Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat modtagelse af kvoteflygtninge.

Af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget ønsker Enhedslisten, at Danmark fortsat skal tage imod det samme antal kvoteflygtninge som i de sidste mange år. For Enhedslisten og de partier, som måtte støtte forslaget, betyder det åbenbart ikke det store, at vi i de seneste år har taget imod et historisk højt antal asylansøgere, 21.000 alene i 2015, og at Danmark står over for en stor udfordring i forhold til at sikre en ordentlig integration af lige nøjagtig de her mennesker. Det gælder ikke mindst kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave med at integrere de mange, der har fået opholdstilladelse som flygtning i Danmark, og de mange, der jo efterfølgende vil blive familiesammenført hertil.

Regeringen er for så vidt enig med forslagsstillerne i, at Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt. Det gælder både dem, der er kommet her til landet, og de flygtninge, som befinder sig i nærområderne. Men vi bliver nødt til samtidig at sikre, at vi er i stand til at løfte den opgave, som vi påtager os. Vi skal passe på Danmark. Vi skal sørge for, at sammenhængskraften og de grundlæggende værdier er intakte i vores samfund, og vi skal sikre, at de flygtninge, som kommer her til landet, også tager Danmark til sig.

Det er i den forbindelse afgørende, at antallet af flygtninge i Danmark bliver holdt på et niveau, som det er muligt at håndtere. Det er i det lys, man skal se beslutningen om ikke at genbosætte flere kvoteflygtninge i 2016, men i stedet skubbe den resterende del af kvoten – og det vil sige i alt 491 pladser – til senere år. Det vil også give kommunerne et lille pusterum og plads til at tage sig bedre af dem, der allerede er kommet hertil.

Betyder det så, at regeringen slet ikke ønsker at tage kvoteflygtninge i fremtiden? Nej, det gør det faktisk ikke. Men det er regeringens ønske, at det antal kvoteflygtninge, som vi skal tage imod i fremtiden, fastsættes på en mere fornuftig måde. Regeringen ønsker, at kvoten i fremtiden fastsættes, under hensyntagen til hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark, men også under hensyntagen til hvordan det går dem, der allerede er kommet hertil, om de har taget Danmark til sig og ladet sig integrere i samfundet, om de bidrager positivt. Regeringen overvejer i øjeblikket, hvordan en ny kvoteordning mest hensigtsmæssigt kan udformes.

Men lad mig også til sidst nævne den indsats, som vi gør i nærområderne, og som udgør et vigtigt bidrag til at håndtere den internationale flygtningesituation, for en styrket indsats i nærområderne, altså tæt på der, hvor flygtningene er fordrevet fra, er nødvendig i bestræbelserne for at få en holdbar og effektiv løsning på de udfordringer, som vi står over for. Ellers risikerer vi, at mange tusinde flere flygtninge og migranter vil søge mod Europa og Danmark. Sagen er, at vi selvfølgelig kan hjælpe langt flere flygtninge for de samme penge ved at fokusere på nærområderne, og samtidig bliver det nemmere for flygtningene at komme hjem og genopbygge det land, som de kommer fra, når der igen bliver fred.

Det er også baggrunden for, at regeringen med finansloven for 2017 har afsat mere end 2,3 mia. kr. i 2017 til humanitær bistand, samtidig med at der er sket en styrkelse af indsatsen i 2016. Samlet set går 1 mia. kr. ubeskåret til nærområdeindsatsen i 2016 og 2017, herunder især i Syrien, men også i de omkringliggende lande. Og regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ministeren begrunder jo det her kvoteflygtningestop, som må siges både at være temmelig historisk og også enestående, eftersom Danmark mig bekendt er det eneste land, som har valgt at reagere på den her verdensomspændende flygtningekrise, ved at sige: Vi gider ikke tage nogen kvoteflygtninge. Man begrunder det her stop med, at der kom rigtig mange spontane asylansøgere sidste år, og det er jo også rigtigt, at der kom mange spontane asylansøgere sidste år. Hvilket antal skal vi ned på, før regeringen igen mener, at Danmark kan modtage kvoteflygtninge? Og så vil ministeren ganske givet sige: Det kommer an på, hvordan det går med integrationen. Og så vil jeg spørge: Hvordan skal vi måle, hvordan det går med integrationen? Hvad skal tallene vise, hvis det er tal, der skal bruges, før Danmark igen kan være en del af den internationale, solidariske ordning, som FN's kvoteflygtningesystem er?

Tak. Ministeren.

Det er jo sjældent, at spørgeren selv svarer på spørgsmålene, men det var for så vidt udmærket svaret, for det kommer nemlig fuldstændig an på, hvordan de mennesker, der så er kommet hertil som flygtninge, som familiesammenførte, efterfølgende klarer sig. Og hvilke parametre kan det så være? Det kan f.eks. være: Bidrager de positivt på arbejdsmarkedet? Har de taget Danmark til sig? Deltager de i kulturlivet? Lader de være med at bosætte sig i ghettoer? Deltager de på uddannelsesfronten, altså lader de sig uddanne? Klarer de sig godt? Det kan være alle sådan nogle parametre, og derfor kan man jo ikke bare lige sætte et enkelt tal ind og sige, at sådan og sådan skal de gøre. Det kommer an på, hvor godt de, der er kommet hertil, klarer sig sådan helt generelt.

Spørgeren.

Jeg har to spørgsmål. 1) Hvornår vil regeringen fremlægge et andet målesystem, så vi kan få svar på, hvornår Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge gennem FN? 2) Er ministeren enig med mig i, at en meget, meget effektiv måde at aflaste de områder på, som vi alle sammen taler om – og med god grund, for langt størstedelen af verdens flygtninge befinder sig jo i de her berømte nærområder – faktisk er gennem FN's kvoteflygtningesystem, fordi vi ved f.eks. at tage et menneske, som har et handicap, eller en ældre enlig kvinde frigiver ressourcer til, at nærområderne kan give beskyttelse til de mange millioner flygtninge, som befinder sig der?

Tak. Ministeren.

Til det første først: Man kan ikke lave et excelark og sige, at sådan her skal det præcis se ud, og hvis alle de her parametre er opfyldt og tallet er sådan, så tager vi igen x antal kvoteflygtninge. Sådan kan man jo selvsagt ikke sætte det op. Så der kommer ikke et målesystem, som fru Johanne Schmidt-Nielsen sagde. Jeg var i øvrigt ikke bekendt med, at Enhedslisten går så meget op i målesystemer; det plejer Enhedslisten ikke at gøre.

Med hensyn til om kvoteflygtninge er med til at aflaste nærområderne, vil jeg sige, at det kan man jo sådan set godt sige, men der er også mange andre ting, der er med til det, f.eks. hjælpen i nærområderne. Det faktum, at vi skruer op for nærområdeindsatsen og jo kommer til at give historisk mange penge til nærområderne, vil selvfølgelig også aflaste nærområderne.

Tak. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det første spørgsmål går på, hvor længe vi så skal se på og vente på at se på, om det går godt med integrationen. Altså, de kvoteflygtninge, som vi nu sætter på hold, hvor mange år skal de vente, før at vi så tager stilling til, om det nu går godt? Vi har jo sammen med regeringen sagt ja til trepartsaftalerne om bedre integration på arbejdsmarkedet og hurtigere kompetenceafklaring, og det er jo nogle ting, som jeg selvfølgelig håber virker, men hvor lang tid ønsker regeringen at sætte de her mennesker på standby, i forhold til at vi siger stop for kvoteflygtninge, fordi vi først skal se, hvordan det går med integrationen?

Ministeren.

Vi følger løbende med i, hvordan det går.

Spørgeren.

Tak, men så forstår jeg ikke, at vi ikke kan få et svar på, hvor lang tid regeringen har tænkt sig at udskyde den her beslutning om at tage kvoteflygtninge, for vi får jo hele tiden at vide, at der er kommet meget, meget få flygtninge til Danmark, så egentlig burde vi jo have plads til dem nu.

Men det andet spørgsmål, jeg så vil stille, er: Gør det slet ikke indtryk på ministeren, at FN opfordrer verdenssamfundet til både at sætte penge af, altså hjælpe økonomisk i nærområderne, men også at aflaste nærområderne rent logistisk i forhold til at tage flere mennesker ud af nærområderne, fordi de belaster, fordi der er simpelt hen ikke plads til dem i flygtningelejren? Jeg har svært ved at forstå, at det slet ikke gør indtryk på ministeren, at FN jo virkelig opfordrer verdenssamfundet til at hjælpe til på begge fronter, både økonomisk, men også med at tage kvoteflygtninge.

Tak. Ministeren.

Selvfølgelig gør det da indtryk, og det er jo bl.a. derfor, at det er meget glædeligt, at vi kan skrue op for nærområdeindsatsen med de penge, der bliver givet, og som jo er på et historisk højt niveau nu. Derudover er de 21.000, godt og vel, som er søgt til Danmark som asylansøgere sidste år, jo også folk, der aflaster nærområderne. Så der er jo ikke nogen tvivl om, at vi aflaster nærområderne rigeligt – efter min mening. Jeg mener jo, at vi skal have færre asylansøgere til Danmark. Det er jo derfor, at vi strammer op. For at sige det helt firkantet og helt ærligt: Jeg synes, at jeg har en meget, meget stor forpligtelse til at passe godt på Danmark, passe godt på det værdisæt, det fundament, som vi har her, og det mener jeg at vi bedst gør ved at få færre asylansøgere til Danmark og dermed også ved at sige stop for kvoteflygtninge i den her omgang.

Tak til ministeren. Den næste spørger er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan forstå, at ministeren ikke rigtig nu vil lægge sig fast på, hvornår man i givet fald kunne tage kvoteflygtninge, og det forstår jeg sådan set godt, for den holdning har mit parti også selv. Men så kunne ministeren måske alligevel prøve at komme det lidt nærmere og svare på, om man forestiller sig, at det f.eks. kunne blive i løbet af 2017.

Ministeren.

Jeg vil sige, at det jo igen kommer fuldstændig an på, hvordan de flygtninge, der er kommet til Danmark, kommer til at klare sig: Kommer de ud på arbejdsmarkedet? Tager de Danmark til sig? Hvordan ser det ud med antallet af familiesammenførte? Og oven i det, hvor mange asylansøgere kommer der så til Danmark i resten af 2016, men jo selvfølgelig også ind i 2017? Så det kommer helt an på, hvordan billedet samlet set ser ud, og det forstår jeg jo så at der er opbakning til fra socialdemokratisk side, og det glæder mig selvfølgelig meget.

Tak. Spørgeren.

Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi ministeren på et spørgsmål fra Finansudvalget har svaret, at man sådan set budgetterer med, at man skal kunne tage imod 500 kvoteflygtninge næste år. Så måske ministeren også kunne bekræfte, at det jo må betyde, at man på et tidspunkt næste år har tænkt sig at lave den evaluering, og begrunde, hvilken beslutning man så kommer frem til.

Ministeren.

Som sagt følger vi løbende med, men jeg kan sige, at der jo også for 2016 var budgetteret med at tage 500 kvoteflygtninge, og det har vi så ikke gjort, og det er af de grunde, som jeg tidligere har nævnt, nemlig at vi også skal kunne følge med med hensyn til integrationen af de mennesker, der er kommet her, og derfor har vi så valgt at udskyde det indtil videre.

Tak. Den næste spørger er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren og regeringen generelt bakker op om kvotesystemet, altså det, at FN har en kvotefordelingsordning.

Ministeren.

Ja, det gør vi jo, men det skal være under skyldig hensyntagen til, at vi også skal kunne følge med, og det må man sige at det kniber med, med det antal af flygtninge og asylansøgere generelt, som vi har set er kommet til Danmark i de tidligere år.

Tak. Spørgeren.

Vil ministeren og regeringen opfordre andre lande til fortsat at tage kvoteflygtninge?

Ministeren.

Nej, altså, jeg har hverken for vane at skrive læserbreve eller opfordre andre lande til at føre deres politik på en bestemte måde. Det kunne da godt være, jeg nogle gange har en mening om, hvordan f.eks. svenskerne burde føre deres udlændingepolitik, som jeg ikke er enig i, men det ændrer jo ikke på, at jeg ikke tager til Sverige for at plædere for, at de skal indføre en dansk model dér.

Tak til ministeren. Den næste spørger er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Ministeren argumenterer med danske værdier og siger, at det er en dansk værdi, at vi skal passe på Danmark. Men er det ikke også en dansk værdi, at vi skal respektere FN? Har det ikke siden 1945 været fuldstændig afgørende i Danmarks forhold til omverdenen, at vi har haft et meget tæt forhold til FN, at vi mener, at FN er vigtigt, og at det er en af grundene til, at vi altid har taget imod de her kvoteflygtninge?

Værsgo.

Nu sagde jeg rettelig ikke, at det var en dansk værdi , at vi skulle passe på Danmark. Jeg mener, det er en forudsætning , at vi skal passe godt på Danmark og det værdisæt, som vi har i Danmark, og jeg mener bestemt ikke, at vi har det mindste at være flove over eller undskylde over for FN-systemet. For det første har vi jo taget imod exceptionelt mange spontane asylansøgere, især i 2015, så allerede dér ligger vi jo meget, meget højt. Men derudover giver vi for det andet, som jeg også har nævnt tidligere, historisk mange penge til nærområdeindsatsen, og der ligger vi jo også meget, meget pænt i forhold til andre lande. Så jeg mener bestemt ikke, vi har noget som helst at skulle undskylde eller under nogen former komme krybende, når det handler om FN-systemet.

Spørgeren.

Jeg kan jo i hvert fald konstatere, at partiet Venstre historisk set har været meget tæt på FN og har lagt stor vægt på FN's flygtningesystem. Poul Hartling var i sin tid flygtningehøjkommissær og lagde stor vægt på det og gjorde det til en trossag inden for Venstre. Men jeg kan bare sige, at Venstre så også er degenereret på det her område, altså at man i dag simpelt hen stort set er ligeglad med FN. Jo, det betyder noget sådan i retorikken, men i realiteten betyder det ikke noget for Venstre. Det synes jeg er meget trist.

Ministeren.

Det må så være for hr. Holger K. Nielsens egen regning. Jeg betragter nu ikke Venstre som et degenereret parti, på grund af at vi vil passe godt på Danmark og det værdisæt og det fundament af frihedsværdier, som generationer før os har lagt i Danmark, faktisk tværtimod. Jeg synes, det er en stolt periode for Venstre.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Første ordfører i rækken er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak. Socialdemokratiet mener, at antallet af nytilkomne flygtninge til Danmark har en betydning for vores mulighed for at sikre en vellykket integration. I den nuværende situation, hvor Danmark i de senere år har taget imod et ekstraordinært stort antal, er vores land ekstremt udfordret. Derfor giver det mening, at antallet af kvoteflygtninge justeres.

Samtidig anerkender vi, at der er nogle kvoteflygtninge, som er meget udsatte og særlig sårbare. Det gælder de syge og handicappede, der er omfattet af den såkaldte twenty or more-ordning. De bliver uhensigtsmæssigt hårdt ramt. De grupper skal vi være særlig opmærksomme på, og de grupper mener vi at der bør findes en løsning for, også i perioden, hvor modtagelsen af kvoteflygtninge generelt er suspenderet. Socialdemokratiet understreger samtidig, at suspensionen af kvoteflygtninge skal være midlertidig, og at vi grundlæggende bakker op om ordningen, hvor Danmark efter aftale med FN's Højkommissariat for Flygtninge årligt modtager et antal flygtninge.

Jeg ser gerne en stærk og målrettet nærområdeindsats som det absolut vigtigste fundament for at kunne hjælpe flest mulige mennesker på flugt, og vi ønsker i mit parti derfor at forøge hjælpen i nærområderne. De ting skal ses i sammenhæng. Det er Socialdemokratiets politik, at vi skal derhen, hvor antallet af spontane asylansøgere og migranter, der kommer til Europas og Danmarks grænser, bringes ned til et minimum. Den nuværende situation, hvor tusindvis af mennesker risikerer deres liv på rejsen til Europa, er selvsagt ikke hensigtsmæssig. Det må og skal ikke være dem, der har flest penge, er mest modige og stærke, der får asyl og dermed skubber andre, der måske har endnu større behov, bagest i køen.

Vi så hellere, at man sammen med de øvrige EU-lande arbejdede for et system, hvor folk søger asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske grænser. På den måde vil vi også få fjernet en stor del af grundlaget for menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Tak for talen. Jeg vil starte med to spørgsmål. For det første stillede hr. Dan Jørgensen jo et spørgsmål til ministeren, nemlig om man i 2017 ville droppe det her kvoteflygtningestop. Mener socialdemokraterne, at vi skal droppe det her kvoteflygtningestop i 2017? Indtil videre har Danmark jo modtaget faktisk ganske få spontane asylansøgere. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Jeg kan forstå, at socialdemokraterne ikke synes, det er en god idé, at den gruppe, som hedder twenty or more – det er f.eks. mennesker med handicap – rammes. Kan socialdemokraterne bakke op om regeringens kvoteflygtningestop, hvis ikke der findes en løsning på det her med de såkaldte twenty or more?

Ordføreren.

Ja, til det første spørgsmål må jeg jo også sige, at det kan man jo ikke svare på nu. Når jeg spurgte ind til det hos ministeren, er det jo, fordi det, der er nok så interessant, er, hvad det er for en vurdering, der skal ligge bag. Jeg mener, at vi løbende bør overveje, om vi kan stoppe suspensionen, altså at tage kvoteflygtninge igen, og jeg tænker, at det da i det mindste er noget, man skal gøre en gang om året. Men det er klart, at den analyse, der skal ligge til grund for det, selvfølgelig skal være grundig, og vi bliver nødt til at sætte nogle kriterier op. Derfor har vi i mit parti jo også foreslået tidligere, at man bør lave en grundig analyse af, hvor mange flygtninge Danmark egentlig kan tage og kapere og integrere ordentligt. Det skal være en analyse, der både analyserer uddannelsessektoren, der analyserer sundhedssektoren, der analyserer boligsituationen, der analyserer arbejdsmarkedet, og det skal sådan set også være en analyse, som man gentager år efter år. Sådan en analyse vil i øvrigt også være vigtig af rigtig mange andre årsager.

Til det andet spørgsmål: Jamen det er jo altså regeringens prærogativ at træffe den her beslutning. Vi bakker op om den overordnede beslutning, nemlig at stoppe med at tage de her flygtninge, men vi er jo ikke indkaldt til forhandlinger, så vi har mulighed for at komme med ændringsforslag eller ændre detaljer i det. Men vores holdning er, at vi gerne så, at man fandt en løsning for den her ekstra sårbare gruppe.

Spørgeren.

Jeg synes nu stadig væk, det kunne være interessant at høre, om det her med de såkaldte twenty or more er så vigtigt for socialdemokraterne, at man faktisk vil sige, at hvis der ikke findes en løsning for dem, så bakker man ikke op om det her kvoteflygtningestop. Det vil jeg godt have et svar på.

Så vil jeg gerne læse et citat højt. Det er fra den svenske Stefan Löfven. I Sverige har man jo valgt at hæve antallet af kvoteflygtninge, ligesom en lang række andre lande har valgt at reagere på den her verdenshistoriske flygtningekrise ved at sige, at så hæver man kvoten. Löfven siger: Jeg tror, at stadig flere forstår, at det er helt nødvendigt, at flere må tage et større ansvar, eftersom vi har en stor flygtningekrise, og at mange af de lande, som tager imod så mange, behøver hjælp. Flere indser, at hvis ikke vi hjælpes ad, bliver det værre for alle. Der findes bare en løsning: at hjælpes ad. Er socialdemokraterne ikke helt enige? Den eneste måde, vi kan løse den her flygtningekrise på, er ved at hjælpes ad landene imellem. Og et af de allerbedste redskaber, vi har til det, er lige præcis FN's kvoteflygtningeordning, altså den ordning, som socialdemokraterne nu bakker op om at stoppe.

Ordføreren.

Ja, faktisk så vi hellere en situation, hvor vi kun modtog kvoteflygtninge, hvor der kun foregik en fordeling den vej rundt. Det ville have mange positive effekter. Men nu er situationen jo altså bare den, at vi allerede modtager og har modtaget i de senere år så mange flygtninge, at vi mere end rigeligt opfylder de forpligtelser, vi har, hvis man skal tale om et fællesskab, der giver nogen mening.

Det, der jo sker, hvis man følger den politik, som svenskerne har ført, er, at vi bringer os selv i en situation, som er til decideret fare for det danske velfærdssamfund, hvilket svenskerne i øvrigt jo også har opdaget nu med deres. Svenskerne har jo været tvunget til at indføre id-kontrol, dvs. at hvis ikke du har fået dit pas med, når du løber ud af den brændende bygning, for nu at bruge et udtryk og et billede, som jeg ved, at spørgerens eget parti nogle gange har brugt, jamen så får du ikke asyl i den såkaldte humanistiske supermagt Sverige. Hvorfor det? Fordi de lige pludselig er blevet ondskabsfulde og ikke vil fællesskabet? Nej, selvfølgelig ikke, men fordi de er blevet så pressede, fordi de ikke har strammet op, fordi de ikke har taget det alvorligt, at antallet betyder noget, at de nu er blevet nødt til at indføre det her ret skrappe krav.

Så jo, vi så helst en situation, hvor det spillede en større rolle med kvoteflygtninge, men i den nuværende situation bakker vi op om muligheden. Og det er så også svar på det andet spørgsmål: Ja, vi bakker grundlæggende op. Vi så bare gerne, at man ændrede den her twenty og more-ordning.

Tak. Den næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det, der, jeg vil ikke sige kommer bag på mig, men undrer mig, er, at Socialdemokratiet bakker op om den overordnede linje, når hr. Dan Jørgensen faktisk står og siger, at man gerne så, at vi tog imod den der Twenty or More-ordning. Så synes jeg jo, at det er ærgerligt, at man så bakker op om den overordnede linje. For det er jo nogle af de allerallermest udsatte, vi snakker om, altså de her mennesker med handicap. Men gør det slet ikke indtryk på Socialdemokratiet, at FN i øjeblikket er ude at sige, at det er helt afgørende, at verdenssamfundet både hjælper økonomisk i nærområderne, men også hjælper i nærområderne, ved at vi aflaster nærområderne og tager imod kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Selvfølgelig gør det indtryk. Som jeg også sagde i min tale, synes vi også, at man skal gøre betydelig mere i nærområderne. Vi har altså ovenikøbet en ambition om, at man indretter et system, hvor det kun er kvoteflygtninge, altså hvor man ikke behandler ansøgningerne ved Danmarks grænse, men uden for Europas grænse, og så laver en eller anden form for fordeling derfra. Det er jo i øvrigt en model, som Dansk Flygtningehjælp og ganske mange andre, selv ovenikøbet De Radikale tror jeg, har sagt noget positivt om. Så jo, det gør indtryk.

Men jeg tror også bare, man må sige, at det ikke er en løsning, der ligger lige for. Det er ikke noget, der bliver indført i morgen. Så skal vi så sige: Indtil da åbner vi bare vores grænser? Så ved jeg, der er nogle, der vil sige, at det er at karikere standpunktet hos dem, der er modstandere af det her. Det kan jeg høre fru Johanne Schmidt-Nielsen sidde og sige. Det, der bare er grunden til, at jeg bliver ved med at fremføre det, er, at jeg ikke har hørt et eneste forslag fra Enhedslisten eller spørgerens parti til, hvordan vi så kan begrænse antallet. I anerkender, at antallet betyder noget, men hver gang andre partier foreslår noget, der kan begrænse antallet, så er I imod. Det vil altså sige, at hvis man fulgte jeres politik, så ville det være, ikke bare svenske tilstande, men endnu mere, for svenskerne har jo faktisk strammet op, endda med ting, som I også ville være imod, hvis vi foreslog dem i Danmark.

Spørgeren.

Jamen jeg synes egentlig, det er sådan lidt paradoksalt, at hr. Dan Jørgensen netop omtaler en fordelingsmekanisme, så vi kan blive enige om, hvad det er for nogle flygtninge, der skal til Europa, men så samtidig siger nej til kvoteflygtningesystemet. For det er jo præcis det system, vi har. Kvoteflygtningesystemet handler præcis om folk, der har opnået flygtningestatus, og hvor FN går ind og beder os om at tage dem.

Så er det jo ikke korrekt, at det, vi diskuterer, er, at så skal grænserne bare åbnes. Vi snakker om, at vi skal tage imod 500 kvoteflygtninge, og at det nu er blevet udskudt, og jeg vil gerne spørge: Skal det udskydes på ubestemt tid?

Ordføreren.

Man kan godt sige, at det ikke er korrekt. Altså, spørgeren bruger ikke selv udtrykket, at så skal grænserne bare åbnes, men de facto har spørgeren jo været imod samtlige opstramninger og endda foreslået nogle lempelser, dvs. betydelig flere flygtninge til Danmark. Og det er jo ikke, fordi man ikke godt kan synes, at det i hvert fald sådan teoretisk er sympatisk, men det er ikke særlig sympatisk, hvis man ser på, hvilke konkrete effekter det vil få, heller ikke over for de flygtninge, som så vil komme til Danmark, og hvis chance for at blive integreret vil blive minimeret dramatisk.

Man bliver nødt til at gøre noget ved antallet, og en af de få ting, man kan gøre på nuværende tidspunkt, er altså det her. Om det er på ubestemt tid? Ja, det er på ubestemt tid indtil videre, fordi vi jo ikke har mulighed for at sige, hvornår situationen bliver så meget bedre, at vi kan tage imod igen.

Den næste spørger er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Det imponerer mig alligevel, hvis smykkelov og internering er for flygtningenes egen skyld, men lad nu det ligge.

Det, jeg hørte hr. Dan Jørgensen tale om, var – og det har vi ganske rigtig rost meget i Radikale Venstre – det kursskifte, som synes at være fra den nye regerings side og måske også fra Socialdemokratiets side i forhold til at modtage flygtninge i fællesskab i EU og fordele dem. Der er bare det ved det, at Socialdemokratiet har været imod en fælles EU-fordeling indtil nu. Så jeg vil gerne høre ordføreren, om ikke det i den her sammenhæng netop kræver en fælles EU-fordeling, hvis det skal lykkes med den her ordentlige behandling.

Så vil jeg spørge ordføreren i forbindelse med kvotesystemet og nærområderne: Hvad er tilstrækkelig hjælp til nærområderne, for at de kan håndtere det?

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, for der ligger så mange ting både sådan implicit og eksplicit i det, som spørgeren her fremfører. Smykkelov og internering – altså forskellen på spørgerens parti og mit parti er, at vi sidder med ved bordet og faktisk får indflydelse på noget, bl.a. at smykkeloven ikke skulle handle om smykker. Det er vores skyld. Det er, fordi vi sad med. Med det oprindelige forslag ville man kunne tage smykkerne fra folk. Der fik vi så ind, at man ikke kunne gøre det.

Spørgeren, som også siger, at antallet betyder noget, er ikke kommet med et eneste forslag til, hvordan man kunne gøre noget ved antallet, men har tværtimod stemt imod alt, der har at gøre med antal, og tillader sig så alligevel at prøve at sætte os ind i et narrativ, som spørgeren udmærket godt ved ikke passer. Det ved spørgeren udmærket godt.

Spørgeren gør sig klog på, hvad vi har ment, og hvad vi ikke har ment, men altså, Henrik Sass Larsen foreslog sådan set i et interview for nogle måneder siden – også inden det var en meget formuleret og underbygget politik fra mit partis side, det er det så senere blevet – det her med, at man skulle kunne tage imod og behandle asylansøgninger uden for Europas grænser. Dengang var forargelsen meget stor i De Radikale. Senere er det forslag faktisk blevet bakket op af både regeringen og Dansk Flygtningehjælp, og så kan jeg se, at nu synes De Radikale lige pludselig, det er en meget god idé.

Spørgeren.

Jeg er da vældig glad for at have misforstået hr. Henrik Sass Larsens indlæg dengang, som alene handlede om, at vi skulle sætte dem i lejre uden for Europa. Men prøv at høre: Jeg lytter bare til ordførerens udtalelser nu, altså hvad det er, ordføreren fremlægger. Og nu spørger jeg ordføreren igen: Hvad skal der til, for at nærområderne kan håndtere den her opgave, hvis ikke vi – f.eks. Danmark og vel også andre lande, der er med i kvotesystemet, som jeg hører ordførerens og ordførerens partis opbakning til – tager imod kvoteflygtninge i de kommende år?

Ordføreren.

Jeg tror desværre ikke på, det lykkes i de kommende år. Altså, jeg håber da, det kommer til at lykkes på et tidspunkt, men i de kommende år tror jeg det ikke, for det, jeg personligt tror der skulle til, når nu Radikales ordfører spørger til det, er en hjælp, der minder om Marshallhjælpen. Det er mange flere penge. Det mener jeg at de enkelte nationalstater kan bidrage med, men jeg mener også, der er et kæmpe rum i det europæiske budget til at flytte udgiftsposter til de her formål. Og det vil endda, hvis man endelig kun vil anlægge en økonomisk betragtning på det, også være rationelt i den sidste ende, er jeg sikker på.

Tak. Den næste spørger er hr. Holger K. Nielsen, SF. Værsgo.

Jamen jeg må sige, at den socialdemokratiske holdning til FN undrer mig noget. Det har simpelt hen været socialdemokratisk tankegang, det har jo nærmest været sakrosankt, siden 1945, at FN er en fuldstændig afgørende ting i vores internationale system. Christian Kelm-Hansen var i mange år Folketingets førstemand på det område, han kæmpede for det konstant, og i de sidste år har det været op ad bakke at få respekten for FN tilbage her i Folketinget. Det har det faktisk været. Der er mange folketingsmedlemmer, der ikke tillægger det nogen betydning. Der bliver sagt mange mærkelige ting med FN. Det kan vi ikke tage os af. Hvad FN gør, er ligegyldigt. Det er faktisk noget, man ofte hører her i Folketinget, også af temmelig fremtrædende politikere. Derfor vil jeg godt spørge den socialdemokratiske ordfører: Er det ikke ligesom også lidt vigtigt – lidt vigtigt – at vi fastholder Danmarks gode ry og rygte omkring vores tilgang til FN, vores ansvarlighed i forhold til FN, herunder også, at vi kan fortsætte med at tage imod FN's kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Selv om jeg ikke helt har samme erfaring som spørgeren her i Folketinget, ved jeg dog lidt om vores partis politik. Jeg skriver på en bog om det lige for tiden, så jeg kan bekræfte, at FN altid har været ekstremt vigtigt i vores parti, men jeg kan også bekræfte, at det ikke betyder, at vi forholder os ukritisk. Der har været mange gange, hvor FN ikke har formået at agere, hvor FN skulle agere, også hvor det haft katastrofale konsekvenser. Så det har været et FN, der ikke er handlekraftigt nok. Det er vel egentlig også det, vi ser nu.

Vi synes jo, som jeg har sagt et par gange nu i den her debat, at det var bedre, hvis det var FN, der stod for den der behandling af asylansøgere uden for EU's grænser. Det er klart, at det også ville betyde, at EU skulle have et bedre system, det giver sig selv, men sådan at vi kun tog kvoteflygtninge. Det er klart, at det er det, vi vil, så vi er ikke uambitiøse på FN's vegne, vi er sådan set mere ambitiøse, men vi må også bare konstatere, og ligesom jeg har sagt til de to foregående spørgere, må jeg jo også sige til den nuværende spørger, at hvis dit parti faktisk mener, at antallet betyder noget, kan det ikke nytte noget, at I er imod alle de ting, som faktisk begrænser antallet.

Spørgeren.

Nej, men det, som er problemet med FN, er jo, at medlemslandene nedprioriterer det. FN i sig selv er jo ikke noget, uden at man ser på de lande, som er medlemmer, og der sker jo en konsekvent nedvurdering af FN mange forskellige steder i verden – en konsekvent nedvurdering – og sådan opfatter jeg også det, som hr. Dan Jørgensen siger her, altså FN er jo ineffektiv, FN kan ikke gøre det og ikke gøre det, og derfor kan vi ikke tillægge FN nogen betydning. Det er den der talen ned om FN, som er så problematisk, og som jeg synes er ganske ny i forhold til den socialdemokratiske tradition.

Ordføreren.

Det er heldigt for mig. Det er måske upassende at sige det her fra talerstolen, men jeg er jo faktisk kæmpe fan af spørgeren og synes, at vi tilbringer alt for lidt tid med hinanden, så derfor vil jeg gerne invitere spørgeren op på mit kontor en dag i næste uge. Du kan næsten ikke komme ind, for der er bøger overalt. Der er bøger overalt, fordi jeg som sagt sidder og kigger på vores historie lige nu. Så skal jeg gerne gennemgå alle de gange, hvor vi har forholdt os kritisk konstruktivt til FN, men jo på bundlinjen, ikke fordi vi vil FN det skidt, tværtimod. Vi vil FN det godt, fordi vi vil have flere løsninger via FN, og jeg tror faktisk heller ikke, at spørgeren og jeg er så uenige om, at der er nogle områder i den måde, som FN fungerer på en gang imellem, f.eks. i forhold til vetoret til nogle diktaturstater, som ikke er så godt.

Det er muligt, at ordføreren er fan af hr. Holger K. Nielsen. Alligevel bør ordføreren omtale ham i tredje person en anden gang. Tak til Socialdemokratiets ordfører.

Næste ordfører i rækken er hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, det er en kendt sag, hvor vi står i det her spørgsmål. Der har jo i de sidste årtier foregået en massiv folkevandring og flygtningevandring mod Danmark, der har resulteret i, at befolkningen i Danmark er blevet skiftet ud. Det får og vil på længere sigt få de konsekvenser, at Danmark vil blive opløst og ødelagt. Jeg synes måske, at menneskevennerne, som også udtaler sig her i Folketinget, burde overveje, hvilket land vi giver videre til vores børn og børnebørn. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt. Vi skaber parallelsamfund. Vi opløser landet. Man opløser landets kultur, og imens bebrejdes vi, at vi faktisk gør noget for at værne om det dejlige land, som vi også selv har fået i arv.

Vi vil gerne have lukket grænserne. Jeg vil sige, at vi sådan set godt kunne være med til at tage kvoteflygtninge. Det kunne vi godt, hvis det samtidig betyder, at der bliver afvist ved grænsen, dvs. at der bliver lukket helt af. Så kunne vi godt være med til tage imod de her 500 kvoteflygtninge. Vi vil også opfordre regeringen til at tænke videre i det spor, hvis det er det, man gerne vil. Så vil vi være konstruktive for at skabe et system, hvor man faktisk er med til at vælge, hvilke mennesker der kommer herop. Sådan er det med FN's kvoteflygtninge. Vi kan selv bestemme, hvilke mennesker der kommer herop. Det vil sige, at det vil være mennesker, som vil kunne leve i Danmark uden at skabe de store problemer. Men det kræver, at grænserne bliver lukket. Det kræver, at vi får straksafvisning ved grænsen. Så det bliver ikke et spørgsmål om, at vi siger ja til køer af mennesker, der står uden for EU ved asylcentre. Det ville betyde, at vi bare flytter de folk, der kommer ind over vores grænse, fra grænsen til lande uden for EU, hvor de kan søge om at komme til Danmark. Det vil vi ikke være med til, og vi vil heller ikke være med til en fælles fordelingsnøgle.

Men med alle de ord, jeg har sagt, bliver det et nej til det her forslag, medmindre der er flertal for, at vi kan afvise ved grænsen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Tak. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at omgøre regeringens beslutning om at sætte modtagelsen af kvoteflygtninge på pause. Det kommer næppe som en overraskelse, når jeg siger, at det bliver ikke med Venstres støtte inden for en overskuelig periode.

Når Venstre laver politik, tager vi modsat forslagsstillerne udgangspunkt i virkeligheden. Det er en virkelighed, der betyder, at Danmark og især Danmarks kommuner har været og stadig er historisk pressede af de tusindvis af asylansøgere, vi har modtaget de seneste år. Jeg minder om, at vi sidste år modtog op mod 21.000 asylansøgere. En del af de her mennesker sidder stadig væk og søger familiesammenføring.

Fordi der har været så stort et pres på Danmark, har Venstre og regeringen besluttet at suspendere kvoteflygtningeordningen. Det er en beslutning, der kommer som en naturlig konsekvens af, at der i det seneste år er gået hul på Europa og utrolig mange er søgt mod især de skandinaviske velfærdssamfund. Et billede, som står i hvert fald mit hjerte meget nær, var, da vi sidste år så hundredvis af flygtninge vandre op ad motorvejene hjemme på mit Lolland. Så jeg tror, at hvis man siger, at vi ikke har været i en helt exceptionel situation, vil det være en underdrivelse. Derfor er det helt afgørende for den igangværende integrationsindsats, at vi tager et ordentligt ansvar. Det har vi valgt at gøre ved at sætte modtagelsen af kvoteflygtninge på standby. Det agter vi at blive ved med for nu.

Derfor stemmer Venstre imod beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi taler om 500 mennesker om året – 500 mennesker! Det er 500 mennesker, som faktisk i allerhøjeste grad er med til at aflaste de nærområder, som jeg ved at hr. Marcus Knuth taler rigtig meget om. Det gør de på den måde, at man ofte udvælger de flygtninge i nærområderne, som har et særligt beskyttelsesbehov. Man frigiver altså ressourcer i de her meget berømte nærområder ved f.eks. at sige til den enlige ældre kvinde: Nu giver vi dig mulighed for genbosættelse i f.eks. Danmark. Derved får nærområderne flere ressourcer til at beskytte de mange millioner flygtninge, som er der. Til hr. Marcus Knuth: Jeg tror ikke, at Danmark knækker, ved at vi tager 500 kvoteflygtninge om året. Jeg tror, at Danmark er stærk nok til, at vi kan tage 500 kvoteflygtninge om året. Tror hr. Marcus Knuth, at Danmark knækker, hvis vi tager 500 kvoteflygtninge om året?

Ordføreren.

Venstre har en meget klokkeklar politik, og det er at reducere antallet af flygtninge og asylansøgere i Danmark mest muligt. Der har vi en række værktøjer, som vi bruger, og det her er et af dem. Vi har strammet op på en lang række områder. Hvis vi tog yderligere 500, ville vi have en yderligere integrationsopgave med de her 500 mennesker. I betragtning af at der kom 21.000 sidste år, hvoraf, som jeg sagde, en del søger om familiesammenføring, jamen så gør 500 da en forskel. For at lette opgaven for kommunerne og for at lette opgaven for samfundet vælger vi at sætte det her i bero for nu.

Spørgeren.

Jeg ved, at hr. Marcus Knuth er enig med mig i, at vi skal forsøge at stoppe kriminelle menneskesmuglere. Jeg ved, at hr. Marcus Knuth er enig med mig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stabilisere nærområderne, dels fordi det er fornuftigt, at det er der, flygtninge får hjælp, for det er nemlig tæt på det sted, som de kommer fra, dels fordi det er der, 90 pct. af verdens flygtninge opholder sig. Jeg ved også, at hr. Marcus Knuth er enig med mig i, at der er alle mulige uretfærdigheder i asylsystemet, altså at de, der har et eller andet, de kan sælge, og som derved kan betale en menneskesmugler, har en bedre chance for at få beskyttelse end de, der ikke har. Er det ikke sådan, at kvoteflygtningesystemet netop kommer alle de uretfærdigheder til livs? Man kommer uden om menneskesmugleren, man sørger for, at de, der har størst behov, får beskyttelse, og man afhjælper de nærområder, som vi taler så meget om.

Ordføreren.

Prøv at høre, hvad enten vi tager 500 eller tager 1.000, løser vi jo ikke problemet i nærområderne. Problemet i nærområderne bliver løst ved en massiv indsats i nærområderne. Det er den, vi vælger at prioritere. Danmark er, hvis vi tager Syrien som et eksempel, et af de lande i verden, der i forhold til vores størrelse gør allerallermest. Vi har programmer, der er langt inde i selve Syrien. Det hjælper folk i områder, som man ellers ikke engang kan nå. Om vi tager 500 eller ej, ændrer ikke situationen i f.eks. Syrien. Det, der betyder noget i forhold til herhjemme, er, at vi har en integrationsudfordring, som vi rent faktisk skal håndtere, og der er et formål at reducere antallet af flygtninge og asylansøgere mest muligt.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. I Liberal Alliance har vi den opfattelse, at Danmark har modtaget flere flygtninge, end vi kan integrere på en god og ordentlig måde. Vi så i 2015 konsekvenserne af rekordmange flygtninge, både kommuner og andre myndigheder havde svært ved at følge med, og på den baggrund kan vi godt se fornuften i, at Danmark har brug for et pusterum i forhold til at tage imod kvoteflygtninge. Kvoterne tager nemlig ikke højde for, hvor mange flygtninge vi allerede har taget imod.

På den baggrund agter vi at stemme imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at i Alternativets optik er Danmarks deltagelse i og fortsatte opbakning til kvotesystemet ekstremt afgørende, lige præcis nu. Det er afgørende, fordi der i øjeblikket er historisk mange mennesker på flugt fra krig og forfølgelse, som har behov for en beskyttelse.

Vi ved, at mere end 65 millioner mennesker er fordrevet, og at de ikke kan leve der, hvor de normalt har deres hjem. Det er en forfærdelig og dybt bekymrende situation, vi som internationalt fællesskab står i, og derfor har vi en forpligtelse over for hinanden både for vores egen og for andre menneskers skyld og i det hele taget for hele verdenssamfundets skyld.

Som jeg ser det, er der ikke nogen tvivl om, at vi i øjeblikket famler os lidt frem dag for dag efter nogle svar, og nogle gange bliver der præsenteret og andre gange bliver der ikke præsenteret nogen løsninger. Vi går i gang med at lukke grænser med hegn og med vagter, vi forringer flygtninges vilkår og rettigheder, og vi forsøger også at dæmme op for de muligheder, de har for at flygte. Der er det jo, at vi i Alternativet ser kvotesystemet som en af de løsninger, som er ekstremt afgørende for, at vi finder fælles løsninger på lige præcis de problemstillinger.

Vi ved, at kvotesystemet er meget effektfuldt i forhold til at bekæmpe menneskesmugling – noget, som vi jo alle sammen er enige om er noget, der er forfærdeligt – vi ved, at vi aflaster nærområderne, hvis vi tager kvoteflygtninge, og vi ved, at vi kommer FN i møde, i forhold til at FN opfordres til at tage den her situation meget alvorligt, men det kræver jo, at vi bakker op om kvotesystemet.

Noget af det, der ikke, synes jeg, er blevet adresseret af de øvrige ordførere, der har været heroppe på talerstolen, og som ikke støtter, at vi skal tage kvoteflygtninge, er i virkeligheden det her med, at der er lande, herunder lande i nærområderne, der vil stille spørgsmålet: Hvorfor er det så, vi skal træde til og hjælpe i den her situation?

Så vi bakker op om Enhedslistens forslag. Vi synes, at det er altafgørende, at vi lige præcis i den her situation bakker op om kvotesystemet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark og vores evne til at integrere, og om ordføreren på den baggrund også mener, at man bliver nødt til at gøre noget ved antallet. Og hvis man kan svare bekræftende på det, hvad skal der så gøres, når alle forslag, som vi andre kommer med, altid bliver afvist af ordføreren? Har man bare et enkelt forslag, der kunne bringe antallet ned, såfremt man mener, at antallet skal bringes ned?

Ordføreren.

Det forslag, som Alternativet i virkeligheden havde helt tilbage fra forrige sommer, tror jeg – og jeg kunne høre, at noget af det i hvert fald flugtede med det, hr. Dan Jørgensen nævnte heroppe fra talerstolen – er jo, at vi har sagt, at der skulle en Marshallhjælp til i de pågældende områder, og så har vi sagt, at vi synes, det kunne være interessant at lave et opsamlingscenter uden for Schengengrænserne, så flygtninge i virkeligheden kunne blive registreret der, og at man samlet fordelte dem i Europa. Det kræver så fælles europæiske løsninger i forhold til at anerkende den model. Vi sagde så også samtidig, at vi gerne ville have opsamlingscentre inden for Schengengrænsen. Det kræver igen en fælles europæisk løsning, og det er det, vi har talt for hele vejen. Det ville give nogle ordentlige og fornuftige forhold for de mennesker, der er flygtninge, og som vi mener vi skal tage imod, også i Danmark, og på den måde ville vi også underløbe menneskesmuglerne. Det er jo i virkeligheden det, som kvotesystemet også lægger op til her, og det er derfor, vi går ind for kvotesystemet.

Spørgeren.

Okay, men de forslag er jo forslag, som, hvis de nogen sinde skal kunne gennemføres, er noget, der ligger langt ude i fremtiden. Det tror jeg alle må være enige om. Og hvis det endelig skete, ville det jo også kræve, at Danmark ikke længere havde sine forbehold på det område i EU. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge: Har Alternativet nogle forslag til, hvad man kunne gøre bare inden for de næste 5 år? Og så kunne jeg også godt tænke mig at høre: Hvad nu hvis antallet eksploderer igen, er der så noget antal, som vil være så højt, at Alternativet vil være med til at lave stramninger i Danmark og i dansk lovgivning, eller er antallet ligegyldigt? Kan der sådan set komme et ubegrænset antal flygtninge til Danmark, og så vil Alternativet stadig væk ikke stramme i Danmark, for det skal være den her desværre jo urealistiske – selv om den kan være sympatisk – internationale løsning?

Ordføreren.

Altså, jeg synes overhovedet ikke, at den er urealistisk. Vi er nødt til at lave internationale løsninger i forhold til den massive problemstilling, vi står over for. Vi har 65 millioner mennesker på flugt. Derfor synes jeg – og det er derfor, vi ikke har bakket op om de hidtidige løsninger, de hidtidige stramninger, der har været – at Danmark har sigtet direkte mod bunden, i virkeligheden sigtet mod at blive det dårligste eksempel overhovedet. Og det er jo et eksempel, som andre følger. Det er derfor, vi står i den her situation, hvor vi har et verdenssamfund, der ikke ved, hvad de skal gøre ved det. Der vil jeg stadig væk vove at påstå, at vi har plads og mulighed og råd også til at integrere 500 kvoteflygtninge pr. år.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Mit spørgsmål er egentlig ganske enkelt: Hvor går grænsen antalsmæssigt for, hvor mange Alternativet vil modtage – 500 millioner, 2 millioner? Altså, jeg spørger bare, for jeg har aldrig nogen sinde hørt Alternativet adressere, at det her skulle være et problem for Danmark antalsmæssigt. Jeg har aldrig nogen sinde hørt det, aldrig. Man har altid gerne villet være menneskeven, men man har aldrig nogen sinde så at sige taget det integrationsproblem eller de problemer, vi står i, alvorligt.

Det er derfor, man kan se, at modviljen rundtomkring i de forskellige lande stiger. Det er jo, fordi de får problemerne tæt på og kan se, at det her ikke bare er noget, der løses med et snuptag eller med en hyldest til menneskerettighederne. Og det er konkrete befolkninger rundtomkring i Europa, der mærker presset fra indvandringen.

Så er det ordføreren.

Der var både en konstatering eller en bemærkning og et spørgsmål i det her, og hvis jeg lige må tage konstateringen/bemærkningen først, vil jeg sige, at noget af det, jeg tror er enormt væsentligt, er, at vi får en helt anden måde at tale om det her på. Jeg tror, det kan blive en kæmpe gevinst for det danske samfund, og jeg synes, vi som samfund er nødt til at se helt alvorligt på, at der er så mange mennesker, der flygter. Vi kan ikke bare lukke grænserne.

Så kan jeg ikke svare på det med antallet. Det er jo sådan en talleg, som vi ynder her i Folketinget. Jeg kan konstatere, at Dansk Folkeparti mener nul, sådan som jeg forstår det. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener, at Danmark godt kan tage imod de flygtninge. Foreløbig har vi kunnet tage imod alle dem, der er kommet, og vi kan også godt tage imod yderligere 500 kvoteflygtninge. Vi har sådan set selv i vores finanslovsforslag foreslået et tal på 2.000 kvoteflygtninge om året, så det mener vi også at man ville kunne tage.

Spørgeren.

Ja, men jeg må så bare konstatere, at Alternativet ligesom en del andre bare stikker hovedet i busken og siger: Hører ikke, ser ikke. Man vil simpelt hen ikke konstatere, at der overhovedet er problemer, og det er jo der, vi er uenige. Vi er simpelt hen uenige, for på de fine adresser og der, hvor man ikke bliver konfronteret med de her problemer, siger man, at der er fred og ingen fare: Det er slet ikke noget problem. Og så er der andre mennesker – og det er så dem, man normalt benævner som socialklasse 5, eller hvad man nu siger – der er konfronteret med de her problemer dagligt. Skal vi ikke tage deres protest alvorligt? Det er jo det, Alternativet nægter at gøre. Man nægter at forholde sig til problemet.

Ordføreren.

Vi skal bestemt tage menneskers bekymringer alvorligt, både i Danmark, men jo også i resten af verden. Og vi er nødt til at anerkende, synes jeg, at vi er en del af et internationalt samfund. Vi kan ikke bare stikke hovedet i busken og lade, som om der ikke er rigtig mange flygtninge ude i verden.

Derfor skal vi sætte ind på flere parametre. Vi skal sørge for, at der er udviklingsbistand. Vi skal sørge for, at der er økonomisk hjælp i nærområderne. Og vi skal også sørge for at aflaste nærområderne – samtidig med at vi har en ordentlig politik herhjemme, der sikrer, at de her mennesker føler sig velkomne og dermed også naturligvis hurtigst muligt bliver en del af det danske samfund, hvor vi lærer dem at kende som vores naboer, vores kollegaer og vores gode venner.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre bakker vi op om det her beslutningsforslag, og det gør vi, fordi vi mener, at vi skal opretholde vores forpligtelser i FN. Det var det, som vi skrev under på og indgik en aftale om, da vi skrev under på flygtningekonventionen. Det er sådan set den historie, vi står på skuldrene af.

Konventionen blev til i 1951. Anden verdenskrig var lige slut, og vi havde som bekendt ikke været enige om, hvordan vi ville beskytte flygtninge i verden, og derfor blev millioner af mennesker ladt i stikken. Europa skulle bygges op på ny. Det var derfor, vi blev enige om de her fælles retningslinjer og fælles regler for, hvordan vi beskytter flygtninge, og en kvote for, hvordan vi afhjælper det for de allerallermest udsatte af dem, sådan at nærområderne ikke skulle holde for. Det er den historie, vi står på. Det er de allersvageste flygtninge, som hjælpes med kvoteordningen, og når man her i dette Ting taler om – og det er der mange der gør – at vi skal hjælpe i nærområderne, så må man sige, at den mest nærliggende form for hjælp er at holde fast i kvoteordningen, som netop løfter den lille del, som har det allersværest, ud af de meget hårdt belastede nærområder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille ordføreren et spørgsmål, for jeg synes, vi har været igennem den her debat så utrolig mange gange, men jeg kan alligevel ikke lade være. Ordføreren vender hele tiden tilbage til, at løsningen på flygtningesituationen er omfordelingen i Europa. Jeg er principielt imod en omfordeling, men lad os nu sige, at man er for det, så vil man jo hurtigt komme frem til, at det forsøg på omfordeling, der har været i Europa, er slået hundrede procent fejl. Altså, det virker ikke. Erfaringen har vist, at det, hvis man begynder at flytte folk fra Tyskland, hvor de gerne vil være, til Polen, hvor de ikke vil være – hos en regering og i et land, der ikke ønsker, at de skal være der – ganske enkelt ikke virker. Man har forsøgt i næsten 2 år. Hvordan kan ordføreren stadig væk stå her og sige, at en omfordeling er løsningen, når de sidste 2 år har vist, at det bare ikke virker?

Ordføreren.

Det er jo meget interessant, når man står her og diskuterer historien. Flygtningekonventionen blev jo til, fordi landene kiggede hinanden i øjnene og sagde: Det virker vist ikke med det, vi har gjort indtil nu, måske skulle vi gøre det på en anden måde og forpligte hinanden på en anden måde. Det er jo sådan set sådan, det europæiske samarbejde også er blevet til, og vi er nu nået til et sted, hvor vi ikke løser nogen problemer. Vi skubber dem rundt mellem hinanden, og ingenting bliver løst, det er jeg helt enig med hr. Marcus Knuth i. Ingenting bliver løst med den tilgang, som hr. Marcus Knuth har til det europæiske samarbejde.

Spørgeren.

Lad os så gå et hypotetisk skridt videre og sige, at det europæiske samarbejde virkede, og at alle lande rent faktisk gerne ville det her. Man sender så f.eks. flygtninge, der ønsker at være i Tyskland, til Rumænien eller til Slovenien eller til Irland, hvor de måske ikke ønsker at være, og da vi jo altså har åbne grænser i Europa, sætter de sig på toget og tager turen tilbage igen. Altså, omfordelingen i Europa virker bare ikke af 25 forskellige rigtig, rigtig gode årsager. Der er ikke én god årsag til, at den skulle virke. Det virker bare ikke. Hvordan kan man kigge på en løsning, der så åbenbart ikke virker, og sige, at det her er løsningen?

Ordføreren.

Hr. Marcus Knuth har ikke præsenteret mig for alternativer, og nu er det jo ikke sådan, at vi i Radikale Venstre er alene om at fremsætte forslag til europæiske løsninger. Det er der rigtig mange andre europæiske lande der har gjort. Faktisk går et stort flertal af de europæiske lande ind for at finde fælles omfordelingsløsninger, og der er Danmark i et mindretal blandt landene i EU. Hvis man satte sig ned og snakkede om, hvordan man fandt ud af at få fælles regler for det her og overholde det – der ligger jo et forslag på bordet – så var man nok også kommet lidt længere.

Tak til den radikale ordfører. Den næste taler er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil godt sige tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Det er positivt, at der kom en reaktion på regeringens beslutning om at lukke for at tage imod kvoteflygtninge fra FN.

Jeg må sige, at forsvaret for den beslutning jo går på, at der er grænser for, hvor mange vi kan tage. Og det er jo rigtig nok. Men prisen for det her forslag er altså meget, meget høj – den er meget, meget høj – fordi det har konsekvenser med hensyn til vores forhold til de internationale samfund og i forhold til FN. Og hvis vi overhovedet skal have en chance for at kunne håndtere flygtningeproblemerne nu og de næste år, må vi bare erkende, at det kan vi ikke gøre på national basis alene, det kan vi simpelt hen ikke. Det er der ingen der kan. Der er man nødt til at få aktiveret de internationale fora, hvor vi er. Det er EU i visse sammenhænge, men det er så sandelig også FN.

Der blev sagt, at de 500 om året, som vi ikke tager her, ikke har nogen betydning i forhold til de millioner af flygtninge, der er i nærområderne. Isoleret set: nej. Men jeg kan da garantere for, at den indsats, som de mange andre lande gør, der også tager flygtninge via FN, og det er jo alle steder i verden, hvor man gør det, så sandelig har betydning. Jeg snakkede med den canadiske ambassadør her for nylig. Hun fortalte, hvor mange Canada tager, det er altså mange. USA tager også mange. Lande i hele verden tager flygtninge på den her præmis, og det betyder, at vi er fuldstændig ude af den diskussion. Jeg synes, at prisen er meget, meget høj – det må jeg sige jeg synes.

Så siger man: 500 fra eller til, det betyder jo meget. Nej, det gør det altså ikke. Det betyder noget, ja, selvfølgelig gør det det, men jeg synes ikke det betyder så meget, at prisen er værd at betale, i forhold til hvad vi mister af muligheder for at påvirke de internationale diskussioner på det her område. Jeg garanterer for, at det her ikke kan løses af Danmark alene. Vi er under alle omstændigheder nødt til at få samarbejdet op at stå uden for landets grænser.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke den konservative ordfører i salen. Derfor giver jeg ordet videre til ordfører for forslagsstillerne, fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for diskussionen her i salen i dag. Jeg synes, at den her beslutning er så principiel og faktisk så vigtig for Danmark, også historisk, at det er helt rimeligt, at vi diskuterer den i Folketingssalen, frem for at det bare er sådan en administrativ regeringsbeslutning.

Politikere fra de tre regeringspartier har gennem de seneste nu efterhånden mange år kritiseret vores asylsystem for at være uretfærdigt. Kun de flygtninge, som har råd til at betale kriminelle og menneskesmuglere for deres hjælp, har mulighed for at nå frem til Danmark for at få beskyttelse. De flygtninge, som ikke har så mange penge, men et lige så stort behov for beskyttelse, sidder tilbage i nærområderne.

Sådan har kritikken lydt, og et langt stykke hen ad vejen er jeg enig. Det er fuldstændig afgørende, at vi ikke bare hjælper dem, der har ressourcer til at betale en menneskesmugler for at fragte sig til Europa. Det er helt åbenlyst dårligt, at organiserede kriminelle tjener millioner af kroner på, at der findes mennesker, som tvinges på flugt.

FN's ordning med kvoteflygtninge, som Danmark jo har været en del af siden 1979, er for mig at se et eksempel på lige præcis det, alle efterlyser, nemlig en ordning, hvor vi faktisk hjælper uanset økonomisk formåen og uanset fysisk formåen, fordi det jo ikke er nogen hemmelighed, at det er farligt at flygte. Turen over Middelhavet i en gummibåd, som der jo desværre er stor risiko for synker, betyder for mange, at der skal tilbringes mange timer i koldt vand. Vi ved alle sammen godt, at en barnekrop kan overleve kortere tid i det her kolde vand, end en voksen mands krop f.eks. kan. Så fysisk formåen spiller også en rolle.

Jeg tror også, at alle, som beskæftiger sig med flygtningeområdet, ved, at kvinder er i markant større fare, når de er på flugt, end mænd. Rigtig mange kvinder, som flygter, udsættes for horrible former for overgreb.

De uretfærdigheder, altså at vores køn og vores fysik og vores alder også spiller en rolle for, om man kan nå frem til et eller andet sted, der kan give beskyttelse, er jo altså også noget af det, som man med rette kan kritisere vores asylsystem for ikke at forhindre, men som FN's kvoteflygtningesystem jo er med til at forhindre. Gennem kvoteflygtningesystemet hjælper man uanset fysisk formåen, uanset økonomisk formåen. Man gør kriminelle menneskesmuglere overflødige.

Derfor var jeg altså, jeg har lyst til at sige: overrasket, men det ville måske være løgn, og man må jo ikke lyve, men så i hvert fald trist, da regeringen i august fremlagde Venstreregeringens 2025-plan, hvor jeg kunne læse, at man ville suspendere modtagelsen af kvoteflygtninge på ubestemt tid. Fra nu af og så længe det her kvoteflygtningestop består, vil det altså kun være de flygtninge, som har råd til at betale en kriminel menneskesmugler, som har mulighed for at søge beskyttelse her i Danmark. De, som i mange sammenhænge betegnes som – og jeg synes det er et misvisende udtryk – de rigtige flygtninge, afskæres.

Så vidt jeg ved, er Danmark det eneste land, som har valgt at reagere på den her flygtningekrise, som jo altså er historisk. »Historisk« er sådan et begreb, der kastes rundt med på Christiansborg – det bliver brugt lidt for ofte – men altså lige præcis med den her flygtningekrise må man sige det er historisk. Danmark har mig bekendt som det eneste land valgt at reagere på den historiske flygtningekrise ved at sige stop: Vi tager ikke flere kvoteflygtninge.

Jeg synes jo, at man burde gå den modsatte vej, sådan som mange andre lande også har gjort, og sige: I så alvorlig en situation er det endnu vigtigere, at vi styrker de her fælles løsninger.

I tide og utide – skulle jeg til at sige – bliver der talt om, ikke mindst fra regeringspartiernes side, at hjælpe i nærområderne, og jeg er så enig. Derfor synes jeg jo også, at det er så ualmindelig trist, at man har valgt at skære på udviklingsbistanden. Jeg ved godt, at man har hævet bistanden til nødhjælp en smule, men samlet set skærer man på udviklingsbistanden. Det synes jeg er ualmindelig trist. Men, altså, der tales i tide og utide om nærområderne. En afgørende håndsrækning til nærområderne er jo netop kvoteflygtningeordningen.

Altså, hvis vi kan støtte de her nærområder ved at give beskyttelse til nogle af dem, som er særlig udsatte – det kunne være en enlig kvinde, det kunne være et menneske med handicap, det kunne være et barn, som ikke har nogen forældre, det kunne være en ældre kvinde, der er alene – så frigiver vi en masse ressourcer i de her nærområder, som vi vel alle sammen er enige om bærer hovedansvaret og i hvert fald står med det i forhold til at løse verdens flygtningeproblem.

Helt grotesk synes jeg jo altså hykleriet bliver, når jeg så læser den nye regerings regeringsgrundlag, blækket er knap tørt. Her tales om et nyt asylsystem, som skal være baseret på, at man søger asyl fra et tredjeland, fordi, som der står på side 54 i regeringsgrundlaget:

»Vi skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel.«

Den målsætning er jeg sådan set enig i. Kvoteflygtningesystemet er netop sådan et system. Det bør udbygges, det bør udvides. Regeringen går jo i praksis den modsatte vej af, hvad man skriver i sit eget regeringsgrundlag, ved at lave et kvoteflygtningestop på ubestemt tid.

Altså, det kom jo sådan set ikke bag på mig, at der ikke ville være opbakning til vores beslutningsforslag i dag, men jeg synes som sagt, at det er så principiel en beslutning, og jo historisk, siger jeg så igen, forstået på den måde, at det var i salig Anker Jørgensens tid tilbage i 1979, at Danmark besluttede at tilslutte sig den her kvoteflygtningeordning. Jeg synes, at diskussionen er så principiel, at den bør foretages i Folketingssalen, men det kommer som sagt ikke bag på mig, at der ikke er opbakning til det.

Jeg vil alligevel udtrykke en stille forhåbning, nemlig om, at flertallet hurtigst muligt kommer på bedre tanker. I en verden med 60-65 millioner fordrevne – flere end på noget andet tidspunkt siden anden verdenskrig – er der måske mere end nogen sinde brug for, at vi støtter og styrker de fælles løsninger.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.