Spm. nr. S 84

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) (medspørger: Kaare Dybvad (S) ) :

Hvordan hænger ministerens ønske om at støtte uddannelser i provinsen med et nyt taxametersystem fra 2018 sammen med, at ministeren i 2016 og 2017 sparer på uddannelser i et omfang, der ifølge rektor på UC Sjælland, Camilla Wang, betyder, at uddannelser risikerer at lukke?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Spareplaner truer sjællandske uddannelser«, der kan ses via linket: http://www.denoffentlige.dk/spareplaner-truer-sjaellandske-uddannelser

Spm. nr. S 84

21) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Christian Rabjerg Madsen (S) (medspørger: Kaare Dybvad (S) ) :

Hvordan hænger ministerens ønske om at støtte uddannelser i provinsen med et nyt taxametersystem fra 2018 sammen med, at ministeren i 2016 og 2017 sparer på uddannelser i et omfang, der ifølge rektor på UC Sjælland, Camilla Wang, betyder, at uddannelser risikerer at lukke?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Spareplaner truer sjællandske uddannelser«, der kan ses via linket: http://www.denoffentlige.dk/spareplaner-truer-sjaellandske-uddannelser

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Hvordan hænger ministerens ønske om at støtte uddannelser i provinsen med et nyt taxametersystem fra 2018 sammen med, at ministeren i 2016 og 2017 sparer på uddannelser i et omfang, der ifølge rektor på UC Sjælland, Camilla Wang, betyder, at uddannelser risikerer at lukke?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har tilkendegivet, at regeringen vil ændre tilskudssystemet for de videregående uddannelser, så det i højere grad understøtter, at uddannelserne har en høj kvalitet og afspejler arbejdsmarkedets behov. Samtidig vil vi undersøge, hvordan tilskudssystemet kan understøtte et bredt udbud af videregående uddannelser i hele landet.

Jeg lægger stor vægt på, at vi også fortsat har et bredt udbud af videregående uddannelser, som er tilgængelige, uanset hvor man bor i landet. Derfor er det regionale udbud et blandt flere fokusområder, jeg har valgt for det kommende arbejde med at ændre tilskudssystemerne.

Jeg har tidligere drøftet udtalelserne fra nogle af professionshøjskolernes rektorer med Udvalget for Landdistrikter og Øer. Jeg kan godt forstå, at den første reaktion fra nogle af rektorerne har været, at den letteste måde at løse det effektiviseringskrav, regeringen giver dem med omprioriteringsbidraget, er at skære i udbuddene i yderområderne, men det er ikke den rigtige vej at gå. Det er en væsentlig del af professionshøjskolernes opgaver at sikre en regional uddannelsesdækning. Professionshøjskolerne skal prioritere denne opgave, og det har jeg sendt et klart signal om.

Jeg er altså ikke enig i, at omprioriteringsbidraget kan tvinge institutioner til at lukke udbudssteder. Uddannelsesinstitutionerne skal derimod se på, hvordan de kan sikre, at ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt, og herigennem opnå de nødvendige effektiviseringsgevinster. Det er en øvelse, som alle institutioner i staten må gennemgå for at sikre, at der fortsat er rum til at udvikle særligt prioriterede områder.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Når jeg læser Midtjyllands Avis fra den 19. oktober, kan jeg forstå, at ministeren har stor tillid til de uddannelseschefer, som nu skal ud og finde besparelser for 8,7 mia. kr. Om besparelserne skriver ministeren:

»Men jeg har stor tillid til, at institutionerne kan løfte denne opgave. Derfor er det også dem, der skal vurdere, hvordan effektiviseringerne bedst opnås.«

Jeg må desværre bare konstatere, at ministeren har mere travlt med at vise tillid til uddannelsescheferne, end han har til at lytte til de selv samme uddannelseschefer, for de er faktisk ret klare i spyttet. Det gælder formanden for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, det gælder rektor på UCC, Laust Joen Jakobsen, og det gælder rektor på UC Sjælland, Camilla Wang. Eksempelvis udtaler rektor Laust Joen Jakobsen fra UUC:

»Spareplanen på de 2 pct. vil ramme små uddannelsesmiljøer hårdt. De har en stram økonomi og drives i forvejen med underskud. Derfor vil det blive vanskeligt at opretholde de nuværende uddannelsestilbud.«

Jeg vil spørge, om det er ministerens vurdering, at uddannelsescheferne måske er villige til at veksle noget af den tillid til noget mere lytning, noget mere forståelse for situationen på uddannelsesinstitutionerne. Tak.

Ministeren.

Tak, formand. Jamen jeg vurderer, som jeg vurderer, nemlig at uddannelsesinstitutionernes ledelser er sat i spidsen for at håndtere en økonomisk situation. Deres vurdering er jo ud fra et institutionelt perspektiv; min vurdering er fra et overordnet politisk perspektiv, hvor der er en lovgivning, der skal overholdes, hvor der er nogle regionale forpligtelser, der skal overholdes, og hvor der er en samfundsøkonomi, der skal hænge sammen.

Jeg har lagt mærke til, at flere af institutionernes rektorer også inden for de sidste 4 år, hvor der ikke har været et omprioriteringsbidrag, flere gange har slået til lyd for, at det ville være mere effektivt med færre institutioner, og at man ikke var så vidt forgrenet i sine institutionstyper rundtom i landet. Jeg forstår godt, at man kan have den antagelse, hvis man sidder i et rektorat i en institution, hvor der er nogle økonomiske tal, der skal hænge sammen. Men det er regeringens vurdering, at det med omprioriteringsbidraget fortsat er muligt at levere uddannelser i de tyndtbefolkede områder, og derfor er det min vurdering af den vurdering, der gives fra rektorerne, skal ses i et større samfundsperspektiv, og det er, at de har en regional forpligtelse, de skal honorere. Og det har jeg en forventning om at de fortsat gør.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Så er der bare noget, jeg ikke forstår. Hvis regeringen og ministeren er af den opfattelse, at der ikke skal lukkes uddannelsesinstitutioner, og hvis man er af den opfattelse, at besparelserne kan findes, uden at man lukker dem, og man også giver udtryk for, at man ikke ønsker at lukke uddannelsesinstitutioner, hvorfor giver ministeren så ikke en håndfast garanti til den danske befolkning, almenvældet, og siger, at hvis ikke der sker voldsomme udsving på antallet af studerende på den enkelte uddannelse i den enkelte by, vil ministeren ikke acceptere, at man lukker uddannelsessteder som en konsekvens af de her besparelser? Hvorfor ikke bare give den garanti?

Ministeren.

Fordi der kan ske forandringer i vores uddannelsessystem, hvor det ikke giver mening at udstede garantier. Jeg tror, ordføreren har stillet det selv samme spørgsmål i samråd, eller også er det blevet stillet af kolleger til ordføreren. Og der har ministerens svar været, som det også er nu, at der kan være uddannelsesinstitutioner, som pludselig oplever, at der ingen søgning er, hvorfor det så ikke giver mening, at man opretholder en uddannelse et givent sted. Og derfor giver man naturligvis ikke garantier fra en uddannelsesministers side i forhold til institutionernes overlevelse, hvis der ikke er studerende til dem.

Det, som jeg og regeringen har sendt som et meget klart signal, er jo, at vi ønsker, at de skal være til stede. Det skal man være både døv og blind for at overhøre og overse, hvis man sidder som rektor på en uddannelsesinstitution. Det er regeringens klare signal.

Tak. Så er det medspørgeren, hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Det virker påfaldende, at ministeren nærmest bruger åndsfriheden og den enkelte institutions frihed til at legitimere sit synspunkt om, at der skæres markant i den enkelte institutions tilskud. For reelt gøres økonomismen vel så gældende på bekostning af åndsfriheden.

Hvis vi ser på den enkelte institution på professionshøjskoleområdet, vil vi se, at der siden 2008 er sket en reduktion i de administrative udgifter på 20 pct. Det er jo flot klaret, og det er dejligt at vide, at kornfedtet dermed, i nogen grad i hvert fald, må være skåret væk. Men med de besparelser, som kommer nu, og som jo rammer professionshøjskolerne ekstra hårdt, i og med at de har færre midler fra andre kilder, bl.a. forskning, så står man ifølge de danske professionshøjskoler til at skulle spare et beløb, der svarer til to tredjedele af den samlede udgift til administration, hvis man forudsætter, at det ikke skal ramme undervisningen.

Mener ministeren, at det er muligt for institutionerne at skære to tredjedele af de administrative udgifter, således at nedskæringerne ikke rammer undervisningen?

Ministeren.

Tak, formand. Jeg har fuld tillid til, at institutionerne finder de besparelser, de skal, inden for den ramme, regeringen har sat op, og jeg blander mig ikke i, hvor de i yderste led finder den besparelse henne i forhold til administration osv. Det har jeg tillid til de gør. Jeg har sagt, at vi har en forventning om, at de er regionalt til stede, og det betyder, at det ikke er regeringens intention, at der skal lukkes institutioner. Men ellers er det ikke mig, der sidder på Slotsholmen og blander mig i, hvordan de prioriterer i forhold til deres administrative udgifter.

Hr. Kaare Dybvad.

Jeg fik desværre ikke svar på det, men jeg vil så alligevel spørge ministeren, om ministeren anerkender, at en besparelse på undervisningen reelt kun kan ske ved at skære på mængden af bygninger eller ved at putte flere studerende ind på hvert hold, og dermed også, at en besparelse på undervisningen vil ramme de uddannelsessteder, hvor der er færre hold at lægge sammen i uddannelsen.

Ministeren.

Nej, det anerkender jeg ikke.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen.

Tak for det. Jeg synes, det er en smule ejendommeligt at følge ministeren i de her udmeldinger omkring besparelser. I medier kan man jævnligt se ministeren, som melder ud, at han ønsker at støtte uddannelser i provinsen: Der skal et nyt taxametersystem til, godt nok først efter at han har foretaget besparelser, men det skal der til; der kan også åbnes nye uddannelser – turistuddannelser har han talt om – der kan ligge i omgivelser, som i betænkelig grad minder om de omgivelser, som findes i ministerens egen valgkreds.

Men det er jo alt sammen snak, for det mest konkrete, der er kommet fra ministeren i forhold til uddannelser i provinsen, er benhårde besparelser på selv samme uddannelser. Er det ikke korrekt? Er det ikke korrekt, at det eneste konkrete, der er kommet fra ministeren på det her område, er besparelser?

Uddannelses- og forskningsministeren.

Nu behøver spørgeren ikke blive lav i sin måde at omgås Folketinget på og insinuere, at blot fordi ministeren har en interesse i turismeuddannelser, hænger det sammen med, at ministeren er valgt i en turismevalgkreds. Det gavner hele landets udvikling, hvis det er, at man laver turismeuddannelser, så vi får løftet den industri, som i forvejen er en milliardindustri i Danmark, og som har brug for at få et yderligere løft i forhold til i dag for at skabe arbejdspladser til samfundets ve og vel. Men jeg vil undlade at bemærke yderligere i forhold til det, hvis det skulle falde spørgeren ind at komme med den slags bemærkninger.

Tak. Det var slut på spørgsmål nr. 21.

Det næste spørgsmål er stillet til uddannelses- og forskningsministeren af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.