Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af pædofili.

Af Pernille Skipper (EL) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2016).

Værsgo.

Beslutningsforslaget sætter fokus på et meget vigtigt område, nemlig bekæmpelse af pædofili. Pædofili er en af de mest modbydelige forbrydelser, ikke mindst fordi krænkelsen sætter dybe spor, der vil påvirke det enkelte barn hele livet.

Af samme årsag har jeg i min egenskab af justitsminister fremsat forslag om flere initiativer på området. Der er bl.a. fremsat et lovforslag om udvidet brug af videoafhøring af børn, der betyder, at børn i videre omfang end tidligere bliver skånet for at vidne i retten mod deres krænkere. Folketinget vedtog forslaget i februar. Og der er fremsat lovforslag om markant hårdere straffe til personer, som begår seksuelle overgreb mod børn, og forslaget behandles for tiden i Retsudvalget. Så regeringen står altså fuldt og helt bag kampen mod pædofili. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget og initiativerne der lægges op til.

Før jeg kommer nærmere ind på min holdning til beslutningsforslaget, vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at forslaget berører flere ministres ressortområde. Den generelle forebyggelses- og behandlingsindsats over for pædofile hører under sundheds- og ældreministeren, mens børnehuset hører under social- og indenrigsministeren. Jeg skal i dag holde mig til det, jeg ved noget om, og hvor jeg som justitsminister har det overordnede ansvar. Det vil sige behandling af dømte seksualforbrydere under afsoning og spørgsmålet om, hvorvidt Straffelovrådet skal se på, om der bør indføres en selvstændig straffebestemmelse om såkaldt grooming. Der vil under udvalgsbehandlingen af forslaget blive rig mulighed for at få besvaret de spørgsmål, der måtte være på de områder, som hører under sundheds- og ældreministeren eller social- og indenrigsministeren. Vi skal nok komme hele vejen rundt. Men lad mig starte med spørgsmålet om behandling af dømte seksualforbrydere.

Beslutningsforslaget lægger op til en styrkelse af behandlingen af dømte seksualforbrydere både under afsoning og i forbindelse med udslusning. Jeg skal starte med at slå fast, at der allerede i dag er stort fokus på behandling af seksualforbrydere i Kriminalforsorgen, både under afsoning og ved prøveløsladelse. Seksualforbrydere, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, tilbydes under afsoningen behandling efter den såkaldte visitationsordning, hvor behandlingspersonalet vurderer, om den dømte har behov for og motivation for behandling. Herudover kan Kriminalforsorgen i forbindelse med prøveløsladelse af dømte seksualforbrydere fastsætte vilkår om behandling. Hvis den dømte ikke accepterer de vilkår, vil prøveløsladelse som altovervejende hovedregel blive afslået.

For at optimere den nuværende behandling pågår der for tiden et forskningsprojekt om behandling af dømte seksualforbrydere i Kriminalforsorgen. Projektet omfatter tre delundersøgelser – en undersøgelse af visitationen af de dømte seksualforbrydere, der tilbydes behandling, en undersøgelse af behandlingseffekten og en recidivundersøgelse, altså en undersøgelse af personernes tilbagefald til ny kriminalitet. Projektet skal gøre det muligt at vurdere, hvilke faktorer der har betydning for behandlingens udfald, det kan f.eks. være kriminalitetens art eller gerningsmandens sociale forhold. Det forventes desuden, at det bliver muligt at vurdere, om der er nogle seksualforbrydere, der har mere gavn af bestemte former for behandling end andre.

Det her område er så vigtigt og kompliceret, at vi på trods af gode intentioner ikke bør træffe forhastede beslutninger. Min indstilling er derfor, at vi skal afvente resultatet af forskningsprojektet, som forventes offentliggjort frem mod midten af næste år. Så er vi sikre på, at behandlingen af dømte seksualforbrydere tilrettelægges på den mest virksomme måde.

Hvis vi så vender os mod den del af beslutningsforslaget, der handler om såkaldt grooming, lægges der op til, at Straffelovrådet skal overveje, om der bør indføres en selvstændig bestemmelse herom i straffeloven. Grooming er som bekendt den manipulerende proces, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn med henblik på senere at begå overgreb mod barnet. Derfor lyder det også besnærende med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Problemet er desværre bare, at det ikke flytter noget i virkelighedens verden.

Sagen er den, at grooming allerede i dag er kriminaliseret som forsøg på at begå en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om seksuelt overgreb mod et barn. Det kan f.eks. straffes som forsøg på samleje med et barn under 15 år eller forsøg på produktion af børnepornografi. Enhver forberedende handling – enhver forberedende handling – kan i princippet, uanset om handlingen i sig selv er harmløs eller uegnet som middel til at begå forbrydelsen, straffes. Det kan straffes som forsøg. Det eneste, der kræves, er, at gerningsmanden har til hensigt at begå forbrydelsen, og at gerningsmandens forestillinger herom, i hvert fald i en vis grad, er blevet konkretiseret med hensyn til forbrydelsens art og udførelse.

Det betyder altså på et mere populært dansk, at grooming efter omstændighederne kan straffes allerede fra det tidspunkt, hvor en voksen kontakter et barn med den hensigt at udføre et seksuelt overgreb. Det er ikke en betingelse for strafansvar, at den pågældende har taget kontakt til barnet på en bestemt måde, f.eks. via internettet eller via personlig kontakt, og det er heller ikke en betingelse, at gerningsmanden har taget skridt til at mødes personligt med barnet. Det er faktisk sådan, at den meget brede kriminalisering af grooming i dansk ret går videre end både EU-direktivet om seksuelt misbrug af børn og Europarådets konvention til beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.En selvstændig bestemmelse i straffeloven om grooming vil med andre ord ikke hjælpe os i kampen mod seksuelle overgreb mod børn, og der er derfor ikke behov for Straffelovrådets vurdering heraf.

Jeg er helt sikker på, at beslutningsforslaget er båret af de bedste intentioner fra forslagsstillernes side, men mit svar er, at regeringen allerede er gået målrettet ind i kampen mod seksuelle overgreb mod børn; der er fuldt blus på det, og straffeloven omfatter altså de her ting. Og på den baggrund kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren berører ikke den del, der handler om forebyggelse, eller den del, der handler om at styrke børnehusene, og henviser til social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren. Jeg vil starte med sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt. Ministeren må vel kunne repræsentere regeringen i den her sammenhæng, men fred være med det.

Det, jeg dog så kunne tænke mig at spørge til, og som justitsministeren forhåbentlig har en holdning til, men ikke har nævnt noget om, er, om der er behov for, at børnehusenes kompetencer også målrettes særlig jurister og dommere, som har behov for yderligere indsigt i netop de her groomingprocesser og nogle af de miljøer, som justitsministeren også taler om er ganske, ganske forfærdelige – steder, hvor børn bliver lokket ind, så der kan begås overgreb på dem. Jurister og dommere hører jo normalt under Justitsministeriets ressort, så er der behov for, at de særlige kompetencer, der er i børnehusene – psykologiske, sociale, pædagogiske – i højere grad kan blive brugt af jurister og dommere?

Ministeren.

Jeg vil altså meget nødig kaste mig ud i betragtninger om, hvordan institutioner, som ikke henhører under mit ansvarsområde, skal indrettes. Jeg kan sige, at dommere og anklagere i høj grad har fokus på de her sager og ved meget fin besked om det, der foregår på det område. Men spørgsmålet om, hvilke initiativer der skulle tages i forhold til en institution, der ikke sorterer under mig, må jeg altså henvise til udvalgsbehandlingen.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Så spurgte jeg måske forkert. Jeg spurgte egentlig til, om der kunne være et behov for endnu mere viden om de ting, som de mennesker – jurister, dommere, anklagemyndighed – som hører under justitsministerens ressort, har behov for at vide, fra nogle, der vidste endnu mere. Det var sådan set det, jeg spurgte om. Så jeg prøvede faktisk at gøre det med respekt for ressortfordelingen, selv om det godt nok hæmmer den her diskussion en lille smule, at regeringen ikke har kunnet stille med en samlet holdning.

Ministeren.

Det ved jeg ikke. Altså, det er jo ikke en tradition, at man udtaler sig om andre ministres områder. Men det, der er det gode ved det her, er jo, at det alt sammen kan oplyses under udvalgsbehandlingen, som det også er skik og brug.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførertalerækken, og den første ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag pålægge regeringen at tage de nødvendige initiativer i indeværende folketingsår, der kan sikre en effektiv bekæmpelse af pædofili og seksuelt misbrug af børn, herunder udbredelsen af forebyggelses- og behandlingsindsatsen og udvidelse af brugen af børnehuse. Regeringen skal endvidere overveje, om der skal indsættes en såkaldt groomingbestemmelse i straffeloven.

Lad mig starte med at gøre det fuldstændig klart, at pædofili er ødelæggende for alt for mange børn og familier. Det er en yderst, yderst alvorlig kriminalitetsform, som vi skal bekæmpe med alle midler. Vi kan derfor godt bakke op om et forslag, der sætter fokus på indsatsen over for pædofile, dog med et par bemærkninger.

For det første indebærer forslaget her, at regeringen i indeværende folketingsperiode fremsætter et forslag. Det er en meget snæver tidshorisont, ikke mindst når man tager i betragtning, at der i forvejen er en række initiativer på vej, som vi skal have tid til at diskutere i Retsudvalget og i offentligheden. Derfor er det relevant at høre såvel ministeren som forslagsstillerne, om det overhovedet er realistisk at gennemføre arbejdet inden for så kort en tidshorisont.

For det andet har jeg en kommentar omhandlende den tværnationale indsats. Vi ved jo, at lige netop pædofile opererer på tværs af grænser, og derfor vil jeg ikke undlade at bemærke det besynderlige i, at selv samme parti, som nu har fremsat dette forslag, bekæmpede en effektiv tværnational indsats mod pædofile, da vi ved decemberafstemningen diskuterede retsforbeholdet, hvor man netop kunne opretholde et stærkt værn.

Så vil jeg også bemærke, at rigtig meget af det, der omhandler pædofili, jo foregår på internettet. Derfor vil det også være helt centralt for os, at vi i en sådan handlingsplan diskuterer de ulovligheder, der foregår på internettet, herunder også hvordan man kan overvåge de dybt kriminelle pædofile, der agerer på internettet, hvordan man kan sætte en stopper for deres formidling på nettet, og hvordan man kan strafforfølge de mennesker, der distribuerer det her på internettet. Det vil altså være en betingelse for, at vi kan bakke op om det her forslag, for vi ser, at pædofile i stadig større omfang udvider deres netværk på lige præcis internettet, og derfor er det afgørende at få den her del med.

Med de bemærkninger vil jeg medgive, at vi, såfremt vi kan forhandle os frem til en mere specifik uddybelse af de punkter, jeg har nævnt her, godt vil kunne støtte forslaget.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten har med det her beslutningsforslag lagt en række spændende initiativer frem for Folketinget, som jeg i det følgende vil forsøge at forholde mig til. Der er spørgsmålet om forebyggelse og behandling, der er spørgsmålet om brug af børnehusene, og så er der hele overvejelsen i forhold til en groomingbestemmelse, som man ønsker at lade Straffelovrådet se nærmere på.

Der er ingen tvivl om, at den her form for forbrydelser er noget af det mest ondskabsfulde, man overhovedet kan udsætte andre mennesker for. Det er noget af det mest afskyelige, der overhovedet findes. Det er også derfor, at vi er godt tilfredse med, at regeringen har sat gang i en stribe initiativer på det her område, og dem bidrager vi gerne til. Alt, hvad der trækker i den rigtige retning på det her område, har Dansk Folkepartis fulde støtte og sympati.

I forhold til det, forslaget lægger op til om forebyggelse, synes jeg der er spændende tanker med hensyn til den kampagne, der er lagt op til, som altså gerne skal nå længere ud til befolkningen og forhindre, at folk, der måtte være pædofile, overhovedet kommer i gang med at begå den her forfærdelig forbrydelse – altså så man kan bremse dem, inden de smadrer børns liv.

I forhold til behandling, hvor jeg jo ved at noget er i gang i ministeriet og andre steder i forbindelse med at se på de behandlingstilbud, der gives til pædofile, så rejser det jo også en lang række spørgsmål. I Dansk Folkeparti ser vi jo gerne, at man straffer de her folk langt hårdere, bl.a. ved brug af medicinsk kastration – at man er langt hårdere på den front, så når folk én gang har overtrådt grænsen, slås der hårdt ned på det fremadrettet, så man går ind og forhindrer dem i at gentage den her forfærdelige form for forbrydelse.

Hele spørgsmålet om børnehusene synes jeg også giver grundlag for at rejse en lang række spørgsmål om det her i Retsudvalget. Det vil vi også gøre, for det er vores indtryk, at man sagtens kan få nogle synergier ud af at trække mere på børnehusene og de kompetencer og erfaringer, der måtte ligge der.

Så er der hele spørgsmålet om en groomingbestemmelse, og det har vi jo i Dansk Folkeparti tidligere beskæftiget os rigtig meget med. Den del af det støtter vi op om. Det synes vi er spændende og noget, man skal blive klogere på. Og det er noget, der skal foregå i Retsudvalgets regi nu her, hvor vi får sagen videre. Den del af det, der drejer sig om at lade Straffelovrådet kigge på en groomingbestemmelse, er vi bestemt ikke afvisende over for.

Jeg kan bare sige, at vi glæder os til at arbejde videre med forslaget. Og det gør vi sådan set, når det kommer til alle gode initiativer, der kan trække i den rigtige retning i forhold til at bekæmpe pædofili og hjælpe ofrene videre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Venstre, fru Britt Bager. Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at pædofili og overgreb mod børn er helt og aldeles uacceptabelt. Det tror jeg alle her i salen er enige om. Der er tale om modbydelige handlinger, som medfører uoverskuelige konsekvenser for både offeret og de pårørende, og derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i forslagsstillernes tanker bag det her beslutningsforslag, nemlig at vi skal beskytte børnene på bedst mulig måde.

Netop fordi krænkelser mod børn er et så alvorligt emne, har ministeren, som han også selv nævnte i sin tale, allerede fremsat to lovforslag, der berører det her område – et forslag, der fokuserer på udvidet brug af videoafhøring af børn, og et forslag, der fokuserer på hårdere straffe til personer, der begår seksuelle overgreb mod børn.

Selv om Venstre har fuld forståelse for forslagets bevæggrunde, kan vi af flere grunde ikke støtte det konkrete indhold, i hvert fald ikke som det ligger her. For det første er der i forvejen et stort fokus på behandling af seksualforbrydere i kriminalforsorgen. Bl.a. tilbydes seksualforbrydere, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, behandling efter visitationsordningen, mens de afsoner. For det andet har kriminalforsorgen i forbindelse med prøveløsladelse af dømte seksualforbrydere mulighed for at fastsætte vilkår og behandling. Der er altså flere muligheder til stede, når vi taler om behandling af seksualforbrydere. Og for at optimere den nuværende behandling er der desuden igangsat et forskningsprojekt med fokus på behandling af dømte seksualforbrydere i kriminalforsorgen.

I forhold til forslaget om en selvstændig groomingbestemmelse i straffeloven er Venstre helt på linje med ministeren. En sådan bestemmelse vil ikke have en reel effekt, og derfor giver det heller ikke mening at bede om Straffelovrådets vurdering.

Som sagt er motivationen bag forslaget her meget sympatisk, men de foreslåede initiativer overlapper enten med kriminalforsorgens eksisterende muligheder, eller også er de uden reel effekt.

Vi støtter ikke beslutningsforslaget, som det ligger i dag, men vi er åbne over for at se på en mulig behandling i Retsudvalget. Og jeg skal fra De Konservative meddele, at de heller ikke støtter forslaget, som det ligger.

Der er to med korte bemærkninger i øjeblikket, og den første er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Regeringens to forslag retter sig mod den situation, hvor overgrebet har fundet sted, altså strafskærpelse og videoafhøring af børn. Men vores succeskriterium må jo være at forhindre, at overgrebet overhovedet finder sted. Det er ikke så meget en kritik af de forslag, der har været fremme, for de kan være fine nok, men vi mangler – det er jeg enig med forslagsstillerne, Enhedslisten, i – noget mere fokus på, hvordan vi forhindrer, at de overhovedet finder sted, altså forhindrer overgrebene. Og det er jo det, som jeg læser ind i forslaget, altså at det er der, hvor vi kan gøre endnu mere. Så er ordføreren ikke enig i, at de ellers fine forslag, som regeringen er kommet med, henvender sig til sådan en situation, hvor overgrebet har fundet sted?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med fru Lisbeth Bech Poulsen i. Det, som jeg tror vi måske ikke er helt enige om, er, hvorvidt straffeloven i dag giver mulighed for allerede at straffe en person, når vedkommende tager kontakt til et barn. For jeg er af den opfattelse, at der i straffeloven, som den foreligger i dag, allerede er mulighed for at straffe en person, med det samme vedkommende tager kontakt til barnet. Dermed mener jeg også, at den groomingbestemmelse, som forslagsstillerne foreslår, er overflødig.

Der er ikke en anden kort bemærkning, men der er en spørger mere. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne følge op på fru Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål. Jeg har forstået, at Venstre er imod en særlig groomingbestemmelse. Det er så forstået, og dermed kan man ikke stemme for forslaget, det er også okay. Der er jo så også en hel del andre elementer i det her beslutningsforslag, som netop er af forebyggende karakter, faktisk også mange flere, som handler om mennesker, som ikke allerede er dømt, hvilket ellers var det, fru Britt Bager talte om i sin tale. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstres holdning er til, at man går i gang med en mere forebyggende indsats, altså bl.a. en landsdækkende kampagne, som oplyser om behandlingsmulighederne, sådan at vi kan få fat i potentielle krænkere, før de begår overgreb, telefonrådgivning og så også særlig den her styrkelse af børnehusene, som vi meget, meget gerne ser, for der er så mange positive erfaringer med børnehusene allerede, så det forhåbentlig kan bruges yderligere.

Ordføreren.

I Venstre er vi altid interesseret i at diskutere, hvad der er bedst for at forebygge, og det er, uanset om det er telefonrådgivning eller en styrkelse af børnehusene. Jeg er også bekendt med, at der er nogle udfordringer i forhold til børnehusene mellem kommunerne og Socialministeriet. Det kan vi godt diskutere. Om det skal være i regi af Retsudvalget, eller om det skal være i Socialudvalget, må vi så tage, men vi går ind for at styrke indsatsen for forebyggelse også.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det synes jeg lyder rigtig dejligt. I forhold til de konkrete forslag i beslutningsforslaget kan Venstre så løfte sløret for bare et enkelt af dem, eller er man glad for dem alle sammen – sådan at vi kan konkludere, at hvis det ikke havde været for forslaget om groomingbestemmelsen, så havde Venstre stemt for?

Ordføreren.

Som jeg også sagde i min tale, er det primært groomingbestemmelsen, der kolliderer med Venstres overbevisning. Jeg synes, at i stedet for at stå her og tage alle forslagene op, skulle vi lægge det op til en åben drøftelse, både i Retsudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget, for jeg synes faktisk, at det her emne fortjener en grundig behandling.

Tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er fra Liberal Alliance. Det er hr. Simon Emil Ammitzbøll. Værsgo.

Tak til Enhedslisten for at sætte fokus på et vigtigt område, nemlig bekæmpelse af pædofili og vel i virkeligheden af pædofile overgreb, som jo er det, det hele handler om, nemlig at vi skal forhindre, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb. I virkeligheden skal vi jo gå endnu videre og sørge for, at de bliver beskyttet imod voldelige overgreb. Overgreb mod børn er noget af det mest forfærdelige, der findes. Det er noget af det, som Liberal Alliance synes er mest strafværdigt overhovedet.

Selv om man allerede i denne regerings levetid har kigget på længden af straffen eller hårdheden af den, synes vi, at man i virkeligheden burde gå endnu hårdere til det på den del, der handler om at straffe dem, der begår overgrebene. Om man så skal gøre det ved at indsætte en såkaldt groomingbestemmelse i straffeloven, er jeg ikke så sikker på. Når jeg hører justitsministerens svar, synes jeg, at det virker, som om man allerede i dag kan gøre netop det. Måske er hele det her ønske om hele tiden at indsætte bestemmelser i straffeloven, som allerede findes, en epidemi, der lidt er i Folketinget generelt. Jeg synes i virkeligheden, det lægger op til at nedsætte en kommission, der skal se på en ny straffelov, i stedet for at vi hele tiden får de her mærkelige knopskydninger, hvor det nogle gange slet ikke er knopskydninger, men bare gentagelser af det, der allerede er der, bare sagt på en ny måde.

Så er der det om det forebyggende, og det er jo sådan set rigtigt, at det også er vigtigt. Hvis man skal finde pengene til det, vil mit forslag være, og det er selvfølgelig lidt beklageligt over for Enhedslisten, at man måske prøver at finde nogle penge i forbindelse med efterårets satspuljeforhandlinger, for det vil nok være der, det vil være nemmest at skaffe midler til at gøre noget forebyggende, hvis man altså skal gøre noget ved det. Det er sådan set ikke for at genere Enhedslisten, der ikke er med i satspuljekredsen, men det er faktisk sådan, at det er den eneste kreds, som man kan tilslutte sig, hvis man har lyst, så det er selvfølgelig også en mulighed for Enhedslisten. Men jeg tror, at det er dér, det skal ligge, hvis vi skal have en realistisk mulighed for at gøre noget ved det i den praktiske verden.

Så det kan være, at vi ligefrem vil se på nogle af forslagene, måske ligefrem stjæle nogle af dem, men det må vi jo se til efteråret. Men i politik er der ingen former for copyright, og man bliver jo som regel glad, hvis tingene bliver gennemført, lige meget hvilke partier der stemmer for eller laver aftaler. Så jeg vil sige, at vi ikke kommer til at stemme for det her forslag, men vi synes, at mere forebyggelse og strengere straffe begge dele sådan set er gode ting. Men jeg tror, at det kommer til at foregå nogle andre steder end gennem dette forslag, beklager.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler nu forslaget til folketingsbeslutning om bekæmpelse af pædofili, og forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at tage de nødvendige initiativer i indeværende folketingsår, som kan sikre en effektiv bekæmpelse af pædofili og seksuelt misbrug af børn, herunder udbredelse af forebyggelses- og behandlingsindsatsen og udvidelse af brugen af børnehusene. Forslagsstillerne ønsker endvidere, at regeringen skal overveje, om der skal indsættes en såkaldt groomingbestemmelse i straffeloven.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Alternativet deler Enhedslistens holdning til, at strafskærpelse alene næppe har den store kriminalitetsdæmpende effekt og der må andre tiltag til. Vi skal gentænke vores straffesystem på en anden og ny måde. Derfor støtter vi også hensigten med det her beslutningsforslag om en generel styrkelse af forebyggelses- og behandlingsindsatsen samt styrkelsen af de fem regionale børnehuse.

Som udgangspunkt er vi også åbne over for den groomingbestemmelse, men ønsker at få belyst nærmere, præcis hvad det er, der er tiltænkt. Det er også det, jeg lidt oplever forslagsstillerne selv lægger op til, og der synes jeg også at vi har hørt justitsministeren her redegøre for, hvad man egentlig kan i dag, og den del vil vi rigtig gerne have mulighed for at få uddybet nærmere.

Vi er også enige i, at en ændring af straffeloven om det her kræver en grundig vurdering, og for os er det helt afgørende, at vi ikke havner i en situation, hvor en hvilken som helst interaktion med børn bliver mistænkeliggjort, for det er vigtigt, at det ikke får den konsekvens.

Så som udgangspunkt er vi positivt indstillet over for forslaget, men ønsker at få uddybet nogle af de ting, jeg har nævnt her, i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi er i virkeligheden meget på linje med Alternativet. Vi synes også, at fokus i beslutningsforslaget er rigtig godt. Det handler jo om, hvordan vi styrker forebyggelse og behandling, men jeg ærlig talt en lillebitte smule i tvivl om – og igen, jeg er ikke polemisk – hvad der så ligger helt konkret i beslutningsforslaget, fordi selve teksten handler jo bare om, at regeringen pålægges at lave en handlingsplan, kunne man kalde det, med de nødvendige skridt og så overveje sådan en groomingparagraf, men når man så går ned i bemærkningerne, er der en række meget konkrete ideer, som jeg egentlig gerne vil knytte et par kommentarer til.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan være imod en generel udbredelse af viden blandt relevante faggrupper om rådgivnings- og behandlingsmuligheder. Det er også fint med en styrkelse af behandlingen under afsoning og i forbindelse med udslusning. Vi har dog så lige hørt ministeren sige, at det er der gode muligheder for i dag, men det kan jo være, at de ikke er gode nok. Derfor er vi selvfølgelig åbne over for at se på det.

Men jeg er så mere i tvivl, når vi kommer til nogle af de andre ideer. Altså, en telefonlinje, hvor man kan ringe ind og sige, at man går med tanker om at begå et pædofilt overgreb. Kan man forestille sig en telefonlinje med tavshedspligt, hvor man får kendskab til potentiel pædofili, men så ikke kan gå videre med det? Jeg synes i hvert fald, at det skaber nogle faktisk ret store dilemmaer.

Der er også ideen om en bred oplysningskampagne til den brede befolkning. Er vi ikke bange for, at det i virkeligheden skaber utryghed, altså endnu mere af den utryghed, som jo desværre er en af grundene til, at det nogle gange er lidt svært for mænd at gå ind i fag med børn? For det er jo også et problem. Der er lidt større mistillid, mistro til mandlige pædagoger end kvindelige pædagoger. Vi ved da i hvert fald, at mange mandlige pædagoger siger, at det nogle gange godt kan opfattes en smule problematisk, at man ofte ser anderledes på mænd. Kan de skifte en ble alene, eller skal der være åben dør, så den kvindelige pædagog også kigger ind osv. osv.? Det er jo et område, hvor der er masser af dilemmaer. Jeg tror derfor ikke nødvendigvis, at de to konkrete forslag er vejen frem.

Så er der styrkelse af børnehuse, altså at gøre det obligatorisk at bruge dem. Det kan lyde meget fornuftigt. Med hensyn til grooming læser jeg forslaget sådan, at man i virkeligheden bare beder regeringen om at bede Straffelovrådet om at vurdere hensigtsmæssigheden og en eventuel udformning af en groomingparagraf.

Det vil sige, at alt i alt har jeg faktisk lidt svært ved at se, hvad substansen er i det her. Jeg står i virkeligheden her og tænker højt, for vi har ikke besluttet, om vi er for eller imod, for det afhænger lidt af udvalgsbehandlingen og de svar, som vi får nu, men kunne man forestille sig, at det ville være nok, hvis regeringen samlede nogle af de initiativer sammen, som allerede er iværksat, eller skal alle de her punkter ind osv. osv.?

Så jeg kan altså hverken sige ja eller nej lige nu, men sige, at vi sådan set styrker ideen eller tanken om bedre behandling, mere forebyggelse, men vi er ikke helt sikre på alle de konkrete forslag.

Der var ikke en kort bemærkning alligevel. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Seksuelle overgreb på børn er noget af det allerværste, vi alle sammen herinde kan komme i tanker om. Jeg tror ikke, der er nogen som helst forskel i det synspunkt, de forskellige partier har på det område.

Justitsministeren har været meget optaget af at kigge på strafskærpelse, og det er også noget, som vi i SF støtter. Men det kan ikke stå alene, og derfor hilser jeg Enhedslistens forslag velkommen. Succeskriteriet må nemlig være at forhindre de her overgreb på børn. Seksuelle overgreb og seksuelt misbrug af børn er noget, der kommer til at påvirke dem resten af deres liv. Jeg tror ikke, at nogen af os kan forestille os den påvirkning, det har på de børn, og hvad der sker med deres videre liv.

Derfor vil jeg sige, at helt overordnet støtter SF hensigten med det her beslutningsforslag. Jeg synes, der er nogle ting, der skal bores ud i udvalgsarbejdet. Det gælder også nogle af de ting, justitsministeren var inde på. Men grundlæggende set synes vi, at det er rigtig positivt, at man ikke kun taler om strafskærpelse, men taler om, hvordan man kan sikre, at der for fremtiden bliver langt færre børn, der udsættes for seksuelt misbrug og voldtægt.

Det er desværre noget, der forekommer alt, alt for ofte, og det virker i debatten, som om det, vi alle sammen er enige om, nemlig at det er et forfærdeligt overgreb, står i vejen for at kigge på konkrete løsninger på, hvordan vi kan forhindre, at nogle af de her gerningsmænd udøver deres ugerninger for at tilfredsstille deres lyst. Der har været rigtig, rigtig meget fokus på, at de skal spærres inde, de skal kastreres medicinsk, som DF sagde, men det ultimative må vel være, at vi sammen laver lovgivning, som forhindrer, at det overhovedet sker. Dermed er ikke sagt, at det ikke skal straffes hårdt. Det har vi fra SF's side også foreslået. Men vi skal sikre, at så få børn som muligt bliver udsat for det her, fordi det er noget af det allerallermest ødelæggende.

Grundlæggende er vi enige i hensigten i beslutningsforslaget, og vi vil meget gerne diskutere de helt konkrete ting om inddragelse af oplysningskampagner og børnehuse nærmere.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger lige nu, så jeg skal give ordet til ordføreren for forslagsstillerne. Det er, fordi Venstre har talt for De Konservative. Jeg kunne godt lige se, det skulle repeteres. Vi er nået til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Undskyld, jeg kludrede lige i rækkefølgen. Det her forslag handler om at få fremsat en lovpakke, kan man sige, som gør det muligt mere effektivt og mere bredt at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn, altså såkaldt pædofili.

I Enhedslisten anerkender vi ligesom mange af de andre ordførere, der har været heroppe, regeringens indsats gennem højere straffe, men det er ikke noget, der kan stå alene. En effektiv indsats mod pædofili bør rette sig mod de platforme og de arenaer, hvor pædofile huserer og finder ofre, nemlig internettet, og det bør også i højere grad rette sig mod den forebyggende indsats, altså mod at få fat i og behandle potentielle krænkere, før de bliver krænkere, og før de begår overgreb på børn på forfærdelig vis. Så derfor har vi foreslået, at vi fokuserer mere på forebyggelsen, nogle bedre vilkår for ofrene og også udvider mulighederne for at strafforfølge pædofile krænkere på internettet.

I forhold til forebyggelse og behandling indebærer vores forslag flere ting. Justitsministeren har forholdt sig til den del, der handler om de dømte, og jeg kan forstå på justitsministeren, at det er et arbejde, man faktisk allerede kigger på, altså hvordan man kan gøre behandlingen og udslusningen af pædofile bedre. Det synes jeg lyder rigtig, rigtig spændende, og jeg er meget glad for at høre, at det er noget, man tager alvorligt. For selv om behandlingsmulighederne eksisterer, er de jo ikke nødvendigvis gode eller perfekte eller uforbederlige, og det er netop det, der var intentionen med det her forslag, nemlig at man får udbygget nogle af behandlingsmulighederne. Det er også noget af det, vi har hørt fra interesseorganisationer på området, altså at det ville man meget gerne have.

Så vil vi meget gerne have styrket børnehusene. Børnehusene fungerer allerede i dag regionalt rigtig godt. Det er sådan et børnevenligt miljø, og jeg tror, der er flere ordførere, der har været derude og opleve husene. Det er et børnevenligt miljø, som kan skabe nogle tryggere rammer for undersøgelser og afhøringer i sager, hvor offeret er et lille barn, som har været igennem noget meget, meget svært, og som der skal tages hånd om på en ordentlig måde. De har eksisteret siden 2013, er rigtig vigtige, og de har oparbejdet mange kompetencer og viden, som kan skåne børn for unødvendige traumatiseringer og retraumatiseringer i løbet af sådan en udredningsproces, og derfor håber vi på, at vi kan bruge børnehusene og deres kompetencer endnu mere.

F.eks. bør det være sådan, at myndigheder, socialarbejdere og politi har pligt til at inddrage børnehusenes kompetencer i enkeltsager, og det samme i statsforvaltningen, når seksuelt misbrug forekommer i samværssager. Vi mener også, at børnehusene bør blive åbnet for personlig henvendelse, sådan at børn og voksne kan få kendskab og rådgivning, og vi mener også, at deres kompetencer kan bruges bedre også over for jurister og dommere i straffesystemet, særlig i forhold til de her såkaldte groomingprocesser. Jeg kan så forstå på justitsministeren, at han vil kigge på den idé, og det vil vi også følge op på i udvalgsbehandlingen.

Så kommer vi nemlig også til den sidste del, som handler om en særlig groomingbestemmelse i straffeloven. Jeg skal skynde mig at sige, at det, vi foreslår, er, at vi beder Straffelovrådet om at kigge på behovet, så vi ikke bare sådan vupti indsætter en bestemmelse, for vi ved godt, at det er noget, man skal overveje. Det er, som justitsministeren siger, noget, der rent teknisk allerede i dag er indeholdt i straffeloven, men som i hvert fald ikke bliver brugt særlig meget, og hvis man får en særlig groomingbestemmelse ind, vil der altså kunne komme noget mere fokus og mulighed for, mener jeg, potentielt at strafforfølge tidligere.

Netop fordi det er noget potentiale, vi ser, og ikke er en fuldstændig eksakt viden, vi har, vil vi gerne have de fremmeste jurister i Straffelovrådet til at kigge på, om de kunne gøre anklagemyndighedens arbejde og strafforfølgelsen nemmere.

Jeg tæller så småt, og jeg vil sige, at der i hvert fald ikke er et flertal imod forslaget. Det er jo altid et godt udgangspunkt for et udvalgsarbejde.

Jeg vil lige sige det sidste til fru Zenia Stampe, som netop spurgte om det her med en anonym telefonrådgivning. Jeg tror, og det er faktisk også noget af det, vi hører fra bl.a. Red Barnet, at vi nogle gange misser de potentielle krænkere, som ikke har udlevet det endnu, som altså ikke har krænket endnu, og hvis vi kan få fat i dem ved at skabe et rum, hvor de faktisk kan sige nogle ting og få hjælp til ikke at udleve det, vil det jo potentielt set skåne nogle børn. Ideen er sådan set ikke vores egen. Den kommer fra bl.a. Red Barnet, og jeg tror faktisk, at det ville gøre, at det blev muligt at få fat i flere og få flere i behandling, før de begår overgreb. Det er i hvert fald det, der er tanken, selv om jeg fuldt ud forstår, at der også er nogle dilemmaer i sådan nogle ting.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen med korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.