Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 24.02.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Af Trine Torp (SF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det. Regeringen ønsker, at flest mulige skal kunne stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Grundlæggende demokratiske principper taler for, at kredsen af personer med valgret til et folkevalgt organ bør være så bred som muligt. Og vi skal nu behandle et lovforslag, som vil give valgret til en lidt større kreds af vælgere – beslutningsforslaget, som vi også skal behandle, vil jeg vende tilbage til lige om lidt – for med en vedtagelse af lovforslaget vil personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne fremover kunne stemme til kommunale og regionale valg og europaparlamentsvalg.

Det er en ændring af valglovgivningen, som har været efterspurgt gennem en længere periode. Det har været et stort ønske fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder og fra nogle af Folketingets partier, og det er et ønske, som vi nu imødekommer. Og jeg håber selvfølgelig derfor, at vi vil kunne finde sammen om at få selve lovforslaget gennemført, så vi også kan følge den tradition, vi har, for, at ændringer, når vi er inde at pille ved demokratiets grundsten, er nogle ændringer, der sker med bred opbakning i Folketinget.

En udvidelse af kredsen af vælgere skal naturligvis ske inden for grundlovens rammer. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det regeringens vurdering, at grundloven ikke giver mulighed for at give valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger til personer, som er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Og jeg vil gerne uddybe, hvorfor dette er et statsretligt og ikke et politisk spørgsmål.

Ifølge grundlovens § 29 har man valgret til folketingsvalg, hvis man opfylder fire betingelser. For det første skal man have dansk indfødsret, dvs. dansk statsborgerskab, for det andet skal man have bopæl i riget, for det tredje skal man have nået valgretsalderen, som er fastsat til 18 år, og for det fjerde må man ikke være umyndiggjort. Den sidste betingelse er den centrale i lige præcis den her sammenhæng, for det er regeringens vurdering, at grundlovens § 29 indebærer, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende fortabe valgretten. Efter grundloven er der dermed ikke mulighed for at give personer, der som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6 har mistet deres retlige handleevne, valgret til folketingsvalg. Det tilsvarende gør sig gældende for folkeafstemninger, da det følger af grundloven, at de personer, der er stemmeberettigede til folkeafstemninger, er de samme som dem, der har valgret til et folketingsvalg.

De juridiske argumenter vil jeg ikke gennemgå her, men jeg kan henvise til den besvarelse, som justitsministeren har afgivet til Folketingets Retsudvalg om det her spørgsmål, og det vil vi også kunne uddybe nærmere under udvalgsbehandlingen.

Men af de årsager, som jeg netop har beskrevet, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslag B 77, som er fremsat af SF. For det beslutningsforslag pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag, der senest i 2018 muliggør, at personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne får valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. Vi kan i sagens natur ikke lave lovændringer, som er i strid med grundloven, og det vil altså kræve en grundlovsændring, hvis vi skal gøre personer under værgemål stemmeberettigede til folketingsvalg og folkeafstemninger. Lovforslaget omfatter derfor ikke valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Som allerede nævnt i min indledning ønsker vi sådan set, at flest mulige skal kunne stemme i Danmark, og hvis grundloven betyder, at der vil være forskellige valgretsbetingelser ved forskellige valg, så tager vi det med. Og der vil jeg også sige, at forskelle i valgretsbetingelser faktisk ikke er noget nyt; de eksisterer allerede i dag. Der er forskel på, hvem der kan stemme til forskellige typer af valg. Ved folketingsvalg kræves det f.eks., at man har dansk indfødsret, mens det ikke er en betingelse ved kommunale og regionale valg og ved europaparlamentsvalg.

Så vil jeg gerne knytte en kommentar til forholdet til menneskerettighederne, som er omtalt i beslutningsforslagets bemærkninger. Det fremgår af bemærkningerne, at begrænsningen af valgret for personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne kan bringe Danmark i strid med menneskerettighederne. Efter regeringens opfattelse er fratagelse af stemmeretten for personer, der er under værgemål, ikke i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Og også på dette punkt kan jeg henvise til justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Retsudvalget.

Uanset at lovforslaget ikke omfatter valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger, og at regeringen som følge af grundlovens begrænsninger ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag, håber jeg, at vi nu får en god og konstruktiv debat. For lovforslagets formål er inden for grundlovens rammer at udvide kredsen af stemmeberettigede til kommunale og regionale valg og til europaparlamentsvalg, og vi kan derfor glæde os over, at endnu flere på den måde får mulighed for at deltage i demokratiet.

Fru Pernille Skipper.

Tak til ministeren for talen, og i øvrigt tak for at fremsætte det her lovforslag. Det er jo et vigtigt lovforslag. Jeg tror nok, at ministeren kan regne ud, at det, som jeg så dog ville ønske, var, at vi faktisk kunne få den fulde pakke med, så mennesker, der er underlagt værgemål, fordi de har svært ved at styre økonomien, også kunne få lov til at stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

Det er jo rigtigt nok, at Justitsministeriet har vurderet, at det skulle være grundlovsstridigt, fordi de sætter lighedstegn mellem ordet umyndiggjort og at være under værgemål. Hvad er det, der får regeringen til at mene, at grundlovens betegnelse umyndiggjort er det samme som at være under værgemål, eftersom vi jo i lovgivningen i dag ikke har begrebet umyndiggjort?

Ministeren.

Som jeg har fået det forelagt, er den juridiske vurdering, at man sidestiller lige præcis de betegnelser, altså værgemål og umyndiggørelse, og det er sådan set det, der er begrundelsen. Jeg vil meget gerne uddybe det nærmere i forhold til Justitsministeriets udtalelser. Men de har i hvert fald udtalt, at det netop er som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6, at man derigennem mister stemmeretten også til folketingsvalg.

Fru Pernille Skipper.

Det er jo lige præcis derfor, at jeg spørger, hvorfor Justitsministeriet foretager den sidestilling af begrebet umyndiggjort og værgemål. For i en juridisk analyse må der jo være nogle begrundelser. Det er jo ikke det samme ord, kan man sige, så der må være nogle begrundelser for, at man mener, at det betyder det samme. Og dem har jeg bare utrolig svært ved at finde. Det kan vi så stille et skriftligt spørgsmål om.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget. Der er nogle borgere, der har anlagt sag ved domstolene, så der er en mulighed for, at Justitsministeriet får at vide, at de tager fejl i deres fortolkning af grundloven. Men hvis de ikke gør det, står det jo til troende. Jeg kunne forstå, at socialministeren i hvert fald lyder til at være enig med mig i, at det er et problem. Så vil regeringen være med til at lave grundloven om, hvis det viser sig, at de her borgere desværre ikke får medhold?

Ministeren.

Jeg tror, at ordføreren konkluderer lidt hurtigt, at jeg anser det for et problem. Altså, jeg anser ikke grundloven for et problem. Jeg konstaterer, at vi med grundloven i hånden har de her begrænsninger, og jeg mener, at det måske er at gå lidt vidt at skulle begynde at ændre grundloven i forhold til valgretsbestemmelserne. Det er korrekt, at der er anlagt fire identiske retssager mod Social- og Indenrigsministeriet, som handler om, at sagsøgerne ønsker at få valgret til folketingsvalg. Det er nogle sager, der bliver behandlet samlet, og de er alle sammen fra personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Det er Institut for Menneskerettigheder, som er indtrådt som støtte for sagsøgerne. Status nu og her på retssagen er, at det stadig væk er i sin indledende fase.

Tak for det. Så går vi over til ordførerrækken, og det er fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Da vores ordfører, Magnus Heunicke, ikke kan være til stede i øjeblikket, har jeg lovet at tage hans ordførertale. Jeg vil starte med en tak til ministeren, for det er jo dejlig nemt at tale efter ministeren, for når vi sambehandler forslagene her, får man jo så en gennemgang fra ministerens side, fordi der også var et beslutningsforslag med.

Det er jo rigtigt, at med lovforslaget får personer under værgemål stemmeret ved valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Det omfatter ca. 2.000 danskere, der er underlagt værgemål, det såkaldte § 6-værgemål, og det betyder bl.a., at man får frataget sin stemmeret. Men det er de personer, som nu får stemmeret, og når man får stemmeret, opnår man også valgbarhed.

Fra Socialdemokraternes side støtter vi lovforslaget, fordi vi ønsker et stærkt og velfungerende demokrati, hvor flest mulige bliver inddraget. Vi er meget optaget af, at personer med handicap på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder retten til og muligheden for at afgive stemme og modtage valg, som det fremgår af handicapkonventionen. Af samme årsag har vi derfor også, da vi sad i regering, gjort en række tiltag, der netop har sikret øget tilgængelighed, så flere får mulighed for at deltage i stemmeafgivelsen og demokratiet, bl.a. ved at indføre regler om, at der skal være mindst ét fysisk tilgængeligt afstemningssted i kommunerne, sådan at personer med handicap ikke nødvendigvis skal stemme derhjemme, men også kan komme hen på et afstemningssted og være med i den festlighed og den stemning, det giver at være en aktiv deltager i demokratiet.

Vi vil også sikre en større fleksibilitet og længere tid til at afgive stemme, for hvad angår de vælgere, som har hjælpebehov, kan man ikke bare forvente, at de kan klare det på samme måde og med samme hurtighed som andre. Vi har også indført, at enhver vælger kan brevstemme, uden der stilles krav om, at man skal være forhindret på afstemningsdagen, og også at man kan brevstemme i en anden kommune end der, hvor man ellers bor. Så vi bakker op om lovforslag nr. L 130.

Hvad angår beslutningsforslaget, er vi enige i, at der er nogle dilemmaer, og der rammer vi ind i det, som ministeren gennemgik omkring grundloven. Vi synes ikke, at det lige nu er et godt tidspunkt at revidere grundloven, men vi ser frem til den debat, det kan give. Vi ser også frem til at få afklaret, om der er nogen tolkningsforskelle på begreberne umyndiggørelse og værgemål – noget, som også Enhedslisten i deres to spørgsmål til ministeren var inde på. Den forskel har der i hvert fald ikke været indtil nu, men det er jo interessante spørgsmål, der bliver stillet, så det er fint, at vi også får det taget med i udvalgsbehandlingen af de to sager.

Lige nu støtter vi lovforslaget, men ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag. Det ligner også indholdsmæssigt lidt et beslutningsforslag, som vi tidligere har behandlet her i salen, fra SF, som vi også dengang støttede sammen med Enhedslisten og SF. Der var desværre ikke flertal for forslaget dengang, og det bliver jo spændende og se, om der er et flertal i dag.

Lovforslagets formål er at give personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, valgret til kommunale og regionale valg og europaparlamentsvalg. Med lovforslaget får de personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, og som ligeledes opfylder de øvrige valgretsbetingelser, valgret til kommunalvalg og regionale valg og europaparlamentsvalg. Som konsekvens heraf bliver den samme persongruppe ligeledes valgbar til kommunale og regionale valg og europaparlamentsvalg og kan således også opstille.

Flere af høringssvarene er også positive. Dog er det i høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer anført og anbefalet, at personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 ligeledes gives valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. I den forbindelse er det bl.a. anført, at organisationerne ikke er enige i regeringens fortolkning af grundlovens § 29, hvorefter denne er til hinder for at give ret til folketingsvalg og dermed også folkeafstemninger til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Det er endvidere anført, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 ikke har valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. Det virker jo også både logisk og sympatisk, men i Dansk Folkeparti har vi underskrevet grundloven, og så længe der er flere forskellige udmeldinger om, hvordan denne passus i grundloven skal forstås, og vi ikke har nogen form for garanti for, at det ikke er en overskridelse af grundlovens bestemmelser, vil DF afvente denne garanti. Det er i forbindelse med beslutningsforslaget fra SF.

Lovforslaget L 130 er et skridt i den rigtige retning, og det vil vi i Dansk Folkeparti glæde os over. Dansk Folkeparti er altid glade, når der bliver fremsat lovforslag i salen, som kan gøre det bedre for mennesker med handicap, så de også får ret til at blive hørt og kan afgive deres stemme. Så Dansk Folkeparti støtter L 130, men afventer i forhold til SF's beslutningsforslag, som sambehandles hermed, en juridisk garanti for, at det ikke er en overskridelse af grundloven. Tak for ordet.

Der er en spørger. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tror, Dansk Folkeparti måske skal være lidt mere præcis i spørgsmålet om, hvilken jurist man vil have garantien fra, for at finde ud af, om det skulle være grundlovsstridigt eller ej. Det er jo et juridisk fortolkningsspørgsmål, hvorvidt umyndiggjort er det samme som at være under værgemål. Justitsministeriet kommer ikke til at give den garanti.

Men lad mig prøve at formulere mit spørgsmål på den her måde: Hvis vi nu siger, at grundloven er grundloven, synes Dansk Folkeparti så, at man burde have valgret også til folketingsvalg og folkeafstemninger, også selv om man er underlagt værgemål efter § 6?

Så er det ordføreren.

Tak. Som jeg sagde i min ordførertale, virker det jo både sympatisk og logisk, at man har ret til at stemme ved folketingsvalg. Men det er sådan, at med grundlovens § 29 – og det har ministeren også redegjort for i dag – er det et spørgsmål om, hvordan man tolker det. Jeg har underskrevet grundloven, og den agter jeg selvfølgelig at overholde. Der er tvivl om, hvorvidt det er i strid med grundloven. I hvert fald har vi både den tidligere regerings svar på, at det er i strid med grundloven, og nu også den nuværende regerings svar på, at det er i strid med grundloven. Så afventer jeg bare et klokkeklart svar på, at det ikke er i strid med grundloven, for at vi kan stemme for.

Fru Pernille Skipper.

Det særlige forhold til grundloven skal jeg huske, når vi diskuterer andre sager, f.eks. om foreningsfrihed, med Dansk Folkeparti. Det er ikke altid, man hører den der helt klokkeklare stillingtagen. Men jeg synes, det er rigtig godt, for jeg foreslår selvfølgelig heller ikke, at vi bryder grundloven, tværtimod. Men vi har jo som folketingsmedlemmer skrevet under på, at vi vil overholde grundloven. Det skal vi gøre. Men vi har ikke skrevet under på, at vi aldrig vil lave den om, eller at vi ikke har holdninger til den.

Så hvis grundloven forhindrer mennesker, som er frataget deres retlige handleevne, af økonomiske hensyn at have valgret til Folketinget og folkeafstemninger, synes Dansk Folkeparti så, at man skal lave grundloven om på det punkt?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, man skal passe meget på med at begynde at røre ved hele fundamentet, vi har bygget vores samfund op på, også hvad angår vores lovgivning og selve grundloven. Jeg tænker på det som et godt fundament på et hus. Hvis man først begynder at hive nogle mursten ud af huset, risikerer det at brase sammen. Så det er en hårfin balancegang, og på nuværende tidspunkt har jeg og Dansk Folkeparti ikke nogen intentioner om at åbne en stor debat om, at vi skal begynde at ændre grundloven.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Venstre støtter lovforslaget, men Venstre støtter ikke beslutningsforslaget. Det gør vi ikke, fordi grundloven er, som grundloven nu engang er, og jeg har altså svært ved at se, at man kan argumentere for, at fratagelse af retlig handleevne og umyndiggørelse er to forskellige ting. Det er det samme. Det, der ligger i begrebet at være myndig, er, at man har retlig handleevne, og når man ikke har retlig handleevne, er man ikke myndig. Så derfor har jeg altså svært ved at se, hvordan man kan komme uden om grundloven, og hvordan man kan fortolke det anderledes.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Der er mellem 2.000 og 3.000 mennesker i Danmark, der er frataget deres retlige handleevne, og i dag mister de automatisk også deres stemmeret. Det er urimeligt.

Man er stadig medborger, selvfølgelig, selv om man har et handicap, en psykisk diagnose, og har svært ved at styre sin økonomi. At have stemmeret og det at sætte et kryds på valgdagen er en universel rettighed i et demokrati. Det er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til, eller noget, der er forbeholdt de velstillede eller mændene eller de raske. Den form for tankegang hører fortiden til. Værgemålslovens § 6 handler altså om mennesker, som har svært ved at styre deres økonomi på grund af f.eks. psykisk sygdom eller en funktionsnedsættelse. Det betyder ikke, at de ikke har politiske holdninger eller er mindre værd, og deres evne til at vide, hvad det er for samfund, de ønsker at bo og leve i og være borger i, er ikke væk. Tværtimod.

Derfor er det også så vildt, at vi i dag, mere end 100 år efter den grundlovsændring, der gav stemmeret til kvinder og fattige osv., stadig væk har en gruppe mennesker i vores samfund, som er udelukket fra demokratiet. Den lovbestemmelse burde være ændret for 100 år siden.

Danmark er også blevet kritiseret af FN i 2014 netop for det her, fordi det er i strid med handicapkonventionen, som meget klart siger, at man skal have adgang til at stemme og modtage valg som borger med handicap. Det er også i strid med grundlæggende menneskerettigheder, som de er blevet vedtaget i FN's verdenserklæring og konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Det her handler grundlæggende om ligeværd, om lige rettigheder, og der er alt for mange fordomme og for meget eksklusion af mennesker med handicap i vores samfund generelt set. Det viser sig rigtig tydeligt, når vi kigger på en lovgivning som den her, når man på den måde ikke har vilje til at give lige ret til at deltage i demokratiet. Sådan en udelukkelse og eksklusion er der efter Enhedslistens opfattelse ingen saglige grunde til at have.

Derfor er det klart, at vi støtter både lovforslaget og beslutningsforslaget. Det er der ikke nogen tvivl om.

Lovforslaget er, som det er blevet sagt, mindre omfattende end beslutningsforslaget. Lovforslaget indebærer, at man får lov til at stemme til regionalvalg, kommunalvalg og europaparlamentsvalg, men ikke folkeafstemninger og folketingsvalg. Årsagen skulle så være, at grundloven forhindrer det, fordi grundlovens bestemmelse i § 29 siger, at mennesker, der er umyndiggjort, ikke har valgret. Så er det jo så en juridisk fortolkning, om man kan ligestille ordet umyndiggjort med det at være underlagt værgemål, på trods af at ordet umyndiggjort ikke har fandtes i dansk lovgivning siden 1995. Det er for mig at se en meget snæver juridisk fortolkning, som Justitsministeriet har lagt for dagen her. Jeg tror sådan set, at man sagtens med en nutidig fortolkning kunne nå til en anden konklusion. Man skal i øvrigt huske, at der er mange ting i vores grundlov, som hele tiden er underlagt fortolkning. F.eks. står der også, at vi har ret til en bolig, og der er alligevel rundt regnet 6.000 mennesker i Danmark, som ikke har noget sted at bo.

Der er så en gruppe borgere, som har anlagt sag ved domstolene, og det er vanvittig vigtigt, for de kan få lov til at udfordre Justitsministeriets fortolkning af grundloven, og vi kan få afklaret, om domstolene er enige i, at man skal forstå grundloven så snævert, som Justitsministeriet gør det. Det håber jeg ikke. Jeg håber, at domstolene sætter Justitsministeriet på plads, og at vi står her igen og laver lovgivningen om, så den her gruppe borgere kan få den fulde valgret. Hvis det ikke sker, er det Enhedslistens klare holdning, at så er det grundloven, der er noget galt med. Det er ikke sådan, at vores samfund er bedst, hvis det forbliver statisk. Nogle gange skal man rykke lidt på fundamentet, især når fundamentet er så gammelt og fundamentet udelukker en gruppe borgere, som helt tydeligt bliver udelukket af både usaglige og gammeldags grunde.

Så igen vil jeg sige, at vi både støtter lovforslaget – det er da et skridt i den rigtige retning – og SF's forslag. Vi synes, det er rigtig, rigtig godt, at I har fremsat det igen. Vi håber, at I vil blive ved, og vi vil gerne hjælpe jer med at fremsætte det igen og igen, indtil vi får det vedtaget, fordi det er sindssyg vigtigt.

Vi har også nogle andre forslag til, hvordan man kan gøre mere for, at mennesker, som har et handicap, kan deltage mere i demokratiet. Ved sidste folketingsvalg lavede vi for første gang valgmateriale til mennesker med synshandicap og alle mulige andre former for handicap. Det synes vi bør være obligatorisk for alle partier, så retten til information bliver udfoldet bedre. Vi synes også, at alle valgsteder skal være fysisk tilgængelige og man skal have lov til at have hemmelig afstemning, så man selv vælger, hvem man vil have med sig ind i stemmeboksen til et valg. Jeg kan i øvrigt forstå, at vi kan rose regeringen for at være i gang med at udforme det lovforslag, så det er trods alt også en glædelig nyhed.

Men som sagt synes vi måske nok, at hvis man gemmer sig bag grundloven i det her tilfælde, på trods af at det lyder til, at alle er enige om, at vi kommer til en dårlig konklusion, så er det bare rigtig ærgerligt.

Tak til ordføreren. Det kan jo smutte i så lang en ordførertale, men vi skal bestræbe os på, at vi ikke taler direkte herinde i Folketingssalen.

Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Dette lovforslag, altså L 130, blev i sidste periode fremsat som beslutningsforslag af SF. Her stemte Liberal Alliance imod, og det har vi til hensigt at gøre igen, selv om det i dag fremsættes som lovforslag af Venstre.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at man skal have stemmeret, når man er umyndiggjort. Det handler grundlæggende om forudsætningerne for vores demokrati. For mig handler det i høj grad om, hvorvidt man tager demokratiet alvorligt. Som jeg ser det, er fundamentet for vores demokrati, at vi har tiltro til, at borgerne ved, hvad der er bedst for dem selv, og derfor skal de naturligvis også være med til at indrette samfundet sådan, at det er bedst for alle. Desværre har vi en gruppe mennesker i vores samfund, for hvem en domstol har fastsat, at de ikke ved, hvad der er til deres eget bedste. De er blevet umyndiggjort. Når jeg netop mener, at forudsætningerne for vores demokrati og den store medbestemmelse, vi som borgere har her i Danmark, beror på, at vi ved, hvad der er bedst for os selv, kan jeg naturligvis ikke støtte, at mennesker, som ikke ved, hvad der er bedst for dem selv, skal have stemmeret.

Nøgternt kan man sige, at de her mennesker har fået frataget retten til at styre deres eget liv, og nu vil man give dem retten til at styre andre menneskers liv. For det er de facto det, man gør, når man sætter et kryds på valgdagen. Man stemmer på politikere, som vil føre en politik, som omhandler alle mennesker i Danmark. Hvad end det handler om, om man skal i fængsel, når man stjæler en pakke tyggegummi, eller om man kan slippe med en bøde, hvor mange flygtninge vi skal tage imod her i Danmark, eller hvor høj kontanthjælpen skal være, så er det det, som mennesker, der er fradømt retten til at bestemme over deres eget liv, med det her lovforslag skal få lov til at bestemme.

Jeg kan ikke forstå, at man mener, at folk, der ikke kan træffe helt afgørende beslutninger i deres eget liv, skal kunne træffe helt afgørende beslutninger på vegne af os alle sammen.

Så har der været snak om, at det er så få mennesker, der er tale om, at det ikke vil få en afgørende betydning ved et valg, men det mener jeg faktisk er et hamrende dårligt argument, for med det argument tager man ikke demokratiet alvorligt. Det her er principielt. Det er det i hvert fald for Liberal Alliance.

Vi mener ikke, at umyndige mennesker skal have stemmeret i Danmark, og derfor vil vi stemme imod forslaget. Det gælder både lovforslaget og med samme argumenter selvfølgelig også beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det har medført et par korte bemærkninger. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Det var noget overraskende. Det vil jeg sige. Kunne fru Laura Lindahl ikke lige opklare for mig, hvad det vil sige at være frataget den retlige handleevne efter § 6? For det lød unægtelig, som om fru Laura Lindahl sagde, at det betød, at man ikke var i stand til at træffe nogen beslutninger om sit eget liv.

Så er det korrekt, at det er det, man ikke får lov til, når man er underlagt § 6 i værgemålsloven – altså at træffe alle beslutninger i ens liv?

Fru Laura Lindahl.

Nej, ikke alle beslutninger, men afgørende beslutninger, som handler om retshandler. Altså, ifølge værgemålslovens § 6 er den, der er frataget handleevnen, umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Og hvis man ikke kan råde over sin egen formue, hvis man ikke selv kan indgå retlige handler, så mener vi sådan set heller ikke, at man skal kunne gøre det på vegne af alle andre danskere.

Fru Pernille Skipper.

Nu bliver jeg forvirret igen, for jeg mener sjovt nok ikke, at fordi man har ret til at stemme, så får man lov til at indgå retshandler på vegne af alle andre. Man får lov til at give sit besyv med og have en holdning til, hvad for et samfund vi skal leve i. Mener fru Laura Lindahl, at fordi man ikke er i stand til at tage vare på sin egen formue, så er man heller ikke stand til eller berettiget til at have en holdning til det samfund, man lever og er borger i? Så må man slet, slet ikke være med. Og kunne fru Laura Lindahl lige uddybe, om der er andre grupper i samfundet, som Liberal Alliance heller ikke mener bør have den ret som borger?

Ordføreren.

For lige at starte med det sidste: Ja, så er der andre grupper, f.eks. børn. Det, der er målgruppen her, er umyndige mennesker, og vi mener ikke i Liberal Alliance, at umyndige mennesker skal have stemmeret i Danmark. Selvfølgelig må man have en holdning, selvfølgelig må man deltage i demokratiet, men når man går ned i stemmeboksen og sætter sit kryds, har man de facto medbestemmelse over andre mennesker, og det mener vi ikke umyndige skal have. Det er ligegyldigt, om det er, fordi man er svært udviklingshæmmet, svært dement, sindssyg eller 12 år gammel.

Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil da rose fru Laura Lindahl for klar tale om, at der er en bestemt gruppe mennesker her, 3.000-4.000 mennesker, som skal være afskåret fra den demokratiske debat. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvordan er det, fru Laura Lindahl og Liberal Alliance tænker at det skulle være umyndiggørende, at en borger f.eks. lider af ludomani og dermed er under værgemål?

Ordføreren.

Nu er det ikke Liberal Alliance, som laver reglerne for, hvornår man er umyndiggjort, og det er ikke de regler, vi diskuterer i dag. I dag diskuterer vi, hvorvidt man skal have stemmeret, når man er blevet umyndiggjort. Så kan det sagtens være, fru Trine Torp har en holdning om, hvornår man skal være umyndiggjort, men det er sådan set ikke det, vi diskuterer. Vores holdning er klokkeklar: Når der er en domstol, der har frataget en person myndighed, altså når man er blevet umyndiggjort i Danmark, mener vi ikke at man skal have stemmeret. Det betyder ikke, at man ikke kan deltage i den demokratiske debat. Det kan man sagtens, hvis man har evnerne til det. Men her handler det altså om umyndige mennesker, og her siger vi: Du kan ikke varetage dine egne økonomiske interesser, du ved ikke, hvad der er bedst for dig selv på det område, og selvfølgelig skal du ikke have indflydelse på, hvor stort et underskud vi skal have på de offentlige finanser i vores samfund. Jeg synes, det er sund fornuft.

Fru Trine Torp.

Jeg kunne så godt tænke mig at vide, hvor i værgemålsbestemmelserne der står noget som helst om, at man er umyndiggjort, når man er under værgemål – det er så en anden ting. Men mener fru Laura Lindahl, at man på grund af ludomani bør afholdes fra at kunne afgive stemme ved et hvilket som helst valg i Danmark?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at værgemålslovens § 6, stk. 2, siger, at man er frataget handleevnen, og det betyder, at man er umyndig. Det er ikke noget, vi opfinder; det er sådan, loven er.

Til det med, om en ludoman ikke skulle kunne stemme, vil jeg sige, at det igen er en diskussion om, hvorvidt man skal være umyndig. Nu er der i de bemærkninger, der er til lovforslaget og i øvrigt også til beslutningsforslaget, jo slet ikke tale om ludomaner. Det er ikke dem, der er nævnt som størstedelen af den her gruppe. Størstedelen af den her gruppe mennesker, som er umyndiggjort, er jo svage: psykisk udviklingshæmmede, sindssyge mennesker, skizofrene mennesker og svært demente. Det er altså ikke folk, som er oplyste, som fru Trine Torp og jeg er.

Der har vi bare den klare holdning i Liberal Alliance, at hvis man ikke er i stand til at kunne varetage sine egne interesser, er man heller ikke i stand til at kunne varetage dem på vegne af alle os andre.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan tilslutte mig det, at der er tale om klar tale, men jeg vil alligevel godt bede fru Laura Lindahl om lige at uddybe, hvilke andre grupper der kunne være tale om ikke skulle have stemmeret. Forstår jeg det rigtigt, når jeg hører, at fru Laura Lindahl mener, at demente og udviklingshæmmede heller ikke bør have stemmeret her i landet?

Ordføreren.

Det, som vi i Liberal Alliance mener, og som jeg tror at jeg har sagt et par gange efterhånden, er, at folk, der er umyndige i Danmark, mener vi ikke skal have stemmeret. Og det er ligegyldigt, om du er blevet frataget din myndighed på baggrund af den ene eller den anden sygdom, eller om det er, fordi du kun er 12 år. Folk, der ikke er myndige, mener vi i Liberal Alliance ikke skal have stemmeret.

Jakob Sølvhøj.

Så synspunktet, som ordføreren nævnte i sit første indlæg, om mennesker, der ikke kan træffe afgørende beslutninger om deres eget liv, mener ordføreren trods alt ikke skal tages så bogstaveligt, kan jeg forstå på det sidste svar.

Ordføreren.

Nej, i Liberal Alliance mener vi, at når der er truffet en beslutning, når en domstol er gået ind og har frataget en borger myndigheden, handleevnen i forhold til det retlige, så sender man et stærkt signal om, at borgeren ikke ved, hvad der er bedst for vedkommende selv. Så mener vi i Liberal Alliance heller ikke at man kan vurdere, hvad der er bedst for samfundet og alle os andre som helhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

De her forslag handler om at sikre, at mennesker, der er under værgemål, har mulighed for at udøve deres demokratiske ret. Det handler om mennesker, der f.eks. ikke må råde over deres egen formue eller forpligte sig ved retshandlinger. Og hvem er det? Det er f.eks. sindslidende, som under manisk tilstand vil bruge alle deres penge på noget, som de vil fortryde bittert, når deres mani er ovre. Det kan være aktive demente mennesker, mennesker med psykisk udviklingshæmning og mennesker med skizofreni.

Der kan være gode grunde til f.eks. at fratage de mennesker råderetten over deres økonomi eller retlige handleevne, men i Alternativet ser vi ikke nogen grund til også at fratage de mennesker deres demokratiske ret til at stemme ved diverse valg. Derfor er vi positive over for, at man nu vil lade dem stemme til kommunal-, regional- og europaparlamentsvalg.

Hvis vi uden at bryde grundloven kan lade de samme mennesker stemme til folketingsvalg, vil vi også være positive over for det. Altså, vi ser jo ikke nogen logisk grund til, at man kan stemme til regionalvalg, kommunalvalg og europaparlamentsvalg, men ikke til folketingsvalg. Men jeg er dog lige så lidt ude på at bryde grundloven, som mine kollegaer er, så Alternativets stemme for at lade målgruppen stemme ved folketingsvalg er selvfølgelig afhængig af, at vi utvetydigt kan se, at det ikke er grundlovsstridigt.

Jeg tror ikke, den her sag er stor nok til, at den berettiger en revision af grundloven, men når bunken af uhensigtsmæssigheder bliver så stor, at loven på et tidspunkt skal revideres, mener vi da klart, at spørgsmålet i B 77 skal tages op, sådan at vi sikrer, at folk, der er under værgemål, også kan stemme til folketingsvalg.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Jeg har med meget kort varsel fået den ære at være ordfører under disse to punkter på dagsordenen, idet vores ordfører, hr. Andreas Steenberg, ikke kan være til stede i salen på nuværende tidspunkt. Derfor skal jeg tilkendegive, at Radikale Venstre vil støtte L 130 og vil undlade at støtte B 77, og det vil jeg godt uddybe.

Det er velkendt, at Radikale Venstre i mange, mange år har arbejdet for at få nedsat en grundlovskommission, for vi mener, at grundloven er forfattet i et sprog, som det er meget vanskeligt for nutidige mennesker at læse og forstå. Jeg skal ikke komme med mange eksempler, men blot nævne et enkelt, og det er, at kongen har rigtig mange beføjelser, hvilket man vil se, hvis man læser den danske grundlov og tager ordene bogstaveligt – og jeg har hørt, at kongen af Nepal, da han hørte om den danske grundlov, derfor også ville have sådan en; det kunne man jo godt forstå. Vi har også i Folketinget truffet en beslutning om at sende en nutidig formulering af grundloven til alle i Danmark, når de bliver 18 år.

Så jeg er talerør for dem, der meget gerne ser en grundlovskommission nedsat, for at vi kan få en revision af grundloven. Det har, så vidt jeg har forstået partierne i Folketinget, meget lange udsigter, også da vi gerne ser, at det selvfølgelig skal være en meget bredt funderet grundlovskommission.

Så kommer vi til det, der er sagens kerne i dag.

Man må formode, at det er grundlovens § 29, der har gjort, at det at få et værgemål bliver tolket den måde, som vi nu har hørt. Ved at google lidt her i eftermiddag – jeg beklager, at det var den vej, jeg måtte gå, for ret hurtigt at kunne sætte mig ind i det – er det gået op for mig, at det er muligt at iværksætte et værgemål, uden at den pågældende bliver umyndiggjort. Ved et værgemål kan man vælge at fratage den retlige handlemulighed, som det hedder i dag, og som er det nye ord for begrebet umyndiggørelse ifølge det, jeg har googlet mig frem til.

Jeg er også enig med dem, der har tilkendegivet, at mennesker med et handicap skal behandles og have de samme muligheder som alle andre i samfundet; de skal have ret til uddannelse, til almen dannelse, til at være medborgere og til at kunne deltage i den offentlige debat. Og det er ikke os, der sidder i Folketinget, der skal afgøre, hvilket handicap det kan lade sig gøre at leve med, hvis man skal være medborger, det har alle principielt ret til.

Derfor synes jeg, at det er meget følsomt, hvis man laver nyfortolkning af grundloven i Folketinget, jeg havde nær sagt overnight. Det kræver et mere tilbundsgående arbejde at få klarlagt, hvad det er, der er op og ned i den her sag, og det vil Radikale Venstre gerne bidrage til. Men som sagen er oplyst lige nu og med regeringens tilkendegivelser, foretrækker vi at vente med at behandle spørgsmålet i B 77 mere grundigt, end det har været muligt på nuværende tidspunkt, inden vi træffer beslutning om, hvorvidt grundlovens § 29 kan tolkes på en ny og anderledes måde end hidtil.

Jeg tror, det er folkeligt meget følsomt, hvis det opleves på den måde, at Folketinget sådan lige pludselig kan ændre på grundlovens forståelse og tolkningen af grundlovens paragraffer. Det kræver et langt større forarbejde og en bedre offentlig debat, inden vi går så langt.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som politikere og som borgere værner vi jo om de frie og lige valg, eller i hvert fald om, at man skal have fri og lige adgang til at kunne afgive sin stemme ved et valg. Man kan sige, at det lige jo består i, at man udvider kredsen af mennesker, der kan stemme, til det yderste, man overhovedet kan. Det kan vi jo se historisk at man har gjort ad flere omgange; man har udvidet kredsen af mennesker, der har fået mulighed for at deltage i demokratiet. Det er det lige i det. Det frie består jo i, at man skal sikre og være sikker på, at de mennesker, der så deltager i valg, stemmer efter deres frie overbevisning og de holdninger, de nu engang har.

Man kan sige, at det her er et svært spørgsmål. Det er jeg ikke den første til at anerkende, for det er der andre ordførere der har sagt fra talerstolen før mig, men jeg vil ligesom andre anerkende, at det her er et svært spørgsmål.

Det er rigtigt, at man har vurderet, at personer under værgemål ikke er i stand til at varetage deres egne personlige eller økonomiske interesser. Nu blev eksemplet med en, der led af ludomani, bragt op før, og jeg kan godt se, at den person er i stand til at kunne stemme til et folketingsvalg, uagtet at vedkommende har problemer med sin lyst til at gamble; men omvendt ved vi jo også, at der er personer under værgemål, som måske lider af meget, meget svære handicap, som gør, at de ikke er i stand til at formulere, hvem det er, de ønsker at stemme på.

Der synes jeg egentlig, at det er et vigtigt princip, som jo under alle omstændigheder ligger i lovgivningen – værgemål eller ej – nemlig at du under alle omstændigheder skal kunne være i stand til frit at formulere, hvem det er, du ønsker at stemme på. Det er jo et helt grundlæggende princip. Og alle, der er i stand til at kunne gøre det, bør have adgang til at afgive deres stemme.

Derfor bakker vi op om L 130, som drejer sig om kommunalvalg, regionsvalg og EU-valg, mens vi lytter til de juridiske bekymringer og derfor afviser B 77 ud fra nogle af de samme betragtninger, som andre ordførere har fremført, om grundloven. Så alt i alt ja til lovforslaget og nej til beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Torp, fra SF.

Tak for det. Efter en meget særlig uge, der på mange måder har rystet dansk demokrati og parlamentarisme, synes jeg man skal glæde sig over det forslag, vi behandler her i dag, L 130, fordi man nu lægger op til en mindre udvidelse af dansk demokrati; en udvidelse, som betyder noget for de mennesker, det handler om, og som giver flere danske borgere under værgemål mulighed for at stemme. Det ønske har SF fremført ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse med vores beslutningsforslag fra folketingssamlingen 2013-14. Dengang, for små 2 år siden, var holdningen hos Venstre, og jeg citerer: at man ikke skal have stemmeret, hvis man er umyndiggjort.

Nu er Venstre vendt på en tallerken og bakker op om SF's synspunkt, fordi der nemlig står, at flest mulige inden for rammerne af grundloven skal have valgret til landsdækkende valg. Det er selvsagt meget glædeligt og på høje tid, at regeringen med L 130 har fremsat et lovforslag, som, hvis det bliver vedtaget, vil give personer under værgemål stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet og til kommunalvalg og regionsvalg.

Det fremgår af bemærkningerne, at baggrunden for, at man ikke søger at give denne gruppe valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger er, at regeringen vurderer, at grundloven står i vejen herfor. Intet er over eller ved siden af Folketinget – det er vi alle enige om. Det betyder naturligvis ikke, at Folketinget virker i et retsløst rum og kan tillade sig hvad som helst. Nej, vi er underlagt nogle retstatsprincipper, og det er vi glade for, men vi skal sige fra, når regeringen bruger henvisninger til grundloven til at opstille unødvendige begrænsninger for, hvad vi kan vedtage af lovgivning. Derfor har vi fremsat B 77, der også skal give borgere under værgemål stemmeret til Folketinget og til folkeafstemninger.

Institut for Menneskerettigheder har nu over længere tid argumenteret for, at vi krænker menneskerettighederne, hver gang vi afholder folketingsvalg og folkeafstemninger og udelukker mennesker under værgemål fra at stemme til alle valg. Menneskerettigheder kan ikke udskydes med juridiske spidsfindigheder eller med, at vi altid har fortolket grundloven på en bestemt måde.

Det kan godt være, at grundlovens tekst er hugget i sten, i og med at den er så svær at ændre. Betyder det, at vi har holdt fast i det syn på demokratiet og mennesker, som grundlovens forfattere havde? Nej, det forhold, at grundloven er så svær at ændre, betyder netop, at vi i Danmark er blevet utrolig gode til at fortolke grundloven. F.eks. er det nu sådan, som fru Marianne Jelved også pointerede, at der læses regeringen , når der i grundloven står kongen , og der står, at det er kongen og Folketinget, som lovgiver, men i Grønland har der siden 1979 været selvstyre, og det står der ikke noget om i grundloven.

Løsningen er så enkel. I grundloven står, at man ikke må stemme til folketingsvalg, hvis man er umyndiggjort, men begrebet umyndiggjort har ændret sig gennem årene og bruges ikke længere i værgemålslovgivningen. Det står lige for at sige, at det kun var umyndiggjorte i gammeldags forstand, som ikke måtte stemme. Det hører ingen steder hjemme at holde fast i den gammeldags fortolkning af grundloven. Grundloven skal ikke bruges til at retfærdiggøre krænkelser af menneskerettighederne; den skal bruges til at opretholde retsstaten.

Som fremført ved mange lejligheder mener SF, at det er uholdbart og udemokratisk, at man med afsæt i lov om værgemål og en gammeldags tolkning af grundlovens § 29 i dag fratager en lang række danske borgere mulighed for demokratisk indflydelse. Derfor synes vi i øvrigt også på linje med Institut for Menneskerettigheder, at man skal gå et skridt videre og også give de her borgere valgret til Folketinget og folkeafstemninger.

I SF mener vi ikke, at der er nogen saglige hensyn, der taler for, at personer under værgemål fortsat skal fratages retten til at stemme med henvisning til grundlovens § 29. Grundloven har aldrig haft til formål at begrænse borgernes grundlæggende rettigheder, og det problem bliver helt åbenbart, når vi nu forhåbentlig giver de selv samme borgere stemmeret til Europa-Parlamentet og kommuner og regioner, bl.a. fordi umyndighedsbestemmelsen ifølge flere jurister, bl.a. Mads Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder, tidligere har været hængt op på en vis åndelig formåenhed og nu i vore dage primært hænges op på rådighed over sit eget bo, som han udtrykker det. Dette sidste krav blev så ifølge selv samme Mads Pedersen begrundet med, og jeg citerer: at valgretsudelukkelsen af tekniske grunde måtte være knyttet til et skarpt kriterium.

I SF mener vi ligesom Institut for Menneskerettigheder, at grundloven har til hensigt at sikre borgernes retssikkerhed og et demokratisk samfund. Vi mener derfor, at hvis vi i Danmark fortsætter den praksis, vil vi bringe os i karambolage med FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, FN's handicapkonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Heri fastslås, at enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap, der ikke er sagligt begrundet og proportionelt, er forbudt. Og det er jo helt klart ikke tilfældet, hvis man eksempelvis som borger vil have indflydelse på budgetter og lokalplanlægning i alle landets kommuner, men ikke har indflydelse på landets finanslove og planlove. Derfor håber vi også, at regeringen og Folketinget vil tage godt imod beslutningsforslaget

Men da jeg jo ikke kan afrunde beslutningsforslagsdiskussionen, er jeg nødt til at gøre det her i samme moment. Jeg har jo lyttet mig til, at det er forskellene i tolkningen af grundloven, som er det store stridspunkt i den her debat, altså – hvad kan man sige – det her med at sidestille værgemål med umyndiggørelse. Man må jo så overveje, hvordan man kan løse den lovgivningsmæssige knude enten ved måske at ændre værgemålsbestemmelserne eller tage det op i forbindelse med en grundlovsrevision. Man kan jo godt overholde grundloven og samtidig ønske en rimelig fortolkning og i sidste ende måske have et ønske om nogle ændringer. Grundloven er jo til for at blive ændret og for at sikre de demokratiske rettigheder.

Men jeg tænker, at vi må have afklaret, om der er garanti for, at det ikke er grundlovsstridigt. Jeg vil opfordre til en mere dybdegående analyse af, om forslaget rent faktisk er grundlovsstridigt, og gerne med indhentning af andre juridiske eksperters vurdering, fordi vi jo kan se, at de juridiske eksperter er uenige, men også fordi vi på sigt kommer i karambolage med de internationale konventioner, jævnfør bemærkningerne til lovforslaget.

Derudover vil jeg sige, at den her lille sag på linje med mange andre viser, at den danske grundlov er ganske utidssvarende, og at den skriger på behovet for en grundlovskommission. Men tak for debatten.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste i talerækken er social- og indenrigsministeren. For anden gang.

Tak for det. Jeg er på talerstolen igen for at kvittere for førstebehandlingen af lovforslag nr. L 130 og vil i den forbindelse sige tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget og for den, synes jeg, ganske udmærkede debat, vi netop har haft her i salen om emnet.

Lovforslagets formål er som nævnt at få udvidet kredsen af stemmeberettigede til kommunale og regionale valg og til europaparlamentsvalg, ved at vi nu giver valgret til personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne. Så det er altså med andre ord et lovforslag, der handler om en af grundstenene i vores demokrati, nemlig hvem det er, der kan stemme.

Jeg er glad for at konstatere her i salen, at der faktisk er bred opbakning blandt partierne til det her lovforslag, og så vil jeg så i den forbindelse lige gentage, at vi fra regeringens side holder fast i, at vi afviser SF's beslutningsforslag om valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne til folketingsvalg og folkeafstemninger, fordi vi ikke er indstillet på at lave lovændringer, der er i strid med grundloven.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under selve udvalgsbehandlingen af lovforslaget og selvfølgelig også af beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget og beslutningsforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.