Spm. nr. S 977

3) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jeppe Jakobsen (DF) :

Hvordan mener ministeren, at afslaget på UCSJ's ansøgning om at oprette en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg bidrager til regeringens ambition om et »Danmark i bedre balance«?

Værsgo for en begrundelse.

Tak. Hvordan mener ministeren, at afslaget på UCSJ's ansøgning om at oprette en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg bidrager til regeringens ambition om et Danmark i bedre balance?

Ministeren.

Vi har allerede være lidt inde på det. Men jeg skal understrege, at regeringen lægger vægt på, at de videregående uddannelser forsyner virksomheder i hele landet med den arbejdskraft, som de har brug for.

Men regeringen lægger samtidig vægt på, at de uddannelser, som udbydes, er bæredygtige og har høj faglig kvalitet. Gode medarbejdere forudsætter gode uddannelser, og det tror jeg også virksomhederne anser for at være særdeles væsentligt.

Et Danmark i bedre balance er ikke et Danmark, hvor vi går på kompromis med grundlaget for gode uddannelser eller slækker på kravene til forskningen. En geografisk spredning af de videregående uddannelser må derfor ikke ske på bekostning af kvaliteten i uddannelserne. Det gælder i Kalundborg så vel som i resten af landet.

Vækstskabelse handler ikke mindst om at bygge bro mellem uddannelsesinstitutioner og faglige vidensmiljøer og virksomhederne. Regeringen har i strategien for vækst og udvikling i hele Danmark iværksat en række initiativer herfor.

Bl.a. har jeg netop indføjet konkrete forpligtende målsætninger for de regionale videnssamarbejder i udviklingskontrakterne med universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner.

Der vil endvidere blive gennemført en kortlægning af best practice for regionale videnssamarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Derudover har Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsat en analyse af mulighederne for, at større dele af de videregående uddannelser kan gennemføres andre steder end på det godkendte geografiske udbudssted, uden at det går ud over kvaliteten. Det kan bl.a. understøttes af udlagt undervisning eller gennem fjernundervisning og e-læring.

Spørgeren, værsgo.

Jeg er glad for, at ministeren tidligere oplyste, at ministeren havde holdt et møde med Kalundborgs borgmester, Martin Damm. For så er jeg ret overbevist om, at ministeren er blevet informeret om, at man i endog meget lang tid har forsøgt at løse de her rekrutteringsproblemer for bl.a. Novo Nordisk i Kalundborg. Og indtil videre har man ikke haft held dertil.

I forhold til at sikre en geografisk fordeling af uddannelsesmulighederne har man også i lang tid forsøgt på det. Men nu er det jo sådan, at der ikke er nogen af de andre uddannelsesinstitutioner, der kunne tænke sig at påtage sig det her geografiske ansvar, som man lægger op til i regeringens egen plan om et Danmark i bedre balance, hvor man jo bl.a. skriver:

»De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet.«

Mener ministeren, at der er en forskel på statens arbejdspladser og uddannelsesinstitutionerne, og at de borgere i udkantsområderne – der også betaler skat til finanisering af uddannelsessektoren – så må flytte sig, hvis de vil være en del af den uddannede arbejdsstyrke, og at det ellers så bare er ærgerligt for udkantsområderne, når der nu ikke er nogen reel vilje i uddannelsesinstitutionerne til at lave en geografisk fordeling af institutionerne?

Hvis man ønsker at realisere et Danmark i bedre balance og der så kommer nogle her, som tør tage et opgør, bør regeringen så køre med på den vogn eller stille sig i vejen for den uddannelsesinstitution?

Ministeren.

Jeg vil gerne endnu engang udtrykke en reel politisk vilje til at se på, hvordan vi kan finde en mulig løsning på den situation, som er opstået i Kalundborg og måske i Vestsjælland i det hele taget.

Men det, der er det helt afgørende for mig, er samtidig at understrege, at det er min forpligtelse at sikre, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten i vores uddannelser. Og jeg ønsker at sikre, at vi, også når det kommer til efterspørgslen på arbejdskraft i Kalundborg, kan bidrage med et ingeniørfagligt miljø af høj kvalitet.

Men jeg vil endnu en gang sige til spørgeren, at jeg her adskillige gange – forrige onsdag og onsdagen forinden – har udtrykt en reel politisk vilje til at se på eventuelle mulige løsninger.

Værsgo, spørgeren.

Så vil jeg bare gerne igen spørge: Har det ingen vægt i regeringen, at en virksomhed, som er under kontrol af US Food and Drug Adminstration, og hvor kontrollen nærmest er så skrap, at kaffekopperne ikke må vende den forkerte vej ude på fabrikkerne, kan sige god for den kvalitet, der er lagt op til her? Har det ingen vægt, at en virksomhed siger: Vi står inde for det her projekt?

Ministeren.

Jeg har fuld respekt for spørgerens tilgang til situationen her, for spørgeren er jo repræsentant her i Folketinget for det pågældende geografiske område. Men jeg har et overordnet uddannelsespolitisk ansvar, som jeg ønsker at leve op til. Der er forskel på, hvordan man driver en uddannelsesinstitution, og hvordan man driver en virksomhed, og det er vigtigt for mig at sikre, at de uddannelsesmiljøer, som finansieres via vores skattekroner, kan leve op til de faglige krav, som vi stiller til vores uddannelsessektor.

Det har jeg forstået, men jeg har endnu til gode – det understreger jeg – at mødes mod Novo Nordisk og andre virksomheder. Men jeg har også forstået, at lige præcis Novo Nordisk lægger umådelig stor vægt på, at den arbejdskraft, som de ansætter og aftager, netop har de faglige kvalifikationer til at kunne udføre de jobs, som ønskes besat.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Jeg kan forstå, at man har lænet sig op ad udtalelser fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i forhold til den her vurdering af, om UCSJ kunne være i stand til at skabe et sådant ingeniørfagligt miljø. Kan ministeren ikke godt se, at det lidt svarer til at spørge Føtex, om der er plads til en Kvickly ved siden af? Det er jo de samme kunder, de slås om.

Ministeren.

Jeg er helt med på, at alt kan lade sig gøre, hvis vi har pengetræer, der gror ude i haven. Det har vi ikke. Og selvfølgelig ville UC Sjælland kunne opbygge et ingeniørfagligt miljø, hvis midlerne var ubegrænsede. Den situation er hverken jeg eller spørgeren imidlertid i. Midlerne er ikke ubegrænsede, og derfor er der ikke mulighed for på bar mark med de forudsætninger, som er til stede rent økonomisk, at opbygge et ingeniørfagligt uddannelsesmiljø af høj kvalitet, som lever op til de kvalitetskrav, som vi i øvrigt stiller i uddannelsessektoren.

Når det er sagt, er jeg meget indstillet på at se på, hvordan vi kan finde en mulig løsning på situationen.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.