Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for rettelse af fejlagtige sundhedsdata.

Af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 19.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er sundhedsministeren.

Tak til forslagsstillerne fra SF for det beslutningsforslag om muligheden for rettelse af fejlagtige sundhedsdata, som vi skal diskutere i dag. Det er jo en væsentlig debat, som jeg tror optager os alle på tværs af partier, men det er også en debat, hvor det er vigtigt at have fokus på forskellige hensyn og ikke mindst på patientsikkerheden. Det foreslås i beslutningsforslaget, at det i særlige og enkeltstående tilfælde skal være muligt for borgerne at få slettet oplysninger i journalen. Retten foreslås begrænset til meget graverende fejl og kun efter ansøgning til en sagkyndig myndighed.

Det er jo med de gældende regler ikke muligt og tilladt at slette oplysninger i en patients journal, og det skyldes, at patientjournalen tjener som et arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Og selv om en fejldiagnose kan være en fejldiagnose, så kan en sådan også have ledt til en forkert behandling, og derfor er det også vigtigt, at man ikke har en ufuldstændig dokumentation, hvis patienten efterfølgende ønsker at klage over forløbet og klage over de diagnoser såvel som beslutninger, der er blevet truffet. Journalen skal dokumentere og sikre kontinuitet i behandlingen af patienterne, og journalen skal også danne grundlag for information til patienten, ligesom journalen skal kunne fungere som et internt kommunikationsmiddel og arbejdsredskab for personalet i sundhedsvæsenet.

Journalen udgør som også nævnt en vigtig del af dokumentationen og sagsbehandlingen af patientklager og erstatningssager, og det er vigtigt at holde sig for øje, for det handler grundlæggende om vores patienters retssikkerhed. Derfor kan det også have betydning i sager om myndighedstilsyn med autoriserede sundhedspersoner og i forbindelse med f.eks. straffesager. Det er vigtigt, og det er rigtig vigtigt for regeringen, at vi har det her meget, meget skarpe fokus på patientsikkerheden, når vi diskuterer de her sager, herunder også eventuelle muligheder for fremtidig sletning af decideret fejlagtige oplysninger.

Hvis det bredt gøres muligt at slette fejlagtige oplysninger i en journal, kan man frygte, at det kan få en række uheldige konsekvenser. Der kan være en reel risiko for, at behandlingsforløbene fremstår ufuldstændige eller misvisende, og det kan få negative konsekvenser for et igangværende behandlingsforløb eller en eventuel fremtidig klage- eller erstatningssag. Det kan også få betydning for en eventuel retssag om arveforhold eller adgang til at bestride særlige arbejdsmæssige funktioner eller stillinger. Og der kan også være en risiko for misbrug af en sletningsmulighed, for nogle kan have forskellige interesser. Derfor er det også væsentligt, at vi holder patientsikkerheden øverst, også når vi skal diskutere det, som vi i hvert fald fra regeringens side gerne fremadrettet vil diskutere, nemlig om der kan være helt særlige tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at udvide de muligheder, der er i dag.

Det er også vigtigt, at man har national ensartethed, at vi har en klar juridisk vurdering af, hvad fejlagtige oplysninger er. Hvad er fejlagtige oplysninger, som efterfølgende kan have betydning for et patientforløb, herunder et klage- og erstatningsforløb? I en vurdering, der ligger til grund for diskussionen om eventuel sletning i fremtiden, er det vigtigt, at vi holder patientsikkerheden op som det vigtigste. Vi har naturligvis alle sammen en interesse i, at oplysningerne i patientjournalerne er så korrekte som muligt. Derfor er det også allerede i dag muligt at rette eller tilføje i patientjournalen, så fejlagtige oplysninger kan berigtiges, hvis det er nødvendigt, men det sker ikke på en sådan måde, at man sletter de tidligere oplysninger, og det er netop af hensyn til patientsikkerheden. Det sker på en måde, så den oprindelige tekst bevares, og så man også kan se, hvem der har foretaget berigtigelsen, hvornår den er foretaget, og under hvilke rammer. Betingelserne sikrer også, at det fremadrettet kan ses, hvad fejlen bestod i, og at man derfor altid vil have fuldt overblik over patientens behandlingsforløb. Som patient kan man allerede i dag klage over et afslag på en berigtigelse.

Det er også baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det foreligger. Vi synes, det er for bredt og for upræcist formuleret og har for lidt fokus på patientsikkerhed, men vi vil gerne fra regeringens side se nærmere på de muligheder, der er for at slette decideret fejlagtige oplysninger i patientjournalerne i de helt ekstraordinære tilfælde. Der vil være situationer, som vi har kunnet læse om i pressen. Jeg tror, noget af det, der har givet anledning til bl.a. debatten i dag, var nogle konkrete sager fra efteråret, hvor de fejlagtige oplysninger kan være stærkt krænkende og også stærkt stigmatiserende for den enkelte.

Derfor har jeg også bedt Sundheds- og Ældreministeriet om at iværksætte et arbejde, så vi undersøger, hvordan vi kan etablere en model, så stærkt fejlagtige og misvisende oplysninger i patientjournalerne kan slettes, uden at det går ud over patientsikkerheden. Det skal altså være juridisk fuldstændig klart. Der skal også være national ensartethed på området. Det vil også kræve, at vi får fundet en model, som både er ubureaukratisk og giver et tilstrækkeligt værn mod misbrug af ordningen. Derfor er det også vigtigt, at vi bruger den tid, der skal til, for at undersøge, hvordan sådan et setup skal være, så det bliver juridisk stærkt nok til at kunne håndtere eventuelle sletninger af decideret fejlagtige oplysninger. Det kan koste ressourcer, også fordi en eventuel anvendelsesmulighed skal kunne håndteres rent it-mæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt det her til bunds.

Det er et arbejde, som regeringen nu igangsætter, og som også er baggrunden for, at vi ikke umiddelbart kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger, fordi vi mener, at det skal undersøges nærmere. Jeg vil rigtig gerne holde udvalget nærmere orienteret og ser frem til en god drøftelse også af hensynet til det stærkt fejlagtige og patientsikkerheden, som altid skal være i centrum, også når vi taler om ukorrekte oplysninger i patientjournalerne.

Tak for det. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Beslutningsforslaget drejer sig, som ministeren har sagt, om sletning af stærkt fejlagtige sundhedsoplysninger, som står i patienternes sygehusjournaler. Jeg vil gerne takke SF for at have fremsat det her forslag. Det er rigtigt, at vi får den her problemstilling belyst og debatteret politisk. Patientjournalerne er jo sundhedspersonernes arbejdsredskab, hvor man samler alle oplysninger om patientens sygdom, udredning, behandling osv. Journalen bruges jo som kommunikationsramme for skiftende medarbejdere i sundhedsvæsenet og også under de forskellige indlæggelser og kontakter, borgeren måtte have med sundhedsvæsenet. Journalen skal sikre opsamling og kontinuitet om netop hele patientens sygdomsforløb, og hvad sundhedsvæsenet har gjort. Sundhedspersonalet skriver i journalen, og de, som har med patientens behandling at gøre, har også mulighed for at læse, hvad der tidligere er blevet skrevet i journalen. Patienten har også selv ret til at læse hele indholdet i patientjournalen.

Beslutningsforslaget omhandler den meget uheldige situation, hvor f.eks. lægen får noteret noget absolut urigtigt og eventuelt stærkt krænkende oplysninger i journalen, altså groft fejlagtige data, som kan bringe patientens retssikkerhed i fare. Som sundhedsloven siger i dag, kan sådanne oplysninger ikke fjernes, heller ikke selv om patienten og eventuelt den læge, der har noteret i journalen, måtte være enige om, at det er en fejl. Andetsteds i journalen kan der skrives, at det ikke er korrekt, men det er jo sådan, at journalen er et fortløbende dokument, og hvad man først har læst, har man læst, og så skal man måske først meget senere i journalen se en berigtigelse af noget, som er forkert.

Der skal søges den sikreste mulighed for, at vi i fremtiden får lavet om, så man i helt særlige situationer kan få slettet oplysninger, som står i patientjournalen. Jeg kunne have ønsket, at vi i Sundhedsudvalget havde fået en drøftelse af den her problemstilling, inden beslutningsforslaget blev fremsat, for jeg tror, vi kunne have fået nogle konsekvenser, men også nogle udfordringer, belyst inden da. Jeg håber rigtig meget, og det er fuldstændig på linje med det, som sundhedsministeren har sagt, at vi nu i udvalget får en drøftelse, og som jeg kan forstå det, kommer der også til at pågå en drøftelse af det her i Sundhedsministeriet. Der er en ny struktur for styrelser under Sundhedsministeriet med både Sundhedsdatastyrelsen og Patientsikkerhedsstyrelsen. Fra socialdemokratisk side har vi umiddelbart tænkt, at det kunne være oplagte steder at placere en sådan juridisk instans og kontor, som kan tage sig af vurderingen af de her helt særlige tilfælde.

Det er virkelig væsentligt at få sagt, at det ikke er et spørgsmål om uenighed om en læges tanke eller holdning. Det er helt særlige tilfælde, hvor det er kompromitterende og med de ord, som ministeren også brugte, kan være med til at stigmatisere en borger og patient. Sådan må det ikke være. Men vi skal også sørge for – og det er derfor, det skal være helt særlige tilfælde – at patientjournalen kan blive et kontinuerligt dokument, som sikrer dokumentationen for behandling og udredning, netop for at patientsikkerheden bliver holdt i hævd hele vejen igennem.

Fra socialdemokratisk side ser vi helt klart, at intentionen med beslutningsforslaget her er den helt rigtige. Jeg mener, at den proces, som ministeren har fremlagt, er den rigtige vej at gå, og derfor vil vi frem mod en eventuel viderebehandling af det her beslutningsforslag forholde os meget konstruktivt, men også kritisk til, at der bliver sat en proces i gang med en mulighed for, at man kan slette helt urigtige oplysninger, som måtte være blevet indført i journalen. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, og så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også starte med at takke forslagsstillerne for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er en af de sager, som vi også har beskæftiget os med i Dansk Folkeparti, fordi vi syntes, det var en utrolig stærk oplevelse at høre en mor, der kunne fortælle, hvordan hendes søn var blevet defineret ud fra en journaloptegnelse.

Det er jo ret ofte, vi bliver kontaktet af mennesker, der ønsker diagnoser eller lignende slettet fra deres journal, men mange gange er der jo den sammenhæng, at lægerne i forbindelse med behandlingen har taget stilling til, hvad der nu har været i forhold til patienten, der er blevet foretaget nogle observationer, og derfor er det også vigtigt, som andre har været inde på, at man kan gå tilbage i en journal og se fejlagtige oplysninger, både i forhold til om det er personalets eller borgerens retsstilling, man skal se på.

Som loven er i dag, skal læger og andre sundhedspersoner følge de lovmæssige regler, og der står i bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler:

»Stk.1. Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.

Stk. 2. Er det nødvendigt at rette eller tilføje i patientjournalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Det skal fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.

Stk. 3. I en elektronisk patientjournal skal den oprindelige version af de oplysninger, der er ændret ved at rette eller tilføje, fortsat være tilgængelig.«

Det lyder jo som sådan meget godt, at man kan rette i den, men der er så de her tilfælde, som det, der blev refereret til i den udsendelse fra Danmarks Radio, hvor der var tale om en oplysning, som alle var enige om er urigtig, og som er blevet optaget ulovligt og indeholder stærkt krænkende oplysninger. For den her mands vedkommende betyder det, at man skal gennemlæse 4 sider med journaloptagelser for at komme til den beskrivelse og de få sætninger, der siger, at intet af det er i overensstemmelse med sandheden. Jeg ved, det er sjældent, at vores læger, specielt med den travlhed, der er på sygehusene og i behandlingssystemet, læser 4 sider fremad for at læse, at nogle oplysninger ikke har noget på sig. Alene det gør jo, at vi skal se på, hvordan systemet virker.

Vi havde et rigtig godt møde hos sundhedsministeren i går, hvor vi talte om sundhedsdata, og der fik vi en indføring i den nye platform, man er ved at lave, og det var faktisk utrolig interessant for os som sundhedsordførere at få at vide, hvordan man kan bruge det her system, og hvordan nogle oplysninger kan gemmes. Man kan ved at sætte flueben bestemme, hvem der skal læse hvad, hvad der er vigtigt, så man ikke skal igennem en hel masse sider for at nå til en konklusion. I dag er det tit sådan, at man skal starte forfra på en journal og læse alle oplysningerne igennem for at nå til det konkrete. Så det gjorde i hvert fald mig lidt klogere på, hvordan vi kan bruge vores data i fremtiden, så det ikke kun er de oplysninger, der er dybt krænkende, men også nogle af de rettelser, der er blevet foretaget andre steder, man kan gå ind og gøre noget ved.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi får den her debat, og Dansk Folkeparti tilslutter sig, at der skal gøres noget, men som de andre også har sagt, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kan sikre retsstillingen både for personalet og for borgerne, og hvordan vi sikrer, at nogle optegnelser, som f.eks. dem, man har kunnet se i de her enkeltsager, kommer helt ud af en journal. Men jeg synes også, vi skal se på, hvordan vi kan sikre, at nogle oplysninger, der ikke behøver være tilgængelige for andre, kan gemmes. Vi ved jo netop fra vores møde i går, at det er muligt, og i fremtiden kan vi gøre det meget enklere at kunne læse præcis det, der er vigtigt, og ikke alt det udenom.

Så jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i udvalget, og jeg er rigtig glad for, at ministeren også er positivt indstillet. Det lyder, som om vi i hvert fald kan nå til enighed i dag. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et beslutningsforslag om muligheden for at slette fejlagtige sundhedsdata. Flere af mine kollegaer har jo på fortræffelig vis allerede uddybet indholdet af forslaget, men jeg vil gerne understrege, at vi i Venstre ser patientjournalen som et dokument med både stor og væsentlig betydning og en sikkerhed for både patient og behandler. Der er ingen tvivl om, at jeg har stor sympati med drengen, som er hovedpersonen i DR-dokumentaren »Stemplet i journalen«, og som jo danner baggrund for beslutningsforslaget her. Det lyder jo, som om der vitterlig er sket en fejl i hans tilfælde.

Men vi skal holde tungen lige i munden, og vi skal være meget varsomme med som politikere at lovgive på baggrund af enkeltsager. Der er jo en grund til, at vi har de regler, som vi har. Betyder det så, at vi ikke skal se på, om det gældende regelsæt er optimalt? Nej, det gør det ikke, og det vender jeg tilbage til.

Når vi i Venstre ikke mener, at man skal åbne helt op for at kunne slette sundhedsdata, så er det jo, fordi det kan have utilsigtede konsekvenser. For os i Venstre er det afgørende, at patientsikkerheden er i centrum. Skal vi opretholde patientsikkerheden, må en patientjournal ikke blive et levende eller flydende dokument. Der må og skal være en fast ramme. Registreringen af den enkelte patients sundhedsdata er et middel til at sikre, at patienten får den rigtige behandling og bliver udredt korrekt. Det er jo også en sikring for patienten i det tilfælde, hvor der f.eks. er sket en behandlings- eller en medicineringsfejl, og hvor patienten ønsker at søge erstatning. Man skal kunne gå tilbage og se hændelsesforløbet.

Åbner vi først op for, at man kan slette oplysninger i patientjournalen, så risikerer vi, at vigtige oplysninger går tabt, oplysninger, som kan være afgørende både for sundhedspersonalet, men også for patienter. Og vi har i dag en mulighed for at rette fejlagtige sundhedsdata. Det skal bare ske på en måde, så man ikke slører eller sletter det, der allerede er noteret i journalen. På den måde sikrer vi jo både patienten og sundhedspersonalet.

Men som jeg nævnte tidligere, er vi i Venstre åbne for en diskussion af, hvorvidt vi har det korrekte regelsæt at agere efter. Jeg har stor forståelse for, at har man som patient fået journalført åbenlyst eller indiskutabelt fejlagtige oplysninger i ens journal, ja, så kan det synes hensigtsmæssigt, at man i enkelte og afgrænsede tilfælde kan rette fejlen. Det kan f.eks. være, at der er journalført en dom, som man ikke har fået, og som kan have betydning for ens videre forløb, eller at der er skrevet data i journalen, som i virkeligheden tilhører en anden patient, for nu blot at nævne et par tænkte eksempler, som kunne være en overvejelse værd.

Det er dog væsentligt, at vi får hegnet tilfældene ind, så det er klart for enhver, at blot fordi man er uenig med lægen eller man ønsker en tidligere diagnose slettet, så vil det ikke være muligt at få slettet alle oplysninger. Der er jo allerede i dag ganske gode muligheder for, at man kan tilkendegive, hvis man f.eks. er uenig med den læge, som skriver ens journal.

Fra Venstres side vil jeg gerne tilkendegive, at vi meget gerne i udvalgsregi vil bidrage. Det kunne f.eks. være i form af en fælles beretning. Når vi ikke støtter beslutningsforslaget her, er det dels, fordi vi synes, det er meget bredt, men det er også, fordi der ikke er anvist finansiering til det sagkyndige organ, som forslagsstillerne ønsker. Men som sagt er vi positive over for at se på mulighederne for at justere lovgivningen og i ganske særlige tilfælde åbne for, at der er mulighed for, at man kan slette fejlagtige oplysninger, såfremt vi kan finde en model, som ikke går på kompromis med patientsikkerheden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Der er allerede blevet sagt mange kloge ting om det her forslag, og jeg synes, det er vigtigt fra starten lige at understrege, at den bekymring, som nogle ordførere allerede har udtrykt, tror jeg sådan set vi alle sammen deler. Det er jo ikke et spørgsmål om, at der er nogle af os, der synes, at man bare slet og ret skulle kunne gå frit ind i patientjournaler, netop fordi patientjournaler er et rigtig vigtigt redskab. Men det her er ikke et forslag, der udspringer af en enkeltsag, der har været i pressen. Det kommer jo, fordi vi også godt kan høre, at det er et generelt problem. Derfor vil jeg også gerne starte med at takke SF for at have fremsat det her forslag, og jeg vil også gerne sige, at vi i Enhedslisten helt klart støtter de intentioner, der ligger i forslaget.

Patientjournalen er et helt afgørende arbejdsredskab for sundhedspersonalet i dag. Det er her, alle oplysninger om behandling og diagnoser tilgår, og det er et fuldstændig nødvendigt redskab for at sikre, at informationer om patientoplysninger kan deles mellem de behandlingsansvarlige sundhedspersoner. Derfor er det også af hensyn til patientsikkerheden fuldstændig afgørende, at man ikke bare kan gå ind at ændre eller slette i en patientjournal. F.eks. kan der jo være en sundhedsperson, der har lavet en fejlbehandling, og der skal det selvfølgelig være sådan, at sundhedspersonen ikke bare kan gå ind at ændre eller rette i de oplysninger. Det er en væsentlig sikkerhed i forhold til den videre behandling, men det er det også af hensyn til et eventuelt erstatningsspørgsmål. Derfor skal man selvfølgelig ikke bare kunne gå ind at ændre i en patientjournal.

Når vi støtter det her forslag, er det, fordi vi netop oplever eksempler på, at helt graverende og fejlagtige oplysninger fremgår af journalen. De kan ikke bare slettes. De kan rettes i dag, men det betyder konkret, at de fejlagtige oplysninger fortsat står øverst i patientjournalen, og at man skal langt hen i journalen for at finde den eventuelle rettelse, der måtte være. Derfor vil sundhedspersoner meget let kunne få en fejlagtig opfattelse eller måske aldrig se den rettelse, der er. Det kan føre til fejlbehandlinger, og det kan også føre til en fejlagtig stigmatisering.

Det må altid være sådan, at retssikkerheden for den enkelte borger til enhver tid vægtes højere end sundhedslovens påbud om, at der ikke må slettes i journaler. Derfor skal urigtige oplysninger, der kan være til direkte fare for den enkelte borger, ikke arkiveres samme sted som rigtige oplysninger. Der må åbnes op for muligheden for at kunne give adgang til at slette.

Det skal selvfølgelig være helt afgørende, at der er enighed mellem den behandlingsansvarlige, der har lavet fejloplysningen, og patienten, og at der er en sagkyndig myndighed, der kan verificere, at der her er tale om graverende fejl. Hvis de forudsætninger er til stede, bør det altså være en mulighed at kunne gå ind at rette oplysninger eller slette oplysninger i en patientjournal.

I dag er det sådan, at det igennem sundhed.dk er muligt at spærre for adgang til journaloplysninger, men dels kan den spærring relativt let ophæves af den sundhedsfaglige medarbejder, dels kan man alene spærre for hele journalen. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det kun er en enkel graverende fejl, man ønsker at spærre for.

Vi har desværre oplevet eksempler, hvor patienter har fået indføjet graverende fejloplysninger i deres patientjournal. Det er ikke noget, der burde kunne ske, men det sker. Det sker af mange forskellige grunde. Det kan være travlhed, eller der kan være alle mulige andre grunde til det, men vi skal selvfølgelig hele tiden arbejde på at minimere risikoen for fejl. Men vi må konstatere, at risikoen er til stede. Derfor er det helt fornuftigt, at vi indføjer en mulighed for at slette graverende fejl i patientjournaler, især fordi det ellers kan gå ud over patienters retssikkerhed og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet.

Derfor støtter Enhedslisten intentionerne i forslaget, og jeg tror, vi ud fra de bemærkninger, der i øvrigt i dag er faldet omkring forslaget, kan blive enige om, at vi i udvalget sikkert godt kan strikke en rimelig fornuftig løsning sammen for at få rettet op på den manglende mulighed for at slette graverende fejlagtige oplysninger i en patientjournal i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg synes, det er en meget relevant problematik, der rejses her. Det viser sig jo, at selv om der er skrevet helt oplagte fejl ned i ens journal, kan de ikke slettes, og det er helt uacceptabelt og selvfølgelig noget, vi skal tage meget alvorligt og se på hvordan vi kan ændre. I andre situationer kan det imidlertid af hensyn til patienternes rettigheder være forkert at slette oplysninger, da journalen derved kan komme til at stå som ufuldstændig eller misvisende. Det kan have negativ betydning for patientens behandlingsforløb og stille patienten dårligere i en eventuel klagesag og med hensyn til f.eks. patienterstatning ved fejlbehandling. Det er derfor vigtigt at få udarbejdet en model, hvor oplagt fejlagtige og misvisende oplysninger kan slettes, uden at det går ud over den samlede patientsikkerhed, og vi skal også finde ud af, hvem der må slette data, og hvordan det skal foregå. Det er et arbejde, som jeg mener at vi bør arbejde meget grundigt med i udvalget, og jeg vil derfor foreslå, at det videre forløb sker dér.

Jeg støtter helt klart intentionen i det her beslutningsforslag, men jeg vil alligevel stemme nej, som det ligger, da jeg ikke mener, at det dækker alle sider af patientsikkerheden. Men som sagt skal vi have fundet en løsning på, hvordan vi håndterer fejlagtige sundhedsdata, og jeg ser frem til et meget grundigt arbejde i udvalget.

Tak for det. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til SF for at have fremsat det her beslutningsforslag, som vi hilser velkommen, og også den debat, vi har her i dag. Jeg synes, det er vigtigt at diskutere, hvordan vi som borgere kan have tillid til, at vi får den rette behandling, og at vores data og oplysninger forvaltes på en god og forsvarlig måde.

I dag er det jo sådan, som flere her har nævnt, at danske læger, tandlæger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale kan logge ind på portalen sundhed.dk og kigge i vores personlige helbredsoplysninger uden vores tilladelse. Det er der nogle helt klare sundhedsmæssige fordele ved. Den vigtigste er vel, at det gør det lettere at stille den bedste og mest effektive behandling til rådighed, fordi lægen eller sygeplejersken har mulighed for at læse op på patientens historik og bruge den viden. Så formålet er altså at give adgang til data, som styrker behandlingen og patientens sikkerhed.

Ikke desto mindre er der også eksemplet fra P1 om den her dreng, som flere også har nævnt, og derfor vil jeg ikke nævne mere om det her, men som i hvert fald ikke har haft mulighed for at få slettet nogle helt forkerte data. Men der er også et andet eksempel, jeg er stødt på, som er fra TV 2/Syd, og som handler om en kvinde, der fejlagtigt har fået indskrevet i sin journal, at hun har fået foretaget en fedmeoperation, at hun har sukkersyge og har haft tarmkræft. Det er nogle oplysninger, som stammer fra en helt anden patient, og som fejlagtigt er blevet registreret i kvindens journal.

Så i dag risikerer man reelt, at urigtige oplysninger kan få afgørende indflydelse på behandlingen, og det kan i værste fald betyde, at personalet i god tro iværksætter en helt forkert behandling, fordi journalen indeholder de her helt forkerte informationer, som kan få fatale konsekvenser. Og én ting er, at det kan få de her fatale konsekvenser for patientens sundhed, men er anden ting er jo også, at det kan få dybe personlige konsekvenser. Hvordan ville vi selv have det, hvis der stod nogle helt forkerte oplysninger i vores journaler, altså hvis der f.eks. stod, at der var mistanke om et alkoholmisbrug, at der var mistanke om pædofili eller sædelighedskriminalitet? Jeg kan i hvert fald sige for mig selv, at jeg ikke ville synes, det var særlig sjovt, og at jeg ville være meget ked af det, hvis oplysningerne ikke kunne blive slettet. Det er selvfølgelig menneskeligt at begå fejl – det gør vi alle sammen – og dygtige mennesker kan også begå fejl, men når vi opdager fejl, er vi også forpligtet til at gøre alt for at rette op på dem, så de ikke gentager sig. Det gælder i livet som i alle andre forhold, og i hvert fald også her, hvor det er fejl, der påvirker andre mennesker.

Så i Alternativet er vi enige med forslagsstillerne i, at vi skal pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, så det fremover bliver muligt at slette visse oplysninger, hvis der er tale om groft forkerte oplysninger.

Ordføreren.

Tak. Det er så forfærdeligt, når man som menneske og som forælder oplever, at der er skrevet noget helt forkert i ens barns journal og man står magtesløs og desperat tilbage og ikke kan gøre noget for at få slettet oplysningerne.

Derfor vil jeg og vi i Radikale Venstre gerne være med til at finde en model, som gør det muligt at slette oplysninger, men sådan at man skal kunne se, at der er slettet oplysninger. For som ministeren også nævnte i sin tale, betyder det jo noget, hvis der er sket en fejlbehandling, at man kan se det og så har mulighed for at tage højde for det. Derfor duer det ikke, som det er i dag, hvor man godt nok kan gå ind og skrive, at noget er forkert, men behandler det lidt ligesom journalister, der, når de er allerværst og har lavet en forside, som er forkert, så kommer med en note omme på side 9 om, at det i øvrigt var forkert. Altså, der er nødt til at være balance i det, sådan at man, når ting er forkerte, ikke logger ind i journalen og kun ser det forkerte stå ud over det hele.

Derfor er jeg meget glad for den udstrakte hånd, som ministeren kommer med i dag. Vi vil fra Radikale Venstres side gerne tage imod den hånd, fordi jeg ligesom nogle af de andre ordførere synes, at beslutningsforslaget, som det ligger, at lidt for ukonkret, men samtidig glæder det mig, at jeg hører, at vi alle sammen herinde faktisk er enige om, at det her er noget, vi skal finde en løsning på, og jeg vil i hvert fald gøre mit til, at vi i udvalgsbehandlingen lykkes med at finde en fælles løsning.

Tak for det. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak skal du have. Lovforslaget handler, som tidligere nævnt, om muligheden for rettelse af fejlagtige sundhedsdata. Jeg vil gerne anerkende, at det er voldsomt krænkende og stigmatiserende med fejlagtige oplysninger i ens journal, hvor man stemples på grund af fejlagtige og misvisende oplysninger eller misforståelser, og at de oplysninger så hænger ved en i livet fremover.

Konservative vil derfor gerne arbejde videre i udvalget med at se på, om der er mulighed for at slette eller rette stærkt fejlagtige journaloplysninger. Vi ser dog, at der kan være udfordringer i at kunne slette eller rette oplysninger i forhold til f.eks. klagesager og forsikringssager, idet et behandlingsforløb kan komme til at fremstå ufuldstændigt eller misvisende og der kan være risiko for, at muligheden for at slette også kan misbruges. Og hvem skal have adgang til at slette de fejlagtige oplysninger?

De udfordringer vil vi meget gerne have belyst yderligere i det videre udvalgsarbejde, og vi kan derfor støtte op om det, ministeren også sagde om at kigge videre på det i udvalget.

Tak for det. Og så tager jeg bemærkningen »tak skal du have« som en venlighed, men man siger det bare ikke på den måde. Bare til en anden gang! Det er helt legalt at være ny.

Værsgo. Så er det ordfører for forslagsstillerne, fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og først tak for de overvejende positive tilbagemeldinger i både ministerens og ordførernes bemærkninger til dette beslutningsforslag, som i øvrigt er det første, jeg har fremsat her i salen. I næste uge har jeg ½-årsjubilæum som folketingsmedlem, og jeg anerkender altså, at det en gang imellem kan være svært at få det der christiansborgske ind under huden, men jeg synes faktisk også, det klæder de garvede, når de en gang imellem er med på at træde lidt ved siden af de alt for stive rammer. Det er ikke vigtigt at få ret, tænker jeg. Det er vigtigt at få løst det her problem.

Jeg er først og fremmest optaget af, at vi tager vare på, at patienter kan regne med, at de modtager en retfærdig og god behandling i det danske sundhedsvæsen. Og har vi skabt et system, hvor det ikke altid er tilfældet, skal vi gøre vores ypperste for at tilrette systemet, så det igen bliver muligt. Det har gjort ondt langt ind i sjælen at være vidne til den mor, som har kæmpet så inderligt for at sikre sin søn retfærdighed i forhold til en fejlagtig oplysning i patientjournalen, som gør hendes søn uret og gør ham skade; fru Liselott Blixt og andre har allerede forklaret sagens omstændigheder og fortalt, at man skal om på side 4 for overhovedet at kunne se, at der er tale om en graverende fejl. Den her mor havde opgivet håbet om at blive hørt. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at det lader til, at vi kan gøre hendes mismod til skamme.

Jeg er ubetinget enig med ordførerne i, at det ikke skal være muligt for parterne selv at slette fejlagtige oplysninger. Jeg er ubetinget enig med ordførerne i, at sikkerheden for, at oplysninger ikke kan slettes, både er en sikkerhed for patienten og for personalet. Men det er altid undtagelsen, der bekræfter reglen, og det er undtagelsen, som dette forslag handler om: Muligheden for, når både læge og patient er enige om, at der er sket en fejl, at man så alligevel ved hjælp af måske en tredje instans kan få slettet fejlagtige oplysninger – men ikke via en ny klageinstans. Det vil være rigtig fint med en løsning, hvor man også kan se, at der er sket en rettelse. Det vil være fint for mig.

Jeg synes heller ikke, vi skal have mere bureaukrati. Vi skal bare have fokus på løsninger, og derfor ser jeg også frem til den videre behandling i udvalget. Og tak for den fremstrakte hånd.

Tak til ordføreren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.