Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet i Danmarks havområder.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015. (Omtrykt)).

Sammen med dette punkt foretages:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet ved Danmarks kyster.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015. (Omtrykt)).

Forhandlingen er åbnet, og det er miljø- og fødevareministeren.

Tak for ordet, formand. Med henvisning til min indledende tale kan jeg på vegne af både Venstres ordfører og regeringen afvise beslutningsforslagene.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig med mig i, at vi har en meget stor udfordring – både når det handler om vores havnatur og vores kystnatur – i forhold til at standse tilbagegangen i biodiversitet og vende den til fremgang. Og der er Natura 2000-beskyttelserne, som de ligger i dag, slet, slet ikke nok, for så ville vi begynde at se resultater.

Så mit spørgsmål til ministeren vil være: Hvad kan ministeren så pege på af initiativer, der skal sikre, at vi kommer i mål med den kæmpestore opgave, der ligger foran os, og som vi i dag er rigtig langt fra at kunne nå?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Når vi præsenterer vores naturpakke, vil vi jo signalere, hvad vi forestiller os, også når det gælder biodiversiteten og de mål, der er på havområdet. Men Danmark har jo allerede udpeget store arealer i havene omkring os, og de beskyttede områder er jo noget af det, vi løbende arbejder med i forhold til de forpligtelser, vi har internationalt set.

Spørgeren.

Det er helt rigtigt, og det illustrerer måske bare problemets omfang eller opgavens kompleksitet. For de, der har forstand på det her og går ud og kigger på den natur, vi skal beskytte, fortæller jo meget klart, at vi ikke kommer i mål med de initiativer, der ligger nu. Så hvis vi tager forpligtelsen til biodiversitet alvorligt, bliver vi jo nødt til at pege på nogle ekstra initiativer, for ellers kommer vi frem til 2020 og vil kunne konstatere, at vi ikke nåede målet. Natura 2000 betyder jo ikke i sig selv, at EU tager ansvar for opnåelsen af de her mål. Det er vi nødt til selv at gøre.

Ministeren.

Jamen regeringen tager i den grad ansvar for at leve op til de ting, som regeringen har sat på dagsordenen. Og når vi f.eks. forholder os til biodiversitet, også når det gælder havet, så er der jo indsatser, der tidligere er blevet iværksat, som det vil tage år inden har en virkning. I forhold til havet taler man i visse tilfælde om helt op til 100 års perspektiv. Og så vil man ikke inden 2020 se, om effekten er nået. Det er fuldstændig rigtigt.

Så er det fru Lea Wermelin.

Tak for det. Nu var det en meget kort begrundelse, som ministeren kom med her, men jeg kan heldigvis huske sidste gang, ministeren var på. Der kom ministeren ind på vandområdeplanerne, hvad jeg sådan set var glad for, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om noget. For vi har jo sådan set gået og ventet på, hvad der sker med dem, og ministeren sagde, hvis jeg ikke tager helt fejl, at han ville komme med noget på det punkt senere på året. Det var sådan en lidt bred formulering, så jeg tror, vi er mange, der ville sætte pris på, hvis ministeren kunne komme det lidt nærmere.

Ministeren.

Tak for det. Det kan ministeren ikke. Men jeg vil i den grad komme med det senere på året, og ordføreren kan glæde sig til det, for det er et spændende arbejde, som regeringen tager meget alvorligt. Og det, jeg mener man skal huske på i forhold til vandområdeplanerne, er, at hvis vi ikke får ført vand væk fra vores arealer, risikerer vi jo at hæmme biodiversiteten. Derfor er regeringen bl.a. optaget af, at vandområdeplanerne også bidrager til, at der føres vand væk fra vores arealer.

Spørgeren.

Jeg ved altså ikke, hvor meget jeg glæder mig. For den tidligere minister havde et endog meget tæt parløb med nogle, som vi ikke synes er så bæredygtige på netop det område. Men uanset hvad, synes vi i hvert fald, det haster med at få de vandområdeplaner frem.

Derfor vil jeg bare stærkt opfordre ministeren til at komme frem med dem og hellere hurtigt end senere på året.

Ministeren.

Det er en opfordring, jeg gerne kvitterer for. Så tak for den.

Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Først er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu er vi jo nået til at diskutere biodiversiteten i Danmarks havområder og ved vores kyster. Ligesom man diskuterede det lige før, er vi enige i, at der er behov for en ambitiøs indsats for Danmarks natur. Det gælder også den marine natur. Vi har mange kyststrækninger, søer, åer, som er naturområder, der har en stor værdi, og som vi skal beskytte, og derfor var begge områder, både havområder og kyster, med i vores »Naturplan Danmark«.

Uden at skulle gennemgå det hele minutiøst vil jeg bare lige pege på et par af de ting, som vi havde med. Vi foreslog bl.a. med udgangspunkt i Danmarks havstrategi for 2012, at der blev lavet et indsatsprogram for havet, der skulle træde i kraft i år. Indsatsprogrammet skulle bidrage til, at der blev opnået god miljøtilstand i de danske havområder og beskytte de her særlige naturtyper som blødbundssamfund, som Enhedslisten bl.a. peger på i forslaget. Vi satte også en kortlægning i gang af råstofindvinding, ligesom vi sikrede et loft over den årlige indvindingsmængde og lavede hjemmel til at forbyde råstofindvinding i afgrænsede områder, hvis det viste sig nødvendigt. Det er en indsats, som vi faktisk rykkede Venstre for i efteråret, men også her virker regeringen en anelse fodslæbende, og det skal også bare være en opfordring til, at vi sådan set får en orientering om, hvor det står lige nu.

Så foreslog vi også en kortlægning af rev, boblerev og sandbanker i Natura 2000-områderne. Det blev afsluttet for et år siden. Og så har vi så fået at vide, at det bliver i dag, at vi kan få at vide, at regeringen fremlægger de reviderede Natura 2000-planer. Desværre er det en anelse forsinket, og det er jo ærgerligt, fordi der sådan set er nogle rigtig gode projekter i det. Et eksempel kunne være projektet ved Stavns Fjord på Samsø, som jo netop handler om udvidelse og genskabelse af strande, enge og levesteder for kystfugle. Vandplanerne skulle også være trådt i kraft. Jeg spurgte også ministeren om det for lidt siden, og vi kan så få at vide, at det bliver senere på året. Men her synes vi også, at Venstre nøler for meget, i øvrigt ligesom sidste gang de sad i regering, hvor vi bagefter måtte rydde op. Vi synes, historien gentager sig med et Venstre, der er i gang med at sætte 30 års indsats for et renere vandmiljø over styr. Vi har i hvert fald tænkt os at holde dem i ørerne med hensyn til det.

Hvad angår EU's direktiv om maritim fysisk planlægning i dansk lovgivning og udarbejdelse af plan for arealanvendelse af havet senest i 2021, har det lige været førstebehandlet her i salen. Men også der er vi faktisk bekymrede for, at man ikke har fundet den rigtige balance. Vi er bekymrede for, at de nye vækstmuligheder, der er til havs, bliver udnyttet på bekostning af miljøet, hvis man ikke får det rettet til. Så vi er sådan set enige med Enhedslisten om behovet for en regering, der tager beskyttelse af vores havområder og kyster meget alvorligt. Vi er ikke enige i alle de forslag, der er, alle de tiltag, der er. Som jeg også sagde før, er vores linje sådan set at genoplive »Naturplan Danmark«, og det vil vi gerne samarbejde med Enhedslisten om.

Så har jeg sådan set også lovet at hilse fra De Radikale og sige, at de også deler mange af intentionerne, men støtter ikke de to forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at der er rigtig meget, vi kan mødes om, men der er heller ikke nogen tvivl om, at ambitionsniveauet, i forhold til det ordføreren lægger op til, nok skal løftes noget, hvis vi skal nå derhen, som jo er det, vi alle sammen ønsker, nemlig at standse tilbagegangen i natur og biodiversitet.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle enkeltelementer, som ordføreren kan pege på vi måske godt kunne mødes om, altså f.eks. det her med at lave lidt større marine nationalparker; at se på, at der er større områder f.eks. i vores indre farvande, som er så ødelagte af mange år med bundtrawl; stop for råstofudvinding i større områder – er der noget af det, som ordføreren kunne komme os i møde på og sige, at det vil vi rigtig gerne samarbejde om på et tidspunkt?

Ordføreren.

Vi vil altid gerne gøre Enhedslisten glade også her kvart i tre om natten. Og jeg tror måske, at ordføreren lige missede det der med råstofindvinding, for det kom jeg faktisk ind på som et af de områder, hvor vi jo i hvert fald har foreslået nogle forskellige ting, da vi sad i regering, netop i forhold til både at lave en kortlægning og også sikre et loft, hvad angår den årlige indvindingsmængde, og vi har faktisk også rykket Venstre for det så sent som i efteråret. Der kan vi jo så måske med fordel få et svar fra Venstres ordfører her lidt senere på, hvordan det spiller sammen. Men der vil vi altså gerne samarbejde.

Spørgeren.

Men i forhold til råstofudvinding kom vi jo ikke helt i mål, kan man sige, hvad angår at få det fjernet fra nogle af vores mest værdifulde naturområder eller havområder i Øresund, for det ville være de vigtigste områder at få råstofudvindingen fjernet, altså simpelt hen at få det fjernet og flyttet længere væk til områder, som ikke rent naturmæssigt og rent artsmæssigt har så stor betydning. Så er det noget, Socialdemokraterne nu har rykket sig på i forhold til at sikre Øresund, og hvad med bundtrawl, som vi ved er et af de helt store problemer i forhold til den marine natur og biodiversitet? Kunne vi forestille os lidt større sammenhængende områder, hvor vi gav naturen fred til at genoprette sig?

Ordføreren.

Vi tror på, at det skal være i den rigtige rækkefølge, og derfor var vi sådan set også ret tilfredse med det, som vi fremlagde, da vi var i regering, hvor vi netop sagde, at der er behov for, at vi får kigget nærmere på det her. Hvad er konsekvenserne af det? Er der områder, som ordføreren jo så peger på, hvor man kan sige, at her kan naturen sådan set ikke klare mere? Så lavede vi jo den her hjemmel til, at man der, hvor det var nødvendigt, kunne forbyde råstofindvinding. Men det er jo den, kan man sige, tilbagemelding, som vi mangler at få, og det må trods alt komme først.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Igen vil jeg bare henvise til min ordførertale til B 42. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti er enig i den målsætning, vi har, om at standse tilbagegangen i natur- og biodiversitet i 2020. For vores havområder ser det rigtig grelt ud. Har Dansk Folkeparti nogen bud på, hvordan vi kan sætte ind her – fordi det er vores opgave og vores ansvar at gøre det – i forhold til at komme naturen til undsætning?

Ordføreren.

Meget kort: Nej. Og når jeg siger det meget kort, er det, fordi jeg ikke har siddet og lagt store planer for havområdet, for jeg er nemlig ikke biolog. Når vi f.eks. sammen med miljøminister Kirsten Brosbøl arbejdede med råstofudvinding, hvor der blev udlagt nogle områder, så var det faktisk noget, som jeg synes var positivt at hun gjorde. Der blev udlagt nogle områder, hvor man sagde, at her må der være råstofudvinding, og så lader vi andre områder være i fred.

Jeg synes, det er fint at sætte overordnede mål, også for havområdet, men det er altså ikke sådan, at vi sidder med tre biologer i Dansk Folkeparti og finder ud af, hvordan naturindsatsen skal være, hvad det koster, og hvordan vi finansierer det. Så langt er vi ikke nået.

Spørgeren.

Jeg er heller ikke biolog. Men det, vi jo heldigvis har, er omfattende rapporter, hvor dem, der har forstand på det her, helt konkret peger på, hvad det er, der skal til. Vi skal ikke rejse til månen, vi skal ikke store, svære ting, som vi ikke aner hvordan vi skal gøre – tværtimod. Det, vi skal gøre for at nå i mål her, er faktisk meget konkret, og det er meget velbeskrevet, og det er det, vi har forsøgt at opsummere i de her forslag.

Det er derfor, jeg bare indtrængende opfordrer til, at hvis man skyder vores forslag – som man selvfølgelig politisk kan være uenig i – ned, så kommer man selv på banen med, hvad man så tror der skal til, for at vi når i mål. For der er altså ikke nogen, der kommer og redder det her for os. Vi er nødt til at tage et ansvar i det her Folketing.

Selv om det er sent på aftenen, har vi nogle taletider, som jeg synes vi skulle prøve at overholde alle sammen.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg skal prøve at svare meget kort, som jeg gjorde ved det første forslag, at jeg imødeser den naturpakke, der kommer. Vi lytter til regeringens forslag. Vi er indstillet på at indgå kompromiser i blå blok – også med andre, hvis man ellers har lyst til at følge den linje, vi lægger. Og med fare for, at det her udvikler sig til en lang diskussion, vil jeg sige, at jeg uden at ville nedgøre noget går ind for, at vi tager kloge beslutninger, dvs. om noget, som vi har penge til, og noget, som giver mening, ikke kun for biodiversiteten, men for det store hele. For jeg synes, det hele hænger sammen.

Tak til fru Pia Adelsteen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Og jeg vil i den her forbindelse skynde mig at sige, at jeg vil henvise til mine generelle bemærkninger til B 42, og så vil jeg afvise beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg tror, ordføreren hørte, hvad jeg også spurgte ordføreren for Dansk Folkeparti om. Det er jo fint, at man skyder de her forslag ned og siger:

Det er i hvert fald ikke det, vi tror på i Liberal Alliance. Men vi tror bestemt på, at vi skal arbejde for at nå målet om at standse tilbagegangen i natur- og biodiversitet i 2020. Vi holder bare hemmeligt, eller også har vi ikke taget stilling til, eller også vil vi ikke tage stilling til, hvad vi så vil sætte i stedet for.

Hvor står Liberal Alliance her? Hvis man går ind for målet, må man da også på et eller andet tidspunkt i sit politiske liv pege på nogle virkemidler.

Ordføreren.

Tak. Jeg tror, jeg kunne se på det lille ur her foran mig, at jeg brugte mindre end 10 sekunder til min ordførertale. Alligevel var fru Maria Reumert Gjerding hurtig nok til at trykke på knappen. Det er faktisk imponerende.

Vi anerkender selvfølgelig de internationale forpligtelser, og vi har faktisk også i den her forbindelse valgt nogle af de samme virkemidler, tror jeg, som Enhedslisten peger på i det her forslag. Vi har ved naturpakkeforhandlingerne foreslået ministeren, at man kunne fokusere lidt på stenrev og udplantning af ålegræs og sådan nogle ting. Så det er faktisk lidt de samme virkemidler, som det forekommer mig at Enhedslisten har fremført i det her beslutningsforslag.

Spørgeren.

Vil Liberal Alliance så også være åben over for at lade nogle større sammenhængende naturarealer være i fred ude i havområderne, for det er det, som forskere og eksperter peger på der skal til? Naturen skal have fred i nogle områder for at kunne genopbygge sig selv og for at være et godt grundlag også for fremtidige fiskebestande, så fremtidens fiskere også har noget at fiske.

Ordføreren.

Jeg er bestemt ikke afvisende over for, at der skal være mere sammenhæng i arealerne til havs. Jeg må indrømme, at jeg ikke har nærstuderet kortet over de, så vidt jeg husker, 17-18 pct. af havarealerne, som er udlagt til beskyttet natur. Men der kan sagtens være en pointe fra Enhedslistens side i, at nogle af de områder burde være mere sammenhængende.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg kan også gøre det kort og henvise til min ordførertale fra det første beslutningsforslag her i rækken af forslag og sige, at vi støtter forslaget. Vi synes, det er en god idé at lægge fokus på kysterne og de nære farvande, fordi det er der, vi har en vild natur allerede, og den skal vi arbejde videre med og beskytte. Så vi er for forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Også det her forslag er vi i SF positive over for. 17,7 pct. af det danske havareal er jo i dag udlagt som en del af Natura 2000-netværket. SF mener, at der bør indføres forbud mod at bruge bundslæbende fangstredskaber i 90 marine Natura 2000-områder. Ud over rev bør biogene rev og andre naturtyper i Natura 2000-områderne beskyttes mod negative påvirkninger.

De nødvendige virkemidler for både arter og naturtyper bør indarbejdes i naturplanerne inden 2020. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at nå 100 pct. i mål, da kortlægningen endnu ikke er fuldstændig, men det er her, at vi i SF mener at hovedindsatsen skal foregå på kort sigt. De andre delmål i Enhedslistens forslag er vi generelt også positive over for.

Belastningen med næringsstoffer har været en årelang kamp, som fortsætter med Venstreregeringens landbrugspolitik. Venstre håber vist, at reetableringen af stenrev vil betyde, at landbruget skal reducere mindre. Ud over at det er en forkert tilgang ikke at reducere kvælstofforureningen fra land, er der indtil videre ikke meget, der tyder på en stor kvælstofeffekt fra stenrev. Men der kan til gengæld skabes rigtig meget biodiversitet gennem en reetablering af stenrev.

Enhedslisten nævner ikke mikroplast- og anden plastforurening, men vi kender selvfølgelig godt Enhedslistens holdning til det her. SF har fremsat et B-forslag om plastforurening, som også ville spille godt sammen med det her. Og jeg ved ikke, om ordføreren hører efter, men jeg kan i hvert fald på et tidligere spørgsmål, der blev stillet, svare, at vi fra SF's side har fremsat et forslag tidligere om en marin nationalpark i Øresund.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Med henvisning til min tale ved B 42 kan jeg også oplyse, at Det Konservative Folkeparti ikke støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Det var godt, at jeg nåede det. Det kan jeg også se glæder ordføreren. Jeg tænker bare: Vi er enige om målet. Hvor kan vi mødes om midlerne? Det er jo ikke, fordi vi ligger fuldkommen fast på, at det skal være præcis på den her måde. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har orienteret os i, hvad eksperter og forskere anbefaler man skal gøre for at stoppe tabet af biodiversitet i lige præcis de her naturtyper. Men vi er da åbne over for, hvis andre, der deler målet med os, kan komme med andre bud. Så det vil så være mit spørgsmål til De Konservatives ordfører.

Ordføreren.

Så spørgsmålet var, hvor vi kunne mødes, og hvordan vi kunne finansiere det. Ja, det er et godt spørgsmål, og det må ordføreren og jeg drøfte videre. Der er nogle af de her initiativer, som ikke koster penge – og det kan vi jo drøfte – i hvert fald ikke direkte for statskassen, men vi må tage elementerne enkeltvis. Og så må man bare sige, at når man skal finansiere sådan noget, foregår det via finansloven. Altså, der er jo ikke så mange andre måder at finansiere en indsats på, så det kræver også, at man er villig til at gå ind og tage ansvar og er med til at få budgettet til at hænge sammen, og at man deri prioriterer midlerne til det.

Jeg har nok lidt svært ved at se, at Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti kommer til at indgå i den samme finanslov sådan lige inden for de kommende år, men man kan selvfølgelig blive overrasket.

Spørgeren.

Nu er det jo en ganske alvorlig sag, og det er jo så fascinerende, at vi alle sammen, der sidder her i nat, er enige om det mål, vi skal arbejde os hen imod. Så burde det også være muligt, at vi kunne have en diskussion af, hvad det så er for midler, vi vil bruge, uanfægtet af at vi måske ikke kommer til at aftale en finanslov sammen i morgen, og som jeg også redegjorde for, da jeg var på talerstolen med det forrige forslag, findes der jo allerede rigtig mange penge i landbrugssystemet, som man kunne bruge på at understøtte det her.

Ordføreren.

Jeg ved godt, at Enhedslistens ordfører ønsker at hive flest mulige midler ud af landbrugssystemet for at flytte dem andre steder hen. Jeg pegede i min tale, som jeg henviste til, på situationen i Øresund og nævnte, hvad vi så af muligheder der i forhold til kysterne. Der kommer til at foregå nogle planlovsforhandlinger, hvor vi også har meldt nogle prioriteter ud i forhold til beskyttelse af kystlandskabet. Det er noget, vi forhandler i forhandlingslokalet. Al ære og respekt for det. Det er i hvert fald ikke noget, der vedtages i forbindelse med et beslutningsforslag i Folketinget kl. 2.56.

Så er vi færdige med ordførerne, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. De to forslag, vi behandler nu, er B 43, forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet i Danmarks havområder, og B 46, forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet ved Danmarks kyster.

Danmark har over 100.000 km 2 havområder. Hovedparten af Danmarks areal ligger altså skjult under vand, og de problemer, som havområderne igennem tiden har oplevet og været igennem, har i høj grad undgået den offentlige opmærksomhed. Den politiske opmærksomhed har hovedsagelig været begrænset til enkeltstående alvorlige episoder som iltsvind, stormflod eller fiskebestandskollaps, og havets problemer bliver desværre ofte kun debatteret i det omfang, at der er tale om åbenlyse økonomiske konsekvenser relateret til erhvervsinteresser.

Men naturen i havet er presset, og den marine mangfoldighed er i tilbagegang, og det skyldes en lang række menneskeskabte påvirkninger. Det skyldes, at vi udleder mere kvælstof, end naturen kan klare, det skyldes, at fiskeriet er enormt intensivt, og det skyldes, at havbunden gennemtrawles næsten lige så intensivt, som landjorden pløjes. Men også råstofindvinding og udledning af miljøfremmede stoffer er hverdag i havet og er med til at sætte havnaturen under alvorligt pres.

Til trods for at vi politisk er enige om at beskytte biodiversiteten, er der en generel tilbagegang, og det synes jeg vi bliver nødt til at forholde os til, når vi står så tæt på det mål, vi burde have arbejdet os frem imod i rigtig mange år, som vi har genbekræftet og lovet hinanden tilbage i 2010, og hvor det siden da stort set kun er gået den forkerte vej i alle Danmarks naturtyper. Det må da i et eller andet omfang kalde til eftertanke herinde i Folketinget.

I forhold til havet ser vi, at ålegræs og tangbælter ikke længere vokser på så dybt vand som tidligere. Algeopblomstringer som følge af kvælstofforurening forårsager iltsvind, og siden midten af 1990'erne er diversiteten af bundlevende dyr i dele af Kattegat omtrent halveret. Flere bestande af fisk er kraftigt reduceret, og nogle er næsten helt forsvundet, ligesom flere bestande af ynglende og overvintrende fugle er på stærk og bekymrende retur. Det, der er vigtigt i den sammenhæng at huske på, er, at Danmark er vigtig for en lang række europæiske trækfugle, der er afhængige af de danske kystnære farvande, det er simpelt hen her, de finder mad, og de arter har igennem de seneste år også vist en bekymrende tilbagegang, i takt med at vores natur ikke længere trives.

Hvis vi i fremtiden også skal have et havmiljø, der er sundt, og som kan understøtte de fiskebestande, som fremtidens fiskere skal leve af, og som kan understøtte en rig natur, der er rig på oplevelser, og et fugleliv i international særklasse, bliver vi nødt til at rette vores opmærksomhed mod havnaturen. Vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi håndterer et fiskeri, hvis overudnyttelse af ressourcerne har ødelagt havnaturen og nedfisket bestandene. Vi må forholde os til, hvordan vi håndterer landbrugets pres på havnaturen via den alt for høje næringsstofudledning og den råstofudvinding, som bl.a. ødelægger vigtige gydeområder.

Det, jeg synes er vigtigt at sige, er, at samtidig med at vi i Enhedslisten absolut mener, at naturen har en ret i sig selv, er naturen jo også det, der understøtter en lang række andre erhverv, som vi også skal tilgodese – alle de erhverv, som er afhængig af en ren natur og økosystemer, der hænger sammen. Det handler om turisme, det handler f.eks. om fiskeri.

Når vi i Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag, B 43, om at standse tabet af havets biodiversitet, er det, fordi vi mener, at det er ved at være sidste udkald i forhold til at igangsætte de initiativer, der skal sørge for, at vi bare kommer tilnærmelsesvis i mål i 2020. Vi har i vores forslag forsøgt at lægge os så tæt op ad det, forskerne og eksperterne ikke bare generelt i natur- og biodiversitet, men også dem, som faktisk er eksperter i den danske natur- og biodiversitet ved kysterne og ved havnaturen, peger på der skal til. Det, de siger, er, at det kræver, at vi udlægger store, sammenhængende marine nationalparker, hvor en særlig type fiskeri ikke længere kan finde sted, og det er fiskeri med bundslæbende redskaber.

De siger, at det er nødvendigt, at vi reducerer landbrugets udledning af kvælstof, fordi vores sårbare kystnatur ikke kan klare det. Det kan man godt synes er urimeligt, for i Tyskland har de en anden natur, så der må de udlede mere, men der har vi bare en anden og langt mere sårbar natur i Danmark. De peger også på, at vi skal sætte ind over for en lang række miljøfarlige stoffer. Desuden vil det kræve, at vi sætter ind over for råstofudvinding i særlige områder, især der hvor der er vigtige habitatområder, det vil sige, hvor fiskebestandene er afhængige af, at naturen er rigtig god, for at de kan reproducere sig selv, og så der også i fremtiden kan være stærke sammenhængende fiskebestande.

Jeg vil gerne takke partierne for behandlingen af B 43. Jeg synes stadig væk, vi er et stykke fra at have en dialog om, hvad det faktisk er, vi kan mødes om. Jeg mener faktisk, at det virker en lille smule absurd, at vi siger til hinanden, at vi er enige om målene, men at vi ikke kan begynde at have en dialog om, hvordan vi på tværs af Folketinget også kan få en enighed om midlerne.

I forhold til biodiversitet ved kysterne – det andet beslutningsforslag, som vi behandler her, nemlig B 46 om at standse tilbagegangen i biodiversitet ved Danmarks kyster – synes jeg, det er meget vigtigt at slå fast, at Danmarks kyster er fuldstændig enestående i international sammenhæng. Det er kysterne, der udgør størstedelen af Danmarks vilde og uspolerede natur, og det er et helt særligt naturmæssigt træk ved Danmark, som værdsættes utrolig højt, både af danskere og af turister. Sammen med de lavvandede kystområder, som jo også er helt særlige for Danmark, rummer strandengene og kystklitterne en stor og faktisk i europæisk sammenhæng en helt enestående biologisk mangfoldighed, som vi i Danmark har et helt særligt ansvar for at beskytte.

Det danske strandengsareal er reduceret med mere end 50 pct. inden for de sidste par hundrede år. Det skyldes hovedsagelig, at vi har taget rigtig mange af de her arealer i produktion. Men på trods af det rummer Danmark ca. 36 pct. af det totale areal af strandenge i hele Europa, og det siger, at vi har noget helt særligt her, noget, som mennesker kommer hertil for at opleve, men også at det er noget, der er så unikt, at vi har et helt særligt ansvar for at beskytte det.

Et lignende billede tegner sig for vores kystklitter, hvor vi i Danmark også har 84 pct. af det totale areal af klithede i Europa. Og igen, derfor er det så bekymrende, at lige præcis de naturtyper, som findes i vores land, og hvor vi har et ansvar, og hvor vi har noget, der internationalt er i særklasse, er i så alvorlig tilbagegang, skal vi reagere på, og vi skal nå at stoppe skaderne, før det er for sent.

Beslutningsforslag B 46 handler om, at vi skal tage det ansvar alvorligt, og vi skal lytte til de fremtrædende biodiversitetsforskere, som meget konkret peger på, at det, vi må sørge for, er varieret græsning på de tilbageværende strandenge. Vi må se at få omlagt de kystnære landbrugsarealer fra dyrkning til naturformål med græsning og ophør af dræning, så naturen kan få arealerne tilbage.

Vi kommer ikke udenom, at en af hovedårsagerne til, at vi har så store problemer med vores natur og biodiversitet i Danmark, er, at vi har alt for store arealer under plov, og det er arealer, vi bliver nødt til at tage tilbage fra landbruget og overgive til naturen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Det var i forhold til ordførerens kommentar om, at fiskerne havde nedfisket bestandene. Jeg tror faktisk, at det var ordførerens udtryk. Der skal jeg bare høre, om ordføreren er uenig med de biologer, der sidder i EU og uddeler fiskekvoter. Nu har jeg siddet i Europaudvalget i 6 år, og det er jo i hvert fald dér, man giver mandat. Dengang var det til fødevareministeren, men på nuværende tidspunkt er det til miljø- og fødevareministeren, som så tager ned og forhandler om fiskekvoter på Danmarks vegne. Men der sidder altså biologer og vurderer, hvor meget man egentlig kan tillade sig at fiske. Så hvad mener ordføreren med, at man har nedfisket bestandene?

Ordføreren.

Hvis vi kigger på et så værdifuldt område som Kattegat, skal vi ikke ret mange årtier tilbage, før der var torsk, før der var kuller, før der var stenbider – før der var en hel masse fisk, som danske fiskere kunne leve af at fange. I dag er der kun hummerfiskeriet tilbage. Det er, fordi de andre bestande er fisket ned.

Spørgeren.

Jeg kan så forstå, at ordføreren mener, at biologerne har taget fejl. Det er så fair nok. På et tidspunkt lavede en minister – og jeg er ikke klar over hvilken – en aftale med i hvert fald Sverige om, at man ikke måtte fiske i et område af Kattegat. Men det respekterede Tyskland og andre lande ikke, så de fiskede der bare. Hvordan synes ordføreren så at man skal løse det her problem? Hvis man ikke stoler på biologerne, hvad angår de fiskekvoter, der bliver givet, hvordan synes ordføreren så man skal løse problemet? For det er jo nødt til at gå via EU, siden vi er medlem af EU og der er andre lande end Danmark, der fisker i Kattegat.

Ordføreren.

Kvoter er en rigtig god idé, men det er altså ikke altid, de biologiske anbefalinger bliver fulgt til punkt og prikke. Det er også en forhandling. Det er en politisk afvejning, og det handler også om, om man kan blive enige om det, biologerne siger. Og så er det da klart, at man også nogle gange kan tage fejl som biolog.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Jeg nåede lige at få trykket mig ind, mens jeg hørte ordføreren sige, tror jeg, at vi skal tage landbrugsjorden tilbage og give den til naturen. Anerkender ordføreren ikke ejendomsretten til landbrugsjorden for den enkelte lodsejer, den enkelte landmand?

Ordføreren.

Jo, det gør jeg, og det, jeg vil foreslå vi gør, er, at vi køber de her arealer tilbage eller laver attraktive jordfordelinger – hvilket i øvrigt også er nævnt i nogle af vores beslutningsforslag – hvor vi kan give landmændene andre arealer, så vi kan omlægge til naturarealer. Men det, der er fuldstændig åbenlyst for enhver, der følger det her område, er, at hvis vi skal standse naturens tilbagegang, skal naturen have mere plads, og det kommer i det åbne land til at være på landbrugets bekostning.

Spørgeren.

Tak. Det er jo fint også at høre nogle forslag om det, og jeg tror måske godt, at vi kunne få en dialog om jordfordeling, erstatningsnatur osv. Jeg skal så bare lige høre, om Enhedslisten i den forbindelse tænker ekspropriation ind i det, som ordføreren kalder at købe landbrugsjord.

Ordføreren.

Vi har jo i virkeligheden rigtig mange forskellige forslag til det. Lige nu er der jo også landbrug, som går konkurs, som i sidste ende ender i landbrugsbanken. Der foreslår vi jo også, at vi i højere grad overtager dem og får dem på fællesskabets hænder og omlægger nogle af de her landbrug til naturarealer. Så der er jo en bred vifte af forskellige forslag, man kan tage i anvendelse. I første omgang er det da vores håb at vi ved hjælp af frivillige aftaler med de landmænd, der er, om at opkøbe nogle af de konkursboer, der er, på den måde kan omlægge landbrugsarealer til natur.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.