Tak.
Som udgangspunkt laver vi i Folketinget lovgivning og politiske aftaler ud fra den overbevisning, at det vil forbedre nogle givne områder.
Der kan også ske det, at man selv med en nyere lovgivning i hånden kan se, at der er noget, som der ikke er taget tilstrækkelig højde for, og sker det, skal vi som lovgiver selvfølgelig rette det til, så det kommer til at virke efter hensigten, og så det er til borgernes bedste.
Jeg er sikker på, at da forældreansvarsloven i sin tid blev lavet, hvor der også var en bred politisk opbakning til at lave den her lov på det familieretlige område, var der en opfattelse af, at denne ville være fundamentet i mange år frem.
Det tror jeg faktisk også den er, og det mener jeg også den er blevet, men det har dog været nødvendigt med nogle justeringer.
Det er der også med det forslag, som vi behandler i dag.
Baggrunden for, at der skal ændres i § 15, som drejer sig om forældremyndighed ved dødsfald, er desværre nogle triste omstændigheder.
Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan et menneske, der har elsket en anden person, som denne har fået et barn med, kan ende med at tage livet af ham eller hende.
Det er så grufuldt, som noget kan være, især fordi der er efterlevende, f.eks.
nære pårørende, og der kan jo også være børn, som skal leve med en sorg og et savn og en vished om, hvad der er foregået.
Uanset hvor frygteligt det hændte er, og uanset hvad årsagerne, der ligger til grund for handlingen, er, skal der være en juridisk myndighed, der klart ved, hvorledes sagen skal håndteres.
Og når det drejer sig om forældremyndighed, er det altid vigtigt, at en afgørelse træffes, ud fra hvad der er bedst for barnet.
En definition af, hvad barnets bedste er, kan være vanskelig at lave, for vi har nok en gang imellem forskellige opfattelser af det, men det må altid være en konkret og individuel vurdering, der ligger til grund for det.
Det har ikke altid været tydeligt nok, og derfor skal barnets perspektiv styrkes, og det skal være således, at statsforvaltningen efterprøver, hvad der er bedst for det enkelte barn.
For at det kan ske, er det nødvendigt, at loven ændres, således at den efterlevendes lovbestemte fortrinsstilling fraviges i de situationer, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død.
Der er ingen tvivl om, at uanset hvad der ligger til grund for et drab, er det en meget sårbar situation, barnet befinder sig i.
Der vil aldrig kunne tvivles på, at den efterlevende er forælder, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om vedkommende er den rette til at varetage opgaven som forældremyndighedsindehaver.
Såfremt vedkommende ikke får denne myndighedsopgave, kan vedkommende jo, igen såfremt det skønnes at være bedst for barnet, fortsat have kontakten til barnet.
For Dansk Folkeparti er det meget vigtigt, at såfremt barnet er i stand til at blive inddraget i afgørelsen om, om det er bedst at bevare denne kontakt, så skal det ske, og ønsker barnet kontakten, skal det kunne lade sig gøre.
Det kan også være, at barnet ikke har godt af f.eks.
at komme på besøg i et fængsel, og såfremt det er tilfældet, skal det ikke finde sted, selv om den efterlevende ønsker det.
Dansk Folkeparti er, som vi nok har sagt mange gange, også fra den her talerstol, på det familieretlige område meget optaget af, hvorledes netværket kan inddrages for at sikre børn en god opvækst.
Og det er meget vigtigt, at man her også ser på de muligheder, der ligger i netop netværket.
Hvad angår omsorgsforpligtelsen for et barn, der har været udsat for at miste en forælder, fordi den anden har begået et drab, er det meget vigtigt at have fokus på at sikre, at den bliver opfyldt.
Kan den varetages af nære familiemedlemmer, vil det være tilrådeligt, men kan det ikke lade sig gøre, fordi det ikke er til barnets bedste, så skal der findes en anden afgørelse, og enhver afgørelse må og skal altid ske på et fyldestgørende grundlag, hvilket selvfølgelig også er blevet præciseret i det her lovforslag.
Det er vigtigt at slå fast, at det med denne lovændring ikke er umuligt for den efterlevende forælder at få forældremyndigheden.
Det kan i nogle sager være, at det faktisk er bedst for barnet, og baggrunden for drabet kan have været at beskytte barnet.
Det er altid specielt, når vi skal lave sådan en lovgivning på et trist grundlag, men det kan altså være nødvendigt.
Jeg ved også, at det er meget følsomt, når man diskuterer sådan noget, men jeg mener, at når vi har lavet det her – som den foregående ordfører også var inde på – har vi haft nogle meget intense drøftelser om det, og jeg mener i hvert fald, vi er kommet et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.