Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om planlægning. (Midlertidig indkvartering af flygtninge).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.12.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Tak. Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne bedre muligheder for at kunne sikre midlertidige boliger til flere flygtninge. Hovedelementerne i lovforslaget er, 1) at enlige flygtninge af samme køn skal kunne indkvarteres midlertidigt i samme rum, og 2) at flygtningene skal kunne anvises en midlertidig bolig på et støjbelastet areal.

Ifølge forslagets bemærkninger har det her været et ønske fra kommunal side. For Socialdemokraterne er det væsentligt, at kommunerne får de bedste muligheder for at kunne håndtere det stigende antal flygtninge, herunder foretage den konkrete vurdering af, hvem der skal først i køen til hvilke boliger under hensyntagen til alder, sygdom og eventuelle traumer fra oplevelser i hjemlandet.

I et høringssvar rejses der tvivl om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Vi forventer, at regeringen i forbindelse med udvalgsbehandlingen foretager en vurdering i forhold til denne artikel.

Det er derudover vigtigt for Socialdemokraterne, at anvisningerne af de midlertidige boliger fortsat kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Socialdemokraterne støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Det er på grund af det her med midlertidigheden, for jeg kan jo selvfølgelig godt forstå behovet for fleksibilitet i en situation, hvor der kommer betydelig flere flygtninge til Danmark, end der plejer at gøre. Men jeg er lidt bekymret for, at jeg ikke har kunnet finde nogen grænse for, hvor længe denne midlertidighed vil vare ved. Har ordføreren fundet nogen grænse for, hvor længe denne midlertidige situation kan vare ved?

Ordføreren.

Jeg bemærkede godt i høringssvarene, at flere rejste præcis det samme spørgsmål. Og nej, jeg har ikke fundet noget sted i lovforslaget eller i bemærkningerne, hvor der står f.eks. 3 måneder, som, så vidt jeg husker, er det, der har gjaldt tidligere, men som ikke var en fleksibel måde at indrette reglerne på.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Vil Socialdemokraterne være med til det, hvis vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen kunne finde en eller anden form for grænse for denne midlertidighed? For som sagt har jeg sådan set forståelse for behovet for i en situation, hvor der kommer flere flygtninge, at skabe større fleksibilitet, herunder at sige, at det kan være, at der er flere, der bliver nødt til at bo på et værelse sammen – hvis bare det ikke udvikler sig til, at man bor rigtig lang tid i en sådan situation, for ud over at jeg synes, det er urimeligt, tror jeg også, det er dårligt for integrationen. Men vil Socialdemokraterne bakke op om, at vi i udvalgsarbejdet prøver at finde et eller andet loft over denne midlertidighed?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu vil jeg ikke stå her og afvise noget hundrede procent, men som udgangspunkt er jeg lidt skeptisk, og det skyldes det, jeg sagde i min indledende tale, nemlig at jeg synes, det er vigtigt, at kommunerne får de bedste muligheder for at kunne håndtere det stigende antal flygtninge, herunder selv at kunne foretage den konkrete vurdering af, hvem der skal først i køen til hvilke boliger under hensyntagen til alder, sygdom og eventuelle traumer fra oplevelser i hjemlandet. Jeg kan godt være lidt nervøs ved, hvis der bliver en grænse, at man så risikerer at ende i en situation, hvor nogle, der ret hurtigt, akut har brug for at komme ud af de midlertidige boliger og komme hen i noget mere permanent, vil skulle vente i længere tid, fordi man skal leve op til nogle andres retskrav om, at de f.eks. efter 3 måneder skal kunne komme ud af den midlertidige bolig.

Næste korte bemærkning er fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren. Det er lidt i forlængelse af meningsudvekslingen mellem ordføreren og fru Johanne Schmidt-Nielsen. Bør der ikke være en grænse? Så kan man diskutere, hvor den skal være, ud fra en vurdering af, hvad kapaciteten er, og i hvilken takt vi kan få etableret rigtige boliger, hvis jeg må bruge det udtryk. For hvis ikke der er en grænse, bliver det jo hurtigt en sovepude, og så risikerer vi, at flygtninge kommer til at opholde sig i meget lange perioder i de her specielle boliger, man nu tilbyder, og det er vel ikke godt for integrationen.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som var, om der bør være en grænse. Det vil jeg fortsat være lidt skeptisk over for – af to årsager. For det første: Har vi reelt i dag et problem med, at kommunerne bruger det som en sovepude? Ikke mig bekendt. Vi skal passe på med at løse problemer, der ikke findes. For det andet: Hvis der kommer en grænse, uanset hvor den så kommer, risikerer vi at ende i en situation, hvor kommunerne af hensyn til at overholde loven bliver nødt til at henvise en permanent bolig til nogle flygtninge, som måske har det godt, og dermed skubbe nogle flygtninge, der har akut brug for en permanent bolig, og som måske lige er ankommet, har traumer eller har børn eller andet, bagest i boligkøen.

Der har jeg egentlig tillid til, at kommunerne er i stand til at håndtere det og vil derfor give dem bemyndigelse til selv at foretage vurdering af, hvem der har mest behov for en permanent bolig.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu diskuterer vi jo ikke kun et lovforslag ud i den blå luft, der er også en virkelighed ude i kommunerne, ikke mindst en økonomisk virkelighed, der så i allerhøjeste grad bliver bestemt herinde fra Christiansborg, hvor der jo er et ret massivt, betonagtigt flertal for, at der ikke skal tildeles kommunerne ret mange flere penge i forhold til i dag. Tværtimod har vi lige set et finanslovsforslag, hvor de skal spare 1 pct. osv.

Kommunerne er under et vanvittigt hårdt pres, og i den situation kan det jo være fristende for kommunerne at sige, at den indsats, vi egentlig burde yde, for at skaffe permanente boliger til flygtninge, skubber vi lidt, for der er jo ikke noget pres, der er ikke noget krav i et lovforslag om, hvornår vi skal sørge for permanente boliger til flygtninge. Og hvis man går ind for god integration, bør man vel gå ind for, at der kommer en grænse.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som jeg har to kommentarer til. For det første vil jeg sige, at hvis vi ender i sådan en situation, altså at kommunerne lader folk rådne op i midlertidige boliger lige ved siden af en støjbelastet motorvej, så synes jeg, vi to har en diskussion til gode. Men det er jo ikke der, vi er. For det andet er det jo ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne netop for at aflaste kommunerne ønsker og håber, at vi snart får overbevist ministeren om, at vi skal have flygtningelandsbyer i Danmark betalt og drevet af den danske stat.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan med det samme røbe, at Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag. Det er efter vores opfattelse et mindre lovforslag, som betyder, at der bliver givet bemyndigelse til at fastsætte regler om, at den enlige flygtning efter en konkret vurdering kan få besked på, at vedkommende skal flytte ind og blive anvist at dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige flygtninge som en midlertidig indkvarteringsløsning.

Jeg tror, at det her vil kunne lette presset på kommunerne i et begrænset omfang, men der er vel også et element af, at man simpelt hen skubber problemet foran sig her, for på et eller andet tidspunkt er værelserne sådan set fyldt op, og så står man stadig væk med udfordringen, hvis det er, man ikke har fået gjort noget ved tilstrømningen. Lovforslaget indebærer så også, at det bliver gjort muligt for kommunerne at fravige de vejledende grænseværdier for støj som følge af Miljøstyrelsens vejledninger, hvilket indebærer, at der kan etableres midlertidige opholdssteder for flygtninge på såkaldte støjbelastede områder.

Som sagt tror vi fra Dansk Folkepartis side, at dette forslag vil kunne aflaste kommunerne, som er meget pressede. Det vil dog ikke grundlæggende løse problemerne; det vil udskyde problemerne, fordi problemerne sådan set stadig væk vil være der. Det er jo også derfor, at vi bl.a. har argumenteret for, at man skal etablere statslige enheder, flygtningelandsbyer, barakbyer – man kan kalde dem for så mange ting – som jo ville være det, der virkelig ville aflaste kommunerne, hvis det var, at det blev gennemført. Så det arbejder vi stadig væk på fra Dansk Folkepartis side. Det kunne vi desværre ikke blive enige om i de forhandlinger, som kuldsejlede her i går.

Derfor må man også sige, at når det her lovforslag bliver vedtaget, hvad der ser ud til at ske, så vil kommunerne fortsat opleve et stigende pres. Det ville være værre uden dette forslag, det er klart, men vi er altså slet ikke i mål. Der er behov for langt mere markante tiltag, og der er også i høj grad brug for nytænkning på området. Derfor arbejder Dansk Folkeparti fortsat for, at der kommer statslige enheder, hvor flygtningene skal bo – og hvis det stod til os – indtil de kunne vende tilbage til deres hjemlande.

Men med disse bemærkninger støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Kommunerne er udfordret, og de er også svært udfordret, fordi de har den kæmpe opgave at forsøge at følge med den enorme tilstrømning af asylansøgere, som i øjeblikket presser landene over hele EU.

Derfor har regeringen på opfordring af kommunerne fremsat det her lovforslag, som vi behandler nu. Lovforslaget har til hensigt at sikre kommunerne bedre og udvidede muligheder for at finde midlertidige indkvarteringsboliger til flygtninge. Her bliver det bl.a. muligt for kommunerne at boligplacere to eller flere enlige flygtninge i samme rum, ligesom vi giver kommunerne udvidet muligheder for midlertidigt at fravige en del af de støjkrav, der er til de midlertidige opholdssteder i dag.

Det bakker Venstre op om, ikke fordi vi ikke kan unde folk, der kommer hertil på flugt fra krig, død og ødelæggelse, et privat værelse med fred og ro, men fordi vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor vi ganske enkelt modtager flere asylansøgere, end vores kommuner er gearede til. Vi er desværre nødt til at tænke alternativt, så vi kan hjælpe flest mulige på den mest hensigtsmæssige måde.

Det skal vi gøre, samtidig med at myndighederne naturligvis stadig væk skal tage hensyn til den enkelte flygtnings personlige forhold, herunder alder, køn eller særlige psykiske sårbarhed som følge af eksempelvis traumatisering. De ting vil der naturligvis fortsat blive taget højde for, ligesom man også fremover i videst muligt omfang vil anvise det midlertidige opholdssted, der understøtter flygtningens integrationsproces mest muligt.

Lovforslaget her er en ansvarlig, fornuftig og nødvendig håndsrækning til vores kommuner, der kæmper en hård kamp for at løse den meget store udfordring, de er blevet stillet over for. Det er kun rimeligt, at vi på Christiansborg understøtter dem mest muligt, og at vi hjælper dem inden for rimelighedens grænser, så de er rustet til fremtiden. Derfor støtter Venstre dette lovforslag.

Tak. Første korte bemærkning er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Som sagt kan jeg godt forstå behovet for at gøre et eller andet ekstraordinært, når der kommer mange flygtninge, og det gør der jo nu, altså i forhold til, hvad der plejer. Men det bekymrer mig, at der tilsyneladende ikke er nogen øvre grænse for, hvor lang tid den her midlertidighed kan vare ved. Vil Venstre være med til at se på, om man kunne lægge et loft over midlertidigheden, om man så må sige?

Ordføreren.

Nu skal man jo aldrig afvise noget kategorisk, men altså, det er svært at spå om, hvor længe den her situation varer ved, og derfor er det jo svært at spå om, hvor længe vi har det behov, som vi i hvert fald har nu. Derfor ville det også være svært for ikke at sige umuligt for mig her at sige, at midlertidigt er 2 år eller 3 år eller 5 år eller et halvt år, eller hvad ved jeg. Jeg har svært ved at se, at det er muligt, men man skal da ikke afvise noget kategorisk.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

[Lydudfald] ... lovforslaget er, hvor mange mennesker der kan bo på et værelse, og hvor stort det værelse skal være. Det synes jeg jo også er lidt bekymrende, for okay, det kan godt være, at det i en vis periode kan være nødvendigt, at der er flere, der bor på et værelse sammen, men det ville måske være rimeligt at opstille en eller en form for krav til eller et loft over, hvor mange mennesker man kan proppe ind på et værelse, og hvor stort det værelse skulle være. Vil Venstre være åben over for sådan en eller anden form for regulering på det område i udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, om Enhedslisten fisker efter sådan en kubikmetergrænse. Jeg må sige, at jeg har så meget tiltro til kommunerne, at jeg er sikker på, at de godt kan løse det her problem, at de kan håndtere det her problem, uden at vi skal ud i sådan et Guinness rekordbogsforsøg med, hvor mange flygtninge man kan proppe ind på så få kvadratmeter som muligt. Min tiltro til kommunerne er så stor, at jeg er sikker på, at de kan løse den her opgave på en værdig og ordentlig måde.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Først tak til Venstres ordfører for i det her tilfælde at bakke op omkring at give kommunerne en håndsrækning til at håndtere flygtningesituationen.

Dernæst vil jeg sige, at i lovforslaget står der i punkt 8 – det gør der altid – noget om forholdet til EU-retten og Danmarks øvrige internationale forpligtelser. Nedenunder står der: Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Der er så ikke foretaget nogen vurdering af Danmarks øvrige internationale forpligtelser. I et af høringssvarene rejses der tvivl om, hvorvidt det her lovforslag er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Jeg skal derfor høre, om Venstres ordfører vil bakke op om, at vi skal have sådan en vurdering foretaget af ministeriet, inden vi andenbehandler lovforslaget.

Ordføreren.

Jeg er nu forholdsvis sikker på, at en sådan vurdering er foretaget, men det synes jeg da vi skal tage med i udvalgsbehandlingen. Det er noget af det, som jeg er sikker på vi kan få et forholdsvis hurtigt svar på. Jeg tror også godt, jeg kan sige, at svaret vil være, at der heller ikke er problemer med Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg har ikke mere at sige.

Den næste korte bemærkning er fra Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak. Jeg bed mærke i hr. Jan E. Jørgensens svar til ordføreren for Enhedslisten, som spurgte til midlertidigheden, som jeg også håber vi kan tage op i udvalgsbehandlingen. Jeg mangler ligesom ordføreren bestemt heller ikke tiltro til kommunernes lyst og vilje til at gennemføre en ordentlig behandling og integration. Jeg mangler derimod indimellem tiltro til regeringen og dens støtter i S og O, for det er jo regeringen og dens støtter, der lægger rammerne for, hvordan kommunerne kan sikre en ordentlig modtagelse og integration. Og det er jo blevet markant sværere for kommunerne i den sidste tid.

Så vil ordføreren ikke uddybe, om det kan blive sådan med regeringens velvilje, at man kan huse et ubegrænset antal flygtninge på det samme værelse i et ubegrænset antal år? Jeg er egentlig også umiddelbart positivt indstillet, men vil gerne høre, om ordføreren ikke mener, der vil være nogle grænser.

Ordføreren.

Det, som Det Radikale Venstre spørger om, er, om det her lovforslag hjemler mulighed for, at der kan være et ubegrænset antal flygtninge på et værelse i et ubegrænset antal år, altså eksempelvis en million flygtninge på et værelse i de næste 10.000 år.

Altså, jeg vil godt gentage, at jeg har tiltro til, at kommunerne kan håndtere det her problem, og jeg må også sige, at jeg ikke ved, hvornår der bliver fred i Syrien. Jeg ved ikke, hvornår der i givet fald er etableret det nødvendige antal boliger, som gør, at de her midlertidige forhold ikke længere er nødvendige. Det ved jeg ikke. Jeg synes da, det kunne være interessant at høre et bud på, hvad Det Radikale Venstre mener er en passende tidsramme.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Jo, men det er jo netop på grund af de forhold, som ordføreren redegør for – det, at vi ikke ved, hvornår krigen i Syrien slutter – at vi så må forholde os til, at vi har nogle udfordringer i Danmark, som nu kommer til at bestå. Jeg synes egentlig, det er et alt for alvorligt spørgsmål til, om jeg så må sige, at lave grin med i forhold til en million og 10.000 år. Jeg tror godt, ordføreren ved, at det sådan set ikke er det, jeg taler om, men at der jo kan blive forhold, hvor mange flygtninge skal opholde sig på ét værelse i længere tid. Og vil ordføreren ikke bare give en indikation af, hvad ordføreren mener er rimeligt?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan set ikke mig, der gør grin med tingene. Det er jo Det Radikale Venstre, der gør grin med tingene ved at tale om et ubegrænset antal flygtninge på et værelse i et ubegrænset antal år. Det er jo fjollet at stille det op på den måde.

Som sagt har jeg tiltro til, at kommunerne ikke propper en masse mennesker ind på et værelse, så de knap kan ånde og have plads til sig selv. Stol nu på vores kommuner! Jeg er sikker på, at de godt kan finde nogle ordentlige løsninger. Det er jo ikke nogen drømmesituation for nogen, at vi ikke kan give alle hver sit værelse, men det kan vi altså ikke. Jeg ved ikke, hvor længe der er behov for det, og jeg ved heller ikke, hvor mange flygtninge der kommer i fremtiden, og derfor ved jeg heller ikke, hvor længe der kan blive behov for, om jeg så må sige, at gå lidt på kompromis med de standarder, som vi jo ellers normalt ville sætte.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

I de her uger og måneder kommer der flere asylansøgere til Danmark end normalt. Og rigtig mange af dem kommer fra Syrien, hvor forholdene er så farlige, at langt de fleste asylansøgere får asyl. De danske indrejsetal blegner ganske vist, når man sammenligner med de svenske eller de tyske, men der er ikke nogen tvivl om, at der for tiden er flere forfulgte og truede mennesker, der søger tilflugt i Danmark end normalt. Og der er ikke nogen tvivl om, at flere flygtninge også stiller større krav til de kommuner, der skal stå for indkvarteringen og integrationen af flygtninge.

Derfor kan der også være god grund til at se på, om det er nødvendigt at give kommunerne en større fleksibilitet, så de bliver bedre i stand til at magte den her opgave. Det forstår jeg ganske udmærket.

Det, som jeg har svært ved at forstå ved det her lovforslag, er bl.a., at det skal hastebehandles med fremsættelse i fredags og vedtagelse inden jul. Flygtningesituationen i Danmark og Europa har været under opbygning i lang tid. Krigen i Syrien startede i marts 2011, og jeg synes, det er svært at forstå, at problemerne er kommet så meget bag på regeringen, at den ikke enten har fremsat det her lovforslag for 2 måneder siden, eller omvendt at den ikke kan vente nogle uger, til vi kommer ind i det nye år, med at få det vedtaget.

Jeg synes, det er svært ikke at få den tanke, at hastebehandlingen i sig selv har til formål at piske en eller anden form for stemning op og skabe et billede af sådan et helt akut problem i Danmark, fordi der kommer mænd, kvinder og børn, som søger hertil på flugt fra tøndebomber og halshugninger i Syrien.

Konkret handler lovforslaget jo om vilkårene for flygtninge, som skal have en midlertidig bolig, før de får en permanent bolig. Jeg kunne vældig godt tænke mig, at den midlertidighed var afgrænset og veldefineret. Altså, hvor længe kan en flygtning indkvarteres midlertidigt? Er det nogle få uger eller er det i årevis?

Forslaget handler om, at flere enlige flygtninge skal kunne indkvarteres midlertidigt i samme rum, og der lægges op til, at en bekendtgørelse fra ministeren skal fastlægge de nærmere regler. Jeg synes, det er vigtigt, at der er en eller anden form for grænse for, hvor mange man kan stuve sammen på et værelse og en minimumsgrænse for, hvor mange kvadratmeter man skal have pr. person. Det savner jeg altså i det her lovforslag.

Jeg synes, det ville være vidunderlig dejligt, hvis ministeren var åben over for at diskutere, om man kunne begrænse midlertidigheden og lave en eller anden form for nedre grænse for, hvor lidt plads der må være til hvor mange flygtninge, om man så må sige, fremfor at man bare udsteder sådan en blankocheck, som jeg har lidt på fornemmelsen at det her lovforslag er.

Regeringen har ved rigtig mange lejligheder givet udtryk for, at den ser det som sit erklærede mål at gøre det mindre attraktivt at være flygtning i Danmark, og lovforslaget lægger op til, at reglerne om placering af flygtningeboliger i støjbelastede områder skal lempes. Og når man sådan i øvrigt kender regeringens dagsorden, er det jo svært ikke at få den tanke, at regeringen ønsker, at så mange flygtningeboliger som muligt placeres på steder, som ikke er særlig rare, hvor det støjer rigtig meget, så det er vældig uattraktivt at bo der.

Når man udskriver en blankocheck, er det klogt at gøre det til nogle, man har tillid til, og jeg må sige, at de få måneder, der er gået, siden regeringen trådte til, desværre ikke har givet mig særlig meget tillid til, at regeringens flygtningepolitik er båret af at give de mennesker, vi giver beskyttelse her i Danmark, et så godt liv som overhovedet muligt.

Det er derfor, altså på grund af den manglende tillid til, at det reelt er et ønske at skabe ordentlige liv for de her mennesker, at vi er vældig skeptiske over for det her lovforslag. Det er ikke, fordi vi som sådan er afvisende over for tanken om eller behovet for at skabe en større fleksibilitet i en situation som den, der er nu.

Vi har stillet en lang række spørgsmål, og vores stillingtagen kommer selvfølgelig til at afhænge af svaret på dem, og jeg ville som sagt ønske, at man kunne nå til enighed om en eller anden form for afgrænsning af midlertidigheden.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen det var jo vel i og for sig positive toner fra Enhedslisten. Der ønskes fastsat et maksimum antal eller et minimum antal kvadratmeter – må det være – pr. person og fastsat en grænse for midlertidigheden. Vi har åbne forhandlinger her i Folketingssalen. Det er jo derfor, at vi står og taler med hinanden. Så hvad er det, Enhedslisten ønsker? Hvad er det for krav, man går til forhandlinger med? Hvor mange kvadratmeter pr. person synes man der skal skrives ind i loven, og hvor lang en periode synes man der skal være for midlertidigheden, for at man kan støtte lovforslaget?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvilket antal kvadratmeter der er rimeligt. Jeg ved ikke, om man kunne få inspiration i arbejdsmiljølovgivningen, eller hvad ved jeg, men jeg synes, det er vigtigt, hvis man skal lave sådan en form for lovgivning som den her, at man prøver at give folk et eller andet minimum af rettigheder. Det er jo, fordi jeg er bekymret for, at man propper vældig mange mennesker ind på ganske lidt plads, og det er jo også, fordi jeg er bekymret for, at hensynet muligvis ikke bare er den svære situation, kommunerne står i, og den situation synes jeg jo man skal tage alvorligt, men at der måske også ligger et ønske om, at det ikke skal være så rart at være flygtning, som får beskyttelse i Danmark, fordi man gerne vil sende et signal ud i verden om, at det ville være fint, hvis flygtningene valgte andre steder at tage hen.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg synes, at det er så typisk Enhedslisten. Altså, kritik kan man finde ud af, men en konstruktiv tilgang til tingene kan man ikke. Jeg ved ikke hvor mange, står Enhedslistens ordfører og siger, men man ville i hvert fald ikke have vældig mange på ganske lidt plads. Det tror jeg sådan set at vi alle sammen kan blive enige om. Men så lad mig spørge: Hvor mange er vældig mange, og hvor lidt plads er ganske lidt plads?

Ordføreren.

Nu synes jeg nærmest, at ordføreren er sådan lidt fjollet. Undskyld mig, politik består i allerhøjeste grad af uenigheder. Venstres ordfører og jeg er dybt uenige om udlændingepolitikken og om flygtningepolitikken. Jeg forsøger at komme Venstre lidt i møde ved at sige: Okay, jeg anerkender, at kommunerne står i en svær situation. Jeg mener jo så, at Venstre og højrefløjen har placeret de her kommuner i en endnu sværere situation ved at skære så voldsomt ned på ydelsen, men altså kunne man ikke lave et eller andet loft over midlertidigheden? Kunne man ikke sige, at der er grænser for, hvor mange mennesker man kunne proppe ind på de her værelser? Men jeg kan forstå, at ordføreren ikke er interesseret.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Så sent som i lørdags var der en af landets kvalitetsaviser, som bragte en stor reportage fra Center Sandholm. Det var en sober og grundig beskrivelse af det pres, som det danske asylsystem er udsat for. Men selv om tonen og tilgangen var sober, var der i artiklen ord som »exceptionelt«, »usædvanligt« og »skæbnestund«, som blev anvendt af de eksperter, der blev interviewet. Det er altså en meget ekstraordinær tid, vi gennemlever, når det gælder tilstrømningen af flygtninge og migranter, og det kræver selvfølgelig også, at der bliver taget ekstraordinære midler i brug, når det gælder om at få dem indkvarteret. Lad mig give et eksempel. Tilstrømningen i 2016 forventes at blive på 25.000 personer. Tilstrømningen af bosniere var i det år, hvor tilstrømningen var størst – det var i 1993 – på omkring 15.000. Så i forhold til, at alle rekorder altså vil blive slået og vi i forvejen har haft en stor tilstrømning, er de lovændringer, der bliver foreslået, nærmest afmålte.

Enlige flygtninge vil efter en nærmere vurdering kunne indkvarteres midlertidigt sammen med andre enlige flygtninge af samme køn, og man kan dispensere fra gældende regler om støj, når det gælder den midlertidige indkvartering. Det er fornuftige og gennemført rimelige forslag, som gør det muligt for kommunerne at løse de opgaver, som de er blevet pålagt.

Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget, og vi ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Med det her lovforslag tildeles udlændinge-, integrations- og boligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge, og herunder er det hensigten, at enlige flygtninge vil kunne anvises til at dele midlertidigt beboelsesrum med en eller flere andre enlige flygtninge, og det bliver gjort muligt for kommunerne at fravige de vejledende grænseværdier for støj, hvilket indebærer, at der kan etableres midlertidige opholdssteder for flygtninge på støjbelastede arealer. I Alternativet har vi forståelse for, at der hos regeringen og særlig i kommunerne kan være et ønske om at kunne udnytte flere eksisterende bygninger til at huse flygtninge midlertidigt.

Når det er sagt, er vi ikke villige til fuldstændig at fravige standarder og krav, hvilket det her lovforslag i praksis åbner op for. Vi mangler de specifikationer, der angiver, hvilke minimumsstandarder der træder i stedet, hvis man tillader fravigelse af den nuværende praksis, og det er i den forbindelse værd at holde sig for øje, at der allerede med den nuværende lovgivning er rimelig brede rammer for fortolkning, både hvad angår alternativer til beboelsesrum samt ikke mindst hvor længe en bolig kan være midlertidig. Midlertidighed kan i praksis være mere eller mindre på ubestemt tid, da der hverken i lovgivningen eller i Ankestyrelsens anvisninger ligger en egentlig tidsbegrænsning. Samtidig ved vi også, at der med stor sandsynlighed vil blive vedtaget ny lovgivning i den nærmeste fremtid, som fratager flygtninge forrang til permanent husning i kommunerne, hvilket i praksis vil betyde, at de midlertidige boliger kan blive mere permanente. Derfor mener vi, det er vigtigt, at der sikres ordentlige forhold for en sådan midlertidig beboelse foruden meget klare retningslinjer for, hvad den enkelte har ret til, og det vil vi spørge ind til i udvalgsbehandlingen, og det håber vi meget at vi kan få afklaret.

Nu har der været stillet nogle konkrete spørgsmål, men noget af det, vi i Alternativet vil lægge vægt på, er bl.a. Røde Kors' høringssvar, hvor de foreslår, at antallet af enlige flygtninge pr. beboelsesrum holdes så lavt som muligt, dvs. to, og at man med hensyn til midlertidighed bør kunne fastsætte nogle – hvad skal man sige – øvre lofter, i og med at det skaber stor usikkerhed, hvor lang tid midlertidighed er. Så det er nogle af de ting, vi vil drøfte i det videre udvalgsarbejde. Og derudover vil vi også gerne drøfte, hvad det er for noget støj, vi snakker om, altså hvad der er acceptabel støj, før en bygning kan anses for at være uegnet til beboelse. Vi synes, det er vigtigt at være varsomme med at sænke standarderne for de her midlertidige boformer, samtidig med at de med al sandsynlighed bliver mere permanente hjem for mennesker på flugt i en usikker og utryg situation.

Så i Alternativet er vi ikke umiddelbart stemt for lovforslaget, som det ligger her, og vi glæder os til den videre udvalgsbehandling, hvor vi forhåbentlig får nogle tydeligere svar.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Også hvad angår dette lovforslag, har vi i Det Radikale Venstre meget stor forståelse for den opgave, som kommunerne står med. Kommunerne skal hjælpes, så de får de bedste muligheder for at tage imod flygtninge og etablere samarbejder med virksomheder, med organisationer, med frivillige, sådan at flygtninge kan komme i gang med at bidrage hurtigst muligt, som de gerne vil, og som vi gerne vil, sådan at integrationen kan komme i gang.

Derfor har vi i Radikale Venstre også foreslået at give kommunerne en hjælpende hånd på 350 mio. kr., så de kan bygge 5.000 billige boliger til flygtninge. Den almene boligsektor bakker op. De har allerede et flygtningeboligkoncept klart, og i betragtning af at regeringen og støttepartierne med indførelsen af den her marginaliseringsintegrationsydelse kun har gjort det sværere for kommunerne at finde egnede boliger til flygtninge, er det jo faktisk på tide, at kommunerne får noget hjælp.

Noget af hjælpen kunne også godt for os, som dette lovforslag lægger op til, handle om at give kommunerne netop mere fleksible rammer for at finde flere midlertidige boliger. Men ligesom i det foregående lovforslag mener jeg altså helt alvorligt at der fortsat her er mange uklarheder og spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på i lovforslaget. Det eneste, der faktisk står helt klart for mig, er, at der er ledige bygninger i Danmark. Det kunne man jo ellers godt komme i tvivl om, fordi ministeren fortsat stolt stiller sig op ved teltlejre og proklamerer, at det er den bedste mulighed for at huse flygtninge.

Det står også klart, at lovarbejdet igen bliver meget forhastet, og at civilsamfundet ikke kan give deres input i tide. Men vi er sådan set enige med regeringen i, at kommunerne bliver nødt til at have et beredskab klar, og netop derfor må det også være nødvendigt at gøre klart, hvornår der er tale om en ekstraordinær situation. Det er ikke klart beskrevet, ligesom det heller ikke var det under sidste runde af hastebehandlede lovforslag. Er det regeringen, der vurderer, om der er tale om en ekstraordinær situation? Er det politiet, der vurderer det? Er det kommunerne, der skal vurdere det? Er det et flertal i Folketinget, der skal vurdere det? Det står i hvert fald ikke klart for mig, men det kan være, at ministeren kan redegøre for det. Det håber jeg.

Så er det måske en lovgivning, som kun skal gælde midlertidigt. Det står beskrevet i et afsnit til bemærkningerne, men det står ikke i lovteksten. Er det en fejl? Og igen vil jeg spørge ligesom de tidligere ordførere: Kan vi sætte en eller anden form for grænse for »midlertidigt«, meget gerne inspireret af Røde Kors' høringssvar? Det står heller ikke klart, hvem det er, der skal betale. Skal vi give flere penge til kommunerne? Kommer pengene fra finansieringen af de 25.000 flygtninge i finansloven, og vil bevillingen blive taget fra udviklingsbistanden i så fald? Hvor mange flygtninge forventer regeringen vil ankomme i 2015 og 2016? Jeg er med på, at det er et skøn, men også det vil være fint at få. Og hvor mange af dem forventes at være enlige og dermed omfattet af forslaget om at dele beboelsesrum? Og kan der blive tale om, at et større antal end det af Røde Kors anbefalede to kan dele et værelse?

Igen: I Radikale Venstre vil vi rigtig gerne hjælpe kommunerne med at løfte opgaven med at modtage de mange flygtninge. Det har vi selv stillet en lang række forslag til. Vi fremlagde også en lang række forslag i den tidligere regering i udspillet »Alle skal bidrage«, som Venstre på daværende tidspunkt jo ikke ville forhandle om. Men jeg håber, at Venstre snart vil se på forslagene igen. Der er for os fortsat rigtig mange uklare ting her, og igen vil jeg derfor stærkt opfordre regeringen samtidig med den her forhastede proces, som vi skal indgå i, til at igangsætte arbejdet med en revisionsparagraf – det er en helt almindelig lovproces – sådan at regeringen og kommunerne kan få mulighed for at gøre det her, hvis det skulle komme til den helt ekstraordinære situation, men også sådan at vi samtidig kan tage højde for en ordentlig lovproces.

Det vil jo hverken genere kommunernes eller regeringens arbejde. Tværtimod vil det blot give os lovgivere og høringsparterne mulighed for faktisk at få en ordentlig proces, hvor vi kan inddrage alle de fagligheder, vi har behov for, og stille de ændringsforslag, vi har behov for at stille. Det vil jeg stærkt opfordre regeringen til at gøre, og jeg hørte, at ministeren ville overveje det. Det håber jeg hun vil gøre igen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

For et halvt år siden var jeg ikke medlem af Folketinget. Da sad jeg og hyggede mig nede i Køge i byrådet, og vi kæmpede også med at tage vores andel af flygtningene, der får ophold i Danmark. Jeg kan huske, at vi engang skulle finde midlertidige boliger til dem, og vi var et flertal – det var vi heldigvis i Køge – der valgte, at de skulle placeres i Borup. Så gik der sognerådspolitik i den. Et byrådsmedlem fra Borup fra Venstre ville ikke have flygtninge midlertidigt placeret i Borup, det er klart – for man ved aldrig, hvad sådan nogle mennesker kan finde på, udtalte vedkommende. Heldigvis endte det med, at et flertal lagde de midlertidige boliger i Borup, og i dag går det jo fremragende med at have de her mennesker i lokalsamfundet. Og sådan har vi haft adskillige diskussioner om de her midlertidige boliger. Det er bare for at sige, at ja, kommunerne er pressede, og der vil komme endnu mere pres på, og der vil blive endnu flere skøre diskussioner derude, for sådan er lokalpolitik til tider.

Men det er ikke mit indtryk, at kommunerne er pressede, fordi man har nogle regler, der sådan set er menneskelige, altså regler om, hvor mange der kan bo på et værelse. Det er heller ikke mit indtryk, at kommunerne er pressede, fordi man har nogle helt fair regler om, at mennesker ikke må bo i nærheden af nogle ting med for høje støjværdier. Det er jo sådan menneskelighed, eller hvad vi siger, nemlig at man ikke skal bo i nærheden af noget, der er så støjende, at man ikke kan holde ud at være der. Og man skal have noget fred, når man er flygtet.

Nej, det er nogle andre ting, der presser kommunerne. Jeg var i Aarhus i går, hvor man tager rigtig mange flygtninge, og jeg spurgte dem: Hvad er det egentlig, der gør det svært for jer lige nu i forhold til det her med boliger? Har I problemer med at finde midlertidige boliger? Nej, det var faktisk ikke det, men det var de permanente boliger, der var udfordringer med. Og når man ikke kan finde permanente boliger til flygtninge, ender det med, at de flygtninge, der bor i de midlertidige boliger, kommer til at bo der længere, og når de så bor længere i de midlertidige boliger, bliver der ikke nok midlertidige boliger til de andre.

Hvorfor har man så så svært ved at finde de permanente boliger? Det har de f.eks., fordi man har lavet en fattigdomsydelse, hvor man halverer flygtningenes indtægtsgrundlag. Det betyder, at der nærmest ikke er nogen boliger rundtomkring ude i kommunerne, som de her mennesker kan betale. Det betyder, at kommunerne ikke ved, hvor de skal placere de mennesker, der kommer til landet nu. Ministeren har sendt et klart signal om – det vil jeg så gerne rose ministeren for – at det ikke skal være i de områder, der karakteriseres som ghettoer. Men desværre er det jo ofte der, de billige boliger er. Så de ved simpelt hen ikke, hvor de skal placere dem.

Så er man ved at lave billigboligloven om, altså det redskab, kommunerne havde til faktisk at reservere en del af planloven til at bygge flere billige boliger. Det er man ved at trække tilbage, så netop storbyer får sværere ved at bygge flere billige boliger, altså også permanente boliger til flygtninge. Det lægger jo også et pres. Og så vil regeringen udvide fattigdomsydelsen til at gælde alle. Det vil sige, at de mennesker, der nu bor i en permanent bolig, også får halveret deres indtægtsgrundlag og potentielt – for det var i hvert fald det, jeg fik at vide i går – vil være nødt til at flytte ud. Og så er de nødt til at finde nogle helt andre billigere og permanente boliger til de flygtninge også, hvilket igen vil lægge pres på kommunerne.

Så jeg vil bare sige, at når man er presset ude kommunalt, er det altså ikke nødvendigvis på grund af de midlertidige boliger. Så er det, fordi regeringen, vedvarende fra den dag den har trådt til, har gjort det sværere og sværere at være kommune og finde permanente boliger til flygtninge. Det her er ikke en løsning i vores øjne.

Som sagt var jeg på et midlertidigt indkvarteringscenter i går. Jeg mødte fire flygtninge. Den ene kunne ikke tænke på andet end sin datter og havde brug for ro. Hun var strandet dernede, hun var syg, og hun var midt i kampzonen. Altså, skal han bo på et eller andet lille værelse sammen med en anden? Det anden havde den samme problemstilling, nemlig den samme bekymring om sin familie. De her mennesker er jo flygtet. Hvis jeg skulle opholde mig alene med fire drenge på min alder i et eller andet lokale, der lugtede af sved, ville jeg få stress i løbet af kort tid. Men der er nogle mennesker, der hele tiden sidder og tænker på deres familie og på, hvordan de har det. Det synes jeg faktisk ikke er en løsning. Så gør det lettere at bygge flere billige boliger, og ros til Radikale for et rigtig godt forslag. Drop fattigdomsydelserne, og så vil det løse rigtig meget for kommunerne rundtomkring.

Vi bakker ikke op om det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Som flere ordførere har været inde på, står vi altså i en ekstraordinær situation. Der kommer en del til landet. Kommunerne er pressede, og de er også presset boligmæssigt. Det her lovforslag skal sikre kommunerne større fleksibilitet i forhold til opgaven med at boligplacere flygtninge midlertidigt. Det er jo en kæmpe udfordring for mange kommuner at finde passende midlertidige boliger, fordi reglerne for boligernes standard m.v. gør det vanskeligere at finde de der boliger.

Med lovforslag L 75 får integrationsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge. Det betyder bl.a., at enlige flygtninge fremover skal kunne henvises til at dele et beboelsesrum med en eller flere andre enlige som midlertidig indkvarteringsløsning. Det synes vi er fornuftigt i den nuværende situation, hvor der er et stort pres, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det tiden til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Tak for debatten, som vi har haft her i aften. I den nuværende situation, hvor der kommer historisk mange flygtninge til Danmark, er landets kommuner under et stort pres for at løfte opgaven med at finde boliger til alle flygtninge. Det hører jeg sådan set heller ikke nogen betvivle her i dag. Jeg har noteret mig, at kommunerne er klar til at løfte opgaven, men at de samtidig beder os om at forbedre rammerne for det. Det lytter jeg til, og det er baggrunden for lovforslaget, som vi nu har haft en første drøftelse af i dag. Lovforslaget vil nemlig give kommunerne nogle muligheder for at løse opgaven med boligplacering, som de ikke har i dag. Det er muligheder, som kommunerne selv har efterspurgt, og det bliver nu op til kommunerne selv at anvende dem.

Jeg er helt med på, at nogle vil sige, at flygtninge bør have deres egne værelser, og at vi ikke bør udsætte dem for for meget støj. Det har vi også hørt i debatten i dag. Til det er der bare at sige, at vi i Danmark fuldt ud kan være de vilkår bekendt, som vi tilbyder flygtninge, endda mere til efter min mening. Det vigtigste må trods alt være, at vi tilbyder beskyttelse til dem, der har krav på det, og rimelige og ordnede forhold, der så også giver den enkelte mulighed for at integrere sig i samfundet. Og det mener jeg bestemt at vi gør.

Tak for behandlingen her. Der er en teknisk gennemgang af selve lovforslaget senere på aftenen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tror ministeren, at det er blevet lettere eller sværere for kommunerne at finde boliger til flygtningene, fordi man har indført det, som jeg vil kalde en fattigdomsydelse, og som jeg ved at ministeren kalder en såkaldt integrationsydelse – altså en markant lavere ydelse end det, man har set tidligere?

Ministeren.

Altså, jeg kalder det ikke en såkaldt integrationsydelse. Jeg kalder det integrationsydelsen, og det er også det rette navn.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at meningen jo ikke er, at man skal være på integrationsydelse. Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet, og der mener jeg, at integrationsydelsen er et rigtig godt skridt på vejen, for det er ikke nogen høj ydelse, og det er heller ikke meningen, at den skal være det. Tværtimod skal der være et meget klart incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet, og et skridt på vejen mod arbejdsmarkedet kan f.eks. være, hvis man lærer dansk, for så vil man, hvis man gør det, samtidig udløse en sprogbonus.

Så hvis fru Johanne Schmidt-Nielsen spørger til, om det er sværere at finde en bolig til en lavere pris, så vil jeg sige, at det kan fru Johanne Schmidt-Nielsen da godt have ret i, men meningen er altså bare ikke, at man skal være placeret på integrationsydelsen. Meningen er, at man skal ud og arbejde og dermed se at blive integreret i det danske samfund.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg synes, det er en forholdsvis stor arrogance, der udvises over for kommunerne, for rigtig mange kommuner har lige præcis peget på, at det her med, at man placerer mennesker på så lav en ydelse – og det er jo de færreste flygtninge, som fra dag et kan indtræde på det danske arbejdsmarked og forsørge sig selv – bare gør det rigtig, rigtig svært for kommunerne at finde nogle steder, hvor flygtningene kan bo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke det ville være fornuftigt at indføre en eller anden form for loft for, hvor længe man kan bo midlertidigt, f.eks. flere på et værelse.

Ministeren.

Nej. Jeg mener, det må være op til kommunerne. Jeg har ikke hørt en eneste borgmester være uenig i, at det selvfølgelig gælder om at få de flygtninge, som man nu har fået til sin kommune, placeret i en permanent bolig. Men indtil man finder en permanent bolig, er det kun på sin plads, at kommunerne har nogle ret fleksible rammer, og det har de med det her. Så nej, der bliver ikke indført et loft for, hvor lang tid man må bo under de her lidt mere midlertidige forhold.

Igen: Jeg mener helt ærligt, at det vigtigste, hvis man kommer til Danmark, må være, at man er et sikkert sted, at der er nogen, der passer på en, og at man har nogle rimelige forhold. Og det mener jeg bestemt også at vi tilbyder.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jacob Mark, SF.

Anerkender ministeren, at det er et stort problem for kommuner at finde permanente boliger, fordi flygtningenes ydelser er blevet halveret, altså at der simpelt hen ikke er billige boliger nok til de mennesker, der skal have permanente boliger nu her og i fremtiden?

Ministeren.

Nu er spørgsmålet jo fuldstændig identisk med det, fru Johanne Schmidt-Nielsen stillede, og derfor vil svaret også blive identisk.

Det er ikke meningen, at man skal forblive på integrationsydelse; meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet. Et godt skridt på vejen derud må være, at man tilegner sig sproget. Derved vil man så udløse en sprogbonus. Men ja, det er da sværere at finde en bolig, hvis man har færre penge at betale med. Det er alt andet lige nemmere at finde en bolig, hvis man har mange penge at betale med.

Men meningen er altså ikke, at man skal forsørges på en integrationsydelse; meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet. Og det håber jeg også at ordføreren er enig med mig i.

Hr. Jacob Mark.

Det er jo desværre sjældent, det sker, fordi vi fokuserer så lidt på den gode integration.

Jeg vil egentlig ende et andet sted end Enhedslistens ordfører. Altså, når der ikke er billige boliger nok – og vi snakker så frygteligt lidt om, hvordan vi skaber billige boliger – så vil jeg bare bruge anledningen til at spørge ministeren, hvilke initiativer ministeren vil sætte i gang for at sikre flere billige boliger både til flygtninge, men også til unge ude i kommunerne.

Ministeren.

Jamen der er jo en række initiativer for netop at skaffe billige boliger, men lad mig lige vende tilbage til spørgsmålet omkring kommunernes rolle i det her.

Altså, det her er jo en håndsrækning til kommunerne, så kommunerne netop ikke er så presset i forhold til at finde en permanent bolig til de flygtninge, der nu er blevet anvist til den pågældende kommune. Det her er jo en håndsrækning, og jeg synes da egentlig, at det er lidt ærgerligt, at SF ikke umiddelbart kan bakke op om en håndsrækning til kommunerne på det her felt.

Den næste korte bemærkning er fra fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak. Jamen jeg er glad for at høre, at der er initiativer i gang for at finde flere billige boliger i kommunerne. Vil ministeren så også være positivt indstillet over for at hjælpe Det Radikale Venstres forslag om at bygge flere billige boliger i kommunerne bakket op af den almene boligsektor, som endda har et forslag? Vil ministeren være behjælpelig med også at komme videre ad den vej?

Ministeren.

Jeg må altså indrømme, at jeg ikke kender det radikale forslag i detaljer, og derfor vil jeg ikke tage stilling til det nu.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Det skal jeg gladelig få fremsendt til ministeren, hvis hun ikke har læst det for nylig. Men så kan jeg jo spørge ministeren, om ministeren så vil være positivt indstillet, eller igen her i det mindste overveje, hvornår ministeren påregner at have færdiggjort sine overvejelser om, hvorvidt der kan indsættes en revisionsbestemmelse også i dette lovforslag, sådan at ministeren kan få mulighed for med det samme at give denne fleksibilitet til kommunerne, og så den lovgivende samling også samtidig kan få mulighed for at behandle lovforslaget ordentligt.

Ministeren.

Nej, det er jeg ikke umiddelbart indstillet på. Og det er jo rent faktisk også sådan, at det her lovforslag jo har en længere behandling her i Folketinget end det foregående forslag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.