Tak for det.
Lad mig starte med at rose hr.
Jacob Marks indlæg.
Det er meget inspirerende.
For så vidt angår det, der blev sagt i selve ordførertalen, kan jeg stå inde for det.
Forslaget er stort set blevet gennemgået.
Der er lige en ting, jeg vil læse op, og det er rettet til hr.
Pelle Dragsted, for der var lidt usikkerhed hos hr.
Pelle Dragsted om, hvad det egentlig handler om:
Partier, der er valgt til Folketinget med en vælgertilslutning på 10 pct.
eller derunder, kan i forbindelse med eventuel regeringsdannelse indkalde suppleanter for udnævnte ministre i det pågældende parti i den periode, det pågældende medlem af Folketinget er udpeget til minister.
Så der er altså en politisk aftale – 10 pct.
eller derunder – for lige at slå det helt fast.
Til argumenterne for at indkalde suppleanter:
Jeg er fuldstændig enig i, hvad De Konservatives ordfører fru Mette Abildgaard sagde.
Det er således, at det var en betingelse for De Konservative for at gå i regering.
Jeg vil lige komme med nogle betragtninger.
Jeg har været i Folketinget for år tilbage, jeg har været ude af Folketinget, og jeg var medlem for Venstre, da vi på et tidspunkt var over 50 medlemmer her, og hvor det at få et delordførerskab var noget, man skulle sige tak for.
Jeg kom tilbage i en folketingsgruppe, som gik fra 47 til 34 mandater, og så blev der trukket et antal ministre ud, så vi var 20 i folketingsgruppen.
20 i folketingsgruppen er mange sammenlignet med andre partier, og alligevel oplevede jeg, da jeg kom tilbage og blev gruppeformand, hvor travlt vi egentlig havde med de 20 mandater.
Jeg har holdt mange foredrag om det at være i Folketinget, og de, der har hørt det, kan i hvert fald bekræfte, at jeg altid udtrykte en kæmpe respekt for de mindre partier i Folketinget, en kæmpe respekt for, at man med relativt få mandater skal udføre de samme hverv, som vi skulle med eksempelvis over 50 folketingsmandater i Venstres gruppe, da vi var størst.
For der er 25 stående udvalg i Folketinget.
Og jeg vil gerne stå på mål for og kan sagtens forstå, at De Konservative havde et krav om, at hvis de skulle i regering, ville de indkalde deres suppleanter, for man har 3 medlemmer af en folketingsgruppe, der skal varetage 25 stående udvalg, samtidig med at de skal passe baglandet, og alene med de 3 suppleanter, der kommer ind, er det i min optik nærmest en uoverskuelig opgave.
Jeg er altså tilhænger af, at små partier – og nu er der så tale om De Konservative, men det gælder altså også andre partier fra den anden side af Folketinget – ikke bliver afskåret fra at tage magt i Folketinget og tage ministerposter, fordi de ikke er i stand til at varetage de mange andre opgaver, der følger med.
Og jeg er enig med fru Mette Abildgaard og andre, der har sagt, at det ikke må være sådan, at det, når vi har et demokrati, som vi har i Danmark med en spærregrænse på 2 pct., og har rigtig mange små partier i Folketinget, så er lige præcis antallet af medlemmer i folketingsgruppen, der afskrækker det enkelte parti fra at gå ind og tage den indflydelse, der følger med det at være minister.
Og jeg er fuldstændig enig med hr.
Jacob Mark i, at det, man som politiker stræber efter, er at få den magt i sit parti, som gør, at man har adgang til ministerierne.
Jeg er enig med hr.
Pelle Dragsted i, at det jo er hernede i salen, at vi vedtager lovgivningen, men det laver ikke om på det, at det altså giver en vis indflydelse at sidde med nøglerne til bilen og have, hvad skal jeg sige, serveretten, når man nu har regeringsmagten.
Det blev indikeret, at lige præcis medlemsstøtten bare var noget, der kom, som om det var noget, vi lavede i løbet af en time eller to.
Lad mig sige til det, at selve udfordringen med suppleanter jo kom i regeringsforhandlingerne, og det blev så mit lod, da jeg jo tilhører det regeringsparti, der var, at få lavet en aftale.
Præcis det med støtten til medlemmerne er jo ikke noget, der er nyt.
Det tror jeg hr.
Jacob Mark, fru Karen J.
Klint og fru Mette Abildgaard kan bekræfte, for det har vi arbejdet med længe.
Jeg tror, vi startede arbejdet i januar, fordi vi var nogle, der mente, at der rent faktisk trængtes til en forøget medlemsstøtte.
Så vil jeg sige, at jeg godt er klar over, at det ikke er en folkelig sag, det har hr.
Pelle Dragsted jo også sværmet om, men det er bare sådan, at hvis man kigger på andre parlamenter og på udviklingen, vil man se, hvad det er, de enkelte partier skal stå op imod, og at der er sket rigtig meget, siden Olsenudvalget, som det altså hed efter en tidligere socialdemokratisk minister, meget fremsynet i 1995 øgede medlemsstøtten, og det gjorde Olsen jo med baggrund i, at det var en anden verden, der var på det tidspunkt.
Verden har også udviklet sig siden 1995.
Der er kommet sociale medier, og der er en forventning om, at de enkelte medlemmer i partierne svarer på de mange, mange hundrede henvendelser, der kommer ude på de sociale medier.
Der er kommet TV 2 NEWS, som har deadline hvert 15.
minut eller hele tiden.
Der er kommet masser af gratisaviser, og der er store arrangementer, som der er en forventning om partierne deltager i.
Det står jeg og siger som repræsentant for et stort parti, og opgaven er jo ikke mindre for små partier.
Så jeg mener også at kunne stå på mål for forøgelsen på 40 pct., uagtet jeg godt er klar over, det er en svær sag at forklare ude hos nogle af dem, som hr.
Pelle Dragsted henviser til.
Jeg vil dog sige, at vi har et demokrati i Danmark, og vi kan jo ikke sige, at vi har medlemmer, der er valgt til Folketinget, som repræsenterer medicinalindustrien, bilindustrien eller andre industrier.
Det er noget, andre landes parlamenter har.
En af grundene til, at vi ikke har det, er, at vi trods alt på en eller anden måde understøtter de enkelte medlemmer af Folketinget.
Hvis man f.eks.
kigger på vores kollegaer, som sidder i Europa-Parlamentet, vil man finde ud af, at de har op til tre eller fire mennesker omkring sig til at hjælpe den enkelte.
Hvis vi kigger på folketingsmedlemmerne, ser vi, at de fleste hver har knap en ansat til at hjælpe sig.
Jeg mener bestemt, at der, som også andre har givet udtryk for, er grund til at se på, om det er nok, og om de enkelte partier faktisk kan matche ministerierne og de store erhvervsorganisationer.
Og det er med baggrund i det, at jeg også kan stå på mål for, at reglerne for støtten til folketingsmedlemmerne ændres, så den stiger.
Så med de bemærkninger kan Venstre støtte det forslag, der ligger, og det handler om indkaldelse af suppleanter.
Og så har jeg nævnt det, der følger efter, nemlig en forhøjelse af støtten til folketingsmedlemmerne, som er noget, vi skal behandle i Udvalget for Forretningsordenen, 5 minutter efter behandlingen af det her beslutningsforslag er afsluttet.