Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om at legalisere cannabis i en 3-årig prøveperiode.

Af Lotte Rod (RV) og Morten Østergaard (RV).

(Fremsættelse 16.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er den fungerende sundhedsminister.

Tak for det, formand. Med det her beslutningsforslag ønsker Radikale Venstre at legalisere cannabis som rusmiddel i en 3-årig prøveperiode. En legalisering betyder, at det forbud, vi har i dag, skal ophæves. Regeringen ønsker ikke at ophæve forbuddet mod cannabis som rusmiddel, heller ikke i et forsøg. Det er der fire grunde til at regeringen ikke ønsker.

For det første er der skadevirkninger ved at bruge cannabis som rusmiddel. For det andet mener vi, at det forbud, man har, sådan set bidrager til forebyggelsesindsatsen. For det tredje mener vi, det er tvivlsomt, om en legalisering vil have nogen mærkbar effekt på de organiserede kriminelle miljøer. Og for det fjerde vil en legalisering faktisk være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Lad mig tage det første først, nemlig skadevirkningerne. Skadevirkningerne nævnes helt kort i beslutningsforslagets bemærkninger. Men jeg må sige, at der måske ikke er gjort så meget ud af det i bemærkningerne. Det ærgrer mig lidt, for jeg oplever, at skadevirkningerne er alvorlige. Jeg skal nok lade være med at bruge tiden på at remse alle skadevirkningerne op. Men jeg vil gerne bare fremhæve et par eksempler, som understreger alvoren af skadevirkningerne. Den enkelte rus kan medføre risiko for angst, panik og psykotiske reaktioner. Længerevarende brug medfører en øget risiko for psykisk sygdom, og psykisk sårbare personer er selvfølgelig særlig udsatte i den her situation. Også unge er særlig udsatte. Det gælder især unge med sociale problemer. Så medfører den enkelte rus risiko for, at indlæringsevnen forringes. Ved daglig brug ses simpelt hen en konstant nedsættelse af den intellektuelle og praktiske funktionsevne. Det siger sig selv, at det er ret uforeneligt med ens uddannelse, hvis man er under uddannelse, og brugen af cannabis derfor får vidtrækkende konsekvenser for den enkelte.

Med hensyn til forebyggelsesindsatsen nævnes den meget kort i beslutningsforslagets bemærkninger. Det er der heller ikke gjort specielt meget ud af. Man må forstå, at efter Radikale Venstres opfattelse går det ud over forebyggelsesindsatsen. Jeg må sige, at det i hvert fald ifølge Sundhedsstyrelsen forholder sig stik modsat, for det forbud, vi har, antages nemlig at bidrage ret væsentligt til forebyggelsesindsatsen. Det skyldes, at det, at man har et forbud, alt andet lige nedsætter tilgængeligheden af cannabis, og at forbuddet jo også sender et meget, meget klart signal om, at cannabis er farligt, og at cannabis kan medføre skader.

Så er der spørgsmålet om de kriminelle miljøer. I modsætning til skadevirkningerne og forebyggelsesindsatsen bliver der faktisk i beslutningsforslaget her gjort en del ud af at omtale de organiserede kriminelle miljøer. Præmissen for forslaget synes at være, at en legalisering af cannabis vil have en mærkbar effekt på de organiserede kriminelle miljøer. Nu skal jeg passe på med at kloge mig på kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse, men jeg må henvise til, at i hvert fald efter Justitsministeriets opfattelse er det meget tvivlsomt, om en legalisering vil have en mærkbar effekt på de organiserede kriminelle miljøer. Justitsministeriet er også af den opfattelse, at selv hvis en legalisering ville have en vis effekt på disse miljøer, burde den effekt ikke veje tungere end de skadevirkninger, som en forøget brug af cannabis ville medføre.

Så er der til sidst de internationale forpligtelser, som jeg nævnte. Det er sådan, at cannabis er omfattet af den første af FN's tre narkotikakonventioner. Stoffer omfattet af konventionen må kun besiddes til medicinske og videnskabelige formål. En legalisering, altså en ophævelse af forbuddet mod cannabis som rusmiddel, vil efter regeringens opfattelse være i strid med konventionen og derfor være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder også, selv om legalisering kun, som forslaget her går ud på, skulle gennemføres som et forsøg.

Der er altså flere grunde til, at regeringen vil fastholde forbuddet mod cannabis som rusmiddel. De fire grunde, som jeg har gjort rede for her, er alle sammen vigtige. Men vigtigst for mig er sådan set skadevirkningerne ved at bruge cannabis som rusmiddel. Det er faktisk på grund af skadevirkningerne, at cannabis i sin tid blev omfattet af FN's narkotikakonvention og dermed også af vores egen lovgivning om euforiserende stoffer.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak til ministeren for det. Jeg tror, jeg vil starte med lige at nævne, at vi har mange internationale forpligtelser – bl.a. var det jo også en international forpligtelse gennem WHO, at vi skulle have transpersoner stående i kapitel 5 i ICD-10-systemet, altså listen over psykiske sygdomme, og der gik Danmark foran og viste, at vi altså godt kunne bryde med det. Det var bare for at komme med en nuancering.

Jeg tror ikke, der er nogen, der i tvivl om, at det er sundhedsskadeligt og farligt at ryge hash. I 2010 var der 7,2 pct. unge mellem 16 og 24, der røg hash dagligt, og 4 år senere, i 2014, var det steget til 10,2 pct. Så vi har et problem, og argumentet om, at et forbud virker reducerende eller forebyggende, i forhold til at de unge ryger hash, synes jeg ikke bliver underbygget af de her tal.

Så kunne ministeren ikke være klar til at prøve kræfter med noget nyt, som måske kunne bryde den her tendens, f.eks. en legalisering, hvor vi kan bruge de midler, der kommer ind på salget, til at lave målrettet forebyggelse særligt rettet mod de unge i den her gruppe?

Ministeren.

Jeg må starte med at sige, at jeg er fuldt ud opmærksom på den stigning, vi ser i brugen af cannabis blandt unge. Det er stærkt bekymrende, og jeg synes også, det er stærkt bekymrende, at man ser det i netop uddannelsessektoren, altså på ungdomsuddannelserne. Og når der nu er et forbud, og det faktisk er indiskutabelt klart, at det er forbudt, også at besidde det, vil jeg bare igen her kraftigt opfordre til, at man som leder på en ungdomsuddannelsesinstitution også tager sit ansvar på sig og sikrer, at der er nogle klare retningslinjer for, hvordan man håndterer en viden om, at cannabis benyttes blandt de unge, for det er ikke tilladt – det er forbudt.

Spørgeren.

Men det er jo ikke svært at få fat i – nu bor jeg selv på Christianshavn, og ministeren har sit kontor lige rundt om hjørnet, og vi ved i hvert fald fra den del af byen, at man sådan set bare kan gå på Christiania eller rundt om hjørnet ned på volden og købe det, man vil, og sådan vil det jo altid være – det vil i hvert fald være mit argument. Men lad nu det ligge.

Et andet element, som jeg synes taler for en legalisering, er kriminalitetsperspektivet. Det er sådan, at der i Colorado, hvor de jo har legaliseret cannabis, i 2010 var 30.000 borgere, som blev sigtet for kriminalitet i forbindelse med hash. I 2014, efter legaliseringen, var tallet faldet til 2.500 borgere, som blev sigtet for kriminalitet, som er hashrelateret. Kunne det ikke være et argument, at vi simpelt hen kan få kriminalitetsraten ned, særlig i forhold til de miljøer, hvor der er mange problemer med rocker-bande-kriminalitet, som er relateret til hash?

Ministeren.

Jeg er ikke naiv, og jeg ved godt, at man ikke engang skal til Christianshavn for at møde pushere, som vedvarende sælger forbudte stoffer. Det synes jeg er stærkt bekymrende, og jeg mener ikke, at en legalisering vil få den form for kriminel adfærd til at forsvinde. Rocker-bande-miljøer har en kriminel adfærd, uanset hvordan lovgivningen er, og når man kigger på tallene, også fra Nederlandene, er der jo ikke noget, der tyder på, at det samlet set har en kriminalitetsdæmpende effekt at begynde at legalisere det.

Så nej, jeg tror simpelt hen ikke på, at det er vejen, og skadevirkningerne, altså hvilken effekt det har at benytte sig af cannabis, er alt andet lige også det, jeg som fungerende sundhedsminister naturligvis tager udgangspunkt i.

Fru Lotte Rod.

Der er i dag alt for mange unge, som har et misbrug af hash, og det er et problem. Det er jo ikke det, vi diskuterer. Det, vi skal diskutere her, er, hvad der er det bedste, vi kan gøre; hvad der virker. Derfor var mit håb med at fremsætte det her beslutningsforslag, at vi ikke bare skulle gentage den samme debat, som vi har haft hundrede gange før, men at vi rent faktisk kunne kvalificere debatten. Det er jo derfor, vi lægger op til at lave et lovforberedende arbejde, sådan at ministeriet får chancen for at tale med de førende eksperter på det her område og udvikle den bedste model, f.eks. i forhold til at hjælpe unge bedst muligt ud af misbrug. Er det ikke en god idé, fungerende sundhedsminister, at vi i fællesskab kvalificerer, hvordan man gør det her på den klogeste måde?

Ministeren.

Helt grundlæggende er vi i regeringen bare ikke tilhængere af legalisering af hash. Vi mener, at vi også er internationalt forpligtet, og vi mener ikke, at en legalisering vil nedbringe forbruget.

Derfor er det rigtigt, at vi vedbliver med at have en problemstilling om skadevirkningerne ved brug af hash, særlig blandt de unge. Det er stærkt bekymrende, at vi ser den stigning, og det er også stærkt bekymrende, at vi er vidne til, hvad jeg måske betragter lidt som en laissez faire-holdning blandt skoleledere. Der er heldigvis nogle, der går forrest. Der er nogle, der vitterlig tager hånd om den her problemstilling, og som er meget, meget tydelige ambassadører og meget, meget tydelige ledere på den ungdomsinstitution, de nu engang har ansvaret for, og som siger: Det her skal stoppe, kære unge mennesker, I er nødt til at vide noget om, hvilken effekt det har på jeres hjerner. De unge er nødt til at vide, hvilken påvirkning det har, når man som ungt menneske er i en udvikling og også er i en læringssituation, hvor hjernen alt andet lige skal være klar til modtage undervisning og til at være i en læringsudvikling.

Så nej, vi mener ikke, at vi skal i gang med et lovforberedende arbejde med det formål at legalisere hash, men vi vil hjertens gerne have vedvarende diskussioner om, hvordan vi sikrer oplysningsindsatsen, og hvordan vi sikrer håndhævelsen.

Spørgeren.

Ministeren siger, at regeringen ikke mener, at det at lave sådan et forsøg kan nedbringe forbruget. Men ville det ikke være godt, hvis vi kom ud over, bare hvad vi mener, og så fandt ud af, hvad der rent faktisk virker, altså fik indhentet de førende eksperters bud på, hvordan man kan gøre det her på en klog måde, sådan at det ikke bare er et spørgsmål om, hvad vi synes, men så det er et spørgsmål om, hvad vi ved virker?

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at man i politisk sammenhæng skal være varsom med kun at køre på følelser, og at man i overvejende grad netop bør køre på fornuft. Så det er ikke bare, fordi regeringen synes eller fornemmer noget. Vi kigger jo også på erfaringerne fra de lande, der har lavet forsøg med legalisering, og man kan i hvert fald ikke konstatere, at forbruget er for nedadgående – snarere tværtimod. Bare kig til Holland, forbruget er ikke faldende. Og det er sådan set det, der bekymrer mig i forhold til skadevirkningerne. Så kan man starte en diskussion om, hvordan det så ser ud med rygning og alkohol, for der skal jeg da nok love for at vi her i Folketinget har taget masser af initiativer netop med blik for, hvilke påvirkninger af vores sundhedstilstand det har.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg vil gerne sige, at jeg bestemt heller ikke er tilhænger af, at der er mennesker, der skal leve som misbrugere af hash. Jeg synes heller ikke, at diskussionen er sort-hvid, så jeg kan godt sympatisere med de argumenter, som ministeren har fremført. Men jeg synes alligevel, at der også er en anden side af denne sag. Vi ved, hvad vi har, og det går ikke ret godt. På trods af alle de her holdninger, som vi nu har lagt for dagen, og på trods af at vi har kriminaliseret hash, har vi stadig væk det problem, at flere og flere bliver misbrugere. Det der dunkle miljø betyder jo også, at vi ikke har styr på, hvad det er for nogle produkter, der bliver solgt, og den manglende åbenhed betyder, at det bliver rigtig svært at få kontakt til de unge, som har et misbrug.

Så hvis man forestillede sig, at vi både indkasserede gevinsten og samtidig fik skabt den åbenhed, der gjorde, at vi kunne komme i en dialog med de unge og undgå at kriminalisere dem, kunne man så ikke forestille sig, at det kunne have den forebyggende effekt, som vi efterlyser og ikke er lykkedes med?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i den tilgang til den problemstilling, vi har. For vi kan nok blive enige om, og det er vi, at det er et problem, at der er så stort et misbrug særlig hos unge mennesker. Noget af det, jeg synes vi har gjort ganske fornuftigt her i Folketinget – og det var så i regi af satspuljen – var at kigge på, hvordan cannabis kan hjælpe i en medicinsk sammenhæng. Jeg er med på, at det ikke er det, vi diskuterer, men det er blot for at sige, at det her med at kigge på, hvad det her stof kan, kan i forhold til nogle særligt sygdomsramte personer formentlig være hjælpsomt, og det laver vi nu et forsøg med.

Men at begynde at tro, at unges misbrugsproblemer – det tror man formentlig blandt forslagsstillerne – kunne forsvinde ved legalisering, vil jeg bare kraftigt advare imod. Det er derfor, vi er meget klare i mælet i regeringen. Vi siger, at vi ikke mener, at legalisering af cannabis er løsningen på de problemer, vi har med det store misbrug, der sker i dag.

Spørgeren.

Jeg forestiller mig sådan set heller ikke, at man bare får fjernet misbruget ved at legalisere cannabis, men jeg forestiller mig alligevel, at man måske kan få skabt sig noget mere viden om, hvad det er for nogle produkter. Jeg har også set unge på psykiatrisk hospital, som var skadet ganske alvorligt af misbrug af cannabis. Men vi mangler viden om, hvad det er for nogle produkter, de unge mennesker rent faktisk bruger. Der er jo forskellige former for hash, og vi har ikke nogen som helst mulighed for at styre de unges forbrug eller få viden om de unges forbrug eller bruge vores viden til at forebygge, at man overhovedet begynder på at bruge hash.

Så kunne man alligevel ikke forestille sig, at den viden kunne være vigtig for os i forhold til den reelle forebyggelse?

Ministeren.

Men jeg er simpelt hen ikke enig i, at vi ikke har viden om de skadelige effekter ved at bruge hash. Det har vi ret solid viden om. Sundhedsstyrelsen har løbende – jeg tror senest i 2013 – redegjort for de skadelige virkninger, så vi har rigtig meget viden om det. Derfor er legalisering ikke vejen at gå i forhold til problemstillingen med misbrug og effekter. Og jeg har jo præcis som fru Kirsten Normann Andersen også mødt rigtig mange af de unge, som er ramt af hashpsykoser i en grad, så man vitterlig bliver ulykkelig på de unge menneskers vegne og på deres familiers vegne, i forhold til hvad vejen er ud, når først hjernen mere eller mindre er nedsmeltet på grund af det misbrug.

Hr. Rune Lund.

Det er jo heller ikke det, fru Kirsten Normann Andersen siger. Vi er alle sammen klar over, at hash, cannabis, har nogle skadelige virkninger. Det, som diskussionen i virkeligheden drejer sig om, er, om den måde, man har grebet problematikken an på med en forbudsstrategi, har virket. Har det givet os færre misbrugere, har det f.eks. fået færre folk til at ryge hash? Det kan vi ikke se, men vi kan til gengæld se, at rockere og bander, som vi for tiden diskuterer meget, har gyldne indtægtsmuligheder ved det her. De tjener millioner og atter millioner af kroner hvert eneste år på den hashhandel, der foregår.

Det vil sige, at i det øjeblik vi fik en legalisering – selvfølgelig en kontrolleret legalisering, for der skal netop være styr på, at det produkt, som så bliver solgt, skal være af den rigtige kvalitet, og der skal være en forebyggelsesindsats, som bliver kombineret med det – så ville vi jo øjeblikkelig kappe en væsentlig del af den finansiering, som rockerne og banderne har i dag. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg er i hvert fald enig i, at det er stærkt bekymrende, at rocker- og bandemiljøer på den måde – for at bruge hr. Rune Lunds udtryk – har kronede dage, i forhold til hvordan de agerer i det kriminelle miljø. Men det får mig ikke til at sige, at løsningen på kriminalitet er at legalisere noget, vi de facto ved er skadeligt. Det hænger ikke sammen i min optik.

Jeg er med på, at det er et forsøg på at gøre noget ved kriminaliteten. Hvad angår de øvrige stater, som gør forsøg med det, så kan man ikke påvise, at anvendelsen falder, og man kan ikke sige, at det er godt, altså at forebyggelsesindsatsen er blevet på en bedre måde, eller at misbruget eller forbruget er faldende. Det kan man ikke påvise. Man kan heller ikke påvise, at kriminaliteten i de pågældende lande, eksempelvis Holland, er faldende. Så det er bare ikke det rigtige værktøj.

Skal vi så vedblive med at diskutere, hvad vi gør med den problemstilling, at flere unge er misbrugere? Ja, det skal vi vedblive med, og det er derfor, jeg i min besvarelse egentlig også bruger lidt tid på faktisk at sætte fingeren på den problemstilling, der er blandt ungdomsuddannelserne, og gerne vil være meget, meget klar i mælet om, at det er forbudt, og at man altså derfor må håndhæve de forbud, vi har.

Spørgeren.

Men vi har også fra de undersøgelser, der har været, eksempler på, at forbruget, når der er sket legalisering i andre lande, ikke er steget, og det er jo også en interessant oplysning. Med en legalisering kan vi f.eks. få en bedre oplysningsindsats, få produkter, der, når de bliver solgt, er rene, og som er af en bedre kvalitet og ikke er farlige for de mennesker, som bruger dem, og samtidig kan vi kappe finansieringen til rockerne og banderne. Vi har snakket om rockere og bander i månedsvis og i årevis, fordi det er et kæmpe problem, og de har gyldne dage med de indtægter, de får fra hashen. I det øjeblik, vi legaliserer den, tørrer den indtægtskilde ud.

Så er det rigtigt, at der er andre måder, man så kan tjene penge på, når man er hardcore kriminel og organiseret kriminel. Det er rigtigt, men alt andet lige tager vi en væsentlig del af deres indtægter fra dem – indtægter, som kommer i statskassen, indtægter, som kan bruges på forebyggelse, indtægter, som også kan bruges til at forbedre vores alle sammens fælles velfærd.

Ministeren.

Jeg har også fulgt, hvilken argumentationsrække man bruger i det her beslutningsforslag, og man lægger meget vægt på det her med afkriminalisering, men man kan bare ikke entydigt påvise, at kriminaliteten falder, og at forbruget falder de steder, hvor man forsøger sig med legalisering. Jeg er glad for, at hr. Rune Lund anerkender, at vi, hvis man kappede den indtægtskilde fra det kriminelle miljø, jo ikke skulle gøre os forestillinger om – det gør hr. Rune Lund så heller ikke – at hårdkogte kriminelle i rocker- og bandemiljøerne så ville melde sig på jobcenteret og få et legalt arbejde. Det ville være fantastisk, hvis rocker- og bandemiljøet blev orienteret i den retning i stedet for, men midlet til at nå derhen er ikke en legalisering.

Jeg lægger vægten, og det har jeg gjort både i min tale i forhold til afvisning af beslutningsforslaget og i diskussionen her på 1) skadevirkningerne og 2) vores internationale forpligtelser. Det er for mig at se primært skadevirkningerne, der er den klareste begrundelse for afvisningen af at skulle til at legalisere cannabis.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål eller kommentarer – i hvert fald i den her omgang. Så vi går videre til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Flemming Møller Mortensen. Velkommen.

Tak for det, formand. Det ligger i den socialdemokratiske dna at kæmpe for lige muligheder. Uanset hvem man er, skal man have mulighed for at realisere sit potentiale, og derfor har vi et stærkt fokus på at løfte de mennesker og de familier, der ikke er så ressourcestærke som andre, og derfor kæmper vi for at få alle unge igennem vores uddannelsessystem, så alle er rustet til at gå ind i voksenlivet, hvad enten det så er med et svendebrev i hånden fra en teknisk skole, eller om det er et eksamensbevis fra gymnasiet.

I dag førstebehandler vi et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at igangsætte et lovforberedende arbejde, som skal munde ud i et lovforslag, der legaliserer cannabis i en 3-årig prøveperiode ved en model, hvor statskontrolleret salg er lovligt, og hvor danskerne får ret til at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug. Socialdemokratiet er bekymret over de sundhedsmæssige effekter af forslaget, og vi er bekymret over den indvirkning, som det vil have på sårbare unge og deres indlæring, deres frafald på ungdomsuddannelser og udvikling af psykiske problemer, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget. For sårbare unge med ringe trivsel i skolen, socialt eller derhjemme er også dem, der i højere grad risikerer at starte et hashforbrug i de tidlige teenageår, hvis cannabis bliver legaliseret, og for dem kan et hashmisbrug være fatalt i forhold til deres fremtid, deres uddannelse, arbejde og sociale og økonomiske position i samfundet fremover.

Vi ved, at den intellektuelle og praktiske funktionsevne vil være konstant nedsat ved daglig brug af cannabis, hvilket har betydning for indlæring og uddannelse, og vi ved, at hvis brugen af cannabis påbegyndes allerede i teenageårene, er der risiko for, at det kognitive funktionsniveau ikke kan genvindes fuldt ud, når man holder op med at bruge hash. En langvarig og hyppig brug af cannabis vil derfor ofte hæmme en persons udvikling med hensyn til uddannelse og arbejde, hvilket er særlig væsentligt i forhold til unge og fastholdelse af uddannelse. Der er stærk evidens for, at stigende brug af cannabis fører til stigende risiko for ophør af uddannelse, og dermed at man potentielt bliver parkeret på sidelinjen i samfundet. Det er den socialdemokratiske bekymring, som driver vores stillingtagen til det her beslutningsforslag.

Det betyder dog ikke, at Socialdemokratiet lukker ørerne for udviklingen og ny viden. Vi er meget bevidst om, at andre lande og nogle amerikanske stater har indført legalisering eller afkriminalisering af rusmidler. Det er ordninger, hvis samfundsmæssige konsekvenser vi løbende holder nøje øje med. Men det ændrer ikke på, at vi ikke kan støtte det her lovforslag ud fra hensynet til de sundhedsmæssige konsekvenser og de unge, deres uddannelse og deres videre færd i livet. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier.

Tak til ordføreren. Ordføreren siger i sin ordførertale, at hvis vi legaliserer cannabis, vil der komme flere unge, der ryger cannabis. Det er ordførerens påstand. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge, hvad ordføreren baserer den påstand på. For erfaringerne fra Colorado viser faktisk – man har spurgt 17.000 unge – at niveauet er fuldstændig præcis det samme, som det var før legaliseringen. Så hvad er det for nogle fakta, hvad er det for en viden, som ordføreren baserer den påstand på?

Ordføreren.

Jeg sagde netop afslutningsvis i min ordførertale, at vi holder meget nøje øje med de erfaringer, der bliver draget andre steder af de modeller, de nu lægger frem i de lande eller de amerikanske stater, hvor man laver en legalisering.

Jeg synes, vi løbende har fået underbygget, også via Sundhedsstyrelsens opmærksomhed her i Danmark, at risikoen er til stede, hvis man legaliserer det. Jeg er fuldstændig på linje med det, ministeren sagde tidligere, altså at hvis ikke der er et forbud, ja, så er der ikke et forbud, så er der en åbenhed, og det betyder, at argumenterne i forhold til teenagere og andre ikke er til stede, i forhold til at de skal holde sig væk fra hash og andre rusmidler. Og jeg ville meget gerne kunne fremlægge dokumentationen her, men mit klareste svar er, at det er underbygget i de anbefalinger, som ligger, og som ministeren også nævnte, fra Sundhedsstyrelsen.

Spørgeren.

Men det bliver jo en påstand, som netop ikke er dokumenteret. Altså, det bliver jo en påstand, som ikke vil kigge til de erfaringer, der er fra Colorado, som jeg lige har refereret til, hvor man har set klokkeklart blandt 17.000 unge mennesker, at forbruget ikke er steget. Så er det da bemærkelsesværdigt, at man bliver ved med at påstå, at det nok vil stige, hvis vi legaliserer det. Her har man legaliseret det, her har man sagt til alle mennesker: Det er tilladt. Signalet er, at det er tilladt, og alligevel er forbruget ikke steget blandt de unge. Det er da bemærkelsesværdigt.

Men jeg vil gerne bruge mit andet spørgsmål til noget andet. Det er jo ikke ukendt, at Socialdemokratiets egen overborgmester i København flere gange har bedt Folketinget om at få lov til at indføre en forsøgsmodel eller en Københavnermodel i København for at komme kriminaliteten i forhold til hashmarkedet til livs. Jeg synes, det er bekymrende, at Socialdemokratiets gruppe på Christiansborg ikke lytter mere til deres egen overborgmester i landets største kommune, som jo er ham, der står med problemerne til daglig. Så vil ordføreren ikke sige lidt om, hvorfor det er, at man ikke lytter mere til sin egen overborgmester i København i forhold til det konkrete ønske om at få lov til at legalisere det i Københavns Kommune?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for at være socialdemokrat, og jeg er rigtig glad for den bredde, vi har, og de positioner, vi har i det danske samfund. Jeg ved ikke, om jeg skal være glad for, at Alternativets ordfører bekymrer sig over de socialdemokratiske forskelligheder, vi kan have i så stort og så bredt et parti som det socialdemokratiske, for de rummes faktisk meget fint.

Jeg har i min ordførertale her i dag præciseret, hvor det er, Socialdemokratiet har sin primære bekymring. Den går på det sundhedsmæssige og de sociale konsekvenser i forhold til en eventuel legalisering af cannabis.

Fru Lotte Rod.

Vi er helt enige om, hvor vigtigt det er at gøre mere for at hjælpe unge ud af misbrug. Det er en af de væsentligste grunde til overhovedet at fremsætte det her forslag. Derfor skal mit spørgsmål til ordføreren være: Har ordføreren nogen sinde mødt en ung, som gerne ville ryge hash, og som ikke kunne skaffe det?

Ordføreren.

Det er det, jeg synes er en lidt besynderlig del af det her beslutningsforslag, for vi ved jo alle sammen, hvor let tilgængeligt det er. Men jeg har netop i min besvarelse sagt til den tidligere ordfører, at hvis vi laver en legalisering, mener jeg, at man fratages et væsentligt argument over for de unge til at lade være med at bruge hash og andre rusmidler. Det er ikke længe siden, at jeg besøgte en psykiatrisk afdeling, hvor både patienter og personale fik vist mig, hvor stort et misbrug der er, og hvilke alvorlige konsekvenser det får for rigtig, rigtig mange unge. Så til ordførerens spørgsmål om tilgængelighed til hash i Danmark: Nu blev Christianshavn nævnt tidligere, og jeg bor i Nordjylland, i Himmerland, og jeg er sikker på, at man der kan få hash i det omfang, man ønsker det. Problemet er stort over hele landet, og det er her, at jeg mener, at vi skal have en indsats, og jeg mener ikke, at det er den rigtige vej at gå med en legalisering, når man taler om, at man skal få færre til at bruge hash.

Spørgeren.

Men når ordføreren er med på, at der er fuld tilgængelighed til det i dag, mener ordføreren så stadig væk, at man kan argumentere for, at forbuddet virker? Det er det ene spørgsmål. Det andet er: Kan ordføreren måske se en mulighed i, at hvis salget er statskontrolleret, vil man have mulighed for at gå ind og påvirke både pris, udbudssteder, aldersgrænse og indholdsstoffer, og at man på den måde faktisk også sammen med en rådgivning og en hjælp ud af misbruget bedre vil kunne hjælpe de unge end i dag, hvor der er fuld tilgængelighed?

Ordføreren.

Jeg kan sagtens se argumenter for, men argumenterne imod er væsentlig tungere, sådan som vi i Socialdemokratiet i dag vurderer situationen. Det er meget hypotetisk, når ordføreren siger til mig, at det ikke virker, som det er i dag: Se bare, hvordan forbruget er, se bare, hvordan der er sket en stigning. Lige så hypotetisk kan jeg jo sige: Hvordan ville det være, hvis vi ikke havde forbuddet? Ville vi så ikke have et meget større misbrug? Ville vi ikke se meget større skadevirkninger hos særligt sårbare unge? Ville vi ikke se væsentlig flere unge, der skal have behandling i vores psykiatriske behandlingssystem?

Der er ikke flere korte kommentarer. Jeg vil gerne sige tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Beslutningsforslaget, vi behandler nu, har til formål at arbejde for at legalisere cannabis i en 3-årig forsøgsperiode, så man kan tage stilling, inden man, og det er formentlig forslagsstillernes ønske, fuldt ud legaliserer cannabis efter en model, man så efterfølgende vælger.

Jeg kan sige, at jeg synes, at det her forslag er en rigtig, rigtig dårlig idé. Fra Dansk Folkepartis side har vi ikke noget ønske om at legalisere noget, der er dybt skadeligt, meget, meget sundhedsskadeligt, og som har nogle store konsekvenser for de mennesker, der bruger det her stof. Den socialdemokratiske ordfører har inden mig jo meget klart redegjort for de sociale konsekvenser, sådan et forslag også kan have. Det er jeg sådan set ganske enig i, men fra vores side har vi ikke noget ønske om at legalisere noget, der er så skadeligt, og som kan have en så klar social slagside.

Det her forslag sender det helt forkerte signal til de unge mennesker, som vi jo så gerne vil have ikke skal begynde at bruge det her stof. Det sender et fuldstændig forkert signal. Hvis Folketinget vedtager et forslag, der sætter en forsøgsperiode i gang om legalisering af cannabis, står vi i en situation, hvor vi fra lovgivers side siger, at så skadeligt kan det da heller ikke være, for hvis vi kan begynde at legalisere det, sender vi jo et meget, meget klart signal om, at så farligt er det nok heller ikke – i hvert fald ikke, hvis vi kan tillade os at begynde at forsøge os med det.

Forslaget rummer også, synes jeg, den kedelige præmis, at man tror, at det her vil gøre op med bandekriminaliteten. Det fremgår meget tydeligt af bemærkningerne, at det her forslag jo også er fremsat for at forsøge at tage luften ud af banderne, og som Dansk Folkepartis retsordfører er jeg da glad for alle de forslag, der kan komme, som kan tage luften ud af den organiserede kriminalitet, men jeg må sige, at et forslag som det her gør absolut ingen forskel.

Jeg kan ikke forestille mig, at bandemedlemmer fra den ene dag til den anden skal gå hen og være lovlydige borgere, fordi nogle politikere på Christiansborg pludselig vil tage en lille bid af det her store marked fra dem. Hvad er så det næste, vi skal diskutere? Er det så legalisering af andre typer af narkotika, fordi nu skal vi tage en endnu større bid af bandernes marked fra dem? Det her kommer simpelt hen ikke til at have nogen som helst effekt på de bander, som vi så gerne vil bekæmpe. Bander bekæmpes på en anden måde, men de bekæmpes altså ikke ved, at man legaliserer cannabis.

Så synes jeg også, at det er værd at bemærke – i øvrigt en pudsighed – at det her jo formentlig ville betyde, hvis man vedtog det, hvilket jeg håber vi ikke kommer til, at vi skulle have et opgør formentlig med en af Danmarks internationale forpligtelser, og jeg synes jo et eller andet sted, at det er morsomt, at det er Det Radikale Venstre, der tager den her bold op, for de går jo så meget op i, at vi skal overholde alle mulige internationale forpligtelser, men lige præcis med hensyn til cannabis kan man altså godt bryde det. Det synes jeg er lidt specielt.

Jeg kan heller ikke helt forstå, at partier, der åbenbart støtter det her, er de partier, som har allermest travlt med at gøre det vanskeligere at ryge ganske almindelig tobak, men her vil man altså gå i den diametralt modsatte retning af, hvad der hele tiden har været signalet. Det forstår jeg heller ikke.

Jeg kan bare til sidst sige, at vi siger nej til det her forslag. Der er ikke nogen tvivl for os. Det her går i den helt forkerte retning, så det kan vi ikke støtte. Tak for ordet.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Det udløste ingen korte bemærkninger, så vi byder velkommen til fru Jane Heitmann fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Det Radikale Venstre om en forsøgsordning med at legalisere cannabis i en 3-årig periode med henblik på en senere total legalisering af cannabis.

Lad mig med det samme tilkendegive, at Venstre ikke støtter forslaget. Men det er en vigtig debat, nemlig om, hvordan vi forebygger, at vores unge begynder at ryge hash. Og jeg forstår da også forslaget her som en indgangsvinkel til at rejse netop forebyggelsesdiskussionen, for som forslagsstillerne ganske rigtigt peger på, er det en vanskelig opgave at sikre, at færre begynder at ryge hash. At hash er sundhedsskadeligt, er almindeligt kendt, og særlig unge mennesker, der er psykisk sårbare eller har sociale problemer, er udsatte.

I mandags besøgte jeg fixerummet i Odense, og det var tankevækkende, for her kommer alle mulige forskellige slags mennesker. Alene i 2016 kom der 550 stofmisbrugere, der indtog deres stof 36.000 gange. Og spørger man lederen af fixerummet, har de for de flestes vedkommende to ting tilfælles. Den ene er, at de er opvokset i udsatte og sårbare hjem, og den anden er, at de har startet deres misbrug med at ryge hash.

Betyder det så, at alle, der ryger hash, ender med at fixe heroin og kokain? Nej, men det kan være en glidebane, når det første skridt er taget. Og det er et faktum, at siden 2001 er antallet af personer, som indskrives i behandling på grund af et hashmisbrug, i stadig stigning. Og vi ved, at en tidlig debut med alkohol og cigaretter øger risikoen for senere brug af hash.

For mig virker det helt absurd, at Det Radikale Venstre fremsætter forslaget om legalisering af hash, altså en markant opblødning, når man samtidig har tilkendegivet, at man ønsker at stramme lovgivningen omkring cigaretter, og man oven i købet ikke stemte for VK-regeringens tobakslov – simpelt hen fordi man ifølge den daværende radikale ordfører tilsidesatte gængs viden på området. Og lad mig komme med et citat fra ordførerens tale:

»Hvad handler det egentlig om? For mig handler det nok meget om, hvem vi som politikere skal være. Skal vi være nogle, der sætter sig ind i tingene og bruger den viden, vi får undervejs til at gå foran og vise vejen, eller skal vi sidde og kigge på folkestemningen og måske skubbe den viden, vi har, lidt ned i skuffen og sige, at det er vigtigere, at vi hele tiden laver lovgivning, der lige akkurat passer til folkestemningen?«

Jeg tror, at vi lader det billede stå et øjeblik. Og lad mig et øjeblik også holde fokus på de unge og den viden, vi rent faktisk har, så vi hverken lader os forføre af folkestemninger eller af uvidenhed. Cannabis bruges først og fremmest af de unge, og ser man på, hvem der kommer i misbrugsbehandling, ja, så var det blandt de 18-24-årige i 2011 hele 80 pct., som havde hash som hovedstof. Og det er dokumenteret, at brug af cannabis kan fremprovokere, fastholde og forværre symptomer hos mennesker med f.eks. skizofreni.

Cannabis er ikke et uskyldigt rusmiddel. Og jeg bliver oprigtigt ked af det, når jeg hører om unge mennesker, som ikke magter skoletiden og dropper ud på grund af et hashmisbrug, fordi indlæringsevnen sættes under pres, og når jeg ser unge mennesker indlagt på lukkede psykiatriske afdelinger med livet i laser på grund af en hashpsykose. Det er næsten ikke til at bære.

Så lad os nu holde fast i, at der er en grund til, at vi i Danmark har forpligtet os til at forbeholde cannabis til medicinske og videnskabelige formål. Det har vi gjort gennem FN, hvor vi har tilsluttet os FN's narkotikakonvention. Og det giver god mening, at vi styrker – ikke blot gennem konventioner – det internationale samarbejde i forhold til at bekæmpe bagmænd og andre, som opererer i lyssky og kriminelle miljøer, hvor salg af hash og andres ulykke skaber både omsætning og profit. Men lad os også holde fast i, at vi skal have et styrket internationalt politisamarbejde. Det er med salg af cannabis som med så mange andre forhold, at kriminaliteten ikke kender til landegrænser. Og netop det faktum, at cannabis er ulovligt, understøtter den alvor, som vores unge skal forstå er forbundet med brug af cannabis. Vi skal sætte ind i forhold til den grænseoverskridende kriminalitet og st½ædigt holde fast i at fortælle vores unge, hvorfor det er dumt at begynde at ryge hash og spille hasard med både fremtid og helbred.

Den tidligere regering, som De Radikale jo selv var en del af, tog et fint initiativ med forebyggelsespakkerne. Jeg er klar over, at legalisering af cannabis er et hot emne og for nogle en politisk varm kartoffel. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også blandt borgerlige politikere er forskellige synspunkter. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at man andre steder i verden har legaliseret cannabis – både Holland og enkelte stater i USA bliver ofte nævnt i den sammenhæng. Men betyder det så, at vi skal gøre det samme i Danmark? Nej, for det ændrer jo ikke ved substansen. Cannabis er sundhedsskadeligt, og erfaringer fra Holland, hvor markant flere unge har erfaringer med cannabis end danske unge, taler jo deres tydelige sprog – ligesom argumentet om, at en legalisering vil begrænse den organiserede kriminalitet, er rent gætværk. Erfaringerne fra Holland har jo netop vist, at coffeeshoppraksis ikke har haft en mærkbar effekt på den organiserede kriminalitet.

Venstre kan ikke bakke op om det fremsatte forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Nu husker jeg, at ordføreren stod og sagde nogenlunde det samme her i salen for efterhånden halvandet år siden, tror jeg det er, da vi diskuterede medicinsk cannabis, men der ændrede ordføreren da heldigvis mening hen ad vejen. Så der er lidt håb forude. Nej, spøg til side.

Vi er jo, tror jeg, her i Folketinget enige om, at vi meget gerne vil basere vores politik på viden, og derfor ærgrer det mig måske også lidt, at ordføreren trækker Holland frem som eksempel, men ikke Colorado. Nu nævnte jeg før, hvad erfaringerne fra Colorado viser, altså at der ikke er noget højere forbrug blandt de unge. Så jeg vil bare gerne opfordre til, at vi måske alle sammen ligesom prøver at belyse både de positive og negative elementer og i det hele taget baserer vores argumenter på viden. Men det, jeg egentlig gerne ville vende tilbage til, var sådan mere en kommentar i forhold til glidebaneargumentet, altså at det, når unge ryger cannabis, er en glidebane til de hårde stoffer. Hvorpå baserer ordføreren den påstand? For jeg tror faktisk, at jeg kan finde flere eksempler, der beviser, at det ikke er tilfældet. Så hvad er dokumentationen for den påstand?

Ordføreren.

Nu bliver jeg nødt til at starte med at sige, at hukommelsen i dansk politik jo kan være ualmindelig kort, og jeg bliver nødt til at sige til Alternativets ordfører, at vi i Venstre såmænd ikke var modstandere af medicinsk cannabis. Vi kunne ikke bakke op om det forslag, som Alternativet i sin tid fremsatte, fuldstændig ligesom Lægeforeningen, der i øvrigt heller ikke bakkede op, men vi støtter bestemt medicinsk cannabis og glæder os over, at der er lovlige medicinske cannabispræparater på markedet, som vi jo selv i tidernes morgen har været bannerførere for og talt for at få indført.

Ordføreren nævner så Colorado, men lad os nu lige prøve at holde fast i fakta. For fakta er jo, at der både i Colorado, men også i Washington, har været en generel stigning i forbruget af cannabis, efter at det er blevet legaliseret. Hvis man kigger på tallene fra 2012-2013 i forhold til børn mellem 12 og 17 år, kan man se, at der var 11,2 pct., som røg cannabis en gang om måneden. Det tal var steget til 12,6 pct. i 2013-2014. Så jeg bliver bare nødt til at tilbagevise det, når ordføreren siger, at der ikke er sket nogen stigning, for det er der. Det er sådan set det, der generelt kendetegner forbruget af cannabis i USA, nemlig en stigning.

Spørgeren.

Jeg tror, at ordføreren og jeg skal have lavet en sammenligning af dokumentation og undersøgelser. Der er noget andet, jeg gerne vil spørge om. Nu nævnte ministeren og også ordføreren de her eksempler med, at man har mødt – og nu citerer jeg – personer, der har været indlagt med stærke hashpsykoser osv. Det betvivler jeg ikke. Jeg modarbejder bare, at det, kan man sige, bliver argumentet for en større principiel diskussion, som vi har her i Folketinget i dag. Jeg vil også gerne bede ordføreren bekræfte, at det er sådan, at der jo ikke er enighed blandt forskerne om sammenhængen mellem psykoser og cannabis. Det er jo lige præcis sådan, at der er nogle forskere, der påstår, at cannabis fører til psykoser, mens der er andre forskere, der påstår, at tendensen til, tilbøjeligheden til, at udvikle psykoser faktisk er det, der gør, at man også er mere tilbøjelig til at ryge cannabis. Jeg har ikke svaret på, hvad der er rigtigt, men forskerne selv anerkender jo, at de ikke er enige. Kan ordføreren ikke bekræfte mig i, at der ikke er enighed om det blandt forskerne?

Ordføreren.

Jeg tror, der er rigtig mange synspunkter om alt muligt, og lad mig lige tage fat i ordførerens spørgsmål fra før, altså om hash kan være en glidebane. Jeg sagde ikke, at hash er en glidebane, jeg sagde, at hash kan være en glidebane.

Så vil jeg som svar på ordførerens andet spørgsmål gerne lige have lov at citere bare en lille stump af Sundhedsstyrelsens rapport, der hedder »CANNABIS - den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse«, som er fra den 23. marts 2017. Deri skriver Sundhedsstyrelsen, altså vores øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, om lige præcis psykoseproblematikken:

Der er klar dokumentation for, at brug af cannabis kan give angst- og panikanfald og øger risikoen for psykotiske symptomer, og også for, at cannabisforbrug er mere udbredt blandt psykiatriske patienter end i normalbefolkningen.

Tak til fru Jane Heitmann. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg byder velkommen til den næste ordfører, og det er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Tak, formand. Det her forslag går ud på at pålægge regeringen i den indeværende folketingssamling at igangsætte et lovforberedende arbejde, som skal munde ud i et lovforslag, som legaliserer cannabis i en prøveperiode på 3 år i en model, hvor statskontrolleret salg er lovligt, og hvor vi som danskere får ret til at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug.

Det er et forslag, vi kan støtte. Det går ikke så langt, som vi egentlig ville gå. Vi er klar til, at man dropper prøveperioden og sådan set går direkte til en legalisering. Det skyldes jo mange ting, og jeg synes, at der hos de partier, som ikke går ind for det her forslag, mangler en erkendelse af, at krigen mod hash og i det hele taget krigen mod narko, som jo har været ført i Danmark i mange år, men som også har været ført globalt i mange år, har været en forfejlet strategi.

Hvis vi tager et land som Portugal, hvor man jo har legaliseret forbrug og besiddelse af hash til eget forbrug, ser vi, at forbruget ikke er steget. Hvis vi med en legalisering kan opnå, at forbruget ikke stiger, og hvis vi får et statskontrolleret salg, hvor der er styr på produkterne, og hvor der vil være mulighed for oplysning og kontakt til kunderne, brugerne, og dermed også bedre mulighed for en forebyggende indsats, vil de indtægter, som i dag går til organiserede kriminelle, kunne gå til statskassen i stedet for. Hvis vi lytter til Københavns Politi, vil vi vide, at de mener, at hashsalget på Christiania – og det var inden rydningen af Pusher Street – alene beløber sig til omkring 1 mia. kr. om året. Det er da en slat penge, må man sige, som organiserede kriminelle og andre åbenbart kan få ved den her meget lukrative forretning.

Ved at gå væk fra den nuværende forbudsstrategi og gå over til en kontrolleret, reguleret legalisering, vil vi kunne opnå at kappe finansieringen til de her organiserede kriminelle i meget stort omfang. Det er rigtigt, at de også laver andre former for kriminalitet: økonomisk kriminalitet, afpresning. Der er utrolig mange ting, man kan foretage sig, når man er en del af et hardcore kriminelt miljø, men alt andet lige vil vi jo fjerne en stor del af finansieringen af deres kriminelle aktiviteter ved at legalisere hash.

Så vil jeg sige, at et problem med forslaget – forstået på den måde, at det burde gå længere – drejer sig om det statskontrollerede salg. Der har man jo lidt det problem i Holland, at man godt nok har et statskontrolleret salg med de fordele, det indebærer, men selve importen af cannabis foregår stadig væk, uden at man har styr på, hvem der tjener penge på det. Det vil sige, at det stadig væk er organiserede kriminelle, som sådan set tjener på importen til Holland i selve produktions- og transportleddet. Så hvis vi skal lave en ordentlig model, skal vi jo faktisk sikre os en model, hvor vi ikke alene får et statskontrolleret salg – og det kunne jo være, at man brugte et system a la det svenske Systembolaget, som man jo kender med hensyn til alkohol; det kunne man tilsvarende lave herhjemme for cannabis – men også en statskontrolleret produktion. Hvis det stod til os i Enhedslisten, så vi gerne, at staten stod for den produktion, men det kan jo også laves i form af en autorisationsordning, hvor man beder danske landmænd om at producere den cannabis, som skal sælges under statskontrollerede former i butikker, f.eks. a la en cannabisudgave af Systembolaget.

Jeg vil sige, at det her jo klart er et skridt i den rigtige retning. Det vil være godt med en forsøgsperiode. Hvis det stod til os, var vi klar til at gå endnu længere i forhold til at sige, at der behøver ikke at være en prøveperiode. Vi er klar til at tage skridtet fuldt ud. Vi synes altså også, at man bliver nødt til at kigge på produktionssiden, og det håber jeg også er noget, vi kan have en dialog om med Radikale Venstre, og at Radikale Venstre kan se, at vi simpelt hen også bliver nødt til at kigge på selve produktionsleddet og transportleddet frem til butikkerne, hvor det statskontrollerede salg skal foregå.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi fra Enhedslistens side selvfølgelig er positivt indstillet over for det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan i hvert fald forstå, at vi har en ting tilfælles – det er jo ikke så tit, det sker, at Venstre og Enhedslisten har noget tilfælles – og det er, at vi gerne vil bandekriminaliteten til livs. Nu ved jeg ikke, om ordføreren stadig væk er opstillet på Fyn eller har fået en ny kreds. Jeg er opstillet i Assens, så der har vi måske også en lille ting tilfælles omkring Fyn. Det betyder, at jeg i min dagligdag lever med Black Army lige i baghaven og jo tit og ofte bliver konfronteret med den kriminalitet, som er forbundet med Black Army, bl.a. i form af hashsalg og indtægter derfra.

Vi har lige vedtaget en bandepakke, som jo netop adresserer forslag til, hvordan vi kan få skovlen under banderne, hvordan vi kan komme bandekriminaliteten til livs. Og jeg vil egentlig bare spørge Enhedslistens ordfører: Hvad er det, der gør, at Enhedslisten ikke synes det er opportunt at være med i bandepakken?

Ordføreren.

Jeg er valgt på Fyn. Jeg har aldrig været opstillet andre steder end på Fyn. Jeg er valgt i Middelfartkredsen, og jeg er p.t. opstillet i Odensekredsen. Og jeg kender udmærket til de bandeproblemer, der også er på Fyn og i Odense, i særdeleshed med Black Army.

Der er kommet en bandepakke med 35 initiativer. Vi har også deltaget i forhandlingerne. Der er mange af de initiativer, der er gode – bedre kontrol med opbevaring af våben i private hjem, bedre kontrol med skydeklubber, og der skal gennemføres en frit lejde-aktion. Vi så jo, at der var en i 2009 og en i 2013, og hver gang blev der indleveret omkring 10.000 våben.

Der er mange gode forslag i den bandepakke, men der er også mange meget problematiske og deciderede dårlige forslag, bl.a. det, at man vil forringe mulighederne for prøveløsladelse, som vi jo ved er et meget vigtigt og centralt resocialiserende værktøj. Og når man går ind og på den måde ødelægger det resocialiserende arbejde, fordi man vil signalere, at man vil være rigtig hård over for rockere og bander, så gør man faktisk det stik modsatte af det, der burde være intentionen – man skaber faktisk mere og ikke mindre kriminalitet.

Så når bandepakken vil blive omformet til konkrete lovforslag, vil vi stemme for de dele, som vi er enige i – og der er en hel del – og så vil vi stemme imod dem, som vi er uenige i. Og vi vil sørge for, at der vil komme en opdeling, sådan at vi kan få lov til at stemme for de temmelig mange gode tiltag, som faktisk er i den bandepakke.

Tak for det. Der er ikke flere korte kommentarer, så vi siger tak til hr. Rune Lund. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til Radikale Venstre for beslutningsforslaget. Det er jo velkendt, at Liberal Alliance ønsker en legalisering af cannabis. Det er også velkendt, at vi er en del af regeringen; en regering, hvor flertallet ikke ønsker en legalisering. Og demokratiet gælder altså også internt i regeringen. Så lad mig allerede nu slå fast, at Liberal Alliance bakker op om regeringens samlede politik, når vi skal stemme.

Det betyder dog ikke, at Liberal Alliance har ændret holdning eller skiftet standpunkt. Vi ønsker og arbejder hårdt for en legalisering af cannabis – dog ikke som et statsmonopol, sådan som jeg læser at dette forslag lægger op til. Så vi støtter ikke dette forslag, selv om vi ønsker legalisering af cannabis.

For os er det helt grundlæggende, at vi ikke skal begrænse hinanden i vores valg, heller ikke i dem, der kan synes mindre fornuftige. Vi skal have lov til selv at bestemme over vores eget liv og vores egen krop, så længe det ikke skader andre – og det er vi ikke alene om at synes. Internationale konventioner siger, at man har ret til privatliv. Human Rights gør gældende, at det er en menneskeret at kunne bestemme over egen krop. Der er ingen tvivl om, at cannabis kan have skadelige virkninger ved misbrug lige så vel som alkohol og chokolade og for den sags skyld alt, som indtages i for store doser.

Tal fra de amerikanske stater, som har legaliseret cannabis, tyder ikke på, at flere ender i misbrug, selv om cannabis er legaliseret; ej heller kan den generelle stigning i forbruget påvises at have årsagssammenhæng med legalisering. Men misbrug vil der være, legalt eller ikke legalt. Men dem, som ulykkeligvis ender i misbrug, har brug for hjælp og ikke for straf, og selv om man også kan hjælpe i dag, vil det alt andet lige blive nemmere, hvis vi har et åbent og transparent marked. Misbrug er forfærdeligt; det ødelægger og tærer en op. Det kan ødelægge muligheder for uddannelse og job, og det betyder, at man kan miste kontakt til venner og familie.

Men med hensyn til psykoser er der mig bekendt ingen studier, der har kunnet påvise en årsagssammenhæng mellem psykosen og indtagelse af cannabis. Vores nuværende forbudspolitik gør det jo netop tydeligt, at strategien har slået fejl. Det har ikke gjort cannabis mindre tilgængeligt. Du kan købe cannabis på hvert et hjørne i hver en by fra Gedser til Skagen. Forbud er ikke forebyggende, men ved at legalisere cannabis vil det være nemmere at forebygge, f.eks. at unge starter med cannabis. Vi kan styre, hvor det sælges, og vi kan have åbningstider, aldersgrænser m.m. Et lovligt marked er sikkert at være i. Ingen skal omgås kriminelle eller gøres kriminelle for at få en lørdagsjoint i stedet for et glas rødvin.

Mindre kriminalitet betyder, at politiet kan bruge deres ressourcer på at beskytte os mod andre i stedet for mod os selv. Der er jo nok terror, indbrud og overfald at tage fat på. Måske kunne der blive lidt færre kriminelle, hvis vi i mindre grad finansierede dem via deres handel med ulovlig cannabis. I stedet kunne vi få indtægter fra et lovligt cannabissalg; penge, som f.eks. kunne bruges til at hjælpe dem, som i dag har et misbrug; og penge, som vi kunne bruge til information om, hvor skadeligt cannabis kan være, således at den enkelte kan tage sin selvstændige beslutning på et oplyst grundlag. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen, som jeg jo er fuldstændig enig i. Så det er lidt paradoksalt, at Liberal Alliance kommer til at sidde og stemme imod, når vi skal stemme om det her beslutningsforslag. Det får mig simpelt hen til at spørge, og det er helt reelt ment: Er det så, fordi hensynet til at sidde i regering vejer tungere end Liberal Alliances ønske om en legalisering af cannabis?

Ordføreren.

Det er i erkendelse af, at vi sidder i en regering, hvor demokratiet også fungerer, og vi er i mindretal i regeringen på det her spørgsmål. Sådan er det. Vores opgave er nu at arbejde på i regeringen at overbevise de andre om, at det her er en god idé. Men nu er vi i regering, og vi er i mindretal i regeringen, og vi stemmer sammen med regeringen.

Der er ikke flere spørgsmål. Der er også en kort bemærkning fra fru Lotte Rod. Værsgo.

Liberal Alliances ordfører siger, at der er et flertal i regeringen, som er imod et forsøg med legalisering af hash. Er det et flertal af partier, eller er det et flertal af ministre?

Ordføreren.

Jeg har ikke talt det op på ministre, men jeg vil tro, at det gælder begge dele. Det er i hvert fald et flertal af partier.

Spørgeren? Nej. Det var dejligt korte kommentarer. Vi siger tak til fru May-Britt Kattrup for indlægget og byder velkommen til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det historiske perspektiv er jo sådan, at cannabis blev forbudt i Danmark, i forbindelse med at FN anbefalede et generelt forbud i alle FN's medlemsstater. Det har vi ikke rigtig været inde på, men jeg synes faktisk, det er vigtigt i hvert fald lige at nævne, at da cannabis i sin tid blev forbudt i Danmark, havde det sådan set ikke nogen videnskabelig dokumentation bag sig. Det var ikke sådan, at man gik ud og sagde: Vi har en masse dokumentation for, at cannabis er skadeligt, så derfor forbyder vi det. Man fulgte en anbefaling fra FN. Så kan man være uenig eller enig i, hvorvidt man altid skal gøre det, men det er bare interessant, at der egentlig ikke var en kritisk masse, en kritisk, kan man sige, modstand dengang, som modsagde den her beslutning. Der var jo stor uenighed i Folketinget, dengang cannabis blev forbudt og også i årene efter, hvor man havde nogle efterfølgende diskussioner og nogle opfølgende evalueringer af forbuddet.

Vi har talt om erfaringer, og jeg skal være den første til også at pege på, at erfaringerne ikke er entydige. Jeg har nævnt erfaringerne fra Colorado, og jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at den undersøgelse, hvor de her 17.000 unge mennesker i Colorado er blevet spurgt, viser, at niveauet er det samme. Venstres ordfører argumenterer for, at der er en stigning, men den er så marginal, at den ikke kan påvises eller sættes i forbindelse med legaliseringen. Det er et udsving, der altid vil være hen over årene. Så evalueringerne fra Colorado på forskningsniveau viser, at der ikke er nogen stigning. Det bliver vi nødt til også at tage alvorligt.

Så kigger vi på Holland, og der er en stigning. Det må vi også tage alvorligt. Så selvfølgelig skal vi pege på både fordele og ulemper ved en eventuel legalisering af cannabis i Danmark. I Portugal har de så gode, entydige og solide erfaringer med en afkriminalisering. Jeg tror ikke, der er mange, der ville argumentere imod mig, når jeg siger, at Portugal har entydigt positive erfaringer med afkriminalisering. Bare snak med politiet i Portugal.

Så taler vi meget om sundhedsaspektet, og det er det, der er blevet bragt meget op som et modargument. Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at den her debat i dag ligger i regi af Sundhedsudvalget og ikke i regi af Retsudvalget. Og når jeg siger det, er det, fordi jeg tror, vi alle sammen er enige om, at cannabis er skadeligt. Altså, jeg har jo ikke hørt nogen stå heroppe og sige, at cannabis ikke er skadeligt. Det ved vi jo det er, for det er også blevet dokumenteret: Ja, potentielt set kan cannabis være skadeligt. Spørgsmålet er, hvordan vi bruger det, og hvordan vi omgås det, og hvordan vi som samfund arbejder med at informere vores borgere om, at det kan være skadeligt. Så havde vi taget den her diskussion i Retsudvalget, havde vi måske i højere grad også haft fokus på den effekt, som hashhandelen i Danmark har på kriminalitetsstatistikkerne, på det kriminelle miljø. Det ville jeg faktisk have foretrukket, for så tror jeg, vi måske havde kunnet få en lidt mere nuanceret debat ud af det.

For der er det med det sundhedsskadelige. Nu siger ministeren, at hun ikke tror, at en legalisering vil nedbringe forbruget. Nej, måske ikke, alt andet lige, men i Colorado har de altså fået 113 mio. dollar ind i indtægter i 2015, efter de legaliserede i 2014 – 113 mio. dollar. Mange af dem, ikke dem alle, er blevet brugt til forebyggelse. Vi kunne forestille os, at man målrettet brugte de afgifter, man fik ind igennem et salg i Danmark, ikke bare på at lave kampagnemateriale, men også ved at man simpelt hen tog ud på skolerne og snakkede med de unge mennesker og fortalte dem, hvad det kan gøre ved dem og deres krop, hvis de misbruger cannabis. Det tror jeg kunne have en gevaldig effekt i forhold til den risiko, der er, for et misbrug og for vores angst for, at de unge mennesker ryger for meget cannabis.

Kriminalitetsbilledet kender vi jo alle sammen. Nu har vi vedtaget en rocker-bande-pakke, fordi vi har et kæmpe problem, men en legalisering af cannabis kunne imødegå det problem på tre punkter: Vi kunne for det første ramme rocker-bande-miljøet på deres indtægtsgrundlag, fordi det er det, de lever af. Så hvis vi virkelig gerne vil dem til livs, så lad os tage dem, så lad os kvæle dem, fjerne ilten – det, de lever af, deres egen finansiering. Vi bruger for det andet sindssygt mange penge hos politiet på at arrestere og på at gå efter besiddelse og på retssager i forhold til besiddelse og brug af cannabis. Det er en umulig opgave for politiet at bekæmpe det. Så har vi for det tredje et stort antal misbrugere, som kriminaliserer sig selv, og som ville have gavn af et massivt tilbud om afvænning, uden at de skulle være bange for, at de skulle kriminaliseres, fordi de har begået noget ulovligt. Så det, vi har nu, er ikke en kontrolpolitik, det er en kontroltabspolitik. Det kan vi prøve på at gøre anderledes gennem en legalisering, og så må vi leve med, at der er nogle, der ryger en joint fredag aften hjemme i sofaen. Fred være med det – i hvert fald hvis det ikke er unge mennesker.

Hvad er det, vi er så bange for? Jeg vil gerne opfordre til, at vi prøver det af – og derfor støtter Alternativet selvfølgelig også forslaget. Det kan godt være, at vi om 3 år finder ud af, at det ikke var den rigtige vej at gå, men så er vi da i hvert fald blevet klogere.

Helt afslutningsvis vil jeg lige sige, at Alternativet sådan set også støtter ideen om en dansk økologisk produktion og i sidste ende også en hjemmedyrkningsmodel, hvis vi engang kunne komme så langt. Men min tid er gået. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Nu ved jeg jo, at ordføreren sådan generelt – vi har kendt hinanden i flere år, ordføreren er tidligere sundhedsordfører – er meget optaget af dokumentation og af, hvad der kan dokumenteres. Jeg kan også forstå, at Alternativet er optaget af, at vi skal have nedbragt kriminalitetsraten, at vi skal bandekriminaliteten til livs. Man støtter jo ikke bandepakken, så man kan jo sige meget uden at lægge handling bag ordene, men vil ordføreren ikke fortælle, hvad det er for en dokumentation, som ordføreren er i besiddelse af, som rent faktisk viser, at når man legaliserer cannabis, så ryger kriminalitetsraten ned? Vi har diskuteret Holland, og der taler tallene deres tydelige sprog, men hvad er det for en dokumentation, som ordføreren er i besiddelse af? Og så lige til sidst: Nu har ordføreren nævnt Colorado gentagne gange. Hvad er det for en dokumentation, som ordføreren har, siden ordføreren igen og igen peger på, at brugen af hash faktisk er faldet, efter at det er blevet legaliseret?

Ordføreren.

Nej, jeg har ikke sagt, at brugen af cannabis er faldet, jeg har sagt, at det har ligget på det samme niveau hos de unge mennesker. Det er dokumentation, som jeg skal få min politiske assistent til at oversende til Venstres ordfører, for vi har nemlig researchet rigtig grundigt på det her. Det er primært dokumentation fra Colorado, som vi har hentet ind, og som er forskningsbaseret.

I forhold til kriminalitet er det jo også Coloradobaseret dokumentation, som viser os – og jeg har nævnt det før – at der i 2010 var 300.000 beboere i Colorado, som blev tiltalt for kriminalitet, som havde en eller anden form for relation til cannabis eller hashhandel, og det var faldet til 2.500. Nej, undskyld, jeg sagde 300.000, det var 30.000 i 2010. Det er faldet til 2.500 i 2014. Så det er det, jeg læner mine argumenter op ad.

Spørgeren.

Nu er der jo i sig selv ikke noget mærkeligt i, at der er færre, der lige pludselig bliver kriminelle, når det den ene dag har været ulovligt at have noget i lommen, som den næste dag er lovligt. Det, som jeg er optaget af, er jo bandekriminaliteten, det er den organiserede kriminalitet, som jo i Holland er en enorm udfordring. I hele det dyrkningsmiljø, der er i Holland hvert eneste år, bliver der jo lukket tusindvis af væksthuse. Jeg vil bare gerne vide: Tror ordføreren virkelig på, at man kan komme de kriminelle bander til livs ved at legalisere hash? Og hvis svaret er ja, det er helt okay, men vil ordføreren så ikke lige fortælle os, hvad det er for en dokumentation, man støtter sig på? Jeg ved, at ordføreren er optaget af at kunne dokumentere og arbejde evident og med den viden, man har.

Ordføreren.

Jo. Der – og det var også det, jeg prøvede at sige til sidst – er rigtig mange nuancer i den her debat. Der er forskning og undersøgelser, der viser det ene, og der er noget, der viser det andet. Det, vi i hvert fald ved, er, at bandekriminaliteten i Danmark er et stigende problem. Nu har man vedtaget en bandepakke, som vi er lodret uenige i redskaberne i. Vi tror såmænd ikke på, at højere straffe og mere kontrol virker, slet ikke over for bander, så vi har brug for at prøve noget nyt.

Vi tror på, at det ville kunne betyde noget med en legalisering af cannabis, fordi vi tager indtægtsgrundlaget fra banderne. Vi ved ikke, om det virker i Danmark, for vi har jo ikke prøvet det før, og det er derfor, jeg siger: Lad os prøve det. En 3-årig forsøgsperiode er en fantastisk tidshorisont til at prøve det af i. Jeg skal være den første til at stille mig herop og erkende, at jeg tog fejl, hvis det viser sig, at det ikke virker til sin tid, men jeg vil bare så gerne, at vi tør prøve det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Der er noget, der forvirrer mig en lille smule, som jeg vil spørge ind til, og det er i forhold til den del af ordførertalen, der handler om bandekriminalitet. Et af de lande, der måske har haft det frieste syn på det her område i mange år, Holland, har jo oplevet en situation, hvor der har været så meget bandekriminalitet, at man er begyndt at eksportere af den til andre lande, heriblandt Danmark, hvor jo altså bander, der i første omgang havde rod i Holland, lige pludselig opererer i andre lande. Det synes jeg historisk set ikke er særlig befordrende for det, Alternativet vil.

Så mit spørgsmål er egentlig ganske klart: Hvad får Alternativet til at tro, at en vedtagelse af det her forslag vil være et skridt i den rigtige retning for at bekæmpe bandekriminalitet i Danmark? Hvad er det konkret, der gør, at banderne lige pludselig bliver lovlydige samfundsborgere af, at man vedtager et forslag som det her?

Ordføreren.

Det, vi gør, er, at vi tager noget af deres indtægtsgrundlag væk fra dem. Så vil man argumentere, at så finder de andre måder at finansiere deres ulovlige handlinger på. Det kan være, men det kan også være, at de ikke gør det. Holland har en anden model i forhold til cannabis. De har jo ikke på samme måde en statskontrolleret model, som er det, der bliver foreslået her. Måske har det en effekt.

Jeg kan ikke stå og dokumentere, at om 3 år vil det se sådan ud, hvis vi gør det, men jeg er den første, der skal være klar til at forsøge det, for ordføreren må da også give mig ret i, at vi da slet ikke er kommet noget skridt på vejen i forhold til at bekæmpe bandekriminaliteten i Danmark. Nu har man vedtaget bandepakke III, som er en eller anden form for overbygning på bandepakke I og II. Hvad får ordføreren til at tro, at bandepakke III kommer til at virke bedre end II og I, som havde de fuldstændig samme redskaber, vi skruer bare lidt på knapperne. Vi bliver nødt til at prøve noget nyt. Det her er noget, som forskere også peger på kunne være et skridt i den retning. Så lad os dog prøve det, og så må vi evaluere bagefter, om det har virket.

Spørgeren.

Jeg mener i al beskedenhed, at det er en supergod bandepakke, som vi har medvirket til at lave, men det er jo en anden snak. Jeg synes ikke, at jeg rigtig fik svar på spørgsmålet, men jeg vil da gerne stille et opfølgende spørgsmål. Det går på, at hvis man nu fulgte det, der lå i forslaget her, altså hvis man havde vedtaget det og gjort det, der stod, så havde vi jo på et eller andet tidspunkt skulle have haft en diskussion af, om man så også skulle legalisere kokain eller andre former for narkotika, for det marked vil banderne stadig væk have. Så skulle man vælge den vej? Man kunne jo stille sig selv andre spørgsmål. Vi kan jo afskaffe alle love og regler i det her land, for så er der ikke nogen, der bryder dem. Jeg må sige, at jeg synes, at det, Alternativet foreslår her, ikke giver meget mening. Men hvor stopper det her? Er det her ikke bare en glidebane?

Ordføreren.

Men det handler jo helt grundlæggende om, hvordan vi ser på staten som statsmagt og på borgerne som individuelle rettighedsindehavere af deres eget liv. Den diskussion vil jeg meget gerne tage på et principielt niveau. En afkriminalisering, som man har i Portugal, giver den enkelte borger mulighed for, at man, hvis man f.eks. er i et kokain- eller heroinmisbrug, sådan set kan få lov til at komme på afvænning, uden at man skal risikere, at man bliver straffet for det. Så man behøver ikke nogen kriminel løbebane for at holde sin afhængighed ved lige, og hvis man gerne vil ud af den, kan man sådan set rette henvendelse til myndighederne og sige, at jeg vil gerne have hjælp til det her. Det er klart, at hvis man ikke risikerer at blive fængslet for det, vil der være et større incitament til også at komme ud af det misbrug. Så vi tror sådan set på, at borgerne gerne vil det her, og at man tager det personlige ansvar, som ligger i vores individuelle frihedsrettigheder. Men det er klart, at det er et spørgsmål om stat og borger over for hinanden.

Hr. Preben Bang Henriksen, værsgo.

Tak for en som sædvanlig saglig ordførertale. Jeg forstod ordføreren sådan, at man sagde, at der ingen tvivl er om, at cannabis er skadeligt og vanedannende, og det er sådan set på den baggrund, jeg stiller spørgsmålet. For ordføreren sagde også, at så kan vi jo mødes igen om 3 år, og så må vi eventuelt konstatere, at det ikke var sagen. Hvad har ordføreren tænkt sig at gøre ved de unge mennesker, som prøver det i den her 3-årige periode, og så finder vi ud af, at vi ikke skal bibeholde lovgivningen? Jeg tænker på, at det for mig at se er lidt underligt, at vi har en afgrænset periode for det her, altså for noget, der er vanedannende. For folk kommer jo ind i det, og så kan de ikke komme ud af det. Har ordføreren nogen kommentarer til det?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg sagde, at der ikke er nogen tvivl om, at cannabis ikke er skadeligt. Jeg sagde faktisk ikke vanedannende, for jeg er ikke ekspert i det. Jeg tror, vi skal tale med nogle eksperter om, hvorvidt det er vanedannende. Der ligger i det forslag, vi har stillet tidligere, at man, hvis vi får indført sådan en model her, simpelt hen skal have et tilbud om afvænning, hver gang man går hen til de her udleveringssteder og køber cannabis. Der skal være et gratis tilbud om afvænning, hvis det er det, man vil. Så jeg synes egentlig, at vi tager fint hånd om det. Og som jeg sagde før: Hele forebyggelseselementet, i forhold til hvordan vi bruger midlerne til at forebygge over for de unge mennesker, er jo selvfølgelig også en stor del af det.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Undskyld, at jeg nævnte ordet vanedannende, hvis det ikke blev sagt. Men altså, her tror jeg da nok, at alle, der beskæftiger sig med den her debat, trods alt er enige om, at brugen af hash er vanedannende. Jeg vil godt lige bede ordføreren om at uddybe det, hvis man ikke mener det. Og igen, hvad skal vi gøre ved de unge mennesker, som i tillid til en 3-årsbeslutning fra Folketinget gik i gang med at ryge hash, og så finder vi ud af, at det ikke var en god idé, for det var skadeligt? I det omfang, det så er vanedannende, sidder de jo i suppedasen, for at sige det rent ud.

Værsgo.

Jeg tror, at vi skal have forskerne til at hjælpe os med at definere, hvor vanedannende hash er. Jeg vil simpelt hen ikke stå heroppe og sige det. Jeg tror, det kommer helt an på, hvor meget man ryger og hvor ofte. Venstre er Danmarks liberale parti, og Venstre står for liberale frihedsrettigheder, der, som jeg forstår dem, handler om, at staten giver individet ret til at leve sit eget liv og bestemme over sit eget liv. Det her handler om mennesker over 18 år. Det handler ikke om mennesker på 14 år eller små børn. Det handler om mennesker over 18 år, som får lov til af egen vilje og på eget ansvar at købe cannabis. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem, hvis de gerne vil ud af et eventuelt misbrug, men det handler jo om at give mennesket den frihed. Der tror jeg egentlig at vi er meget på linje med Venstres klassiske liberale ideer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der må aldrig herske tvivl om, at vi i SF er svært optaget af, hvordan vi kan forebygge hashmisbrug og skadevirkninger. Spørgsmålet om legalisering af hash er ikke sort-hvidt set med vores øjne. Men vi ved, hvad vi har, nemlig borgere og måske i særdeleshed unge, som fortsat forbruger cannabis. Vi kender ikke præcis omfanget, men vi ved, at problemet er stigende. Vi ved, at forbuddet nærer et stærkt kriminelt miljø. Vi har ingen muligheder for at påvirke produkterne, og vi har svært brug for flere ressourcer til behandlingen af misbrugsproblemer, herunder ikke mindst konsekvenserne af de alvorlige psykiske skadevirkninger af eksempelvis blandingsmisbrug. Af de årsager bakker vi i SF også op om beslutningsforslaget fra Radikale Venstre.

Jeg vil dog under udvalgsbehandlingen foreslå, at forslaget sendes i høring i Retsudvalget med henblik på en konkret vurdering af, hvilken betydning forslaget vil få for det kriminelle bandemiljø, herunder forbruget af ressourcer i forhold til kriminalisering af brugere, hvis man altså kan det. Jeg vil under udvalgsbehandlingen også foreslå en behandlingsplan for psykiatrisk behandling og forskning af følgevirkningerne af misbrugsproblemer. Et kontrolleret salg kan både betyde kontrol med produkter og indtægter til staten, som kan bruges til forebyggelse, og vi kan få afmonteret det store ulovlige marked, som bander ernærer sig ved. Vil en legalisering af hash sende et signal om, at det er okay? Tja, men hvis argumentet skal holde, skal vi også forbyde alle mulige andre rusmidler som f.eks. tobak og spiritus.

SF støtter forslaget. Det er en god idé med en forsøgsperiode, og hvis det kan give større opbakning, hvis man afgrænser forsøget til f.eks. København, ser jeg også det som en mulighed. Jeg håber i det mindste, at udvalget kan få mulighed for en grundigere drøftelse, eventuelt med nogle fagpersoners bidrag under den videre behandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare spørge om, om SF bakker op om FN's narkotikakonvention.

Værsgo.

Ja, det gør SF.

Fru Jane Heitmann.

Hvordan stiller SF sig så, når det nu er en realitet, at hvis det her beslutningsforslag blev ført ud i livet, ville det være i strid med FN's narkotikakonvention? Er SF sindet at tale for, at vi skal træde ud af konventionssamarbejdet, eller hvordan stiller SF sig til det paradoks, at man tilsyneladende støtter FN's narkotikakonvention, men man støtter også et beslutningsforslag, som er i direkte modstrid med konventionen?

Værsgo.

Det er simpelt hen for teknisk til, at jeg vil være i stand til at svare på det, vil jeg sige til fru Jane Heitmann.

Jeg tænker, at der allerede er rigtig mange gode eksempler i Europa, hvor man foretager nogle forsøg. Vi har konstateret, at der er et voksende kriminelt miljø. Jeg tænker, at der er behov for at afkriminalisere unge med henblik på at få unge til netop at søge den nødvendige hjælp. Jeg tror, det er lettere for unge at søge hjælp i tide, hvis det er sådan, at de ikke har en oplevelse af, at de foretager sig noget, der er forbudt. Det har man gode erfaringer med eksempelvis i Portugal. Det tænker jeg godt kan overføres til en forsøgsperiode i Danmark.

Tak for det. Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Jeg er bare nødt til at bede om en uddybende bemærkning om det her med FN-konventionen. Det er jo åbenlyst. Det er ikke særlig teknisk, at en vedtagelse af det her forslag vil være direkte i strid med den konvention. Det tror jeg alle er klar over. Så er jeg bare nødt til at spørge, om det er SF's opfattelse, at vi kan være ligeglade med konventionerne og bare vedtage de forslag, vi har lyst til. Eller skal vi ud og opsige den pågældende konvention?

Værsgo.

Jeg beklager, men jeg giver det samme svar, som jeg gav til fru Jane Heitmann. Jeg tror, det er muligt at finde løsninger, så man kan lave en forsøgsordning, hvor man dels sikrer afkriminalisering af området, dels får noget mere oplysning og måske også styr på, hvad det faktisk er for nogle produkter, der bliver solgt i det kriminelle miljø. Jeg er bekymret over, at der findes produkter i det kriminelle miljø, som skader mere, end de havde gjort, hvis man havde haft styr på produktionen.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg frafalder. Det bliver bare en gentagelse at de sidste tre spørgsmål.

Tak. Der er ikke flere kommentarer til ordføreren. Den næste ordfører er fru Birgitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige tak til Radikale Venstre for at sætte dette alvorlige emne på dagsordenen, så vi har mulighed for endnu en gang at debattere det. Jeg vil sige, at jeg dog ikke havde regnet med et forslag fra Radikale Venstre om at legalisere cannabis, slet ikke når jeg tænker på, at I tilbage i 2007 ikke mente, at rygeloven var restriktiv nok. Men sådan kan man jo blive overrasket en gang imellem.

I Det Konservative Folkeparti er vi imod fri hash. Vi kan ikke se nogen grund til at gøre et rusmiddel, der passiviserer unge, frit tilgængeligt. Vi mener ganske enkelt ikke, at flere hashtåger er en fordel for Danmark. Brugen af cannabis som rusmiddel er forbundet med stor risiko for alvorlige skadevirkninger. Der er risiko for at udvikle hashpsykoser, angst, panikreaktioner, og det medfører også nedsat indlæringsevne. Ved længerevarende brug er der risiko for psykisk sygdom. I 2014 blev 1.061 personer indlagt på psykiatrisk skadestue med cannabis som stofrelateret hoveddiagnose. Det er næsten en tredobling siden 2005-tallet, hvor antallet af indlæggelser var 429. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Særlig de psykisk sårbare unge med personlige og sociale problemer er i en særlig udsat gruppe på det her område.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at forbud mod cannabis også bidrager til, at muligheden for at få fat på cannabis nedsættes. Samtidig sender vi et signal om, at cannabis er farligt og kan medføre alvorlige skadevirkninger.

I beslutningsforslaget nævnes de organiserede kriminelle miljøer, og at hashhandel understøtter et hårdt og kriminelt miljø, som skaber utryghed for almindelige mennesker og trækker store veksler på politiet. Det er jeg enig i at det gør. Men det er ikke en gangbar begrundelse for, at vi så bare skal legalisere det, heller ikke når det vurderes, at en legalisering vil have en tvivlsom effekt på de organiserede kriminelle miljøer.

Jeg har stor sympati for at arbejde for at ødelægge bandernes økonomi. Men der er andre måder at gå til kriminelle på end at legalisere deres produkter og give dem en kæmpe lovlig indtægt. Man kan frygte, at bandernes økonomi kun vil blive bedre, og i øvrigt sidder banderne også på andre indtægter, og der er vel en grænse for, hvad man vil legalisere af narkotika? Derudover kan man nævne afpresning, og spørgsmålet er, om man ikke bare gør det kriminelle miljø en tjeneste ved at gøre deres forretningsmodel risikofri.

Det Konservative Folkeparti er imod legalisering af cannabis, og vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod.

Tak for det. Da christianitterne smed pusherne ud, var det mit indtryk, at stort set alle politikere herinde havde meget travlt med at fejre det, men der var ret få politikere, som ville svare på, hvor hashhandelen så skulle foregå. Jeg tror, de fleste havde det som mig og tænkte: Det skal ikke være hjemme på min legeplads eller på mit fortov. Og så skylder man jo et svar på, hvor det så skal ske henne. I Radikale Venstre synes vi, at det bedste svar er at give staten muligheden.

På den ene side kan man jo synes, at det er dejligt at høre i dag, at alle partier går så meget op i at bekæmpe unges misbrug. Men hvor er svarene? For vi gør det jo ikke godt nok i dag. For nylig hørte jeg på en konference fra Trine Ry fra Københavns Kommune, at mellem 16.000 og 17.000 unge mellem 15 og 25 år dagligt eller næsten dagligt ryger hash. Men der er kun 5.264 i misbrugsbehandling. Hvad med de sidste 10.000? Skylder vi ikke dem et bedre svar end i dag, eller skal vi bare blive ved med at lukke øjnene for dem? Misbrugerne kommer ikke til at misbruge mindre på grund af et forbud.

På den anden side er det i dag banderne, de kriminelle, der sidder på markedet. En ting i det er jo pengene, som vi også har diskuteret i dag. Det var da bedre, at de blev lagt hos staten end hos de kriminelle. Det har også andre konsekvenser. Det, at det er kriminelt, gør, at hashsalget er skubbet under jorden, og kan føre til, at unge skjuler deres misbrug og dermed ikke bliver hjulpet. Det, at det er kriminelt, betyder også for nogle unge, at de ender med at få pletter på deres straffeattest. Det kan være det, der er med til at gøre, at de bliver holdt uden for arbejdsmarkedet.

Hvis man omvendt gik ind og lod staten overtage salget, havde vi jo mulighed for at gøre noget mere, ved at vi så kunne være med til at regulere, hvad det skal koste, hvor det skal sælges, hvad koncentrationen af de aktive stoffer skal være, og hvad aldersgrænsen skal være, for at man må købe det, så det ikke som i dag er alle, der kan få fat i det. Man vil også kunne gøre det, at man i stedet for bare at straffe misbrugerne rent faktisk ville kunne hjælpe dem. Vi ville jo kunne stille krav til, hvem der står i butikkerne, hvilken uddannelse har de, hvad for en værktøjskasse kan de hjælpe de unge med. Eller lad os inspirere af Portugal, hvor man i stedet for at give folk bøder giver dem rådgivning og dermed hjælp ud af misbruget.

For nylig havde vi en konference herinde på Christiansborg om det her emne, hvor misbrugsekspert Henrik Rindom fortalte, at de unge med psykosociale problemer, som han møder, som ryger cannabis, har et misbrug, gør det: fordi cannabis gør dem ligeglade med dagligdags problemer, får dem til at falde til ro, får tankemylderet til at forsvinde, så de kan sove. Allerværst fortæller de unge: Når rusen gør os rolige, kan de voksne bedre lide os. Det er altså lige til at få ondt i maven af.

Derfor vil jeg sige til hr. Flemming Møller Mortensen, at når vi før har diskuteret det her med, om forbuddet virker som et argument, vil jeg sige, at det gør det åbenlyst ikke for de her unge. De har brug for egentlig hjælp.

Når jeg har fremsat det her forslag sammen med hr. Morten Østergaard, var det i håb om ikke kun at gentage den debat, vi haft hundrede gange, skulle jeg til at sige, men med et ønske om, at vi sammen kan blive klogere. Derfor har vi med vilje ikke bare skrevet, at nu skal vi føre en eller anden bestemt model ud i livet, men lægger i stedet for op til med det her beslutningsforslag at sætte et lovforberedende arbejde i gang, som jo betyder, at ministeren skal samle de fremmeste eksperter, indhente viden og kvalificere, hvordan man kan gøre det på den bedste måde, fordi vi ikke bare skal tage en model fra et andet land, men skal lave den bedste model i Danmark.

Nogle i mit parti går ind for det her, fordi de er drevet af en liberal tankegang. Jeg er som sundhedsordfører og undervisningsordfører først og fremmest drevet af det, der virker. Jeg synes, det er meget tydeligt, at det ikke er lykkedes for os, sådan som vi gør det i dag, og at vi kan gøre det bedre. Og det håbede jeg sådan set på at alle partier i Folketinget ville være med til at blive klogere på. Jeg medtager i hvert fald meget gerne de forslag, der er kommet i dag fra Enhedslisten om at kigge på produktionen og fra SF om at få beregnet, hvad man faktisk ville kunne spare af politiets ressourcer, hvis vi gjorde her på en anden måde. Jeg synes, det er oplagt, at vi tager det med under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at holde fast i, at De Radikales udgangspunkt, hvis man følger beslutningsforslaget her, jo er, at vi skal legalisere cannabis. Jeg gjorde også i min ordførertale rede for, at det undrer mig meget, især fordi jeg ved, at ordførerens hjerte banker for børn og unge. Jeg ved, at De Radikale tidligere ikke har stemt for VK-regeringens rygelov, fordi man simpelt hen ikke syntes, at den byggede på et evident grundlag. Jeg ved, at De Radikale vil stramme rygeloven, indføre neutrale cigaretpakninger. Og alligevel vil man bløde op på lige præcis cannabis, selv om man ved, at de steder, hvor de har legaliseret det, i f.eks. USA og Holland, er antallet af unge, der ryger, ikke faldet.

Jeg deler ordførerens udgangspunkt om, at det kunne være rart at få en anden debat. Derfor vil jeg bare gerne spørge ordføreren, ligesom jeg spurgte SF's ordfører: Bakker man i De Radikale op om FN's narkotikakonvention?

Ordføreren.

Det gør vi, selv om vi også gerne arbejder for at ændre den. Derfor skal det selvfølgelig være en del af det lovforberedende arbejde, som vi gerne vil have sat ministeriet i gang med.

Fru Jane Heitmann.

Jeg må bare sige, at det undrer mig. For vi ved jo alle sammen her – jeg har ikke hørt nogen tale imod det – at det er konventionsstridigt, hvis vi legaliserer cannabis som rusmiddel. Jeg vil godt lige komme med to korte citater. Nu er hr. Morten Østergaard jo medforslagsstiller på det, og det her er et citat fra Berlingske den 31. januar 2016, hvor han siger om konventioner:

»Vi behøver ikke at efterlade Danmark i en position, hvor det ser ud, som om vi prøver at melde os ud af verdenssamfundet, og hvor partierne står på nakken af hinanden for at melde os ud af de internationale konventioner.«

Et andet citat er af fru Sofie Carsten Nielsen fra Jyllands-Posten den 29. april 2016, hvor hun siger:

»Man har brug for at slå sig på brystet og vise, at man symbolpolitisk er klar til alt muligt for slå hårdt ned på kriminelle, men vi ønsker at overholde vores grundlæggende konventioner. Når man først begynder at skride den vej, så gør alle idioterne det også, og så har vi ingen retssikkerhed for os selv.«

Her er De Radikale altså meget klart ude og tale for konventionerne. Hvorfor gælder det ikke i forhold til cannabis?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt enig i vigtigheden af de internationale konventioner. Derfor gør det faktisk også mit radikale hjerte en lille smule glad, at det åbenbart er den store diskussion i dag, altså at alle partier i Folketinget går vældig meget op i, at vi skal overholde konventionerne. Det synes jeg bestemt vi skal arbejde videre med.

Konkret i forhold til cannabis kan vi jo lade os inspirere af den måde, man har gjort det på i Portugal. Derfor ville det være helt oplagt, at det blev en af de måder, man kiggede på, i det lovforberedende arbejde.

Tak. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. I Colorado tilkendegav unge i aldersgruppen 18-25-årige 2 år efter legalisering af cannabis dér, at de havde røget hash inden for den sidste måned. Det var 17 pct. flere, der havde tilkendegivet, at de havde gjort det, hvis man sammenligner med tallene, fra 2 år før man legaliserede det. Det vil faktisk sige, at der var 17 pct. flere, der nu havde røget siden den her legalisering. Hvordan forholder Det Radikale Venstre sig til, at der ved en legalisering i Danmark rent faktisk vil være en risiko for, at der vil være endnu flere, der begynder at benytte sig af cannabis?

Værsgo til ordføreren.

Det skal være hele præmissen for det lovforberedende arbejde, at vi ønsker at udvikle en forsøgsmodel i Danmark, som skal få flere ud af misbrug og få færre unge til at starte et misbrug, og derfor skal vi jo skrue det sammen på en klog måde. Og jeg er ikke bekymret for det, som den konservative ordfører siger, for jeg mener, at det, der skal være hele styrken i at få et statskontrolleret salg, er, at vi jo bl.a. kan kontrollere, hvem der kan få lov til at købe det. Ved at overtage salget kan vi jo godt sætte en aldersgrænse ved, hvor gammel man skal være for overhovedet at få lov til at købe det, og dermed være med til at undgå, at nogle af de meget unge, som i dag har fuldstændig fri adgang til at købe hash, ikke længere vil have det.

Værsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Når vi nu ved, at der er de her følgevirkninger ved forbrug af cannabis, altså hashpsykoser, angst, panik – jeg har en stor bekymring over det her og netop de her følgevirkninger – så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad De Radikale så vil gøre af indsatser i forhold til de her følgevirkninger, som følger med et forbrug af cannabis.

Værsgo.

Bare lige for at starte: Altså, det skylder De Konservative et svar på, hvis man bare vil holde fast i, som det er i dag. Som jeg nævnte før med eksemplet fra Københavns Kommune, ved man, at der er 16.000-17.000 unge, som har et hashmisbrug, og der er kun 5.000 af dem, som er i behandling. Det er da ikke godt nok. Derfor er en af fordelene ved at lave statskontrolleret salg, at vi kan sætte ind med personer på salgsstederne, som ved noget om, hvordan man kan hjælpe unge ud af misbrug, ligesom vi kunne lave modellen om, så du i stedet for, at du som i dag, hvis du bliver taget med hash, får en bøde, fik rådgivning og hjælp til at komme ud af dit misbrug. For problemet i dag er jo, at der er alt for mange unge, som går rundt og skjuler det, og som derfor ikke kommer i behandling. Dem kan vi meget nemmere komme i kontakt med, hvis vi indfører statskontrolleret salg.

Tak. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Jeg håber, at ordføreren for Det Radikale Venstre har lyttet til og forstået den socialdemokratiske ordførers tale i dag. Vores bekymring går på skadevirkningerne af hash.

Jeg stillede i efteråret, og det var i september/oktober måned, en lang række spørgsmål til sundhedsministeren for at få tydeliggjort og få forklaret, hvilke skadevirkninger, hvilke kombinationer af konsekvenser der er ved hash. Jeg vil bare henlede opmærksomheden på det til alle ordførerne her i dag – det er spørgsmål 1021 fra september/oktober måned sidste år.

Lad mig blot lige citere, hvad Sundhedsstyrelsen siger. De siger: En samlet konklusion på tværs af en række undersøgelser er, at cannabismisbrug i ungdomsårene er forbundet med en fordoblet risiko for senere psykose. Et andet sted står der: Den stigende mængde af forskning tyder på, at cannabisforbrug og de psykosociale konsekvenser af brugen i sig selv øger risikoen for psykisk sygdom.

Når ordføreren siger, at der er brug for egentlig hjælp til mange flere unge misbrugere, er ordføreren og Det Radikale Venstre så i tvivl om, hvad den socialdemokratiske holdning er hertil?

Værsgo.

Nej, det oplever jeg faktisk at vi ret enige om, og derfor havde jeg også håbet, at Socialdemokraterne ville bakke op om et forslag, der handler om at lave det lovforberedende arbejde, altså indkalde de fremmeste eksperter for at samle viden om, hvad det faktisk er for en model, som vil kunne hjælpe de unge allerbedst ud i misbrug.

Vi har jo f.eks. brug for at få belyst, hvordan de der salgssteder skal fungere, for det kan jo ikke nytte noget, at vi går med en tanke om, at det skal være nogle, der kan hjælpe, men at det, hvis det bliver lidt for meget med løftet pegefinger, så kan være, at man synes, at man alligevel ikke har lyst til at gå derhen. Derfor kræver det jo, at vi trækker på den fremmeste viden om, hvad det er for nogle socialrådgivere, misbrugsrådgivere og andre eksperter, vi har i dag, som har erfaringer med at motivere unge til og hjælpe unge med at komme ud af et misbrug. De erfaringer skal der jo trækkes på, og det er hele ideen med, at vi gerne vil have ministeriet til at sætte sig for bordenden.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg synes jo lige nøjagtig, at Sundhedsstyrelsens svar til mig for få måneder siden viser, at vi har rigtig meget viden på det her område. Jeg vil bare rigtig gerne have, at Det Radikale Venstres ordfører forstår, at vi jo ikke synes, at det er et enten-eller – jeg sagde det i min ordførertale – men vores helt store bekymring går på, at vi tror, at en legalisering i et 3-årigt forsøg vil have en risiko for, at flere kommer til at misbruge hash, med de konsekvenser, det vil få for de unge og særlig de sårbare unge, som Sundhedsstyrelsen svar også tydeligt beskriver, og det var det, jeg lagde vægt på i min ordførertale, også indledningsvis.

Værsgo til ordføreren.

Men mange af de sårbare unge, som hr. Flemming Møller Mortensen taler om, har et hashmisbrug i dag, og det, vi møder dem med, er bøder, hvis vi tager dem med hash. Så er det da meget bedre, at vi sørger for at lave et system, hvor man får hjælp, og at det ikke er som i dag, at det foregår skjult, og at der dermed er unge, som skjuler deres misbrug, eller at de risikerer, at de får en plettet straffeattest og dermed bare bliver skubbet endnu længere væk fra det liv, som de ellers drømte om. Det er jo derfor, at hele formålet med det her skal være at gøre det klogere, end vi gør i dag.

Tak for det. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Når man læser beslutningsforslaget og bemærkningerne på side 2 igennem, handler næsten halvdelen af forslaget om at bekæmpe bandekriminalitet, må man forstå. Jeg har simpelt hen ikke forstået, hvordan man med et sådant forslag vil bekæmpe bandekriminalitet. Altså, regner den radikale ordfører med, at man fra den ene dag til den anden vil se, hvis man gennemførte det her, at fuldstændige hårdkogte kriminelle rocker-bande-medlemmer lige pludselig ville blive lovlydige borgere, fordi nu var der ikke længere noget hash? Tror ordføreren virkelig på det?

Værsgo til ordføreren.

Det, vi gør med forslaget her, er jo at tage en milliardforretning væk fra banderne og i stedet for lægge den over i staten. Det tror vi på godt kan lade sig gøre, fordi man jo ved at lave nogle statslige udbudssteder dels kan skabe et bedre og rarere sted at gå hen og købe det end de mere eller mindre lyssky steder, det foregår i dag, og dels f.eks. vil kunne stille krav til de aktive stoffer, koncentrationen af stofferne, og at det dermed er mere sikkert for den enkelte at købe det der, end det er i dag.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Det var en kreativ forklaring, men lad mig prøve et andet spørgsmål. Hvis man nu forestillede sig, at man fulgte forslaget her – hvad vi ikke kommer til at gøre, vil jeg gerne understrege; det kommer ikke til at ske – og at man lavede de her statsforretninger, ville man jo være stillet over for to forskellige valgmuligheder. For det første, skulle produktet være så dyrt, fordi man gerne vil understrege, hvor skadeligt det her er, vel vidende at de her bander, som fru Lotte Rod mener man vil bekæmpe, vil gå i konkurrence med staten? Det ville være den ene mulighed.

Den anden mulighed ville være, at det ville være så billigt, fordi man skulle kunne vinde en eventuel konkurrence, at man åbnede et kæmpestort marked op og man tilmed legitimerede det her kæmpestore marked. Hvad er det for nogle scenarier, hvis man skulle følge det her forslag, som den radikale ordfører synes ville være gode scenarier? For jeg kan ikke se nogle gode scenarier, og jeg kan kun se nogle meget ...

Ja tak. Værsgo til ordføreren.

Der er et kæmpestort hashmarked i dag. Uanset hvad Dansk Folkeparti så mener om det, foregår det jo derude, og derfor er det, vi diskuterer her jo: Hvem er det, der skal sidde på det marked? Synes vi, at det skal være overladt til de kriminelle, eller synes vi, at det er bedre, at det bliver overtaget af staten? Derfor synes jeg, at der er en god pointe i at bede ministeriet sætte sig for bordenden og lave en model, der giver mening i Danmark, fordi det jo selvfølgelig bliver nødt til at være sådan, at man kan konkurrere, hvis vi skal kunne hive salget over, men det skal jo samtidig være på en måde, der giver mening.

Når det er så vigtigt for mig, at staten kan kontrollere salget, er det jo, fordi vi dermed også kan håndhæve en aldersgrænse. Uanset hvor ung du er, har du jo i dag fuld adgang til at gå ud og købe. Mange begynder at ryge meget tidligt, og hvis det lykkes os at lave et statskontrolleret salg, vil det være nemmere for os at håndhæve en aldersgrænse, og det ville være godt.

Tak for det.

Så er der ikke flere kommentarer, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.