Tak for det.
Vi behandler lige nu tre beslutningsforslag, som alle sammen handler om politikeres pensionsforhold på den ene eller anden måde.
Det er Enhedslisten og SF, der har fremsat dem sammen efter et mildest talt heftigt forløb her i Folketinget.
Et flertal havde bundet sig til at afvente og følge resultaterne af en Vederlagskommission, som så har fremlagt sit forslag, og forslaget betød så til gengæld ikke kun, at politikeres pensionsforhold ville blive en smule mere normaliseret, men også at der samtidig skulle gives nogle vildt store lønforhøjelser, for at sige det på godt dansk.
Til gengæld er det glædeligt, at der er et flertal, der har afvist det forslag.
Folketingspolitikere og ministre har i forvejen nogle ganske fordelagtige lønforhold, og der er absolut ikke nogen grund til at hæve lønnen, bare fordi pensionsforholdene kommer en smule mere i nærheden af noget, almindelige mennesker kan forholde sig til og tør drømme om.
Men i øvrigt er lønnen ganske betragtelig, må man sige.
Det var både Enhedslistens og SF's bekymring, at der ingenting ville ske, da Vederlagskommissionen kom frem med sit forslag.
Vi var ærlig talt bange for, at det ville ende i en af de berygtede syltekrukker herinde på Christiansborg, og derfor fremsatte vi de forslag, som vi behandler i dag.
Om det så er tilfældigt, at aftalepartierne lige i dag bliver enige om noget endeligt, tror jeg nu ikke.
Jeg tror til gengæld, at det, vi er vidne til, er, at man nogle gange, hvis man er vedholdende nok, faktisk kan lykkes med at få presset nogle ganske gode ting igennem.
De tre beslutningsforslag, som er til behandling lige nu, er for det første, at man indfører en arbejdsmarkedspension, som faktisk er det, Vederlagskommissionen foreslår.
Det er et meget centralt element i anbefalingerne og betyder, at man omlægger folketingspolitikeres nuværende livslange pensionsoptjeninger fra en ydelsesdefineret ordning til en bidragsdefineret ordning – altså en form for arbejdsmarkedspension, som nok er noget, alle andre bedre kan forholde sig til, og som desuden også bliver ens for stort set alle politikere.
Det synes vi er fornuftigt.
Det er en ordning, som ligner lønmodtageres arbejdsmarkedspensioner meget mere, og derfor har vi fremsat det her forslag.
Det ville, som flere har påpeget, samtidig rydde op i problemerne med pensionsalderen helt automatisk.
Havde vi så forestillet os, at der bare – vupti – ville være et flertal for det?
Vi havde selvfølgelig håbet det, men for at være på den sikre side har vi så også fremsat et beslutningsforslag, der handler om at hæve pensionsalderen, uden at man omlægger selve optjeningen af pensionen.
Det er der nogle der har undret sig over.
Det vil sige, at hvis man har de erfaringer med det politiske flertal herinde på Christiansborg, som jeg og resten af Enhedslisten har, er det ikke så mærkeligt, at man prøver på at helgardere sig med også de mindre forslag.
Derfor har vi også fremsat det her beslutningsforslag om at flytte pensionsalderen.
Gennem de senere år er almindelige danskeres tilbagetrækningsforhold fra arbejdsmarkedet gentagne gange blevet forringet.
Vi har talt om det:
gradvise forhøjelser af pensionsalderen, efterlønsordningen er blevet kraftigt forringet.
Til gengæld er de samme forringelser altså gået let og elegant hen over politikerne her på Christiansborg.
Faktisk er der nogle af dem, der sidder på taburetterne herinde, som kan gå fra, allerede når de fylder 60.
Det er indbegrebet af hykleri, må man nok sige, og det er baggrunden for det her beslutningsforslag, som i øvrigt er et forslag, jeg næsten ikke har tal på hvor mange gange vi har fremsat.
Det sidste forslag, som vi behandler i den her omgang, er ophævelsen af muligheden for, at man får vederlag og pension samtidig.
Det er sådan set meget banalt.
Der er nogle tidligere ministre, som går rundt herinde, og samtidig med at de er folketingspolitikere og får folketingsvederlaget, får de også pensionen fra deres tid som minister.
Den form for dobbeltløn burde have været afskaffet for længst.
Det er i øvrigt også en genfremsættelse af et forslag, som vi tidligere har fremsat, men som blev afvist med henvisning til Vederlagskommissionen, men som vi håber der nu er opbakning for at stemme for, fordi Vederlagskommissionen som bekendt er færdige med deres anbefalinger.
Så til det helt overordnede:
Jeg tror, jeg er enig med det store flertal, der har stået heroppe på talerstolen og sagt, at man skal se det her som et samlet hele, at man skal se det som en helhed.
Og det er så argumentationen for, at man ikke vil røre ved pensionsforholdene uden også at give enorme lønstigninger.
Jeg er bare ikke enig i, at det samlede hele så er rimeligt.
Helheden er jo nu, at politikere får en rigtig god løn og samtidig får nogle helt enormt gode pensionsforhold, hvor man som sagt på 4 år kan optjene det, som en metalarbejder bruger omkring 25 år på at optjene.
Og det er ikke rimeligt i vores optik.
Det er et dårligt samlet hele, og det er det af den simple grund, at politikere skal være i nærheden af virkeligheden.
Jeg ved godt, der er folk herinde, der ikke synes, det er en høj løn, man får.
Det synes jeg er et udtryk for, at man ikke kender den virkelighed, som rigtig mange danskere er i hver eneste dag, hvor man skal have budgetter til at hænge sammen.
Og ja, der findes mennesker i Danmark, som tjener en højere løn, end politikere gør, men vi har altså ikke brug for at lokke endnu flere fra eliten ind på Christiansborg.
Det, vi har brug for, er at sørge for, at vi har nogle politikere, som også efter mange år herinde, stadig væk kan forstå, hvordan det ser ud i den virkelige verden.
Det er bl.a.
derfor, vi har fremsat det her forslag.
Vi sænker ikke lønnen; den må man godt beholde.
Den vil samlet set stadig væk være høj, men det vil altså gøre det måske en lille smule mere forståeligt for almindelige mennesker, hvad det er for en pension, man får som politiker.