejde, og jeg tror, at SF's forslag på sigt kan øge omfanget og mindske overskueligheden i bemærkningerne til et lovforslag. Og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Til gengæld vil jeg sørge for at indskærpe over for samtlige ministerier, at der skal redegøres for et lovforslags konsekvenser for landdistrikterne, hvis konsekvenserne vurderes at være væsentlige. Det vil kunne ske, når regeringen har revideret de relevante vejledninger. Det er et arbejde, som er klart til offentliggørelse inden sommerferien. Tak for ordet.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at være konstruktiv og for at præsentere det her forslag i den her uge om, hvad regeringen vil gøre i forhold til revisionen af vejledningen om lovkvalitet. Og da jeg så det, slog jeg op i den nuværende vejledning om lovkvalitet, og der står i kapitel syv, stk. 1, at både lovforslag og administrative forslag bør vurderes med henblik på at identificere væsentlige regionale konsekvenser. For alle lovforslag og administrative forslag med væsentlige regionale konsekvenser bør der i forlængelser heraf gennemføres en nærmere vurdering af disse konsekvenser.

Sådan står der allerede i dag, så mit spørgsmål til ministeren er: Hvad er så det nye skridt, som regeringen præsenterer?

Ministeren.

Der er den indlysende forskel, at det ikke er de regionale konsekvenser, vi kigger på, men konsekvenserne for landdistrikterne. Og der er en stor forskel, for en ting er, at noget kan have konsekvenser for Nordsjælland eller Nordjylland, men nu kigger vi altså alene på landdistrikter og øer i forhold til de konsekvenser, der kan være. Så vi går altså to-tre spadestik dybere ned.

Spørgeren.

Tak for den opklarende beskrivelse. Det synes jeg lyder meget klogt og helt rigtigt, så bare sådan for fuldstændighedens skyld: Man kan altså sige, at det nuværende regionale fokus skal bevares, men regeringen vil lægge op til, at man derudover i vejledningen om lovkvalitet åbner mulighed for at lave en særskilt og tilbundsgående vurdering af det, hvis der er risiko for eller chance for – for det kan jo også være positivt – at et lovforslag vil få konsekvenser for landdistrikterne.

Ministeren.

Ja, det er helt korrekt opfattet.

Den næste spørger i rækken er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Først og fremmest tak for en konstruktiv måde at gå ind i debatten om sådan et kommende landdistriktsfilter – eller hvad vi vil kalde det – på. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge lidt mere ind til forskellen på, om man skal have alle lovforslag igennem det eller kun de væsentlige. Altså, jeg kan sagtens høre det meningsfulde i ministerens argumentation, men problemet er bare lidt det, at når vi lader det være lidt, som det er i dag, vil man ofte glide uden om.

Så derfor vil jeg spørge ministeren: Hvordan kan man så sikre sig, at det i virkeligheden sker? For jeg står her med en opgørelse fra 2010 til 2015 over de ministerier, der i forhold til deres egen lovgivning skulle rapportere ind, om det havde konsekvenser for landdistrikterne, og det er jo ganske få, der har gjort det. Man kan eksempelvis forbavses over Beskæftigelsesministeriet, som simpelt hen svarer, at de ikke kan påpege, at de på noget tidspunkt i de 5 år har haft brug for at komme med en vurdering af konsekvenserne for landdistrikterne.

Jeg kan sådan set godt følge argumentationen om, at det ikke skal være obligatorisk, fordi man kan tabe fokus, som ministeren siger. Det kan der faktisk være en pointe i, men problemet ved ikke at gøre det er, at vi ender i sådan en situation, hvor ministerierne, hvis de kun får en venlig henstilling, så ikke gør noget.

Ministeren.

Jeg synes, det er en helt fair replik, som hr. Karsten Hønge kommer med her. Derfor synes jeg, det er vigtigt at understrege, at det, som regeringen vil, er, at vi i det fremtidige lovarbejde vil tydeliggøre, hvilke væsentlige konsekvenser lovforslag har for landdistrikterne. Så man har altså et ansvar i de forskellige ministerier for, at hvis et lovforslag påvirker landdistrikternes økonomi og omstillingsevne eller andre forhold væsentligt, skal de påvirkninger fremhæves direkte i lovbemærkningerne.

Spørgeren.

Ja, og hvis det bare var sådan i den bedste af alle verdener, kunne det også fungere. Det, jeg bare kan være bekymret for, er det her med – som f.eks. i det, jeg står med her – at man i Beskæftigelsesministeriet virkelig kan sige, at man i 5 år ikke har udarbejdet et lovforslag, der havde de der regionale konsekvenser. Så måske kunne vi i fællesskab finde nogle metoder til at sikre, at den intention, som jeg tydeligt kan høre ministeren har, rent faktisk også slår igennem derude. Altså, er det en evaluering, vi er ude i, at vi kan se på det efter 2 år, eller kan vi finde nogle metoder til at sikre, at det så faktisk også sker derude i ministerierne og i styrelserne?

Ministeren.

Jamen den bold vil jeg gribe med det samme. Jeg synes, det er et godt forslag, at vi skriver en evaluering ind, når vi kommer med det konkrete forslag. For intentionen er krystalklar, og derfor deler jeg også hr. Karsten Hønges intention med SF's beslutningsforslag, nemlig at man skal være opmærksom på landdistriktskonsekvenserne, hver eneste gang man kommer med et væsentligt forslag. Hvis det er sådan, at man ignorerer det – hvad man jo ikke må, for det kommer til at stå i den nye vejledning for god lovkvalitet, så ministerierne skal efterleve det – eller hvis det er sådan, at man glemmer det, så er det vigtigt, at det bliver evalueret, om man nu har husket at gøre det i de forskellige ministerier. Og derfor griber jeg bolden nu og tilkendegiver, at vi indsætter en evalueringsparagraf.

Jeg går selvfølgelig ud fra, at man gør det, men på den måde kan vi følge op på det med en evaluering.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen så kan vi i virkeligheden strengt taget stoppe her. Jeg er sådan lidt spændt på det, for jeg synes, at ordføreren for forslagsstillerne sådan allerede i sin spørgerunde i forhold til ministeren jo bakker noget tilbage fra sit eget forslag, men det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i.

Ministeren siger i sin tale, at det ikke er alle lovforslag, der handler om landdistrikter og øer. Nej, man kan selvfølgelig nok finde nogle udenrigspolitiske lovforslag, eller hvad ved jeg, som måske ikke lige handler om det. Men ellers vil jeg komme med den påstand, at langt, langt de fleste lovforslag i virkeligheden også indbefatter landdistrikter og øer, i og med at landdistrikter og øer jo er integrerede dele af vores land og vores kommuner. Og når man lovgiver – det kan være i uddannelsesspørgsmål; det kan være om kommunerne; det kan være om økonomi, den kommunale økonomi, den regionale økonomi; det kan ikke mindst være transport, selv en anlægslov for en motorvej et eller andet sted i landet osv.; boligbeskatning ikke mindst – så har det noget med landdistrikter og øer at gøre.

Jeg kan næsten ikke komme på noget, der ikke også har med landdistrikter og øer at gøre, og det er jo derfor, jeg synes, det er et rigtig fornuftigt forslag – det vil jeg senere redegøre for i min ordførertale – at det faktisk bliver obligatorisk. Men jeg er da spændt på at høre, om ordføreren for forslagsstillerne holder fast i det.

Ministeren.

Jo, men hr. Henning Hyllested, vi deler jo fuldstændig intentionen om, at alle beslutninger skal afvejes også i forhold til landdistrikterne, fordi det er så væsentlig en del af den politik, som vi må have fra Folketingets side, at vi ikke kløver Danmark midt over. Men hele pointen med, at vi ikke skal gøre det obligatorisk, er, at hvis vi gør det, forsvinder det i mængden af alle de andre obligatoriske temaer, og så desavouerer du det obligatoriske. Den fokus, der nu kommer på det, hvor der er et pålæg om, at man skal være opmærksom på det, og at det skal anføres og fremhæves fuldstændig direkte og eksplicit i lovbemærkningerne, når der er nogle konsekvenser for landdistrikternes økonomi, omstillingsevne eller andre forhold, gør jo, at der vil være større fokus på det, og det forsvinder ikke i strømmen af alle mulige andre informationer.

Spørgeren.

Ja, ja, men det kan godt være, at vi i virkeligheden ikke er så pokkers meget uenige, når det kommer til stykket. Det kommer an på det konkrete udspil, der kommer fra regeringen, klart nok. Men man har jo faktisk en procedure for det her, en måde, man gør det på i den nuværende lovbehandling. Vi har de skemaer, der bliver opstillet, osv. Så jeg synes ikke, det på den måde er en uoverkommelig opgave.

Tværtimod synes jeg måske nok, at det kunne være en rigtig, rigtig god øvelse for ministerierne og ministeriernes embedsmænd at have blikket fast rettet mod yderdistrikterne, når der udarbejdes lovforslag. De fleste af de embedsmænd, der deltager i lovbehandling og udarbejdelse af lovforslag, er jo trods alt folk, der er bosiddende herovre, og en gang imellem har man indtryk af, i hvert fald hvis man kommer ude fra landet, at fokus er et lidt andet sted. Ved at gøre det obligatorisk tvinger man det jo simpelt hen igennem og siger: Det skal I have fokus på.

Ministeren.

Ja, og jeg har jo kun én intention, nemlig at der kommer mere fokus på udfordringerne med landdistrikternes vilkår. Og der er vores vurdering så, at hvis man kommer med et obligatorisk krav om det, så drukner det i intentionen, ud over at det ender med en masse administration og bureaukrati. Så har du ikke den prioritering, så kommer det bare på listen. Gå ind og kig, hr. Henning Hyllested, i f.eks. lovforslag. Der er en lang liste over forskellige ting, som man skal undersøge, krydse af, tjekke, done, ikke? Hvis det nu bliver på den her måde, har man jo fokus på det, og så bliver det prioriteret. Det er det, der er meningen med det.

Det er derfor, vi har valgt den her løsning. Vi kunne have valgt en hvilken som helst anden løsning, men intentionen har været at have større fokus på landdistrikterne, og det skal embedsmændene så have med det her forslag, fordi det skal skrives ind i lovbemærkningerne.

Så er det fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo rigtig meget glad for, at ministeren fremhæver, at man har fokus på landdistrikterne, for jeg må ærlig talt sige, at det synes jeg i omprioriteringsbidrag og uddannelsesbesparelser var forsvundet lidt i tågerne, selv om man selvfølgelig udflyttede statslige arbejdspladser.

Jeg kan også høre, at det jo lidt er et spørgsmål om ord, og mit spørgsmål til ministeren går på: Hvordan vil ministeren sikre, at det ikke bliver en subjektiv vurdering, og om det politisk er hensigtsmæssigt, at man kigger på de her konsekvenser, hvis det kun er de steder, hvor man har – og nu prøver jeg at se i ministerens pressemeddelelse forleden – de der væsentlige virkninger? Hvornår skal man vurdere, om det er en væsentlig virkning? Er det ikke en væsentlig virkning, at omprioriteringsbidrag og besparelser på uddannelsesområdet eksempelvis har betydet 10.000 arbejdspladser, heraf rigtig mange i landdistrikterne?

Ministeren.

Men den diskussion kunne man have, uanset om det var obligatorisk eller ej. Det, der er interessant her, er, at det bliver højt prioriteret, at vi er enige med forslagsstillerne fra SF i, at vi skal have fokus på det her, så derfor er det et godt initiativ med beslutningsforslaget. Vi synes så selv, at vi har valgt en smartere måde at gøre det på, som er til gavn for landdistrikterne og ikke er så bureaukratisk tungt. Det kommer til at fremgå af den vejledning, som Justitsministeriet sender ud inden sommerferien til god lovkvalitet, hvordan vi præcis vil gøre det. Der er selvfølgelig noget feinschmeckeri i at gøre det, men da hele intentionen er, at vi skal være opmærksomme på landdistrikternes vilkår i forbindelse med lovforslag, vil det selvfølgelig eksplicit blive skrevet ind.

Spørgeren.

Med al respekt er det jo lidt en gratis omgang at sige, at man har fokus på det. Det, der jo er vigtigt, er at vise, hvordan man gør det i praksis, altså hvilken konsekvens den førte politik fra regeringens side har i praksis. Det er det, jeg er lidt optaget af her. Hvis nu det ikke bliver lovpligtigt, eller at det er obligatorisk til alle forslag, hvordan vil ministeren så over for sit ministerie sige, at det her er noget, vi prioriterer også i praksis, så vi ser ikke bort fra, hvis det har mindre væsentlige virkninger – for nu at bruge ordforrådet i pressemeddelelsen?

Ministeren.

Jamen det er jo ligesom det, der er hele intentionen i forslaget med et landdistriksfilter, nemlig at det skal have væsentlige ændringer, for ellers forsvinder det jo bare i det store hav. Det skal have en betydning for landdistrikterne, og så kan man prioritere det ud fra det. Der er gennemført rigtig mange gode ting med hensyn til landdistrikter de sidste par år, som folk har stået, synes jeg, skulder ved skulder om herinde i Folketinget, også fra den daværende V-regerings side om udflytningen af statslige arbejdspladser. Man havde et udspil, som man gennemførte i 2015 med vækst og udvikling i hele Danmark med over 120 initiativer, og mange af dem er gennemført. Vi har kigget på en modernisering af planloven. Så jeg synes, at der er mange gode tiltag, og det interessante er, synes jeg, at vi er enige i Folketinget om, at der er brug for større fokus og for større prioritering af det, og det er regeringens udspil altså udtryk for.

Dermed kan vi sige tak til ministeren. Så tager vi hul på ordførerrunden, og den første i rækken er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak til forslagsstillerne fra SF for den her genfremsættelse. Jeg synes også, vi må sige tak til dem, som ude omkring i Danmark, ikke mindst Landdistrikternes Fællesråd, i den grad har arbejdet. Og man må vel sige, at det arbejde har båret frugt, for vi har lige hørt ministeren, og vi så i den her uge, at han var ude med det. Det er jo sådan, det ofte foregår i det danske Folketing, nemlig at hvis man har en god dagsorden og man har et konkret forslag, jamen så ender det med, at regeringen er der, før man får debatten i Folketinget i gang. Det er sjovt nok altid lige før, og det er måske bare helt tilfældigt. Men i hvert fald er regeringen klar med noget, og det virker i hvert fald på de to sider, vi har læst indtil videre – og nu har vi hørt ministeren her i dag – som om det går i præcis den retning, som forslaget her peger på. Jeg må sige, at jeg synes, det er fornuftigt. Der er selvfølgelig det forbehold, at vi endnu ikke har set det endelige. Ministeren sagde i dag og har også skrevet, at man vil komme med det konkrete inden sommer, og det skal vi selvfølgelig se, før vi har den endelige vurdering, men jeg synes, det er positivt, at man nu tænker ad den her vej.

Jeg må nok sige, at det er min erfaring, at det hidtil har været sparsomt med oplysninger om konsekvenser for vores landdistrikter i de oplysninger, der har været om lovgivning, om udspil og om andet. Før jul havde vi en meget, meget stor debat om en 2025-plan, som jeg nu kan forstå er skrottet. Der kommer så en ny. Så vil jeg da anbefale, at man ikke kun gør det ved lovforslag, men også ved regeringsplaner. Der bør man have et langt, langt større fokus. For det, vi måtte gøre med den sidste 2025-plan, var, at vi måtte bruge Udvalget for Landdistrikter og Øer til at nå i dybden, i forhold til hvad konsekvensen er af de og de og de elementer for et Danmark, der hænger sammen, et Danmark i balance.

Alene i debatten her efter ministerens tale er der fra radikal side blevet sagt, at hvad med regeringens politik om omprioriteringsbidraget for uddannelser. Der ved vi jo – vi har lige haft høring med erhvervsskolerne rundtomkring – hvor presset man er. Vi havde besøg af skolen oppe i Thisted. Vi ved, hvor pressede de er, hvor små hold de har, og hvor stram, stram økonomien er. Jeg tror, at de havde et overskud sidste år på 40.000 kr. Et omprioriteringsbidrag på flere millioner kroner om året kan de selvfølgelig ikke honorere, uden at det må få nogle alvorlige konsekvenser for uddannelsernes tilstedeværelse ude i landdistrikterne.

Vi har i dagens aviser kunnet læse om grundskyldsfastfrysningen, som regeringen vil have, og hvad det får af konsekvenser på landkortet, og hvordan man nogle steder bliver de store vindere, mens man ude i landdistrikterne kan se langt efter de gevinster, som vi alle sammen skal være med til at betale. Så jeg tror, man må sige, at det her efter min bedste overbevisning er et underbelyst område. Der er behov for at få mere lys på det, mere offentlig debat om det, mere dokumentation om det, før vi vedtager lovgivning, og før vi indgår kompromiserne i Folketinget og ovre i ministerierne.

Så derfor tak til SF for at fremsætte forslaget. Tak til dem, der har været med ude i debatterne. Men også tak til ministeren for at have tilkendegivet, at han altså vil gå et langt stykke vej. Vi vil altså vente med at tage endelig stilling til det her forslag, til vi har set, hvad det præcist er, ministeren og regeringen vil lægge frem.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jamen tak til Socialdemokratiet for den positive tilgang til det. Grunden til, at jeg trykkede mig ind, er, at jeg faktisk lige indtil allersidst var i tvivl om, hvad konklusionen var, for den var sådan lidt med på den ene side og på den anden side, men jeg forstår det, hr. Magnus Heunicke siger, sådan, at man vil afvente noget fra regeringen. Men hvad er egentlig indstillingen til beslutningsforslaget? Det er det ene. Og det andet er: Hvad skal der til, for at man fra Socialdemokratiets side synes, at det er godt nok?

Ordføreren.

Indstillingen er jo den, at vi må afvente, som jeg sagde, men jeg kan forstå, at ordføreren havde trykket sig ind, før jeg havde talt færdigt. Det forstår jeg godt, det gør man jo her. Men så kan jeg gentage vores indstilling til det her. Vores konklusion har været taget på grundlag af vores forarbejde. Men i og med at vi i mandags fik en ny melding fra regeringen om et nyt arbejde, der sættes i gang og er færdigt til sommer, og som har det samme formål – må man forstå ud fra ministerens tale i dage – som forslaget her har, så vil vi se resultatet af det konkrete arbejde og vurdere det, når vi har det fra regeringen. Og hvis det viser sig at være ufuldstændigt, eller hvis det viser sig at have noget, som vi ikke er tilfreds med, jamen så vil vi forbeholde os retten til at støtte et forslag som det her, men det afhænger altså af, hvad regeringen når frem til.

Der er ikke flere spørgsmål. Så er vi nået til den næste ordfører, og det er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tusind tak til SF. Jeg synes, det er rigtig sympatisk, at SF sætter fokus på, at det er en rigtig god idé, at vi lige stopper op og kigger på, hvad den lovgivning, vi laver herindefra, har af konsekvenser for landdistrikterne. Jeg kan ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet: Når der er udgået en lovgivning her fra Christiansborg, som har haft konsekvenser for landdistrikterne, er det så sket på baggrund af en uvidenhed fra politikerne? For mig bekendt er det ikke sket en eneste gang, at der er udgået en lovgivning her fra Christiansborg, hvor der ikke har været et høringssvar fra nogle mennesker ude i landdistrikterne, fra nogle organisationer i landdistrikterne, som har prøvet at gøre os opmærksom på, at nu var vi altså lige ved at dumme os. Jeg synes, at vi til enhver tid har fået den viden, som vi har haft behov for, og så har man set bort fra den. Og det er så en anden sag.

I de år, jeg har arbejdet som landdistriktsordfører for Dansk Folkeparti – det er siden 2011 – har jeg stiftet bekendtskab med rigtig mange landdistriktsorganisationer og med rigtig mange mennesker ude i landdistrikterne, og jeg har ligeledes stiftet bekendtskab med embedsmænd i ministerierne, og jeg kan endnu ikke nævne et eneste eksempel på, at embedsmændene i ministerierne har været længere fremme i deres viden om landdistrikterne end de mennesker, der bor og lever derude, som organisationerne repræsenterer. Så jeg kan stille mig selv spørgsmålet: Hvad er det for en viden, de kan berige os med, som landdistriktsorganisationerne ikke kan berige os med?

Så har man jo i forvejen konsekvensanalyser med økonomiske konsekvenser og med miljømæssige konsekvenser, og der kan man også sige at det er meget ligetil at sige: Hvad koster det her? Hvad er det for en natur, der er i det område, hvor vi overvejer at pløje en vej igennem? Det kan man sige er sådan til at tage og føle på, men når man taler landdistrikter, taler man altså om afledte effekter i andet, tredje, fjerde, femte og sjette led, og glem alt om at tro, at man kan få dem med i en konsekvensanalyse. Det kommer aldrig til at ske. Så hvis vi forestiller os det, kan jeg ikke lade være med at tænke på: Kan det skade at lave sådan noget? Altså, helt ærligt, kan det ligefrem skade landdistrikterne? Og så tænker jeg: Næh, det kan det ikke gøre, i hvert fald ikke så længe vi har nogle fornuftige politikere herinde. Men jeg har altså også mødt politikere herinde, som tror, at beregninger fra ministerierne er den skinbarlige sandhed.

Så hvis man i den ene hånd står med en konsekvensanalyse, som ikke går længere end til andet led, og man i den anden hånd står med et høringssvar fra lad os sige Landdistrikternes Fællesråd, som siger, at nej, det her er meget værre, for de har alle de her erfaringer, og det er gået meget mere galt i de andre byer, så det er simpelt hen ikke tilstrækkeligt, så vil jeg ikke udelukke, at der kan være politikere, der kan finde på at sige, at det dér jo ikke passer, fordi det er gennemregnet. Og det er sådan en situation, hvor jeg kan tænke, at det ligefrem kan modarbejde landdistrikterne.

Men jeg må også indrømme, at min fornemste opgave og Dansk Folkepartis fornemste opgave er at tage vare på landdistrikterne og de mennesker, der bor derude, og det, som jeg har noteret mig, er, at de mennesker, der bor ude i landdistrikterne, via deres organisationer står og stamper i gulvet for at få den her konsekvensberegning indarbejdet i vores lovforslag, og hvis det er deres ønske, vil jeg da meget gerne gå videre med det. Men som I kan høre, har jeg nogle bekymringer ved, hvordan vi kan gøre det her tilstrækkeligt. Jeg er bestemt ikke afvisende over for, at det her er noget, vi sagtens kan arbejde videre med på sigt. Men som sagt: Der er en hel masse, vi skal tage højde for. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, SF.

Ja, ligesom ved den forrige ordfører ender jeg lidt i den samme fælde her: Jeg har trykket mig ind i god tid til at kunne nå at stille et spørgsmål, som ordføreren så delvis har besvaret nu. Men det kommer sig af, at fru Mette Hjermind Dencker er meget glad for de organisationer, der nu findes ude i landet, herunder Landdistrikternes Fællesråd – en begejstring, som jeg fuldstændig deler – og så er spørgsmålet: Hvilken betydning har det for ordføreren, at man rent faktisk fra de her landdistriktsorganisationer meget gerne vil have sådan en konsekvensberegning, sådan et landdistriktsfilter ind?

Ordføreren.

Som det ser ud i dag, fylder de jo hele manegen selv med deres høringssvar, og det er det, som vi politikere kigger på. Nu efterspørger de så en konsekvensberegning, som kan betyde, at de får en modpart, som kan modsige deres høringssvar, og hvis det er det, de vil have, så er vi åbne over for det. Vi er her jo for at servicere landdistrikterne, så hvis det er det, landdistrikterne vil have, så vil vi da rigtig gerne arbejde videre på det.

Spørgeren.

Det er jeg da så glad for, og jeg kan høre det som en støtte til forslaget. Men er det ikke også en lidt underlig modsætning at sætte op, som om man fra Landdistrikternes Fællesråd skulle ønske at have en modpart? Jeg tror ikke, det er sådan, de tænker det. Jeg tror, de tænker det sådan både fra Landdistrikternes Fællesråd og andre, at de har en part, de kan spille sammen med. Og uanset om vi kan dele glæden ved de høringssvar, som bl.a. Landdistrikternes Fællesråd bidrager med, synes jeg også, det er vigtigt, når vi nu skal diskutere det, at vide, at de samme mennesker, der leverer de kvalificerede høringssvar, rent faktisk selv efterspørger, at man også allerede i lovbearbejdningen indbygger de her overvejelser. Så jeg tror ikke, man skal tænke på det som en modsætning, men som ting, der støtter hinanden.

Ordføreren.

Som sagt er det, jeg har erfaret, at der ikke har været et eneste tidspunkt – det kan jeg simpelt hen ikke grave frem i min erindring – hvor embedsmænd i ministerierne har været foran i forhold til den viden, som Landdistrikternes Fællesråd har. Så jeg kan ikke se, hvor det er, Landdistrikternes Fællesråd tænker, at de er meget klogere end os. Men hvis de gerne vil have det, er vi åbne over for det. Jeg kan også godt se, at det her er et akademisk modspil til Landdistrikternes Fællesråds praktiske erfaringer fra de kommuner, som de har erfaringer fra. Så på den måde kan det være et modspil, og som spørgeren siger, kan det også være en medspiller, der kan komme med en anden vinkel. Så vi er som sagt åbne over for det, hvis det er det, de gerne vil have.

Tak til ordføreren. Og som en service til hr. Karsten Hønge kan jeg sige, at man kan nå at få ordet, så længe ordføreren ikke har forladt talerstolen, så man ikke ryger i den fælde hver gang.

Den næste er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler B 46 om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, fremsat af Socialistisk Folkeparti. Jeg skal indledningsvis starte med at sige, at jeg også taler på De Konservatives vegne.

SF foreslår her at gøre det obligatorisk altid at lave konsekvensvurderinger af lovforslag, selv hvis konsekvenserne ikke vurderes at være så væsentlige. Det mener vi går for langt, i forhold til hvad der er nødvendigt og passende for lovgivningsprocessen. Men vi ser samtidig også nogle gode takter i beslutningsforslaget, og vi er allerede i gang med at arbejde med dele af forslaget. Lige nu arbejder regeringen på en model, der skal sikre en afbalanceret måde at inkludere landdistriktsrelaterede konsekvensvurderinger på. Vi ønsker at sætte et øget fokus på landdistrikterne i hele lovgivningsprocessen, men samtidig vil vi undgå at lave unødige regler, der fører til mere bureaukrati. Vi vil gerne undgå at starte en kædereaktion af nye tværgående spørgsmål, der pludselig også skal indgå særskilt i bemærkningerne til lovforslagene. Men formålet skal altså være at understøtte vores regerings fokus på vækst og udvikling i hele Danmark. Og vores væld af initiativer for landdistrikterne taget i betragtning, tror jeg, at vores fokus efterhånden må stå klart for de fleste. Men med sådan et forslag kommer det altså også til at indgå i selve lovbehandlingen som en mere struktureret model.

Tak til SF for forslaget, og tak for de gode intentioner. Vi håber i Venstre på en fortsat god dialog om et øget fokus på landdistrikterne i lovgivningsarbejdet, men det skal være mindre stift og bureaukratisk. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået frem til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, som er på vej herop. Værsgo.

Tak for det. Som udgangspunkt finder Enhedslisten egentlig, at det kan være en rigtig god idé, at et lovforslag underkastes en vurdering af, hvad det har af konsekvenser for vores landdistrikter og yderområder. Man skal selvfølgelig holde sig for øje, at det jo ikke bliver, hvad skal man sige, mindre besværligt at udarbejde et lovforslag eller mindre besværligt at håndtere et lovforslag. Det bliver ikke mindre bureaukratisk i virkeligheden, fordi der så til hvert lovforslag skal tilføjes bemærkninger om væsentlige konsekvenser for landdistrikter og yderområder.

Men vi synes faktisk, at det jo er en meget god øvelse for embedsmænd, hvad enten de er økonomer eller jurister eller alt mulig andet af uddannelse, som jo for langt de flestes vedkommende er bosat i hovedstadsområdet, og som for det meste vel ikke rigtig har øje for virkeligheden vest for Valby Bakke. Vi synes faktisk, det kunne være en rigtig god øvelse.

Det vil jeg da også sige til fru Mette Hjermind Dencker, nemlig at det at tvinge embedsmænd til at tænke landdistrikterne ind, det vil sige netop at indhente information, udsagn osv. fra de rigtige eksperter på det her område, dem, som bor og lever i yderområderne eller i vores landdistrikter, altså de organisationer, som er baseret derude, tror vi faktisk der kunne være en værdi i. Vi tror dog ikke, det er nok.

Det er jo ikke ligegyldigt, når et lovforslag udformes og udarbejdes, altså inden vi politikere får det, hvem der så har haft det i hænderne. Vi ved jo alle sammen, når vi sidder med lovforslag, hvor svært det også kan være at ændre på lovforslag, fordi de så én gang er udarbejdet. Derfor tror vi, at det kan være rigtig, rigtig nyttigt – og det er jo det, SF foreslår – at vi, hvad skal man sige, i skabelsesprocessen har den her vinkel helt tænkt ind, ligesom vi har andre vinkler tænkt ind.

Så vil jeg sige, at sådan en konsekvensanalyse selvfølgelig er et rigtig godt redskab, som jeg har redegjort for, men det er det jo så ikke i sig selv; det gør det ikke alene, vil jeg påstå. Det fritager bestemt ikke os politikere på Christiansborg for ansvar. Vi burde jo i virkeligheden – valgt, som vi jo er for manges vedkommende, i netop de områder, som er ramt af afvandring og afvikling – være de fremmeste til at tale yderområdernes sag.

Danmark på Vippen har jo på et tidspunkt påpeget, at det bliver mest til snak og spin. Og man kan sige, at ikke mindst Venstre og Dansk Folkeparti jo slår sig op på at være yderområdernes bedste venner, men det var jo ikke desto mindre de partier, som var de bærende kræfter i de store centraliseringsreformer i 00'erne – kommunalreform, domstolsreform, politireform m.m. – som forstærkede den centralisering, der betød nedlæggelse af regionale og statslige arbejdspladser, forstærket afvandring, betød indskrænkninger eller nedlæggelse af den kollektive trafik, nedlæggelse af folkeskoler i landsbyerne og så meget andet.

Vi må jo sige, at den politik er blevet fortsat under både den tidligere V-regering og nu også den nye VLAK-regering med 2 pct. besparelse på uddannelsesområdet, som betyder, at uddannelsesinstitutioner i yderområderne er i fare for at blive lukket. Vi har set politiforliget om manglende ressourcer i det hele taget hos politiet, som har betydet nedlæggelse af stillinger og stationer i yderområderne, endda faktisk også i pænt store byer i yderområderne, f.eks. i Nordjylland og på Fyn; for slet ikke at tale om det jerngreb, som regeringen holder, og som også den tidligere S-R-SF-regering jo holdt kommuner og regioner i, og som betyder, at der jo rationaliseres og effektiviseres til den helt store guldmedalje.

Det betyder jo – og jeg citerer her borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen, fra en artikel i Fyens Stiftstidende helt tilbage i april 2015 – at kommunerne jo bliver tvunget til at centralisere og gøre skoler, børnehaver og plejehjem til større enheder. Det rammer landdistrikterne. Folk vil ikke flytte derud, hvis der f.eks. er 12 km til skolen. Det er fuldstændig korrekt, det har Søren Steen Andersen jo helt ret i.

Vi synes derfor også, at det at imødegå centraliseringen og afviklingen af visse landdistrikter og yderområder i høj grad er en kommunal og regional opgave. Man kan undre sig over, hvorfor KL og Danske Regioner ikke sætter fokus på det i de årlige økonomiforhandlinger med staten og regeringen. Her kan man så se endnu et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, at man har det her fokus på landdistrikterne hele tiden.

Men herfra bestemt en tilslutning til konsekvensanalyser på det her område, det vil vi gerne give vores støtte til. Vi håber også, at ordføreren for SF senere vil bekræfte, at han holder fast i sit forslag.

Det bliver der mulighed for senere. Tak til ordføreren. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Fokus på landdistrikterne er meget positivt, og derfor er intentionerne i det her beslutningsforslag også meget positive. Imidlertid har regeringen den 27. februar besluttet at ændre sine retningslinjer for lovudarbejdelse, således at det fremover skal fremgå direkte af lovbemærkningerne, når der er væsentlige konsekvenser for landdistrikterne.

LA mener, at regeringens beslutning indfrier de gode tanker i det fremsatte beslutningsforslag, som derved bliver overflødigt, og derfor giver det ikke mening for Liberal Alliance at støtte SF's beslutningsforslag. Tak.

Dermed siger vi så også tak til ordføreren. Og så er det fru Pernille Schnoor fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er her for min kollega hr. Roger Matthisen, som desværre ikke kunne være til stede i dag.

I Alternativet mener vi, at landdistrikterne, yderområderne og øerne er helt centrale i udviklingen af fremtidens Danmark. Vi må ikke glemme alt det, der er uden for de store byer, og det kan vi måske have en tendens til, når vi træffer de politiske beslutninger og mest opholder os i og omkring Danmarks hovedstad. Derfor vil jeg gerne starte med at sige tak til SF og hr. Karsten Hønge m.fl. for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jeg håber Folketinget vil vedtage. I Alternativet støtter vi i hvert fald op om det. Vi er meget glade for det fremsatte forslag, for det må være i alles interesse, uanset partibogstav og hjemstavn, at vi husker på hele Danmark, når vi laver lovgivning.

I Alternativet arbejder vi med noget, der hedder politiske laboratorier, hvor alle, der har lyst, uanset hvilket parti de er medlem af, kan være med til at udvikle vores politik. Og vi har haft en række politiske laboratorier om netop landdistrikterne og et sammenhængende Danmark, og i den forbindelse – da vi holdt det i 2016 – dukkede ideen op om at vurdere ny lovgivning i forhold til landdistrikterne, yderområderne og øerne. Derfor bakker vi naturligvis op om beslutningsforslaget fra SF.

En konsekvensanalyse af lovforslags virkning på udviklingen i landdistrikter, i yderområder og på øer ser vi i Alternativet som et værktøj, der kan være med til at sætte fokus på den udvikling, der har været i gang de sidste mange år, hvor yderområderne, landdistrikterne og øerne måske ikke er blevet prioriteret helt lige så højt, som de burde her fra Christiansborgs side. Så vi ser konsekvensanalysen som et godt værktøj, så vi ikke glemmer livet uden for storbyen, når vi laver lovgivning.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Sanne Bjørn, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo svært at være imod at udvikle landdistrikterne. Hvem synes, det er en dårlig idé, at alle de yderste dele af landet har liv og blomstrer og bliver prioriteret? Det er der meget få der gør.

Langt sværere er det jo nu, når der faktisk skal prioriteres benhårdt i de ressourcer på velfærdsområdet i kommunerne i øjeblikket, eller når vi herinde balancerer og omfordeler skattekronerne. For det koster jo mere pr. borger at anlægge en vej, hvor der kører få; det koster mere at drive en landsbyskole med en lav klassekvotient; og det er dyrere for fællesskabet, hvis man bliver syg på Læsø og skal med en lægehelikopter, end hvis man bor på Østerbro og kommer ind på Rigshospitalet med en ambulance.

Jeg kan se på erhvervsministerens svar til Socialdemokratiet i januar og på ministerens pressemeddelelse her i bagkanten af landdistriktshøringen forleden, at man nu agter at gennemføre forslaget, dog i en lidt anden og lidt mere frivillig – vil jeg vælge at betegne det som– udgave end det, vi debatterer nu. Og det er jo interessant. For hvor ville det have været dejligt, hvis vi nu havde kunnet se i bemærkningerne, hvilken konsekvens kommunalreformen, boligskattestoppet, omprioriteringsbidraget og uddannelsesbesparelserne havde haft på landdistrikterne og yderområderne. Der mener jeg faktisk at både ordførerne for DF, Konservative og Venstre og også ministeren kommer lidt til kort, for det er jo lige præcis i den førte politik, det skal vise sig, hvordan man prioriterer.

F.eks. havde der formodentlig stået, at omprioriteringsbidraget betyder, at der skal spares 8,7 mia. kr. i 2016-2019 på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Og heraf skal der spares 5,1 mia. kr. uden for hovedstadsregionen. Det svarer til 10.000 arbejdspladser, heraf en stor del i yderområder og landdistrikter. I det lys fremstår regeringens udflytning af de 3.900 statslige arbejdspladser jo som ren symbolpolitik. Der er i hvert fald en nettobalance, som ikke hører hjemme, når man nu hører, at ministeren er optaget af, at der føres en balanceret landdistriktspolitik.

Forslaget, som er fremsat af SF, bevirker, at der laves konsekvensanalyser af lovforslagenes betydning for landdistrikter og yderområder, og at der skal redegøres for det i bemærkningerne. Og det betyder, at vi i fremtiden vil få et stærkere beslutningsgrundlag. Der vil selvfølgelig altid være den her diskussion af det subjektive og prioriteringen af ressourcerne, så man kan vælge at overse den konsekvensberegning, selv om den viser en negativ effekt på landdistrikterne. Men jeg er da lidt spændt på, hvordan man differentierer i hele landet, for det kan jo godt være, at et forslag som falder i god jord i Ringkøbing, vil falde i knap så god jord i Maribo. Så det håber jeg ordføreren for SF kan svare på.

Radikale Venstre er altid klar til at prioritere ressourcer til landdistrikter, også nogle gange når det bliver dyrere, og især der, hvor det giver god mening. Jeg er spændt på, om forslaget får den ønskede hensigt, men vi er positivt indstillet over for det.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne næsten ikke lade være med at trykke mig ind efter den tale fra Radikale Venstre. Nu ved vi godt, at De Radikale kan vende både til den ene og den anden side og måske nogle gange har lidt svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Men det var da helt utroligt at høre den tale – flammetale endda – for landdistrikterne fra et parti, som har siddet i regering og ikke fremsat et eneste landdistriktspolitisk lovforslag i hele den sidste periode, samtidig med at vi hører, at man prioriterer landdistrikterne, og at den nuværende regering neddrosler dem. Altså, ikke for noget: Der er kommet over 120 konkrete landdistriktsinitiativer, udflytning af statslige arbejdspladser. Hr. Morten Østergaard centraliserede som skatteminister flere skatteafdelinger. Dem har vi nu flyttet ud igen. Altså, jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det går ud på.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er: Lige pludselig skamroser De Radikale det her beslutningsforslag. Men beslutningsforslaget er jo en genfremsættelse, hvor man sidste gang stemte imod. Nu skamroser man forslaget. Hvad er det, der er sket i mellemtiden?

Ordføreren.

Hvis ordføreren opfattede det således, at jeg skamroste, tror jeg ikke, det er helt korrekt. Vi er positivt indstillet over for intentionen i det her forslag og vil meget gerne kigge på det. Det, jeg anfægter i forslaget, og som jeg meget gerne vil have vi diskuterer i den videre proces, er jo, at ét er at få konsekvensberegnet, hvad det enkelte forslag betyder for yderdistrikterne, og noget andet er, hvad man vælger at beslutte politisk.

Når ordføreren er så optaget af, hvad hans eget partis regerings herligheder og gaver til landdistrikterne betyder, kan jeg da sige, at på uddannelsesområdet tror jeg faktisk at man sidder i landdistrikterne i øjeblikket og er rigtig bekymrede. For den uddannelsesbesparelse betyder jo, at virkelig mange uddannelsesinstitutioner lukker. Det kan godt være, at man laver rigtig mange initiativer, og det er vi stadig væk meget store tilhængere af, ligegyldigt hvilken kant af Folketingssalen det kommer fra. Men vi må bare sige, at den førte politik, og især på uddannelsesområdet, som betyder, at rigtig mange ikke får en ungdomsuddannelse eller får en videregående uddannelse, jo betyder rigtig meget for, hvordan et område løfter sig eller det modsatte.

Spørgeren.

Jamen det stopper jo aldrig. Altså, det var den tidligere regering, der nedprioriterede uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne. Den nuværende regering har opprioriteret uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvor det er, ordføreren vil hen. Det, der ligger fast, er, at vi er kommet med en lang række initiativer: udflytning af statslige arbejdspladser, bredbåndspuljer og alt muligt andet, som De Radikale altid har modarbejdet. Det kan vi slå en streg over.

Men nu mener ordføreren så i forhold til det, vi behandler i dag, at man ikke skal støtte forslaget alligevel, eller man skamroste det i hvert fald ikke, men man syntes, at det var gode intentioner. Jeg hørte klart ordføreren sige, at man støtter det her beslutningsforslag. Kan ordføreren så ikke bare oplyse forsamlingen: Støtter man beslutningsforslaget fra SF, eller støtter man ikke beslutningsforslaget fra SF?

Ordføreren.

Altså, helt kort: Vi afventer vores beslutning, men er meget positivt indstillede over for forslaget. Vi vil gerne, som jeg også sagde i min tale, have svar på fra ordføreren for S, hvordan man sikrer, at der bliver differentieret. For hvis man laver en generalisering af de her konsekvensanalyser, hjælper de jo ingenting, og så danner de ret beset ikke et godt beslutningsgrundlag.

Men jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, at man vil have analyseret, hvilke effekter det har. Enhver siddende regering eller ethvert flertal i Folketinget kan jo beslutte noget andet, selv om konsekvensanalysen viser, at det er til gavn for landdistrikterne. Og det er jo lige præcis sagens kerne; det er, hvad man gør i praksis. Og man kan ikke blive uenige om, at uddannelsesbesparelserne har kostet rigtig mange uddannelsespladser i yderområderne. Det er et faktum.

Der er en spørger mere. Det er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak, fordi ordføreren nævner uddannelsesområdet. I sidste valgperiode var den radikale minister, Sofie Carsten Nielsen, jo ude med en ændret dimensioneringsmodel. Vil ordføreren ikke lige forklare os her i Folketingssalen, på hvilken måde den hjalp uddannelserne ude i Danmark, altså også uden for Københavnsområdet?

Ordføreren.

Jeg står ikke og siger, at der ikke er ting og elementer, som vi har gennemført, som har haft den modsatte effekt. Det er jo kun, når man fremsætter et lovforslag, der har nogle intentioner, og når den så bliver udmøntet i virkeligheden, skal man jo se, hvordan den så virker. Og dimensioneringen, besparelserne på området – kan man jo godt kalde det, for det er jo det, det er – er jo også det, jeg gerne vil have vi diskuterer i højere grad. Det her bliver jo en prioritering af ressourcer. Hvis ikke vi er villige til at sætte skatten op – hvad vi ikke er, vi vil gerne omfordele den – skal vi jo bruge de ressourcer, vi har, og vi mener bare, at det er forkert at lave en besparelse på uddannelse. Det er derfor, at vi mener, at den her konsekvens på uddannelsesbesparelserne er voldsomt stor.

Spørgeren.

Jeg har faktisk lidt svært ved at finde hoved og hale i, hvad ordføreren mener, fordi jeg kan forstå, at på den ene side er man ikke interesseret i besparelser på uddannelsesområdet, og på den anden side hørte jeg ordføreren for et øjeblik siden sige, at den dimensioneringsmodel, som Sofie Carsten Nielsen, tidligere minister, fremlagde, var en besparelse. Det er jo på uddannelsesområdet. Så jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i, hvad det er, ordføreren egentlig mener. Jeg hørte ordføreren sige, at Det Radikale Venstre altid er klar til at prioritere ressourcer til landdistrikterne. Vil ordføreren ikke her fortælle os, hvor mange ressourcer man allokerede til landdistrikterne, da man selv sad med regeringsmagten?

Ordføreren.

Det tror jeg er et tal som jeg ikke skal kloge mig i, for det har jeg simpelt hen ikke på stående fod, men det tager jeg da meget gerne en drøftelse af. Jeg sagde også i min ordførertale, at vi er klar til at lave en prioritering, hvor det giver mening.

Dermed siger vi så tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren og til alle ordførerne, der har forholdt sig til forslaget fra SF. Det er jo klart, at vi synes, det her forslag nærmest er genialt. Men vi er også meget lydhøre over for, at man kan have forskellige vinkler og ting og sager, man synes skulle være lidt anderledes. Så som udgangspunkt vil jeg sige, at for SF er det vigtigere, at vi tager nogle skridt i den rigtige retning, end at vores beslutningsforslag vedtages, som det lige præcis ligger. Jeg er meget glad for de næsten konsekvent positive tilbagemeldinger, der kom, både fra ministeren og fra ordførerne.

Baggrunden for det er jo, at vi skal have et Danmark, der hænger bedre sammen. Alt for mange mennesker føler sig i dag koblet af udviklingen, som især har fart på i de største byer. Men alle dele af landet har krav på at blive set og hørt, og det er vel også derfor, vi i de nuværende bestemmelser for lovbearbejdning har indbygget, at man skal tage hensyn til, hvilke konsekvenser der er i landet.

Det var bl.a. på den baggrund, at SF i maj 2015 fik svar tilbage fra den daværende minister for by, bolig og landdistrikter, hvor SF havde spurgt ministeren om, hvordan det så blev håndteret ude i de enkelte ministerier. Og det er altså en trist læsning, jeg står med her. Jeg kan nøjes med at tage Beskæftigelsesministeriet, der vælger at svare: Beskæftigelsesministeriet har ikke udarbejdet lovforslag, der udelukkende har regionale konsekvenser eller kun har konsekvenser for yderområderne, da ministeriets lovgivning som hovedregel vedrører hele landet.

Den havde vi jo nok regnet ud, ikke? Det siger lidt om, at man med de nuværende bestemmelser ikke tager det tilstrækkelig alvorligt. Man siger bare, at det faktisk ikke vedrører Beskæftigelsesministeriet, på trods af strukturen inden for jobcentrene eller alle de intiativer, man sætter i gang, for at få folk, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, tættere på. Der mener man simpelt hen ikke i ministeriet, at man har haft nogen eksempler i en 5-årig periode. Så det viser med al tydelighed, at vi har brug for at vedtage nogle nye retningslinjer.

I det hele taget synes jeg, at politikken for landdistrikterne meget har gået på melodien »Hen til kommoden og tilbage igen«. Nogle initiativer understøtter udvikling, andre tager luften ud af landdistrikterne. SF er sådan overordnet positivt indstillet over for udflytning af statslige arbejdspladser, for det kan faktisk være en god idé, når det i øvrigt spiller sammen med de lokale brancher og de lokale muligheder. Men hvis man samtidig nedlægger offentlige arbejdspladser gennem nedskæringer og centraliseringer inden for bl.a. uddannelsesområdet, ja, så bliver det lidt »Hen til kommoden og tilbage igen«.

Det er på den baggrund, at SF foreslår, at lovgivningen underlægges en kritisk vurdering i forhold til virkningerne for landdistrikterne. Vi skal nemlig alle sammen, både politikere og embedsmænd, tvinges til lige fra starten af en lovproces at indtænke konsekvenserne for landdistrikterne og øerne.

SF har jo foreslået det her før, senest for 2 år siden. Uden at jeg sådan nærmere skal gå ind i den infight, der var mellem Det Radikale Venstre og Venstre, hvor jeg kunne forstå på det at Det Radikale Venstre i særlig grad skulle hånes for nu i dag at være positive over for SF's forslag, kan jeg ikke lade være med at erindre om, at Venstre, da det her blev behandlet for 2 år siden – og jeg har netop i dag genlæst Venstres ordførers tale – ikke bare var negativ, men nærmest hånende over for det forslag, som SF fremsatte dengang. Så der sker åbenbart noget i flere partier. Det skal føre mig til at sige, at det altid er dejligt at se sine børn vokse op, blive stærke og få nye venner. Det er vist det, der er sket her, og det kan vi da kun være glade for.

Hvordan vi konkret og præcis skal ende den her sag, er ikke det afgørende for SF. Jeg kan høre, at regeringen kommer os i møde på intentionen i det. Så jeg synes, det skal være op til den videre behandling, om vi ikke i fællesskab kan finde en model, som vi alligevel opnår de samme resultater med, uden at det præcis er SF's beslutningsforslag. Men det må lige afvente regeringens udspil. Men vi er i hvert fald som udgangspunkt positivt indstillet over for at se på regeringens fremstrakte hånd mere end at holde fast i en vurdering, som vi i øvrigt synes er den bedste, for så er vi sikre på, at alle lovforslag kommer igennem det her filter. Men hvis det er det, der skal til, for at vi i fællesskab tager skridt i den rigtige retning, så er SF med på det.

Tak. Det vil hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, spørge lidt ind til. Værsgo.

Ja, det vil jeg, for det er jo lige nøjagtig den sidste del af hr. Karsten Hønges ordførertale, som det handler om, altså om det her skal være obligatorisk, eller om det ikke skal være obligatorisk. Hr. Karsten Hønge står jo og læser op af en vurdering fra bl.a. Beskæftigelsesministeriet, som klart siger, at pæne henstillinger osv. osv. og forhåbninger tilsyneladende ikke gør det. Derfor er det jo lidt interessant for os i Enhedslisten, om SF har tænkt sig at holde fast i, at det her skal være obligatorisk for netop at tvinge processen igennem.

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at vi synes, det skal være obligatorisk, det er derfor, vi har skrevet det, som vi nu har. Men så er der jo sket noget i mellemtiden, nemlig det, at vi først på ugen oplever regeringen faktisk række hånden frem. Også i dag gennem ministerens tale viser man jo, at man er villig til at gå i den her retning. Og hvis vi eksempelvis indarbejder, at vi efter 2 år skal se på den praksis, der så har været, så vi ikke ender i den her triste læsning, som jeg står med her fra 2015, så synes jeg egentlig, at det er vigtigere, end at SF holder fast i, præcis hvordan vi startede med at formulere beslutningsforslaget.

Spørgeren.

Er SF i den situation ikke bange for, at der så bare går 2 år mere, og så sidder vi med en evaluering, som siger det samme – altså, at vi om 2 år sidder i samme situation, og at vi derfor, om jeg så må sige, lider et tempotab? Men hr. Karsten Hønge kan jo gå på talerstolen og igen læse op fra en række ministerier om, at det har vi da ikke taget særlig alvorligt – mellem linjerne.

Ordføreren.

Jo, altså, jeg bliver nødt til at give hr. Henning Hyllested ret i, at det jo er en risiko. Men derfor synes jeg, det skal være op til, hvordan regeringen vil håndtere det. Hvad har man tænkt sig at skrive? Hvordan har man tænkt sig at gribe det an? Jeg synes i hvert fald, at jeg hellere vil, om jeg så må sige, gribe den hånd, som regeringen rækker ud, end på forhånd at regne med, at det nok alligevel ikke duer.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens opmærksomhed i sin tale. Ordføreren pointerer, at Venstre var med til at skabe en lidt mere anspændt stemning ved den sidste behandling af beslutningsforslaget, og at vi skulle lade det gå ud over Radikale Venstre i dag også. Den eneste årsag til, jeg lige havde lidt spørgsmål til De Radikale, var sådan set, at man vist slog lige rigeligt løs på den regering, der har leveret varen på det her område, og måske lige smykkede sig lidt rigeligt med lånte fjer.

I forhold til Enhedslistens frygt, som Henning Hyllested nævner, er den jo helt berettiget, synes jeg egentlig, med hensyn til om man nu kommer ind på den rigtige linje med sådan et landdistriktsfilter. Men er ordføreren ikke enig i, at man ikke nødvendigvis behøver at vente 2 år? Man kunne f.eks. have drøftelser over en kop kaffe til et møde, hvis man ikke synes, at man rigtig rammer bolden efter nogle måneder? Og endelig formoder jeg også, at ordføreren vil være indstillet på, at man kunne gå så langt eventuelt at indkalde ministeren til et samråd, hvis nu man simpelthen mener, at han rammer helt ved siden af bolden ved de her konsekvensanalyser? Det er vel et ministeropdrag i sidste ende at sørge for, at man ligesom rammer bolden her, med hjælp fra oppositionen.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig nøjes med at takke for de gode forslag til, hvordan vi sikrer os, at ministeren holder snuden i sporet.

Der er ikke flere bemærkninger til forslagsstillerne, og dermed siger vi tak til hr. Karsten Hønge.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.