Spm. nr. S 136

24) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen først og fremmest vil ramme børnefamilier?

Spm. nr. S 136

24) Til beskæftigelsesministeren af:

Leif Lahn Jensen (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen først og fremmest vil ramme børnefamilier?

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at en genindførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen først og fremmest vil ramme børnefamilierne?

Ministeren.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det bedste, vi kan gøre for de familier, hvor både en mor og en far er på kontanthjælp, er at få dem begge i arbejde. Og lige nu går det på trods af spirende opsving den gale vej. Over de seneste 4 år har vi set, at antallet af ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, er steget med 50 pct., og det, på trods af at vi har haft otte kvartaler i træk med stigende beskæftigelse.

Det er derfor, regeringen er i gang med en jobreform. Jobreformen skal sikre, at det kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere, også når det er til en løn i den lave ende af skalaen på f.eks. 18.500 kr. om måneden. Herefter skal vi med jobreformen lette skatten på arbejde for helt almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere.

Vi har med vores forslag til et kontanthjælpsloft fundet en balance mellem at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og at kontanthjælpen udgør et fornuftigt midlertidigt forsørgelsesgrundlag. Den balance har vi fundet ved ikke at reducere selve kontanthjælpen og ved, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere, der ikke har nogen mulighed for at leve op til arbejdskravet på 225 timer, bliver undtaget. Hvis der er tale om personer, som mere permanent ikke kan arbejde, skal de slet ikke være i kontanthjælpssystemet. Kontanthjælpsydelsen er en midlertidig ydelse.

Ordføreren.

Kontanthjælpsloftet, som regeringen vil have gennemført og sikkert får forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, vil især ramme børnefamilierne ret hårdt. Forskellen på det loft, man laver nu, og så det, man gjorde under den tidligere borgerlige regering, er, at det især vil ramme de enlige med børn og uden. Dengang var den maksimale nedsættelse af ydelserne 1.713 kr. for enlige, og nu vil den komme helt op på 3.500 kr. Dengang gjaldt loftet også først efter 6 måneder på kontanthjælp, nu er det så fra dag et.

Dengang var det så også, at en rapport fra FN's børneorganisation, UNICEF, konkluderede, at der var kommet 13.000 flere fattige børn i Danmark fra 2008 til 2012, altså dengang den tidligere regering lavede det samme, som man gør nu, som dengang bare ikke var så slemt. Der kom altså flere fattige børn i Danmark. Men da den tidligere regering, den socialdemokratisk ledede regering, så netop gjorde noget ved de her fattigdomsydelser og afskaffede dem, faldt det igen fra 13.000 fattige børn til 7.900 i 2012.

Så i lyset af de her ting har jeg så ikke bare ret i, at børnefamilierne netop bliver ramt hårdt på pengepungen og endnu hårdere end med det sidste loft, som den forrige regering, altså VK-regeringen, lavede i 00'erne?

Ministeren.

Den logik, der er i det kontanthjælpsloft, vi fra regeringens side har foreslået nu, er en lidt anden end den logik, der var i det oprindelige, som blev afviklet af den tidligere regering. Den logik, der ligger i vort forslag nu, er en logik, der tager afsæt i, hvad man har tilbage til sig selv, når man i Danmark arbejder til overenskomstmæssige lønninger, og der laver vi en tilbageregning for at sikre, at man har lidt mindre, når man er på kontanthjælp, men at man har nok til en ordentlig forsørgelse – som midlertidig forsørgelse i kontanthjælpssystemet, uanset hvor mange børn man har. Vi reducerer ikke nogen børneydelser, og vi skal være opmærksomme på, at når man taler om familier med børn, som det var fremme i valgkampen, så taler vi om samlede indkomster for disse familier på måske over 400.000 kr. om året. Så vil jeg ikke anerkende, at der er tale om fattigdom.

Ordføreren.

Men alt andet lige får de her børn og familier mindre til sig selv, end de rent faktisk havde under den borgerlige regering i 00'erne. Og alt andet lige kunne vi også se, at der blev flere fattige børn i 00'erne. Derfor må man da kunne se fra ministerens og regeringens side, at det her alt andet lige vil gøre, at der er mange, der får det endnu værre og meget, meget slemmere. Hvorfor er det egentlig, at ministeren ikke bare kan anerkende, at hvis man går så meget ned, som man gjorde i 00'erne, bare endnu mere, så gør det selvfølgelig også, at børnefamilierne får det langt værre?

Ministeren.

Fordi kursen er helt uholdbar. Der er i de sidste år sket en stigning på 20 pct. i antallet af kontanthjælpsmodtagere og en stigning på 50 pct. i antallet af familier, der modtager kontanthjælp. Det er helt uholdbart. Det bedste, vi kan gøre for de familier og for deres børn, er at give dem et bidrag og et incitament til, at mindst en i familien kommer i arbejde. Det er det, der er det allerbedste for børnene. Det viser alle undersøgelser om gennemslaget af den sociale arv. Jeg håber, at der kommer det ud af det, at en del flere fra kontanthjælpsfamilierne kommer i job. Det vil stille deres børn i en langt bedre situation end den, at begge deres forældre i en længere periode bliver forsørget gennem kontanthjælp.

Der er et spørgsmål mere til hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Jeg er også af den opfattelse, at vi selvfølgelig skal have folk i arbejde, men vi har så bare forskellige holdninger til det. Jeg tror ikke, at folk kommer i arbejde, bare ved at man gør dem fattigere. Men man kan også løse problemet på den måde, som regeringen har gjort det. Den har nemlig fjernet fattigdomsgrænsen, og så er der lige pludselig ingen fattige. Så kan man gøre folk endnu fattigere, for der er ingen, der kan måle det, for man har ikke noget at måle på.

Hvis det nu viser sig, at jeg har ret, og hvis der kommer endnu flere, der lever under ringe vilkår, vil man så tage fat på det igen? Og vil man så igen lave den der fattigdomsgrænse, så man har noget at måle på? Eller er det sådan set bare meget nemt, nemlig at man fjerner grænsen, for så er der ingen fattige?

Ministeren.

Vi har ikke nogen intention om at genindføre fattigdomsgrænsen, som vi lige har afskaffet, for vi er af den opfattelse, at man skal have hele det komplekse billede med i bedømmelsen af den her familiesituation, når man foretager den, og der er den økonomiske bedømmelse for snæver. Det er det ene.

Det andet er, at vi er drevet af ønsket om at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark, og det kræver, at vi i de kommende år får flyttet i ti tusindvis af mennesker fra offentlig forsørgelse og over i job. Det er det, vi er optaget af. Det er det, der giver familierne i Danmark det bedste eksistensgrundlag.

Så er det slut på spørgsmål 24. Tak til hr. Leif Lahn Jensen.

Spørgsmål 25 er stillet til beskæftigelsesministeren af fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten, og der er en medspørger, og det er hr. Pelle Dragsted, der er medspørger.