Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om indkøb af bæredygtige fisk og skaldyr i det offentlige.

Af Christian Poll (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet for at have fremsat beslutningsforslaget. Overordnet set er regeringen enig i sigtet med forslaget, men vi er ikke enige i de redskaber, som Alternativet foreslår.

Regeringen hjælper gerne med vejledning til offentlige indkøbere, der vil købe bæredygtigt ind, men det må være op til de enkelte kommuner, regioner og statslige myndigheder at beslutte, hvordan de konkret vil tilrettelægge deres indkøb. Samtidig kan vi konstatere, at både fiskeriet, akvakulturbranchen og detailhandelen allerede er i gang med en lang række initiativer, der fremmer efterspørgslen og produktionen af bæredygtige fisk og skaldyr.

Miljø- og Fødevareministeriet er desuden i gang med at udarbejde en vejledning, der vil gøre det lettere for offentlige myndigheder at købe lokale og bæredygtige fisk og skaldyr. Efter tidsplanen vil vejledningen være klar allerede til juli i år. Regeringen vil gøre sit for at udbrede kendskabet til vejledningen; det kan bl.a. ske via hjemmesiden, den ansvarlige indkøber i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og i nyhedsbrev fra Forum for Bæredygtige Indkøb.

Når regeringen ikke ser et behov for at stille krav, skyldes det også, at markedet selv er godt på vej. Langt størstedelen af konsumfiskeriet og industrifiskeriet i Danmark er således allerede i dag enten bæredygtighedscertificeret eller på vej til at blive det. F.eks. var mere end 60 pct. af den konsumfisk, der blev landet i Danmark i 2015, MSC-certificeret. Brancheforeningen Danmarks Fiskeriforening forventer, at op mod 80 pct. af det danske fiskeri vil være MSC-certificeret inden for et par år. Og Dansk Akvakultur, som er brancheforening for de danske fiskeopdrættere, har bl.a. sat sig som mål, at hele den danske konventionelle produktion af ferskvandsørreder skal ASC-certificeres.

Også detailhandelen er godt i gang med at sikre, at alle fisk og skaldyr, der sælges til forbrugerne, er bæredygtige. Dansk Supermarked har sat som mål, at det fulde sortiment af produkter med fisk og skaldyr skal være bæredygtigt. Og tidligere på måneden annoncerede Lidl, at alle deres vildtfangede fisk skal være MSC-certificeret i 2016, mens alle deres opdrættede fisk skal være ASC-certificeret eller økologiske i 2018.

Selv uden krav om offentligt indkøb af bæredygtige fisk og skaldyr er dansk fiskeri altså i fuld gang med en omlægning, der bidrager til at undgå overfiskeri og udryddelse af fiskearter. Jeg er ikke i tvivl om, at de initiativer, der allerede er sat i værk i fiskeriet, akvakulturbranchen og detailhandelen, samt den kommende vejledning til offentlige indkøbere samlet set vil give et større udbud af bæredygtigt producerede fisk og skaldyr til forbrugerne og et mere bæredygtigt dansk fiskerierhverv. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke noteret nogen ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren og går videre i rækken af ordførere. Den næste taler er hr. Simon Kollerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Beslutningsforslaget her er fremsat af Alternativet og har til formål at fremme bæredygtigheden i de offentlige køkkener ved at sikre, at de fisk og skaldyr, som det offentlige indkøber, er fisket bæredygtigt. Det kunne eksempelvis være de såkaldt MSC-certificerede fisk. Konkret vil Alternativet stille krav om bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri i offentlige og statslige udbud. Samtidig fremgår det af forslaget, at der skal stilles krav om bæredygtigt fangede fisk, for at kantiner kan gøre sig fortjent til Fødevarestyrelsens Ø-mærke, og man kan få tre forskellige mærker, afhængigt af hvor meget økologi der serveres i kantinen.

Socialdemokraterne er overordnet positivt stemt over for at fremme bæredygtigheden i de offentlige køkkener. Vi ser det også i den private detailhandel, som øger udbuddet og øger kravene til fiskeri i forhold til bæredygtighedsmærkninger.

Vi gjorde en stor indsats for at udbrede økologien i de offentlige køkkener, hvilket vi ser som et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at få bredt økologien ud til hele landet, så økologien bliver for de mange. Samtidig tager Socialdemokraterne fiskebestandenes tilstand alvorligt, og vi ønsker, at havets ressourcer forvaltes bæredygtigt. På den baggrund vil vi gerne arbejde for, at det offentliges indkøb afspejler den prioritet og sikrer, at der indkøbes bæredygtigt fanget fisk.

Det er Socialdemokraternes indtryk, at det vil komme danske fiskere til gode, da to tredjedele af det danske konsumfiskeri er MSC-certificeret. Det vil derved kunne stimulere efterspørgslen af danske fisk, frem for at det offentlige indkøber pangasius eller tigerrejer fra Asien, der ikke kan kategoriseres som bæredygtige. Ud fra det synspunkt er der tale om et interessant forslag, hvor vi både kan fremme bæredygtigheden i de offentlige køkkener, samtidig med at vi kan skabe arbejdspladser i fiskeriet i de dele af Danmark, der traditionelt har haft mange arbejdspladser i netop fiskeriet.

Når det er sagt, har Socialdemokraterne også en række betænkeligheder ved forslaget, som skal belyses, før vi eventuelt kan støtte det. For det første er det vigtigt for os at få belyst, hvordan det vil påvirke kommunernes og statens økonomi og udgifter. Kommunerne er hårdt spændt for, og MSC-certificerede fisk er dyrere. Her er det vigtigt at vi finder en god balance, der ikke presser kommunerne yderligere, og derfor er der også behov for i udvalgsarbejdet at få mere viden om, hvordan det vil påvirke økonomien i det offentlige – om der skal findes finansiering for at realisere forslaget.

For det andet mener vi, at det skal gøres helt klart, hvad der kan kategoriseres som bæredygtigt fanget fisk. Skal staten eksempelvis kun indkøbe økologisk opdrættede fisk, eller skal staten slet ikke indkøbe opdrættede fisk? Er MSC og ASC tilstrækkelig gode mærker, eller ligger der også et indbygget krav om nye mærker, eventuelt med krav til fangstredskaber?

For det tredje mener vi, at bemærkningerne om fiskebestandenes tilstand er lidt for unuancerede. Af bemærkningerne fremgår det, at 70 pct. af EU's fiskebestande er overudnyttet, og at tallet er 90 pct. på verdensplan. Der er behov for at tegne et mere nuanceret billede, da mange bestande, i hvert fald ifølge Europa-Kommissionen, er i bedring, og flere og flere bestande fiskes efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte, altså MSY-princippet.

For det fjerde mener vi også, at man skal have erhvervet med på råd for at lave den mest hensigtsmæssige og langtidsholdbare ordning. Men der er også behov for at få belyst, hvordan forslaget vil påvirke erhvervet.

Så på den baggrund ser vi i Socialdemokratiet frem til det videre arbejde med forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi imod forslaget, og når jeg siger det så præcist, er det, fordi det i vores optik ser ud, som om Alternativet i hvert fald vil diktere, hvilken form for fisk kommuner osv. skal købe. Nu kan vi godt lide, at kommunerne har en eller anden form for selvstyre, og det her er så en lille del af det, kan man sige. Det er i hvert fald sådan i vores optik, at de godt selv må bestemme, hvordan de vil lave deres indkøb. Det er den ene ting.

Den anden ting er det med fisk og skaldyr. I de 6 år, jeg sad i Europaudvalget, var det i hvert fald et af de få steder, jeg gav mandat til en minister. Det var ud fra det synspunkt, at fisk ikke kender grænser, og det gav rigtig god mening, at det var biologer i EU, som ligesom tilkendegav, hvad man mente vi kunne fiske i de forskellige lande ud fra et biologisk synspunkt og også ud fra, at det selvfølgelig skulle være bæredygtigt, så der også er fisk til vores børn og børnebørn. Det har været en af de få ting, vi i Europaudvalget støttede fra Dansk Folkepartis side.

Dernæst ønsker Alternativet altså, som jeg har opfattet det her, at kommuner og det offentlige kun kan indkøbe fisk, som har de her to mærker, nemlig MSC-mærket og ASC-mærket, og så fisk fra økologisk og skånsomt fiskeri. Men det er også helt tydeligt, at der altså er fiskeri, f.eks. det kystnære fiskeri, hvor fiskerne i hvert fald er en del bekymret for, om man overhovedet så vil købe deres fisk. Problemet er, tror jeg, når man stiller sådan nogle krav i forhold til det offentlige, at det tit er sådan, at for at være på den sikre side tager folk det, som mærkerne er på. Men når min lille fiskebil kommer til Mariager, er der ikke ret mange mærker på nogen af de fisk, for de er ikke pakket ind, vil jeg skynde mig at sige. De er ret friskfangede. Og jeg ved faktisk ikke, om en offentlig institution så må købe de fisk. Jeg ved ikke, hvordan de er fisket eller noget, men de er i hvert fald friske, og de smager godt. Det synes jeg et eller andet sted at vi også skal understøtte, så længe man holder sig inden for de kvoter, der er, nu når fiskerne er ude på havet. Det er mit indtryk, at de gør det. Vi har faktisk en hel del overvågning af fiskerne i de danske farvande. Så synes jeg, det er helt fint, at vi også kan købe fra fiskebilen eller nede ved havnen for den sags skyld.

I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at støtte det her forslag, som vi mener er en form for diktering af, hvordan man skal købe på en bestemt måde.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over at høre, at Dansk Folkeparti ikke vil være med på det her forslag. Det, som jeg egentlig synes er rimeligt, er jo, at når vi taler om offentlige kroner – penge, som vi alle sammen har bidraget til igennem vores skattesystem – så går de penge til det, som er det bæredygtige, det, som skaber et erhverv, som agerer på en måde, som er bæredygtigt i forhold til standarden. Er ordføreren ikke enig i, at det er rimeligt, når vi betaler vores skattekroner igennem skattesystemet til offentlige institutioner, som skal levere et måltid, at det så også sker på det mest bæredygtige grundlag?

Ordføreren.

Det ved jeg faktisk ikke rigtig om jeg er enig i, det må jeg indrømme. Der er børnehaver, der køber ind og laver fælles mad, og der er børnehaver, hvor forældrene selv giver børnene madpakker med. Det har man besluttet derude lokalt, og det synes jeg er rigtig godt.

Når man er en offentlig institution og skal stå for at købe ind, er der mange kriterier, der skal følges – vi laver store indkøbsaftaler osv. osv. – og det er ikke nødvendigvis dem alle sammen, jeg synes er lige gode. Man kan stille en masse kriterier op, men det er ikke nødvendigvis dem alle sammen, jeg synes er lige gode. Det, der i hvert fald, synes jeg, er vigtigt, er, at man ikke bare ensidigt siger: Jamen det er kun, hvis man gør sådan her, at tingene er gode.

Jeg er helt klart af den opfattelse, at det, at biologer fra EU sidder og deler fiskekvoter ud til de forskellige lande ud fra et biologisk synspunkt – ganske vist også via forhandlinger – gør, at de fisk, uanset hvor vi så køber dem henne, eller hvordan de er mærkede, er blevet tildelt ud fra et bæredygtighedsprincip.

Tak. Spørgeren.

Den vurdering af bestandene sker selvfølgelig på et videnskabeligt grundlag, men den tager f.eks. ikke rigtig hensyn til, om det er skrabende metoder. Det kan man jo netop indbygge i sit krav til skånsomt fiskeri ved at sige, at det så ikke skal være skrabende metoder. På den måde kan vi hjælpe den pressede natur i havmiljøet til at få det bedre via vores offentlige skattekroner. Ville det ikke være en god løsning?

Ordføreren.

Jo, det kunne det såmænd sagtens være, men det synes jeg egentlig også jeg nævnte i min tale. Og så synes jeg bare, at vi har nogle andre problemer, for hvis vi tager det kystnære fiskeri, hvordan kan jeg så se, at det lige er det? Mig bekendt har de ikke påført deres fisk et specielt mærke eller noget, sådan at jeg kan se, at det her er ih, så godt. Eller når fiskemanden kommer og står i den lokale Brugs, fordi man måske ikke lige bor kystnært. Så ligger de friske fisk der, og jeg kan jo ikke se, hvordan de er fisket, men jeg synes da det er i orden at købe dem.

Næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes jo, det er vigtigt, at der bliver sagt korrekte ting om fiskerierhvervet her i Folketingssalen. Jeg skal jo ikke kunne udelukke, om der findes sorte fisk i Mariager, men jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at erhvervsfiskere skal registrere, hvad det er for nogle fangster, de lander, og at der dermed sådan set er en helt klar mulighed for, hvis man videresælger sine fisk, via registrering at kunne få at vide, hvad det er for et fiskefartøj, som har fanget hvilke typer fisk og i hvilke mængder.

Ordføreren.

Jo, det er da helt rigtigt, men jeg kan ikke se, hvordan jeg som forbruger eller som offentlig indkøber for den sags skyld eller børnehaveleder, der også forvalter offentlige penge, skal kunne se det, når jeg står nede ved fiskebilen – det er egentlig bare min pointe. Så vil jeg købe de fisk, fordi jeg da går ud fra, at de er fisket på et bæredygtigt grundlag, og at de i øvrigt er fisket korrekt og ikke er sorte.

Spørgeren.

Jamen den mellemhandler, der køber fisken, har jo sådan set mulighed for at få at vide, hvor den fisk kommer fra, og hvad det er for et område, den er fanget i. Så jeg synes, at den sporbarhed jo sådan set er meget vigtig for, at forbrugeren – hvis det er sådan, at forbrugeren vil have fisk fra særlige områder – kan efterspørge dem, eller hvis det er sådan, at forbrugerne vil have fisk, som er fanget med særlige fangstredskaber.

Men den her sag afdækker jo også, at vi sådan set mangler et mærke. Vi mangler et mærke for det skånsomme, bæredygtige kystfiskeri, sådan at forbrugeren bare ved at se på et mærke kan komme frem til, hvordan den fisk er fanget. Jeg vil godt høre, om ordføreren ikke er enig i, at det kunne være en fordel med et ekstra mærke.

Ordføreren.

Det har jeg lidt svært ved at vurdere, fordi mærker kan være mange ting. Og igen tror jeg bare, at jeg vil henvise til den her fiskebil, som jeg håber de fleste af os har besøgt, hvor der i øvrigt ligger friske fisk, men hvor det er de færreste fisk, der har et mærke. Jeg vil egentlig også gerne have mig frabedt sådan et stempel på mine friske fisk, tror jeg.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger lige nu, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Thomas Danielsen, Venstre, som ordfører.

Tak for det, formand. B 84 er et beslutningsforslag fra Alternativet, som ønsker at fremme køb af bæredygtige fisk og skaldyr i det offentlige. Det er et beslutningsforslag, hvor det kan ses af teksten, at man ønsker at fratage kommuner, regioner og statslige institutioner muligheden for selv at indkøbe fisk, som man ønsker. Man ønsker med beslutningsforslaget dermed desværre også at fratage de samme institutioner muligheden for at vælge en bestemt lokal havn, som ønskes brugt. Man fratager muligheden for at vælge en bestemt lokal lille fisker, som ønskes brugt, og så spiller man en lille smule plat på, hvad bæredygtighed er i forhold til fiskeri.

Jeg ville gerne, at vi kunne starte med at blive enige om, at de kvoter på de fisk, som vi tillader der kan blive fanget i Danmark, er bæredygtige kvoter og dermed et bæredygtigt fiskeri, så alt dansk fiskeri er et bæredygtigt fiskeri, for ellers giver vi jo ikke fra Folketinget tilladelse til, at man kan fange disse fisk.

Dernæst lægger man op til, at man skal læne sig op ad nogle interesseorganisationers mærkningsordninger, der kan f.eks. nævnes MSC-mærkning, en mærkning, hvor mange små lokale fiskere, som jeg tror bestemt ville kalde sig selv for bæredygtige fiskere, desværre ikke kan opnå at komme med i den eksklusive klub, som man jo næsten bliver nødt til at være medlem af, hvis man skal eksportere i dag – af flere årsager måske. F.eks. kan det nævnes, at fiskere, som har en forening af skånsomt kystnært fiskeri, ikke kan komme i betragtning.

Jeg synes, at det er meget ærgerligt, hvis vi nu politisk begynder at – hvad skal man sige – udelukke så store dele af dansk fiskeri, særlig de små aktører. Jeg må indrømme, at jeg faktisk også begræder det lidt manglende indhold i det her beslutningsforslag. Man må sige, at det er et lille nichebeslutningsforslag, og jeg kan faktisk ikke forstå, hvis Alternativet virkelig ikke har mere på hjerte i forhold til hele fiskeriområdet. Måske kunne man have puljet det.

Min frygt er faktisk lidt, at man efteraber et af de partier, man egentlig næsten altid stemmer ens med, nemlig Enhedslisten, i kampen om at fremsætte flest overflødige beslutningsforslag. Jeg synes, at det er fint, at man fremsætter beslutningsforslag, men måske kunne man pulje nogle beslutningsforslag, så man kunne tage en mere overordnet drøftelse, fordi det selvfølgelig optager meget kostbar tid.

I den forbindelse kunne jeg da starte med at spørge ordføreren, hvor mange henvendelser man i Alternativet har haft til vores fødevareminister for at komme i en dialog om, hvad der kunne være af muligheder på det her område. Man kunne også spørge ordføreren om, hvor mange andre partier man har haft drøftelser med for at se, om man kunne opnå en eller anden form for forlig på det her område.

Desværre minder det mest af alt om et populistisk forslag, som vil have nogle kedelige konsekvenser, hvis vi gennemførte det, og derfor agter Venstre selvfølgelig at stemme imod dette beslutningsforslag.

Tak. Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg er ikke enig i ordførerens overordnede betragtninger, men jeg er faktisk enig med ordføreren i, at det at være MSC-mærket ikke i sig selv er særlig ambitiøst, kan man sige, for det kan du blive, og med bundtrawl og alt muligt andet kan du få det her mærke. Men så sagde ordføreren noget, jeg syntes gik lidt i en anden retning af dette argument, nemlig at alt fiskeri i Danmark er bæredygtigt. Mener ordføreren, at alt fiskeri i Danmark er bæredygtigt, forstået på den måde, at det ikke laver vedvarende skader på havbunden?

Ordføreren.

Fru Lisbeth Bech Poulsen har opfattet min pointe fuldstændig rigtigt: De kvoter, vi giver til fiskeriet i Danmark, er til et bæredygtigt fiskeri, og det fiskeri, vi foretager i Danmark, er et 100 pct. bæredygtigt fiskeri.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Jamen så er ordføreren fuldstændig i modstrid med f.eks. DTU Aqua og med en lang række marine eksperter, der siger, at bundtrawl ikke bare er et forbigående problem i forhold til de skader, der sker: Det er faktisk et vedvarende problem, og det er ikke bæredygtigt. Jeg er ikke sikker på, at vi kommer det nærmere. Jeg studsede bare lige over ordførerens argument om, at på den ene side er MSC ikke noget, der er ambitiøst nok, og på den anden side er alt fiskeri i Danmark bæredygtigt. Så det var egentlig den modsætning, jeg lige faldt over.

Ordføreren.

Altså, jeg har bestemt ikke sagt, at MSC ikke er ambitiøst nok. Jeg mener faktisk personligt, at MSC er overflødigt. Jeg mener, det er uhensigtsmæssigt, at man har private organisationer, som skal skumme fløden på de her mærkningsordninger, som starter med at være en frivillig ordning, og som man så lige pludselig tvinger en hel branche ind i, fordi man boykotter de supermarkeder, som ikke ønsker at sælge MSC-mærkede fisk, til trods for at al den fisk, vi fisker i Danmark, er bæredygtig. Men det er klart, at trawlfiskeri, som man fremhæver, ligesom alt, hvad vi foretager os, sætter en eller anden form for aftryk. Det sætter også aftryk, når vi har kvæg, som prutter, kvæg, som bøvser, det sætter aftryk, uanset om vi producerer en stol, eller hvad vi gør, i Danmark, men vi har ikke i Venstre intentioner om fuldstændig at stoppe produktionen af stole eller stoppe fiskeriet.

Det, som vi har intentioner om at understøtte, er et bæredygtigt fiskeri, og der sker en lang række ting på forskningsområdet, hvorfor man må sige, at Danmark har verdens mest skånsomme og bæredygtige fiskeri.

Hr. Christian Poll, Alternativet, til en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at jeg er enig i, at den her indsats ikke gør det alene. Vi skal jo arbejde langt bredere med fiskeri. Det her forslag er jo sådan set heller ikke odiøst, for vi har tidligere arbejdet meget med offentlige grønne indkøb, og det her er bare et område, man kan arbejde med offentlige grønne indkøb på. Vi har jo for nylig haft noget med bæredygtigt træ, som er blevet gennemført.

Ordføreren nævner, at skånsomt kystnært fiskeri ikke er med, og det er faktisk noget af det, vi mener ikke er præcist nok formuleret. Vi kalder det naturskånsomt, og det tænker vi også skal med i forslaget.

Men jeg ville høre ordføreren om noget. Lad os sige, at det danske fiskeri er så langt fremme, herunder også det kystnære skånsomme fiskeri, og at det indkøb, vi har i dag, i høj grad er af udenlandske fisk, som der slet ikke er nogen mærkning på. Er der så ikke en pointe i, at vi faktisk vil kunne hjælpe den danske branche ved at få mere af det her indkøb af fisk foretaget af det offentlige, altså fisk, som i dag går til udlandet? Altså at det på den måde faktisk ville kunne hjælpe hele fiskerierhvervet i Danmark bredt.

Ordføreren.

Nej, jeg mener, at man vil straffe det danske fiskerierhverv, hvis man målrettet kun ønsker at indkøbe f.eks. MSC-mærket fisk. Jeg kan forstå, at der tales om det lidt mere udefinerede begreb skånsomt fiskeri. Jeg ved ikke, om det er alt, hvad der hedder vodfiskeri eller garnfiskeri, som man definerer som det. Men når man læser beslutningsforslaget, fremgår det i hvert fald ikke, at en forening som Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri er en del af det her forslag.

Min pointe er sådan set bare, at alt dansk fiskeri er bæredygtigt fiskeri, og derfor synes jeg egentlig, at det er et overflødigt forslag.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen så lader det til, at vi kan mødes i udvalgsarbejdet. For det interessante er jo at få det skånsomme med. Og jeg medgiver, at MSC f.eks. ikke stiller krav om, at det ikke må bruges skrabende metoder. Derfor har vi også nævnt andre mærker og de brede begreber som skånsomt fiskeri. Det er simpelt hen for at få mulighed for i udvalgsarbejdet at gøre det helt skarpt, så vi får lige de ting med, der fremmer, at vi passer bedst på den havnatur, vi har for øjeblikket, og som er hårdt belastet af især skrabende fangstmetoder.

Ordføreren.

Jeg beklager meget, men det vidner en lille smule om uvidenhed på området. Det er ikke, fordi jeg benægter, at ordføreren har sat sig ind i det. Men min pointe med at sige, at det kunne være, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis man måske havde prøvet at lave en alliance på forhånd og drøftet det med ministeren, er, om der er nogle muligheder inden for det her område. Det er derfor, jeg måske heller ikke kan lade være med at hentyde til, at det er en lille smule populistisk.

Men hvis nu man f.eks. som offentlig institution ønsker at købe hummerhaler, så har man simpelt hen ikke mulighed for at få hummerhaler, som ikke er fanget med trawl, hvis nu man ønsker danske hummerhaler, vel at mærke.

Derfor finder jeg simpelt hen ikke beslutningsforslaget hensigtsmæssigt. Jeg finder det overflødigt, og vi ønsker bestemt ikke f.eks. at fratage kommunerne muligheden for at indkøbe den fisk, som de ønsker.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren efterspurgte noget mere vidtgående. Ordføreren kan se frem til den 10. maj, hvor Folketinget skal behandle et forslag, som en kreds af partier – Enhedslisten, SF og Alternativet – står bag.

Her har ordføreren så mulighed for at forholde sig til ophævelse af det danske kvotesystem, altså opsigelse af den skæve aftale, som ordførerens parti selv har været med til at lave tilbage i historien. Der er mulighed for at starte på en frisk.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren ser frem til at få en grundlæggende debat om det danske kvotesystem og ser frem til at lave justeringer på kvotesystemet, så vi kan få en bedre fordeling af fiskekvoterne i Danmark. Dette vil åbne mulighed for, at flere mennesker kan få deres udkomme inden for fiskerierhvervet.

Ordføreren.

Som jeg lige sagde til den tidligere spørger, frabeder jeg mig i høj grad den her form for populistiske forslag, så jeg siger nej tak.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen det forslag, der bliver behandlet den 10. maj, er slet ikke populistisk. Det er sådan set meget realistisk, og det er et spørgsmål om at tage fat i det kvotesystem, vi har i Danmark, og prøve at se på, om det fungerer godt. Vores konklusion er, at det fungerer rigtig skidt, og så vil vi også gerne fremme det skånsomme, kystnære fiskeri. Jeg synes, det har et kæmpe potentiale.

Der bliver snakket så meget om, at man skal gøre noget mere for de egne af Danmark, hvor der ikke bor så mange mennesker. Hvis man fremmer det lokale fiskeri, har vi virkelig et potentiale her. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren vil være med til at fremme det lokale, skånsomme fiskeri.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at alt dansk fiskeri er skånsomt og bæredygtigt fiskeri. Men dernæst vil jeg også sige: Jo tak, i Venstre vil vi meget gerne være med til at fremme kystnært fiskeri. Det er en af de store værdier, som vi mener der er inden for dansk fiskeri, og som har et stort potentiale både inden for turismeudvikling og i forhold til at understøtte de lokale havne osv. Vi ser et stort potentiale i kystnært fiskeri, fordi det som sagt understøtter mange af de her lokale fiskehuse, vi har i små samfund. Så jo, det ønsker vi i Venstre bestemt gerne at understøtte.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Simon Kollerup, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg studsede lige over en bemærkning, der faldt i et svar til fru Lisbeth Bech Poulsen, hvor Venstres ordfører sagde, at MSC-mærkningen er en overflødig mærkningsordning forstået på den måde, at den er unødvendig og egentlig ikke burde være der.

Nu er vi jo i en situation i Danmark, hvor vi har en etpartiregering, og da vi diskuterede vandløb, var det lidt svært at blive klog på, om det var Venstres ordfører eller det var ministeren, der tegnede butikken. Så derfor er jeg med en etpartiregering, som består af Venstre, lidt spændt på, om Venstres ordførers udmelding om, at MSC-ordningen er overflødig, så også er noget, vi kan forvente bliver til regeringens politik.

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke. Hvis ordføreren havde hørt hele mit citat, ville han have hørt, at jeg sagde: Hvis du spørger mig personligt, mener jeg ikke, at MSC-mærkningen er hensigtsmæssig. Men det er ikke en del af Venstres politik at tage et opgør med den.

Tværtimod var det Venstre, der var med til at implementere MSC-mærkningen som en frivillig ordning, som desværre bare har haft den konsekvens, at folk, altså grønne, vilde organisationer, har lænket sig foran supermarkederne, hvis ikke disse brugte det her MSC-mærke.

Det har selvfølgelig haft den kedelige konsekvens for mange fiskere, som har fisket bæredygtigt og skånsomt, at de er blevet tvunget ind i den her MSC-mærkning, hvor man jo så skal betale et bidrag til de her grønne organisationer for at have det mærke.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg tror, at det, der forvirrede mig, var, at der på skærmen lige over ordførerens hoved står ordfører Thomas Danielsen. Så kom jeg bare til at tænke, at det måske var partiet Venstre, ordføreren talte på vegne af.

Nå, men lad os så hoppe til et andet emne, og det er jo hele spørgsmålet om, at der sker en bevægelse på det her område hen imod ligesom at værdsætte det bæredygtige og pejle efter de her mærker.

Det er også en bevægelse, som detailhandelen foretager, og de stiller større krav til leverandørerne. Tror ordføreren ikke, at vi i det samlede billede måske kan få flere danske fisk ind i vores kølediske og måske også ved at stille krav til det offentlige kan få en større efterspørgsel på dansk fisk og mindre efterspørgsel på noget som pangasius og tigerrejer, hvis vi stiller sådan nogle krav, som der bliver lagt op til her?

Ordføreren.

Til første spørgsmål vil jeg sige, at jeg også var skeptisk over for at nævne, at det her var min personlige holdning, da jeg frygtede, at man ikke ville kunne overskue de her lidt mere nuancerede overvejelser.

Til det andet spørgsmål vil jeg sige, at jeg nærmere frygter, at vi får færre fisk ud i de offentlige køkkener, frem for at vi får flere danske fisk ud i de offentlige køkkener.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er ordføreren for Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Enhedslisten er positive over for forslaget, og vi lægger især vægt på, at det er indkøb af fisk fanget på en naturskånsom måde, og at det også er et forslag, som kan fremme salg af de økologiske fisk, som kommer fra visse dambrug i Danmark.

Vi er også opmærksomme på, at det her ikke er det eneste. Regioner og kommuner kan sådan set i morgen prioritere deres indkøb sådan, at de i højere grad køber de fiks, som er mest bæredygtige fisk. Så kommuner og regioner har en mulighed for at gå videre, uanset om det her forslag bliver vedtaget.

Der, hvor vi måske er mest kritiske over for forslaget, er der, hvor det nævnes, at det først skal være fuldt implementeret i 2020. Vi er lidt utålmodige, for vi vil gerne have den her bæredygtige omstilling i fuldt tempo. Hvorfor vente så længe som til 2020 med at få det fuldt implementeret? Det må da kunne gå hurtigere med at få fisken på bordet.

Vi vil meget gerne være med til at fremme det skånsomme fiskeri. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale i at få genetableret fiskeri i flere havne i Danmark. Vi synes, at noget af det, der mangler i forslaget her, er at prioritere i højere grad at købe friskfanget fisk.

Det kan være med til at sikre, at folk får øjnene op for, at en friskfanget fisk har en kvalitet, der er bedre end en fisk, der måske har været på et større fartøj i en hel uge, inden den kom til fiskeriauktionen.

Så vi mener sådan set, at der er et potentiale ude i de tyndt befolkede egne, hvor der stadig væk er nogle havnekajer, hvor der ikke ligger ret mange både, og hvor der kunne komme til at ligge flere både.

Så er der nogle tendenser i samfundet, som går i den forkerte retning. Vi har jo bl.a. set landbrugspakken, som åbner for, at der kan komme nye havdambrug i Danmark. Vi synes også, det er væsentligt at få en debat om, hvad for en spisekvalitet de fisk, som opdrættes til havs, har. Der er altså en ringere ernæringsværdi i fisken, hvis man køber norsk laks, som er opdrættet i havdambrug, end hvis man køber vild fisk. Det faktum synes vi egentlig også skal frem i debatten.

Jeg synes, vi skal have nogle grundige fødevaredebatter. Der er i øjeblikket en vis opmærksomhed om de ting, som Det Etiske Råd har meldt ud, og den 3. maj får vi en grundigere debat mellem en række politikere den 3. maj. Det bliver sådan set spændende at dykke ned i, for uanset hvilken fødevare vi konsumerer, er det vigtigt, at vi kigger nøje på, hvilken miljøbelastning og klimabelastning den fødevare har.

Derfor er det sådan set et fornuftigt forslag, som Alternativet har fremsat her, om at gå efter, at det offentlige indkøber bæredygtige fisk og skaldyr. Jeg mener sådan set, at kommuner og regioner kunne fare derudad i morgen. Det vil jeg meget gerne appellere til, og vi støtter sådan set intentionerne i forslaget.

Var der en enkelt med en kort bemærkning? Det var der ikke alligevel. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Det er jo en fornøjelse at få lov til at debattere den type beslutningsforslag, som i hvert fald efter min opfattelse til en vis grad har forbrugeroplysende karakter og eventuelt kan hjælpe lyttere og seere til at lære om bæredygtigt fiskeri og certificering på fiskeriområdet.

Jeg tror, når jeg læser beslutningsforslaget, at jeg rent faktisk forstår baggrunden for forslaget, som jeg har en vis grad af forståelse for. Men jeg mener så godt nok bare ikke, at jeg er valgt til Folketinget for at skulle bestemme, hvilken type fisk der skal serveres ude i kommunerne, eller hvilken mad der skal serveres ude i kommunerne. Det gælder i øvrigt generelt en lang række andre ting.

Faktisk havde jeg nok overhovedet ikke stået som folketingspolitiker her i dag, hvis ikke det havde været for den tidligere VK-regerings forsøg på at tvinge madpakkeordninger ned over samtlige landets daginstitutioner. På daværende tidspunkt havde jeg selv børn i daginstitution, og det forekom mig meget mystisk, at landets regering ønskede at bestemme over mine børns spisevaner og madpakker i daginstitutionen.

I værste fald synes jeg, det er en opgave for kommunalbestyrelserne at beslutte, hvad der skal indtages rundtomkring i kommunerne på plejehjem og i offentlige daginstitutioner. Og i bedste fald synes jeg, at det skal være de enkelte institutioners ledelser og bestyrelser, der skal beslutte, hvad der skal serveres.

Det vil formentlig så også give en eller anden større variation i udbuddet af de tilbud, som vi finder ude i kommunerne. Det kunne være, man kunne forestille sig en børnehave eller et plejehjem, hvor der kun blev serveret MSC-certificeret fisk, og at man så kunne bruge det til at tiltrække børn eller ældre medborgere til det pågældende sted. Det kunne også være, at man ønskede udelukkende at servere svinekød eller udelukkende frikadeller på de pågældende institutioner.

Om det med skånsomt kystfiskeri, som har været oppe at vende, vil jeg blot her til sidst, inden jeg afviser beslutningsforslaget, sige, at der jo i løbet af en forhåbentlig relativt overskuelig tidshorisont skal sættes gang i nogle drøftelser i ministeriet om en vækstplan for fiskeri og akvakultur, herunder selvfølgelig også muligheden for at kunne bevare og udvikle både skånsomt og mindre skånsomt kystfiskeri i Danmark.

Som jeg nævnte tidligere, vil jeg gerne med de ord have lov til at afvise beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Det er jo ikke overraskende. Men jeg tænker, at vi jo bruger en hel masse penge igennem vores skattesystem – man vurderer det til at være i størrelsesordenen 200 mia. kr. om året – på offentlige indkøb. Og er det ikke rimeligt, at man med de penge får skabt noget af den udvikling, man gerne ser, altså i retning af f.eks. skånsomt kystfiskeri eller fiskeri, hvor der tages større hensyn til, at bestandene fiskes, uden at der overfiskes eller sker en belastning, som det f.eks. er tilfældet for MSC-mærkningen?

Er det ikke en meget god mekanisme, at man bruger det offentlige indkøb som en driver til at skabe den udvikling, som man gerne vil have, mod en mere bæredygtig fremtid?

Ordføreren.

Jo, hvis man så havde den samme opfattelse. Men som jeg også gjorde rede for, har jeg den opfattelse, at de beslutninger om, hvad der skal serveres rundtomkring i kommunerne, skal træffes så decentralt som muligt – som jeg sagde: i værste fald i kommunalbestyrelserne og i bedste fald af ledelsen i de enkelte institutioner eller af bestyrelserne for de enkelte institutioner.

Derfor mener jeg slet ikke, der er brug for på den måde at skulle implementere overordnede statslige indkøbsretningslinjer.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men er det rimeligt, at det er lokale politikere, der skal beslutte, hvordan havmiljøet påvirkes mange hundrede kilometer væk? Er det ikke mere rimeligt, at man ud fra en overordnet betragtning ser på, hvor der er behov for en indsats, sådan at fiskeriet kommer til at belaste havmiljøet mindre? Og det kan vi alle sammen hjælpe med til via vores skattebetaling – i forbindelse med indkøb i alle de offentlige institutioner, hvor der serveres fisk.

Ordføreren.

Den slags ansvar ville jeg aldrig nogen sinde kunne finde på at pålægge kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det mener jeg – hvis der skulle træffes beslutning om det – skulle træffes på et højere niveau, måske endda på et endnu højere niveau end det Folketing, vi sidder i nu.

Der er ikke flere for korte bemærkninger. Så tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Ganske ofte, faktisk for ofte, synes jeg, møder jeg mennesker rundtomkring ude i virkeligheden, som siger: Kan I ikke snart give os noget frirum til selv at beslutte nogle ting? Behøver I styre det hele inde på Christiansborg? Hvorfor skal jeg stille op til en børnehavebestyrelse, når I alligevel har besluttet alting? Hvorfor skal jeg gå i gang med borgerinitiativer i min kommune, når I alligevel har besluttet alting inde på Christiansborg? Hvorfor skal jeg sidde i en kommunalbestyrelse, når I har besluttet det hele inde på Christiansborg? Hvorfor skal jeg overhovedet engagere mig i mit samfund, når I alligevel tror, I skal bestemme det hele ovre på Christiansborg?

Det er en rigtig god idé at skabe nogle rammer for, at kommuner, regioner, institutioner kan agere mere bæredygtigt. Det er f.eks. lykkedes at få rigtig meget økologi i offentlige institutioner ved at lave nogle rammer, der gør det attraktivt. Det er lykkedes at få rigtig mange kommuner til at investere i grøn energi, fordi man har lavet nogle rammer, der gør det attraktivt. Det er lykkedes at få rigtig mange kommuner til at investere i grøn transport, gasbiler, brintbiler, elbiler, alt muligt, fordi man har skabt nogle rammer for det. Man har skabt rammer for grøn omstilling – ikke tvang til grøn omstilling. Det er det, Alternativet vil med det her forslag.

Hvis nu der er en kommune, der tænker, at de gerne vil bidrage til grøn omstilling og sætter gang i en folkelig proces med virksomheder, borgere, institutioner, fagforeninger, foreninger, og hvad der nu er i kommunen, og så finder ud af, at de vil investere i at få flere elbiler, og har skabt folkelig opbakning til det i deres kommune, så synes jeg, det ville være så ærgerligt, hvis Folketinget kom og sagde: Nej, nej. Det, I skal bruge jeres penge på, er at købe fisk lidt dyrere, fordi vi nu har besluttet, at det er den måde, I skal gøre det på, uanset hvad I selv finder ud af.

Derfor er vi uenige i det her forslag, som vil tvinge kommuner til at købe fisk ind på en bestemt måde. Så går der altså fisk i det kommunale selvstyre. Der går fisk i den offentlige og folkelige opbakning, og der går fisk i rigtig mange af de ting, der allerede foregår. Allerværst kunne man jo frygte, at der gik fisk i at købe fisk: at de offentlige institutioner simpelt hen dropper at købe fisk, fordi man har gjort det besværligt med en masse bureaukrati herindefra.

Så vi siger nej til det her beslutningsforslag, men ja til at diskutere, hvordan man kan skabe nogle rammer for et mere bæredygtigt samfund i bred forstand.

Tak. Og der er en enkelt til korte bemærkninger, hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Er det generelt De Radikales holdning, at offentlige grønne indkøb ikke er vejen frem? Det var jeg bare overrasket over og undrede mig over, fordi jeg tænker, at der jo er et kæmpe potentiale i offentlige grønne indkøb til at skabe et marked, som så også kan smitte af på hele det private marked efterfølgende, når man har fået skabt et vist volumen. Det kan jo både være økologi, det kan være produkter mærket med Svanen eller Blomsten, det kan være skånsomt fiskeri. Er det generelt sådan, De Radikale stiller sig?

Ordføreren.

Det tror jeg var sådan en lidt spændende udlægning af det, jeg sagde. Det, jeg siger, er, at vi går ind for et decentralt Danmark, et Danmark, hvor man inddrager borgerne, et Danmark, hvor man har lokale beslutningsevner, og der går man jo i øvrigt sammen i Kommunernes Landsforening, hvor man så kunne lave noget politik for det. Det er selvfølgelig en rigtig god idé at bruge de offentlige indkøb til at fremme bæredygtig udvikling, nye virksomheder, iværksætteri, alt muligt. Det er helt oplagt en god idé. Spørgsmålet er bare, om vi skal bestemme herindefra i detaljen, hvordan man skal gøre det. Der er vi altså uenige med Alternativet. Der har vi en mere decentral tilgang til det, og vi synes ikke, at staten behøver at skulle bestemme det hele.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Men det er jo derfor, vi refererer til anerkendte ordninger som f.eks. MSC-mærket, ligesom man kunne vælge at referere til Svanen og Blomsten som miljømærker, fordi så sætter man jo netop den ramme, som gør, at vi selv kan vælge hvilken fisk, vi vil have, den skal bare have det her mærke, så vi sikrer en vis kvalitet og en vis skånsomhed over for miljøet, naturen, i det her tilfælde havmiljøet. Er det ikke et rimeligt værktøj at give sådan overordnet, som alligevel giver en masse spillerum til de lokale beslutningstagere?

Ordføreren.

Hver gang jeg møder offentligt ansatte, der siger: Hvor kommer alt det der kontrol og bureaukrati fra? så siger jeg til dem, at det er, fordi man i den bedste mening har pålagt dem en masse ting, som de så skal dokumentere. Jeg synes, at det er rigtig fint at have en ordning for bæredygtigt fiskeri og en mærkning for det. Spørgsmålet er bare, om vi skal pålægge kommunerne at dokumentere, at al den fisk, de serverer, køber ind, lever op til den mærkningsordning. Så skal der sidde nogle her i København og kontrollere, at kommunernes kontrollanter har kontrolleret korrekt, og så har vi så fået ansat nogle flere mennesker til at kontrollere hinanden, i stedet for at man rent faktisk har købt noget fisk til de mennesker, der gerne skulle have noget fisk. Det er derfor, at vi afholder os fra de her statslige kontrolordninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er ordføreren for SF, fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Tak til Alternativet for at fremsætte det her forslag, så vi kan få diskussionen. Der er gode takter i det, og så er der også nogle ting, som SF håber at vi kan diskutere i udvalget.

Men jeg synes jo, det her er en diskussion, der er rigtig, rigtig vigtig – altså om det bæredygtige fiskeri – og af mange grunde, så derfor vil jeg gerne lige bruge noget af min taletid på baggrunden. I 2007 privatiserede VK-regeringen jo et fælles gode, nemlig de fisk, der er i vores have. Derefter blev retten til at fiske en handelsvare, og siden er fisk blevet et spekulationsobjekt, hvor rettigheder er blevet lejet ud eller solgt til højestbydende, som i forvejen er de rigeste fiskere med store banker i ryggen, der er parat til at overbyde de mindre fiskere for enhver pris.

I dag er der så for få købere til for dyre kvoter, og det koster i lokalsamfundene, hvor større og større fartøjer betjenes af stadig færre hænder. 100 havne er lukket eller halveret, og det er næsten umuligt for unge fiskere at komme ind på markedet. For at tjene det samme som en folkeskolelærer, skal man opkøbe kvoter for 30-40 mio. kr. Og der er sket en halvering af antallet af arbejdspladser siden 2000.

Det er ikke til diskussion, om den her udvikling skyldes privatiseringen af kvoterne, det er et faktum. Vi har set kvotekoncentrationer, hvor milliarder er blevet samlet på få hænder, og det har samtidig resulteret i færre arbejdspladser, lukkede havne og lokalsamfund, der visner hen.

Så hvis man vil gøre noget både for bæredygtighed i forbindelse med vores fisk i vores have, men så sandelig også for bæredygtighed i lokalsamfund og for lokale arbejdspladser, er det det bæredygtige fiskeri, der er vejen frem. Det er der, hvor der er flest lokale arbejdspladser. Det er der, hvor fiskene bliver landet, i stedet for alle mulige andre mærkelige steder. Det er vejen til, at nogle af de allermest truede lokalsamfund, der har været fuldstændig afhængige af lokalt fiskeri og er på vej til at dø ud nu, fordi havnen er lukket, og som endnu ikke er visnet fuldstændig, får en chance for at overleve. Derfor er det så vigtigt ud over alt det gode i forhold til marin bæredygtighed, fisk osv., og det vil betyde en enorm forskel for de lokalsamfund, der er fuldstændig afhængige af fiskeriet – og ikke af kæmpe bundtrawlere, som nej, ikke fisker bæredygtigt, og hvor der er utrolig mange kvoter, der er placeret på meget få hænder, og også med meget få jobs til følge.

Vi har fået et fiskeri, hvor det er fuldstændig umuligt for unge mennesker at komme ind, medmindre man organiserer sig som i de nye andelsfællesskaber, som vi heldigvis ser som enkelte lyspunkter rundtomkring.

Det helt konkrete forslag er der nogle problemer i set fra SF's side. Vi kan godt lide tanken – det vil jeg gerne lige slå fast. Men der er to ting. Den ene er i forhold til MSC-mærket og ASC-mærket: Vi synes ikke, at de i høj nok grad garanterer skånsomt fiskeri eller økologisk opdrættet fiskeri. Det kommer jeg tilbage til. Den anden ting er, at vi mener, at økologisk fiskeri modsat opdræt skaber forvirring om økologibegrebet.

I forhold til det første har vi i SF sammen med andre gode kræfter i Folketingssalen længe foreslået en mærkningsordning for naturskånsomt fiskeri, fordi MSC-mærket stort set kun garanterer, at fiskene ikke er fanget ulovligt eller med total ødelæggelse til følge. F.eks. er muslingeskrab og bundtrawl jo MSC-mærket. Det har der også været en generel kritik af. ASC-mærket er blevet kritiseret for at promovere opdræt af fisk på bekostning af lokalt fiskeri. I forhold til min anden pointe er økologiske fødevarer jo kendetegnet ved, at produktionen er under menneskelig kontrol. Det er den også i opdræt af fisk, men ikke i fiskeri på åbent hav.

Men SF støtter det, vi ser som Alternativets hovedærinde, nemlig udvidelse af naturskånsomt kystfiskeri i Danmark og andre lande. Vi mener, at det bedst sker gennem en troværdig mærkningsordning, som er målrettet lokalt bæredygtigt fiskeri og gerne bistået af offentlige indkøb.

Til slut har jeg det også sådan – måske ikke sagt med helt så stærke termer som den radikale ordfører – at jeg er splittet mellem det, vi gerne vil gøre for at fremme en bæredygtig udvikling, også ved offentligt indkøb på 290 mia. kr. årligt, og den smule kommunale selvstyre, der er tilbage i det her land. Det har jeg også et blødt punkt for. Så måske kunne vi se, hvordan vi kommer nogle af de her hensyn i møde ved at sige: Vi omlægger nogle kvoter til bæredygtigt fiskeri. Vi understøtter det økonomisk, som vi allerede gør i dag. Vi giver nogle meget mere favorable vilkår, sådan at det bliver det mest attråværdige produkt at købe ude i daginstitutionerne. Jeg tror, vi vil det samme, så jeg er sikker på, at vi godt kan nå hinanden.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det superspændende input, og jeg glæder mig selvfølgelig til at drøfte det i udvalget. Skal jeg forstå ordføreren sådan, at der simpelt hen er et behov for et nyt mærke, der både dækker det med det skånsomme kystfiskeri og selve bestandtilgangen? Er det det, og har vi brug for et helt nyt mærke?

Ordføreren.

Man skal jo altid passe på med det her med, at det gode bliver det bedstes værste fjende, og jeg synes, at det er en stor sejr, at tre ud af fire af de fisk – tror jeg det er – der bliver solgt i Danmark, efterhånden er MSC-mærkede. Men hvis man forleder forbrugeren til at tro, at det så ikke er fisket med bundtrawl osv., så er det jo et problem, og vi har igen og igen sagt, også til den tidligere regering: Lad os nu give kystfiskerne den mærkningsordning, som de gerne vil have. Det betyder jo ikke, at vi – hvad skal man sige – skubber det konventionelle fiskeri ud, men vi gør det meget mere klart, hvad rigtigt bæredygtigt fiskeri er. Jeg vil jo ikke sige det sådan, at hvis det bedst opnåelige er at bruge de mærkningsordninger, der eksisterer, så skal vi ikke bruge det, men jeg mener ikke, at vi i dag har et mærke, som danskerne kender, og som for alvor er bæredygtigt.

Tak. Og så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

De Konservative stemmer imod beslutningsforslaget. Vi har forståelse for, at man gerne vil gøre noget for at sikre et bæredygtigt fiskeri rundtomkring i verden, men vi er ligesom de andre partier nok også noget tilbageholdende over for at lave alt for meget detailregulering af, hvordan kommunernes indkøbspolitik skal være. Vi er ikke så meget til meget central og statslig politisk kontrol, som Alternativet i hvert fald lægger op til i det her tilfælde. Og jeg vil også give Venstres ordfører ret i, at man måske med fordel kunne lave nogle konsultationer, inden man fremsætter et beslutningsforslag som det her. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvad formålet med det er, altså om det er at lave en politisk markering, eller om formålet er reelt at få noget igennem. Men jeg antager selvfølgelig, at det er det sidste, og derfor vil jeg anbefale, at man måske kunne tage det op på et møde med ministeren, og så er jeg sikker på, at han gerne vil tale videre om, hvad man kan gøre på området her. Men forslaget, som det ligger, kan vi ikke støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg hørt det flere gange, og jeg vil godt beklage, at jeg ikke har gjort forarbejdet godt nok på det forhandlingsmæssige plan, men det kan jeg lære noget af, for jeg er ny i Folketinget.

Tænker ordføreren ikke – som jeg i hvert fald selv gør – at noget af det, der kan gøres ved at stille krav i forbindelse med offentlige indkøb, er, at man kan skabe et stort marked for det, man gerne vil have, altså i det her tilfælde et mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri, hvilket så også kan smitte af på det private marked og på den måde skabe noget, som også skaber vækst derude, hvor der f.eks. bedrives skånsomt fiskeri?

Ordføreren.

Nej, det tænker vi ikke. Vi mener egentlig, at statens hovedformål, når den foretager indkøb, må være at få så gode og billige produkter som muligt, og det mener vi også man har en forpligtelse til, når man er en offentlig institution, og det gælder selvfølgelig også for kommunerne. Så det her med, at man sådan hele tiden skal tage en hel masse politiske hensyn i sine indkøb, er ikke vores foretrukne måde at styre verdensudviklingen på. Vi mener, at der må være nogle regler for, hvordan virksomheder skal agere, men når de så er overholdt, mener vi egentlig også, at det offentlige skal kunne købe relativt frit, i stedet for at man hele tiden skal lægge politiske hensyn ned over det. Det tror jeg vi skal passe meget på med i forhold til den offentlige sektor. For den bliver meget, meget ineffektiv, hvis der hele tiden skal være alle mulige politiske hensyn og krav om at opføre sig politisk korrekt, som skal styre dens handlinger. Så det er for planøkonomisk for os.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Men som det grønne parti i blå blok kunne man jo tage den position, at man siger, at vi for vores skattekroner da skal fremme den udvikling, vi gerne vil have i en grøn omstilling. Var det ikke en god tilgang?

Ordføreren.

Det er jo bestemt en ledig position blandt de blå partier – det er jeg enig i – men det er ikke ensbetydende med, at vi så ønsker at tage den. Vi synes, det vil være ufornuftigt, så vi kan ikke støtte det. Vi er et grønt parti – det er rigtigt, og tak for anerkendelsen af det – men vi er også et parti, som går ind for markedsøkonomi, og vi er ikke et parti, der går ind for, at det offentlige hele tiden skal styres i detaljer fra Christiansborg med hensyn til indkøbspolitik og alt muligt andet. Så vi vil nok vælge nogle andre redskaber i forhold til at fremme målsætningerne om et bæredygtigt fiskeri.

Tak til ordføreren. Og så når vi frem til, at det er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi har i dag et fiskeri, som langtfra er bæredygtigt. Vi har en stor brug af skrabende redskaber, vi har stor bifangst, vi har kvoterne på færre og færre hænder og havne, der bliver affolket, og hvor fiskeriet dør ud, og derfor er der i Alternativets øjne behov for, at vi fremmer det mest skånsomme og det mest bæredygtige fiskeri i Danmark.

Vi har med det her forslag fremhævet mærkerne MSC og ASC. Vi er godt klar over, at de mærker ikke er perfekte, men vi har også indtryk af, at der er et vist volumen, og at det kan skabe nogle store fremskridt, hvis man fremmer fiskeriet inden for de her mærker, og vi mener også, at det er fornuftigt at lade det offentlige gå foran. Det er rimeligt, at vores skattekroner går til de mindst belastende løsninger, og når vi på den måde stiller krav til offentlige indkøb, kan vi være grønne og bæredygtige. Ved at skabe offentlige indkøb på det her felt vil vi jo kunne skabe et markedsvolumen, som skaber en større sikkerhed for afsætning for de fiskere, der gør det på den gode måde, og når man har et mere stabilt marked, vil det på sigt skabe lavere priser og dermed også et grundlag for et større privat marked. Så det er grundlaget for, at vi har fremsat det her forslag om indkøb af bæredygtige fisk og skaldyr i det offentlige.

Så vil jeg gerne takke for en god debat i dag. Jeg hører, at der er forskellige ønsker til, at man skal specificere lidt nærmere, hvad det er for ordninger, vi har med at gøre her, og at der er lidt forvirring om, hvad »naturskånsomt« og »økologisk« egentlig betyder. I den her sammenhæng har vi med »økologisk« selvfølgelig ment økologiske dambrug, for man kan jo ikke snakke om økologisk fanget fisk. Men det er alt sammen ting, vi meget gerne vil specificere nærmere i udvalgsarbejdet. Så tak for en god debat, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Men forinden er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren kan være helt sikker på, at vi elsker at diskutere fiskeripolitik og fremme en positiv udvikling for erhvervet. Og det er jeg sikker på at ordføreren også har en intention om, også til trods for at vi bestemt ikke er enige om, hvordan man så når dertil.

Det, som alligevel får mig til at tage ordet, er egentlig det, som jeg spurgte efter i min tale, hvor ordføreren jo ganske rigtigt ikke svarede mig på mine spørgsmål. Men de svar har jeg så mulighed for at få nu. Og det, jeg fisker efter, er: Hvad er det, Alternativet vil med det her, eftersom man har udarbejdet det som et beslutningsforslag? Men kan jo sagtens have den holdning i Alternativet uden at fremsætte beslutningsforslag.

Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg lidt synes, det er en uskik blot at fremsætte et beslutningsforslag uden at afsøge nogle alliancer, altså det, jeg ville betragte som reel politik, ud fra et ønske om at opnå et reelt resultat. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren om, hvor mange henvendelser man i det her spørgsmål har rettet til ministeren på området for at se, om man kunne opnå nogle resultater, og hvor mange henvendelser man har rettet til alle vores kolleger i de forskellige partier for at se, om man kunne opnå noget opbakning eller nogle resultater.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kan helt sikkert lære rigtig meget mere af det her arbejde i Folketinget, som er nyt for mig, og jeg har ikke forud for det her stillet spørgsmål eller været rundt og sondere, hvor alle de andre politiske partier står i det her arbejde.

Jeg har taget udgangspunkt i, at vi i Alternativet generelt synes at det er en god idé at fremme grønne og bæredygtige offentlige indkøb, og at der er en situation, hvor havmiljøet i Danmark er belastet af fiskeriet, og hvor der er behov for at fremme en udvikling især ude i det kystnære fiskeri, som er ved at gå lidt i stå – altså fremme, at vi får mere skånsomt fiskeri. Og det kunne man bl.a. gøre ved hjælp af den her løsning.

Jeg medgiver, at mit forarbejde i forhold til samarbejdet med andre partier sikkert kunne have været meget bedre.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er sådan set også kun, fordi jeg synes – og det skal selvfølgelig ikke belaste ordføreren – at det lidt er en uskik, som jeg også nævnte, at vores kolleger i Enhedslisten fremsætter en lang række beslutningsforslag, hvor man kun har ændret et komma. Jeg synes, vi skal have respekt for hinandens tid her i Folketinget, og der går desværre meget værdifuld tid, hvor man ellers kunne have lavet noget fornuftigt.

Derfor appellerer jeg sådan set bare til, at man i stedet samler en masse fiskeripolitik, og så får vi taget en drøftelse af det, i stedet for at man som enkeltparti fremsætter et beslutningsforslag, og så kan alle andre partier stemme det ned – altså at man i stedet opsøger nogle alliancer for at få sin politik igennem.

Ordføreren.

Det lyder som en glimrende idé at samle flere forslag i en pakke. Det kan jeg også se er sket for nylig med en kemikaliepakke og en naturpakke, som vi har snakket igennem. Så det vil jeg helt klart overveje fremadrettet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger lige nu.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.