Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2016. 1. behandling 08.12.2016. Betænkning 13.01.2017).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om ændringsforslagene?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af et mindretal (ALT), som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig herefter om forslaget som helhed.

Hr. Kenneth Kristensen Berth. Værsgo.

Som bekendt har Dansk Folkeparti og Enhedslisten fremsat ændringsforslag til det oprindelige forslag om at stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, så det forslag, vi nu behandler, er i overensstemmelse med den beslutning, som Europa-Parlamentet traf den 24. november 2016. Ved den lejlighed besluttede Europa-Parlamentet at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igangværende optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. I samme beslutning fordømmer Europa-Parlamentet på det kraftigste de uforholdsmæssige undertrykkende foranstaltninger, som Tyrkiet har truffet siden det fejlslagne militære kupforsøg i juli 2016. Europa-Parlamentet forpligter sig endvidere til at revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet er ophævet, og vil, som det hedder i vedtagelsen, basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter respekteres i hele landet.

Jeg skal understrege, at i Europa-Parlamentet stemte samtlige danske medlemmer med undtagelse af Jens Rohde, der ikke var til stede ved afstemningen, for beslutningen om at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til midlertidigt at suspendere optagelsesforhandlingerne. Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard, tidligere kollega her i Folketinget, sagde i en kommentar til afstemningen til Politiken:

»Vi må tale klart nu i et sprog, Erdogan forstår. Man skal passe på ikke at vise svaghed.«

Jeg er fuldstændig enig med Morten Løkkegaard i det. Der bør sendes et klart signal til Tyrkiet om, at man ikke kan fastholde et perspektiv om at blive medlem af EU, hvis man ikke overholder og respekterer frihedsrettighederne. Det er jo der, vi er. Vi har set, hvordan NATO-generaler har søgt om asyl i Belgien, fordi de er bange for Erdogan. Vi har konstateret, at der siden den 20. juli 2016 er over 45.000 militærfolk, politibetjente, dommere, guvernører og offentligt ansatte, som enten er blevet suspenderet eller arresteret. 163 generaler og admiraler svarende til 45 pct. af det tyrkiske militærs total er blevet tilbageholdt. Tyrkiet har måttet tømme landets fængsler for at få plads til de mange tilbageholdte. Vi har set, hvordan et politisk parti, HDP, har fået parlamentsmedlemmer arresteret og reelt ikke længere kan arbejde demokratisk. Vi har set, hvordan skuespillere, aktører på sociale medier er blevet tilbageholdt. Man kan dårligt beskrive forholdene i kølvandet på kupforsøget som andet end enten et udslag af paranoia eller et nøje orkestreret forsøg på at komme enhver politisk opposition til livs.

Som sagt sagde Morten Løkkegaard, at vi må tale i et sprog, som tyrkerne kan forstå. Tyrkiet forstod imidlertid ikke budskabet fra Parlamentet, for den tyrkiske præsident Erdogan ved godt, at denne beslutning ingen reel indflydelse har på Tyrkiets optagelsesforhandlinger, for det er jo et anliggende for medlemsstaterne. Derfor sagde Erdogan også i vanlig provokatorisk stil forud for afstemningen, og jeg citerer igen:

»Uanset resultatet har denne afstemning ingen værdi set med vores øjne.«

»Vi har gjort det klart igen og igen, at vi tager bedre vare på europæiske værdier, end mange EU-lande gør.«

Men Morten Løkkegaard var jo langtfra det eneste parlamentsmedlem, der helhjertet gik ind for at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne, altså herunder Danmark, til at standse optagelsesforhandlingerne. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet sagde således til Ritzaus Bureau før afstemningen:

»Udviklingen i Tyrkiet er bekymrende. På mange måder er basale menneskerettigheder udfordret. Ved at lave en fastfrysning af forhandlingerne får vi sendt et signal.«

På den baggrund må det undre såre, kan jeg forstå, at hverken Socialdemokratiet eller Venstre agter at stemme for den præcis samme vedtagelse i Folketinget, som både Socialdemokratiet og Venstre altså støttede i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet vedtog som bekendt med alle danske partiers støtte at opfordre medlemsstaterne til at standse optagelsesforhandlingerne. Nu står vi så her i Folketingssalen og har mulighed for at følge den opfordring, og så vender Venstre på en tallerken. Socialdemokratiet vender på en tallerken, Radikale Venstre vender på en tallerken, De Konservative vender på en tallerken, og om Socialistisk Folkeparti også vender på en tallerken, ved vi ikke, men det finder vi formentlig snart ud af.

Hvis man i denne højtærede forsamling undrer sig over, hvor politikerleden stammer fra, kan man jo med fordel se på en sag som den her. Hvordan kan man mene et i Europa-Parlamentet og det stik modsatte her i Folketinget? Jeg er vel ikke den rette til at give et svar, men mon ikke svaret er, at afstemningen i Europa-Parlamentet var udtryk for signalpolitik, for nu at blive i Christel Schaldemoses jargon. Jeg synes jo ellers, at en række af de partier, som i dag vender på en tallerken, har det med at kritisere andre partier, heriblandt de partier, der står bag ændringsforslaget, for netop signalpolitik. Faktum er, at den beslutning, som Europa-Parlamentet traf den 24. november, som Erdogan rigtigt nok peger på, er betydningsløs, hvis ikke den bliver fulgt op af handling af de parter, som Europa-Parlamentet opfordrer til at handle, nemlig medlemsstaterne og Kommissionen.

Jeg behøver vel heller ikke at erindre de ærede medlemmer af dette høje Ting om, hvad der blev sagt efter kupforsøget i Tyrkiet. Hr. Michael Aastrup Jensen var på Venstres vegne ude at anbefale et decideret stop for optagelsesforhandlingerne. Han blev så senere korrekset af den daværende udenrigsminister, men ingen korreksede imidlertid fru Mette Bock fra Liberal Alliance for i et ritzautelegram den 21. juli 2016 under overskriften »LA vil stoppe Tyrkiets optagelse i EU« at sige:

»Det er helt uhørt, at man begynder at fyre dommere. Tyrkiet har gjort det fuldstændig umuligt at fortsætte optagelsesforhandlingerne med EU.«

Hvad er det, der for Liberal Alliance har ændret sig siden den udtalelse fra fru Mette Bock? Eller for De Konservative, hvor hr. Naser Khader den 14. august var rygende uenig i regeringens manglende vilje til at kritisere Tyrkiet og i Jyllands-Posten krævede, at forhandlinger skulle stoppes:

»Det er hele pakken, der gør, at Tyrkiet ikke længere egner sig til at være et land, man skal forhandle med optagelse i EU om. Det er landet ikke værdigt til.«

Det er jeg også enig med hr. Naser Khader i. Men hvorfor er hr. Naser Khader ikke længere enig med sig selv? Skal den tyrkiske præsident Erdogan virkelig få ret i, at den afstemning, som Europa-Parlamentet havde den 24. november, ingen værdi har, simpelt hen fordi de samme partier som i Europa-Parlamentet med ord og handling bakkede op om Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om midlertidigt at standse optagelsesforhandlingerne, ikke her i Folketinget vil stemme for midlertidigt at standse optagelsesforhandlingerne?

Noget tyder på det, men jeg må jo bare sige, at det igen viser, at nogle gange er der mere snak end handling blandt politikere. Når man kan vedtage en beslutning i Mickey Mouse-parlamentet i Strasbourg, der juridisk er uden betydning, hvis den ikke følges op af beslutninger nationalt, og hvis de selv samme partier, som i Europa-Parlamentet stemte for denne beslutning, stemmer imod den samme beslutning i Folketinget, hvor vi rent faktisk kan udstyre ministeren med et mandat om, hvordan vedkommende skal agere, kan det dårligt være udtryk for andet end hykleri og opportunisme. Vi tager de billige point hjem i Europa-Parlamentet, og så afslører vi os selv i Folketinget. I Europa-Parlamentet stemte Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative og SF for at opfordre medlemsstaterne til at tage skridt til en midlertidig suspension af optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. I Folketinget stemmer de selv samme partier imod at følge deres egen opfordring. Det er ikke med til at højne respekten for politikere.

Tak for det. Og der er flere ordførere. Det er først hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Situationen i Tyrkiet er lige nu fuldstændig uacceptabel. Titusinder af dommere, journalister, fagligt aktive, lærere, akademikere, folkevalgte borgmestre og parlamentarikere sidder fængslet. Lederne af det førende oppositionsparti, HDP, sidder fængslet. Både den mandlige og den kvindelige formand sidder fængslet. Tilsammen står de til 225 års fængsel.

Deres eneste forbrydelse er at have brugt deres ytringsfrihed til at opfordre til fred og demokrati. En af anklagerne mod den mandlige formand for HDP, Selahattin Demirtaş, er så absurd, at den lyder på, at hans forbrydelse er at have opfordret til solidaritet, når det gælder kampen mod IS i Syrien. At stille sig solidarisk i kampen mod IS i Syrien er åbenbart strafbart i Tyrkiet i dag, det provokerer præsident Erdogan.

Ligeledes står den armenske parlamentariker Garo Paylan fra HDP til fængsel, fordi han i sidste uge nævnte det armenske folkedrab i det tyrkiske parlament. Derfor skal han nu i fængsel. På den baggrund synes jeg ærlig talt, det virker fuldstændig absurd at fortsætte optagelsesforhandlingerne om EU-medlemskab med Erdogan. Det er derfor, vi fra Enhedslistens side støtter en suspendering, indtil de demokratiske rettigheder er sikret.

I Enhedslisten vil vi ikke stoppe optagelsesforhandlingerne permanent eller for evigt. Det er derfor, vi stillede det ændringsforslag, som lige er blevet vedtaget. Vi vil ligesom et flertal i Europa-Parlamentet suspendere optagelsesforhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder igen er sikret. For ærlig talt giver det jo ikke mening at forhandle om optagelse med et land, hvor demokratiet er kortsluttet. Det østrigske parlament har samlet truffet en lignende vedtagelse.

Jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti og Alternativet bakker op om det her forslag, og jeg må sige, at jeg undrer mig, hvis ikke også resten af Folketinget kan bakke op om det. Kan I virkelig støtte, at man fortsætter forhandlingerne om optagelse i den nuværende situation? Særlig vil jeg gerne opfordre til, at SF, som jeg ved vil tage ordet om lidt, kommer på talerstolen og siger, hvad de mener. De har tidligere erklæret, at de var åbne over for at støtte det her forslag. Jeg håber, de vil sætte handling bag ordene.

Men jeg vil også opfordre hr. Peter Hummelgaard Thomsen til at komme på talerstolen, for under førstebehandlingen var jeg rigtig positivt overrasket over, at det lød fra socialdemokraterne, som om man var åbne over for at støtte det her forslag om en midlertidig suspendering. Det synes jeg var en rigtig position, det var positivt. Nu kan jeg forstå, at man fra Socialdemokratiets side vil stemme imod ændringsforslaget. Jeg håber, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen vil komme på talerstolen for at forklare, hvorfor man ikke længere er åbne over for en suspendering.

Mig bekendt er situationen i Tyrkiet siden førstebehandlingen kun blevet værre. Det kan være, jeg har overset noget, der er sket i Tyrkiet, for så vil jeg meget gerne høre om det. Men når vi står i en situation, hvor det armenske folkedrab i sidste uge blev nævnt fra en armensk-tyrkisk parlamentariker, og han nu står til fængsel, kan jeg ikke se det som andet end en forværring. Når lederne af det største oppositionsparti er kommet til at stå til 225 års fængsel siden førstebehandlingen, udelukkende på baggrund af at have brugt deres ytringsfrihed, så har jeg meget, meget svært ved at se forbedringen. Men jeg håber, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen kan komme på talerstolen og gøre mig klogere i den sag.

Ærlig talt må jeg sige, at det her er afgørende vigtigt. Der er rigtig mange internationale sager, hvor vi i Folketinget ikke har stor indflydelse, men lige præcis i forhold til Tyrkiet har vi faktisk en indflydelse. For hvis vi i Danmark følger trop med det østrigske parlament, hvis andre parlamenter gør det samme, så kan vi suspendere optagelsesforhandlingerne med Erdogan på grund af hans undertrykkelse, og indtil den her undertrykkelse ophører, og dermed lægge et pres på Erdogan, sætte foden ned over for den undertrykkelse, der foregår. Jeg vil opfordre Folketinget til at skride til handling.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Og så har hr. René Gade bedt om ordet.

Tak for det. Jeg står her på vegne af min kollega Rasmus Nordqvist, der har været med i debatten indtil videre på det her område. For os er det væsentligt at sige, at når vi vælger at bakke op, er det jo netop, fordi det er en suspendering af forhandlingerne. Vi vil på ingen måde stoppe forhandlingerne med Tyrkiet. Vi synes, det er meget, meget væsentligt, at vi beholder dialogen og den konstruktive kontakt til Tyrkiet på trods af de absurditeter, som bl.a. Enhedslisten ridsede op lige før.

Det betyder også, at vi for alt i verden ikke må presse for hårdt, men spørgsmålet er også: Hvad er for hårdt, i forhold til at der bliver brudt menneskerettigheder og på daglig basis sker ting, som vi simpelt hen ikke må acceptere, heller ikke i den europæiske forsamling? Vi følger Europa-Parlamentets forslag og ønsker at fastfryse forhandlingerne, men de skal i den grad være klar til at blive genoptaget. Og så kan man yderligere kommentere, hvorvidt vi har bragt os i den rigtige situation ved at give Erdogan så stærk en rolle, som vi har givet ham, i forhold til flygtningespørgsmålet, hvor man meget har placeret vores autoritet i hans hænder. Det synes vi i den grad også at man skal tage op til genovervejelse, men det er en anden debat.

Så vi bakker op om forslaget om en fastfrysning, men på ingen måde et stop for dialogen med Tyrkiet. Det bliver en vigtig spiller fremover, og geopolitisk er det simpelt hen også for ustabilt at have et så stort land, som vi ikke kan tale med. Så det er vores indstilling.

Tak for det. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det fremgår af betænkningen, at vi vil redegøre for vores stilling her ved andenbehandlingen, og det gør jeg hermed. Vi er ikke enige med Dansk Folkeparti i deres holdning til Tyrkiet og EU. Dansk Folkeparti er jo sådan principielt imod, at Tyrkiet skal blive medlem af EU, primært fordi det er et muslimsk land, og Dansk Folkeparti ønsker ikke flere muslimer til Europa. Det er sådan grundlæggende det, det handler om fra Dansk Folkepartis side. Vi mener faktisk, at det ville være en god ting og kunne være vigtigt, hvis et demokratisk Tyrkiet, der lever op til alle de krav, man skal leve op til for at blive medlem af EU, blev medlem. Så det er vores grundholdning til Tyrkiet og EU.

Men sagen er også den, at der er sket nogle meget voldsomme demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet, specielt efter det kupforsøg, som vi så sidste sommer. Det er vi nødt til fra Europas side også at reagere på. Det er jo ikke, fordi det er nogen nem situation for Europa, men vi er nødt til at reagere på det. Det vil være forkert fuldstændig at afbryde forhandlingerne. Det var det, som lå i Dansk Folkepartis oprindelige forslag, og det kunne vi ikke have støttet. Men med de ændringsforslag, der er stillet, er det jo noget andet, vi snakker om nu: Det er en midlertidig suspension af forhandlingerne, indtil demokratiet i Tyrkiet er genoprettet. Det er jo en måde ligesom at sige til Erdogan: Hør her, vi er stadig væk villige til at snakke mere, men det forudsætter, at I i Tyrkiet lever op til de krav, man skal leve op til for at kunne blive medlem af EU. Jeg tror, det er vigtigt, at man har det pres på Erdogan fra EU's side, og det er sådan set det, der lægges op til gennem det her nye forslag, efter at ændringsforslagene er vedtaget. Det ligger så også i forlængelse af Europa-Parlamentets holdning til det, og derfor synes jeg også, det ville være naturligt, at vi her i Folketinget bakkede op bag den holdning. Så jeg kan sige, at SF støtter forslaget, efter at ændringsforslagene er vedtaget.

Tak til SF. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil faktisk starte med at rose hr. Holger K. Nielsens parti, for det er det eneste parti ud over mit eget, Dansk Folkeparti, hvor der er en overensstemmelse mellem, hvad man har stemt i Europa-Parlamentet, og hvad man stemmer her i Folketinget. Det synes jeg er glædeligt, og det synes jeg er godt. Det er dejligt, at hr. Holger K. Nielsen og Margrete Auken er på bedre bølgelængde, end de andre folketingspolitikere er med deres europaparlamentarikere.

Det, jeg lige ville spørge hr. Holger K. Nielsen til, var i virkeligheden det, som hr. Holger K. Nielsen indledte med at sige, nemlig det her med, at Dansk Folkeparti er imod optagelsen af Tyrkiet, fordi Tyrkiet er et muslimsk land. Hr. Holger K. Nielsen er jo sikkert bevidst om, at EU afviste en anmodning om medlemskab fra Marokko for efterhånden en del år siden. Tyrkiet er jo, kan man sige, for langt størstedelens vedkommende ikke et europæisk land, i og med at det ikke ligger på det europæiske kontinent, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre hr. Holger K. Nielsens indstilling til spørgsmålet om, hvor Europas grænser er. Altså, hvilke lande forestiller hr. Holger K. Nielsen sig ad åre kunne blive medlem af EU? Hvor går grænsen?

Værsgo, hr. Holger K. Nielsen.

Først lige til spørgsmålet om en overensstemmelse mellem Europa-Parlamentet og Folketinget: Jeg tror nu nok, at Dansk Folkeparti vil have sig meget frabedt, at det, man gør, skulle være i overensstemmelse med alt det, som hr. Morten Messerschmidt har gjort dernede; det må jeg så sige. Jeg tror sådan set, at man er meget glad for, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det, der sker dernede, og det, der sker her i Folketinget.

Men i forhold til Marokko og Tyrkiet kan jeg sige, at Tyrkiet er et europæisk land. Tyrkiet er med i Europarådet, og Tyrkiet bliver, også her i Europa, opfattet som en del af det europæiske fællesskab. Det er rigtigt, at der går en grænse, der er noget af det, som geografisk opfattes sådan, og andre gør det ikke. Men Tyrkiet opfattes som et europæisk land, og det er jo også derfor, at der har været de her forhandlinger mellem Tyrkiet og EU gennem årene.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Nu ved jeg ikke, hvorfra hr. Holger K. Nielsen mener at han har den der opfattelse af, at Tyrkiet er et europæisk land. Jeg er godt klar over, at Tyrkiet engang har været med i Melodi Grand Prix, og at Tyrkiet jo sådan set også er med i UEFA osv., men hvis det sådan er det grundlag, som hr. Holger K. Nielsen bruger til at vurdere, om landene er europæiske eller ej, så er Israel jo også et europæisk land. Og så må jeg jo spørge hr. Holger K. Nielsen: Er Israel velkommen i EU efter hr. Holger K. Nielsens opfattelse?

Værsgo.

Jeg mener ikke, at Israel er medlem af Europarådet, i hvert fald ikke så vidt jeg ved. De er med i UEFA og i Melodi Grand Prix, det er rigtigt, og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor de er med der. Men Israel er ikke et europæisk land.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 41 (DF, EL, ALT og SF), imod stemte 67 (S, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.