Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af greencardordningen).

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.04.2016).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge-, integrations- og boligministeren. Værsgo.

Lovforslaget om at ophæve greencardordningen har sammenhæng med lovforslaget om at skærpe beløbsordningen, som vi jo netop har behandlet. Jeg vil derfor gentage mit grundlæggende synspunkt: Jeg ønsker en udlændingepolitik, der går på to ben. Danmark skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik over for flygtninge og migranter, men vi skal samtidig være åbne over for udlændinge, der kan og vil arbejde, og som vil bidrage til det danske samfund. Regeringen er meget optaget af, at vi i Danmark skal kunne tiltrække dygtige arbejdstagere, så danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for, så vi sikrer vækst i Danmark. Det er vigtigt for os alle sammen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været store udfordringer med greencardordningen. I forbindelse med reformen af international rekruttering fra sommeren 2014 var Venstre præcis ligesom Dansk Folkeparti og SF åbne over for at afskaffe greencardordningen som led i en samlet reform. Det afviste den daværende regering med Socialdemokraternes nuværende formand ved bordenden for forhandlingerne, og det er grunden til, at greencardordningen blev målrettet og ikke ophævet, sidst vi drøftede ændringerne af ordningen for udenlandsk arbejdskraft. Det er en målretning, der i øvrigt stadig er så ny, at vi ikke kender effekterne af den.

Jeg er bestemt ikke afvisende over for at ophæve greencardordningen, men som jeg sagde under det lovforslag, vi behandlede tidligere, er det efter min mening ikke gennemtænkt at lave stramninger uden at se på det samlede billede. Vi skal være sikre på, at vi ikke kommer til at lukke for den arbejdskraft, som vi reelt har brug for.

Det afgørende for regeringen er, at ændringerne samlet set gør Danmark mere åben for den udenlandske arbejdskraft – den arbejdskraft, som danske virksomheder efterspørger. Men vi skal se på helheden.

Herudover vil jeg også meget kraftigt opfordre forslagsstillerne og de partier, der støtter dem, til at genoverveje lovforslagets ikrafttræden og overgangsbestemmelser. Her vil jeg så i øvrigt lige henvise til høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder. Der lægges op til, at ophævelsen skal have virkning for ansøgninger indgivet fra og med fremsættelsesdatoen, altså den 5. april 2016. Det betyder, at ansøgere, der har søgt eller søger et greencard fra 5. april og frem, og i den forbindelse jo har betalt 7.210. kr., vil få afslag på opholdstilladelse.

Der er ved dette lovforslag ikke tale om, at der er nye krav, som de kan gøre noget for at opfylde, og ordningen vil simpelt hen bare være ophævet. De vil få afslag, uanset hvor kvalificeret de er. Jeg vil gerne have, at forslagsstillerne og ikke mindst de partier, der støtter dette lovforslag, forklarer, hvorfor der er grund til så drastisk ikrafttræden. Det kan jeg simpelt hen ikke se.

Det strømmer jo ikke ind med greencardhavere i Danmark. Tværtimod ser det ud til, at målretningen af greencardordningen indtil videre har ført til cirka en halvering af ansøgningerne, og der er derfor efter min mening ikke behov for en opbremsning af den her karakter af greencardansøgningerne. Det er jo heller ikke sådan, at gebyret bare kan tilbagebetales, hvis partierne tror det, for gebyret skal dække omkostningerne ved sagsbehandlingen. Medarbejderne i Styrelsen for International Rekruttering og Integration arbejder lige nu videre med sagerne, som de jo plejer. Vi skal jo sagsbehandle efter de regler, der gælder, indtil lovforslaget træder i kraft. Dermed er pengene brugt, og det vil jo sige på sagsskridt og på lønninger til medarbejderne.

Der er også et klart behov for med et ændringsforslag at få præciseret, hvad der skal gælde for forlængelsesansøgningerne. Det må være et grundlæggende udgangspunkt, at borgere kan læse ud af loven, hvad der gælder for dem, men det kan de ikke, hvis de ønsker at søge om forlængelse af deres opholdstilladelse.

Afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen senere vil komme med et udspil, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det håber jeg så Folketingets partier vil indgå i en konstruktiv dialog om, så vi kan se på de opholdsordninger, vi har, samlet set. Det er vigtigt for regeringen at sikre, at danske virksomheder får adgang til den nødvendige arbejdskraft. Det sikrer vi altså ikke med enkeltstående og forhastede stramninger, som der er lagt op til her.

Dermed kan jeg så også meddele, at regeringen stemmer imod det forslag, som vi har til behandling lige nu.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan ikke forstå, ministeren siger, at det her er forhastet. Det har været diskuteret i årevis, og det er ganske rigtigt, som ministeren siger, at Venstre tidligere sammen med Dansk Folkeparti har argumenteret for at afskaffe greencardordningen. Så egentlig burde Venstre da glæde sig over, at der nu tegner sig et flertal i Folketinget for det. Nu skal vi selvfølgelig høre alle ordførere, men hvis vi kigger på de meldinger, der har været i medierne, tegner der sig et flertal for at afskaffe greencardordningen. Så det her er jo en oplagt mulighed for Venstre for at stemme for noget af det, som Venstre selv er gået til valg på.

Ministeren.

Ja, men det ændrer bare ikke på, at vi fra regeringens side ønsker et samlet udspil, når det handler om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Jeg mener ikke, det er godt med sådan nogle små forslag som det her. Som sagt har vi jo også bakket op om at fjerne greencardordningen, men det var der bare ikke flertal for sidst, og derfor fik vi en målretning. Den målretning synes jeg skal have lov til at virke, og så er vi i øvrigt også i gang med at evaluere det, og det synes jeg vi skal afvente.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke vil være med til at afskaffe greencardordningen, men det skal bare gøres på en ordentlig måde efter vores mening. Det havde vi muligheden for under forhandlingerne med den tidligere regering, hvor Dansk Folkeparti og Venstre stod sammen om det. Det lykkedes ikke på daværende tidspunkt, og så må vi respektere det, der ligger nu.

Hr. Martin Henriksen.

Man kan ikke lave politik på den måde – eller det kan man selvfølgelig godt, men så rykker vi os jo aldrig – at man siger, at hvad der ligger nu, kan vi ikke ændre, medmindre vi ændrer det hele på én gang. Altså, Venstre har jo tidligere ønsket at afskaffe greencardordningen. Det har Venstre jo mulighed for at gøre nu ved at stemme for det lovforslag, der ligger her. Det afviser man så med den begrundelse, at hvis ikke man kan få det, præcis som man vil have det, og hvis ikke hele ens politik kan blive gennemført, vil man ikke acceptere, at en lille del af ens politik eller en mindre del bliver gennemført. Så kan vi diskutere, hvor stort lovforslaget er.

Så jeg forstår simpelt hen ikke den argumentation. Altså, når Venstre gik til valg på at afskaffe greencardordningen, hvad er det så, der holder Venstre tilbage fra at afskaffe den? Man kan ikke bruge som argumentation, at det her ikke har været gennemarbejdet, evalueret osv., for det har været gennemdiskuteret i årevis. Vi har trawlet det her igennem rigtig mange gange. Det ved jeg at også ministeren har. Så stem nu for – det var jo det, I gik til valg på.

Ministeren.

Det ændrer bare ikke på, at vi ønsker en ordentlig og en samlet løsning, og det mener jeg ganske enkelt ikke er tilfældet med det her enkeltstående forslag. Men som jeg sagde tidligere, er det ikke det samme som at sige, at vi ikke vil være med til at afskaffe greencardordningen. Vi synes bare fra regeringens side, at det skal gøres på en ordentlig måde.

Så beder jeg i øvrigt igen ret indtrængende om, at forslagsstillerne tager stilling til, hvad man gør med de mennesker, der nu i god tro har indsendt deres ansøgning, og hvis godt 7.000 kr. vil være tabt. Hvad gør man med dem? Det bliver man nødt til at forholde sig til. Det er jo en af de ting, der ikke er gennemarbejdet i det her forslag.

Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg skal høre, om ministeren anerkender, at fagbevægelsen, som jo altså har viden om de her ting, har viden om de faktiske forhold ude på arbejdspladsen, hævder, at ordningen, som den fungerer nu, er et stort problem, fordi den fører til løntryk, fordi der er mennesker, som er kommet hertil med et højt kvalifikationsniveau, men som ikke bruger det. F.eks. har vi set, at der er eksempler på en ung mand, som kørte med frokostretter som bud, selv om han havde en universitetsuddannelse fra Bangladesh. Anerkender ministeren ikke, at fagbevægelsen har en god pointe her?

Værsgo til ministeren.

Det er sådan set præcis nogle af de ting, vi også selv har påpeget, og som vi påpegede, da hr. Dan Jørgensens formand i Socialdemokratiet sad for bordenden ved de her forhandlinger, nemlig fru Mette Frederiksen. På daværende tidspunkt ønskede Socialdemokratiet og fru Mette Frederiksen ikke at lytte til de indvendinger, vi havde, men ville tværtimod bevare greencardordningen. Så fik vi den målrettet, og det var et skridt på vejen efter vores mening. Men nu kan jeg så forstå, at siden Socialdemokratiet er kommet i opposition, har man fuldstændig skiftet hest. Det er jo fair nok, men det ændrer ikke på, at vi fortsat mener, hvad vi hele tiden har ment, nemlig at der skal en ordentlig gennemtænkt ændring til, hvis vi skal fjerne greencardordningen, og det vil jeg bestemt ikke afvise at vi skal.

Værsgo, hr. Dan Jørgensen.

Ja, vi har skiftet holdning – det er rigtigt nok – fordi vi står i en situation, hvor der endnu mere end tidligere er brug for, at der er danskere eller flygtninge, der tager nogle af de her lavtlønnede job, og selvfølgelig også fordi det har vist sig, når man spørger fagbevægelsen, at de her stramninger ikke har haft den effekt, som de skulle have haft. Men regeringen har så også skiftet holdning. Venstre har også skiftet holdning. Det, der bare underligt, er: Hvorfor har I skiftet holdning? Er det, fordi I ikke vil lave noget sammen med Socialdemokratiet, eller hvad? Det virker da meget underligt: Førhen ville I have den afskaffet. Nu tilbyder vi at afskaffe den, og så må vi gøre det uden jeres stemmer.

Men kunne ministeren ikke lige her til sidst redegøre for, hvad det er for en type virksomhed – og om hun har kendskab til sådan nogle virksomheder – som ikke vil kunne få den arbejdskraft, de har behov for, med de andre eksisterende ordninger, altså positivliste, koncernordning og beløbsordning?

Værsgo til ministeren.

Igen vil jeg sige, at jeg slet ikke vil afvise, at greencardordningen skal afskaffes på et tidspunkt. Men de ting, som fagbevægelsen siger nu, sagde fagbevægelsen jo også, da vi havde en fru Mette Frederiksen, der sad og forhandlede de her ting. Men der ville man åbenbart ikke lytte til det. Det er sådan set bare det, som jeg synes er lidt en skam, især når man har fremsat et forslag, som simpelt hen ikke er gennemtænkt. Altså, hvad vil I som forslagsstillere sige til dem, der nu har indsendt deres ansøgning – og betalt godt 7.000 kr. – som jo skal behandles efter reglerne, men hvor reglerne så bare bliver ændret? De har mistet deres penge. Det er man tilsyneladende bare fuldstændig ligeglad med. Det synes jeg er underligt, og jeg synes, det er underlig ugennemarbejdet.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det sidste, ministeren siger, vil jeg da opfordre forslagsstillerne til at kigge på, det er klart. Men det er jo et lillebitte hjørne, og hvis man får rettet det, kan jeg simpelt hen ikke se, hvad ministerens problem er. Her har Venstre og regeringen en mulighed for at komme igennem med noget, man er gået til valg på, nemlig at vi skal afskaffe greencardordningen. Der ligger et fuldstændig gennemarbejdet forslag at tage stilling til. Det er oven i købet dokumenteret, hvorfor det er nødvendigt at gøre det, nemlig at den jo ikke engang virker efter den erklærede hensigt. Det fremgår jo af, hvor disse folk, som kommer ind på den ordning, reelt havner.

Så jeg forstår ikke, hvad problemet er, og for at ministeren ikke skal gentage det, hun har sagt til de andre, der har spurgt om det, må jeg spørge: Hvad er det, der skal sættes i stedet for? For det er jo åbenbart dér, skoen trykker, altså at ministeren ikke vil være med til at afskaffe ordningen, førend man har noget andet at sætte i stedet for. Hvad er det så, der skal sættes i stedet for? Er det nogle lempelser af udlændingeloven, som er endnu større end den her greencardordning? Kunne ministeren ikke løfte sløret for det, for så kunne det være, at vi måske lidt bedre kunne forstå ministerens argumentation og holdning i den her sag?

Ministeren.

Jeg kan jo i alt henvise til det forslag, som Venstre lagde på bordet tidligere både om beløbsordninger, med den høje og den lave beløbsordning, om greencard og i øvrigt jo andre tiltag inden for udlændingepolitikken, der gør og vil betyde, hvis man gennemførte det, at Danmark ville blive et åbent land for dem, der kan og vil, men vil være et lukket land for dem, der ikke kommer her for at bidrage, og det synes jeg sådan set er fair nok. Så nytter det jo ikke noget bare at tage enkelte elementer ud, for så er det ikke to ben, så bliver det ene ben lidt halt, og det duer jo ikke.

Så siger hr. Finn Sørensen, at det er et fuldstændig gennemarbejdet forslag. Det er det jo ikke, for nu har jeg peget på bl.a. de mennesker, der nu jo så i god tro har sendt deres ansøgning ind, hvis penge er spildt. Der er også alle dem, der har forlængelsesansøgninger. Det er der heller ikke taget stilling til. Der er hele det grundlæggende spørgsmål om ikrafttræden, som jo hænger sammen med de her ting. Der er da masser af ting, der ikke er gennemarbejdet, så det er jo simpelt hen et falsum at sige, at man kommer med et gennemarbejdet forslag. Det gør man netop ikke.

Hr. Finn Sørensen.

Nu kan man jo altid finde en masse hår i suppen, men hvis man havde en konstruktiv tilgang til at få vedtaget noget, som man har sagt man er enig i, ville man jo komme med nogle konstruktive ændringsforslag til, hvordan man kan få rettet op på de dele af lovforslaget, som kunne give problemer i forhold til enkelte mennesker. Men i stedet bruger ministeren det som en undskyldning for at gå imod noget, som man ellers selv er enig i. Det virker ikke sådan helt troværdigt i mine øjne. Men tak for svaret, i forhold til at den dybeste årsag til, at regeringen går imod det her, er, at man i stedet for greencardordningen vil have nogle endnu større lempelser af udlændingeloven, så det bliver endnu nemmere at importere udenlandsk arbejdskraft, selv om der ikke er brug for det, plus at ministeren vil have indført en form for diskrimination, nemlig at det for at komme ind i landet her kræver, at man har en ganske bestemt national oprindelse. Så tak for udmeldingen.

Værsgo til ministeren.

Så kan jeg jo kvittere for de pæne ord, om end jeg tror, at ironi kan forekomme. Det er i øvrigt altid lidt sødt, synes jeg, når man hører netop Enhedslisten sige, at der er andre, der har gjort det til en specialitet at finde hår i suppen. Jeg tror nærmest, at det er Enhedslistens helt særlige specialitet.

Når det er sagt, har vi et meget stort ønske om i regeringen at skabe et Danmark, der er åbent for dem, der kan og vil, og det er vel sådan set fair nok, men det vel også fair nok så at sige samtidig, at der er nogle, vi ikke ønsker i Danmark, og det er dem, der ikke kan bidrage. Og må jeg så lige til sidst sige, at der jo ikke er tale om diskrimination.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg har rejst mig op for at følge lidt op på et spørgsmål, min kollega hr. Dan Jørgensen stillede, som jeg ikke tror der kom svar på. Det handler om, at vi jo ved, at der er et problem. Ordningen fungerer ikke efter hensigten, og Venstre – regeringen – vil tilsyneladende ikke være med til at bakke op om det forslag, der ligger på bordet nu. Vi er interesserede i at vide: Er ministeren bekendt med nogen virksomheder eller nogen erhvervsorganisationer, som har henvendt sig og sagt, at de nuværende ordninger – positivlisten, koncernordningen eller beløbsordningen – ikke er ordninger, der kan bruges til at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for?

Ministeren.

Det tror jeg nu nok du vil kunne finde virksomheder der mener. Men jeg synes helt ærligt, at der er noget underligt ved, at vi sidder til forhandling med den daværende regering, forhandler os frem til noget, som alle synes man kan leve med, og bliver enige om, at det må vi se hvordan virker, for så efterfølgende at se Socialdemokraterne komme rendende med et fuldstændig ufærdigt forslag, der ikke hænger sammen, hvorefter de så anklager regeringen for ligesom at løbe fra alting. Det er jo en fuldstændig bagvendt form for politik, og jeg synes egentlig ikke, at det ligner Socialdemokraterne at føre politik på den måde, så man ikke lever op til de aftaler, man selv har indgået. Det er jo ikke bare aftaler, man har medvirket i; det er aftaler, hvor man selv har siddet for bordenden. Og det er ikke bare en hvilken som helst socialdemokrat, der har siddet for bordenden; det er den socialdemokratiske formand og statsministerkandidat, fru Mette Frederiksen, der har siddet for bordenden. Så jeg synes, det er noget underligt noget, at Socialdemokratiet på den her måde kommer og anklager regeringen for at løbe fra noget. Hvis der er nogen, der har løbet fra noget, så er det da Socialdemokratiet.

Nej, det er ikke sikkert, at alting ved greencardordningen virker, men der er faktisk nogle ting, der tyder på, at den målretning, som man fik gennemført i sin tid med fru Mette Frederiksen ved bordenden, trækker i den rigtige retning. Dermed ikke være sagt, at det ikke godt kan være, at vi på sigt skal afskaffe greencardordningen. Det tror jeg sagtens kan blive tilfældet.

Tak. Og ifølge forretningsordenen siger man ikke »du«.

Værsgo, hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jeg anklager ikke Venstre for at bryde nogen aftaler. Jeg stillede et spørgsmål, og svaret fra ministeren var, at ministeren ikke ville afvise, at jeg kunne finde virksomheder, som ikke ville kunne finde den kvalificerede arbejdskraft på de tre øvrige ordninger, jeg nævnte. Men det, jeg spurgte om, var, om ministeren var bekendt med, at der var nogen virksomheder eller erhvervsorganisationer, som havde henvendt sig til ministeren og sagt, at de uden greencardordningen ikke ville være i stand til at få den kvalificerede arbejdskraft på de nuværende ordninger eller på de øvrige eksisterende ordninger.

Tak, ministeren.

Altså, hvis man kigger på DA's høringssvar, kan man jo se, at det ikke er entydigt positivt. Det er da en erhvervsorganisation.

Tak for det. Tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Greencardordningen bør afskaffes, fordi den virker imod hensigten. Så kort kan det i virkeligheden siges. Oprindelig var det en ordning tiltænkt, at man skulle tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft til Danmark. Problemet er bare, at den virker modsat. En meget stor del af dem, der kommer hertil på ordningen, får et ufaglært job, og ikke nok med det: Indkomstniveauet er væsentlig lavere end gennemsnitsindkomsten i Danmark. Eksempler som det, dagbladet Politiken har skrevet om, med den 39-årige mand fra Bangladesh, der kom til Danmark i 2014 med en universitetsuddannelse i bagagen og ernærede sig som bud, der bragte frokostretter ud i København, taler sit eget tydelige sprog.

Danmark befinder sig i en tid, hvor mange danskere og ikke mindst flygtninge står uden arbejde i vores land. Derfor er det klart, at det ikke giver meget mening at tiltrække højtkvalificerede mennesker fra Indien eller Bangladesh til at lave ufaglært arbejde og dermed besætte de jobs, som kunne være gået til danskere eller flygtninge.

Der skal stadig være gode muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores land der, hvor vi mangler den, og det er der heldigvis også. Koncernordningen, beløbsordningen og positivlisteordningen giver virksomheder muligheder for at få den arbejdskraft, de behøver.

Desværre vil regeringen ikke være med til at støtte det her forslag. Set i sammenhæng med det forslag, vi tidligere i dag har behandlet, om at hæve grænsen for, hvor meget man årligt skal tjene for at kunne være her på beløbsordningen, tegner der sig desværre et billede af en regering, der er ekstremt forhippet på at åbne vores grænser på vid gab for udenlandsk arbejdskraft med lønpres til følge. Taget i betragtning hvor lidt regeringen gør for at bekæmpe social dumping generelt, er det måske ikke overraskende, men ikke desto mindre beskæmmende.

I Danmark har vi et organiseret arbejdsmarked. Det er allerede under pres fra østeuropæiske lønmodtagere, der i alt for mange tilfælde har arbejdet under forhold, der ikke er i orden. Hvorfor i alverden skal vi frivilligt gøre det problem endnu større ved også at invitere ekstra arbejdskraft ind fra f.eks. Asien til ufaglærte jobs? Det giver ingen mening, medmindre man faktisk ønsker at presse de danske lønninger.

Det gør vi ikke. For os er sagen derfor nem: Vi støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Anerkender ordføreren, at Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar bl.a. går på, at dette forslag om at ophæve greencardordningen trækker i den forkerte retning, fordi det forringer virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft?

Ordføreren.

Hvis der i spørgsmålet ligger, om jeg har læst høringssvaret og det er det, der står i høringssvaret, så anerkender jeg det, ja. Men jeg har stadig til gode at se bare et enkelt eksempel på en konkret virksomhed, som ikke vil kunne få den arbejdskraft, de har behov for, under de gældende ordninger.

Hr. Marcus Knuth.

Vi er enige om, at ordningen ikke fungerer optimalt, men ville det ikke være mere hensigtsmæssigt, mere gennemtænkt, at lytte til f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening, der siger, at det her jo faktisk virker, og så spørge, hvordan vi kan reformere det, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre, i stedet for bare at afskaffe det?

Værsgo, ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. For når man lytter til en anden part på arbejdsmarkedet, nemlig fagbevægelsen, så siger de, at der er et klart problem, også efter at man har strammet ordningen op. Så vi har altså situationer, hvor højt kvalificeret arbejdskraft fra f.eks. Asien kommer til Danmark og presser lønningerne i ufaglærte jobs. Det kan vi da ikke leve med – specielt ikke al den stund at dem, som siger, at det her er et problem, stadig har til gode at påvise bare et enkelt eksempel.

Så man har lyst til at spørge retorisk: Var der da ikke en enkelt af dem, som er imod at ophæve den her ordning, som kunne komme med bare et enkelt eksempel på, at en virksomhed ikke vil kunne få den arbejdskraft, de har behov for, med de andre ordninger?

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

I forlængelse af det lovforslag, som vi netop har behandlet om beløbsordningen, behandler vi nu en afskaffelse af den såkaldte greencardordning. Lad det være sagt med det samme: Mange af de argumenter, som gjorde sig gældende i den forrige debat om beløbsordningen, gælder nu også for Venstre i denne debat. Det gør de, fordi Venstre støtter, at der skal være en stram udlændingepolitik i Danmark for illegale immigranter og asylansøgere.

Men vi støtter også, at man ikke udelukker de udlændinge, der kommer til Danmark for at yde et bidrag til det danske samfund. Vi må erkende, at der er bestemte erhverv, hvor vi har mangel på arbejdskraft. Der findes i Danmark job, som kan besættes af udenlandsk arbejdskraft til Danmarks fordel. Derfor vil det ramme danske virksomheder, hvis vi bare fra dag et afskaffer greencardordningen, som der er lagt op til her. Jeg synes faktisk, at det høringssvar, som Dansk Arbejdsgiverforening kom med, er værd at lytte til. Venstre er enig i, at det er fornuftigt at kigge på ordningen, men det skal gøres på en gennemarbejdet måde, så vi ikke bare afskaffer ordningen og ikke får det gode ud af ordningen, som der jo også er i den.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det er tydeligt for enhver, at greencardordningen ikke er uden komplikationer. Der har været eksempler på, som ordføreren for Socialdemokratiet skitserede meget sort-hvidt, at virksomheder har udnyttet ordningen og fået udlændinge til Danmark for at arbejde for lave lønninger i ofte ufaglærte job. Derfor synes vi i Venstre, at man skal se på ordningen. Men lad os dog kigge på den og beholde det, der virker, og så afskaffe det, som ikke virker. Det er da realpolitik, der vil noget. Det der med bare at afskaffe ting, som man selv, da man selv sad i regering, arbejdede med og prøvede at gøre bedre, giver ikke mening for mig.

Så med beløbsordningen, vi lige har behandlet, afventer Venstre regeringens samlede og balancerede udspil, der skal lukke mest af for dem, som ikke kan og vil Danmark, samtidig med at vi åbner Danmark mere for de udlændinge, som kan tilbyde Danmark noget.

På den baggrund støtter Venstre ikke forslaget.

Tak for det. Og der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg mener indimellem, der faktisk mangler lidt storsind i politik, og jeg forstår simpelt hen ikke begrundelsen for, at Venstre og i øvrigt ministeren ikke tager det her lovforslag til sig. Men det kan jo være, fordi det er os, der fremsætter det. Jeg synes bare, at der er noget underligt i det. Det kan være, at ordføreren kan svare på det.

Det er normalt sådan, at når et lovforslag fremsættes inden for udlændingeområdet, er det fremsættelsestidspunktet, der gælder, for at loven ikke bliver misbrugt. Er vi enige om, at det plejer at være sådan, også i forhold til de love, der kommer fra Integrationsministeriet?

For hvis det er sandt, er det simpelt hen selvmodsigende, at ministeren har været oppe på talerstolen og sige, at hun synes, det er urimeligt at indføre sådan en praksis. På skatteområdet gælder det samme: Hvis der kommer en nyordning af skattelovgivningen, falder det som et øksehug, fordi der ikke må være misbrug.

Jeg synes, at greencardordningen simpelt hen er en dårlig ordning, når den bl.a. bliver brugt til at hente taxachauffører herop. Enhver kan da se, at det er tåbeligt.

Tak. Ordføreren.

Nu var ordføreren inde på ret mange forskellige områder. Lad mig se, om jeg kan huske dem.

Vi er ikke imod det her lovforslag, fordi det kommer fra Dansk Folkeparti. Jeg vil gerne understrege, at vi med stor glæde har gennemført op mod fyrre stramninger af den danske asylpolitik sammen med Dansk Folkeparti, og vi samarbejder gerne med Dansk Folkeparti i fremtiden, så længe det giver mening set gennem vores politiske linse.

I forhold til hvornår loven træder i kraft, mener jeg, at det følger gængs praksis. Men det er da ærgerligt for folk, der har søgt en ordning og betalt en masse penge for det, og som bare ikke får noget ud af det. Det er jeg da hundrede procent enig med ministeren i er ærgerligt. Men det er jo ikke substansen her.

Substansen er, at man har en ordning, der på visse områder virker efter hensigten, og på andre områder virker den ikke efter hensigten. Og der vil vi fikse den, så den kun arbejder efter hensigten.

Hr. Christian Langballe.

Nu vil jeg altså godt have tingene på det rene. For jeg hørte ministeren sige, at et af hovedargumenterne for, at regeringen ikke tager det her forslag til sig, er, at det ikke er gennemarbejdet, fordi man havde fremsættelsestidspunktet som den dato, hvor den her afskaffelse trådte i kraft.

Vil vil godt være med at diskutere det, men når det er et hovedargument for Venstres minister, synes jeg bare, det er underligt, når det gælder i forhold til så mange andre love, at det er fremsættelsestidspunktet, der gælder. Og jeg forstår bare ikke, at det skulle være et argument for, at Venstre ikke kan tage det til sig.

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke udtale mig på ministerens vegne, men det vigtige her er, at man har en ordning, som på nogle områder ikke virker efter hensigten, men som på andre områder virker ganske udmærket. Lad os holde fast i det, der virker, og lad os så komme med et nyt samlet, afbalanceret forslag i stedet for bare at feje det hele til side.

Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu har det her forslag jo været diskuteret af mange omgange og også et stykke tid i pressen i denne omgang. Så kunne hr. Marcus Knuth ikke bare give et enkelt eksempel enten på en virksomhed, hr. Marcus Knuth selv kender til, eller som hr. Marcus Knuth har hørt beskrevet i pressen – hr. Marcus Knuth må endda gerne bruge anekdoter, selv om man nogle gange er kommet lidt skidt af sted med det i Venstre – som ikke vil kunne få kvalificeret arbejdskraft ved nogle af de andre ordninger, der gælder?

Værsgo.

Jeg vil komme med noget, som jeg tror vil glæde ordføreren. Jeg vil nemlig gå et skridt højere op og komme med et eksempel fra repræsentantorganisationen for danske arbejdsgivere, nemlig DA, som går ind og siger, at hvis man afskaffer det her, vil det ramme danske virksomheder. Det er da bedre at have et organ, der taler på alle arbejdsgiveres vegne, end at gå ind og trække enkelte virksomheder frem. Det kan jeg ganske enkelt ikke. Jeg har læst de høringssvar, der er blevet givet, og jeg har især mærket mig det, der er kommet fra DA.

Værsgo, hr. Dan Jørgensen.

Nu ville det vel ikke være første gang i verdenshistorien, endsige danmarkshistorien, at en arbejdsgiverorganisation sådan set ikke er så utilfreds med en ordning, som fører til løntryk. Så der er muligvis nogle alternative motiver, som man bliver nødt til at tage med her, når man fortolker sådan et svar fra DA.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at man siger, at man ikke kan afskaffe den her ordning, fordi den kan have potentielle negative konsekvenser, uden at kunne pege på et eneste eksempel. I har haft så lang tid til at researche nu, så kunne man måske ikke bede ordføreren om, til næste gang vi skal i salen og diskutere det her, at grave bare et eksempel eller måske en håndfuld eksempler frem?

Ordføreren.

Vi har sagt, at vi gerne vil kigge på at reformere ordningen, og vi vil sådan set også gerne kigge på at afskaffe den, hvis den så bliver erstattet af noget, der virker. Men i stedet for at stå her og komme med eksempler på tilfældige enkeltstående virksomheder, er det da meget bedre at sige, at hvis Dansk Arbejdsgiverforening, som repræsenterer, jeg ved ikke hvor mange hundreder eller tusinder virksomheder, går ud og siger det, gør de det jo nok ikke uden opbakning fra de mange, mange medlemmer, som de har.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der er nok svært at forestille sig en situation, hvor Dansk Arbejdsgiverforening ikke skulle kræve noget lovgivning, der gør, at de fuldstændig uhindret kan importere arbejdskraft udefra. Så jeg ved ikke, hvor meget vægt man skal lægge på det.

Nu er der jo flertal for det her lovforslag, og jeg går ud fra, at både Venstre og regeringen vil respektere det flertal, så det bliver gennemført. Så spørger jeg bare: Hvad er det så, der i de tilbageværende regler – udlændingeloven og de andre ordninger, der findes – forhindrer arbejdsgiverne i at få den arbejdskraft, de skal bruge, når den her ordning falder væk?

Ordføreren.

For det første så ja, vi respekterer selvfølgelig altid et flertal imod os. Vi er et demokratisk parti, der ikke ønsker en eller anden form for revolution, hvor man erstatter det fine demokrati, vi har, med et etpartistyre. Så selvfølgelig lytter vi.

Det er rigtigt, at der er andre ordninger derude, men der er forskellige ordninger, der er tilpasset forskellige mennesker i forskellige situationer. Her har vi en ordning, som ikke fungerer optimalt for nogle, men som fungerer optimalt for andre. Derfor ønsker vi at forbedre den, men at afskaffe den synes vi er en dum idé.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg fik jo ikke svar på mit spørgsmål: Hvad er det for nogle konkrete bestemmelser i den tilbageværende lovgivning – udlændingeloven og de andre ordninger, der findes – som forhindrer virksomhederne i at få den nødvendige arbejdskraft? Kan vi ikke få det at vide? Og hvis vi ikke kan få det at vide – og det tror jeg nemlig ikke at ordføreren kan svare på, for mulighederne ligger jo i den eksisterende lovgivning – så må man jo bare erkende, at det er, fordi ordføreren og ordførerens parti nok har en helt anden dagsorden, nemlig at importere en hel masse arbejdskraft, som der ikke er brug for, sådan at arbejdsgiverne kan få arbejdskraften til en billigere penge.

Ordføreren.

Jamen vores hensigt er jo ikke at importere en masse arbejdskraft, der ikke er brug for. Altså, det er jo ganske enkelt ikke logisk. Vi ser det her som en del af en større pakke, bl.a. også med beløbsordningen. Og hvis ordføreren ønsker præcise eksempler, vil jeg da opfordre ordføreren til at gå ind og undersøge, hvem det er, der har fået ophold i Danmark med greencardordningen, og hvem det er, der har fået ophold i Danmark med den beløbsordning, der nu ændres. Der vil være masser af eksempler. Så kan vi være enige om, at nogle af de eksempler ikke var efter hensigten, og andre eksempler var efter hensigten. Det er den sidste del, som vi ønsker at værne om.

Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også spørge lidt ind til det, som hr. Christian Langballe spurgte ind til. Der var fra ministerens og Venstres side en kritik af ikrafttrædelsestidspunktet, men det er jo sådan, at det er normal praksis på udlændingeområdet. De lovforslag, der er fremsat af regeringen om permanent ophold, er også indrettet på den her måde, så det er jo ikke noget nyt. Man kan faktisk sige, at Dansk Folkeparti måske har ladet sig inspirere af, hvad regeringen plejer at gøre.

Så jeg vil bare høre – for det lyder, som om det er det eneste kritikpunkt i forhold til lovforslaget, altså at det er for dårligt at gøre noget, som man selv plejer at gøre – om det, hvis man modererer det lidt i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet, vil betyde, at Venstre vil støtte lovforslaget.

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at ordføreren spørger ind til noget, som ministeren debatterede før, altså ikke noget, jeg selv debatterede. Men faktum er, at vi synes, det er ærgerligt, at folk, som har betalt penge, rent faktisk mister de her penge og bliver berørt af det på en uhensigtsmæssig måde.

Men det overordnede i det her er jo, at vi ønsker en større reform – ikke bare af greencardordningen, men også af beløbsordningen osv. – mens Dansk Folkeparti, med al respekt, er gået ind og har hakket det i småstykker og gjort det til noget, som vi ikke kan støtte op om.

Hr. Martin Henriksen.

Men Venstre har nu chancen for at få gennemført noget af det, som Venstre gik til valg på. Hvorfor vil man ikke støtte det? Er det sådan, at hvis ikke man kan få gennemført Venstres politik hundrede procent, vil man slet ikke have gennemført noget som helst?

Er det virkelig sådan, Venstre ser på det her område? Og hvis det er sådan, kan hr. Marcus Knuth så ikke give mig ret i, at det ikke giver så meget mening, når man nu som regering ikke har flertallet?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke første gang, at Dansk Folkeparti har taget et af punkterne i Venstres udspil, justeret lidt på det, så det ikke rigtig længere er efter hensigten for os, og fremsat det som forslag. Og det synes jeg det her er et ganske udmærket eksempel på.

Vi ønsker at komme med en samlet, balanceret pakke, hvor vi lukker af for dem, der misbruger de her ordninger, men samtidig åbner op for folk, der kommer hertil fra udviklede og vestlige lande for at arbejde i og bidrage til Danmark. Og det udspil kommer vi med senere.

Tak for det. Der var ikke flere kommentarer.

Nu bliver jeg lidt i tvivl, fordi jeg kan se, at fru Johanne Schmidt-Nielsen er i salen, men jeg tror, at det er hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Vi ved jo, at formanden godt kan kende forskel på os to, så det er fint.

Der er jo en hel del mere substans og kød på den her debat, end der var under den foregående. For hvad handler den greencardordning om? Det synes jeg skal med ind i debatten. Den handler om, at man fraviger et grundlæggende princip, som er i udlændingeloven.

Greencardordningen går ud på, at man netop ikke behøver en særskilt arbejdstilladelse for at få adgang til det danske arbejdsmarked. Det er jo den helt grundlæggende forskel. Man fraviger det, som er det grundlæggende princip i udlændingeloven: at for som udlænding at kunne arbejde her i landet skal man kunne fremvise en ansættelseskontrakt. Man skal have et job på hånden.

Det skal af den ansættelseskontrakt fremgå, at arbejdet foregår på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Desværre står der ikke, at det skal svare til overenskomstmæssig lønning. Der står bare »sædvanlig«, og det er jo åben for en fortolkning.

Så bygger udlændingeloven jo også på, at arbejdsmarkedets parter lokalt skal høres, om der nu også er brug for den arbejdskraft.

Se, det er jo nogle ganske fornuftige principper, man i sin tid har indført i udlændingeloven. Desværre er det jo blevet udhulet af EU-medlemskabet, som gør, at den i virkeligheden meget simple og letforståelige regel ikke gælder, når det drejer sig om EU-borgere og borgere fra EØS-lande. De kan frit søge arbejde og tage arbejde her i landet, uden at der er nogen som helst krav til, på hvilket lønniveau det foregår, og om der reelt er brug for arbejdskraften. Det er så en anden diskussion, men et måske i virkeligheden meget større problem end spørgsmålet om udlændinge fra tredjelande, fordi det jo i det store og hele er reguleret af det, jeg forklarede om udlændingeloven.

Der mangler lidt på uret. Jeg mener ikke, at jeg allerede er nede på nul. ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Nej, det får vi lige rettet). Ja.

Så Enhedslisten er grundlæggende imod den her greencardordning af præcis den grund, jeg nævner her. Vi har det grundlæggende synspunkt, at der ingen grund er til at importere arbejdskraft til Danmark, hvis der ikke er brug for det.

Samtidig er de gældende regler jo sådan, at der ikke er noget i udlændingeloven, selv om vi så kun havde udlændingeloven og det princip, jeg har gjort rede for her, der forhindrer arbejdsgiverne i at få den fornødne arbejdskraft. Det er jo muligt at få folk hertil fra hele verden ved at anvende udlændingelovens principper. Det eneste, der kræves, er, at man faktisk har et job til dem, og at man har hørt arbejdsmarkedets parter lokalt, om der nu også er brug for den arbejdskraft. Mere indviklet er det ikke.

Så hvis der reelt er mangel på den arbejdskraft herhjemme, er det muligt at få den fra udlandet. Så alle de andre ordninger er jo lavet for at underminere det her yderst fornuftigt princip, der ligger i udlændingeloven. Det er så et princip, Enhedslisten gerne så strammet op på den måde, at den der ansættelseskontrakt skulle være godkendt og lige runde den fagforening, der har der overenskomstmæssige område, hvor beskæftigelsen foregår, og så er det jo op til fagforeningen at sige, om det svarer til det lønniveau, de har. Det ville jo være det bedste værn imod social dumping, og så kunne vi måske undlade så mange andre procedurer.

Så har vi det med den her ordning, at det er dokumenteret, at den jo ikke engang lever op til de målsætninger, som den er blevet indført for at fremme, fordi, som det jo fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, det kun er 22 pct. af dem, der kommer ind på greencardordningen, der arbejder inden for det uddannelsesområde, de nu har. 43 pct. af dem arbejder inden for industri, rengøring, hotel- og restaurationsbranchen.

Det er jo et helt konkret eksempel på, at man har importeret arbejdskraft, som der ikke er brug for. Det medfører én ting og det er, at udbuddet af arbejdskraft, antallet af mennesker, der slås om jobbene i de her ufaglærte og til dels også faglærte brancher, stiger med den konsekvens, at arbejdsgiverne, hvilket de jo betragter som en behagelig sidegevinst ved det, over sigt vil se, at lønningerne bliver presset. Det er jo en simpel markedsmekanisme, der foregår dér.

Så synes vi i forhold til den her greencardordning og importen af arbejdskraft fra tredjelande, hvoraf mange jo kommer fra lande, der i høj grad har brug for højtuddannet arbejdskraft, egentlig ikke, at det er særlig klædeligt, at man fra dansk side er så ivrig efter at importere højt uddannet arbejdskraft fra lande, som har brug for den, og gøre det særlig attraktivt, især når det kan dokumenteres, at der ikke er brug for det. Tak.

Tak for det. Der er faktisk ikke nogen korte bemærkninger, og så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, værsgo.

Det her er jo endnu et lovforslag, der vil ændre den ganske udmærkede aftale om international rekruttering, som den daværende regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Normalt er glæden ved brede aftaler, at de er holdbare, men sådan var det så ikke her.

I Liberal Alliances optik er greencardordninger sådan set ikke noget særlig positivt. Men med det virvar af lovgivning, der er på udlændingeområdet, er der tale om sådan en form for selvforsvarsordning, hvor det er muligt at skaffe noget arbejdskraft, det ellers kunne være svært at skaffe, så i den forstand synes vi egentlig det er okay, at man har dem som en del af det kompleks, der er lige nu.

Men vi ville selvfølgelig have været åbne over for at diskutere, om man kunne ændre det, hvis der havde været nogle samtaler, og derfor undrer det mig også lidt, at Dansk Folkeparti ikke har bedt om at få samlet aftalekredsen, sådan at man kunne diskutere, om der var forskellige ønsker fra partiernes side, og man kunne koordinere det, i stedet for at de bare tager det herned og man jo så i virkeligheden ender med at skulle høre en glæde fra Enhedslistens repræsentanter over de kooperative argumenter, som de kan stille op i forhold til den lovgivning, der kommer fremadrettet.

Man kan sige, at det gode ved folk, der kommer på mange af de ordninger, vi diskuterer i dag, jo er, at de arbejder, og det er dejligt, at folk arbejder, for dermed tilfører de vækst og velstand til de mange danskere, som trods alt er det store flertal af befolkningen, der går på arbejde, og også for de danskere, som ikke selv går på arbejde. De er altså med til at finansiere nogle af de mennesker, som ikke selv er i beskæftigelse.

Jeg synes i den mere drilske afdeling måske ikke jeg kan lade være med at bemærke, at det er, som om der er et sammenfald mellem de partier, der ikke ønsker at stille krav til danske arbejdsløse, og dem, der ønsker at gøre det sværere, at arbejdsgiverne kan få mulighed for at få adgang til udenlandsk arbejdskraft, og det vil sige, at man laver sådan et dobbelt pres på danske virksomheder. Man vil på den ene side ikke hjælpe dem med at få danske arbejdsløse til at være lidt mere villige til at tage imod tilbud om beskæftigelse, og man vil på den anden side ikke være villig til, at virksomhederne kan få adgang til arbejdskraft fra tredjelande. Det synes jeg er en mærkelig og måske lidt tarvelig situation at sætte virksomhederne i, fordi de jo dermed kan risikere at gå glip af de muligheder for udvidelse – en produktionsudvidelse – og dermed vækst til glæde for både dem selv og for os andre.

Derfor er den her pakke af to små erhvervsfjendtlige forslag – hvis en pakke kan bestå af to forslag – synes jeg, lidt noget, som man sådan hurtigt ekspederer igennem i stedet for at diskutere det i et samlet hele. Der havde jeg egentlig forventet noget bedre af vores aftalepartnere bredt forstået, altså at man havde haft lyst til at sætte sig sammen med aftalepartierne og diskutere de generelle regler i stedet for bare at stemme det her igennem så kort tid efter. Men det er da noteret, at man ikke har den særlige fordel ved brede aftaler, som vi hidtil har troet at vi havde.

Vi tager lige hr. Dan Jørgensen, værsgo.

Tak. Nu var jeg ikke selv med til at lave den aftale i 2008, men jeg har lige siddet og kigget lidt i papirerne, og nu var hr. Simon Emil Ammitzbøll ret forarget over, at specielt vi Socialdemokrater ikke ville være med til at holde den her aftale osv., og det samme var ministeren tidligere. Men det fremgår jo faktisk meget specifikt af aftalen, at det var efter Venstres ønske, at den del, der handler om international rekruttering, ikke længere skulle være et forlig efter næste folketingsvalg. Så jeg skal bare lige bede hr. Simon Emil Ammitzbøll om at bekræfte, at grunden til, at det her ikke er forligsbelagt, faktisk var, at Venstre ønskede, at netop den del, der handler om international rekruttering, ikke skulle være forligsbelagt efter et folketingsvalg.

Værsgo.

Det vil jeg selvfølgelig gerne bekræfte, og så vil jeg gerne rette en misforståelse, som hr. Dan Jørgensen gjorde sig skyldig i. Jeg har ikke beskyldt nogen for forligsbrud, og jeg anerkender selvfølgelig fuldstændig, at det her er en aftale og ikke et forlig. Men jeg siger bare, at jeg, når vi er i den situation, at hele syv ud af Folketingets partier indgår en aftale, og der så er nogle, der ønsker at ændre den – og det er jo et helt fair synspunkt – synes, det var naturligt, at man kunne lægge ud med at spørge ministeren, om vi ikke kunne samle partierne i aftalekredsen og diskutere de ændringer. Det er sådan set det eneste, jeg siger. Det er ikke sådan, at jeg siger, at man har gjort noget forkert i den forstand, at man har brudt noget. Men man har gjort noget forkert i den forstand, at man ikke har lagt ud med at tage dialogen.

Hr. Dan Jørgensen.

Jeg skal naturligvis beklage, hvis jeg har misforstået hr. Simon Emil Ammitzbøll, det var bestemt ikke min hensigt, og jeg er i øvrigt enig i, at det da havde været ganske fornuftigt at tage den slags forhandlinger. Men det må nu engang være op til en minister at indkalde alle partierne til de forhandlinger og ikke – med al respekt – til et parti som Dansk Folkeparti eller for den sags skyld mit eget parti eller Venstre, specielt da ikke al den stund at Venstre jo selv gik til valg på at ændre de her ting.

Men jeg vil gerne spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll: Er det i hr. Simon Emil Ammitzbølls optik overhovedet et problem, at der er et misbrug af den her ordning, altså at der i dag er mennesker med høje universitetsuddannelser, som leverer frokostretter, og at vi ser, at lavt betalte ufaglærte jobs varetages af højt kvalificerede medarbejdere på den her ordning?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Man kan jo altid sige, at det er et problem, hvis ikke ordninger bliver brugt på den måde, som de var tiltænkt, men til gengæld må man også glæde sig over, at virksomhederne på den ene eller den anden måde kan få fat i den arbejdskraft, som de har brug for. Det synes jeg da der er grund til at være tilfreds med. Og jeg kan forstå på Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen – og det synspunkt ved jeg ikke om Socialdemokratiet deler – at virksomhederne vil kunne få præcis den arbejdskraft, de har brug for, selv om vi vedtager de her forslag, og det er jo sådan en lidt absurd diskussion. For hvad er det egentlig, der er ideen i forslagene, hvis virksomhederne alligevel kan få den arbejdskraft, de har brug for?

Så har jeg bare lige en enkelt bemærkning i forhold til det her med aftalerne. Vi beder nogle gange regeringen om at få indkaldt nogle af de aftalekredse, vi er en del af. Det er da en helt almindelig procedure i Folketinget, og det går jeg også ud fra at Socialdemokraterne gør en gang imellem. Nej? Det gør de ikke? Nå, okay.

Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Jeg er lidt træt af, at ordføreren nu en gang til fordrejer, hvad det egentlig er, Enhedslistens pointe har været i det her, og hvad jeg har sagt, og hvad det er, jeg har spurgt om. Så jeg er nødt til at stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg har stillet Venstre, og som de ikke har kunnet svare på. Der er nu et flertal for, at den her ordning bliver afskaffet, og så spørger jeg ordføreren: Hvad er det for regler i de gældende love og ordninger, som forhindrer arbejdsgiverne i at få den arbejdskraft, de har brug for?

Værsgo.

Jeg er jo nødt til at sige til hr. Finn Sørensen, at det spørgsmål kan man kun stille, hvis man mener, at det ikke gør nogen forskel at ændre loven. For hvis der ikke er en eneste arbejdsgiver, der fremadrettet har mindre adgang til den arbejdskraft, vedkommende vil have, på grund af det her lovforslag, så må det jo være, fordi lovforslaget ikke ændrer noget, og det kan ikke være rigtigt, og det er heller ikke rigtigt. For ellers ville hr. Finn Sørensen heller ikke glæde sig så meget over, at det her bliver vedtaget. Grunden til, at det er hr. Finn Sørensens dag og ikke min dag, er jo, at det bliver sværere for virksomhederne. Vi synes, at der skal være let adgang for virksomhederne til at få arbejdskraft, og jeg kan forstå, at Enhedslisten mener, at det skal ske i et eller andet kooperativt system, som vi så ikke er nær så begejstrede for som Enhedslisten og hr. Finn Sørensen.

Hr. Finn Sørensen.

Det er ordføreren, der vil bevare den her ordning med den begrundelse, at det ellers vil gøre det sværere for virksomhederne at få den nødvendige arbejdskraft, og så vil jeg gerne have, at ordføreren svarer på mit spørgsmål: Hvad er det i de eksisterende love og regler, der forhindrer virksomhederne i at få den arbejdskraft, de skal bruge, når den her ordning er fjernet? Det er ordføreren da nødt til at svare på, og det er også det, der har været min pointe hele vejen igennem i forhold til Venstre, så kan jeg få et svar på det? Hvis man ikke kan svare på det, står man jo rigtig dårligt i den her debat.

Værsgo.

Det lader jeg nok rolig andre afgøre. For det første vil jeg sige: Hvis ikke man har argumenter for den ændring, man vil lave, så er det jo langt ude. Det plejer jo at være dem, der vil ændre en ting, der kommer med argumenter for den nye situation. For det andet ville hr. Finn Sørensen, hvis han havde lyttet efter, vide, at Liberal Alliance ideelt set faktisk slet ikke ønsker, at der skal være en sådan ordning. For det tredje ønskede vi, at der skulle have været en ordentlig dialog om de samlede regler for at få udenlandsk arbejdskraft fremadrettet, fordi det er nødvendigt for danske virksomheder, og jeg undrer mig såre over, at Enhedslisten er fløjtende ligeglad med, hvordan det her samfund skal finansieres fremadrettet. Pengene kommer fra det private erhvervsliv og ikke fra de offentligt ansatte.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer, og jeg skal sige, at vi efter frokostpausen begynder med fru Josephine Fock, Alternativet.

Inden jeg ringer af, skal jeg lige sige, at der er et ønske fra forslagsstillerne om, at beslutningsforslag nr. B 196 (Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge mulighederne for at skærpe forholdene på tålt ophold), der blev anmeldt ved mødets begyndelse, henvises direkte til udvalgsbehandling i Udlændinge, - Integrations- og Boligudvalget.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genåbnet.

Vi fortsætter førstebehandlingen af lovforslag nr. L 169. Den næste ordfører i rækken er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak skal du have. Undskyld, tak skal formanden have. Beklager. Forslaget har til formål at ophæve greencardordningen som en måde at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. Det er rigtigt, at greencardordningen i praksis ikke har levet op til sit oprindelige formål om at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Hertil har jeg dog to bemærkninger:

For det første er de tal, der er trukket frem, baseret på ordningen, sådan som den eksisterede før revideringen af den i 2013, og her tilpassede man netop ordningen, således at det blev et krav, at udlændinge, som benytter ordningen, skal have en lønstilling, der svarer til en gennemsnitlig bacheloruddannelse. Måske er der behov for en revision igen, men skulle vi ikke evaluere ordningen efter den her ændring, før vi afskaffer den ud fra de samme argumenter, som førte til, at vi ændrede den? Jeg synes, det er vigtigt, som jeg også har hørt ministeren understrege, at se på de her ting som et samlet hele, i forhold til hvordan vi tiltrækker kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

For det andet er det jo i høj grad op til virksomhederne at udnytte denne ordning til deres fordel. Greencardordningen giver god mulighed for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, som i høj grad efterspørges. Jeg har for nylig mødtes med en gruppe erhvervsfolk i Aarhus, hvilket jeg også tror jeg nævnte tidligere, som pegede på, at deres behov for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft bestemt ikke er blevet mindre. På den baggrund synes jeg det er vigtigt at fastholde greencardordningen.

Endelig vil jeg gerne tage fat i et centralt argument fra forslagsstillerne om, at greencardordningen skulle vise sig at have en direkte kontraproduktiv effekt. Dette er med henvisning til, at ordningen frem for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft de steder, hvor vi har brug for den, har tiltrukket ufaglærte, som får et job, i stedet for at danskerne får et arbejde. Jeg synes ikke, at den argumentation hænger sammen. Den argumentation, som handler om, at greencardordningen på den måde fører til social dumping, mener jeg simpelt hen ikke der er belæg for i de tal og i det, vi har set indtil nu. Jeg synes, det er et forkert signal at sende til danskerne, at udlændinge kommer til Danmark for at udkonkurrere dem på løn- og arbejdsvilkår, og jeg synes, det er et ærgerligt signal at sende til det globale samfund, som vi er en del af. Jeg synes, vi skal vise åbenhed over for resten af verden, og det vil komme hundredefold igen i form af talenter, gode ideer, ny viden og øget samarbejde, som Danmark vil have gavn af.

På den baggrund kan Alternativet ikke bakke op om forslaget, men vi er stemt for at se på ordningen igen og gerne i en større sammenhæng.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til det, fru Josephine Fock siger om udlændinge, der kommer til Danmark, men ikke med det formål at udkonkurrere danskere. Nej, jeg tror da heller ikke, at det er sådan, at man ligesom formulerer det for sig selv. Jeg tror da egentlig, man er ligeglad med, hvem der ellers ville have fået jobbet, men det er vel et faktum, at der er mennesker i Danmark på greencardordningen, som tager dårligt betalte job, ufaglærte job, til lønninger, som ligger under, hvad man normalt betaler. Anerkender fru Josephine Fock det?

Ordføreren.

Igen er det den præmis, som forslagsstillerne bag forslaget har sat, nemlig at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, som dumper lønnen. Der vil jeg bare sige, at det ikke er den udenlandske arbejdskrafts skyld. Det er vores eget ansvar at sikre, at vi har ordentlige overenskomster på det danske arbejdsmarked. Jeg synes ikke, der er noget som helst, der taler for, at de mennesker, der kommer til Danmark på greencardordningen, begår social dumping eller løndumping.

Hr. Dan Jørgensen.

Der er jo det, der taler for det, at det er det, fagbevægelsen gør os opmærksom på sker. Det er sådan set også det, vi kan se på de statistikker, vi har på området. Det er muligt, at problemet er blevet en smule mindre, efter at man har strammet reglerne, men det er stadig væk til stede, så det sker jo derude. Så må jeg bare sige til den der henvisning til, at der jo ikke er noget problem, hvis der er en overenskomst: Ja, det er muligt, men mange af de her jobs – rengøringsjobs og andre jobs i servicebranchen – er jo netop jobs, hvor der ikke i særlig høj grad er overenskomster. Så kan fru Josephine Fock ikke se problemet i, at der kommer mennesker fra f.eks. Bangladesh eller Indien til Danmark med høje uddannelser og f.eks. tager et rengøringsjob i Danmark?

Ordføreren.

Igen: Jeg synes ikke, at der er et problem i, at de kommer og får et job. Jeg synes, der er et problem i, at der kommer højtuddannet arbejdskraft til Danmark, som vi så ikke evner at tage ind i virksomhederne, således at de ender med at få de her lavtlønsjobs. Det, der er tale om, er jo, at de får lavtlønsjobs, men det er ikke det samme som social dumping. Det er dér, hvor jeg tror at vi er helt uenige.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Greencardordningen er jo en ordning, der sender et signal ud i verden til højtuddannet udenlandsk arbejdskraft om, at i Danmark har man mulighed for at bo og arbejde. Uden greencardordningen får Danmark endnu sværere ved at tiltrække udenlandske talenter. Og man kan vel ikke sige, at vores ry i udlandet sådan er alt for godt i forvejen, vi har næsten reklameret med, at her ikke skulle være rart at være. Men vi reformerede greencardordningen i 2014, og den er ved at blive evalueret. Nu ønsker et flertal så at afskaffe den, inden den evaluering overhovedet foreligger. Det mener jeg virker noget useriøst, og jeg er glad for, at ministeren tager høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder så alvorligt i den her sammenhæng. Det synes jeg også forslagsstillerne skulle.

Man kan ikke komme til Danmark og få adgang til offentlige ydelser. Man skal dokumentere, at man kan forsørge sig selv det første år i Danmark, man skal klare sig selv, man skal rapportere sin indkomst elektronisk. Man er faktisk gennemregistreret på det danske arbejdsmarked, hvis man opholder sig her på et greencard. Det er altså i forvejen rimelig besværligt, så hvis man går besværet igennem, lever op til kriterierne, så vil man virkelig det danske arbejdsmarked. Så ligger man på ingen måde det danske samfund til last, så lægger man skattekroner i kassen hver måned. Det er ikke til skade for Danmark, det er til gavn for Danmark. Derfor er vi imod forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Der findes gode grunde til, at udlændinge kan udfylde huller på det danske arbejdsmarked, når der vel at mærke er tale om særlige talenter eller højtuddannede specialister. Men det skal være jobåbninger, hvor vi ikke selv har folkene, eller hvor vi ikke inden for en overskuelig tid kan uddanne danskere til at passe til de ledige arbejdspladser. Vi kæmper hver dag med udfordringerne ved at have mange underbetalte østeuropæere på danske arbejdspladser, og vi må bare konstatere, at presset fra EU-landene er stort. Samtidig må vi også sige, at selve tanken om en greencardordning for så vidt er god nok, men i praksis har det bare vist sig at give et adgangskort for lavtlønnede udlændinge ind på det danske arbejdsmarked. Vi synes, der er lidt langt mellem talenterne, til gengæld står de kortuddannede og de lavtlønnede i kø.

Ligesom med de lavtlønnede østeuropæere gælder det for lavtlønnede asiater, afrikanere eller andre, at de sætter arbejdsforholdene i Danmark under pres. I forhold til presset fra europæiske lavtlønslande spiller greencardordningen kun en lille, men dog til gengæld naiv rolle, i forhold til at åbne døren til at sende danskere ud i arbejdsløshed og presse arbejdsforholdene ned.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Danmark og danske virksomheder skal være med i kampen om højt kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke kun danske virksomheder, der efterspørger mere arbejdskraft. Det gør man generelt og globalt. Derfor er kampen om højt kvalificeret arbejdskraft hårdere end nogen sinde, og Danmark befinder sig i et internationalt kapløb om de dygtigste og mest talentfulde. Greencardordningen sender et signal til højtuddannet udenlandsk arbejdskraft om, at i Danmark har du mulighed for at arbejde, hvis du kan skaffe dig et job. Uden greencardordningen kan vi frygte at Danmark får endnu sværere ved at tiltrække udenlandske talenter.

Vi mener i Det Konservative Folkeparti, at det er forkert på nuværende tidspunkt at ville afskaffe ordningen, især fordi vi har en lav ledighedsprocent, nemlig blot 4,3, og fordi der er et stigende antal virksomheder, der melder om vanskeligheder med at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Der er begyndende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, og man kan frygte, at danske virksomheder må takke nej til ordrer eller producere i udlandet.

Det er også et forkert grundlag at afskaffe ordningen på på nuværende tidspunkt, for der blev lavet en stramning pr. 1. januar 2015, og de tal, der bliver nævnt i beslutningsforslaget, er tal fra før stramningen. Vi mener, man skal vente med at pille ved ordningen, til resultaterne kommer fra evalueringen, som man blev enige om skulle laves, da man strammede op. Og det skal ske inden for et års tid.

Så vi synes, det er forhastet at afskaffe ordningen på nuværende tidspunkt, selv om den har været udfordret tidligere. Men det har man forsøgt at rette op på ved at stramme op. Så hvis man afskaffer ordningen på nuværende tidspunkt, kan resultatet blive et alvorligt benspænd for de danske virksomheders muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse fremover.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Nu vil jeg ikke bede ordføreren om at lave en liste over alt det dårlige, som virksomheder måske også gør i forhold til deres ansatte og sådan noget, vel? Nej, jeg vil gerne spørge til det, vi taler om.

Ordføreren må da forholde sig til, at 28 pct. af dem, der kommer hertil på greencardordningen, er arbejdsløse. 43 pct. af dem arbejder inden for brancher, som ikke efterspørger højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og 22 pct. arbejder inden for deres uddannelsesområde. Så der er jo rigeligt erfaringsmateriale til at sige, at den ordning ikke virker sådan, som den blev lagt op.

Men vil ordføreren så forklare mig: Hvorfor skal vi have en ordning, der betyder, at man kan importere arbejdskraft, som der ikke er noget konstateret behov for? Det er jo det, ordningen bygger på. Hvorfor skal vi have sådan en ordning?

Ordføreren.

Først til virksomheder: Altså, uden virksomheder og deres produktion ingen vækst, velstand og velfærd. Der er behov for endnu flere virksomheder.

Med hensyn til de tal, der bliver nævnt, må jeg sige, at det jo er gamle tal. Det er jo tal fra før, man lavede stramningen pr. 1. januar 2015. Vi bliver nødt til at se på resultatet af de stramninger, der blev lavet pr. 1. januar 2015. Så kan vi diskutere, om det er en ordning, der bliver totalt misbrugt og ikke bliver brugt efter hensigten.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for det. Men ordføreren svarede så ikke på mit spørgsmål: Hvorfor skal vi have en ordning, der bygger på, at man kan importere arbejdskraft, uden at der er konstateret noget behov for arbejdskraft? For det er jo det, ordningen går ud på.

Vi har 170.000 arbejdsløse i forvejen. Vi har en dimittendledighed, altså en arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere, på ca. 25 pct. Altså, hvorfor skal vi have ordningen? Der kan kun være én forklaring, og den er, at arbejdsgiveren gerne vil have så meget arbejdskraft, at der opstår et pres på lønningerne, og det er vel også det, De Konservative er enige i.

Ordføreren.

Vi skal have både denne ordning og andre ordninger, der tiltrækker højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, den arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Og virksomhederne siger på nuværende tidspunkt, at der er behov for endnu mere arbejdskraft. Der er på nuværende tidspunkt flaskehalsproblemer, så der er mere behov for de ordninger i dag end tidligere.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Uanset om problemet er blevet en lille smule mindre, siden man fremskaffede de tal, som hr. Naser Khader kalder forældede, så er alle vel enige om, at der er et problem. Alle er vel enige om, at den her ordning i større og mindre grad bliver misbrugt. Det vil sige, at vi har et problem, vi ved eksisterer – det er der.

Så påstår hr. Naser Khader så, at hvis vi afskaffer det, vil der altså komme et andet problem, som vi ikke ved om er der. Kunne hr. Naser Khader ikke sige lidt mere om det? Hvilke virksomheder er det? Har hr. Naser Khader kendskab til bare en eneste virksomhed, som ikke vil kunne få den arbejdskraft, den har brug for, via nogle af de andre udmærkede ordninger, der findes?

Ordføreren.

Vi mener, at de der tre-fire ordninger, der er, er passende. Det er nogle, som virksomhederne efterspørger for at få den rette arbejdskraft, som de har brug for.

I forhold til første del af spørgsmålet kan jeg sige, at der altså blev strammet op den 1. januar 2015, og de problemer, som ordføreren peger på, var store problemer før stramningen den 1. januar 2015. Vi mener, at Socialdemokraterne løber fra den del af aftalen, der handler om, at vi skal vente på en evaluering af stramningerne, for så kan vi forholde os til, hvordan ordningens fremtid skal være.

Hr. Dan Jørgensen.

Nu svarede hr. Naser Khader ikke på spørgsmålet. Jeg spurgte, om hr. Naser Khader kunne påpege bare et eneste eksempel. Altså, det vil være nemt at finde eksempler på, at ordningen bliver misbrugt, og selv om jeg også anerkender, at den nok bliver misbrugt mindre nu end før, så bliver den stadig væk misbrugt. Det vil vi gerne komme til livs, og derfor vil vi have ordningen afskaffet.

Så er det vel også fair nok at spørge hr. Naser Khader, som vil beholde ordningen, om det problem, som hr. Naser Khader påpeger vil komme, hvis man afskaffer den. Hvori består det? Kan hr. Naser Khader ikke bare nævne en eneste virksomhed, som vil have et problem med at få ansatte via de andre ordninger, som jo stadig væk findes?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald nævne, at når jeg og andre er ude at tale med virksomheder, siger de, at det er en god ordning, og at de gerne vil beholde den og også de andre ordninger. Og i forhold til at det bliver misbrugt, har vi ikke et tal for misbruget efter den 1. januar 2015 – det har vi ikke.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I 2007 blev der indført en greencardordning. I februar 2008 indgik den daværende regering med en række partier en aftale om en jobplan, som bl.a. medførte en udvidelse af greencardordningen. Aftalen om en jobplan havde til formål at skaffe mere arbejdskraft i Danmark. Det igangværende økonomiske opsving havde medført historisk høj beskæftigelse og den laveste målte ledighed siden 1974. Opsvinget medførte et aktuelt pres på arbejdsmarkedet, og mange brancher meldte om mangel på arbejdskraft.

Det oprindelige formål med greencardordningen var at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ordningen giver udlændinge, der kan samle et vist antal point, adgang til Danmark, hvis de opfylder en række nærmere fastsatte krav. Der er det Dansk Folkepartis opfattelse og – kan jeg høre – også andre partiers opfattelse, at greencardordningen har spillet fallit, da ordningen ikke har opfyldt det ønskede formål om at sikre Danmark kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der arbejder inden for sit uddannelsesområde. Desuden står Danmark i dag med helt andre udfordringer, end tilfældet var i 2008, hvor der var økonomisk opsving og historisk høj beskæftigelse.

Dertil kommer, at det må betragtes som værende uhensigtsmæssigt at have en greencardordning, hvor der ikke stilles krav om en jobaftale før indrejse. Dertil kommer, at der er set eksempler på social dumping og på løndumping i forbindelse med brug af greencardordningen, og det er på den baggrund, at det bliver foreslået, at greencardordningen ophæves. Vi betragter det som en rimelig og afbalanceret stramning af de nuværende regler for udenlandsk arbejdskraft, og jeg vil gerne i forhold til de partier, der har sagt, at de støtter lovforslaget, kvittere mange gange for opbakningen.

Så har der også været en række kritikpunkter i forhold til processen og den måde, som lovforslaget er indrettet på. I forhold til kritikken af ikrafttrædelsestidspunktet synes jeg, at den er ret unuanceret, al den stund at regeringen jo selv benytter sig af samme fremgangsmetode, når regeringen fremsætter lovforslag. Så vidt jeg husker, har man senest gjort det i forbindelse med reglerne om permanent opholdstilladelse, og man har også gjort det på skatteområdet. Så det er en helt normal fremgangsmetode og praksis, som vi sådan set overfører til det her lovforslag. Så kan man altid diskutere, om det er en rimelig praksis. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er en meget rimelig praksis, men det er i hvert fald under alle omstændigheder en praksis, som er set ved mange andre lovforslag her i Folketinget.

Så har der også været rejst et spørgsmål om, hvorfor forslaget ikke er blevet rejst i den aftalekreds eller forligskreds, der er, og svaret er jo, at der ikke er nogen forligskreds på området. Venstre ønskede ikke, at der skulle være et forlig på området, og Dansk Folkeparti var sådan set enig med Venstre i det, og derfor står partierne jo frit i forhold til at fremsætte lovforslag, altså når der ikke er et forlig på området.

For god ordens skyld skal jeg sige, at Dansk Folkeparti også har rejst det her spørgsmål over for regeringen gentagne gange, og da der ikke har været nogen reaktion, i hvert fald ikke en reaktion, som vi synes vi kunne bruge til så forfærdelig meget, har vi sammen med andre partier søgt at skabe et flertal for at afskaffe greencardordningen, og det håber jeg selvfølgelig vil lykkes.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Det er kun, fordi hr. Martin Henriksen viderebragte den fejlagtige opfattelse, som også hr. Dan Jørgensen tidligere i debatten viderebragte, nemlig at der skulle have været en påstand om, at der var et forlig. Det er der ingen der har sagt. Det, der er pointen, er, at der er en bred aftale mellem syv partier, og vi synes bare, at det havde været mere oplagt, at man havde gjort det, at man havde bedt om at få aftalekredsen samlet, sådan at man kunne have drøftet det i fællesskab. For det kunne jo være, at der var andre hjørner end de to, man i dag har foreslået, der var nogle af partierne der ville drøfte, og at vi så kunne have fundet hinanden en gang til, ligesom det lykkedes for mindre end 2 år siden. Så det var såmænd bare det.

Ordføreren.

Det er jo dejligt, at den misforståelse er ryddet af vejen, nemlig at der ikke er noget forlig, og derfor står det sådan set partierne frit for at gennemføre de forslag, som der kan dannes flertal for. Dansk Folkeparti har rejst det her over for regeringen gentagne gange, og der har ikke været et politisk ønske om at gå videre med det, og derfor har vi drøftet det med andre partier. Jeg betragter det som en helt normal fremgangsmetode her i parlamentet.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne.

Jeg vil for det første gerne notere mig ordførerens bemærkninger om, at det da er meget muligt, at der ikke er et forlig. Det tror jeg hverken undertegnede eller ordføreren har påstået, men det er jo bare paradoksalt, at både ministeren og hr. Simon Emil Ammitzbøll er sådan meget fornærmede over, at man har brudt en aftale, når det i hvert fald for ministerens tilfælde stod Venstre frit for at gå efter at få et forlig, men Venstre sagde, at man ikke ville have et forlig. Så havde vi jo slet ikke haft den her diskussion nu, for så havde der ikke været nogen aftale at løbe fra, så havde der været et forlig.

Men jeg vil for det andet gerne spørge, om ikke ordføreren kunne uddybe det, når ordføreren siger, at Dansk Folkeparti flere gange har anmodet regeringen om at tage det her op. For så falder ministerens kritik jo også lidt til jorden, for ministeren var jo også fornærmet over, at man ikke fra vores side ventede. Men kunne ordføreren ikke uddybe, hvad ordføreren mente, da han sagde, at man har bragt det op flere gange?

Ordføreren.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi fra Dansk Folkepartis side faktisk kort tid efter det seneste folketingsvalg og også ved flere andre lejligheder har rejst det her som et ønske, og i og med at der ikke har været nogen reaktion, i hvert fald ikke nogen reaktion, som vi kunne bruge til forfærdelig meget i Dansk Folkeparti, er det jo sådan, at i og med at der ikke er et forlig, er partierne fritstillet i forhold til at søge deres politik gennemført på anden vis. Så jeg mener ikke, at man kan tale om aftalebrud, det andet spørgsmål i forhold til aftalebrud. Det er hævet over enhver tvivl. Der har ikke været noget aftalebrud i den her sammenhæng.

Tak. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.