Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder. (Udvidelse af tilskudskredsen for målrettet PSO-tilskud).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel.

Tak for det, formand. Ja, det er rigtigt, at det lovforslag, vi behandler her, handler om en håndsrækning til nogle af de virksomheder, som er udfordret af en PSO-betaling, fordi de for det første bruger rigtig meget energi og for det andet handler rigtig meget med resten af verden og derfor er konkurrenceudsat over for andre systemer, hvor man har en anden indretning af sine afgifter.

Socialdemokraterne er positivt indstillet over for det her forslag. Det ligger faktisk i fuldstændig forlængelse af den vækstaftale, vi selv indgik med et bredt udsnit af Folketingets partier, da vi var i regering i 2014, og som gav både en generel, men også en målrettet lempelse til nogle af de virksomheder, som havde brug for en håndsrækning i forhold til PSO'en.

Vi valgte på daværende tidspunkt at indføre hjælpen, håndsrækningen, først for de virksomheder, der på forhånd var godkendt af EU, men vi har jo ikke på noget tidspunkt sagt, at andre virksomheder, hvis de ellers levede op til kravene om at være udfordret, konkurrenceudsat og have en særlig høj el- og dermed PSO-regning, ikke skulle komme med. Det er så det skridt, som den nuværende regering tager nu, og det synes vi er et mindre element, men et vigtigt element for lige præcis de virksomheder, det drejer sig om. Så umiddelbart er vi positivt indstillet over for forslaget.

Jeg er så også nødt til at sige, at vi jo synes, at når man diskuterer PSO, er det nok så vigtigt, at man også tager de lidt større problemstillinger op, nemlig hvordan vi sikrer en langsigtet PSO-løsning, som er i tråd med EU-lovgivningen, hvordan vi skaber sikkerhed omkring den grønne omstilling, sådan at de folk, der skal investere i den grønne omstilling, ved, hvad de har at regne med, og hvordan vi hjælper alle de virksomheder og ikke kun dem, som det her forslag drejer sig om, med at overkomme nogle af de udfordringer, der er med den måde, vi lige nu finansierer det på. Vi går positivt ind i udvalgsarbejdet. Jeg vil så til gengæld så også opfordre regeringen til at tage fat på den rigtige løsning af problemet.

Jeg har lovet at hilse fra Det Radikale Venstre og SF og sige, at de ligeledes er positivt indstillet over for det konkrete forslag og håndsrækningen til de her virksomheder, men de vil også gerne signalere, at man ønsker, at regeringen tager handling for at løse de mere grundlæggende, større udfordringer omkring vores PSO-system og de afgifter, der står i vejen både for virksomheder og den grønne omstilling.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Blandt høringssvarene ser vi et rigtig godt forslag fra organisationen VedvarendeEnergi , der handler om at graduere PSO-støtten til de energitunge virksomheder. Man kunne forestille sig et kriterium, hvor virksomhederne kun kan opnå støtten, hvis de bruger el, når den er under en vis pris, altså typisk overskudsel om natten. På den måde kunne man faktisk slå to fluer med et smæk, fordi man så også ville hæve efterspørgsel på el der, hvor prisen er lavest, og dermed hæve prisen. Hvad er ordførerens kommentar til det?

Ordføreren.

Jeg er enig med både ordføreren for Alternativet og med VedvarendeEnergi i, at vi har brug for at kigge på, hvordan vi mere generelt får flyttet noget forbrug. Jeg er ikke sikker på, at alle de virksomheder, det her konkret drejer sig om, ville kunne flytte deres forbrug i tilstrækkelig grad til, at det vil være en håndsrækning.

Jeg vil faktisk sige, at min afvisning ikke går på, at jeg synes, at ideen er forkert. Min afvisning eller min umiddelbare skepsis, vil jeg hellere sige, går mere på, at jeg jo betragter det her forslag som et hjørne, der er vigtigt for nogle enkelte virksomheder, der har en udfordring. Men jeg synes, at med hensyn til det store problem, nemlig en varig løsning på vores afgiftssystem og indretningen af det, vil det være mere relevant også at tage en diskussion om at differentiere på forskellige tidspunkter.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her, L 160, er jo en del af udmøntningen af den aftale, der hedder »Vækst og udvikling i hele Danmark«, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti tilbage i februar måned. Der indgår elementer her som et af de 16 elementer, der er i aftalen. Derfor kan jeg næppe overraske nogen med at sige, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget her, når det er en udmøntning af en aftale, vi er med i.

Vi synes, at det er en god aftale, vi har lavet, også på dette felt omkring statsstøtte til virksomheder, som er hårdt pressede af PSO. Vi har jo i mange år været kritiske over for, at man har kørt denne meget massive satsning på vedvarende energi, finansieret gennem statsstøtte til ejerne af den grønne energi og igen hentet over elregningen hos husholdninger og virksomheder. Det har alt andet lige gjort, at danske virksomheder er blevet stillet hårdt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, som ikke er med til at betale grøn omstilling i deres lande, og man kan derfor ikke udelukke, at det har kostet dansk eksport og danske arbejdspladser.

Derfor har vi i Dansk Folkeparti bestræbt os på at være med til at lave nogle ordninger, som kompenserer virksomhederne for denne PSO-betaling, og det er også glædeligt, at det er lykkedes i flere omgange at få lavet nogle lempelser. Det er det her så et videre skridt i retning af, og det er vi ganske godt tilfredse med.

Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Ligesom med den foregående ordfører vil jeg også gerne lige høre hr. Mikkel Dencker om, hvordan ordføreren vil forholde sig til at kigge på at lave en gradueret PSO-støtteordning, sådan at man får udlignet forskellene i elprisen i højere grad. Som jeg beskrev tidligere, kunne man have et kriterium om, at der kun gives støtte til elforbruget, når elprisen er meget lav.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi da er åbne over for alle mulige ideer til, hvordan man kan lempe virksomheders PSO-belastning. Men jeg synes også, at man skal være varsom med at lave ordninger, som administrativt er alt for svære at håndtere, for så risikerer man, at det, man vinder ved at hjælpe virksomhederne, sætter man til ved øget administration – både hos virksomheder og hos det offentlige. Så det synes jeg man skal passe på med.

Nu står vi også over for et valg om ikke særlig lang tid, når den danske PSO-ordning skal gentænkes, så derfor vil jeg ikke komme med bud på, hvordan man kan reparere på den eksisterende ordning, når den måske allerede er afskaffet om få måneder.

Vi har lige en enkelt spørger mere, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu ligger der jo en række bilag og noget baggrundsmateriale til det her lovforslag, og ordføreren lagde vægt på, at konkurrenceevnen kunne være udfordret i Danmark. Et af bilagene til baggrundsmaterialet er et spørgsmål, som jeg har stillet – spørgsmål nr. 67 – hvori der i svaret til det meget klart står: Den samlede danske elpris inkl. PSO og afgifter har i hele perioden 2009-2014 ligget under EU-gennemsnittet for de fleste størrelseskategorier af virksomheder«.

Det vil sige, at ministeren for nylig har svaret mig, at danske elpriser, inkl. PSO, og hvad der ellers kunne være af afgifter, sådan set i forbindelse med vores konkurrenceevne over for udlandet ligger pænt. Er ordføreren bekendt med, at det forholder sig sådan, når vi skal forholde os til den danske konkurrenceevne?

Ordføreren.

Altså, jeg er bekendt med, at der er vidt forskellige priser på elektricitet i forskellige lande, og det er, fordi man har sammensat forbrugerprisen eller den pris, som virksomhederne betaler, på forskellig måde, med forskellige afgiftsniveauer. Sådan er det.

Men der er jo ikke nogen tvivl om, at idet vi i Danmark har valgt at finansiere grøn omstilling gennem et PSO-bidrag, som bliver lagt på elregningen og den enkelte forbrugte kilowatt-time, så stiller man alt andet lige danske virksomheder ringere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter.

Derfor er vi glade for, at vi i Dansk Folkeparti er med til at lave en lempelse, som gør, at danske virksomheder stilles bedre i konkurrencen end før.

Spørgeren.

Jamen hvis vi ser på svarene, har historien indtil 2014 jo været, at man sådan set ikke som dansk virksomhed har været stillet ringere end gennemsnittet i EU. Og så er der jo siden 2014 kommet nogle yderligere lempelser af PSO'en.

Så jeg synes sådan set ikke, der er nogen grund til at gå videre og lave yderligere lempelser, som der foreslås i det her lovforslag. Så jeg synes klart, at der ligger dokumentation for, at Danmark ligger godt, hvis man skal prioritere konkurrenceevne, og at der sådan set også er belæg for at sige, at den danske udbygning af vedvarende energi har været med til at sikre lave elpriser i Danmark.

Ordføreren.

Det er jo så forskellen på Enhedslisten og Dansk Folkeparti – en blandt mange forskelle. Jeg kan forstå på ordføreren, at fordi der er andre landes virksomheder, som er vanskeligere stillet end danske virksomheder, skal vi ikke længere gøre noget i Danmark for at forbedre danske virksomheders vilkår. Der er vi så fundamentalt uenige. I Dansk Folkeparti vil vi gerne have så gode vilkår som muligt for danske virksomheder.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. L 160, som er en lovændring om statstilskud til elintensive virksomheder, er jo et forslag, der har været længe undervejs. Det var faktisk helt tilbage i sidste valgperiode, vi startede med at kere os om den her problematik. Sagen blev løftet af Venstres daværende energiordfører. Nu er han så forhenværende energiordfører og nuværende minister, og han har endelig fået gjort noget ved sagen.

Det er en problemstilling, der har bekymret mange, selvsagt særlig vores energitunge virksomheder, og derfor glæder vi os selvfølgelig meget over, at vi nu endelig får gjort noget ved det her spørgsmål ved at få lempet nogle af afgifterne på el for de virksomheder, som bruger mest el – nogle af de produktionsvirksomheder, som vi har ude i landet – og derfor har lovforslaget også en landdistriktpolitisk vinkling, fordi vi med det her lovforslag får sikret nogle bedre vilkår for at drive produktionsvirksomhed i hele Danmark. Men de virksomheder ligger nu engang hovedsagelig i landdistrikterne, hvorfor det her også glæder mig.

Det er også en del af det lovforslag, som jo drejer sig om at sikre en bedre balance i Danmark, og derfor er det naturligt, at vi nu imødekommer de ca. 50 virksomheder i Danmark, som er mest udsatte på det her område.

Til selve lovforslaget, og hvad det omhandler, har jeg ikke yderligere at bidrage med. Det har de foregående ordførere været omkring. Men jeg skal blot oplyse, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Som jeg tidligere har spurgt de foregående ordførere om, vil jeg også her høre om det gode forslag, der er fra organisationen VedvarendeEnergi, i høringssvarene, altså at man f.eks. kunne forestille sig et kriterium om, at det kun er el brugt, når elprisen er under en vis grænse, som udløser støtte til reduceret PSO-betaling. Hvad er ordførerens holdning til sådan et forslag?

Ordføreren.

Intentionen, som Alternativet løfter, er virkelig god, fordi den jo, hvad skal man sige, springer ud af, at de gerne vil have, at man bruger energien, når der er mest af den. Det er en god tanke, men det er ikke et forslag, som vi støtter i Venstre. Det er sådan, at der er virksomheder, som ikke har mulighed for at gå ind og lave den her differentiering af, hvornår man egentlig bruger sin energi. Der er også meget stor forskel ude i landet på, dels hvornår man har brug for sin energi, dels hvilke selskaber man så også får sin energi fra, dels hvilke tariffer man kan købe den til. Så der er store forskelle ude i landet.

Vi skal ikke gøre ordningen mere bureaukratisk. Som jeg også sagde i min tale, er det et forslag, der har været længe undervejs, så jeg tror ikke, vi skal begynde at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan det her forslag er strikket sammen, hvis nu vi gerne vil sikre en hurtig implementering, sådan at det hurtigt kan træde i kraft og understøtte de mange virksomheder, som hungrer efter det.

Spørgeren.

Men ideen skulle netop være at skabe en incitamentsstruktur, der gør, at virksomheder så kan investere i lokale lagermedier eller på anden måde indrette deres produktion efter, at man så kan udnytte strømmen, når den er billigst, og derved også opnå den støtte, som ligger i ordningen.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt. Det er i hvert fald intentionen med forslaget. Det er ikke et forslag, som vi støtter i Venstre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel.

Tak for det. Tak til Venstres ordfører. Man forstår, at ordføreren jo naturligt nok er en utålmodig sjæl, der glæder sig over, at der endelig sker noget på det her område. Det skal vi ikke forsinke yderligere. Men et andet område, hvor vi synes, at regeringen burde tage fat, er jo den mere generelle problematik omkring PSO. Så jeg vil egentlig bare høre, om Venstre er enig i, at det haster lidt med at få løst problemet med den lidt større tegning med de afgifter, der står i vejen, både for den grønne omstilling og for de virksomheder, som producerer i Danmark.

Ordføreren.

I Venstre deler vi ministerens opfattelse af det spørgsmål, og det er, at det haster, og det er, at vi hurtigst muligt skal have en afklaring på PSO-området, sådan at vi ved, hvordan vi fremadrettet skal sammenstrikke vores energipolitiske danmarkskort.

Spørgeren.

Vil Venstre så også opfordre regeringen til, at man allerede måske på den her side af sommer tager fat på de diskussioner om, hvordan vi kan få strikket et system sammen, som løser nogle af de udfordringer, vi har, både for virksomheder og den grønne omstilling?

Ordføreren.

Jamen den diskussion er sådan set i gang. Vi drøfter allerede i dag, hvordan vi kan strikke det sammen fremadrettet. Det, vi afventer, er jo tilskuds- og afgiftsanalysen. Ministeren har garanteret, at han leverer den, så hurtigt han kan. Nu har han haft 8-9 måneder ved roret. Den tidligere regering brugte jo næsten 3 år på at lave det arbejde, som man så er meget utålmodig over at den nuværende minister ikke har leveret på. Den utålmodighed deler vi jo i hele Folketinget, fordi det her er et afgørende og vigtigt emne. Men det må så også siges, at det vigtigste trods alt må være, at vi får truffet den rigtige beslutning ud fra de rigtige forudsætninger.

Så jeg tror rent faktisk, at både Socialdemokratiet og Venstre er fuldstændig på linje i det her spørgsmål om at få taget hul på den diskussion – ja, vi har taget hul på diskussionen – men også at få fremlagt de rapporter så hurtigt som muligt.

Da jeg ikke ser fru Maria Reumert Gjerding i salen, går jeg ud fra, at det er hr. Søren Egge Rasmussen, der har trykket sig ind. Så værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er svært at finde rundt, når der ikke er så mange til stede i salen. Jeg kunne forstå, at ordføreren lagde vægt på, at vi skulle træffe de rigtige beslutninger ud fra de rigtige forudsætninger, og det lyder jo rigtig godt. I den sammenhæng er det jo rigtig ærgerligt, at vi ikke har den PSO-analyse, som er bestilt via energiforliget, og som vel er en af de tre analyser, som ministeren lovede på et samråd den 4. november ville komme inden 3 måneder, og det ville så være inden den 4. februar. Det er ikke sket, og nu skal vi så behandle et lovforslag i dag, og jeg synes da, at vi kunne gøre det på et bedre og mere kvalificeret grundlag, hvis det var sådan, at den analyse havde været der.

Jeg undrer mig lidt over, at ordføreren ligesom lægger vægt på, at det nu er vigtigt at komme videre. Jeg vil gerne høre ordføreren, om det er sådan, at der ligger en beskrivelse af de her 50 virksomheder, som kan opnå fordele ved det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Ordføreren.

Nu hørte jeg flere spørgsmål. Men ligesom det kan være svært at holde styr på sine taburetter, er der også mange andre spørgsmål, som det kan være vanskeligt at holde styr på. Et af de helt store spørgsmål, som den tidligere regering brugte flere år på at analysere, men som den aldrig kom frem til et svar på, var lige nøjagtig den her tilskuds- og afgiftsanalyse, som nu er gået en måned over tid. Så jeg synes med al respekt, at det væsentligste må være, at vi får de rigtige oplysninger, sådan at vi fremadrettet kan træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag.

I forhold til de ca. 50 virksomheder, som man anslår kan få glæde af det, som lovforslaget her omhandler, altså en lempelse af PSO-afgifterne, er der mig bekendt ikke nogen beskrivelse af, hvad det eksakt er for nogle virksomheder.

Spørgeren.

Nu forsøger ordføreren at neddæmpe det faktum, at analyserne ikke er kommet, og at de er gået en måned over tid. Jeg var for nylig til et møde, hvor ministeren sagde, at der ville komme tre rapporter til maj. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at de rapporter kommer så sent, for det er jo så lige før, Folketinget går på sommerferie, og jeg synes altså, at det ville have kvalificeret debatten i dag, hvis det var sådan, at vi havde haft den PSO-analyse, så vi bedre kunne se, hvad der er de bedste virkemidler. Så jeg synes ikke, at man bare skal tale udenom. Det er da sådan set vigtigt, at vi tager beslutninger på det bedste grundlag, og det synes jeg ikke vi gør her i dag.

Ordføreren.

Såfremt ordføreren har ret i sin påstand om, at de skal komme til maj, er de så gået 3 måneder over tid og ikke 3 år over tid som ved den tidligere regering. Det, jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, er, at vi skal træffe beslutningerne på det bedst mulige grundlag, og derfor afventer vi selvfølgelig også de rapporter, om de så skal gå 3 måneder over tid. Det her er jo så noget, som er uafhængigt af tilskuds- og afgiftsanalysen, men som blot er et vigtigt initiativ for at understøtte produktionsvirksomheder i Danmark og dermed også de mange arbejdspladser, der er deri.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror da, at der er flere måder at understøtte virksomheder i Danmark på, og derfor ville det jo være rigtig godt med den analyse, der var.

Jeg synes, at man indimellem hører nogle historier om, at der er nogle danske virksomheder, der er hårdt belastet af PSO. Hvis man tager Aalborg Portland, vil man se, at de i 2014 havde betalt 36 mio. kr. i PSO, og at de samme år havde et regnskabsresultat, et overskud, på 812 mio. kr. Så hvis ikke de skulle have betalt PSO, kunne de have haft et overskud, der så var 4 pct. større, og så ville aktionærerne nok være 4 pct. gladere.

Nu havde vi et samråd tidligere på dagen, en form for generalprøve på denne behandling af lovforslaget, og der kunne jeg høre, at ministeren havde besøgt nogle virksomheder. Holmegaard Glasværk blev nævnt. Jeg har ikke i mellemtiden i deres regnskabsresultat kunnet finde deres PSO-betaling, men de har en omsætning på 587 mio. kr. De har et resultat på godt 28 mio. kr., og man kan altså ikke se, hvor meget PSO æder af overskuddet, men det kunne egentlig være rart at vide det. Men der stod noget andet interessant i deres årsregnskab, og det var, at de var kommet frem til at levere fjernvarme til Fensmark Fjernvarme, og at det sådan set havde medført, at fjernvarmeforbrugerne fik 25 pct. billigere varme. Det må da have forbedret deres drift, at de kan sælge varmt vand til nogle naboer.

Jeg synes ikke, at der kun er én måde at støtte erhvervslivet på. Hvis vi via de her afgifts- og tilskudsanalyser kunne finde frem til en måde, hvorpå vi i højere grad kunne bruge overskudsvarme fra virksomheder i Danmark mod en rimelig betaling, så både fjernvarmeforbrugerne og virksomhederne blev glade, så ville det jo være en løsning. Det ville være noget, som kunne understøtte virksomheder. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at man kan skrue på en PSO-knap. Det er derfor, at de her manglende analyser er et problem.

Vi skal så behandle et lovforslag, hvor det gøres op, at der er 50 virksomheder, der kan få gavn af en ordning. Det er sikkert korrekt, at de kan nedbringe deres omkostninger på den måde. Vi synes ikke i Enhedslisten, at det er godt nok belyst, og vi synes ikke, at det er den bedste løsning, og det er derfor, at vi er imod det lovforslag, som vi behandler her i dag.

Jeg synes, det ville være meget bedre, hvis man fik peget ud, hvad det er for nogle virksomheder, hvilke problemer de har, og hvilke muligheder der er for at understøtte dem. Der ville være nogle af de her virksomheder, som man ville kunne finde frem til en fjernvarmeløsning for, som kunne forbedre deres drift. Der ville nok også være nogle virksomheder, hvor der ikke bor nok i nærheden til, at man kan vælge en fjernvarmeløsning. Så kunne man jo strikke noget sammen, hvor man i høj grad så hjalp de virksomheder med at få nedbragt deres omkostninger ved at få nedbragt deres energiomkostninger. Det vil vi meget gerne være med til.

Det er også derfor, at vi tidligere har været med til at oprette Danmarks Grønne Investeringsfond, som jo er en fond, som er strikket sammen til at kunne sikre, at pensionskassemidler går over i den grønne omstilling i Danmark og kan sikre, at virksomheder kan få nogle relativt billige lån, hvor der så er en statsgaranti på lånet, som er med til at gøre, at det er billigere. Så der er jo flere måder, som man kan understøtte erhvervslivet på. Det er ikke kun ved at dreje på PSO-knappen. Så de manglende analyser synes jeg er et problem.

Jeg synes egentlig, at det i en udvalgsbehandling kunne være rart at få lidt mere at vide om, hvad den PSO-belastning, som de her 50 virksomheder, som har i udsigt at få reduceret deres PSO, er for et problem, vi står over for, og i hvor høj grad PSO'en bliver reduceret med det her lovforslag. Jeg synes, at når man bruger millioner på det her, skal man tænke over, hvordan man bruger dem. Jeg synes ikke, at det her er strikket sammen på den bedste måde, og det er derfor, at Enhedslisten går imod lovforslaget og ser frem til en udvalgsbehandling, som kan afdække nogle forhold lidt nøjere.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Nu kommer vi lige fra et samråd, hvor ministeren har gjort klart, hvor alvorlig udfordringen med PSO-ordningens noget tvivlsomme konstruktion er. PSO'en er og bliver elefanten i rummet for hele den danske energipolitik. Noget skal gøres, men ingen og desværre heller ikke ministeren synes at have nogle klare bud på løsningerne, i hvert fald ikke nu. Men hele miseren med EU skal jo ikke afholde os fra at fortsætte med lappeløsninger herhjemme, og det er jo, hvad denne lov er udtryk for. Kontrollen med udgifterne er løbet os fuldstændig af hænde, og nu forsøger vi også med en lap foreløbig for 2016 på 10 mio. kr., så vi kan løse et problem, der måske i virkeligheden er 500 gange større, hvis vi altså går ud fra, at erhvervslivets PSO-omkostninger i år lander på ca. 5 mia. kr., som ser meget sandsynligt ud.

Når det er sagt, vil jeg sige, at Liberal Alliance naturligvis støtter forslaget. Ikke alene er vi med i aftalen, der her udmøntes. Vi ser naturligvis også generelt positivt på lempelser af PSO'en, der er løbet løbsk. Vi kunne godt have ønsket os, at man i højere grad tog højde for virksomhedernes reelle omkostninger og ikke blot nogle gennemsnitsopgørelser fra Eurostat, men det skal ikke skille os ad.

Lovforslaget trækker i den rigtige retning og har selvfølgelig vores støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Som jeg også har spurgt de foregående ordførere om, vil jeg også gerne høre ordføreren, hr. Villum Christensen, om, hvordan han ser på det forslag, der i høringssvaret fra VedvarendeEnergi, som altså går på, at man kunne indlægge et kriterium om, at det kun er el, der bruges, når elprisen er lav, under en vis grænse, som så udløser støtte til den her reducerede PSO-betaling. På den måde kunne man hjælpe hele PSO-ordningen. Man kunne øge efterspørgslen på el, når prisen er lavest, og dermed også nedsætte det samlede støttebeløb, som PSO-ordningen vil være belastet af. Hvordan ser ordføreren på det?

Ordføreren.

Man kunne sagtens anlægge nogle retfærdighedsbetragtninger, som kunne trække i den retning, men vi er lidt mere til en løsning, der ligesom løser det reelle problem, og det er at tage fat i PSO'en og rive den op med rod. Det her med at sætte yderligere niveauer ind ændrer jo ikke på, at vi bliver ved med at slås med PSO'en, som jeg kalder en elefant i et energibur. Liberal Alliance har også under samrådet i dag forsøgt at argumentere for, at det er en dårlig ting at have en afgift, som vi ser her, der stiger, når energiprisen falder for vores konkurrenter, så der kan vi ikke undgå, at der kommer konkurrenceforvridning, uanset hvordan vi vender og drejer det, og uanset om vi anlægger nogle særlige loft- og bundbetragtninger.

Så går videre til næste spørger, som er hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo korrekt, at der er en sammenhæng mellem de lave elpriser og PSO'ens størrelse, og derfor er det også rimeligt, når vi diskuterer PSO'en, med de danske systemer, vi har, at vi ser på, hvad de samlede omkostninger er, når man lægger elpris og PSO-afgift sammen. Så derfor kan den her hetz mod PSO'en altså ikke stå alene. Man er nødt til samtidig at juble over de lave elpriser. Det er bl.a. udbygningen af vedvarende energi, som har været med til at sikre, at vi har lave elpriser i Danmark. Så det er ikke rimeligt, at ordføreren udelukkende forholder sig til PSO'en. Hvis man skal forholde sig til det på en rimelig måde, så lægger man elprisen sammen med PSO'en. Det er interessant, at der ligger baggrundsmateriale til lovforslaget i dag, der klart viser, at vi i Danmark ligger pænt i forhold til de konkurrerende lande, som vi er tættest på. Så den hetz mod PSO'en synes jeg ikke er rimelig fra ordførerens side.

Jeg vil godt høre, om ordføreren er bekendt med, at der ligger de bilag til lovforslaget her.

Ordføreren.

Så vil jeg godt høre spørgeren fra Enhedslisten, om han er bekendt med, at vi rent faktisk er i den situation, at vi betaler en produktionsomkostning på 70-80 øre, nogle gange op til 1,05 kr. for vedvarende energi, samtidig med at vi kan købe energien for 13 øre ude på markedet. At det skulle betyde, at det, at vi har investeret i vedvarende energi, har gjort energien billigere, synes jeg er svært at forstå. Det var sådan, jeg forstod spørgeren.

Jeg kender godt det nævnte bilag, men fordi man ligger på et gennemsnit, er det jo ikke godt, hvis alle de andre lande også skruer op for deres omkostninger, som f.eks. tyskerne har gjort med solcellerne og Spanien også har gjort med vindmøllerne. Så kommer der jo et højt gennemsnit ud af det.

Spørgeren.

Vi har jo nogle landvindmøller, som i øjeblikket er med til at sikre de her lave energipriser. Vi har også nogle havvindmøller, som er etableret, efter man holdt et udbud, hvor det endte med, at man kun havde en byder, og det endte med en høj pris. Man kan godt tage et enkelt eksempel frem, som hr. Villum Christensen her gør, med Anholtmøllerne, men vi er også i den situation, at når vi kommer ud over deres 10 første leveår, så har man sådan set en vindmølleproduktion derude, som ikke modtager nogen som helst støtte. Så det er klart, at der er nogle år, der vil være lidt dyrere i det samlede system, men man skal se på helheden i det, og det er egentlig et godt system, vi har fået udviklet i Danmark.

Ordføreren.

Altså, jeg kan forstå, at det er et godt system. Når elprisen går ned for alle andre lande, går den op i Danmark til stor gene for virksomhederne og forbrugerne. Det er ikke et system, der er vokset i vores have. Det er et planøkonomisk system. Vi ser langt hellere, at vi etablerer et system, hvor teknologierne ikke bliver subsidieret enkeltvis, ud fra en betragtning om, at når man producerer det år, får man så meget og så mange megawatt det år. Vi vil gerne have en situation, hvor alle teknologier konkurrerer på lige vilkår og på den måde kan samle markedsreaktionerne op. Det kan vi ikke med det her plansystem. Det er derfor, det går så galt, at vi nu betaler næsten dobbelt så meget i PSO, som vi havde forestillet os i 2012.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Christian Poll, Alternativet.

Alternativet er som udgangspunkt kritisk over for denne støtteordning, fordi den går imod hele ideen med at lægge afgifter på det, vi ikke ønsker, nemlig udledning af klimagasser, og kanaliserer midlerne over i støtte til det, vi gerne vil have, nemlig vedvarende energi. Man kan sige, at det selvfølgelig ikke er det store at øge ordningen med 10 mio. kr. og 50 ekstra virksomheder sammenlignet med en ramme nu på 189 mio. kr., men det er hele princippet, som bekymrer os. Når man så samtidig hører, at den samlede pris for el i Danmark sammenlignet med EU gennemsnitligt ikke stikker voldsomt af, så forstår man måske, at behovet ikke er helt så stort, som det er fremstillet i forbindelse med lovforslaget. Her vil jeg fremhæve hr. Søren Egge Rasmussens eksempel fra Aalborg Portland, hvor PSO-betalingen altså udgør 4 pct. af overskuddet. Derfor er Alternativet ikke umiddelbart for forslaget, men ønsker generelt at arbejde for, at PSO-ordningen rettes til, f.eks. som organisationen VedvarendeEnergi foreslår i deres høringssvar, altså at det kunne være et kriterium, at det kun er el, der bliver brugt, når elprisen er under en vis grænse, der udløser støtte til reduceret PSO-betaling.

Vi mener også, at kravet om en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, som ligger i forslaget, er lidt vagt formuleret. Man kunne godt styrke det og arbejde for en decideret bindende aftale om udfasning over en årrække af fossil energi i produktionen hos den pågældende virksomhed eller lignende, før vi kan regne med, at der for alvor vil ske noget i de energitunge virksomheder.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Jeg skal beklage, at jeg ikke var helt klar, men det er ikke tit, at det er to partier, der ikke er til stede. I Det Konservative Folkeparti er vi glade for den aftale, der blev lavet i februar 2016, om vækst og udvikling i hele Danmark, hvor vi blev enige om at lette PSO-afgiften for de elintensive virksomheder. Det kommer ca. 50 virksomheder til gode inden for bl.a. gartnerierhvervet og fødevarefremstillingen, som får en særdeles tiltrængt udstrakt hånd. Jeg kan godt forstå, at det må være dødfrustrerende for eksempelvis et gartneri at kunne se, at de bare har svært ved at konkurrere med tilsvarende gartnerier i udlandet, fordi de bliver pålagt en meget høj PSO-regning, som de andre ikke på samme måde skal finansiere i deres forretningsmodel. Så jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi får set på det her.

Så må man sige, at vi står over for en generel kæmpestor udfordring med PSO'en og med, hvordan vi i fremtiden skal finansiere hele vores grønne omstilling, for den er vi jo enige om skal ske. Det er der heldigvis ikke nogen partier i Folketinget der ikke ønsker – eller det er jeg måske lidt i tvivl om, men i hvert fald langt de fleste partier i Folketinget ønsker, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Det er klart, at det skal finansieres for at nå dertil.

Vi er glade for, at vi i hvert fald her i første omgang har fået fundet en løsning med PSO'en for de elintensive virksomheder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg vil, sådan på linje med mine spørgsmål til de tidligere ordførere, høre fru Mette Abildgaard om noget: Der er kommet et rigtig godt forslag fra organisationen VedvarendeEnergi om, at man kunne graduere PSO-betalingen, eller måske i virkeligheden stille et krav i retning af, at ordningen kun bliver brugt, når elprisen er under en vis grænse, hvor der udløses støtte til reduceret PSO-betaling. Hvad synes ordføreren om sådan en mekanisme?

Ordføreren.

Altså, man må jo sige, at vi står over for en total omlægning af hele vores PSO-system, fordi det er blevet underkendt af Europa-Kommissionen, og derfor vil vores fokus være på at få håndteret fremtiden efter 2017. Man kan sige, at det også vil være svært for nogle virksomheder at indstille deres produktion efter, hvornår den lave pris gælder. For nogle vil det selvfølgelig være nemmere end for andre.

Jeg kan frygte, at det vil være en bureaukratisk model rent administrativt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har set nærmere på forslaget fra VedvarendeEnergi.

Tak til ordføreren. Energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak til formanden, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg vil også sige tak for den meget, meget positive holdning, der har været tilkendegivet.

Jeg er glad for, at vi med lovforslaget kan lempe PSO-betalingen for elintensive virksomheder, der er berørt af en høj PSO.

Med lovforslaget styrkes virksomhedernes konkurrenceevne. Lovforslaget ændrer en gældende tilskudslov fra 2015, så flere elintensive virksomheder kan få tilskud til en del af deres betaling til PSO. Det betyder, at virksomhedernes omkostninger til el reduceres mærkbart.

For at det ikke fører til større elforbrug hos virksomhederne, er tilskuddet betinget af, at virksomhederne indgår en aftale om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. På den måde slækker vi ikke på ambitionen om et mere energieffektivt erhvervsliv.

Med lovforslaget bliver alle virksomheder, der kan dokumentere, at de er el- og handelsintensive i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte, berettiget til at modtage tilskud. Til det formål målrettes 10 mio. kr. i 2016 til nytilkomne virksomheder, der bliver omfattet af lovforslaget.

Med lovforslaget udmøntes der desuden en finanslovsreserve på 100 mio. kr. årligt fra 2017 til 2020 til at forhøje tilskudssatsen for alle de virksomheder fra 2017.

Ændringen af ordningen skal godkendes af Europa-Kommissionen, inden den kan træde i kraft. Mit ministerium er allerede i gang med at drøfte forslaget med Europa-Kommissionen, og det vurderes, at en godkendelse vil kunne opnås i anden halvdel af 2016. Det tilstræbes, at tilskuddet til de nytilkomne virksomheder kan have virkning fra lovens kundgørelse, hvilket sker, umiddelbart efter at lovforslaget er blevet vedtaget. Det forudsætter dog Europa-Kommissionens godkendelse.

Jeg er glad for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til konstruktive drøftelser om lovforslagets enkeltelementer i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Med de bemærkninger vil jeg anmode om en fortsat velvillig behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Vi har en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg vil godt lige opholde mig ved det her med energieffektivisering, altså at de energitunge virksomheder skal indgå en aftale om energieffektivisering i forbindelse med støtte. Hvilke virkemidler forestiller ministeren sig at Energistyrelsen kan anvende i sådan en aftale?

Ministeren.

Det bliver jo aftalt, som det bl.a. er sket på gartnerierhvervets område, hvor der indgås en aftale mellem Energistyrelsen og branchen om, hvordan man kan gennemføre energibesparelser og energieffektivitet.

Den næste spørger er Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er en skam, at vi ikke har den her PSO-analyse, som måske kunne afdække, at der var andre måder at imødekomme erhvervslivet ønske om at få reduceret deres energiomkostninger på. Jeg synes, at jeg jævnligt hører om virksomheder, som gerne vil sælge noget varmt vand til den lokale fjernvarmeforsyning, og at vi lidt mangler at få en løsning, som gør det lettere. Jeg har så noteret mig, at en af de virksomheder, som ministeren har været ude at besøge for nylig, Holmegaard Glasværk, er kommet frem til en løsning, hvor man sælger mere fjernvarme til Fensmark Fjernvarme, og det synes jeg er positivt. Det må være en måde, man kan hjælpe virksomheder på til at fremme bæredygtige løsninger og samtidig få en bedre økonomi.

Jeg vil godt høre ministeren, om ministeren har en vurdering af, hvor mange af de 50 virksomheder, man vil imødekomme her, der også kunne være blevet imødekommet, hvis man havde fundet på en fjernvarmeløsning, hvor man i højere grad kunne sælge varmt vand til lokalbefolkningen.

Ministeren.

Jeg ser meget, meget gerne, at der indgås aftaler mellem virksomheder og fjernvarmeværker om at levere fjernvarme. Vi er også parate til at kigge på, om rammevilkårene er de rigtige. Det skulle også gerne fremgå af de analyser, som vi stadig væk venter på – og som jeg har en forventning om kommer meget, meget snart – at vi der får skitseret nogle af de muligheder, der er, for at gøre det endnu mere attraktivt.

Men noget kunne også godt tyde på, at det faktisk er sådan, at de nuværende tilskudsordninger i forbindelse med fjernvarme og overskudsvarme er tilstrækkelige. Det er i hvert fald den vurdering, ministeriet giver i forhold til en række af de her projekter.

Spørgeren.

Jamen det er jo rart at høre, at ministeren har en viden, som ministeren bruger i forbindelse med de her lovforslag, og så må vi vente på, at andre ministerier bliver så meget klar til at forholde sig til tingene, at resten af Folketinget kan få lov til at se de analyser. Det ser jeg enormt meget frem til, for jeg synes ikke, det er rart at skulle behandle sådan nogle lovforslag, hvor man godt ved, at der er nogle analyser, som er lavet eller næsten lavet, og som kunne kvalificere det beslutningsgrundlag, som vi gerne skulle træffe beslutninger ud fra.

Ministeren.

Tak for det. Det var mest en kommentar, men jeg kan bare sige, at jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få de analyser frem i dagens lys så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

[Det er vedtaget].