B 137 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

Af: Peter Kofod (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Udvalg: Retsudvalget

Samling: 2016-17

Status: Bortfaldet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til justitsministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget lægger jo i hovedtræk op til, at regeringen pålægges at indføre ungdomsdomstole og sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Derudover foreslås det, at ungdomsdomstolene skal sammensættes af personer, som har et særligt kendskab til unge og deres forhold. Desuden sætter forslagsstillerne fokus på, at der skal være en hurtig proces i forbindelse med sager ved ungdomsdomstolene.

Som I ved, eller som nogle måske ved, er ungdomskriminalitet et af de emner, der ligger mig selv meget på sinde. Jeg er optaget af, at vi giver unge mennesker de bedste muligheder for en god start på livet. Derfor glæder det mig også, at der de seneste år er sket et fald i ungdomskriminaliteten i Danmark. Det er positivt. Vi er på rette vej. Det er en udvikling, jeg synes vi skal glæde os over i fællesskab, og som det er vigtigt at huske på, når vi taler om ungdomskriminalitet rent generelt.

Men – for der er et men – vi skal ikke lukke øjnene for, at vi har en stor udfordring med en gruppe af unge, som skiller sig ud og begår omfattende eller alvorlig kriminalitet. Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der er et behov for at se kritisk på, om vi gør det godt nok i dag.

I regeringen arbejder vi på højtryk for at kunne præsentere et udspil om reformen og indsatsen mod ungdomskriminalitet. Det glæder mig at se, at forslagsstillerne deler regeringens visioner på dette område. Mange af de forslag, der ligger i beslutningsforslaget, flugter godt med de tanker, vi har på området, og som også fremgår af vores regeringsgrundlag. Det handler grundlæggende om, at vi skal turde tænke i nye baner, når det gælder håndteringen af unge kriminelle. Vi skal have fat i kraven på de unge mennesker, som vi ikke får samlet op i det nuværende system. Vi skal ansvarliggøre forældrene til de unge, så de sammen med de unge og myndighederne hjælper med vende skuden. Vi er nødt til at gøre op med den misforståede godhed, jeg nogle gange oplever i forhold til de helt unge kriminelle. Unge mennesker, også dem ned til 12 år, som er på vej ud ad et helt forkert spor, skal konfronteres med deres handlinger, og de skal mærke konsekvenserne hurtigt. Vi skal sikre, at der sættes ind med den rette indsats, og at vi sætter ind så tidligt som muligt.

Det handler ikke om at smide børn i fængsel. Det er jeg helt sikker på at forslagsstillerne er enige med mig i. Det handler om at sikre, at unge hjælpes til at komme helt ud af kriminalitet, også på langt sigt. Som sagt vil regeringen inden for den kommende tid præsentere et ungdomskriminalitetsudspil. Vi har gennemført et meget grundigt forarbejde, hvor fagfolk på området har haft lejlighed til at komme med input, så vi kommer hele vejen rundt. Det er vigtigt, at vi på baggrund af det grundige forarbejde overvejer, hvordan vi bedst muligt håndterer de her vanskelige sager med kriminelle unge. Derfor er det også afgørende for regeringen, at vi lige nu fastholder fokus på at komme i mål med det store arbejde, som er iværksat.

Afslutningsvis vil jeg sådan set sige, at vi jo grundlæggende er enige i de udfordringer, som beskrives i beslutningsforslaget, i forhold til ungdomskriminalitet. Der er ikke nødvendigvis så langt mellem forslagsstillerne og regeringen i denne sag. Det handler om at finde de løsninger, der virker. Vi skal skabe et tryggere, vi skal skabe et mere sikkert Danmark. Jeg glæder mig meget til at præsentere regeringens udspil og få lejlighed til at drøfte det med forslagsstillerne og de øvrige partier i Folketinget.

Derfor må jeg selvfølgelig også meddele, at selv om regeringen kan støtte mange af intentionerne bag forslaget, kan vi ikke støtte det foreliggende forslag. Det tror jeg også forslagsstillerne har forståelse for, i og med at når regeringen har arbejdet så lang tid og så intenst med et forslag, vil vi sådan set gerne have lov at præsentere det. Så er jeg helt sikker på, at vi får en god forhandling partierne imellem her i salen. Tak for ordet.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg glæder mig lidt over det sidste, ministeren sagde, nemlig at der ikke er lang vej mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det skulle der jo helst heller ikke være, eftersom vi var enige om det her inden sidste folketingsvalg, og nu har vi så et flertal.

Jeg vil spørge ministeren om en artikel, som jeg har fundet. Den er fra 7. oktober 2015. Her udtaler den nuværende justitsminister til Danmarks Radio, og jeg læser op fra artiklen:

»Hr. Søren Pape Poulsen er forbløffet over, at justitsminister Søren Pind ikke vil garantere at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

Den Konservative partiformand er overbevist om, at regeringen holder sine løfter fra før valget om at sænke den kriminelle lavalder.«

Så udtaler den nuværende justitsministeren:

»Der må være tale om en fejl. Vi har jo en klar aftale fra før valget mellem de fire borgerlige partier om, at vi skal have gjort noget ved det her. Så det går jeg ud fra, at han også holder.«

Vil ministeren garantere at sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Ministeren.

Det er jo altid godt, når man kan blive konfronteret med tidligere udtalelser, som tilfældet er her. Jeg har jo tydeligt sagt det på det tidspunkt, og jeg har også sagt det i min tale her, at unge mennesker ned til 12 år, som er på vej ud ad et forkert spor, skal konfronteres med deres handlinger. Hvad vi så præcis vil foreslå, og hvordan vi skal forhandle om det, vil komme, når regeringen kommer med forslaget.

Hr. Peter Kofod Poulsen for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Konfronteres med sine handlinger, når man er ned til 12 år, siger ministeren. Altså, jeg regner med, at børn helt ned i børnehaveklassen i Danmark bliver konfronteret med deres handlinger, hvis de gør noget, som de ikke må. Jeg spørger meget simpelt og meget enkelt: Bliver den kriminelle lavalder sænket fra 15 år til 12 år, sådan som både justitsministeren og jeg selv mente inden folketingsvalget? Bliver det, der blev lovet vælgerne, indfriet? Får vi en kriminel lavalder på 12 år?

Ministeren.

Nu synes jeg, at spørgeren skal vente og se det forslag, som vi kommer med. Det kunne jo være, at det er rigtig godt, og at spørgeren vil tænke, hvordan regeringen dog har fået så geniale tanker. Det, der er vigtigt for mig, er, at der er konsekvens, og at der er det første gang. Det er også vigtigt for mig, at vi ikke får lavet et system, hvor vi sætter børn i fængsel – det tror jeg sådan set at vi er fuldstændig enige om – men at der skal være en konsekvens. Der skal være et sanktionssystem for de 12-årige og opad. Det er jeg helt enig i.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Der er nogle, der siger, at man ikke skal gå for meget rundt om den varme grød, men det har den nuværende regering og i hvert fald også den foregående regering gjort, må man sige, for grøden er jo gået hen og blevet kold. Og nu har ministeren så åbenbart en dagsorden, der hedder, at man nu vil sætte gryden over blusset for at få den gjort varm igen.

Men hvorfor skal man bruge så lang tid på at undersøge noget, som vi alle sammen ved? For det var jo noget konkret, dengang man før sidste valg gik ud med en fælles aftale og sagde, at hvis der bliver flertal for det i Folketinget, vil vi genindføre en lavere kriminel lavalder i Danmark. Det var der fire partier, der var enige om på baggrund af de oplysninger og den erfaring, der var, den viden, der var, de konkrete tal, der var, den statistik, der var. Der er ikke noget nyt der, ud over at tiden er gået, grøden er blevet kold.

Nu kommer vi så her i dag, lang tid efter at den aftale blevet indgået, og hører, at ministeren siger: Nu har vi sat noget ny grød over; nu skal det så lige varmes op, og så skal vi se, hvordan det kommer til at gå. Anerkender ministeren ikke, at man har et forklaringsproblem? Ministeren har jo selv gjort sig til bannerfører for, at det var for dårligt, at den forrige regering, altså Venstreregeringen, ikke gennemførte det her, og at der reelt var tale om et løftebrud, såfremt man ikke gjorde alvor af sagen. Så synes ministeren ikke selv, at man er mere end langsom?

Ministeren.

Uanset om grøden er kold eller varm, synes jeg i hvert fald, vi skal lave en ret, som bliver rigtig god, og som også kommer til at betyde, at vi får sat konkret og håndfast ind over for 12-årige og ældre. Nu kan jeg glæde spørgeren med at sige, at der jo ikke er nogen lang proces i vente, for som jeg sagde, så kommer regeringen meget, meget snart med et udspil. Så er jeg helt sikker på, at det vil føre til, at Dansk Folkeparti og regeringen i hvert fald – måske også andre partier i Folketinget – kan kigge hinanden i øjnene og sige: Mon ikke der kunne findes en fælles platform her? Det må vi jo se, når vi kommer så langt.

Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det forslag, der kommer fra regeringen, når vi sådan bliver helt færdige med det, vil være noget, hvortil spørgeren vil sige: Det var da forfærdeligt, og grøden er kold. Måske vil spørgeren ligefrem sige: Det var alligevel godt, vi ventede på det. For vi har fået hele paletten med, og det er et rigtig godt forslag, der kommer.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg må sige, at jeg synes, det er lidt sølle af ministeren, at ministeren ikke her i dag i Folketinget, hvor ministeren jo har haft rigtig god tid til at forberede sig på de spørgsmål, der bliver stillet, svarer på det. Spørgsmålet er meget konkret, om regeringen vil gå ind og støtte, at vi får sænket den kriminelle lavalder – noget, som ministerens eget parti og et flertal i Folketinget var enige om før valget at man ville, hvis man fik flertal. Det burde være relativt simpelt klart og præcist at sige: Ja, det er noget, vi arbejder for; det er noget, vi ønsker at implementere i dansk lovtekst. Det burde ministeren kunne svare meget præcist på.

Ministeren.

Ja, det kan godt ske, at ministeren burde det, men jeg vil bare gerne igen henvise til, at det forslag, vi kommer med, er et samlet forslag, der kommer hele vejen rundt om ungdomskriminaliteten. Der bliver sat konsekvent og tydeligt ind over for unge mennesker fra 12 år og op. Hvordan vi så skal skrue det sammen, vil jeg rigtig gerne diskutere med Dansk Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Næsten hver eneste gang vi diskuterer noget på retsområdet, har jeg spurgt ind til, hvor det andet ben i indsatsen er henne. Det nytter ikke noget kun at straffe. Man må også forebygge og resocialisere, specielt ved unge mennesker, hvor der er en større chance for, at man stadig væk kan nå dem og få dem på rette spor. Når jeg spørger, hvor forebyggelsen er henne, har justitsministeren hele tiden henvist til, at det skal vi ikke snakke om nu, det skal vi ikke snakke om nu, fordi lige om lidt kommer der en forhandling om ungdomskriminalitet. Så bliver jeg jo bare bekymret, når justitsministeren næsten direkte siger, at nu kommer der en ungdomsdomstol, altså for børn ned til 12 år, i det her udspil. Det er i hvert fald den forsikring, jeg hørte til DF, fordi det jo de facto vil betyde, at vi var nogle, der ikke kunne se os i det ellers vigtige arbejde.

Så bare lige for at forstå det: Prøver ministeren at sige mellem linjerne, at det, som DF foreslår her, er indeholdt i det forslag, der kommer fra regeringen snart, eller kan ministeren berolige mig med at sige nej, for det er noget, der er lidt bredere, så vi kan lave en meget bred aftale blandt Folketingets partier?

Ministeren.

Nu er det jo Dansk Folkepartis beslutningsforslag, vi diskuterer, og vi kommer snart med et udspil fra regeringens side omkring ungdomskriminalitet, der jo skal tage sig af hele paletten. Altså, hvordan sætter vi konsekvent og håndfast ind over for de unge mennesker fra 12 år og opefter? Det betyder jo ikke, at der så ikke er forebyggelse, for jeg synes, at forebyggelse er helt afgørende nødvendigt, hvis vi skal undgå, at en række unge mennesker kommer ud i den her småkriminalitet, og så kommer de ud i noget endnu værre kriminalitet og så værre igen. Hvis vi vil undgå, at de kommer der, kræver det en aktiv forebyggende indsats. Så er det bare, at jeg siger, at den skal gå hånd i hånd med, at det også har nogle konsekvenser, når man så gør noget, man ikke må. Sådan tror jeg, at enhver eller i hvert fald de fleste forældre opdrager deres børn. Man får ikke bare lov til at blive ved med at smadre ting i hjemmet. Så sætter man jo ind og får det stoppet.

Lisbeth Bech Poulsen for anden korte bemærkning.

Nu siger ministeren igen og igen, at det skal have konsekvenser. Mener ministeren, at hvis man som ung, altså inden man er myndig, eller inden man er 16 år, altså hvis man er helt ung der er – lad os sige 13-14 år – laver meget grov kriminalitet, f.eks. vold, personskade, hvad det nu kan være i den grove ende, at vi i dag har et system, hvor det er fuldstændig uden konsekvenser, hvis man laver grov kriminalitet, når man er 13-14 år?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke, men jeg mener, at vi har et stort problem i, at når unge mennesker begynder at komme ud i noget småkriminelt, bliver de ikke stoppet. Der sker for mange ting. De får lov at begå for mange forhold. Hvis man nu havde stoppet dem første gang, da de gjorde nogle mindre ting, hvis de har gået og sparket til nogle ting nede i byen, smadret nogle ruder, og det havde haft en konsekvens første gang, og man også havde skullet gøre noget for samfundet, fordi man har gjort det her, tror jeg, at man kunne holde nogle unge mennesker fra at komme videre ud i kriminalitet.

Jeg har jo selv i mit tidligere job set, hvordan unge mennesker bare er kommet længere og længere ud, fordi velmenende voksne glemte at sætte ind med konsekvens. Vi skal jo starte, når de begynder at lave kriminelle handlinger. Det er jo ikke først, når de begår grov vold. Det er første gang, vi skal starte, det er der, vi skal have nogle bedre forebyggende redskaber efter min mening.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vedkender ministeren sig, at de borgerlige partier rent faktisk inden valget havde en aftale om netop at sænke den kriminelle lavalder og også at indføre en ungdomsdomstol?

Ministeren.

Jeg vedkender mig fuldstændig, at de fire partier har stillet et fælles forslag. Altså, det ville være helt absurd, hvis jeg prøvede at sige at det havde vi ikke. For vi har stillet et fælles forslag. Nu har vi så i lang tid arbejdet med det sammen med en lang række fagpersoner, og derfor kommer vi nu med et forslag, som det jo godt kunne ske at Dansk Folkeparti faktisk kunne synes var rigtig, rigtig godt på lange stræk. Det kunne jo være, at vi har kvalificeret det, vi fire partier på et tidspunkt gjorde sammen.

Fru Pernille Bendixen.

Det kunne jo godt være, men det er jo ikke til at sige, når vi ikke rigtig kan få nogen svar på, om de her elementer så indgår i det her utrolig spændende udspil, der skal komme fra regeringen. Kunne ministeren ikke godt være rar at løfte sløret for, om det i det mindste indgår i det udmærkede arbejde, der allerede pågår?

Ministeren.

Ja, nu er det jo Dansk Folkepartis forslag, vi diskuterer, men jeg vil sådan set se frem til at fremlægge det her forslag. For vi skal komme hele vejen rundt, og jeg tror ikke, det er godt, at der så er enkelte elementer af et kommende regeringsforslag, som vi ikke er færdige med endnu, som jeg står og præsenterer her fra talerstolen. Men igen: Jeg tror måske ikke, det var helt umuligt, at Dansk Folkeparti faktisk ville kunne synes, at det var et helt godt forslag, som kom fra regeringen. Så har vi måske forskellige holdninger, vi så skal have på plads bagefter, men det tager vi jo i en forhandling, ligesom vi gør med så mange andre sager, på bedste vis.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren. Vi går så over til ordførerrækken, og den første er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Ja, efter rygcrawl er det tid at svømme fremad her. Med forslaget ønsker Dansk Folkeparti, at den kriminelle lavalder sænkes til 12 år, og at der etableres en ungdomsdomstol for unge fra 12 år og til med 17 år. Det kan næppe komme som en overraskelse, at det er et forslag, som vi i Socialdemokratiet ikke kan støtte, og modsat ministeren har Socialdemokratiet ikke skiftet holdning siden valget og heller ikke siden oktober sidste år.

Vi mener ikke, at løsningen på ungdomskriminalitet er at give en dom til flere unge og dermed brændemærke dem som kriminelle, og vi noterer os også, at vi med den holdning er helt på linje med stort set samtlige fagpersoner og eksperter, der beskæftiger sig med området. I stedet for at nedsætte den kriminelle lavalder har vi brug for et nyt system, der skal sikre sociale konsekvenser, når helt unge forbryder sig mod loven, og her er der plads til forbedring. Vi skal sætte langt tidligere ind over for de unge.

Allerede første gang de træder ved siden af, skal lærere og pædagoger og socialforvaltningen, barnets forældre og politiet indkaldes, og sammen skal de iværksætte en social indsats med sociale sanktioner, så barnet mærker, at det har en konsekvens at bryde loven. Det er helt afgørende, at vi tidligt får stoppet den kriminelle løbebane, og det er altså forebyggelsesindsatser, der virker bedst.

Men der skal også sættes alt ind for at få den unge, der er kommet ud i kriminalitet, på ret køl. Har man stjålet hos købmanden, kan man eksempelvis passende hjælpe ham med at feje gaden de kommende uger, og har man malet graffiti, kan man passende få lov til at pudse vinduerne. Men der er langt fra den form for sanktioner til en dom afsagt ved en egentlig domstol, hvor der følger en plet på straffeattesten med, også selv om man er ung.

Desuden mener vi, at man bør se på de familier, hvor der er mindre søskende til dem, der begår kriminalitet. Det er altså helt afgørende, at alarmklokkerne ringer. Vi ved, at hvis storebror er kriminel, er risikoen for, at lillebror bliver det, også meget stor, og kan forældrene ikke finde ud af at være forældre og holde styr på deres børn, altså at de kommer op om morgenen, og at de kommer hjem om aftenen, så er det jo her, der skal sættes ind. Der er så mange andre gode redskaber end at sænke den kriminelle lavalder og indføre en ungdomsdomstol, der giver pletter på straffeattesten, effektfulde redskaber, som vi kan tage i brug i stedet for det, som Dansk Folkeparti foreslår.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal gøres langt mere for at stoppe de heldigvis stadig færre unge kriminelle, og at man skal sætte ind langt tidligere, end det sker i dag. Men vi mener ikke, at det at nedsætte den kriminelle lavalder er et godt redskab og heller ikke den type af domstol, som Dansk Folkeparti lægger op til, og som der var bred enighed om blandt de blå partier inden sidste folketingsvalg, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her. Men vi vil meget gerne drøfte, hvordan vi styrker indsatsen mod ungdomskriminalitet, og derfor opfordrer vi justitsministeren til snart at indkalde til forhandlinger. Nu har vi ventet utrolig lang tid på det her ungdomskriminalitetsudspil. For et år siden lød det også, at det kom i næste måned, så vi venter og håber, at det fører til en ny indsats. Det er der behov for.

Der er et ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg bliver sådan lidt provokeret af, at ordføreren lægger ud med at sige, at man vil brændemærke de unge som kriminelle, hvis man eksempelvis skulle støtte det med den her ungdomsdomstol. Og så nævner ordføreren i øvrigt en række eksempler på, hvad det kunne være. Det er jo ikke sådan, at vi som sådan ønsker, at folk skal i fængsel. Sanktionerne, dommene, kan jo også være mangeartede. Ordføreren var sådan lidt inde på at gøre rent efter sig, havde jeg nær sagt. Rydde op efter hærværk, udbedre skader, terapeutiske samtaler, ophold på en efterskole eller andre lignende domme, det kunne jo være nogle af det, der blev afsagt af en ungdomsdomstol. Det er jo ikke noget, der gør folk kriminelle, sådan som ordførerne postulerer, når de siger, at det kommer på de unges straffeattest. Der står overhovedet ikke straffeattest i det her. Der står ungdomsattest, og det synes jeg måske ordføreren skulle henholde sig til. Har ordføreren overhovedet læst, hvad der egentlig står i det her forslag? Der er altså forskel på en ungdomsattest og på en straffeattest.

Ordføreren.

Men det kan jo også godt være, at Dansk Folkeparti har skiftet holdning siden sidste valg, for det, der lå i det oprindelige udspil, var jo, at man skulle have en plet på straffeattesten, og det var det, jeg henviste til i min tale. Det synes vi i Socialdemokratiet ikke er en god idé, ikke mindst fordi al forskning viser, at det ikke fører til noget godt, at man har det her med i bagagen, hvor nogle kan se, at man begik kriminalitet, da man eksempelvis var 12 år. Det gør det sværere at få en læreplads, når man er 17 år. Men hvis Dansk Folkeparti også har ændret holdning til det her spørgsmål, er det da kun glædeligt.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu ved jeg ikke, om der findes ret meget forskning, som vil kunne konkludere, at man får det bedre af at begå noget kriminelt. Jeg synes, det kunne være interessant. Det er jo det, ordføreren sådan set påstår, altså at der kun findes forskning, som siger, at det ikke hjælper, at man begår noget kriminelt. Nej, det tror da pokker. Det ville det vel aldrig nogen sinde kunne komme til at gøre. Selvfølgelig er det da ikke noget, der gør noget godt for ens fremtid, hvis man begår noget kriminelt, laver hærværk eller vold eller alt muligt andet. Men vi er jo også nødt til at forholde os til, at der faktisk findes cirka en sjettedel af de her ungdomskriminelle, som begår grov forsætlig vold. Det er vold og voldstrusler, og det er røverier og seksuelle overgreb. Det er jo ikke bare gaderøverier og brugstyverier, vi taler om her. Der er nogle, som gør noget, der er af en lidt grovere beskaffenhed, og det er det, jeg måske synes ordføreren skulle reflektere lidt mere over.

Ordføreren.

Altså, jeg tror ikke, at jeg helt forstår den første del. Nej, der findes ikke forskning, der peger på, at man får et bedre liv, hvis man begår kriminalitet. Men der findes meget omfattende forskning, der viser, at pletter på straffeattesten forringer muligheden for at tage en uddannelse senere i livet. Jeg synes jo, at det, der skete i 2011, da vi valgte at sætte den kriminelle lavalder op igen, er meget interessant. Den tidligere regering, før vi overtog det, satte den ned til 14 år, og vi satte den op til 15 år. Og hvad skete der? Kriminaliteten fortsatte med at falde endda meget massivt blandt de 14-årige. Så at det skulle have en effekt at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, er der intet, der peger på.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg glæder mig helt til selv at komme på talerstolen, når den tid kommer, for så kan jeg forhåbentlig få lov til at rette nogle af de misforståelser, der er i ordførerens tale om det her forslag. Men et eller andet sted synes jeg jo, at det er modigt, at Dansk Folkeparti lægger et forslag frem, der meget konkret siger, hvordan vi ville have gjort det, hvis vi havde 90 mandater. Det gør mig bare nysgerrig med hensyn til, hvordan socialdemokraterne ville forholde sig til det her, hvis man nu havde 90 mandater og kunne bestemme, fuldstændig som man ville.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi har gjort det meget klart. Jeg har i hvert fald gjort det meget klart, at vi ville stemme imod det, også selv om vi havde 90 mandater. Vi har selv et forslag til et helt nyt koncept for ungdomskriminalitet. Vi fremlagde sådan set også en meget omfattende løsningspakke op til sidste valg, hvor jeg synes, at der er rigtig gode tanker i. Jeg var inde på nogle af dem her, bl.a. den norske model, hvor man reagerer prompte, når et barn eller en ung begår kriminalitet, og bruger sociale sanktioner. Det synes jeg er rigtig vigtige elementer. Vi har også været ude i dag og foreslå, at man kan sætte hele familier på institution, hvis det er familien, der ikke kan fungere, og at man sørger for, at der er fokus på småsøskende i familier. Der er en række andre tiltag, for der er behov for at gøre noget. Det synes jeg også at jeg gjorde meget klart, og det er jo derfor, at vi utålmodigt har rykket for det her udspil fra regeringen, så vi kan komme i gang med at forhandle.

Hr. Peter Kofod Poulsen, anden korte bemærkning.

Jamen det forstår jeg godt. Så skal jeg prøve at spørge mere konkret: Kan vi regne med, at der kommer et egentligt udspil fra Socialdemokraterne, altså en samlet pakke, eventuelt i forbindelse med at regeringen kommer med sit eget forslag, som man så kan forhandle ud fra? Jeg synes jo, det kunne være interessant at få en færdig model for, hvad socialdemokraterne gerne ville på det her område, når vi skal i gang med at forhandle.

Ordføreren.

Jamen der ligger faktisk allerede et udspil fra Socialdemokratiet, som vi lancerede op til sidste valg. Det står vi stadig væk gerne på mål for. Vi mener, at det er de fuldstændig rigtige tanker, der ligger i det, og lur mig, om ikke justitsministeren ender med at kopiere en stor del af det, der ligger i det udspil. Vi har så yderligere nogle forslag til at bygge oven på, og dem skal jeg gerne præsentere hr. Peter Kofod Poulsen for.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Desværre er det sådan, at unge under 15 år begår kriminalitet i et vist omfang, men heldigvis i et faldende omfang, endog i et kraftigt faldende omfang. Vi kunne godt, om jeg så må sige, hvile på laurbærrene og sige, at det lover godt, og at det går nok bedre næste år, men der er altså eksempler, som det også blev fremhævet af Socialdemokratiets ordfører, hvor lillebror skubbes forrest af storebror, og hvor der på den måde grundlægges en kriminel løbebane, som desværre har tendens til at hænge ved resten af dagene. Dem skal vi have fat i – det erkender vi fuldstændig fra Venstres side – og derfor er vi også fuldt fortrøstningsfulde ved, at der nu kommer et udspil fra regeringen.

Vi skal have fat i dem af flere grunde. Den primære grund til at få fat i de unge, der er på vej ud på en kriminel løbebane, er jo, at de ikke skal fortsætte løbebanen, som jeg siger. Den sekundære grund er, at vi faktisk ikke kan være helt trygge ved det system, vi har i dag, hvor man kan sige, at mange unge – i gåseøjne – dømmes i det sociale system, uden at der har medvirket en dommer, uden at der har medvirket en forsvarer, og uden at det er foregået under sædvanlige retssikkerhedsgarantier. Det vil vi også gerne til livs i samme håndevending. Så derfor er det klart, at vi forsøger at komme med noget fra regeringens side, der lever op til regeringsgrundlaget, nemlig en mærkbar reaktion, der har konsekvenser, en skræddersyet indsats osv., som der i øvrigt står i regeringsgrundlaget.

Det undrer mig lidt, at Dansk Folkeparti er så ufattelig utålmodige. Vi har justitsministerens ord for, at der kommer et udspil fra regeringen. Jeg synes, at vi skal tage og afvente det udspil. Det er et, man har arbejdet på i, som Dansk Folkeparti har indikeret, meget lang tid, og det skal jeg medgive – ja, det har været tilfældet. Men sådan er det jo med den, der venter på noget godt.

Jeg kan i hvert fald sige fra Venstres side, at når vi kigger på Dansk Folkepartis forslag i dag, forventer jeg på Venstres vegne, at der er rigtig, rigtig mange af de ting, Dansk Folkeparti kommer med i sit glimrende forslag i dag, som man vil kunne genfinde i det forslag, der kommer fra regeringens side. Hvis ikke det er tilfældet, og regeringen kommer med et forslag, der slet, slet ikke lever op til det, så kom med det igen. Og det kan jeg rolig sige, for jeg er helt sikker på, at det gør regeringen ikke . Jeg synes netop, at der i Dansk Folkepartis forslag er så mange glimrende aspekter, at jeg er sikker på, at de kan genfindes i regeringens forslag.

Men det er et omfattende arbejde, og det er jo altså ikke en problemstilling, vi bare kan tage med venstre hånd. Derfor må jeg sige: Giv nu lige regeringen tid. Justitsministeren har viselig nok ikke sat måneder og dage på, men, altså, jeg vil da personligt blive skuffet, hvis der ikke ligger et forslag, inden vi ses igen i Folketinget efter sommerferien. Det tror jeg godt vi kan forvente, og det vil jeg i hvert fald foreslå at vi afventer.

Med hensyn til retssikkerheden over for de unge har jeg været inde på, hvad det betyder, nemlig også, at man forhåbentlig i det system, vi kommer frem til, og som sandsynligvis bliver benævnt et ungdomskriminalitetsnævn, får en dommer for bordenden, der kan varetage retssikkerheden, også selv for mindreårige børn. Men jeg kan garantere én ting, og det er vigtigt for mig at slå fast her: Børn skal ikke i fængsel i dag, og børn kommer ikke i fængsel fremover. Det garanterer jeg.

Når det er så vigtigt at slå fast for mig, er det, fordi der har været partier ude – også i den seneste valgkamp – der ligesom har søgt at misfortolke de tanker, der har været fremme, derhen, at nu skulle børn i fængsel. Og det har der desværre været alt for mange mennesker der har hørt på.

Men jeg kan sige i relation til Dansk Folkepartis forslag, at vi formelt ikke kan støtte det, fordi der kommer et forslag fra regeringen, sandsynligvis inden for 1, 2, 3 måneder, og så vil vi altså ikke til at lægge os fast på nogle detaljer i et andet forslag som det udmærkede forslag, Dansk Folkeparti er kommet med. Men det er altså også grunden til, at vi ikke støtter det. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordførertalen. Jeg glæder mig over den del af den, der handlede om, at mange af de elementer, der er i Dansk Folkepartis forslag, skulle gå igen i det, regeringen kommer til at præsentere. Og så garanterede Venstres retsordfører jo også for, at børn ikke skal i fængsel. Jeg vil høre, om Venstres retsordfører også kan garantere noget andet.

Nu fandt jeg lige en artikel fra den 30. maj 2015 fra Danmarks Radio, og overskriften, som jeg nu bare læser højt, er: Venstre garanterer: 12-årige skal kunne straffes, hvis blå blok vinder valget. Derefter følger et længere interview med Venstres daværende retsordfører, Karsten Lauritzen, der jo gør det helt soleklart, at hvis blå blok vandt valget dengang i 2015 – og det gjorde vi jo, heldigvis, og det er vi mange der er glade for – ja, så skulle der et nyt system til, og så skulle den kriminelles lavalder sænkes til 12 år. Det var en garanti fra Venstre.

Jeg vil høre, om den garanti stadig væk gælder.

Ordføreren.

Så vidt jeg hørte – nu går jeg ikke altid lige med Karsten Lauritzen-citater i lommen, men jeg betvivler ikke rigtigheden – gik det på, at 12-årige skulle straffes.

Der er det altså bare nødvendigt lige at finde ud af, at når man bruger udtryk som straffes, når man bruger udtryk som kriminel lavalder, hvad er det så, vi taler om?

Ja, hvis man siger, at det at vaske graffiti af en husmur og få en ungdomskriminalitetsnævnskendelse, der siger, at du skal vaske det graffiti af, du svinede muren til med i lørdags, er en straf, ja, så skal en 12-årig i gang med det – ingen tvivl om det. Hvis det er en straf, at han skal være hjemme kl. 22 om aftenen – eller gerne før – ja, så er det også en straf, og så skal 12-årige også straffes.

Men jeg må sige, at når vi taler om den kriminelle lavalder, så er det altså straffelovens § 15, vi taler om. Det er så nemt at huske, fordi det er 15 år, og den siger, at handlinger, der er foretaget af børn under 15 år, ikke straffes. Så kan man altså vende og dreje og diskutere, om det at skrabe graffiti af en mur er en straf eller ej. Så det er lidt af et smagsspørgsmål, vil jeg sige.

Men hvis spørgeren mener, at det er en straf at skrabe graffiti af en husmur, ja, så skal 12-årige straffes. Men de skal altså hverken i fængsel eller have det, vi normalt forstår ved straf.

Peter Kofod Poulsen til en runde mere.

Så skal jeg prøve at bestræbe mig på at være mere præcis med de spørgsmål, jeg stiller nu, for det blev gjort meget klart, at hvis man vandt valget og der kom nogle borgerlige partier til magten, ja, så ville man sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Det var det, der var garantien.

Jeg skal bare høre, om det er den garanti, der lever endnu. Altså, kan vi regne med, at regeringen vil lægge sig i selen for, at den kriminelle lavalder sænkes til 12 år?

Ordføreren.

Det, jeg er sikker på, er, at der, for så vidt angår unge mennesker, bliver en straf helt ned til 12 år. Så kan spørgeren spørge, om det så er en sænkelse af den kriminelle lavalder. Jeg er bare nødt til at sige: De straffe, vi taler om – jeg er næsten nødt til at sige i gåseøjne – og de sanktioner, vi taler om, dernede, handler om, at det kan være, at man skal være hjemme inden klokken et eller andet eller vaske muren eller vaske den bil, man har svinet til. Og hvis det er en straf i straffelovens forstand – og det har jeg svært ved at finde ud af om det er – så kan man jo godt anføre det synspunkt, at den kriminelle lavalder sænkes. Men, altså, det er med den modifikation, at vi indfører en række nye specielle sanktioner, som skal passe til situationen.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, ønsker en kort bemærkning.

Tak. Når ordføreren vælger i sin tale i dag at sige, at det her skal man have stor respekt for, og at der er skrevet et nyt regeringsgrundlag, vil jeg sige, at det har vi sådan set i Dansk Folkeparti al mulig respekt for. Men vi kan alligevel godt undre os lidt over, at man så vælger forud for valget at gå med til at lave et fælles indlæg, hvor man beskriver, hvad man egentlig gerne vil have fremmet, hvis man får flertallet efter valget.

Så kan ordføreren prøve at inddrage os andre lidt i den dybere mening med det? Altså, hvorfor vælger man fra Venstres side at gå med i et fælles meget konkret og detaljeret indlæg og sige, at hvis de her fire partier vinder valget og får flertallet, vil den kriminelle lavalder blive sat ned til 12 år? Det er meget kort og præcist formuleringen i det indlæg, der blev sendt. Men hvorfor vælger Venstre at gøre det, når man ikke vælger at forfølge det straks efter valget?

Ordføreren.

Til spørgsmålet om, hvorfor vi ikke vælger at forfølge det straks efter valget, må jeg sige – og det tror jeg heller ikke er spørgeren helt ubekendt – at én ting er de overordnede tanker, man har, noget andet er de detaljerede lovbestemmelser, som man gerne vil gennemføre. Og der tror jeg da ikke vi kan klandre justitsministeren, regeringen eller Justitsministeriet for den sags skyld for, at man godt lige vil gennemgå de specifikke bestemmelser – det her er altså en utrolig vigtig sag – inden man laver en egentlig formulering af en lov, der skal vedtages.

Som sagt, al ære og respekt for, at Dansk Folkeparti klemmer på her, men undskyld mig, jeg tror altså, som justitsministeren har indikeret, at Dansk Folkeparti vil blive meget godt tilfreds, når man ser det, som regeringspartierne kommer med.

Hr. Hans Kristian Skibby, anden korte bemærkning.

Jo, men det kan da godt være, at vi bliver meget tilfredse med, hvad der nu bliver kronjuvelen på et eller andet sommergruppemøde i regeringen, eller hvad det nu ender med at blive, hvor man skal krone sig selv som en stor sejrherre. Det er fair nok. Men principielt forstår jeg simpelt hen ikke logikken i, at Venstre, som dengang var det største borgerlige parti, valgte at gå med i en fælles kronik, hvor man sagde: Hvis vi får flertal, er det ganske klart og entydigt, at så vil vi sænke den kriminelle lavalder. Hvorfor vælger man at gå med i det, når man så ikke kan levere på det, 2 år efter at valget har været afholdt? Det forstår vi i Dansk Folkeparti simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Hvorfor vælger man at skrive kronikken, når man så ikke kan levere på det 2 år efter? Jamen kan hr. Skibby ikke slå koldt vand i blodet og så se, om regeringen kan levere på det? Det er jo det, jeg står og siger, altså at det er et spørgsmål om 1, 2, 3 måneder. Og jeg forstår slet ikke reaktionen fra Dansk Folkepartis side. Man skulle da være kisteglad. Nu har man fået en regering, på hvis vegne – i hvert fald på Venstres vegne – jeg siger, at vi får et resultat, der ikke ligger langt fra det, Dansk Folkeparti kommer med her. Så burde man jo smile over hele femøren, men det er så ikke lige det ansigtsudtryk, jeg ser.

Fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Det kunne jo godt være, vi ville smile, hvis vi ligesom fandt lidt ud af, hvad der så var i det der fantastisk spændende udspil. Vi bliver så yderligere beskyldt for at være helt vildt utålmodige, og der må jeg jo bare sige, at når der er tale om, at man har fremsat et fælles beslutningsforslag inden valget, og der så er gået en rum tid og i hvert fald mere 2 år, så synes jeg i hvert fald ikke, det er at være utålmodig – så synes jeg tværtimod, det handler om at stå på mål for den politik, men sådan set er gået til valg på. Så er det bare, at vi gerne vil vide: Hvad blev der af den garanti? Kan man dog ikke bare i det mindste sige: Okay, det er noget, vi arbejder på, venner – det skal nok komme?

Ordføreren.

Jo, det sådan set også det, jeg siger – det er noget, vi arbejder på og har arbejdet på i 2 år. Men det er jo altså ikke så nemt som at tage en aviskronik og kalde den et lovforslag opdelt i § 1, 2 og 3. Så let går det ikke. Jeg tror, Dansk Folkeparti ville være de nærmeste til at kritisere regeringen, hvis ikke regeringen forpligtede sig til at præcisere, hvad det egentlig var man mente, i – om jeg så må sige – egentligt lovsprog.

Der er tale om, at der skal etableres ungdomskriminalitetsnævn – sådan ser jeg det i hvert fald – der skal være en mærkbar sanktion, der skal være konsekvenser, der skal være sanktioner, som vi ikke har set hidtil. Jeg har nævnt restorative justice, altså at man skal genoprette den skade, man har forvoldt, og der er en række andre sanktioner. Altså, man kan da ikke laste Justitsministeriet for, at de godt lige vil gennemtænke situationen. Det er med al respekt en revolution i den ende af dansk retspleje, vi taler om her.

Spørgeren.

Så lad os høre, om vi kan få løftet sløret for, hvad det så er, der sker, hvis man ikke vil overholde de der sanktioner, som at man skal være hjemme inden kl. 22, eller at man skal vaske graffiti af. Hvad tænker man sig så? Hvad kommer der så i stedet? Hvilke tanker har man gjort sig om det?

Ordføreren.

Det er et særdeles relevant spørgsmål, og der må jeg så bare sige, at man lige må vente og se, hvordan regeringen kommer til at formulere sin egentlige lovgivning og sine lovbemærkninger. Men jeg kan garantere spørgeren en ting, og det er, at den her regering altså ikke laver en lov, hvorefter der, hvis man ikke overholder den konkrete bestemmelse om at være hjemme til sengetid, eller hvad det nu måtte være, ikke sker noget ved det. Så skulle jeg kende justitsministeren meget dårligt. Så igen vil jeg sige: Lad os slå koldt vand i blodet.

Tak til Venstres ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi samlet set ikke støtte det her forslag. Vi synes dog, at den første del af forslaget har en masse fornuftigt tankegods i sig, og det er i virkeligheden også det, jeg hører flere andre ordførere sige, altså når vi snakker om et særligt retsspor for unge. Fra vores side synes vi, at det er vigtigt med et særligt retsspor for unge, det synes vi er en rigtig god idé, og vi synes, det er positivt at skulle diskutere det, og vi glæder os også til at diskutere det i forbindelse med de kommende forhandlinger. Så det element kan vi sådan set sagtens bakke op om intentionen bag og ideerne i, nemlig at der er behov for at diskutere noget mere, hvordan vi kan benytte os af genoprettende retfærdighed, restorative justice, over for børn og unge uden om det almindelige domstolssystem. De tanker er klart Enhedslistetankegods, og det er en god måde at have en tilgang på.

Vi kan dog ikke støtte, at man nedsætter den kriminelle lavalder, og vi kan hverken støtte, at man sætter den ned til 14, 13 eller 12 år. Derfor vil vi ikke stemme for det her beslutningsforslag.

Hvis man kigger på statistikkerne og på, hvad det er, gruppen af unge mennesker, som begår kriminalitet, laver af forbrydelser, er det typisk sådan noget som tyveri, hærværk og brugstyveri. Hvis man skal sige det lidt groft, er det sådan, at når børn begår kriminalitet, er det, fordi de stjæler slik hos købmanden, laver graffiti hos naboen eller stjæler en cykel til at køre hjem på. Det må man selvfølgelig ikke. Når der er børn, der gør sådan noget, skal man holde øje med dem, og man skal sørge for at se på, hvad det er for nogle problematikker, der ligger bag, og at det ikke er noget, der udvikler sig til en kriminel løbebane. Det er jo her, man allerede i folkeskolen skal se på, hvad det er for en bekymrende adfærd, som nogle børn måtte have, og se på samarbejdet mellem politi og kommune. F.eks. kan man se på, hvordan man kan løse nogle af de her problemer og gribe ind tidligt med en forebyggende indsats.

Hvis man vælger at straffe børn gennem et strafferetligt system, kan det få rigtig voldsomme konsekvenser, bl.a. fordi det strafferetlige system slet ikke er gearet til at have med børn at gøre, men også fordi de får en plettet straffeattest og dermed dårligere fremtidsmuligheder. Man må ikke negligere den stigmatisering, der kan ligge i det.

I forhold til at sætte den kriminelle lavalder ned har det jo sådan set været forsøgt under den tidligere borgerlige VK-regering. Den blev i 2009 sænket til 14 år, og det ændrede ikke på kriminalitetsmønstret blandt de 14-årige. Her kunne politiet jo også fortælle – det var Østjyllands Politi – at den eneste forandring, de oplevede, var, at nu skulle de bruge langt mere tid på at sagsbehandle småsager og rapserier osv., fordi det som overvejende regel er det, børn laver, når de overtræder loven. Den kriminelle lavalder blev så heldigvis sat op igen, da der kom en ny regering til magten i 2011.

Børn tænker jo ikke nødvendigvis over konsekvenserne af deres handlinger på den måde, som voksne gør, før fælden klapper. Det har de ikke lært endnu, og derfor vil en lavere kriminel lavalder heller ikke stoppe dem i de handlinger, som de måtte foretage sig. For børn er slet ikke så beregnende og så forudseende. De har endnu ikke lært at tænke på den måde, voksne tænker på, og dermed tænker de ikke over konsekvenserne af deres handlinger. Derfor vil en sænket kriminel lavalder i bedste fald være effektløs, og meget muligt kan den i værste fald være skadelig.

Det, der jo er vores mål, er at holde unge mennesker ude af en kriminel løbebane. Men børn har ikke en modenhed og en udvikling, som betyder, at de på samme måde er i stand til at forudsige konsekvenserne af deres handlinger og fungere i et strafferetligt system. Det er netop også derfor, vi sender dem ind i et stærkt socialt system, for selvfølgelig skal det ikke være konsekvensløst at bryde lovgivningen. Der skal være en stærk social hånd, der lærer unge mennesker, som er trådt over grænsen, hvordan man opfører sig som et ansvarsfuldt menneske. Men hvis man sender børn ind i et strafferetligt system i stedet for, risikerer man at lære dem, ikke hvordan man er ansvarlig, som man bør være, men hvordan man er kriminel. Man risikerer altså at stemple børn og forværre situationen. Derfor er forslaget om at sænke den kriminelle lavalder symbol af værste skuffe, som i bedste fald vil være effektløs, men som sandsynligvis vil være decideret skadelig.

Men den første del af lovforslaget om, hvordan vi kan kigge på, hvordan vi kan lave et mere parallelt retsspor for unge, synes vi er spændende, og jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis Dansk Folkeparti droppede den sidste del af forslaget, kunne vi godt overtales til at stemme for det her med de tanker, der sådan set ligger bag, og også på den måde, det visse steder i bemærkningerne er beskrevet.

Der er korte bemærkninger, og den første spørger er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med, hvor vi er enige, for jeg synes jo, det er godt, Enhedslisten går på talerstolen og siger, at man gerne vil have et særligt retsspor for de unge kriminelle. Jeg betragter det også som en form for fast track, kan man sige, altså en mulighed for hurtigt at få stillet de her unge mennesker til ansvar og fundet en passende sanktion.

Men jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor Enhedslisten er sådan nærmest religiøst optaget af den her kriminelle lavalder på 15 år, og hvorfor det lige skal være 15 år. Altså, hvis man skal følge logikken i ordførertalen, hvad er så Enhedslistens drøm om den her lavalder? Skulle den være 18 år, hvis Enhedslisten skulle bestemme? Altså, hvor skulle vi lægge snittet henne? Eller skulle der for hele den store gruppe, der er, af unge op til 18 år være et særligt system, der netop kunne tage vare på dem og sørge for, at de ikke gror ind i dyb kriminalitet, hvor det kan være sværere senere hen at få dem ud?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at vi ikke har nogen aktuelle planer om at foreslå at sætte den kriminelle lavalder op. Vi har heller ikke nogen aktuelle planer, absolut ikke, om at sætte den ned. Det fremgik meget tydeligt af min ordførertale.

Det, som er vigtigt for os, når vi snakker om børn – og børn er jo i virkeligheden børn, indtil de er 18 år – er, at vi tænker på en pædagogisk indsats, at vi tænker på en social indsats, at vi tænker på en understøttende indsats i forhold til at fange problemer så tidligt som muligt, for at vi tidligt i de her unge menneskers liv kan sørge for, at de får vist, at der er en anden vej end den vej, som de muligvis er på vej ud på i forhold til en kriminel løbebane. Og det er i virkeligheden det, det handler om.

Hvad angår al den der snak om, at den kriminelle lavalder skal sættes ned – og det skal lyde enormt hårdt og sådan – er problemet jo, at hvis man får en straffeattest som barn, hvis man bliver stemplet på den måde, og hvis man skal hives igennem sådan et decideret domstolslignende system som det, voksne kommer igennem, så vil det være en meget, meget voldsom oplevelse og en oplevelse, som ikke vil gavne den unge i forhold til at få vist vejen til en anden måde at leve sit liv på og gebærde sig på.

Har spørgeren et opfølgende spørgsmål? ( Peter Kofod Poulsen (DF): Det har spørgeren.) Okay, så bedes han trykke næste gang. Men værsgo til spørgeren.

Tak for det. Jeg vil bare spørge hr. Rune Lund, hvor i det her forslag straffeattesten kommer til at fremgå som noget, der er meget klart. Vi skriver i vores forslag meget udtrykkeligt, at vi ønsker en særlig ungdomsattest, netop fordi vi gerne vil undgå det scenarie, som hr. Rune Lund taler om, og netop fordi vi jo har taget nogle af de gode forslag, der har været i debatten, til os. Vi vil gerne give et incitament til, at unge mennesker kan komme ud af kriminalitet, hvis de er på vej ind i det. Så jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Rune Lunds forhold til straffeattesten. Skulle han ikke hellere anerkende det motiverende element, der ligger i den ungdomsattest, som Dansk Folkeparti foreslår med forslaget her?

Ordføreren.

Jeg har godt set, at der er forslaget om ungdomsattesten. Den måde, bemærkningerne er formuleret på, kan godt få det til at se ud, som om det lidt er en anden form for straffeattest, vil jeg sige, med de formuleringer, der er brugt. Det fremgår ikke helt klart af bemærkningerne, præcis hvordan det er tænkt, synes jeg, sådan som jeg læser b-forslaget. Men det, som jeg synes er godt – og det er jo så der, hvor man måske kan blive lidt foruroliget over, at man sådan set roser Dansk Folkeparti for et forslag på retsområdet; det er jo ikke altid, det sker – er hele ideen om, at vi laver et særligt retsspor for unge med en genoprettende retfærdighedstilgang. Det synes vi er en meget rigtig måde at se det på.

Tak. Næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Det er vel egentlig meget sigende, at når Dansk Folkeparti ønsker det her emne belyst i Folketingssalen med baggrund i det her beslutningsforslag, så lægger Enhedslistens ordfører ud med at sige, at det skal handle om cykeltyverier og graffiti og sliktyveri. Det var vi sådan set også ganske forberedt på, kan man sige, for det er den måde, det plejer at foregå på her i salen ved gentagne seancer. Men jeg synes bare, det er vigtigt, at ordføreren også er bekendt med – og jeg vil gerne spørge, om ordføreren egentlig er bekendt med – at hver sjette af de overtrædelser, der sker, både med hensyn til dømte og dem, der er mistænkt for at have gjort noget, faktisk er seksuelle overfald, det er vold og trusler, og det er røverier. Er Enhedslisten egentlig klar over, at det ikke er sliktyverier, vi taler om? Det er ikke graffiti, og det er heller ikke cykeltyverier. Det er faktisk noget, der er sådan lige en kende grovere. Det er faktisk det, der hedder personfarlig kriminalitet.

Ordføreren.

Det meste af den kriminalitet, der bliver begået, er jo ikke personfarlig kriminalitet. Så er der en del, som også er personfarlig kriminalitet. Men uanset hvad for en kriminalitet der bliver begået af børn, også når der er tale om meget alvorlig kriminalitet og personfarlig kriminalitet, så er det jo igen den sociale indsats, den pædagogiske indsats, der er vigtig. Der skal sættes faste rammer op, der skal lægges en plan for, hvordan den unge kan styres væk fra den vej, som den unge lever sit liv og bruger sin tid på. Det er det, der er det væsentlige her.

Jeg har ikke noget ønske om at give et indtryk af, at al kriminalitet, som børn begår, kun er at stjæle slik nede hos købmanden, for det er det bestemt ikke, selv om det dog er den altovervejende del af den kriminalitet, der bliver begået. Det er jo også derfor, vi så, at det ikke havde ikke nogen ændring på kriminalitetsmønsteret, da den kriminelle lavalder blev sat ned i 2009 under VK-regeringen. Men det betød så, at politiet skulle bruge langt flere ressourcer på at sagsbehandle småsager, f.eks. om rapserier. Og det siger jo også noget om, hvad det er for en kriminalitet, der sådan er den dominerende, når vi snakker om børn.

Spørgeren.

Nu er det jo lidt påfaldende, at hr. Rune Lund hele tiden nævner de unge mennesker som børn. Altså, hvordan definerer man et barn? Hvis man er 17 år og 10 måneder og begår et røveri, et væbnet røveri, eller begår et seksuelt overgreb, er det så et barn, der har gjort det, eller er det en ung? Når vi taler om sådan noget som f.eks. stemmeret, ved jeg jo, at ordføreren har været meget energisk, i forhold til at også de unge skal ind og afgive stemme og have stemmeret tidligere end ved 18 år, som det er i dag. Vi skal gennemføre ungevalg. Hvorfor vælger hr. Rune Lund hele tiden at omtale dem som børn og ikke som unge? Jeg synes, det er ret principielt at vide.

Så synes jeg også stadig væk, at det er principielt forkert, at hr. Rune Lund bevidst går ind og kerer sig om det her med tyveri af slik og sådan noget, når vi jo kan påvise, at hver sjette af de her dømte kriminelle er dømt for personfarlig kriminalitet. Det er dem, som vi skal prøve på at gå ind på. Der er jo mange ofre i den anden ende, og det synes jeg måske at Enhedslisten burde vurdere lidt bedre.

Ordføreren.

Jeg synes måske, hr. Hans Kristian Skibby skulle lytte til, hvad jeg rent faktisk siger, for ideen om et særligt, et parallelt retsspor for unge synes vi grundlæggende er en fornuftig tilgang for børn. Det er det, som vi synes er vigtigt. Men al den snak om at sætte den kriminelle lavalder ned med alle de problemer, det vil give, er simpelt hen noget, vi ikke kan støtte. Men ideen om, at vi gør det, der virker, og laver genoprettende retfærdighed, er et meget fornuftigt udgangspunkt, og det er et udgangspunkt, som vi også kan støtte.

Den næste spørger er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren bliver ved med at snakke om den her forebyggende indsats og den sociale og den pædagogiske indsats, og jeg tror ikke, der er nogen herinde, der er uenig i det overhovedet. Det fremgår i øvrigt også af forslaget, at det er en del af det. Så hvorfor mener ordføreren, at man, hvis man sænker den kriminelle lavalder, har udelukket al tidlig indsats og alle pædagogiske tiltag?

Ordføreren.

Det har man selvfølgelig ikke, men hvis man sænker den kriminelle lavalder, får man en masse af de skadelige effekter, som jeg nævnte i min ordførertale.

Ønsker spørgeren et spørgsmål mere? Det gør hun. Værsgo til spørgeren.

Så det er åbenbart noget, ordføreren bare tænker. En anden ting, ordføreren også tænker frit fra fantasien, er så, at en ungdomsattest lige pludselig bliver forvandlet til en straffeattest, uden at det sådan set står der sort på hvidt. Hvordan kan det være, at ordføreren læser noget, som han alligevel ikke rigtig læser, men dog overfører det til, at så er det bare en straffeattest?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt uklart, hvad ungdomsattestens funktion præcis skal være, med den måde, bemærkningerne er formuleret på. Det, der er vigtigt for mig at sige, er, at vi skal have et parallelt retsspor for børn og unge, fordi det er den måde, vi bedst muligt kan håndtere det på. Vi skal bruge udgangspunktet i genoprettende retfærdighed, hvor vi giver de unge en sanktion, en straf, om man vil, hvormed vi sikrer retsfølelsen, som skal have et opdragende formål, og som også skal have forbindelse til den kriminalitet, der er blevet begået.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak, formand. Vi skal gøre en indsats for at hjælpe de unge, som meget tidligt i livet havner i en kriminel løbebane, som kan være totalt ødelæggende for dem resten af deres liv og selvfølgelig også ødelæggende for de mennesker, der måtte være blevet ofre for deres kriminelle handlinger. Det er derfor, regeringen arbejder på et politisk udspil om lige præcis det.

Det er selvfølgelig en indsats, som skal adskille sig fra den måde, vi håndterer voksne kriminelle på, hvor man tager højde for, at unge er unge og ikke voksne; hvor tryghed, konsekvens og hjælp går hånd i hånd; hvor vi lytter til de fagpersoner, der netop ved noget om ungdomskriminalitet. Fordi der er et samlet udspil på trapperne og vi mener, at vi skal støtte en helhedsorienteret indsats, støtter Liberal Alliance ikke dette ellers rigtig gode beslutningsforslag, men vi ser meget frem til drøftelserne af det udspil, som regeringen har i støbeskeen, når det foreligger. Og som man siger, er det jo sådan, at alt godt kommer til den, der venter. Tak

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der etableres en ungdomsdomstol, samt at den kriminelle lavalder sænkes til 12 år. Alternativet kan på ingen måder støtte op om et beslutningsforslag, der vil kriminalisere børn helt ned til 12-årsalderen. Den kriminelle lavalder er grænsen for, hvilken alder vi som samfund vil straffe personer, og vi synes på ingen måder, at det er efterstræbelsesværdigt at sænke den kriminelle lavalder til de her 12 år.

Det Kriminalpræventive Råds formand har jo også talt imod at sænke den kriminelle lavalder og udtrykt, at det vil øge risikoen for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom. Formanden for Børnerådet udtaler, at en kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN's børnekonvention, og at vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse. Og heri ligger hele pointen: Vi skal ikke kriminalisere børn i 12-årsalderen, vi skal tænke i de sociale og pædagogiske baner. Alternativet har intet imod at ansvarliggøre vores børn og unge og vise, at handlinger har konsekvenser. Forslagsstillerne skriver selv i beslutningsforslaget:

»Alle unge kan som udgangspunkt tænke i konsekvenser, uanset om det handler om kriminalitet eller andre af livets forhold. Præcis derfor springer unge ikke ud fra Rundetårn eller lægger sig på en trafikeret motorvej. På nuværende tidspunkt har det ligeledes konsekvenser, hvis man begår noget kriminelt.«

Det har det jo allerede i dag. Men om man som 12-årig så er klar til at kunne sammenkæde straf og handling, er vi langtfra sikre på. Er der så tilfælde i dag, hvor der er unge i enkeltsager, som slipper for straf på grund af den kriminelle lavalder? Ja, selvfølgelig er der det, men vi mener ikke, at problemet løses ved at sænke den kriminelle lavalder. Løsningerne er flere, men heriblandt bl.a., at indsatsen skal sættes ind langt før de 12 år. En undersøgelse fra SFI viser, at alarmlamperne allerede blinker, når børn er 7 år. Forældres alkoholmisbrug, mangel på lovlydighed samt børns sådan generelle trivsel i skolerne er kendte faktorer. Hvis man derfor virkelig vil sænke den i forvejen faldende ungdomskriminalitet, skal man sætte ind langt tidligere, ikke med straf, men med sociale tiltag.

Forslagsstillerne skriver desuden i beslutningsforslaget, at hensigten ikke er at ændre på sanktions-og anbringelsesmulighederne, hvilket jo fremtvinger det gode spørgsmål: Hvorfor vil man så oprette en særlig ungdomsdomstol, hvis de nuværende sanktions- og anbringelsesmuligheder synes at være passende? Vores justitsminister skrev i et indlæg i Altinget som argumentation for, hvorfor vi skal indføre en ungdomsdomstol:

»Alt for mange gange har jeg set og hørt om unge drenge og piger, der er på vej ud ad den forkerte sti, blive mødt med velmenende intentioner, men alt for meget sødsuppe og dermed reel ligegyldighed.«

Jeg synes, det er en meget underlig måde at reducere den socialfaglige indsats til sødsuppe og reel ligegyldighed. Kim Østerby, Fængselsforbundets formand, har om denne myte udtalt følgende til Altinget:

»Den ligegyldige rundkredssiddende forestilling om den socialfaglige indsats er en myte. Det er min klare opfattelse, at de mennesker, der arbejder med kriminelle unge, ikke blot er kompetente, men også møder de unge med en konsekvent indsats. Fokus er på alternativer til kriminalitet. For husk: der er ingen, og da slet ikke børn og unge, der drømmer om et kriminalitetsfyldt liv, frem for uddannelse, job og familie.«

Så der er jo flere, der har nævnt, at der kunne være elementer i det her forslag om det her retsspor, som kan være fornuftigt, og derfor undrer det mig egentlig også, at man blander så mange dele ind i det her beslutningsforslag. For kunne man godt se på, hvordan det er, vi håndterer kriminalitet blandt de 15-18-årige på en anden måde, og hvordan vi ser på det retsspor? Ja, det kunne man godt se på, men det at gå helt ned til 12-årsalderen kan vi på ingen måder støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Nogle af de ting, som ordføreren er inde på, er sådan set meget fair, i forhold til at vi selvfølgelig skal have fokus på børns trivsel, også før de eksempelvis bliver 12 år. Det deler vi da til fulde i Dansk Folkeparti, bestemt.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om det her med, at vi igennem mange år haft mulighed for via kommunerne at gennemføre de her ungepålæg. Her kommer man jo med nogle skærpelser over for den unge og den unges familie. Hvis den unge er på vej ud i noget skidt, har man så mulighed for fra de sociale myndigheders side at give et ungepålæg og sige: Du skal være hjemme efter kl. 20.00, du skal være hjemme på bestemte tidspunkter, eller du skal rydde op efter hærværk. Det kan være alle mulige andre ting. Hvis de ting så ikke bliver gjort, har kommunen lov til at tilbageholde en del af de sociale ydelser, som den unges forældre eventuelt modtager.

Det er noget, der ikke har været praktiseret ret meget i kommunerne, fordi man ikke har lyst til at gøre det, og det er der forskellige årsager til. Men jeg vil bare gerne spørge ordføreren: Er det noget, som Alternativet kan se fornuften i, at man måske begynder at udnytte de ungepålæg, som har været her i mange år, og som egentlig er en mulighed inden for den gældende lovgivning?

Ordføreren.

Nej, vi støtter på ingen måde, at man trækker borgere i ydelser, fordi der er de her forhold. Man skal derimod sætte ind socialt. Man skaber ikke gode resultater ved at fjerne ydelser fra folk, altså ved at skabe mere fattigdom. Det er ikke den måde, vi skaber det gode samfund på og faktisk hjælper de her børn og unge.

Spørgeren.

Man kan så spørge, om det gør folk bedre, at de får flere ydelser. Hvis argumentet fra ordførerens side er, at de ikke bliver bedre af at få færre ydelser, ville de så få det bedre af at få flere ydelser? Det kunne da være interessant at vide, om det var Alternativets politik. Jeg synes, det grundlæggende er et problem, at man ikke tør stille nogle mere målrettede krav til de her unge familier, hvor både forældrene og de unge er ude på en ret makaber glidebane set i forhold til, at de ikke har almindelig sund trivsel og dagligdag. Og der er vi da nødt til at stille nogle krav op for at komme igennem med det, og en af måderne at komme til de her forældre på er bl.a. at gå ind i den økonomiske del af det og sige, at nogle af deres ydelser vil kunne blive gjort mindre, hvis ikke de overholder de spilleregler, som de har fået i forhold til kommunen og de sociale myndigheder.

Ordføreren.

Om det ville gøre det bedre, hvis folk fik flere ydelser? Ja, jeg tror faktisk, det ville være bedre, hvis man afskaffede fattigdomsydelserne, kontanthjælpsloft osv., der jo netop presser folk ud i fattigdom. Så jeg tror i den grad, det ville gøre det bedre, hvis ikke vi presser folk ud i fattigdom. Dermed igen også sagt, at det, der jo skal være konsekvensen, er, at vi har en social og pædagogisk indsats. Vi snakker om børn, og det er altså den måde, man hjælper børn og unge til at komme videre.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste taler er hr. Kristian Hegaard som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Så skulle det vist virke. Lige nu leger en masse 12- og 13-årige hjemme hos hinanden helt uden bekymringer. De spiller måske PlayStation, hænger ud i den lokale fodboldklub, eller måske laver de lektier sammen. De er i hvert fald sammen helt uden bekymringer. Sådan skal det være, når man er barn, og sådan skal det være, når man vokser op. Det Radikale Venstre vil til enhver tid styrke børns muligheder og ikke begrænsninger, og derfor kan vi simpelt hen ikke se de logiske årsager til, at børn skal bag tremmer fremfor at lege.

Nu er jeg selv jurastuderende, når jeg ikke lige får lov til at sidde herinde, og jurister bliver tit anklaget for, at love er snørklede og usammenhængende, men her er der faktisk en meget nem opbygning af reglerne. Det er faktisk så nemt, at straffelovens § 15 siger, at den kriminelle lavalder er 15 år. Hvorfor lave om på den meget logiske sammenhæng? Spøg til side. Det endnu mere logiske argument er selvfølgelig, at vi ikke mener, at det gør Danmark større at fokusere på børns begrænsninger, vi så hellere, at man brugte tiden på at styrke børns muligheder, hvordan vi får flere igennem uddannelsessystemet fremfor at låse dem inde, lukke dem ud i den store verden fremfor at lukke dem inde i en celle. Det Radikale Venstre kan ikke støtte, at der oprettes ungdomsdomstole under dække af, at man samtidig også sænker den kriminelle lavalder til 12 år, og det er heller ikke i overensstemmelse med FN's Børnekomités anbefalinger at sætte den kriminelle lavalder ned. Så lad os droppe den her klapjagt på børn.

Selvfølgelig skal vi gøre en social indsats over for dem, der har lidt mere krudt i røven end andre, dem, der måske går lige til grænsen, dem, vi vurderer har en risiko for at ende i kriminalitet eller på andre måder på kanten af samfundet. Men vi må ikke give op over for børn. Vi skal insistere på, at de er fremtiden uanset deres fortid, og insistere på deres muligheder fremfor begrænsninger.

Jeg må lige påtale noget. Den radikale ordfører bedes bruge et andet ord for bagdelen end det, der blev anvendt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det og tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg har lige et enkelt spørgsmål, der knytter sig op på noget, der blev sagt i slutningen af ordførertalen. Ifølge det skulle det stride imod Danmarks internationale forpligtelser, måtte man forstå, hvis den kriminelle lavalder blev sænket. Der vil jeg bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at der altså er omkring 20 lande i EU, der har en lavere kriminel lavalder, end vi har i Danmark. Så jeg vil gerne høre, om vi sådan skal fare ud og sende bandbuller af sted mod de her lande, der tør have en anden tilgang til det her spørgsmål, end vi har i Danmark.

Ordføreren.

For det første synes jeg ikke, der er nogen grund til at deltage i noget race to the buttom, når det handler om spørgsmålet om lige netop det her. For det andet var det, jeg sagde, at det ikke var i overensstemmelse med FN's Børnekomités anbefalinger. Så vidt jeg ved, er der i hvert fald ret stor forskel på noget, der er en anbefaling, og hvad der er vores juridiske forpligtelser. Så det er sådan set derfor, at der er nogle lande, der tilfældigvis desværre lige har valgt at have en lavere kriminel lavalder, end vi har i Danmark.

Så siger jeg tak til den radikale ordfører. Den næste taler i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Vi står med den mest lovlydige ungdomsgeneration nogen sinde. Det skulle man ikke altid tro, når man hører debatten, men de unge er lovlydige, ikkekriminelle og opfører sig ordentligt i en grad, som vi aldrig har set før. Det er ikke bare noget, jeg står og siger, det er fakta. Da en tidligere regering, altså VK-regeringen, besluttede sig for at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, var det stik imod al faglig viden, men det var noget, man ønskede at gøre. Da vi så kom i regering, S, SF og Radikale, og ændrede den igen til 15 år, hvad skete der så? Var der en eksplosion i kriminalitet blandt de 14-årige, fordi de nu lige pludselig kunne slå sig løs uden konsekvenser? Nej, udviklingen fortsatte med at falde, tallene i statistikken over kriminalitet faldt blandt de unge. Det er rigtig, rigtig positivt, og det viser jo også, at den vej, vi allerede går, er den vej, vi fortsat skal gå.

Når langt størstedelen af de unge ikke er kriminelle, hverken når det kommer til de milde områder som smårapserier eller de grovere ting, ved vi jo godt, vi stadig væk står med en lille gruppe, som begår kriminalitet. Er løsningen så at kriminalisere dem ned til 12 år? Det mener vi ikke på nogen måde. Det var jo heller ikke sådan, at den meget, meget lille gruppe, der er der, og som begår grov kriminalitet, lige pludselig forsvandt, da regeringen ændrede den kriminelle lavalder til 14 år. Det er nogle helt andre værktøjer, der skal til. Der er faktisk rigtig meget dokumentation for, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men det er en lidt smart, hurtig sætning at kunne aflevere til medierne, nemlig at nu vil vi sikre, at vi aldrig mere har ungdomskriminalitet i Danmark, og derfor sætter vi den kriminelle lavalder ned til 12 år, for så forsvinder ungdomskriminaliteten sikkert som dug for solen. Derfor kan vi ikke støtte den del af lovforslaget.

Men ligesom nogle af mine kolleger har været inde på, vil jeg gerne rose den anden del, som handler om genopbyggende retfærdighed. Det er jo ikke noget, som DF har fundet på, men stor ros til DF for at lade sig inspirere af det arbejde om genoprettende retfærdighed, som rigtig meget forskning viser virker. Altså, har du været ude at male graffiti et sted, hvor du ikke må være, skal du selv fjerne det igen, og det er måske ikke så sjovt, hvis dine kammerater står og kigger på; eller der kan være mange andre metoder til det. Det virker i den grad, og det virker jo også i højere grad end at få en bøde, man ikke kan betale, eller som forældrene så betaler. Det var et af de tiltag, som engang blev kaldt venstreorienteret og hippieagtigt og vattet og sødsuppe og rundkreds og alt muligt. Men det virker, og det vil jeg gerne sige tak til DF for også at putte ind i det her beslutningsforslag.

Ud over det er der også andre ting, der virker, og det kunne man jo håbe på regeringen også tager med i sit udspil. Noget af det, vi fra SF's side i den grad ønsker os, er, at vi går videre med det, som også den tidligere S-SF-R-regering havde fokus på, nemlig det her med konfliktråd, også blandt helt unge, og også at der kommer fokus på, at de unge skal have noget at lave. Nu er det ikke nogen undskyldning for grov kriminalitet, men nogle af de her smårapserier og andre ting baserer sig simpelt hen på, at de keder sig bagdelen ud af bukserne. Det er ikke for at undskylde noget, men det er bare for at sige, at noget af det, der er rigtig, rigtig vigtigt, er, at der er aktiviteter, at der er fritidsjob, at der er noget at lave – sunde interesser, som jeg næsten tror vores konservative justitsminister ville kalde det, altså at have noget at give sig til.

Jeg er vokset op sådan et sted med 10 betonblokke. Det var ikke særlig inspirerende, og der var en masse af de her typer, som gik og brændte containere af og alt muligt andet, og de kedede sig i den grad. Det er ikke en undskyldning, men nogle meget simple ting gjorde altså en forskel, f.eks. at Bent henne fra Blok 8 lavede en bokseklub nede i kælderen, så de unge havde et sted at gå hen osv. Det er bare for at sige, at der er alternativer. Det kræver mere end 5 sekunder i Nyhederne til at sige, at det er det, der virker, men det er det.

Så en appel til DF: Hvis I splitter beslutningsforslaget op, vil vi gerne støtte den del af det, der virker, altså om genoprettende retfærdighed.

Der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu nævnte fru Lisbeth Bech Poulsen selv noget med, at efter at man tilbageførte den kriminelle lavalder til 15 år under den regering, som SF jo var en del af, så kunne man ifølge ordføreren se på tallene, at der faktisk var tale om et fald i kriminaliteten blandt de unge osv. Det er selvfølgelig fint. Men hvis det skal bruges i en kontekst til at forsvare, at man ikke vil sætte den kriminelle lavalder ned, som vi foreslår, er pointen så, at hvis kriminalitetsraten stiger hos de unge, så vil SF støtte, at vi sænker den kriminelle lavalder af den grund? For hvis man bruger argumentet om, at den ændrede lovgivning har gjort, at der er sket et fald i kriminaliteten, så må man også kunne bruge det omvendt til at sige, at hvis kriminaliteten stiger, er vi nødt til at lave en øget sanktionering over for de pågældende unge.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Hans Kristian Skibby misforstod mig. Ellers sagde jeg det ikke særlig klart, det er også sandsynligt. Det, jeg sagde, var, at det fald, vi har set i ungdomskriminalitet, har været konsistent over lang tid efterhånden, også uagtet at regeringen – den tidligere, tidligere, tidligere regering – nedsatte den kriminelle lavalder til 14 år, hvor vi så efterfølgende satte den op igen. Det var bare for at illustrere det. For vi hører nærmest, at der ikke er nogen konsekvenser ved at begå kriminalitet, hvis du er under den kriminelle lavalder, og der siger vi bare, at da den kriminelle lavalder blev sat op til 15 år igen, var det jo ikke sådan, at kriminaliteten eksploderede blandt de 14-årige, fordi de sagde: Wauw, nu kan vi lave en masse kriminalitet uden konsekvenser. Nej, udviklingen har betydet, at vi ser mindre og mindre kriminalitet blandt de helt unge. Det var egentlig det, jeg mente.

Spørgeren.

Nu var ordføreren også inde på, at de unge keder sig – det skulle ikke være en undskyldning, det ved jeg godt at ordføreren også sagde. Men altså, herregud, de unge keder sig. Men jeg synes jo bare, at man måske så også skulle reflektere lidt over, hvor meget kommunerne egentlig gør. Det håber jeg da at ordføreren og SF er klar over. Altså, der bruges rigtig mange penge på gadeplansmedarbejdere og ungeklubber, og fritidsjob er der også mange af, i hvert fald i store dele af landet. Så den mulighed er der jo. Jeg synes måske, at man sådan ligesom brugte det lidt som en plausibel undskyldning.

Men så siger ordføreren også om det her med graffiti, at det skal den unge fjerne. Så vil jeg gerne høre, hvad SF's holdning så er, hvis de unge nægter at fjerne den graffiti – hvis de unge siger: Det kan I godt stikke et eller andet sted hen, det vil vi simpelt hen ikke være med til, så I kan finde en anden til at fjerne den graffiti.

Hvad mener SF skal være den passende sanktion over for dem?

Nu var det lige før, vi var derhenne igen.

Ordføreren.

Det lyder jo, som om ordføreren er uenig i det, der står i ordførerens eget beslutningsforslag. Der står genoprettende retfærdighed, som baserer sig på et frivillighedsprincip. Alternativet, som det kan være i dag, er jo, at man nogle gange får tilsendt bøder. Det kan være forældrene, der betaler den. Det kan være, de ikke kan betale den. Det kan være, at de er fornuftige og laver en afdragsordning med den unge, eller hvad det nu kan være. Jeg synes egentlig, at det er et rigtig godt forslag, som DF har, og jeg er enig i det. Al forskning viser også, at det er meget effektfuldt. Det virker mere end en bøde, som man måske alligevel ikke som helt ung kan betale.

Næste spørger er hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Der er mange ting, jeg egentlig gerne vil spørge ordføreren om. Men jeg vil kaste mig ud i det mest åbenlyse, og det er jo svaret til hr. Hans Kristian Skibby, som jeg synes ordføreren stadig væk skylder svar. For hr. Hans Kristian Skibby spurgte jo meget pænt, hvad man gør, når det, der ligesom er den milde straf, ikke virker – der, hvor man siger: Du har lavet graffiti, så nu må du vaske det af. Det kan jo være fint, for der kan godt være nogle, der gerne vil vaske graffitien af, og så er det jo super. Men hvad siger man så i sådan et system til den unge, der siger: Det der gider jeg overhovedet ikke røre ved? Hvad skal så næste step være? Så nævnte ordføreren bøder, men der er måske nogle bøder, der ikke bliver betalt. Altså, hvad skal ligesom være muligheden for, at man kan få retfærdighed? Det er jo fint, at der er et mildt system over for dem, der gerne vil. Det støtter vi fuldstændig op om. Men der må jo også være nogle redskaber og nogle værktøjer over for dem, som ikke vil – som lægger armene over kors og siger: Det der gider jeg ikke. Hvad gør vi med dem, ordfører?

Ordføreren.

Jeg tror, at grunden til, at jeg måske ser lidt forvirret ud, er, at jeg nu hører to DF-ordførere argumentere imod eget forslag. DF har selv foreslået genoprettende retfærdighed som et rigtig godt værktøj, og det er jeg enig i. Og så spørger ordføreren, hvad man gør, hvis den unge ikke vil. I dag er det jo allerede sådan, at der er konsekvenser ved alle mulige former for hærværk – hvis du ødelægger noget, knuser en rude. Der bliver sendt bøder. Hvis der er tale om grovere tilfælde, bliver der sat andre sanktioner i gang. Så jeg kan jo lige så godt sende spørgsmålet tilbage. Det, DF foreslår, skal jo foregå inden for den her såkaldte ungdomsdomstol. Men hvad så, hvis den unge nægter inden for det? Vil I så smide den 12-årige i fængsel? I siger jo hele tiden, at de ikke skal i fængsel.

Spørgeren – selv om han ikke har trykket sig ind – har et spørgsmål mere. Værsgo.

Tak for det. Igen bliver der ikke svaret på det meget konkrete spørgsmål, som hr. Hans Kristian Skibby og jeg selv har stillet. Jeg synes da, det er fuldstændig rimeligt. Altså, vi støtter jo det, der står i vores eget forslag, i forhold til de muligheder, der er, for at man også kan bruge de milde redskaber i værktøjskassen. Det er en god ting, og det vil sikkert kunne virke i rigtig mange tilfælde. Det, vi så bare spørger om, er, hvad opskriften ifølge Socialistisk Folkeparti så er med hensyn til de unge, der siger: Det gider vi ikke, det vil vi ikke være med til.

Det kan sikkert virke over for rigtig mange, og så støtter vi det, men der vil også være en gruppe, som ikke vil noget som helst, som ikke vil samarbejde, og hvor vi altså har brug for, at der er nogle sanktionsmuligheder over for dem, hvis de begår grov kriminalitet. Er Socialistisk Folkeparti ikke enig i det?

Ordføreren.

Det kan godt være, jeg bare er virkeligt langsomt opfattende, men jeg forstår ikke, at vi skal bruge så meget tid på at diskutere noget, som Dansk Folkeparti selv foreslår, noget, som er en del af deres forslag. Altså, Dansk Folkeparti foreslår at bruge genoprettende retfærdighed, og det mener vi fra SF's side er en god idé, så det roser jeg og siger ja til.

Det er jo allerede i dag sådan, at der er en lang række sanktionsmuligheder over for den unge – også hvis den unge er under den kriminelle lavalder – og nogle gange over for forældrene til den unge, og det vil der jo også være i fremtiden.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

For omkring 2 år siden skrev partiformændene for de fire dengang oppositionspartier en fælles kronik i Berlingske. I kronikken skitserede de rammerne for en ny model, der målrettet, tidligere og med større fokus på klare konsekvenser skulle være med til at sætte endnu bedre ind over for kriminalitet blandt de unge. Her blev der i hvert fald givet det klare indtryk, at når kronikørerne fik magt, som de havde agt, så ville de nedsætte den kriminelle lavalder og oprette ungdomsdomstole. Det flertal er nu en realitet. Blå blok, den såkaldte blå blok, vandt valget. Der blev også fremsat et beslutningsforslag, som de fire daværende og nuværende partiledere i blå blok var blevet enige om. Indholdet i beslutningsforslaget er jo i store træk lig det, vi behandler, om en nedsættelse af den kriminelle lavalder og oprettelse af ungdomsdomstole.

Nu er vi næsten 2 år inde i den nye valgperiode, 2 år, hvor den såkaldte blå blok har haft flertal, og der er stadig væk ikke for alvor kommet nyt om netop det her vigtige emne, der var et must for de blå inden valget og derfor vel også må være det for dem nu. Det er ærgerligt, og derfor har vi i Dansk Folkeparti taget stafetten, hvorfor vi i dag behandler det her beslutningsforslag.

Det system, vi har i dag, har brug for ændringer. Vi har brug for et helstøbt system, der omfavner de unge, heraf nogle af dem meget unge, der har fået en skæv start på tilværelsen – en tilværelse, der leder ud i kriminalitet fra begyndelsen af livet. Det kan skyldes mange ting: dårlige venner, en familie, der ikke kerer sig om dem, ja, mange ting. Men det, der ikke må gå skævt, er den mulighed, vi skal tilbyde den unge. For alle unge skal have en god og fair chance her i livet. Det skylder vi dem, men i lige så høj grad skylder vi det over for de ofre, det kommer til at gå ud over, hvis og når unge begår kriminalitet.

I dag fastholder vi en meget firkantet grænse, den såkaldte kriminelle lavalder på 15 år, med ét system for dem under 15 år og et andet system for dem over, én type sanktioner for dem under og en anden for dem over. Derfor har vi gennemtænkt det system på ny. Hvorfor ikke have et system for alle unge – et system, der er specialiseret i netop de unge, deres muligheder og deres behov; et system, der også kommer til at øge retssikkerheden for de unge; et system, der kan sætte ind på flere forskellige fronter for at hjælpe de unge ud af kriminalitet, inden de gror fast i den? Intet er nemlig mere sørgeligt end spildt liv.

Derfor mener vi i Dansk Folkeparti det samme, som vi gjorde dengang i 2014, hvor vi behandlede det tidligere fremsatte beslutningsforslag. Der er sagt og skrevet mange ting om forslaget. For at sige det rent ud er der sagt mange forkerte og misvisende ting om vores forslag. Jeg antager, at det er bevidst og i mangel på bedre argumenter, men tillad mig nu at adressere et par af dem, så vi forhåbentlig kan undgå at bruge tid på dem i den videre debat.

Det siges jævnligt, at vi med forslaget her vil sætte børn i fængsel. Til det kan jeg bare sige: Nej, børn skal selvfølgelig ikke i fængsel. Børn og unge skal maksimalt på sikrede institutioner med pædagogisk personale, det ændrer beslutningsforslaget her ikke noget på. Der bliver sagt, at det hele handler om straf, men det er altså ikke en straf, at der bliver taget hånd om en skæv udvikling. Tværtimod er det en hjælp.

For mig handler det om mange ting; det handler bl.a. om at have den rigtige sanktion over for en bestemt adfærd. Ved at skabe et system, hvor unge mennesker, der for første gang går over stregen, bliver rettet af – og det kan jo ske med videre sanktioner – så undgår vi både ofre senere hen, og at personen senere i livet bliver forhærdet kriminel. Så nej, det handler ikke om straf. Det handler om at gøre værktøjskassen større, det handler om at løse de problemer, der er.

Så er der påstanden om, at vi vil brændemærke meget unge mennesker med en straffeattest. Og med hensyn til ordet brændemærke vil jeg sende en særlig tak til fru Trine Bramsen for den sprogblomst. Men nej, i stedet for at lave en egentlig straffeattest foreslår Dansk Folkeparti en ungdomsattest, så de unge kan søge et relevant arbejde, hvis det er foreneligt med den sanktion, de har fået. For at øge motivationen kan man jo slette indholdet af attesten, hvis den unge igennem forløbet viser en reel handlekraft, en vilje til at gå en klart mere farbar vej her i livet. Endelig er der påstanden om, at unge ikke kan forstå konsekvenser. Med den tilgang er der jo direkte tale om at tale ned til unge mennesker, for selvfølgelig forstår unge mennesker konsekvenser.

Der er bare så mange muligheder på det her felt. Der er et enormt potentiale for at forandre det her system, så jeg synes, vi skal komme i gang med det, gerne så hurtigt som overhovedet muligt. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at ordføreren ikke mente, det var en straf, men at det var en hjælp at frihedsberøve børn, for det er i virkeligheden det, man gør, når man putter dem i institutioner eller i fængsel og sørger for, at de ikke kan komme nogen steder. Så er det jo frihedsberøvelse uanset hvad.

Mener ordføreren, der er noget videnskabeligt belæg for det? Kan ordføreren komme i tanke om noget, der giver videnskabeligt belæg for, at børnene får det bedre, eller at der er en lavere recidivprocent eller andet?

Ordføreren.

Selv den dag i dag kan meget unge mennesker komme på sikrede institutioner, hvor der er pædagoger til stede, så på den måde forstår jeg faktisk ikke helt den her frustration over, at man vil tage hånd om nogle mennesker, som er på et fuldstændig galt spor, og hvor der står ofre ude på sidelinjen, der er dybt frustrerede, og som måske er blevet skadet af den her adfærd.

Jeg forstår i det hele taget ikke den her diskussion, der evigt og altid opstår, hver gang vi diskuterer det her emne, og hvor folk påstår, at der er nogle, der vil sætte børn i fængsel. Det har vi aldrig ønsket, det kommer heller ikke til at blive Dansk Folkepartis politik, så jeg forstår egentlig ikke, hvorfor man bliver ved med at afspore denne – synes jeg – utrolig vigtige debat med de her påstande.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig ikke, det er at afspore debatten at spørge, om der er videnskabelig dokumentation for, at børn får det bedre, at der er et mindsket tilbagefald, hvis man frihedsberøver børn, som man jo gør ved at putte dem i en social institution, hvor de ikke kan komme ud, når de vil. Så jeg vil gerne give ordføreren en chance mere til at svare på, om der er dokumentation og videnskabeligt belæg for, at børn ikke kommer ud i kriminalitet igen, eller at de får det bedre som helhed.

Ordføreren.

Der er i hvert fald en ting, der er fuldstændig sikker, og det er, at hvis man ikke griber ind over for børn og unge, der allerede er rodet ud i kriminalitet, og som har en erfaring i at begå kriminalitet, er deres muligheder her i livet i hvert fald ganske begrænsede, og så er risikoen i høj grad til stede for, at man for alvor bliver hvirvlet ind i kriminalitet. Så går der nogle år, og så kommer man altså ikke på en eller anden ungdomsinstitution, hvor det er pædagoger, der forsøger at rette en op – så kommer man i fængsel. Jeg synes faktisk, at vi har en forpligtelse til at sørge for at rette endnu flere unge mennesker op i fremtiden, så færre af dem kommer i fængsel som voksne.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til justitsministeren.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil spørge ministeren om en artikel, som jeg har fundet. Den er fra 7. oktober 2015. Her udtaler den nuværende justitsminister til Danmarks Radio, og jeg læser op fra artiklen:

»Hr. Søren Pape Poulsen er forbløffet over, at justitsminister Søren Pind ikke vil garantere at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

Den Konservative partiformand er overbevist om, at regeringen holder sine løfter fra før valget om at sænke den kriminelle lavalder.«

Så udtaler den nuværende justitsministeren:

Vil ministeren garantere at sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Ministeren.

Hr. Peter Kofod Poulsen for den anden korte bemærkning.

Ministeren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ministeren.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Ministeren.

Lisbeth Bech Poulsen for anden korte bemærkning.

Ministeren.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vedkender ministeren sig, at de borgerlige partier rent faktisk inden valget havde en aftale om netop at sænke den kriminelle lavalder og også at indføre en ungdomsdomstol?

Ministeren.

Fru Pernille Bendixen.

Ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren. Vi går så over til ordførerrækken, og den første er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Der er et ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Ordføreren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Hr. Peter Kofod Poulsen, anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil høre, om den garanti stadig væk gælder.

Ordføreren.

Så vidt jeg hørte – nu går jeg ikke altid lige med Karsten Lauritzen-citater i lommen, men jeg betvivler ikke rigtigheden – gik det på, at 12-årige skulle straffes.

Der er det altså bare nødvendigt lige at finde ud af, at når man bruger udtryk som straffes, når man bruger udtryk som kriminel lavalder, hvad er det så, vi taler om?

Men hvis spørgeren mener, at det er en straf at skrabe graffiti af en husmur, ja, så skal 12-årige straffes. Men de skal altså hverken i fængsel eller have det, vi normalt forstår ved straf.

Peter Kofod Poulsen til en runde mere.

Jeg skal bare høre, om det er den garanti, der lever endnu. Altså, kan vi regne med, at regeringen vil lægge sig i selen for, at den kriminelle lavalder sænkes til 12 år?

Ordføreren.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, ønsker en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Hans Kristian Skibby, anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Rune Lund som ordfører for Enhedslisten.

Der er korte bemærkninger, og den første spørger er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Har spørgeren et opfølgende spørgsmål? ( Peter Kofod Poulsen (DF): Det har spørgeren.) Okay, så bedes han trykke næste gang. Men værsgo til spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Den næste spørger er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Det har man selvfølgelig ikke, men hvis man sænker den kriminelle lavalder, får man en masse af de skadelige effekter, som jeg nævnte i min ordførertale.

Ønsker spørgeren et spørgsmål mere? Det gør hun. Værsgo til spørgeren.

Ordføreren.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste taler er hr. Kristian Hegaard som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg må lige påtale noget. Den radikale ordfører bedes bruge et andet ord for bagdelen end det, der blev anvendt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Så siger jeg tak til den radikale ordfører. Den næste taler i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Så en appel til DF: Hvis I splitter beslutningsforslaget op, vil vi gerne støtte den del af det, der virker, altså om genoprettende retfærdighed.

Der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Hvad mener SF skal være den passende sanktion over for dem?

Nu var det lige før, vi var derhenne igen.

Ordføreren.

Næste spørger er hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren – selv om han ikke har trykket sig ind – har et spørgsmål mere. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Jeg vil spørge ministeren om en artikel, som jeg har fundet. Den er fra 7. oktober 2015. Her udtaler den nuværende justitsminister til Danmarks Radio, og jeg læser op fra artiklen:

»Hr. Søren Pape Poulsen er forbløffet over, at justitsminister Søren Pind ikke vil garantere at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år.

Den Konservative partiformand er overbevist om, at regeringen holder sine løfter fra før valget om at sænke den kriminelle lavalder.«

Så udtaler den nuværende justitsministeren:

Vil ministeren garantere at sænke den kriminelle lavalder til 12 år?

Så vidt jeg hørte – nu går jeg ikke altid lige med Karsten Lauritzen-citater i lommen, men jeg betvivler ikke rigtigheden – gik det på, at 12-årige skulle straffes.

Der er det altså bare nødvendigt lige at finde ud af, at når man bruger udtryk som straffes, når man bruger udtryk som kriminel lavalder, hvad er det så, vi taler om?

Men hvis spørgeren mener, at det er en straf at skrabe graffiti af en husmur, ja, så skal 12-årige straffes. Men de skal altså hverken i fængsel eller have det, vi normalt forstår ved straf.

Så en appel til DF: Hvis I splitter beslutningsforslaget op, vil vi gerne støtte den del af det, der virker, altså om genoprettende retfærdighed.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 137 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge fra 12 til og med 17 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

1. behandling den 16-05-2017

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling