Spm. nr. S 1126 (omtrykt)

9) Til beskæftigelsesministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Vil ministeren redegøre for rimeligheden i og sin holdning til, at tal fra ministeren viser, at 7.000 børn rammes af fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet?

Spørgeren.

Tak for det. Vil ministeren redegøre for rimeligheden i og sin holdning til, at tal fra beskæftigelsesministeren viser, at 7.000 børn rammes af fattigdom som følge af kontanthjælpsloftet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som nævnt anerkender regeringen ikke den tidligere regerings fattigdomsgrænse, fordi det er for snævert at se på, om indkomstgrænsen ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse. Med kontanthjælpsloftet vil en typisk enlig forsørger med tre børn kunne modtage godt 281.000 kr. om året i offentlige ydelser før skat. Det svarer til, at de hver måned har ca. 12.800 kr., når skat og husleje er betalt. Kontanthjælpsægteparret med tre børn vil kunne modtage ca. 406.000 kr. i samlede offentlige ydelser, eller hvad der svarer til et rådighedsbeløb på ca. 15.000 kr. om måneden. Når man har beløb i den størrelsesorden til rådighed, giver det ikke mening at tale om fattigdom, og jeg mener faktisk, at det er helt rimelige rådighedsbeløb.

I regeringen er vi optagede af, at flere kommer i arbejde, så de bliver i stand til at forsørge sig selv og deres familier. Det er også derfor, at regeringen har indført bl.a. integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Det bedste, vi kan gøre for børn af kontanthjælpsmodtagere, er netop at få mor og far i beskæftigelse i en eller anden grad. Tak.

Spørgeren.

Tak for det. Som man kan se, er mit spørgsmål, som vi siger på folketingssprog, blevet omtrykt til at være stillet til beskæftigelsesministeren. Jeg havde ønsket at stille det til børne- og undervisningsministeren. Det er jo sådan, at når børnefamilier sættes på gaden eller bliver tvunget til at flytte, skal børnene ofte flytte skole. Og vi ved, at det gør det sværere at være barn og have et godt børneliv at vokse op i fattigdom. Det må da heller ikke være sjovt for de andre børn i klassen, som må sige farvel til en klassekammerat. Det kunne jeg godt have tænkt mig at spørge børne- og undervisningsministeren om, men det er altså ifølge regeringen ikke et spørgsmål til den minister, der ellers har børnene under sit ressortområde.

Det er for mindre end et år tilbage, nemlig i juni 2015, blevet nævnt af Venstres finansordfører, Peter Christensen, at »Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse«. Det var så den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Når vi andre så påpegede, at Venstres politik ville bringe børn i fattigdom, blev vi beskyldt for at tale imod bedre vidende, for som det blev sagt:

»Lars Løkke har slået fast, at Venstre ikke kommer til at lave et kontanthjælpsloft, som bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse.«

Nu står det så soleklart i et svar fra beskæftigelsesministeren, at regeringens kontanthjælpsloft vil sende 7.000 børn under den selv samme fattigdomsgrænse. Så er der vel ikke så mange muligheder tilbage: Man har snydt nogle vælgere og helt præcis 7.000 børn, er det rimeligt?

Ministeren.

Det er ikke rimeligt, at der er så mange familier på kontanthjælp, og at der er så mange børn i Danmark, der har forældre, som er uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at de har en arbejdsevne. Det er ikke rimeligt med den helt ekstreme overrepræsentation, der er af ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp, med de overrepræsentationsgrader, jeg nævnte tidligere.

Derfor er det meget magtpåliggende for regeringen at få ændret dette billede, og det er grunden til, at vi tager det meget alvorligt, og vi bør ikke dømmes eller bedømmes på et enkelt element i en hel kæde af politiske beslutninger, som indeholder integrationsydelse, kontanthjælpsloft, 225-timersregel, integrationsaftale med arbejdsmarkedets parter, topartsaftale med kommunerne, for at sikre, at disse mennesker får fodfæste i det arbejdende fællesskab.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at gentage mit spørgsmål – et spørgsmål, som også den tidligere spørger, hr. Rasmus Prehn, var inde på. Man sagde tydeligt inden valget: Lars Løkke Rasmussen har slået fast, at Venstre ikke kommer til at lave et kontanthjælpsloft, som bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse – altså den tidligere officielle fattigdomsgrænse.

Hvis ikke man har snydt nogen vælgere, er der selvfølgelig også en anden mulighed, og det er, at Venstre forsøger sig med den historie, som hedder et eller andet i retning af: Vi lovede, at ingen børn ville bringes under fattigdomsgrænsen, men nu har vi fjernet den officielle fattigdomsgrænse, så derfor er der ingen fattige børn.

Hvis det er det argument, man har, svarer det jo til, at man som barn indgik et væddemål i skolegården og tabte det, men så bagefter sagde: Det gælder ikke, for jeg stod med krydsede fingre bag ryggen.

Ministeren.

[Lydudfald] ... fattige børn i Danmark, og regeringen vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at håndtere vilkårene for dem på en sådan måde, at de får mulighed for en ordentlig skolegang, får mulighed for at få fodfæste til at blive en del af det arbejdende fællesskab. Det kræver, at deres forældre i det omfang, det overhovedet er muligt, har en arbejdsevne og altså er en del af det arbejdende fællesskab, så vi får skabt en større dynamik, både for indvandrerfamilier og for øvrige danske familier.

Det er en tung, omfattende dagsorden, vi arbejder med i hele regeringen, og min pointe er bare, at vi ikke bør bedømmes på et enkelt statisk element. Og når vi ser på fattigdomsgrænsen, er vi nødt til at være opmærksomme på, at fattigdom er et mere komplekst begreb end dette isolerede økonomiske indkomstbegreb.

Spørgeren.

Jeg er trods alt glad for, at man siger, at man vil gøre noget for at bringe børn ud af fattigdom. Men omvendt forstår jeg ikke, hvordan det harmonerer med den politik, man så fører, og jeg forstår ikke, at det svar, som spørgsmålene i dag tager udgangspunkt i, først er givet fra ministerens ministerium den 11. maj 2016, når det er stillet den 3. november 2015, og når man har 4 uger til en besvarelse.

Jeg forstår ikke, hvorfor man så ikke, hvis det var så vigtigt, i den lov, man har indført, har lavet beregningerne? Hvorfor er det først, når vores finansordfører stiller spørgsmålet, at man laver beregningerne, og hvorfor kommer de så sent?

Ministeren.

[Lydudfald] ... og har beklaget over for spørgeren og Folketingets formand den meget sene besvarelse. Det bygger på, at flere ministerier har skullet udvikle nye analysemetoder og beregningsmodeller for at kunne besvare spørgsmålet. Alle de spørgsmål, der er stillet, er besvaret i lovprocessen, men et enkelt desværre meget sent.

Men det ændrer ikke på, at vi vedstår vores intentioner, vi vedstår vores politik, og jeg er overbevist om, at det bedste, vi kan gøre for de børn, vi taler om her, er, at deres forældre bliver præmieret og understøttet i at få den gevinst, vi stiller foran dem, ved at blive en del af det arbejdende fællesskab, selv med et meget lille timetal. Det vil markant ændre børnenes situation og gøre deres muligheder for at blive en del af et skolefællesskab, socialt fællesskab og arbejdende fællesskab meget større.

Spørgsmålet er afsluttet. Vi siger tak til spørgeren og tak til ministeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)