Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. (Løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udvidelse af overenskomstnævnets kompetence m.v.).

Af Rasmus Prehn (S), Henning Hyllested (EL), Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Karsten Hønge (SF).

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og det er transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Indledningsvis vil jeg godt sige, at jeg jo har forståelse for lovforslagets hensigt om at bidrage til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og til at fremme færdselssikkerheden. Jeg har også forståelse for, at oppositionen med forslaget ønsker at sikre ordnede forhold for landets chauffører, selv om jeg må sige, at det jo mildest talt er lidt usædvanligt at blande sig i lønforhold som lovgiver i Danmark.

Forslaget er jo en genfremsættelse af et lovforslag, som den tidligere regering fremsatte i foråret, og har sit udspring i en dom, som Højesteret afsagde den 4. februar i år. En konsekvens af dommen er, at chauffører, der udfører kørsel med en tilladelse efter gods-, bus- og taxalovgivningen, kan følge enhver kollektiv overenskomst uanset dens indhold. Derfor vil oppositionen nu have ændret lovgivningen på området, fordi højesteretsdommen faldt ud, som den gjorde, på en måde, så det kommer til at fremgå, at chauffører, der har tilladelse til at udføre godskørsel, buskørsel, limousinekørsel, sygetransport og offentlig servicetrafik, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, som findes i de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

I Danmark har vi jo som sagt normalt det udgangspunkt, at staten så vidt muligt ikke blander sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår. Man overlader det til arbejdsmarkedets parter at fastsætte dette. Det er det, vi kalder den danske model, og det er noget særligt for det danske arbejdsmarked. Derfor synes jeg også, at det er betænkeligt, hvis man med lovgivning griber ind i den danske model og fratager arbejdsmarkedets parter muligheden for selv at fastsætte deres løn- og arbejdsvilkår – særligt, fordi man i dette lovforslag har det som en forudsætning, at chaufførerne alene kan følge en bestemt kollektiv overenskomst, hvis de skal leve op til de foreslåede bestemmelser. Dette må ligge i ordlyden af de foreslåede bestemmelser, hvorefter der skal være tale om de mest repræsentative. Der kan altså alene være én kollektiv overenskomst, der er den mest repræsentative, og da det jo er nøjagtig de samme ord, der er brugt her i det her forslag, som det var i det forslag, den tidligere regering fremsatte før sommerferien, må jeg selvfølgelig gå ud fra, at det er noget, man har overvejet grundigt, og når man bruger udtrykket det mest repræsentative, ja, så er der kun én kollektiv overenskomst.

Jeg ved godt, at der i forslaget nævnes flere mulige overenskomster, men mine jurister kan ikke nå frem til anden konklusion, og jeg kan jo konstatere, at det må være de samme jurister, der har siddet og vurderet lovforslaget dengang, hvor lovforslaget var den tidligere regerings forslag. Så det må være de samme jurister, og de jurister, der nu igen vurderer forslaget, kan ikke nå frem til en anden konklusion. Man kan godt følge en anden overenskomst end den mest repræsentative, men så skal denne være identisk med den mest repræsentative, og så er vi jo lige vidt.

Så det er det, som er det mest springende punkt her – at man simpelt hen siger, at der kun er én overenskomst. Hvis der er andre, skal de andre bare huske at være ligesom den ene, og så er det sådan, vi kører. Jeg må sige, at når jeg læser igennem, hvad flere partier, bl.a. i hele blå blok, sagde under førstebehandlingen af L 192 før sommerferien, var det jo præcis det, der også blev sagt dengang. Det har man så ikke ønsket at imødekomme fra forslagsstillernes side. Man har sagt: Vi kører frem med det, vi prøvede før sommerferien, og det gør vi så en gang til. Jeg må sige, at her var udmeldingen fra de blå partier – som man kunne kalde det – jo, at man var positiv over for formålet med lovforslaget og enige i, at der var behov for klare regler på området, men at man samtidig så på det med stor skepsis, da der er tale om et indgreb i den danske model, samt at, og her er vi ved kernen igen, lovforslaget alene peger på én overenskomst, som lever op til den foreslåede bestemmelse.

Jeg kan godt undre mig over, hvorfor man gør det på den måde. Jeg ved det jo ikke, men formentlig får vi en debat nu, og så får vi formentlig også en drøftelse i udvalget. Jeg vil allerede sige til udvalget nu, at jeg gerne kommer i udvalget – hvis udvalget ønsker det, er der jo heller ikke andre muligheder, men jeg vil godt tilbyde det allerede nu og sige, at jeg gerne kommer i udvalget for at drøfte sagen. Men jeg er nødt til at sige, at jeg undrer mig over, at man fremsætter et forslag, der er fuldstændig identisk med det forslag, man fremsatte før sommerferien, og som ikke har taget højde for de kritiske røster. Jeg forstår ikke, hvorfor man gør det, medmindre det er, fordi man simpelt hen vil have det forslag igennem.

Jeg kan bekræfte her – og det er jo også, hvad jeg har sagt, når nogen har spurgt mig – at vi i regeringen ser på muligheden for at fremsætte lovforslaget med en formulering, der kan sikre, at det ikke kun er én overenskomst, der kommer på tale, hvis man skal leve op til lovens krav. Det gør vi selvfølgelig, fordi vi jo er fuldstændig lyttende og kunne notere os, hvad folk sagde ved førstebehandlingen, og hvorfor dog så tage en hel diskussion om det samme igen i stedet for at prøve at finde hinanden? Det er det, som regeringen jo altid har for øje, og derfor er det også noget, som vi overvejer hvordan man kan gøre.

Så regeringen kan ikke bakke op om det aktuelle forslag, fordi de årsager, jeg netop har nævnt, stadig gør sig gældende, men vil fremsætte et alternativt forslag, som vil blive udarbejdet og sendt i høring hurtigst muligt. Der vil vi så prøve at se, og gerne efter en drøftelse med partierne, hvordan man kan skrue det sammen, sådan at det ikke bliver et konfliktpunkt, vi skal se gentaget.

Tak til ministeren. Så er det hr. Rasmus Prehn i ordførerrækken for en kort bemærkning. Værsgo.

Det var mere, fordi jeg tænkte, at det kunne være, at ministeren, når jeg skulle stille spørgsmålet, skulle have lov til at indfinde sig på talerstolen igen, men det har han så gjort nu. Tak for det.

Jeg skal bare lige høre om noget. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at Venstre står her og siger, at man ligesom os er optaget af sikkerheden på vejene og ordnede forhold og andet, og derfor konstaterede vi jo, at Venstre, da vi havde forslaget i salen sidst, var meget positive over for det her og lagde an til, at man ville støtte det. Men så har vi jo været sådan lidt undrende over, at man så, straks man selv kom i regering, ikke genfremsatte forslaget, for så kunne man jo have indarbejdet de ændringer, man gerne ville have haft med.

Er der sket noget med Venstres holdning siden maj måned – det var 6. maj, vi forhandlede det – hvor vi førstebehandlede det tidligere L 192, og hvor Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, gav udtryk for, at man var positivt stemt over for det her forslag? Er der sket noget, siden man pludselig møder op her, og så er man imod, bare fordi man ikke selv har fået stillet forslaget, da det nu er Socialdemokratiet og en række andre partier, der har stillet forslaget? Er der sket noget i mellemtiden, for man har jo fuldstændig skiftet position fra Venstres side her?

Tak. Så svarer ministeren fra talerstolen. Det er fint. Værsgo.

Ja, rettelig burde jeg jo sige, at jeg ikke forstår spørgsmålet, for det var dog en kringlet måde at få det sagt på.

Jeg står og gengiver, hvad der blev sagt ved første behandling, og jeg går ud fra, at hr. Rasmus Prehn ved, at man dér udtrykte betænkeligheder ved to ting. Den ene af dem var den, jeg lige har nævnt over for hr. Rasmus Prehn. Så spørger hr. Rasmus Prehn mig om, hvad der er sket, om vi har skiftet holdning, fordi vi siger det samme, som vi gjorde sidst. Jeg er ikke klar over, hvad der menes med det.

Jeg står bare og siger, at det er præcis det, vi vil prøve at imødegå med et nyt lovforslag, og jeg tror, at hr. Rasmus Prehn vil give mig ret i, at hvis det var så enkelt, så kender jeg hr. Rasmus Prehn sådan, at jeg da tror, at hr. Rasmus Prehn måske også havde foreslået det, for jeg tror, hr. Rasmus Prehn gerne vil have, at hans forslag får opbakning i Folketinget. Så det er nok ikke helt så enkelt lige at få det konstrueret.

Men som sagt siger jeg, at jeg synes, vi skal mødes og så få en snak om det, det er helt okay for mig, men jeg synes bare, vi skal løse det på en rigtig måde, så vi alle sammen kan se os i det.

Tak. Så er det hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Vi finder selvfølgelig ud af det – ingen problemer med det. Det er faktisk også den tilgang, vi fra Socialdemokratiets side har til det her spørgsmål. Sagen var jo, at vi gik og ventede på, at Venstre ville genfremsætte lovforslaget, og gerne i en revideret udgave. Det har Venstre ikke gjort; det er ikke med i lovprogrammet.

Vi har også skriftligt spurgt ind til, hvad der sker på det her område, og regeringen og Venstre har ikke lagt an til noget som helst. Derfor har vi fremsat lovforslaget, og hvis man fra regeringens side har et konkret ændringsforslag, er vi da meget åbne over for at være med til at kigge på det.

Vil regeringen arbejde konstruktivt videre med det her forslag i stedet for at skulle starte fuldstændig forfra? Det er jo et stykke arbejde, der i forvejen er lavet i ministeriet. Vil man arbejde videre med det her i stedet for bare at afvise det?

Ministeren.

Jeg vil bare sige til hr. Rasmus Prehn, at det her lovforslag jo ikke er noget, der er særlig svært at fremsætte. For I har sådan set bare taget det, der lå før. Så det her er jo ikke kompliceret stof. Det er jeg nødt til at sige.

Det, der er kompliceret, er at finde de ting, der er blevet ændret i lovforslaget, og der ærgrer det mig lidt, at man jo bare har fremsat præcis det samme forslag, som den tidligere regering fremsatte før sommerferien. Og nu har vi så problemet, for det problem, man så før sommerferien, er ikke løst. Det er da lidt ærgerligt, og jeg ved ikke, om det så går ud på, at jeg skal klandres for, at forslagsstillerne ikke selv har løst det problem, der var før sommerferien.

Jeg ville sådan set meget hellere have, at vi kunne snakke sammen og prøve at finde en løsning. Det vil jeg gerne bekræfte.

Tak. Og man taler ikke direkte.

Nu ser det ud, som om der er orden på det, og det tror jeg er, fordi ordførerne husker at trykke sig ind. Så kan jeg også finde ud af det heroppe.

Så er det hr. Magnus Heunicke, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for denne, synes jeg man må sige, kovending, for ministeren har jo tidligere svaret Transportudvalget, at vi simpelt hen måtte vente og se, om regeringen havde intentioner om at gøre noget ved den problemstilling, altså vente, til vi kendte lovprogrammet. Og da vi så så lovprogrammet, spejdede vi jo ret forgæves efter, om regeringen havde intentioner om at gøre noget ved det her, for der var overhovedet intet spor af initiativer til at gøre noget ved det her problem.

Det er derfor, at oppositionen så – i øvrigt i fuldkommen enighed – kommer med det her forslag her i Folketingssalen, og det synes jeg sådan set er det eneste rigtige at gøre. At Venstre så har nogle reservationer i forhold til det oprindelige forslag, som man stadig væk har, og som stadig væk åbenbart er uløste hos partiet Venstre, kan dårlig være oppositionens problem, for det er jo nogle politiske problemer, som Venstre har, og som vi ikke deler.

Så kan ministeren bekræfte, at man, på trods af at det ikke står i lovprogrammet, alligevel vil få lavet en lovændring på det her område?

Ministeren, værsgo.

Nu tror jeg godt, der kan være nogen, der følger det her med lidt interesse, og for dem, der ikke lige er helt klar over det, vil jeg bare gerne oplyse, at den spørger, der lige havde ordet, hr. Magnus Heunicke, er den tidligere transportminister, som jo havde en hel periode, hvor han kunne have forhandlet med de forskellige partier, så der var opnået enighed om det her forslag. Men det valgte hr. Magnus Heunicke jo ikke. Hr. Magnus Heunicke valgte at fremsætte et lovforslag, som gjorde, at man ikke kunne skaffe enighed, en bred enighed. Det er sådan set bare det, jeg prøver at efterlyse. Og hvis man skal gå ind på et område, hvor vi normalt aldrig kommer, nemlig arbejdsmarkedsområdet, og skal til at lovgive om arbejdsmarkedsforhold, så tror jeg, man skal udvise så store anstrengelser, som man kan, for at prøve at se, om man ikke kan finde hinanden i enighed. Det er jo helt sjældent, at vi går ind og lovgiver om arbejdsmarkedsforhold.

Hr. Magnus Heunicke.

Jamen nu er det jo regeringen, der har initiativretten – det var det, som var vigtigt for statsministeren at have – altså ministerholdet har initiativretten. Og så kan jeg jo sådan i mit stille sind undre mig over, hvorfor man ikke har udnyttet den initiativret til at indkalde til forhandlinger om det her område, hvis det var noget, man syntes var vigtigt. Men det kan ministeren jo selv redegøre for.

Jeg tænker på, at den samme formulering, som ministeren anfægter, jo er præcis den samme formulering, som findes i lov om udstationering af lønmodtagere. Så er det sådan, at regeringen også har planer om at ændre den lov? Altså, er det en principiel holdning, som regeringspartiet Venstre har her?

Tak. Ministeren.

Jeg kan forstå, at man nu for at få anden runde også begynder at spørge mig om lovgivning, jeg ikke har med at gøre. Der kan jeg bare sige, at det er en god tradition, som man skal holde, at ministre udtaler sig om de lovforslag, der vedrører deres egen ressort, og det vil også ske i dag.

Men jeg vil godt sige til hr. Magnus Heunicke, at i stedet for at vi skal pjatte lidt rundt her, synes jeg, det er meget bedre, at vi prøver på at finde hinanden. I forvejen er det meget sjældent, vi går ind og lovgiver om arbejdsmarkedsforhold. Så jeg tror, vi skal prøve at holde tungen lige i munden – så kunne det være, at der kom noget fornuftigt ud af det.

Tak for det. Og jeg skal sige, at der foreløbig er tre indtegnet til kort bemærkning, hr. Kristian Pihl Lorentzen, hr. Henning Hyllested og hr. Jeppe Bruus. Værsgo, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Hr. Rasmus Prehn prøvede jo på at lægge Venstres transportordfører ord i munden, og det kan man jo være beæret over – især hvis det, der blev sagt, var rigtigt. Men når man forvrænger det, er det knap så beundringsværdigt.

Det er jo således, at vi her i salen den 6. maj behandlede et totalt tilsvarende lovforslag fremsat af den daværende SR-regering, hvor hr. Magnus Heunicke var trafikminister. Nu fik hr. Rasmus Prehn det til at lyde, som om Venstre var totalt positive og lagde sig fladt ned over for det forslag, og det er simpelt hen imod bedre vidende.

Jeg vil godt lige citere fra Venstres ordførertale fra den lejlighed, hvor ordføreren slutter af med at sige:

»Sammenfattende er Venstre positiv over for lovforslagets formål om at skabe sunde og klare konkurrencevilkår, men som nævnt har vi en række spørgsmål, som vi skal have afklaret og drøftet i udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til lovforslaget som helhed.«

Derfor vil jeg gerne spørge transportministeren, om han kan bekræfte, at Venstres ordfører på daværende tispunkt bl.a. havde nogle betænkeligheder vedrørende limousinekørsel, som vil blive meget presset som følge af en vedtagelse af det her lovforslag, som nu er blevet genfremsat, og at vi havde kraftige betænkeligheder, i forhold til at lovforslaget går langt videre end NORTRA-dommen, med hensyn til at man vil pålægge landsdækkende repræsentative overenskomster og dermed blande sig i den danske model.

Ministeren, værsgo.

Jeg kan bekræfte, at både dengang såvel som i dag er Venstres trafikordfører altid fuldstændig klar i mælet. Og det kan man jo sådan set forsikre sig om, hvis man vil gøre sig den ulejlighed at gå ind og læse forhandlingerne. Det har jeg nemlig været nødt til, for jeg ville godt lige vide nu, hvor jeg har fået ministerområdet, hvad man i grunden har sagt til hinanden. Så det kan jeg bekræfte.

Tak for det. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren mener, at man skal fare med lempe, eller at det er meget betænkeligt, hvis man ligesom nærmer sig lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet. Det er vi sådan set bestemt enige i. Problemet er bare, vil jeg sige til ministeren, at vi netop på det her område – det gælder godstransport, det gælder bustransport osv. – i høj grad har overenskomstmæssige bestemmelser i lovgivningen. Det er jo derfor.

Hele problemet udspringer jo af, at Højesteret den 4. februar i år gik ind og lavede en dom, en fortolkning af den måde, Trafikstyrelsen indtil nu har fortolket reglerne på, lavede fuldstændig om på dem og så at sige bombede hele det her område tilbage til stenalderen, som jeg sagde ved en eller anden behandling – der kørte ikke taxa i stenalderen, men man bomber jo forholdene tilbage til stenalderen. Det er jo derfor, man er nødt til at rette op. Jeg synes ikke, det er rimeligt at klandre den tidligere transportminister for ikke at have gjort noget. Man havde fra den 4. februar, og der blev gjort noget. Enhedslisten fremsatte et beslutningsforslag; ministeren fremsatte et lovforslag, så vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at nå det, men så kom der altså et valg i vejen, og vi nåede det ikke.

Jeg har også siddet og læst, hvad hr. Thomas Danielsen på vegne af hr. Kristian Pihl Lorentzen sagde ved førstebehandlingen. Jeg fik det nu også til at være en positiv tilkendegivelse, omend med problemer, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor ministeren så ikke selv fremsætter et lovforslag.

Tak. Ministeren.

Måske er det bedste svar, jeg i virkeligheden kunne give, at gentage min tale, for der er åbenbart ikke så mange, der har haft mulighed for at høre den. Jeg har jo præcis stået her og sagt, at jeg har stor forståelse for det, at jeg ser det positive i det osv. osv. Jeg nævner bare, at skal man ind på det her område og diskutere det og beslutte sig for noget, så er det god stil, at man får ryddet op som minister, så man prøver at sikre sig, at man får de forskellige partier med sig.

Man kan selvfølgelig også have den tilgang, at man mener, at man bare skal køre det igennem. Det er måske bare det, der er sket igen, nemlig at man har lavet en kopi af det, man har fremsat en gang. Man har ikke rigtig tænkt over, hvad det i grunden var, de ordførere sagde, og måske skulle vi ligesom prøve at se, om vi kunne tage hensyn til det. Det er det, jeg prøver, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested. Det skal hr. Henning Hyllested være velkommen til at deltage i.

Men det er ikke helt så enkelt, og jeg deltager ikke i en diskussion om, at højesteretsdommen har gjort noget forkert. Jeg tager højesteretsdommen til efterretning, og så agerer jeg i forhold til den.

Ønsker hr. Henning Hyllested ordet i anden omgang? Værsgo.

Jo, men det her lovforslag, som jo er en fuldstændig gengivelse af det tidligere lovforslag, som blev fremsat i foråret, er netop et forsøg på at rydde op. Det er jo netop et forsøg på at rydde op efter højesteretsdommen, og det er på den rigtige måde, man gør det. For vi må jo tage højesteretsdommen til efterretning. Den kan man jo ikke sådan begynde at anfægte, men så må man lave den lovgivning om, som har givet anledning til, at Højesteret pludselig lader hele det her område for overenskomster – taxa-, gods-, transport- og busområdet – ligge fuldstændig åbent for en hvilken som helst overenskomst, om den så bare er indgået mellem en enkelt vognmand og en enkelt chauffør.

Tak. Ministeren.

Den anden mulighed er jo, at man kan vælge at rette sig efter højesteretsdommen. Det sker jo også. Her har vi så den holdning – det forstår jeg at der er nogle der har lagt frem – at man gerne vil have, at vi så prøver at ændre loven, så den passer bedre nu, hvor Højesteret har afsagt sin dom. Til det er der kun at sige, at så må jeg sammen med hr. Henning Hyllested og andre have fundet ud af, i hvor høj grad man ønsker at tage stilling til det, som højesteretsdommen jo netop siger – nemlig at der kan laves overenskomster – og hvor meget man ønsker at tage hensyn til det. Hvis man vil det, kan man ikke fortsætte med at sige, at der kun skal være én overenskomst. Så må vi finde hinanden i det her, og det gælder altså ikke bare om, at man kan råbe ud ad vinduet: Se, hvad vi har lavet. Det skal altså også være noget, der kan bruges bagefter, og også noget, hvor man respekterer de demokratiske spilleregler, der er. Jeg synes, vi alle sammen bør tage det alvorligt, når Højesteret har talt, og så prøve at se, om vi kan finde en model, vi alle sammen kan se os i.

Tak. Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er helt enig med ministeren i, at det selvfølgelig vil være allermest hensigtsmæssigt, hvis vi finder hinanden og finder en fælles model, vi kan være enige om. Jeg forstår også, at ministeren sådan set er klar til at diskutere det med udvalget.

Der har været fremsat et lovforslag i foråret. Så har der været en førstebehandling, og så kommer der et valg. Nu står vi her cirka et halvt år efter et valg. Har der været noget arbejde i gang i ministeriet? Har ministeren bedt sine embedsmænd om at arbejde videre med det lovforslag, der var der? Hvorfor har ministeren ikke sat det i lovprogrammet? Har der været nogen forhandlinger? Mig bekendt har det i hvert fald ikke været synliggjort for oppositionen, så mit spørgsmål er 1): Har man arbejdet videre med det her? Og 2): Er det her så ikke en anledning til netop at prøve at finde hinanden? Så kan man jo stille ændringsforslag til det lovforslag, der er der.

Tak. Ministeren.

Jamen jeg vil sådan set bare læse det op, jeg sagde: »... særligt, fordi man i dette lovforslag har det som en forudsætning, at chaufførerne alene kan følge en bestemt kollektiv overenskomst, hvis de skal leve op til de foreslåede bestemmelser. Dette må ligge i ordlyden af de foreslåede bestemmelser, hvorefter der skal være tale om de mest repræsentative. Der kan altså alene være én kollektiv overenskomst, der er den mest repræsentative«.

Det forklarede jeg så at mine jurister har vurderet på, og de har sagt, at sådan må det være. Altså er problemet jo ikke løst. Jeg tør næsten ikke sige andet, end at den tidligere transportminister da trods alt også må have fulgt med i, at man har vurderet det. Det er jo de samme jurister, der sidder der. Derfor er det måske meget mere aktuelt at spørge, om forslagsstillerne er indstillet på at komme højesteretsdommen i møde og de partier, der var betænkelige ved, at der kun var én overenskomst.

Hr. Jeppe Bruus, værsgo.

Ministeren er meget optaget af, at vi respekterer demokratiets spilleregler. Og demokratiets spilleregler her er jo sådan, at jeg stiller et spørgsmål, og så forventer jeg sådan set, at ministeren svarer, og at det ikke er omvendt, altså at ministeren stiller spørgsmål. Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål, og jeg er jo helt med på, hvad ministeren mener om det der.

Så lad mig bare spørge helt enkelt: Har ministeren bedt sine embedsmænd om at arbejde videre med det lovforslag, som oppositionen nu har fremsat her, inden ministeren blev bedt om at forholde sig til det?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at demokrati også betyder, at jeg ikke skal have min tale godkendt, heller ikke af hr. Jeppe Bruus. Det er bare, for at det er slået helt fast. Så hvis jeg har lyst til at sige, at det er interessant at få afklaret, om forslagsstillerne mener det, så kan jeg jo sige det i min tale. Og det gør jeg så.

Det andet, jeg vil sige, er, at, ja, jeg har bedt mine embedsmænd om at kigge på det her, og jeg tror da, vi lidt har et fælles problem, for ellers tror jeg, at forslagsstillerne i stedet for at skrive forslaget af ville have skrevet en løsning på det her ind i lovforslaget. Det er nemlig ikke helt så enkelt og slet ikke, når man skal huske at tage hensyn til, at den jo også skal kunne tolkes bagefter, så vi ikke får en ny situation, hvor en sag skal i Højesteret.

Men jeg tror godt, at vi kan finde hinanden, og der synes jeg det er mere interessant, om man har lyst til at finde hinanden, eller om det er meningen, at man bare vil vise, at man har et forslag, og så vil man se, om man kan få det igennem, frem for at finde en fælles forståelse.

Jeg siger tak til ministeren, og så er det den næste ordfører, hr. Kim Christiansen. Hallo! Det er hr. Kim Christiansen som ordfører.

Tak for det, formand. Det her er jo rent genbrug. Det er en genfremsættelse, og der er ikke ændret et komma. Derfor har jeg også taget min ordførertale fra sidst med, for da ministeren var heroppe på podiet, kunne jeg høre, at der var en del tvivl om, hvad der egentlig var blevet sagt, da vi behandlede det her i foråret. Og for at der ikke skal være tvivl om det, har jeg taget en udskrift af min ordførertale. Jeg synes ikke, jeg vil læse den op igen, for alle kan jo gå ind og læse den.

Men det, jeg vil sige, og som jeg også påtalte, da vi sidst behandlede det her lovforslag, er, at det jo lidt er en selvforskyldt situation. Da VK-regeringen havde magten med Dansk Folkeparti som støtteparti, løste vi jo det her problem, i og med at vi ændrede EP-regler og busregler. Det skyndte Socialdemokraterne sig så at rulle baglæns, lige så snart de fik regeringsmagten, fordi Henrik Dam Christensen, som var transportminister på det tidspunkt, tilsyneladende havde fået kolde fødder i forhold til nogle DUT-krav fra kommuner og regioner.

Man kan sige, at der havde vi jo løst problemet, og det sagde jeg også sidst: én OST-tilladelse, én taxabevilling. Så ville man have været fri for det her cirkus, som er baggrunden for NORTRA-dommen.

Når det så er sagt, er jeg meget, meget positiv, i forhold til at vi skal have løst det her. Det var jeg også sidst. Selvfølgelig skal vi have lukket det her hul, så man kan inddæmme social dumping osv. Men jeg har de samme betænkeligheder som sidst, i forhold til at man begrænser sig til én fagforening, og det har jeg ikke ændret holdning til.

Nu fik vi jo ikke en ordentlig udvalgsbehandling af det sidst, fordi der kom et folketingsvalg, og det var jo godt, det kom. Så må jeg leve med, at udvalgsbehandlingen er blevet udskudt til nu, men jeg glæder mig til den, og der kan vi så forhåbentlig lande noget, som Folketinget kan blive enige om. For jeg synes, det her er alt for vigtigt til, at vi leger rød og blå stue, men at vi måske forsøger at nærme os hinanden. Jeg kunne høre, at ministeren var imødekommende, og jeg kunne også forstå, at der måske ovenikøbet var et tilsvarende lovforslag med nogle andre ting i på vej. Og så må vi se, hvordan vi kan få det til at gå op i en højere enhed.

Det skal være meldingen fra mig i dag, og så glæder jeg mig som sagt til udvalgsarbejdet, for der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at få lukket de her huller i forhold til løndumping. I Dansk Folkeparti har vi så den overbevisning, at det er der måske flere fagforeninger der kan løse.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg har jo selvfølgelig også – og jeg tror ikke, jeg er den eneste – været inde at studere, hvad hr. Kim Christiansen sagde ved førstebehandlingen af lovforslaget i foråret. Og der står jo indledningsvis:

»Dansk Folkeparti er overvejende positive over for forslaget. Vi er positive i forhold til at modvirke social dumping inden for erhvervet. Vi er positive i forhold til at skabe lige konkurrence i taxaerhvervet.«

Så på det tidspunkt var det i hvert fald opfattelsen hos Dansk Folkeparti og hos hr. Kim Christiansen, at det ville det her lovforslag trods alt medvirke til at løse. Og problemet er opstået som følge af højesteretsdommen, som jo, som jeg sagde tidligere, efterlader det her område fuldstændig, jeg vil næsten sige lovløst.

Jeg havde selv en diskussion ved den tidligere behandling af lovforslaget med hr. Kim Christiansen, for hr. Kim Christiansen forsøger ligesom at hænge sin hat på det her med én fagforening. Men det står jo ikke nævnt nogen som helst steder, at det her drejer sig om én fagforening. Altså, der er indgået en række landsdækkende overenskomster, og der er jo en række af de store erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Industri, som er part i de her overenskomster, og jeg forstår ikke, hvorfor man forsøger at hænge sin hat på, at det her ligesom er rettet mod én fagforening – det er så 3F, kan jeg forstå – for det kunne lige så godt være Krifa, hvis de ellers har en landsdækkende overenskomst på området.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Nu går jeg ikke med hat, så jeg har sådan set heller ikke rigtig brug for at hænge den nogen steder. Men jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at når der står, at det er den mest repræsentative, så er det jo kun en, det kan være. Der er jo kun én, der kan være den mest repræsentative; det håber jeg da vi kan blive enige om. Og det er jo netop det, der ligesom var problemet. Så kan jeg godt se, at der andre steder i forslaget er nævnt andre fagforeninger.

Men som sagt tror jeg, det her handler meget om, at man skal finde en model, hvor det netop handler om det, som lovforslaget egentlig skal modvirke, nemlig social dumping, og så skal der skabes lige konkurrence på markedet. Og det kan vi sagtens finde en løsning på, og det er vi meget positive over for. Men vi er stadig væk skeptiske i forhold til den formulering, der ligger i forslaget, og det håber jeg så vi kan få lejlighed til at drøfte i udvalgsbehandlingen.

Hr. Henning Hyllested.

Problemet med højesteretsdommen var jo også, at den i virkeligheden ikke bare kommer til at gælde for taxaområdet. Jeg har gjort opmærksom på, at der faktisk findes en række landsdækkende overenskomster på det her område. Men problemet er jo, at dommen også har betydning for godskørselsloven og for buskørselsloven. Og det vil altså sige, at den overenskomstmæssige lovløshed – lad os bare kalde den det – som er et resultat af højesteretsdommen, jo også kommer til at gælde for godskørselsloven.

Nu har hr. Kim Christiansen jo været en af dem, der har kæmpet mod social dumping på landevejen. Hvis det her får lov at køre igennem, hvis højesteretsdommen får lov til at stå ved magt uden at blive antastet, om jeg så må sige, så vil det jo betyde, at kampen mod social dumping på landevejen totalt går i stå. Og det vil jeg gerne høre om hr. Kim Christiansen har tænkt konsekvenserne igennem af.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg tror sådan set godt, hr. Henning Hyllested kender svaret, for vi har jo langt hen ad vejen kæmpet sammen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som nogle af dem, som vel er gået forrest i kampen mod social dumping, og at der ikke skal være de her Laredotilstande ude på de danske landeveje. Og Dansk Folkeparti har overhovedet ikke ændret holdning til det. Det er jo derfor, jeg faktisk har udtrykt mig meget positivt, i forhold til at vi netop går ind og lovgiver på det her område. Vi er så bare ikke helt enige om, hvordan man når hen til målet. Hr. Henning Hyllested synes, man skal favorisere den røde fagbevægelse, og der synes Dansk Folkeparti måske at vi skal holde os lidt neutrale og lade den danske model bestemme.

Så er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu giver Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, jo udtryk for, at Dansk Folkeparti ligefrem er gået forrest i det her spørgsmål om social dumping. Burde man så ikke have været medforslagsstiller på det her forslag? Det er jo det her forslag, der kan være med til at sikre, at vi får stoppet for den underminering af lønvilkårene, som der sker. Den formulering, der er med i det nuværende forslag, er jo taget fra udstationeringsdirektivet for medarbejdere. Så den er taget fra det højeste sted, og vi havde jo en drøftelse af, hvordan vi bedst gør det her, da vi lavede det første forslag. Det er jo noget, der bliver anbefalet af DTL, Dansk Industri og 3F og andre. De ser det her som den bedste måde at bekæmpe social dumping på.

Vil Dansk Folkeparti arbejde konstruktivt videre med, at det her forslag så kan blive til virkelighed med eventuelle ændringer, i stedet for at vi, som ministeren siger, skal ud i en helt ny omgang? Vil Dansk Folkeparti her på talerstolen forpligte sig til at arbejde videre med det her forslag, så vi kan ende med at vedtage en variation af det her forslag?

Ordføreren, værsgo.

Vi vil medvirke til, at incitamentet i det her lovforslag ender med at blive til virkelighed. Hvem der skal stå som forslagsstiller, har vi ikke været meget optaget af. Hr. Rasmus Prehn har jo spurgt mig tidligere. Om det er ministeren, der kommer med et forslag, vi kan støtte, eller det er hr. Rasmus Prehn, er vi heller ikke så optaget af. Det må vi kigge på under udvalgsbehandlingen.

Det, vi er optaget af, er, at vi får stoppet det her hul, der er kommet med NORTRA-dommen, og at vi får lige konkurrencevilkår og nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men det når vi ikke umiddelbart med det her forslag. Hvis man virkelig ønskede, at Dansk Folkeparti bare skulle være hoppet ud og have været medforslagsstiller på det her, så havde man lyttet til, hvad vi sagde under førstebehandlingen sidste gang, og så havde man ændret det her lovforslag.

Rasmus Prehn.

Vi sendte jo faktisk det her lovforslag til Dansk Folkepartis ordfører, så der var mulighed for at komme med eventuelle ændringer. Det har man så valgt ikke at gøre. Det har der jo ellers været mulighed for, men lad det nu være.

Jeg synes, det er vigtigt, at Dansk Folkeparti her fra talerstolen bekræfter, at man vil arbejde konstruktivt videre med det her i udvalgsbehandlingen og ende med at vedtage en variation af det her lovforslag. For hvis vi skal ud i at vente på ministeren en gang til, er vi fra socialdemokratisk side alvorligt bange for, at tiden bare bliver trukket, og at der ingenting sker. Det er jo det, vi har set indtil nu.

Vi havde et nøgleklart lovforslag i maj måned. Ministeren kunne have valgt at ændre det, så det var klart til vedtagelse her i efteråret. Alligevel er der ingenting sket.

Er Dansk Folkeparti ikke bekymret over, at det kan risikere at drukne ovre i ministeriet? Skulle man ikke hellere springe til på det her lovforslag og så ændre det, man vil have ændret?

Ordføreren, værsgo.

I og med at vi jo sammen med regeringen og andre ovre i blå blok udgør et flertal, er jeg ikke så bekymret, som hr. Rasmus Prehn måske kunne være, i forhold til at fremme et eventuelt lovforslag fra ministeren.

Men altså, jeg står ikke og siger, at vi hverken vil det ene eller det andet. Jeg siger bare, at vi er positive over for intentionerne i det her lovforslag. Der er nogle ting, vi ikke bryder os om, og det skal vi diskutere under udvalgsarbejdet.

Jeg vil ikke stå her i dag og give hr. Rasmus Prehn et tilsagn om at støtte eventuelle ændringer, for jeg ved ikke, hvad for nogle ændringer, vi taler om.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er så hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Generelt er genbrug jo en god ting, som de fleste bakker op om som noget positivt. Og der er da også tale om genbrug, når det gælder det her lovforslag, for det er jo sådan set den fuldkommen samme ordlyd, som var i L 192, som den daværende SR-regering fremsatte, og som blev behandlet her i salen i maj måned i år.

Problemet med det her genbrug er bare, at man ikke rigtig har lyttet til den debat, der var i Folketingssalen i maj måned. For havde man gjort det, havde man jo justeret lovforslaget lidt, så man havde imødekommet de betænkeligheder, der bl.a. var fra de blå partier. Men det har man ikke gjort. Man har sådan set fremsat fuldstændig det samme lovforslag.

Vi er jo enige om, at der skal følges op på NORTRA-dommen. Det er der bred politisk enighed om, og det har ministeren også klart tilkendegivet. Vi skal have ordnede forhold. Men det er vigtigt, at det er gennemarbejdet, og at det ikke giver nogle bestemte landsdækkende fagforeninger som f.eks. 3F en reel monopolstatus. Det ville nemlig være et brud med den danske model, som jeg ikke forstår at især den røde del af Folketinget kan leve med. Men vi er enige i, at der skal følges op på det her.

Jeg må også udtrykke undren over, at lovforslaget jo intet melder om det nærmere indhold af de nævnte kollektive overenskomster, der er gældende i hele Danmark, og beklageligvis løfter lovforslaget jo heller ikke sløret for, hvilke af arbejdsmarkedets parter der anses for at være repræsentative. Og det er jo det, der er kernen i det her.

Som Venstre ser lovforslaget, vil det betyde, at man reelt giver et monopol til bestemte fagforeninger. Oppositionen er altså med dette lovforslag gået et skridt videre end NORTRA-dommen, og man har udnyttet dommen til at foreslå mere regulering på hele taxaområdet, altså en tilstand med mere regulering end den tilstand, der var før NORTRA-dommen.

Et eksempel på det er, at limousinekørsel ofte er præget af freelancechauffører, og lovforslaget vil reelt umuliggøre denne type ansættelse fremover. Men i branchen er det en nødvendighed at kunne ansætte chauffører freelance, fordi det er et sæsonbetonet erhverv med betydelige variationer i mængden af kørsel. Branchen vil ikke kunne aflønne chauffører året rundt med en fast timeløn, som f.eks. Krifa's og 3F's overenskomst forudsætter. Derfor er limousinekørsel et eksempel på noget, der bør tages ud af lovforslaget.

Der er som sagt tale om et indgreb i den danske model, og det er dybt betænkeligt, men på den anden side vil jeg gerne igen understrege, at det er nødvendigt at få præciseret reglerne i kølvandet på NORTRA-dommen.

Sammenfattende er Venstre positive over for lovforslagets hovedformål om at skabe sunde og klare konkurrencevilkår. Det har ministeren også lige tilkendegivet, og derfor vil regeringen snarest fremsætte et lovforslag med samme effekt, uden at visse fagforeninger får monopolstatus. Af de her nævnte grunde kan Venstre ikke støtte det konkrete lovforslag.

Så er der en bemærkning fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Nu refererede hr. Kristian Pihl Lorentzen jo selv i et spørgsmål tidligere, hvad der var blevet sagt fra Venstres side om det her forslag. Det var jo i maj måned, og det var meget imødekommende og meget positivt, og der var også en villighed til at arbejde videre med det.

Kan Venstres ordfører forklare, hvorfor man så ikke har arbejdet videre med det nu, hvor man har overtaget regeringsmagten? Hvorfor har man ikke brugt de sidste mange måneder, man har haft, til at få rettet forslaget til, så man kunne fremlægge det i regeringens lovprogram og få det vedtaget og komme videre med det her, så man kan sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for folk i chaufførbranchen? Hvorfor har man ikke gjort det? Det er da underligt.

Ordføreren, værsgo.

Nu skal jeg jo ikke give hr. Rasmus Prehn gode råd, men jeg synes, hr. Rasmus Prehn skulle koncentrere sig om det, der er blevet sagt her i dag både fra ministerens side og fra Venstres side og fra andres side, nemlig at selvfølgelig skal vi have ryddet op i det her. Det skal vi gøre, og der skal vi tale os sammen og ind imod hinanden, i stedet for at man forsøger at lave sådan en front og siger: Hvorfor i alverden har I ikke bare taget vores geniale lovforslag fra maj måned og så kørt videre med det med det samme? Altså, det her skal have tid til at blive gennemarbejdet. Der har været knald på liggehønen, for at sige det, som det er, i kølvandet på folketingsvalget. Vi har haft travlt med mange ting, og det ved hr. Rasmus Prehn godt. Der er mange store sager.

Men det gode nye er, at vi er enige om, at vi skal have arbejdet videre med det her. Det her lovforslag mener vi der er nogle problemer i, og derfor ser jeg meget frem til, at ministeren snarest fremsætter et lovforslag, hvori man tager højde for de ting, der er betænkelige i det – og så kan vi komme videre.

Hr. Rasmus Prehn.

Knald på liggehønen, så har man hørt det med. Jeg synes ikke, at det er et billede, der rigtig matcher den oplevelse, som jeg har af regeringens indsats på det transportpolitiske område. Der har man jo stort set lukket ned for alle projekter. Så man har haft ro og fred til at sidde i Transportministeriet og arbejde videre med nogle af de her ting. Og hvis det var sådan, at man syntes, der var gode takter i det lovforslag fra maj måned, kunne man jo have lavet de ændringer, der skulle til, og have fremsat det. Det er altså underligt, at man ikke gør det. Men okay, nu er der så et forslag her.

I stedet for at starte forfra, kunne Venstre så ikke stille et konkret ændringsforslag, som vi så kan tage en holmgang på her ved andenbehandlingen, så vi kan komme videre med det her? For jeg går da ud fra, at Venstre stadig væk mener – som i maj måned – at det er vigtigt, at vi sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og at vi sikrer, at der er stabilitet og tryghed i chaufførerbranchen.

Ordføreren, værsgo.

Jamen hovedspørgsmål her er jo, at vi skal have ryddet op, og det har jeg tilkendegivet flere gange. Og jeg er mest tryg ved, at det er ministeren, der nu fremsætter et decideret lovforslag. Det vil ske snart, som ministeren har tilkendegivet. Og så tager vi højde for de ting, vi er nødt til at håndtere i kølvandet på NORTRA-dommen, og vi tager højde for de betænkeligheder, som er lagt frem i forhold til det her. Lad nu være med at få det til at handle om, hvem der lægger navn til et lovforslag. Det er, som om det her er et helligt skrift, der for enhver pris skal gennemføres. Sådan ser vi det ikke. Lad os få løst problemet. Det er det, det handler om.

Med hensyn til om regeringen har ligget på den lade side transportpolitisk, må jeg kraftigt tilbagevise, at den skulle have gjort det. Som hr. Rasmus Prehn ved, har der været en række store sager, der er blevet fejet ind under gulvtæppet af den tidligere regering, f.eks. hele oprydningen i takststrukturen og andre meget store sager, som vi har brugt meget tid på hen over efteråret, hvilket har været helt påkrævet. Så jeg må fuldstændig afvise, at regeringen ligger på den lade side, når det gælder dansk transportpolitik.

Tak. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren er mest tryg ved, at transportministeren kommer med et lovforslag, og det er jo ikke så mærkeligt, for han tilhører trods alt regeringspartiet. Så det er fair nok. Men man kan selvfølgelig i den forbindelse undre sig over, hvorfor ministeren så ikke har et nyt lovforslag med i lovprogrammet. Sandheden er vel, at man går ind for det nu, fordi man er blevet presset af, at vi, en række partier, har genfremsat det her lovforslag.

Ordføreren siger, at man gerne vil have justeret forslaget, og at man også har nogle konkrete ændringer, man vil tilføje. Så er det, jeg spørger: Hvad kan det være for nogle ændringer? Man vil i retning af, at det ikke må rette sig mod kun ét fagforbund. Jeg kan ikke se nogen steder i lovforslaget, at det her retter sig mod ét fagforbund. Men det retter sig mod, at der skal være landsdækkende overenskomster. Er det det, man vil prøve at gøre op med, altså hele ideen om kollektive landsdækkende overenskomster, som jo er et forsvar for gode løn- og arbejdsvilkår for de chauffører, som kører gods, bus, taxa?

Tak. Ordføreren.

Nej, tværtimod. Vi er meget store tilhængere af den danske model, som er til stor fordel for samfundet som helhed og for erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Det, der er problemet her, er, at man går ind og siger, at det skal være en repræsentativ fagforening, der er tale om. Og der er altså kun én, der kan være mest repræsentativ. Så det her vil reelt give monopol til nogle bestemte fagforeninger, og det er vi imod. Det er simpelt hen i modstrid med ånden i den danske model, og det er et af hovedproblemerne i det her. Der er andre ting, der er problematiske i det.

Men jeg ser frem til, at der nu bliver fremsat et lovforslag, hvor vi tager højde for de her ting, og jeg fornemmer da også, at der er meget bred enighed om, at vi skal videre og have det her sparket i mål. Og det får vi så.

Hr. Henning Hyllested.

Det kan da godt være, at man vil gøre op med formuleringen om de mest repræsentative overenskomster og ligesom lade det være synonymt med, at der så kun er tale om ét fagforbund. Jamen hvis det ikke skulle være de mest repræsentative fagforeninger eller fagforbund, hvad skulle det så være? Så går man jo netop ind på Højesterets tankegang om, at en hvilken som helst overenskomst gælder; om den så bare er indgået med en enkelt vognmand og hans to chauffører en mørk nat hen over køkkenbordet. Det finder rent faktisk sted, og det kaldes chaufføroverenskomster, men vi andre kalder dem lokumsoverenskomster. Så er det jo det, man åbner op for, hvis man pludselig vil til at pille ved formuleringen om repræsentative parter.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det er en forvrængning af tingene. Det er klart, at der med det her lovforslag er tale om, at man målretter det ind mod bestemte fagforeninger, og det er simpelt hen et indgreb i den danske model. Og det, jeg er tryg ved, er, at regeringen kommer med et forslag, hvori vi finder en fornuftig balance i de her ting, sådan at vi får ordnede forhold, men også bevarer respekten for den danske model.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Problemet er jo opstået, fordi vi har fået den her højesteretsdom. Det er selvfølgelig det, man med det her lovforslag, som er en genfremsættelse fra foråret, forsøger at tage højde for. Hvis retstilstanden er den, som Højesteret har sagt den er, og Højesteret har jo besluttet, at sådan er retstilstanden, så er det op til os som lovgivere at ændre på retstilstanden, hvis vi ønsker at ændre på de forhold, som højesteretsdommen giver anledning til. Det, som højesteretsdommen giver anledning til, er, at en hvilken som helst overenskomst – de kaldes chaufføroverenskomster, jeg kalder dem lokumsoverenskomster – er gældende. Det forekommer i vid udstrækning inden for taxabranchen. Der er rigtig mange vognmænd, der sidder med deres egne chauffører – det være sig to eller ti chauffører – en mørk nat hen over køkkenbordet og flikker noget sammen, som ligger langt under de landsdækkende overenskomster, som findes på området.

Jeg har allerede ved behandlingen af det sidste lovforslag henvist til, at der rent faktisk findes en række overenskomster, som er landsdækkende, men som jo også er indgået af de såkaldt repræsentative parter. Det er nemlig på den ene side 3F, men på den anden side Dansk Erhverv, TA-overenskomsten, DI, ATD-overenskomsten og ATAX-overenskomsten. De er jo alle sammen landsdækkende overenskomster. Formuleringerne af taxakørsel med kørsel på taxameter og sygetransport, limousinekørsel og OST-kørsel er fuldkommen ens i de pågældende overenskomster, og deres dækningsområder er jo, som jeg siger, landsdækkende. F.eks. omfatter ATAX-overenskomsten faktisk 1.500 bevillinger, og 500-600 af dem er OST-bevillinger. TA-overenskomsten med Dansk Erhverv dækker hele landet med undtagelse af Storkøbenhavn, og ATD-overenskomsten med DI omfatter Aarhus, Vejle, dele af København og Horsens, f.eks. Så der er jo nogle retningslinjer at gå efter.

Når højesteretsdommen pludselig ændrer på retstilstanden og gør en hvilken som helst fuldstændig tilfældig overenskomst gyldig og sætter den på lige fod med de såkaldt repræsentative overenskomster og landsdækkende overenskomster, så er vi nødt til at reagere, for ellers fører det her, i hvert fald på området for løn- og arbejdsforhold, til lovløse tilstande. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Dansk Folkeparti dels ikke er medforslagsstiller på det her forslag, dels ikke kaster sig ind i det og siger, at det her er rigtig godt. Jeg ser selvfølgelig frem til det udvalgsarbejde og ser frem til, hvad der måtte komme af ændringsforslag, for jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti har samme betænkeligheder, med hensyn til at det ikke må være ét fagforbund. Nu kan jeg ikke se nogen som helst steder i lovforslaget, at det her retter sig mod ét fagforbund, men det er jo klart, at et fagforbund som 3F er dem, der har lavet de landsdækkende overenskomster – det er de jo vant til. Modparten er Dansk Erhverv, det er Dansk Industri. Det er da også repræsentative arbejdsgiverparter. Hvorfor det skulle være angribeligt set fra højrefløjens synspunkt, kan jeg så ikke få ind i mit hoved.

Ministeren var i sin ministertale inde på det her med lovgivning. Lige nøjagtig det her område, området for godstransport, området for persontransport i bus eller taxa, er jo gennemreguleret. Det er det jo netop af hensyn til, at vi vil sikre os, at det ikke går ud over færdselssikkerheden, og at chaufførernes løn- og arbejdsforhold ikke er pressede, fordi det giver anledning til, at så hugger man lige en hæl og klipper en tå, og så kører de til under overenskomstens bestemmelser. Så her er jo altså rent faktisk et område, hvor der er en rammelovgivning, der ligesom regulerer, at det her ikke udvikler sig til noget lovløst, også af hensyn til netop færdselssikkerheden. Det er meget fornuftigt.

Det har Dansk Folkeparti altid været voldsomt optaget af, men indtil videre i hvert fald opfatter jeg hr. Kim Christiansens tale sådan, at man vakler lidt i geleddet. Men det ligger meget godt i forlængelse af, at man jo har forringet indsatsen i finansloven for 2016 på området for social dumping, og at jeg kan konstatere, at indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel er sat ned med 10 mio. kr. fra 25 mio. kr. til 15 mio. kr. Jeg håber ikke, at det er det, Dansk Folkeparti vil kendes for på landevejstransportens område.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne kvittere for en utrolig skarp, præcis og også pædagogisk fremlæggelse af lovforslaget. Det kan ikke siges klarere.

Til hr. Henning Hyllesteds bekymring over Dansk Folkeparti vil jeg da sige, at det også er en bekymring, vi har fra socialdemokratisk side. Jeg vil gerne høre Enhedslistens vurdering af Dansk Folkepartis håndtering af den her sag: Lyder det ikke lidt, som om de i stedet for at slå til og stemme for kampen mod social dumping, som vi gør med det her forslag, er i gang med at finde en eller anden lunken og fesen begrundelse, en bagdør, de kan snige sig ud af? Lyder det ikke lidt, som om det er det, der er under opsejling? Vi håber det ikke, men kunne det ikke godt lyde lidt på hr. Kim Christiansen, som om det er det, man er i gang med?

Så er det ordføreren.

Det er jo også helt klart en bekymring, jeg har, og som jeg deler med hr. Rasmus Prehn. Jeg har i hvert fald indtil nu været af den opfattelse, at man kunne regne med Dansk Folkeparti, når det handler om kampen mod social dumping inden for transport på landevejen. Vi har på venstrefløjen stået last og brast med Dansk Folkeparti, når det handler om at kæmpe imod f.eks. ulovlig cabotage – i det hele taget cabotage kan man sige – og når der så kommer sådan en højesteretsdom, som åbner markedet og gør tilstandene vilde og lovløse, så fatter jeg ikke, at Dansk Folkeparti ikke på stedet erklærer: Det kan vi ikke være med til; det skal der rettes op på.

Jeg noterer mig selvfølgelig, at hr. Kim Christiansen er positiv i sit første indlæg, men at det er med nogle forbehold; det kan jeg også godt høre mellem linjerne. Men det vil udvalgsarbejdet jo vise.

Hr. Rasmus Prehn.

Fra socialdemokratisk side er vi også meget nysgerrige, med hensyn til hvad der kommer til at ske i udvalgsarbejdet. Jeg vil gerne høre Enhedslistens hr. Henning Hyllested, om det ikke ville være det mest naturlige, at hvis man sådan generelt er enig i det store billede, men har nogle små justeringer, så får man det rettet til i udvalgsbehandlingen, så vi kan få det her forslag vedtaget med nogle ændringer frem for at vente på et eventuelt nyt forslag. Hvis man virkelig gerne vil noget i forhold til at bekæmpe social dumping, må det mindste, man gør, da være at stille det ændringsforslag, få det færdigt og få det her vedtaget. For jo længere tid der går, hvor der ikke er et forslag, jo længere tid kan vi risikere, at løn- og arbejdsvilkår bliver undermineret. Det vil jeg gerne høre Enhedslistens vurdering af.

Ordføreren.

Derfor er jeg jo også rigtig spændt på at se, hvad udvalgsarbejdet vil bringe, og om det vil bringe nogle konkrete forslag – jeg efterlyste dem selv hos Venstres ordfører, som var lidt inde på det samme – til en ændring af det her lovforslag, eller om det hele ender op med, at vi nok hellere må afvente, at ministeren kommer med et nyt lovforslag, som man, som jeg var inde på tidligere, er blevet tvunget til, fordi vi har fastholdt at fremsætte det her lovforslag, for der var som bekendt ikke noget lovforslag på det her område i lovprogrammet. Så jo, meget afhænger af udvalgsarbejdet, og meget afhænger af Dansk Folkepartis indstilling til det her, for så tror jeg da på, at vi kan komme igennem med det.

Så er det hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Jeg vil da indledningsvis lige takke hr. Henning Hyllested for den enormt store rolle, som han tildeler Dansk Folkeparti. Det er jeg meget glad for, det har vi selvfølgelig dyb respekt for, og den skal vi også nok påtage os.

Men jeg har et lille spørgsmål, for nu tordner hr. Henning Hyllested jo imod Dansk Folkeparti og Kim Christiansen. Jeg synes egentlig, jeg har været meget positiv, og jeg håber da, at vi kan snakke os hen imod hinanden i stedet for at snakke os fra hinanden. Men jeg vil bare have, at hr. Henning Hyllested bekræfter over for mig, at da den tidligere regering sad der og Dansk Folkeparti bl.a. sammen med V og K havde lavet et fornuftigt tiltag, der satte en stopper for det her EP-cirkus og OST-cirkus, lagde hr. Henning Hyllested og Enhedslisten faktisk stemmer til at tilbagerulle den ordning, så vi dermed endte ude i det her vilde vesten, hvor man kunne køre rundt med 100 OST-vogne på nogle håbløse løn- og arbejdsvilkår. Det lagde Enhedslisten stemmer til. Kan hr. Henning Hyllested ikke bekræfte det?

Ordføreren, værsgo.

Jo, det lagde Enhedslisten stemmer til, og det er ikke den lovændring, der kom i sin tid, der er problemet. Det er højesteretsdommen, der er problemet, det er højesteretsdommen, der pludselig ændrer på retstilstanden, i forhold til hvad der var gældende tidligere, hvilket Trafikstyrelsen jo har administreret efter.

Så vil jeg lige anholde noget. Jeg tordner ikke imod Dansk Folkeparti. Jeg forsøger bare at holde fast i Dansk Folkeparti her, for Dansk Folkeparti har en meget skarp profil, når det handler om bekæmpelse af social dumping på landevejstransporten. Jeg er selvfølgelig vældig interesseret i, at det skal Dansk Folkeparti og ikke mindst hr. Kim Christiansen, som jo har gjort sit til, at man har fået den skarpe profil, ikke få lov at slippe nemt om ved.

Hr. Kim Christiansen.

Det er jeg slet ikke i tvivl om, og jeg havde heller ikke forventet, at jeg kunne slippe nemt om ved noget. Hr. Henning Hyllested siger så, at det ikke er det, der er baggrunden for den der NORTRA-dom. Jo, det er, for hvis man havde fastholdt den lov, vi havde lavet, hvor vi sagde, at én EP-tilladelse, eller kald det OST-tilladelse, svarede til én taxabevilling, så havde vi altså ikke haft de her virksomheder, som måske har 50, 80 eller 100 biler, som kun kører offentlig servicetrafik og er ved at lukke hele taxabranchen på den konto og til nogle lønninger, som skyldes, at man har lavet nogle køkkenbordsoverenskomster. Så havde vi ikke haft den situation.

Ordføreren.

Lige præcis. Det er jo lige nøjagtig de der køkkenbordsoverenskomster, som er problemet. De florerer vidt og bredt i taxabranchen, ingen tvivl om det. Det er en utrolig svær branche at organisere i det hele taget. Det skal jeg da hilse og sige. Jeg kommer selv fra en transportfagforening under 3F. Men det er stadig væk ikke det, der er hovedproblemet. For Trafikstyrelsen administrerede faktisk fornuftigt efter de gældende bestemmelser, men så kommer højesteretsdommen og ændrer fuldstændig på retstilstanden, og det får desværre også meget alvorlig afsmittende virkning på godskørselsloven og buskørselsloven. Det rammer ikke bare taxiområdet, og det er det, der er det helt katastrofale ved højesteretsdommen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal ikke blande mig så meget i skærmydslerne mellem DF og Enhedslisten, men blot meddele, at Liberal Alliance mener, at der skal skabes frihed for alle faglige organisationer til at indgå overenskomst på transport- og logistikområdet, ligesom vi normalt forventer det, når vi har at gøre med den danske model, hvilket ministeren har været inde på.

Det ser ikke ud til at være tilfældet her, og vi kan derfor ikke støtte lovforslaget. Vi anser det for meget sandsynligt, at 3F med lovforslagets ordlyd de facto vil få monopolstatus, og det kan vi ikke acceptere. Vi mener også, at det er problematisk i forhold til juraen på området, som flere har været inde på, fordi det på urimelig måde kan influere på medlemmernes valg af faglig organisation. Vi støtter derfor ikke lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg forstår selvfølgelig ikke forskrækkelsen over, at 3F indgår overenskomster på det her område og skulle have en monopollignende status. Altså, hvis det var så slemt, ville man jo formode, at modpartens organisationer – i det her tilfælde store organisationer, rigtig store organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv – sikkert ikke ville indgå sådan en overenskomst. Jeg kan ikke helt forstå, og det vil jeg selvfølgelig spørge ordføreren om, hvordan det kan være, at man ikke er positivt stemt over for, at erhvervsorganisationerne på området altså har indgået de her overenskomster og tilsyneladende er godt tilfredse. Der skal jo to parter til en overenskomst.

Ordføreren.

Selvfølgelig skal der to parter til at indgå en overenskomst, det siger sig selv. Men nettoresultatet af de principper, der ligger her, medfører, at vi får en monopoltilstand. Sådan må det jo være, hvis man kigger på repræsentativiteten begge steder. På hver side må det ende med at der kun er én organisation, der har monopol, og det er jo en uskik, at vi som Folketing blander os i den slags forhold.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo overenskomsters natur at være, hvad skal man sige, markedsforstyrrende. Det er klart, at man regulerer markedet for salg af arbejdskraft gennem overenskomster. Men som jeg siger, skal der to parter til at indgå en overenskomst, og når både Dansk Industri og Dansk Erhverv i det her tilfælde, og arbejdsgiverne på ATAX-området da bestemt også, har syntes, at det er en udmærket overenskomst, de her har indgået med 3F – og jeg tror bestemt ikke, man kan beskylde 3F for at have anvendt revolvermetoder; det har ordføreren heller ikke sagt, det skal jeg ærligt indrømme – og når de overenskomster er indgået som fuldstændig frivillige aftaler, hvorfor så have så meget imod det?

Ordføreren, værsgo.

Dertil er jo at sige, at der er noget overordnet jura på det her område, nogle højere magter, som jeg kan forstå at hr. Henning Hyllested er meget utilfreds med at vi sådan skal rette ind efter, og derfor er der nogle principper på spil, som formentlig er – det synes jeg også selv – vigtigere end de her manglende forstyrrelser på det frie marked, som hr. Henning Hyllested nævner.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med at kvittere for ministerens åbenhed og forhandlingsvilje i forhold til det her. Og så vil jeg sige, at vi i Alternativet jo er optaget af både at sikre fleksibilitet på arbejdsmarkedet og i den grad at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Til gengæld er vi ikke særlig optaget af, om forslaget er fremsat af den ene eller den anden. Jeg er ret sikker på, at vi i udvalget kan nærme os hinanden. Om det bliver i forbindelse med det her lovforslag, eller om der allerede er igangsat en proces i ministeriet, som ender ud med et lovforslag fra ministerens side, ved vi ikke endnu, men jeg er sikker på, at vi i udvalget kan mødes og i fællesskab få skabt et lovforslag, som både sikrer de ordentlige arbejdsvilkår og sikrer den fleksibilitet, der er nødvendig.

Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning. Værsgo.

Det er simpelt hen sådan en fornøjelse at opleve Alternativet her i Folketingssalen, for der er sådan en positiv stemning og en forventningsglæde i forhold til arbejdet, og det smitter. Det vil jeg gerne takke for fra socialdemokratisk side.

Nu er det ikke for at dryppe malurt i bægeret eller noget, men kan Alternativets ordfører ikke være lidt bekymret for den situation, at vi ikke får løst udfordringerne med det her lovforslag og vi skal vente på ministeren, som jo ikke har taget et initiativ endnu, og at vi så risikerer, at tiden bare går og går, som den er gået indtil nu? Og hvis det er, vi ender i den situation, vil Alternativet så være med til at holde ministeren til ilden, så vi sikrer en løsning på det her område?

Værsgo til ordføreren.

Ja, vi vil i Alternativet meget gerne være med til at holde ministeren til ilden, men vi vil først og fremmest afvente processen i udvalget. Jeg har også været inde at læse på de ting, som skete under førstebehandlingen af L 192, og jeg kunne godt se, at der var nogle knuder her, nogle tidsler – for at bruge et udtryk fra i går – og det tror jeg også vi kan komme ud over. Derfor er vi selvfølgelig optaget af, at det her problem skal løses, og det skal løses hurtigst muligt. Muligvis er den hurtigste løsning, at vi finder nogle fornuftige ændringsforslag til det fremsatte forslag. Men hvis der, som jeg næsten forstod på ministeren, allerede pågår et arbejde med at lave et lovforslag, så er det muligvis det letteste. Det tror jeg vi finder ud af i udvalget eller ved et samråd med ministeren.

Hr. Rasmus Prehn, værsgo.

Tror Alternativets ordfører, at et eventuelt nyt forslag fra ministerens side vil være lige så stærkt og lige så virkningsfuldt som det lovforslag, Alternativet selv har været med til at fremsætte her?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er mest optaget af, at vi får løst problemet, og hvis der skal være en mulighed for at få løst problemet, skal vi have et samarbejde, som er så bredt, at der kan skabes flertal for forslaget. Derfor er det i vores øjne det bedste først at få lavet et grundigt udvalgsarbejde, og så kan vi se, hvilken løsning der er bedst.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Det Radikale Venstre synes ikke, det skal være sådan, at nogle få mennesker kan sidde og lave en aftale, som man så kalder en overenskomst, og som så gælder i forhold til den regulering, vi har i hele vores transporterhverv.

Der kom en højesteretsdom, som i princippet åbnede op for sådan nogle meget små aftaler, hvor man kan spørge sig selv om, hvor sikringen af lønmodtagerne er. Derfor var vi optaget af at lave en lovændring, sådan at vi kunne sikre, at det her erhverv og det her marked har ordentlige vilkår. Det lovforslag lavede vi sammen, og vi fremsatte det. Men det nåede ikke at blive vedtaget.

Vi har så kunnet se, at den nye regering ikke rigtig har sat noget på lovprogrammet, og derfor har vi genfremsat det lovforslag, SR-regeringen havde. Og jeg kan nu forstå på transportministerens tale, at Venstre og regeringen vil gå i gang med at prøve at kigge på et lovforslag. Det synes jeg er rigtig positivt, og det er jo så en konsekvens af, at vi har genfremsat det her lovforslag.

Nu har vi endnu ikke hørt, hvad Det Konservative Folkeparti siger, men jeg forventer, at de også er modstandere af lovforslaget, og derfor er der desværre ikke noget flertal. Men jeg vil jo alligevel gerne kvittere for transportministerens ønske om at komme i dialog i udvalget, eller hvor det kan være, så vi kan prøve at se, om vi kan lave en fælles løsning bredt i Folketinget.

Jeg tror, transportministeren spurgte flere gange, om vi, der har fremsat forslaget, var villige til at lytte til det, Venstre og andre har på hjerte, og det er vi selvfølgelig, for vi vil rigtig gerne være med til at finde en løsning og finde et flertal for at undgå de her meget små overenskomstaftaler, som man jo kan overveje om overhovedet er overenskomstaftaler. Nu vil jeg ikke bruge det samme ord, som Enhedslistens ordfører, men vi vil i hvert fald gerne være med til at se, om vi kan finde et flertal for at undgå det.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget, men glæder os jo til den forhandling i udvalget, der tegner sig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ordnede og regulerede forhold på arbejdsmarkedet kommer ikke af sig selv, og det kan altså ikke leve af ord alene. Det kræver handling. Vild vest-tilstande vil kaste grus i den fleksible og effektive model, vi i Danmark har for at organisere arbejdsforholdene. Men vi udfordres på trygheden i de her år – og nu senest oven i købet af Højesteret.

Der findes jo forskellige måder, man kan kaste grus i maskineriet på. Det kan være, at der mangler overenskomster. Det kan være, at lønarbejderne eller arbejdsgiverne ikke lader sig organisere i de organisationer, der faktisk bærer overenskomsterne. Eller det kan være, at man finder mere eller mindre obskure og små aftaler og derefter stempler dem som egentlige overenskomster.

Det er et stærkt fundament, at organisationerne på arbejdsmarkedet indgår solide aftaler, men skal aftalerne have effekt og legitimitet, forudsætter det både stærke organisationer, og at vi overalt gør en indsats for at holde hånden under det civiliserede, det regulerede arbejdsmarked.

Alle taler jo åh, så sukkersødt om den danske model. Især er de fleste jo vældig imponerede over, at det her fleksible arbejdsmarked giver så høj en produktivitet. Og det er en helt unik konstruktion, vi har lavet, der på en og samme tid kombinerer tryghed på arbejdsmarkedet med en dynamisk samfundsøkonomi. Men uden et stærkt fundament falder huset sammen.

Jeg har det lidt sådan, at når folk taler så pænt om den danske model, er det, som om man nogle gange beundrer et hus, men nøjes med at beundre taget og siger en masse pæne ting om, hvor fantastisk smukt taget er bygget, og især kvistene kan ofte være vældig flot udført af tømrersvendene. Men man vil i øvrigt gerne nøjes med at købe kvisten eller købe taget uden at ville eje resten af huset eller grunden, det står på. Det giver jo ingen mening.

Man kan ikke tale sukkersødt om ordnede forhold og samtidig give plads til free riders. Det er altså ret banalt, nemlig at en aftale eller en overenskomst kun giver mening, hvis den har legitimitet og den i virkeligheden repræsenterer branchen.

Mener man det alvorligt med lovprisningen af den danske model, mener man det alvorligt med kampen mod social dumping, ja, så fanger bordet en dag som i dag, hvor vi i praksis vil hjælpe til med, at vi får ordnede forhold i transportbranchen. Man kan ikke bare sådan shoppe rundt og måske bag en dør under en stak papirer finde en sølle aftale og kalde den for en legitim overenskomst.

Vil man seriøst styrke den danske model, og vil man holde hånden under det arbejdsmarked, som på en og samme tid giver tryghed og fleksibilitet, så er det her lovforslag en sten i det fundament, som bærer det velordnede og det regulerede arbejdsmarked.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Mange tak for SF's bemærkninger her. Det er meget præcise og gode overvejelser. Jeg vil gerne høre SF's ordfører om Dansk Folkepartis position i det her spørgsmål. Kan SF's ordfører ikke være bange for, at Dansk Folkeparti er ved at finde en smutvej ud af det her, sådan at man ikke står fast på den her kamp mod social dumping, men indskiber sig i ministerens måske lidt mere fesne løsning, som ikke vil have den samme effekt? Det vil jeg gerne høre SF's vurdering af.

Ordføreren, værsgo.

Jo, jeg oplever altså også på mange planer Dansk Folkeparti som værende en trist affære. Igen i den her situation synes jeg at de optræder som håndsky over for regeringen i stedet for at mande sig op og stå fast på de synspunkter og bruge den indflydelse og den styrke, de har, til faktisk også at presse regeringen. Men det, der foregår i de her uger, går tydeligvis den modsatte vej. Dansk Folkeparti lader sig kue af Venstreregeringen.

Var det svar på spørgsmålet, hr. Rasmus Prehn, eller er der en ny bemærkning?

Jeg har yderligere en bemærkning. Jeg vil høre, om SF's hr. Karsten Hønge deler det synspunkt, at det mest effektive, Dansk Folkeparti kan gøre, er at vedtage det her konkrete forslag, eventuelt med nogle ændringer, men at arbejde videre med det her, så vi får det vedtaget hurtigst muligt frem for at vente på ministerens forslag.

Ordføreren.

Jeg har ikke i dag fra Dansk Folkepartis ordfører hørt den mindste forklaring på, hvorfor man ikke skulle gå ind og støtte det. Det er okay, at der er nogle ting, man ikke kan være enig i. Så er der jo god mulighed for at møde med nogle ændringsforslag eller for at påvirke processen. Jeg synes, at det eneste troværdige fra Dansk Folkeparti ville være at give håndslag på, at det her er et skridt til at fastholde, at vi også i transportbranchen har ordnede og regulerede arbejdsforhold. Én ting er, at det er ubegribeligt for mig, at de ikke gør det, men jeg tror også, det er ubegribeligt for rigtig mange af deres vælgere.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Christiansen.

Det er ret underholdende at sidde nede på sin plads og høre en dialog mellem oppositionspartierne om, hvordan Dansk Folkeparti i øvrigt gebærder sig, hvad vi tænker, og hvad vi siger. Jeg ved ikke, om hr. Karsten Hønge ikke var i salen, da jeg holdt min ordførertale – han har muligvis været optaget af at tale med hr. Rasmus Prehn eller andre – men jeg sagde jo netop, at Dansk Folkeparti var positive over for det her forslag, men at der var dele af det, bl.a. hvordan vi nåede hen til det mål, vi ikke var enige i. Det sagde jeg også, da vi sidst behandlede lovforslaget. Kan hr. Karsten Hønge ikke i det mindste medgive, at vi faktisk har tilkendegivet en meget positiv holdning til det her lovforslag?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er glad, hvis det er en yderligere bekræftelse af, at man så faktisk har tænkt sig at støtte forslaget. Jeg hørte det, som at man støttede lovforslaget og så nogle positive ting i det, men ... hvorefter man så ledte efter en kattelem til ikke at gøre det alligevel. Men hvis jeg her fra hr. Kim Christiansen hører, at man rent faktisk støtter det og på den måde strammer op på det, jeg hørte i ordførertalen, så kan jeg da kun blive vældig glad for det.

Hr. Kim Christiansen.

Nu bliver jeg så lagt ord i munden. Jeg sagde ikke, at vi støttede det, jeg sagde, at vi var meget, meget positive over for intentionerne i det her lovforslag. Det sagde jeg også i min ordførertale. Vi er bare nødt til at have den respekt over for hinanden, at vi i hvert fald ikke refererer hinandens synspunkter på en ukorrekt måde. Det vil jeg sætte meget stor pris på. Så bare lige for at få det helt præciseret – der er ikke noget spørgsmål i det: Vi er stadig væk positive over for intentionerne i forhold til at stoppe løndumping for at skabe lige konkurrencevilkår. Det er bare for at komme med en præcision, for hr. Karsten Hønge havde tilsyneladende fået helt forkert fat i min ordførertale.

Ordføreren, værsgo.

Det er tæt på jul, så jeg vælger at tolke det rigtig positivt, nemlig som at der er mulighed for, at vi får lavet en aftale, som omfatter Dansk Folkeparti og dermed et flertal her i Folketinget, så vi meget hurtigt kan få skabt ordnede, sikre og regulerede forhold i transportbranchen.

Tak til ordføreren.

Jeg skal her udsætte mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:00).

Vi skal hermed genoptage mødet efter pausen.

Vi går videre i ordførerrækken, og den ordfører, der står på listen, er fru Mette Abildgaard, De Konservative. Værsgo.

Tak for det. Jeg er normalt ikke transportordfører, men har lovet lige at tage det her om L 72, som vi ikke helt fik gjort færdigt. Lovforslaget handler jo om overenskomster på transportområdet, og vi stiller os på samme måde, som vi gjorde, sidste gang det her blev behandlet. Vi er i forvejen i den usædvanlige situation, at det på det her område er lovpligtigt for en arbejdsgiver at følge en overenskomst. Man kan simpelt hen ikke få tilladelse til at drive den her type virksomhed, hvis man ikke skriver under på at ville følge en overenskomst. Dermed afviger vi fra den normale danske model, og vi har i praksis lovgivet om løn- og arbejdsforhold, hvilket vi ellers altid siger ikke er praksis.

Nu ønsker man så at lovgive mere ved at indsnævre, hvilke forbund der må tegnes overenskomst med. Det kan vi ikke støtte fra konservativ side. Vi er tilhængere af organisationsfrihed og ikke af monopollignende forhold. Det strider imod de principper, vi normalt hylder på arbejdsmarkedet. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Tak til Det Konservative Folkeparti og fru Mette Abildgaard for indlægget her. Er ordføreren opmærksom på, at en række arbejdsgiverorganisationer sådan set støtter den her tanke og synes, at det er en god idé? Og de oplever det i øvrigt ikke som en anledning til, at der kan opstå monopoler, men at man sikrer ordnede vilkår. Ordføreren har fuldstændig ret i, at det skiller sig ud, men det gør det jo bl.a. af sikkerhedsmæssige hensyn, fordi det er folk, der kører i trafikken. Er ordføreren opmærksom på, at der er vægtige interesseorganisationer også på arbejdsgiverside, som jo normalt associeres med Det Konservative Folkeparti, der faktisk støtter det her forslag?

Ordføreren.

Jeg må skuffe ordføreren med, at vi træffer vores beslutning helt selvstændigt i Det Konservative Folkeparti og ikke pr. automatik sådan adopterer, hvad andre måtte mene. Vi har noteret os, hvad der har været af udmeldinger i den her sag, men vi mener, det er et brud med den danske model, hvor vi lader overenskomsterne være op til arbejdsmarkedets parter. Det er derfor, at vi i den her sag stiller os, som vi gør.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg har meget stor respekt for Det Konservative Folkepartis vilje til at træffe selvstændige beslutninger, selvfølgelig er det sådan. Det var ikke, fordi jeg prøvede at antyde noget andet. Men det er dog alligevel et brud med konservativ tradition på det her område. Det Konservative Folkeparti har på mange måder stået vagt om, at man har aftalemodeller, og her har vi jo den situation, at man på grund af højesteretsdommen fra februar får undermineret det, at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Er det ikke noget, der bekymrer en konservativ, at vi nu har en situation, hvor man f.eks. kan have chauffører, der er rent provisionslønnede?

Ordføreren.

Det, der kan bekymre mig som konservativ ordfører, er, at vi viger bort fra den danske model, hvor vi lader det være op til arbejdsmarkedets parter at lave den her type aftaler. Derfor ønsker vi ikke Folketingets lovgivning på det her område.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Man kunne næsten få det indtryk, at det her lovforslag nærmest er en slags overenskomst, som vi er i færd med at indgå på vegne af arbejdsmarkedets parter. Det er der overhovedet ikke tale om, tværtimod. Altså, hele vejtransportens område, det være sig godstransport, det være sig persontransport i busser eller taxa, er jo reguleret, og det har man jo i sin tid først og fremmest gjort af hensyn til færdselssikkerheden, fordi man naturligvis var klar over, at pressede chauffører, hvad enten de kører lastbiler, busser eller taxaer, kan være til fare for trafiksikkerheden. Det er også derfor, at vi rent lovgivningsmæssigt har køre-hvile-tids-bestemmelser.

Ordføreren snakker i lighed med tidligere ordførere meget om det her med monopoler. Dansk Metal organiserer stort set alle metalarbejdere; ja, de har monopoler, men det er jo den danske model, og Dansk Metal indgår jo overenskomster med Dansk Industri, og hvem det ellers måtte være, akkurat ligesom det finder sted på taxaområdet, på godskørselsområdet og på buskørselsområdet.

Ordføreren.

Jeg er klar over, at det er et meget reguleret område, og det kan der også være argumenter for at det fortsat skal være. Men vi bryder os ikke om den indsnævring, der sker, i forhold til hvem det er, du kan tegne sådan en overenskomst med, og det er derfor, vi stiller os, som vi gør i den her sag.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen hvis det skal tages for pålydende, bryder Det Konservative Folkeparti sig jo i det hele taget ikke om den danske model, når det kommer til stykket, for den består jo af aftaleparter. Nu brugte jeg eksemplet med Dansk Metal, som jo organiserer stort set alt inden for metalområdet. Det er jo rigtigt, at de sådan set lidt har monopol på det; der findes andre fagforbund, som også organiserer metalarbejdere, og der er også nogle, der er uorganiseret, men det store billede er jo, at Dansk Metal organiserer.

Sådan er det på alle områder – det er den danske model, at der er fagorganisationer og arbejdsgiverorganisationer, der dominerer og indgår aftaler med hinanden og på den måde sikrer fredelige – indimellem alt for fredelige, vil jeg næsten sige – forhold på det danske arbejdsmarked.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke noget egentligt spørgsmål, men nærmere et par tanker og et par kommentarer, og fred være med det. Vi er ikke enige på det her punkt. Det Konservative Folkeparti synes, det er at bevæge sig væk fra den danske model, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere ordner de her ting.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg skal da love for, at min kollega hr. Rasmus Prehn er i hopla i dag. Det er ikke hver dag, man sådan hører hr. Rasmus Prehn fremføre synspunkter fra arbejdsgiverorganisationernes side, men det var så det, vi hørte her. Skade er blot, at man ikke får det hele med. Jeg står her med et høringssvar til det lovforslag, som går forud for det aktuelle lovforslag, nemlig det, den tidligere regering fremsatte i maj måned. Der står , at Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og Dansk Erhverv finder det principielt i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel, at der ved lov fastsættes bestemmelser om, hvem der er omfattet af kollektive overenskomster i Danmark. Videre i høringssvarene her fra de samme organisationer står der, at de på dette grundlag ikke har bemærkninger til, at man via en lovændring justerer lovens tekst således, at denne harmonerer med den praksis, der var gældende indtil den 4. januar 2015 – dvs. indtil NORTRA-dommen.

Det er jo lige præcis det, der er kernen: De arbejdsgiverorganisationer, som hr. Rasmus Prehn refererer til, støtter den tilbagerulning af gældende praksis, men problemet med det her lovforslag er jo, at man går et skridt videre og laver yderligere regulering. Derfor vil jeg spørge ordføreren: Er det ikke er en fordrejning fra hr. Rasmus Prehns side, når han forsøger at spænde arbejdsgiverorganisationerne foran det her?

Hr. Kristian Pihl Lorentzen reddede den lige i sidste sekund af tillægstiden, kan man sige, for det er til ordføreren på talerstolen, man skal stille spørgsmål, ikke en ordfører nede i salen. Men så er det De Konservatives ordfører til at svare på hr. Kristian Pihl Lorentzens spørgsmål til hr. Rasmus Prehn.

Tak – også til Venstres ordfører. Jeg var lidt i tvivl om, om der kom et spørgsmål til mig, men det var jo en væsentlig pointe, der blev fremført. Jeg blev bedt om at være ordfører på det her lovforslag i går aftes, så det er begrænset, hvor mange høringssvar jeg har nået at læse – det må jeg være helt ærlig og sige. Men jeg synes, at det oplæste høringssvar jo meget godt illustrerer, hvilke problemstillinger der er i det her.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Det var jo nærmest bevægende at høre fru Mette Abildgaard tale så ømt om den danske model, men jeg vil meget gerne høre ordføreren prøve at beskrive lidt nærmere, hvad det er, der gør den danske model til en model, hvor man ikke har samspil med det politiske system. Det er jo faktisk lige nøjagtig det, der gør den danske model unik.

Som jeg kan høre det, har ordføreren forstået et lille hjørne af den danske model; ordføreren har måske kun forstået det hjørne, der handler om, at arbejdsmarkedets bygger på aftaler indgået blandt parterne. Men modellen bygger jo lige så meget på, at man har et samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, og at vi flere gange i det politiske system understøtter det ordnede og det regulerede arbejdsmarked. Det gør vi på en række områder: arbejdsmiljø, pension, ferielovgivning. På en række områder har man netop et samspil.

Så hvordan ender ordføreren med at være så, man kan næsten sige stæreblind i forhold til alt andet end lige nøjagtig det område, der handler om aftalerne?

Ordføreren.

Jeg er med på, at der er et samspil med det politiske niveau, men jeg synes, at det, der er tale om i det her lovforslag, er mere end bare et samspil. Det er jo også det, der bliver peget på i de høringssvar, som blev oplæst tidligere. Vi synes, det er for voldsom en indblanding og for voldsom en indskrænkning, og det er derfor, vi stemmer imod.

Hr. Karsten Hønge.

Det er altså en trist bekræftelse af, at det var sukkersøde ord og ingen handling.

Så vil jeg i anden omgang spørge: Hvad siger ordføreren til det her med, at man bare bag en dør, under en stak papirer kan finde en aftale, som man så stempler som en overenskomst, når hele ideen i overenskomsterne er, at de har legitimitet? Uden stærke organisationer, der kan indgå legitime aftaler, der i den forstand slår igennem på arbejdsmarkedet, giver det jo ganske enkelt ikke mening at tale om en dansk model.

Så derfor vil der jo være forskel på overenskomsterne. Der er alle de overenskomster, der er de toneangivende – dem, der repræsenterer branchen – og så er der dem, som er rene papiraftaler, og som jo i den forstand ikke har nogen som helst form for legitimitet. Derfor bliver man jo nødt til, nu når vi her har at gøre med et område, vi ønsker at regulere, at tage udgangspunkt i legitime overenskomster. Ellers ender det jo i det rene vilde vest.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at der findes overenskomster, som man på en del af venstrefløjen ikke har særlig høje tanker om, og som man ikke finder legitime. Det er i hvert fald det, jeg hører fra spørgeren. Jeg synes, det må være op til parterne at definere, hvad der er en god overenskomst på området, og det mener jeg ikke vi skal blande os så meget i herinde på Christiansborg.

Tak til ordføreren. Så går vi over til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Rasmus Prehn.

Tak. Ikke alene som Socialdemokraternes ordfører, men også som ordfører for forslagsstillerne vil jeg gerne indledningsvis takke de medvirkende ordførere for en, synes jeg, skarp, engageret og indsigtsfuld debat, som jo kendetegner transportområdet. Det er en fornøjelse at være her i salen med et forslag, hvor man også får vendt de forskellige emner, der er, og får en kvalificeret debat. Så mange tak for det.

Det er også blevet konstateret, at det er lidt særegent – jeg tror endda, Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, sagde, at han ikke havde oplevet det før – at oppositionen fremsætter lovforslag. Det er fuldstændig rigtigt. Det, der er det sædvanlige, når vi er oppositionspartier, er, at vi fremsætter et beslutningsforslag, og så er det op til regeringen efterfølgende at rette det til og sørge for de juridiske specifikationer osv.

Den her gang var vi i en helt særlig situation, for den tidligere regering havde faktisk knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at forberede det her lovarbejde, sådan at der lå et nøgleklart forslag, som blev førstebehandlet den 6. maj, fordi der var tale om en hastesag. Det var en hastesag, der opstod, fordi den gode retstilstand – som vi i øvrigt har hørt Venstres ordfører, Dansk Folkepartis ordfører, ministeren osv. give udtryk for at der var inden højesteretsdommen fra februar – ikke længere var der. Så ønsket om at få styr på tingene igen, ønsket om at sikre den retstilstand, man kendte, er der enighed om. Det var derfor, vi skyndte os at få det her klart, så vi kunne få det førstebehandlet i maj måned.

For vi ved, at for hver eneste dag, der går, hvor der ikke er styr på det her, risikerer vi altså, som Enhedslistens dygtige ordfører, hr. Henning Hyllested, var inde på, at der simpelt hen kan laves en til lejligheden opfundet køkkenbordsoverenskomst, som betyder, at man alene kan blive provisionslønnet eller noget andet. Så for hver dag, der går, hvor vi ikke får ryddet op i det her, risikerer vi, at der sker en langsom, men sikker underminering af de løn- og arbejdsvilkår, der er for chauffører. Derfor er det vigtigt at levere noget på det her område. Og derfor kunne vi ikke fra oppositionens side leve med, at regeringen bare lod dage og uger og måneder gå, hvor intet skete på det her område. For hver dag, man bliver forsinket, har det den konsekvens.

Det, der er sagen her, er, at vi går ind og leverer et forslag, hvor man siger, at der skal være en dækkende overenskomst, at der skal være en repræsentativ overenskomst, fordi det er det, der sikrer, at vi har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Så er der nogle, der siger: Jamen er det ikke helt særegent, er det ikke et brud med den danske model? I nogle debatter har man nærmest hørt beskyldninger om, at sådan et forslag ligefrem var statskommunisme. Der skal man lige være opmærksom på noget: Når man på godskørselsområdet har tradition for at lovgive om det med overenskomst, er det jo ikke, fordi man bare vil have sådan en statsvedtaget fagforeningspolitik. Nej, så handler det om noget helt essentielt, som jeg tror alle herinde i lokalet kan være enige om, nemlig sikkerhed på vejene – det, at der er ordentlige forhold, der gør, at vi ikke har chauffører, der sidder og falder i søvn bag rattet eller noget andet, fordi de er udkørte på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår. Der er det vigtigt, at der er en overenskomst, der sikrer, at man har chauffører, der kan passe deres arbejde, så de ikke er til fare for os andre.

Så når man har den her helt særlige tradition, handler det om sikkerhed. Og der skal man bare være sig bevidst, at når man ikke er med i et forslag som det her, sætter man sikkerheden på prøve. Så risikerer man, at det kan få konsekvenser, når der sidder en chauffør, som alene er provisionslønnet, og som tager den ene time efter den anden og arbejder solen sort og pludselig falder sammen over rattet og kører ind i en anden bil til stor ulykke for os alle sammen. Det her er sikkerhedspolitik. Det er trafiksikkerhed, det handler om her, husk lige på det.

Når det er sådan, at rigtig mange af de interesseorganisationer, der er på de her områder, har sagt, som også Venstres udmærkede ordfører refererede til, at det er en god idé at vende tilbage til den retstilstand, der var før højesteretsdommen, så er det jo, fordi man også er interesseret i, at man fremadrettet kan rekruttere unge mennesker, der har lyst til at være chauffør. Det er faktisk lidt en udfordring at få unge mennesker, der har lyst til det. Derfor er det vigtigt med ordentlige løn- og arbejdsvilkår, det ved man i branchen, og derfor siger man: Lad os få det her på plads, lad os få et forslag som det her.

En anden ting er, at man er optaget af, at man har en jævn bane at spille på, hvor der er rimelige konkurrencevilkår, så der ikke kommer charlatantyper ind og underminerer løn- og arbejdsvilkårene og konkurrerer på noget, der sætter sikkerheden over styr. Det er man også enige om i brancheorganisationerne, og derfor synes jeg, vi skal tage det her meget alvorligt og prøve at arbejde videre med det.

Vi har givet et bud, som er i forlængelse af det lovforslag, som var i salen den 6. maj, hvor der var bred opbakning. Så var der nogle spørgsmål, og der var nogle forslag osv. Men det er da helt, helt oplagt, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet får det på plads, og at Venstre eller Dansk Folkeparti, eller hvem det nu er, som ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, stiller et konkret ændringsforslag, så vi kan få lavet det her færdigt.

Det, vi kan frygte fra socialdemokratisk side og fra forslagsstillernes side, er jo, at hvis man nu bare stemmer det her forslag ned, går der igen dage, uger, måneder, måske endda år, hvor regeringen ikke får taget sig sammen til at levere noget på det her, fordi de dybest set er ideologiske modstandere af det, eller hvad det nu kan være. Det kan vi ikke være tjent med, fordi sikkerheden er på spil. Så der skal handles nu. Så jeg vil meget, meget opfordre til, at man går konstruktivt ind i arbejdet, at man leverer i forhold til udvalgsarbejdet, og at man stiller de ændringsforslag, der måtte skulle stilles.

Vi er selvfølgelig ydmyge som forslagsstillere. Vi ved da godt, at når der for flere måneder siden er blevet fremsat et lovforslag og vi så fremsætter det igen, kan der godt være opstået nogle ting, som skal rettes til. Der kan godt være nogle ting, der skal kigges på, og der er vi da ydmyge nok til at overlade det til skriftkloge mennesker i ministerierne. Så det er altså sådan, at hvis det er det, der er ønske om, så er vi parate til tage det her lovforslag og slet og ret køre på værksted til en juridisk undervognsbehandling i ministerens synshal, så vi kan sikre, at vi simpelt hen får et forslag, som passer med de ønsker, der måtte være. Vi er interesseret i at samarbejde om tingene, og vi er interesseret i at finde løsninger.

Husk nu på, kære kollegaer, at det her handler om trafiksikkerhed. For hver eneste dag, vi lader gå, hvor der ingenting sker, risikerer vi at sætte sikkerheden over styr. Så jeg vil meget, meget opfordre til, at vi får det her konstruktive og gode samarbejde, vi plejer at have i Transportudvalget. Så kom med, og lad os få det her vedtaget med de ændringer, der skal til. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Ja, så fik vi introduceret et nyt begreb i dansk transportpolitik, nemlig en juridisk undervognsbehandling. Det må jeg sige; den må vi lige gemme til en anden lejlighed.

Jeg forstår, at sagen her er vigtig for Socialdemokraterne og også de andre forslagsstillere, og der er vi jo sådan set enige, og det er fremgået af debatten her. Men når det er så vigtigt for Socialdemokraterne hurtigt at få et resultat på det her område, hvorfor genfremsætter man så præcis det samme forslag som det, vi behandlede i maj måned? Det fremgik jo dengang tydeligt af debatten, at vi var nogle partier, der havde problemer med en række ting i det her lovforslag, og det har vi haft i debatten, men hvorfor bruger man et hundrede procent genbrug?

Hvis man følte, det var så vigtigt, hvorfor har Socialdemokraterne så ikke inviteret til forhandlinger om det i løbet af efteråret, så kunne det være, vi kunne have klaret knasterne og fået det gjort færdig til nu? Hvorfor er der ingen forhandlinger, hvorfor laver man bare hundrede procent genbrug, hvis det er så vigtigt?

Ordføreren.

Set i lyset af Venstres ordførers kritik her kunne det godt være, vi skulle have grebet tingene an på en anden måde. Det, vi gjorde, var jo bl.a. at sende forslaget til Dansk Folkepartis ordfører for at få Dansk Folkeparti til at spille ind med de ændringer, som de kunne have lyst til, men det kunne da også godt være, vi skulle have kontaktet Venstres ordfører.

Vi var optaget af, at der skulle ske noget handling på det her område, fordi vi ved, det handler om sikkerhed, og så tænkte vi, at når først lovforslaget ligger der og vi skal have det i udvalgsbehandlingen, er der jo tid nok til at lave den her juridiske undervognsbehandling, som der skal til for at få det til at passe, så alle kan blive enige.

Det er i virkeligheden bare for at skubbe på og sikre, at der er noget handling, og jeg synes, at Venstre skulle melde sig konstruktivt ind og stå klar i synshallen, når vi kommer med lovforslaget.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg vil gerne kvittere for det, jeg opfattede som en indrømmelse, nemlig at man måske kunne have grebet det lidt klogere an, og at man faktisk også godt kunne have snakket med Venstre. Det er fint, man taler med Dansk Folkeparti, det er altid godt. Jeg vil gerne kvittere for indrømmelsen, og så kan man måske gøre det bedre en anden gang, for jeg tror faktisk, befolkningen er interesseret i, at vi laver nogle resultater på tværs af blokkene i stedet for at mure os fast i nogle fasttømrede blokke.

Så var ordføreren inde på, at det her har meget med sikkerhed at gøre, at det var trafiksikkerhed osv., og vi er jo alle enige om, at der skal være sikkerhed, specielt når der er store køretøjer og sådan noget. Jeg vil gerne spørge hr. Rasmus Prehn om noget, når nu han relaterer det til overenskomsterne: Hvor er det, sikkerheden bliver reguleret? Er det i overenskomsterne, eller bliver køre-hvile-tid og den slags reguleret i et helt specielt regelsæt på EU-niveau, der intet har med overenskomster at gøre?

Ordføreren.

Lige præcis med hensyn til køre-hvile-tid har ordføreren ret i det bliver reguleret andre steder. Men det forhold, at man har tålelige løn- og arbejdsvilkår, så man ikke sidder og falder i søvn bag rattet, fordi man er udmattet, og fordi man alene skal tjene pengene hjem på provision, er noget, der bliver reguleret i overenskomsten, og det har noget med sikkerhed at gøre.

Og så vil jeg med hensyn til det med at samarbejde og indrømme fejl sige, at vi Socialdemokrater er meget ydmyge; vi er parat til at lære af ting og at gøre det på en anden måde. Jeg synes jo bare, at vi her inviterer til udvalgsarbejde, og der kan Venstre jo komme med sine forslag, og så kan vi få lavet lovforslaget, som det skal være, så vi kan få løst det her i stedet for at udskyde det yderligere.

Hr. Henning Hyllested.

Den socialdemokratiske ordførers blomstrende sprog fornægter sig ikke. Det er en ren fornøjelse at sidde og høre på hr. Rasmus Prehn, når han er på Folketingets talerstol.

Med hensyn til spørgsmålet om retstilstanden, som ordføreren var inde på, og hvor han netop tog fat i højrefløjens opfattelse af, hvad der var retstilstanden før og efter højesteretsdommen, vil jeg spørge, om det ikke netop er sådan, at det her lovforslag betyder en hug- og stikfast tilbagevenden til retstilstanden før højesteretsdommen. Det er altså højesteretsdommen, der totalt har ændret på retstilstanden i landet på det her område.

Ordføreren.

Det er helt præcist skåret ud i pap af Enhedslistens ordfører, hvad det her handler om. Det er simpelt hen, fordi den højesteretsdom gør, at tæppet er blevet trukket væk under den tradition, man har haft på det her område, for at have ordnede forhold. Så længe vi ikke griber ind, får vi en langsom, men sikker underminering af arbejdsmarkedet her, som kan gå ud over sikkerheden. Og det er fuldstændig rigtigt, at lovforslaget vil sikre en tilbagevenden til den retstilstand, der var før højesteretsdommen.

Hr. Henning Hyllested.

Så har de borgerlige partier i debatten her jo gjort en del ud at anfægte lige nøjagtig begrebet repræsentative arbejdsmarkedsparter, og jeg har forstået det sådan, at hvis man kan finde en anden formulering, er der åbenbart positive tilkendegivelser hele vejen rundt. Nu er den socialdemokratiske ordfører måske ikke den rette at spørge om det, men hvis man skulle forestille sig en anden betegnelse end repræsentative arbejdsmarkedsparter, hvad skulle man så finde på? Hvad er den socialdemokratiske ordførers bud på det?

Det er måske lidt unfair at spørge ham, for jeg skulle have spurgt de andre, men det har jeg ikke haft mulighed for.

Ordføreren.

Når vi har formuleret det, som vi har, med ordet repræsentative, så er det jo, fordi vi har været meget optaget af at sikre, at det var en overenskomst, der betød ordentlige, sikre arbejdsvilkår og ikke en tilfældig til lejligheden opfundet overenskomst, som var forhandlet hjem over køkkenbordet eller ude i baglokalet eller noget i den stil.

Jeg er bekendt med, at f.eks. Danske Busvognmænd og Dansk Industri har siddet ude i kulissen og lavet nogle øvelser, i forhold til om man kunne formulere det her på en eller anden måde, og hvor de opererer med en LO-overenskomst eller en anden overenskomst, der er lige så god eller bedre. Jeg synes, at det kunne være oplagt at få sådan nogle forslag med ind i udvalgslokalet og så se, om det ikke kunne være sådan noget, vi kunne lande på. Vi er da interesseret i at række ud efter en løsning, fordi det er så vigtigt, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten i det her, så vi risikerer en underminering af løn- og arbejdsvilkår.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn, og derfor vil jeg sige tak til ordføreren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget, og hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod det, så betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.