Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 174:

Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Kroers, foreningers og virksomheders anvendelse af kongekronen).

Af kulturministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 20.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Orla Hav, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med det fremsatte lovforslag om ændring af arkivloven lægger regeringen op til at sætte punktum for en situation, der længe har været uholdbar og har kaldt på en løsning. Derfor er det godt, at vi i dag har lejlighed til at behandle lovforslaget i Folketinget.

Lovforslaget drejer sig om kroers, virksomheders og foreningers brug af kongekronen med baggrund i en historisk begrundelse.

Indledningsvis vil jeg godt slå fast, at vi fra Socialdemokratiets side mener, det er vigtigt, at vi er bevidste om kongekronens symbolik. Kongekronen er et statskendetegn, der er forbeholdt statslige myndigheder og kongehuset. Det er og skal være udgangspunktet. Vi ønsker at holde fast i, at der ikke er frit slag, når det kommer til, hvem der kan og ikke kan anvende kongekronen. Samtidig må vi konstatere, at den lovgivning, der i dag findes på området, ikke er rimelig.

Sidste år var der pressehistorier fremme om Grønhøj Kro, der tidligere var kongeligt privilegeret og derfor anvendte kongekronen. Dette var efter gældende lovgivning imidlertid ulovligt, på trods af at Grønhøj Kro ligesom mange andre kroer indgår som en naturlig del af den danske kulturarv i kraft af tidligere at have været kongeligt privilegeret og derfor anvendte kronen.

Ligeledes findes der en række virksomheder og foreninger, der tidligere har fået tilladelse af medlemmer af kongehuset til eksempelvis at kalde sig kongelige eller at anvende kongekronen i deres logo. Denne praksis har lovgivningsmæssigt dog ingen sammenhæng med den lovgivning, som vi har fået forelagt her i dag. Derfor giver det god mening, at der gives lovgivningsmæssig mulighed for brug af kongehusets symbolik fremover og dermed gives tilladelse til at bruge denne symbolik.

I Socialdemokratiets optik er det klogt. Vi skal ikke spænde ben for, men i stedet understøtte muligheden for at værne om og fremhæve den danske kulturarv. Derfor kan Socialdemokratiet støtte regeringens lovforslag om, at der gives tilladelse til, at kroer, virksomheder og foreninger kan anvende kongekronen, når særlige historiske hensyn taler for det. Det er fornuftigt, at vi i denne situation sætter de kulturhistoriske hensyn i centrum.

Samtidig er det dog afgørende, at ministeren i det videre arbejde med lovforslaget sikrer, at kriterierne for, hvornår kongekronen kan anvendes af andre end statslige myndigheder og kongehuset, fastsættes og udformes på en måde, der reelt vil understøtte bevaringen af Danmarks kulturarv. Jeg ser frem til, at ministeren involverer udvalget i fastlæggelsen af disse kriterier.

Vi ser frem til det arbejde og vil følge og tage aktivt del i det, og som nævnt kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det er jo en glædelig dag, hvor vi tilsyneladende allerede har et flertal for et lovforslag. I sidste folketingssamling havde Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i salen med støtte fra Venstre og Konservative om at gøre noget for de kongeligt priviligerede kroer og deres brug af den lukkede kongekrone. Det blev desværre stemt ned, men heldigvis har vi fået et nyt flertal med en kulturminister i spidsen, som meget gerne vil kigge på det, og det er det, der er sket.

Det har været lidt underligt at følge hele diskussionen om kongekronerne. Vi fandt jo ud af, at Post Danmark, som til dels er ejet af den svenske stat, fortsat må bruge den lukkede kongekrone. Bagerne måtte også bruge den lukkede kongekrone, og man vidste ikke rigtig hvorfor. Siden hen har det vist sig, at det skyldes, at bagerne i Wien i 1529 opdagede, at tyrkerne var ved at grave sig ind under bymuren, og derfor fik de som tak lov til at bruge den lukkede kongekrone dernede, og det har så åbenbart spredt sig til resten af Europa og i hvert fald i Danmark.

De kongeligt priviligerede kroer går for nogles vedkommende tilbage til 1100-tallet; det er næsten tusind års kulturhistorie, vi har med at gøre, så de har jo brugt kongekronen i mange år. I 1912 kom der så en lov, der skærpede kravene, og siden hen har brugen af kongekronen været en del af straffelovsbestemmelserne, nemlig § 132, der faststlår, at kongekronen er et statskendetegn. Så vi har måttet tage hensyn til kongehuset og statskendetegnet på den ene side og til det kulturhistoriske på den anden side. Det har man så ikke gjort tidligere, og derfor løb Grønhøj Kro ind i en politianmeldelse og en dom, der betød, at de ikke måtte bruge den længere.

Det har så bevirket, at Folketinget er blevet lidt fornuftigere, så vi i dag tilsyneladende har et flertal, måske et samlet Folketing, der stemmer for at give kroerne lov til at bruge den lukkede kongekrone.

Hvad er det så egentlig, vi giver tilladelse til? Ja, det er jo, at de kan bruge den, men ikke bare frit. De må altså ikke bruge den til brevpapir og logoer. De må fortsat have den på den historiske bygning fra før 1912, så det kan ikke være på et moderne betonmonstrum opført efter en brand. Det må heller ikke være på en hjemmeside, medmindre det er et billede af bygningen med kongekronen. Man må gerne have et henvisningsskilt med den lukkede kongekrone, og det er jo glimrende.

Det andet, vi stødte på, var, at der er nogle foreninger, som i mange år har brugt den lukkede kongekrone, herunder Danmarkssamfundet. Jeg fik nogle henvendelser fra dem, og de var dybt bekymrede over lovforslaget, fordi de følte, at de blev glemt, og det blev de jo faktisk også.

Heldigvis har ministeren lyttet til henvendelsen, og det er nu skrevet ind, at hvis foreninger bevisligt kan føre en eller anden forbindelse tilbage til kongehuset i form af at have en kongelig protektor, historiske forbindelser eller andre ting, så kan Rigsarkivet give dem mulighed for at bruge den lukkede kongekrone. Og det er vi vældig godt tilfredse med i Danmark.

Sidst, men ikke mindst, skal vi også lige tage stilling til, at vi fremover i loven kalder Statens Arkiver for Rigsarkivet. Det er en lille ting, men det gør vi jo i daglig tale, så det er fint, at lov og daglig tale stemmer overens.

Så alt i alt synes jeg faktisk, det er en glædens dag. Det er godt for kulturarven, det er godt for de kongeligt priviligerede kroer, det er godt for ejerne, som nu får fortalt, at det altid har været ejeren, der har fået tildelt privilegiet, og ikke bygningen eller kroen. Der har været sådan lidt usikkerhed om det, men det er blevet slået helt klart fast.

Samtidig tager vi hensyn til den næsten tusindårige tradition og bevarer dermed også det fællesskab, som det danske folk og det danske samfund har med kongehuset, og det tror jeg er godt for alle parter.

Jeg synes, det er landet fint, og jeg vil også gerne takke ministeren og mine kolleger i Venstre og Liberal Alliance for støtte og opbakning til, at vi fremover kan give en form for tilladelse til at bruge kongekronen.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg bliver fuldstændig smittet af den glæde, som hr. Alex Ahrendtsen udtrykker over det her relativt begrænsede forslag, men jeg deler i øvrigt glæden. Det, jeg bare tænker på, er, at det her forslag jo er en indskrænkning af kongehusets bestemmelsesret. Og det vil jeg bare gerne have hr. Alex Ahrendtsen til at bekræfte, for det er jo ikke så tit, Dansk Folkeparti deltager i vedtagelse af et forslag, der indskrænker kongehusets bestemmelsesret. For det er jo det, der er tale om, og det vil jeg bare have hr. Alex Ahrendtsen til at bekræfte.

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Det er dejligt, jeg kan smitte og inspirere Enhedslisten, det gør vi gerne noget oftere.

Om det er en indskrænkning, eller om det er et forbedret forhold mellem kongehuset og privilegerede kroer i det danske samfund, afhænger jo lidt af fortolkningen. Vi synes egentlig bare, det er en præcisering af en brug, af en skik og af sædvane. Der har loven jo ikke været helt præcis nok, siden en anonymt kunne melde kroen til politiet, hvorefter Rigsarkivet blev nødt til at tage sagen op og føre den i byretten, hvorefter de fik en dom. Så loven har ikke været præcis nok. Det bliver den med nærværende lovgivning. Jeg synes ikke, man kan kalde det en indskrænkning.

Hr. Søren Søndergaard.

Det er jo sådan, at aktindsigt har vist, at kongehuset har været overordentlig aktiv i forhold til at fastholde sin ret til at forbyde andre at bruge kongekronen. Og der kan man sige, at i hvert fald når det gælder de kongeligt privilegerede kroer efter en ejer, der har fået det privilegium, så vil det ikke længere kunne være tilfældet, og det kan heller ikke længere være tilfældet i forhold til foreninger. Så i den forstand er der vel klart tale om, at loven klargør noget, der betyder, at kongehusets mulighed for at bruge loven er blevet indskrænket.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg vil kalde det en præcisering, og kongehuset kan jo fortsat vælge kongelige hofleverandører og dermed give dem ret til at bruge kongekronen. Og så er kongekronen et statskendetegn, ud over at den tilhører kongehuset. Så der er jo to ting i det. Derudover har vi de kulturhistoriske hensyn, og jeg ved, at kongehuset også går op i at bevare kulturhistorien, så jeg er da sikker på, at de er lige så glade for forslaget, som vi er – fordi det netop tager hensyn til kulturhistorien. Det er jo det, der er godt.

Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Søren Søndergaard har jo fuldstændig ret. Det er da interessant, synes jeg, at høre Dansk Folkepartis i virkeligheden sådan lidt skjulte angreb på kongehuset her. Det må jeg da sige. Altså, partiet har stået i et valg mellem kongen og kroen, og der har man valgt kroen. Det synes jeg da at man må indrømme.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg synes, det er vidunderligt, at socialister kaster sig ind i forsvaret for kongehusets frihed til at bruge kongekronen. Jeg har svært ved at se indskrænkningen. Vi ser det som en præcisering, og vi er egentlig glade for, at dette lovforslag nu bliver vedtaget. Jeg håber da også, at SF og Enhedslisten vil lade sig inspirere og støtte op om lovforslaget til gavn for kroerne og måske endda også til gavn for kongehuset.

Hr. Holger K. Nielsen.

Præcis, ikke sandt? Først for kroerne og så efterfølgende for kongehuset. Jo, jo, vi har bemærket prioriteringen hos Dansk Folkeparti. Det er kroernes parti, kan vi forstå her, og det er udmærket, men der er jo ikke tale om, at vi her vil forsvare kongehuset. Vi konstaterer bare, at Dansk Folkeparti her er i et skjult angreb på kongehuset, fordi man hellere vil have kroerne. Det synes jeg da virkelig at vi skal skrive os bag øret.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Vi er kroernes parti, ligesom vi også er kongehusets parti, og der er ikke nogen modsætning. Måske er der det for SF og Enhedslisten, men ikke for Dansk Folkeparti. Vi er glade for forslaget. Det er en præcisering, og det er en hjælp for ejerne af de tidligere kongeligt privilegerede kroer, og den lever måske endda op til hensigten med loven fra 1912. Jeg tror ikke, at man havde forestillet sig, at det kunne være endt sådan, som det gjorde med Grønhøj Kro.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Man sidder jo og bliver helt glad på folkestyrets vegne sådan en torsdag morgen.

Værsgo til fru Britt Bager, Venstre.

Mange tak, formand. Med det her lovforslag får kulturministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvornår kroer, foreninger og virksomheder må anvende den lukkede kongekrone. For nogle mennesker kan det måske virke som en mindre sag, men lovforslaget skal ses i lyset af en række sager mod kroejere, som har fået bøder for at anvende den lukkede kongekrone. Det synes vi i Venstre på ingen måde er rimeligt, og derfor er vi glade for, at loven nu laves om.

Vi anser de kongelige privilegerede kroer for at være en del af Danmarks kulturarv, fordi de fortæller kulturhistorien om de landevejskroer, som sikrede den omrejsende et overnatningssted med mulighed for forplejning. Her blev kongekronen brugt som et symbol på kroernes særlig status.

Så der er kulturhistoriske hensyn, der taler for, at de kroer, der hidtil har anvendt den lukkede kongekrone, også fremadrettet kan gøre det, under forudsætning af at de opfylder en række krav. Samtidig er der også det hensyn at tage, at den lukkede kongekrone er et statskendetegn, og det vil og skal den fortsat være.

Jeg tør godt sige, at den tidligere ordfører kom ind på stort set alt, hvad det her lovforslag omfatter, så jeg vil bare sige til slut, at Venstre mener, at det her lovforslag fint balancerer det kulturelle hensyn til brugen af den lukkede kongekrone og hensynet til at beskytte det, som vi anser for at være et statskendetegn.

Vi bakker selvfølgelig hundrede procent op om forslaget, og vi glæder os til, at lovforslaget forhåbentlig vedtages og loven træder i kraft, så der ikke er flere kroejere, der kommer i klemme.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

For 104 år siden eksisterede Enhedslisten ikke, men hvis vi havde eksisteret i 1912, havde vi utvivlsomt støttet ophøret af den eksisterende praksis med at tildele udvalgte kroejere en særlig bevilling som kongeligt privilegerede.

Selv om det altså var langt før vor tid, er vi glade for, at der dengang fandtes fremsynede mennesker, som kunne se, at det tilhørte fortiden at tildele udvalgte personer et kongeligt stempel som særligt privilegeret. Faktisk kunne vi håbe, at der også i dag fandtes et sådant fremsynet flertal – et flertal, som turde gøre op med alle de kongelige privilegier, der eksisterer den dag i dag, og som reelt ikke tjener noget fornuftigt formål, f.eks. titlen som kongelig hofleverandør, for nu at nævne et af de mindre af dem.

Men det er ikke det spørgsmål, vi diskuterer her i dag. Det spørgsmål, vi diskuterer, er, om kroer, hvor en tidligere ejer har fået dette kongelige privilegium at drive kro, fortsat skal kunne skilte med kongekronen, eller om vi fortsat skal have en situation, hvor mere end 100 kroer over hele landet kan blive straffet efter straffelovens § 132 eksempelvis, som det har været nævnt som et aktuelt eksempel, ikke at fjerne en indhugget kongekrone på en granitsten som et synligt udtryk for den historiske kendsgerning, at kroen engang har været kongeligt privilegeret.

Enhedslistens smag for kongerøgelse kan ligge på et meget lille sted, men det samme kan vores forståelse for ethvert forsøg på at ændre historien med tilbagevirkende kraft. Derfor kan Enhedslisten støtte dette forslag om, at Kulturministeriet kan fastsætte nærmere regler om, at kongekronen må anvendes af kroer i logoer, »når historiske grunde taler for det«, som det hedder i lovteksten.

Vi vil i udvalgsbehandlingen være opmærksomme på, at lige præcis den anvendelse, når historiske grunde taler for det, fastholdes. Historien skal ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Den skal forstås i al dens mangfoldighed – på godt og ondt – og derfor er det også fint for os, at det synlige udtryk for kongelige privilegier bliver placeret på linje med andre fortidsminder.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard indledte med at sige, at Enhedslisten ikke eksisterede i 1912. Der er meget godt at sige om den tid, kunne man så nævne.

Det her lovforslag har faktisk haft et forløb, hvor kulturministeren har haft en heldig hånd til at afbalancere den diskussion, der har været, og den situation, som en række kroer var kommet i, og som var uholdbar over tid. Og med hensynet både til kulturarven, som er nævnt – historie og tradition – og så et kongehus, som vi fortsat ønsker at værne om, også i forhold til synlighed, er det blevet et lovforslag, som vi fuldt ud kan støtte.

Tak for det. Og så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Endnu et parti i rækken af dem, der ikke eksisterede i 1912.

I min optik er det her jo et begrænset forslag, og som jeg selv var ude at udtale i efteråret, da man diskuterede nogle af de her sager, så kan jeg overhovedet ikke se nogen grund til, at vi skulle udsætte nogen kroejer for med hammer og mejsel at skulle ødelægge sin facade for at fjerne en kongekrone.

Helt grundlæggende mener jeg faktisk ikke, at der burde være særlige regler for en lukket kongekrone, da man i grafisk sprog jo må tale om, at det er et rimelig generisk objekt, som kan udformes på mange måder. Og derfor burde kongehuset og staten kunne beskytte præcis den kongekrone, de ønsker at bruge, under de almindelige patent- og varemærkeregler.

Men når det er sagt, er det et udmærket forslag, der da kommer et skridt i den rigtige retning, og som kan sørge for, at vi stadig væk har nogle smukke, gamle kroer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi synes også, der er fundet en rigtig fin balance i forslaget, hvor der bliver givet hjemmel til, at man lemper reglerne en smule med respekt for kroer, der har en gammel tradition og har følt, at det var et stort overgreb på deres historiefortælling, at de ikke måtte anvende den kongekrone, men hvor man samtidig ikke giver fuldstændig fripas til, at den kan bruges overalt.

Jeg var faktisk for nylig på en indisk restaurant i Hillerød, som havde en kongekrone på deres facade. Den havde de haft rigtig længe, og det tror jeg er, fordi det engang var en kro. Den indiske restaurantejer kunne i hvert fald ikke rigtig forstå det, den dag han fik et brev – og nu kan jeg ikke huske, fra hvilken styrelse – som sagde, at nu skulle han fjerne den der kongekrone på gavlen. Det kunne han ikke rigtig forstå, for den havde jo altid været der. Men det har som sagt nok været, fordi det har været en gammel kro.

Måske er det ikke lige præcis den indiske restaurants ret til at bruge kongekronen, som er det afgørende her, for for ejeren var det ikke en del af hans historiefortælling, men det er det jo for nogle andre. Og det har vi også respekt for, og derfor synes vi, at det her lovforslag er landet rigtig fint.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi støtter det her forslag. Jeg synes, at hr. Søren Søndergaard holdt en fremragende, meget principiel tale, som jeg føler mig fuldstændig dækket ind af. Den vil jeg så henvise til og sige, at vi støtter det her forslag.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er meget sjældent, at vi behandler et lovforslag for de historisk interesserede. Jeg synes, det er spændende at dykke ned i Danmarks historie.

Det er jo sådan, at de statsligt autoriserede landevejskroer opstod, som følge af at statsmagten, kongen, anså det for sin opgave at sørge for, at de rejsendes behov for overnatning og et billigt måltid blev opfyldt under rejsen. Det privilegium, den tilladelse til at holde kro på bestemte vilkår, blev udstedt til en bestemt person og gik ikke i arv. Hver ny kroejer skulle ansøge om at få privilegiet fornyet, og indehaveren af privilegiet skulle betale en årlig afgift til statskassen.

Men med lov om beværtning og handel med stærke drikke af 10. maj 1912 indførtes et bevillingssystem, og systemet med kongeligt privilegerede kroer forsvandt dermed. Flere kroer og kroejere beholdt kongekronen som symbol af historiske grunde, men den praksis har været ulovlig, og det bliver der lavet om på nu med dette lovforslag.

Vi synes, det er et fornuftigt lovforslag. Det er ikke en revolution mod kongehuset. Det er ikke et angreb på kongehuset. Jeg tror godt, at kongehuset kan leve med, at vi med det her lovforslag giver kulturministeren hjemmel til at give de tidligere privilegerede landevejskroer mulighed for at fortsætte en gammel tradition for at bruge kongekronen som symbol, når særlige historiske forhold taler for det.

Vi i Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det, og så er det kulturministeren. Værsgo.

Tak til alle ordførerne, og ikke bare for tilslutningen, men også for nogle taler, som jo løftede sagen op i det historiske perspektiv, hvor den hører hjemme. Og når så hr. Søren Søndergaard leder efter en begrundelse for, at også Enhedslisten kan støtte lovforslaget, og finder begrundelsen i, at vi her i virkeligheden indskrænker kongemagten i landet, så synes jeg, vi andre skal være storsindede og lade ham beholde den begrundelse.

Til gengæld har hr. Alex Ahrendtsen accepteret, at Dansk Folkeparti blandt meget andet også er kroernes parti. Det blev jo sagt, og det vil jeg både som kulturminister og som kirkeminister gerne kvittere for. For det er jo som bekendt bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end det er at sidde i kirken og tænke på kroen.

Jeg vil gerne slå fast, at kongekronen er et statskendetegn, som fortsat vil være forbeholdt staten og kongehuset, og det ændres ikke, hvis dette lovforslag bliver vedtaget. Men der bliver altså en mulighed for at bruge kongekronen i helt særlige tilfælde af kulturhistoriske grunde. Det gælder for nogle foreninger og virksomheder og for nogle kroer, som tidligere har haft ejere, der var kongeligt priviligerede. Men vi bevarer den lukkede kongekrone som et statskendetegn. Staten har brug for at kunne signalere over for borgerne, når der er tale om en statslig myndighed eller institution.

Derfor skulle vi finde en balance mellem hensynet til på den ene side at give plads for en vigtig kulturhistorie og på den anden side at bevare den lukkede kongekrone som et særkende for staten og kongehuset. Jeg er glad for, at alle ordførerne mener, at vi har fundet en balance, som vi kan leve med i forhåbentlig mange år fremover, og derfor er der da i virkeligheden lidt historisk vingesus over det, vi oplever i dag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.