Spm. nr. S 1059

17) Til skatteministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at de danske havne skal betale en afgift, når fiskerne rydder op i havet, jf. artikel fra TV 2/Nord den 27. april 2016 »Afgift straffer affaldsansvarlige havne«?

Spm. nr. S 1059

17) Til skatteministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at de danske havne skal betale en afgift, når fiskerne rydder op i havet, jf. artikel fra TV 2/Nord den 27. april 2016 »Afgift straffer affaldsansvarlige havne«?

Spm. nr. S 1059

17) Til skatteministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Hvad er ministerens holdning til, at de danske havne skal betale en afgift, når fiskerne rydder op i havet, jf. artikel fra TV 2/Nord den 27. april 2016 »Afgift straffer affaldsansvarlige havne«?

Værsgo.

Tak, og jeg skal jævnfør reglerne læse spørgsmålet højt: Hvad er ministerens holdning til, at de danske havne skal betale en afgift, når fiskerne rydder op i havet, jf. artikel fra TV 2/Nord den 27. april 2016 »Afgift straffer affaldsansvarlige havne«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest tak til fiskerne, som hjælper med at fjerne affald fra havnene rundtomkring i Danmark.

Affaldsafgiften betales, når der deponeres affald på et deponeringsanlæg. Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, og det er deponeringsanlægget, der indbetaler afgiften til SKAT. Affaldsafgiften tilskynder til, at så stor en del af affaldet som muligt genanvendes i stedet for at blive deponeret. Derfor er genanvendelse afgiftsfrit, mens der betales afgift ved deponering og forbrænding af affald.

Det er sådan baggrunden for affaldsafgiften, og når det er sagt, er jeg jo enige med spørgeren og i øvrigt også indslaget i TV 2/Nord i, at det er mærkeligt, at havnene skal betale afgift, når de afleverer opfisket affald til et deponeringsanlæg. Det er jo ikke dem, der har smidt affaldet i havet. Men vi kommer så til den udfordring, at et deponeringsanlæg ikke kan skelne mellem, om affaldet er fisket op af havet, eller om det kommer andetsteds fra. Derfor er det svært at behandle opfisket affald anderledes end andet affald. Hvis vi gør det, kommer vi i den situation, at nogle får et incitament til at smide affald i havet, som de jo helst ikke skal gøre, i stedet for at aflevere det til deponi og betale afgiften.

Så jeg anerkender til fulde problemet. Det er bare svært for mig at se nogen ligetil løsning på det. Jeg forstår godt, at havnene gerne vil slippe for at betale afgiften, men det bliver svært at kontrollere, hvor affaldet kommer fra. Det er det, der er vanskeligt.

Det, jeg kan sige til spørgeren, er, at jeg har nedsat et saneringsudvalg, der skal se nærmere på forskellige punktafgifter, bl.a. affaldsafgiften, og den her problemstilling, som jeg synes er fair, vil jeg lade indgå i det udvalgsarbejde. Så jeg tør næsten ikke sige det, men man kan håbe på, at der kommer en god løsning, ikke i morgen, men når udvalget er færdig med at kigge på den her problemstilling. Jeg anerkender den, men der er bare ikke nogen løsning, der ligger sådan lige for.

Spørgeren.

Mange tak til skatteministeren for at redegøre for, hvordan problemet kan hænge sammen, og hvorfor det kan være komplekst at løse. Jeg vil også gerne kvittere for, at skatteministeren anerkender, at det virker uhensigtsmæssigt, og er interesseret i at være med til at finde en eller anden form for løsning.

For det er jo klart, at når man er en havn, der prøver at drive en effektiv og konkurrencedygtig forretning, så er det jo ærgerligt, at man kommer i en sådan situation. Altså, når der er nogle engagerede fiskere, der gerne vil rydde op i det hav, de selv skal fiske i, så skal havnen sådan set hen og betale for det. Det virker helt urimeligt. Og der glæder det mig, at skatteministeren siger, at det vil være med i det saneringsarbejde, der forestår, hvor man bl.a. skal kigge på den her afgift.

Afgiften er, som jeg forstår det, jo en afgift, der hidrører helt tilbage fra Schlüterregeringen i 1980'erne, hvor intentionen var, at når man har noget affald, skal man også være med til at betale for det. Men her er det jo nogle andre menneskers affald, som der lige pludselig skal betales afgift for. Og jeg ved ikke, om man på nogen som helst måde kunne forestille sig, at man kunne lave en eller anden form for en registrering af de fiskere, der afleverer det her affald, og at der er en mængdeopgørelse, og at man så slipper for afgiften på det her område. Jeg ved, det er meget kompliceret, og jeg vil nødig ud i det incitament, at folk så skulle smide affaldet i vandet. Det lyder også meget voldsomt, synes jeg.

Men kunne man ikke lave en eller anden form for registrering af det, så man kan sikre, at lige præcis den mængde affald, som der er fisket op fra havet, ikke pålægges nogen afgift? For ellers er der jo også her et eller andet dårligt incitament, hvor man måske anspores til ikke at samle det op.

Ministeren.

Jeg tror jo sådan set ikke, vi er så langt fra hinanden. Jeg kan ikke se nogen ligetil løsning på problemet, og det er derfor, jeg synes saneringsudvalget skal kigge på det. Så kan det være, der er nogle klogere hoveder end i hvert fald mig, der kan komme med den gode løsning.

Altså, problemet er, at når man begynder at undtage nogen fra en afgift, ser vi på skatteområdet, at folk søger hen til det område, der er afgiftsfritaget. Og jeg forudser, at hvis man nu fritog havnene – det kan man politisk vælge at gøre – så kan der pludselig komme en stor mængde affald ved havnene. Noget er fisket op af havet, men noget er måske også kommet i havet på en eller anden måde, og det er uhensigtsmæssigt.

Der er også den mulighed, at man politisk kan beslutte – ikke i regi af Skatteministeriet, men inden for andre områder – at se på, om man kan understøtte havnenes samfundsansvar ved at kompensere dem i et eller andet omfang. Men det ligger uden for mit ressort.

Spørgeren.

Jeg anerkender til fulde, at det her er kompliceret. Det er bare så – undskyld udtrykket – pokkers ærgerligt, at man er kommet i den her situation, hvor havnene sådan set straffes for at varetage en miljøopgave. Jeg tænker, at det simpelt hen må kunne lade sig gøre at skelne imellem det affald, der er kommet fra havet, og det, der ikke er kommet derfra. Og jeg tænker, at langt, langt de fleste, både private og virksomheder, sådan set har det afslappet med, at de betaler en form for afgift, når de kommer af med noget affald. Det er bare lige præcis den her konkrete situation, hvor der bliver taget noget op af havet for at rense op, og så bliver man straffet, som er det, man synes er uhensigtsmæssigt.

Ud over saneringsudvalget vil ministeren da indkalde f.eks. Danske Havne til en drøftelse, hvor man kan prøve at finde ud af, om vi kan håndtere det her i fællesskab på en eller anden måde? Det kunne jo være, at Danske Havne havde konkrete forslag til, hvordan det kan løses.

Ministeren.

Nu er det jo Danske Havnes forslag, så jeg tror, det vil være lettest, hvis de kontaktede mig, sendte et brev eller noget andet. Så skal jeg selvfølgelig kigge på det.

Det, man jo også må have for øje i den her sag og andre, er proportionerne, altså hvor meget affald der bliver samlet op. Nu er det 475 kr. pr. ton, og jeg ved ikke, hvor meget affald der bliver samlet op i danske havne, og hvor stort et problem det her udgør. Hvis det er meget affald og man vil løse det ved at lave en fritagelse, som jo er én model, og den, som hr. Rasmus Prehn peger lidt i retning af, så kræver det jo noget administrativt bøvl at opgøre det ene og det andet, og der skal man kigge på, om den administrative opgave og arbejdsbelastning står mål med, hvor meget der egentlig bliver betalt i afgifter. Og der tror jeg det vil være formålstjenligt, at Danske Havne kvalificerer det. Så kan vi jo kigge på det.

Vi bliver ikke politisk uenige om, at det kunne være en god idé at finde en god løsning på det her. Og det kigger saneringsudvalget så på.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Jeg tror ikke, jeg vil spørge mere, men simpelt hen kvittere for skatteministerens gode og konstruktive måde at håndtere det her på. Jeg er glad for, at den problemstilling, jeg rejser, bliver taget alvorligt, og at skatteministeren som vanligt, som jeg kender ham fra Nordjylland, går konstruktivt og problemløsende ind i det. Det er en fornøjelse, og jeg håber på, at vi kan holde tæt kontakt om det her, så vi får fundet en løsning, der er bedre for miljøet end den, der er i øjeblikket.

Har ministeren en kommentar til roserne?

Jamen det vil jeg da gerne takke for, og så vil jeg bare sige, at det jo bl.a. er det, der er formålet med, at man kan stille spørgsmål. Og den her sag var ikke kommet op på mit skrivebord, hvis hr. Rasmus Prehn ikke havde spurgt om det her, for jeg har ikke læst artiklen, og så havde vi ikke haft den her meningsudveksling. Så må vi håbe, det kan føre frem til, at vi så får fundet en god løsning på det.

Tak til skatteministeren og tak til hr. Rasmus Prehn.

Det sidste spørgsmål, spørgsmål 18, er til miljø- og fødevareministeren, og spørgeren er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.