Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde de hormonforstyrrende stoffer BHA og BHT i tyggegummi.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Enhedslisten ønsker at beskytte forbrugerne bedst muligt mod hormonforstyrrende stoffer og vil derfor forbyde antioxidanterne BHA og BHT i tyggegummi. BHA og BHT er tilsætningsstoffer, som er godkendt i EU til en række fødevarer, bl.a. tyggegummi. Begge stoffer er derfor risikovurderet, og anvendelserne er godkendte.

Vi spiser alle fødevarer, som er tilsat tilsætningsstoffer for enten at forlænge holdbarhed, hæmme bakterievækst eller ændre farve og smag, og det gælder også vores børn. Vi skal kunne stole på, at vores fødevarer er sikre, og jeg er overbevist om, at vi beskytter forbrugerne bedst ved at regulere tilsætningsstofferne til vores fødevarer i EU.

Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA har i deres vurdering af både BHA og BHT nævnt, at stofferne har hormonforstyrrende potentiale, og at der i deres vurdering var taget højde for disse effekter i den fastsatte acceptable daglige dosis, det, der forkortes ADI. Da EFSA har vurderet, at det er sikkert at anvende BHA og BHT i de tilladte mængder, og DTU Fødevareinstituttet har bekræftet denne vurdering, er der ikke grundlag for at trække tilladelsen til at bruge BHA og BHT i tyggegummi tilbage.

Lovgivningsområdet for tilsætningsstoffer er fuldt harmoniseret, og det er derfor ikke muligt nationalt at forbyde allerede godkendte tilsætningsstoffer. Jeg vil derfor holde fast i, at tilsætningsstoffer fortsat skal reguleres i EU. Det er det mest fornuftige for såvel forbrugere som for virksomheder, og derfor afviser jeg på regeringens vegne forslaget.

Jeg vil arbejde, som jeg har nævnt tidligere i dag, for et bredt samarbejde på kemiområdet, hvor der skal være særlig fokus på de hormonforstyrrende stoffer. På den måde kan vi i Danmark komme på forkant med indsamling af ny viden, der kan bidrage til at kvalificere beslutningerne i EU, ligesom Miljøstyrelsen netop har fremsat et forslag til nye begrænsninger af indholdet af de fire ftalater i forbrugerprodukter i samarbejde med ECHA, hvilket jeg forventer vil munde ud i regulering på EU-plan.

På baggrund af disse fem beslutningsforslag, som vi har oppe i dag, vil jeg som sagt gerne indgå i en dialog med udvalget om en fælles politisk indsats, som sikrer en styrket, målrettet og helhedsorienteret indsats i forhold til problematiske stoffer på tværs af miljø- og fødevareområdet frem mod forhandlingerne af en ny fælles kemiindsats fra 2018.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil gerne vide, om ministeren ikke enig med mig i, at vi har et særligt ansvar for at beskytte børn mod farlige hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer, når man nu ved, at det grundlag, man vurderer stoffer på i dag, er ufuldkomment, det er ufuldstændigt, fordi man ikke tager højde for, at det ikke er nok at kigge på det enkelte stof, og om det er farligt. Man er nødt til at kigge på, hvordan stofferne spiller sammen, den såkaldte cocktaileffekt. Det ved man ikke hvordan man skal gøre på nuværende tidspunkt. Når vi måler, også på børn, kan vi se, at de har rigtig mange farlige stoffer i kroppen. Det vil sige, at de bliver udsat for alt for stor en påvirkning fra farlige kemiske stoffer. Så er det oplagt at forsøge at gribe ind dér, hvor det er nemmest, og hvor det virker mest ulogisk at man skal have lov til at tilsætte hormonforstyrrende stoffer, f.eks. i tyggegummi målrettet børn. Kan vi ikke være enige så langt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. EFSA's risikovurdering tager hensyn til børns indtag af stofferne fra alle de fødevarer, hvor stofferne er tilladt at anvende. Det gælder også stoffets anvendelse i tyggegummi, hvor Kommissionen har fastsat en grænseværdi for indholdet. Jeg tror, at vi alle sammen er optaget af det forhold, som ordføreren adresserer, men jeg synes også, at det er enormt vigtigt at understrege, og det er sådan gået igen i flere af de spørgsmål, ordføreren har stillet i dag, at det jo er et enormt farligt stof. Det er sådan blevet sagt med stor empati og indlevelse, og det er også rigtigt, men vi bliver også nødt til at have en proportionalitet i det her, og hvis Enhedslistens ordfører vil generere en dagsorden på baggrund af overdrevent sprogbrug i f.eks. behandlingerne af de her i forhold til den offentlige dagsorden osv., så får det jo den negative effekt i forhold til en realistisk dagsorden om de her stoffer og deres indvirkning.

Spørgeren.

Nu ved jeg godt, at miljøministeren er ny, men jeg kan anbefale, at man holder et møde med de førende forskere inden for det her område, der igen og igen advarer om, at vi slet ikke har nok styr på de her kemikalier, og at det, vi udsætter både børn og voksne for, er i alt for høje koncentrationer. Jeg synes ikke, at det klæder nogen overhovedet at negligere, at det er farlige stoffer, vi har med at gøre, og at den nuværende regulering er fuldstændig utilstrækkelig.

Ministeren.

Det er jo mageløst at skulle stå og høre fra et folketingsmedlem fra Enhedslisten, at vi ikke har eksperter i Danmark, som vurderer de her stoffer og rådgiver regeringen i tilstrækkeligt omfang. Så ordføreren for Enhedslisten kan sådan lige egenhændigt stå her og feje alle de eksperter til side, der findes i regeringens rådgivningsfora, i hele det organ, der er i EU, som netop godkender de her ting. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at ordføreren stopper med sin belæring i forhold til de mange eksperter, der konsulteres både af regeringen og det europæiske system.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Det, det handler om her, er forsigtighedsprincippet. For vi har jo altså undersøgelser, der viser, at hos dyr er der effekter. Det er effekter som nedsat sædkvalitet, misdannelse af kønsorganer og for tidlig pubertet. Det er effekter, som vi godt nok ikke lige nu ved om også gælder mennesker, men der er tydelige indicier her. Og så er det, jeg synes, det måske er rimeligt, når vi har med noget at gøre, som de unge mennesker, vi har siddende heroppe, måske tygger på hver dag – og det faktisk ikke er nødvendigt, fordi der kan produceres tyggegummi uden – at man så lige tager det skridt og siger: Slut med det i Danmark.

På den måde kan vi gå foran og senere få det forbudt på EU-niveau.

Ministeren.

Jamen til ordføreren for Alternativet kan jeg sige, som jeg også har sagt tidligere i dag, at vi ikke har intentioner om at fravige det spor, som vi som regering og regeringer før os har fulgt, nemlig at vi vil have fælles EU-standarder. Vi har stor tiltro til de grænseværdier, der er fastsat af eksperter. Vi lytter til eksperter, også til hverdagens eksperter, og derfor modtager vi input fra såvel industrien som lobbyorganisationer og de forskere, der er sat til at rådgive regeringen.

Spørgeren.

Forsigtighedsprincippet træder jo ind, når man er i tvivl, hvilket netop er sagen her, hvor vi kan se effekter i dyreforsøg. Så kan der også være effekter på mennesker, og så kunne man jo lige så godt skære igennem og sige: Okay, der er måske en risiko her, og da der ikke er nogen særlig grund til at blive ved med at bruge de her stoffer, så lad os da få dem ud. Så øger vi sikkerheden – for en sikkerheds skyld – fordi sikkerheden for vores unge og andre, der tygger tyggegummi, alligevel er det vigtigste.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om ordføreren er i tvivl. Jeg er ikke i tvivl. Jeg er ikke i tvivl om, at de grænseværdier, der er fastsat, og som vi er rådgivet om, bliver overholdt. Det er det spor, vi følger, og derfor agter vi ikke foretager os andet i den her sag end at afvise det beslutningsforslag, som Enhedslisten er kommet med.

Jeg siger tak til ministeren. Den første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Med det her beslutningsforslag pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, der forbyder de hormonforstyrrende stoffer BHA og BHT i tyggegummi og samtidig arbejde for et forbud i hele EU. Det er vores holdning, at hormonforstyrrende stoffer skal bekæmpes, og Socialdemokraterne bakker derfor endnu en gang op om intentionerne i forslaget.

Det er bekymrende, at danske forbrugere udsættes for hormonforstyrrende stoffer i helt almindelige produkter som tyggegummi, og man kan spørge sig selv, om det overhovedet er nødvendigt med disse stoffer i tyggegummi. Det er særlig bekymrende, at stofferne typisk findes i tyggegummi til børn. Men det er endnu en gang vores opfattelse, at vi ikke bør starte med et nationalt forbud, men derimod forfølge det internationale spor først.

De danske forbrugere er altså bedst beskyttet mod hormonforstyrrende stoffer ved en fælles EU-regulering, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at de risikovurderinger, der ligger på nuværende tidspunkt f.eks. af de her stoffer, kun forholder sig til de her stoffer? Nu var miljø- og fødevareministeren også inde på det, at jo, man tager højde for alle kilder, men problemet er jo, at man ikke tager højde for eksponeringen fra alle mulige andre stoffer også. Det vil sige, at det grundlag, vi i dag regulerer på, er ufuldstændigt, det vil sige, at vi ikke kan vente på, at vi får nye kriterier. Når vi ser fuldstændig unødvendige tilsætninger i produkter målrettet børn, er det helt rimeligt, ud fra en betragtning om, at vi har et særligt ansvar for at beskytte børn mod farlig kemi, at vi så griber ind her.

Ordføreren.

Jamen det er jo netop derfor, at vi synes, at det internationale spor er det korrekte at følge og det, der vil virke bedst. Og netop i sådan en sag som den her vil jeg lidt polemisk spørge ordføreren, om man så forestiller sig, at man f.eks. med indkøbt tyggegummi fra andre steder i landet skal have en grænsekontrol, der regulerer det her problem.

Spørgeren.

Altså, nu skal vi jo indføre regler. Det har vi gjort før, og det virker, og det kan lade sig gøre. Jeg siger ikke, det er nemt. Kampen mod farlig kemi, når vi har et EU-system, der er så fodslæbende, som det er, er ikke nem. Det er da ikke optimalt, at vi bliver nødt til at gøre de her ting. Men vi bliver bare nødt til det, hvis vi lytter til forskerne.

Nu vil jeg også for miljø- og fødevareministerens skyld lige læse et citat op fra forskerne. De siger: Derfor er det helt nødvendigt, at kemikalier, som er eller bare mistænkes for at være hormonforstyrrende, udfases fra vores hverdag eller reguleres langt mere restriktivt, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Det er altså udsagnet fra nogle af Danmarks førende forskere. Har vi ikke politisk ansvar for at reagere på et så alvorligt budskab?

Ordføreren.

Det, som her var henvendt til ministeren, kan jeg jo ikke svare på. Men jeg vil gerne endnu en gang sige, at jeg finder det absolut smartest, at vi regulerer det her i EU-sammenhæng, og vi er ganske overbevist om, at det er det, der vil virke bedst i forhold til at få fjernet unødvendig tilsætning af kemikalier til produkterne.

Tak til hr. Malte Larsen. Den næste ordfører er fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Enhedslisten foreslår at forbyde BHA og BHT i tyggegummi. BHA og BHT er tilsætningsstoffer, der gør, at holdbarheden forlænges. Der skal ikke være tvivl om, at Dansk Folkeparti heller ikke ønsker hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Med hensyn til BHA og BHT vurderer Sundhedsstyrelsen i dag indholdet af de mistænkte stoffer til at være så lavt, at det ikke har skadelig effekt.

I fødevareforliget fortsætter den vigtige opprioriterede forskningsmæssige indsats på kemiområdet. Indsatser på kemiområdet skal fremme danskernes sundhed og imødegå risikoen for at blive udsat for uønsket kemi.

Udfordringen med BHA og BHT er, at disse to stoffer er blevet risikovurderet af EFSA, og de er blevet godkendt som sikre at anvende i fødevarer. Tilsætningsstoffer er lovmæssigt fuldt harmoniseret i EU, ja, EU bestemmer meget, så det vil blive meget svært at lave nationale regler. I stedet skal vi, som jeg nævnte lidt tidligere, søge ny viden og fortsat forske.

Ligesom med de andre to forslag vil Dansk Folkeparti gerne opfordre til, at vi i udvalget arbejder sammen om et beslutningsforslag om at udfase hormonforstyrrende stoffer, for det er ikke godt for os. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Maria Reumert Gjerding.

Nej – det er jeg helt enig i – det er ikke godt for os med de mange kemikalier, som findes i produkter, vi omgiver os med, og som er meget stærkt mistænkt for at være hormonforstyrrende. I forhold til børn er det jo en særlig bekymring, at man netop ikke vurderer de mange forskellige kilder, altså de mange forskellige stoffer, som de bliver udsat for, og som man finder i kroppen hos børn, også hos helt små børn, i alt for høje koncentrationer. Altså, for nogle stoffers vedkommende overskrider det jo faktisk det, som EFSA mener er det acceptable daglige niveau. Når vi så ved, at lovgivningen ikke engang tager højde for den måde, stofferne spiller sammen på, så ved vi, at vi har et problem. Og derfor er det mest åbenlyst at se på: Hvor kan vi så gribe ind? Kan vi gribe ind nogen steder og beskytte i nogen anvendelser?

Når vi lige præcis har valgt at slå ned på de her hormonforstyrrende stoffer i tyggegummi, er det, fordi det virker som et sted, hvor man kan gribe ind og sige: Hormonforstyrrende stoffer må i hvert fald ikke tilsættes i tyggegummi til børn. Og der findes jo produkter til markedet. Det er jo ikke, fordi børn så ikke længere kan tygge tyggegummi. Der findes jo produkter, som ikke indeholder de her stoffer.

Vi er jo enige i, at hvis EU lavede lovgivning, ville det være det bedste, men hvis det ikke sker, er ordføreren så ikke parat til, at vi så gør en ekstra indsats for at beskytte børn i Danmark?

Ordføreren.

Jamen jeg er enig i den bekymring, og jeg vil da ikke afvise, at vi finder ud af noget andet. Men jeg synes, vi skal have det her tilbage i udvalget og så se, hvad for en beretning vi kan komme frem til sammen.

Der er endnu en kort bemærkning til fru Lise Bech, og den er fra hr. Christian Poll.

Undskyld, det var lige i sidste øjeblik, jeg trykkede mig ind, men jeg kom bare til at tænke på: Gør det ikke et stærkt indtryk på ordføreren, at vores alle sammens forbrugerorganisation Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet de her tyggegummier og finder de her stoffer i 75 pct. af tyggegummierne, og at de anbefaler, at vi sørger for at få et forbud igennem så hurtigt som muligt?

Ordføreren.

Jo, det gør det da. Men vi skal også bare lige huske at holde fast i, at Sundhedsstyrelsen i dag siger, at de her stoffer ikke er skadelige. Men selvfølgelig skal vi da gøre alt, hvad vi kan, for at få udfaset de her stoffer. Så jeg synes, vi skal tage det i udvalget.

Værsgo.

Gør det ikke også indtryk, at det, vi taler om her, er tyggegummi? Altså, det er jo ikke rugbrød eller leverpostej eller andre ting, som man kan synes at man har brug for, det er bare tyggegummi, som altså så pludselig kommer til at udgøre en sundhedsskadelig belastning af de unge mennesker.

Ordføreren.

Jo, men vi er stadig væk bare nødt til i dag at sige, at Sundhedsstyrelsen siger, at det ikke har en skadelig effekt. Og det er vi nødt til at forholde os til.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til denne ordfører. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg henviser til min første tale vedrørende B 37, idet Venstre på samme måde anerkender alvorligheden af problemstillingerne på kemiområdet og mener, at vi skal finde en løsning på problemerne gennem EU-sporet. På den baggrund kan vi ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag. Vi ser frem til nogle fortsatte gode drøftelser i udvalget og sammen med ministeren, sådan som vi har diskuteret det ved flere lejligheder i dag. Tak.

Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Mange tak for det. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med, at danske forskere og danske eksperter anbefaler, at vi udfaser kemikalier, som er eller som mistænkes for at være hormonforstyrrende, og at vi regulerer dem langt stærkere, end vi gør i dag.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at alle, som er til stede her i salen i dag, er bekendte med, at der ligger rigtig mange rapporter og oplysninger, herunder også dem, som spørgeren nu henviser til, og derfor er det jo også godt, at ministeren lige har haft inviteret til en teknisk gennemgang på området, så vi alle sammen har haft lejlighed til at sætte os mere ind i det. Jeg hørte også bred anerkendelse af og tilslutning til, at man nu kan komme videre med drøftelserne sammen med ministeren og i udvalget for at tackle de her problemstillinger, så det ser vi i Venstre også frem til.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Nu hørte jeg bare lige Venstres minister sige, at det nærmest var overdrevet, at vi behandlede de her ting, og at vi affejer eksperter, som rådgiver i, at den eksisterende beskyttelse er tilstrækkelig. Så vil jeg bare gerne påpege over for Venstres ordfører, at det ikke er korrekt. Der er faktisk danske forskere, nogle af dem, der arbejder på Rigshospitalets center for reproduktion, som siger, at de her stoffer skal reguleres langt stærkere, end vi gør i dag, og det bliver vi nødt til politisk at tage ansvar for på en eller anden måde.

Ordføreren, værsgo.

Skal vi opnå nogle resultater, tror jeg også, det er vigtigt, at vi netop får nogle gode drøftelser, både i udvalget og sammen med ministeren, som vi har markeret flere gange i løbet af i dag.

Tak for det. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt lige høre ordføreren om det her med proportionerne i det. Det slår mig, at vi her bare taler om tyggegummi, altså noget, man spiser sådan for sjov eller for hyggens skyld. Der er jo ikke tale om noget, der er nødvendigt i den daglige kost.

Ville det ikke være rimeligt, at man her ligesom skar ind til benet og sagde, at proportionerne er helt ude i hampen, altså at vi har giftige stoffer i noget, som man bare spiser for sjov? Og de kan endda udfases umiddelbart, fordi de ikke er nødvendige at have i tyggegummi. Der findes masser af tyggegummi uden.

Ville det ikke være rimeligt, at vi passede på vores unge mennesker herhjemme og skyndte os at lave et forbud for på den måde også at vise vejen i EU, så man kan få indført et bredere forbud?

Ordføreren, værsgo.

Jeg har i dag ved flere lejligheder sagt, og jeg gør det gerne igen, at jeg synes, vi skal følge EU-sporet. Jeg er fuldstændig enig i, at vi selvfølgelig skal have proportionerne på plads, og derfor kan jeg meget fint henvise til det svar, som ministeren gav, og som jeg er helt på linje med.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Som ved beslutningsforslag nr. B 38 vil jeg gerne henvise til nogle generelle bemærkninger, som jeg også kom med i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 37. Og så vil jeg endnu en gang gerne sige mange tak til forslagsstillerne bag forslagene for, at de på denne måde bringer de her kemiske stoffer op til overfladen og til debat her i Folketingssalen. For jeg mener, at det på en eller anden måde er oplysende for den danske befolkning og den danske forbruger.

Som jeg har sagt fra talerstolen tidligere i dag under debatten om nogle af de andre beslutningsforslag, har det givet anledning til, at jeg selv har kigget nærmere på mine forbrugsvaner. Og da jeg i hvert fald til tider er lidt afhængig af tyggegummi, har jeg også gennemgået noget af mit tyggegummilager og har til min skræk kunnet konstatere, at i hvert fald det tyggegummi, jeg har liggende på mit kontor her på Christiansborg, indeholder E 321, som vist er et af de stoffer, der er omtalt i beslutningsforslaget.

Heldigvis har jeg så med glæde efterfølgende kunnet konstatere, at både de europæiske og de danske sundhedsmyndigheder har vurderet risikoen ved de her stoffer og siger, at der ikke er nogen risiko ved den nuværende anvendelse og det nuværende indtag hos mennesker.

Der er jo så fra Europa-Kommissionens side i øvrigt allerede fastsat nogle grænseværdier. Det er vi i Liberal Alliance meget glade for, og som jeg også tidligere har givet udtryk for, ønsker vi i Liberal Alliance, at den danske miljø- og kemilovgivning følger den europæiske.

Derfor kan vi ikke tilslutte os beslutningsforslaget.

Fru Maria Reumert Gjerding, værsgo.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man kun blev udsat for det her ene stof, ville der ikke være noget problem. Det er jo det, som risikovurderingen forholder sig til, og hvis man får lidt i tyggegummi og man får lidt fra andre fødevarer, er der ikke noget problem. Problemet i forhold til de her stoffer er jo, at den regulering er ufuldstændig, fordi man ikke tager højde for cocktaileffekterne, fordi man ikke ved, hvordan man skal gøre det. Både børn og voksne får noget fra bl.a. den kosmetik, de bruger; det kan være fra shampoo, sæbe og creme; det kan være nogle andre stoffer fra fødevarer; der kan være noget i det tøj, man går med, osv.

Så derfor bliver vi nødt til, på trods af at der er en risikovurdering for stoffet, at lave en bredere regulering, indtil vi får styr på cocktaileffekterne, ud fra et forsigtighedsprincip. Og er ordføreren ikke enig i, at et fuldstændig unødvendigt stof i tyggegummi til børn var et sted, hvor man kunne gribe ind, fordi eksponeringen for børn lige nu er for høj?

Det ser ud, som om vi mangler en minister lige i øjeblikket, og det er jo ikke så godt. Der har vi ministeren tilbage. Vi vil gerne have besked, når ministeren forlader salen, hvis det er nødvendigt at forlade den.

Værsgo.

Tak. Ja, nu gik der lige en sort klap ned, tror jeg, fordi vi mistede ministeren, og det var i virkeligheden frygteligt. Jeg tror, spørgeren spurgte ind til, om ikke jeg fandt det nødvendigt at finde alternativer, når der nu var mulighed for det og de her tyggegummier til børn rent faktisk godt kunne markedsføres uden at indholde de nævnte stoffer. Man kan jo vælge at regulere på mange måder, men i Liberal Alliance ønsker vi, som jeg også tidligere har nævnt, helt generelt bare at følge den europæiske lovgivning, fordi vi mener, at det giver den bedste sikkerhed.

Jeg vil i den forbindelse også gerne følge op på noget, ministeren tidligere var inde på, nemlig det her med, om vi taler det op eller ned. Jeg mener faktisk, at Enhedslisten i denne forbindelse måske skaber unødig bekymring hos forbrugerne.

Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, man skaber en unødvendig tryghed, hvis man siger: Nå, jo, det her ene stof er vurderet sikkert, og derfor behøver vi ikke gribe ind. Det er ikke ansvarligt at have det synspunkt, fordi vi ikke lige nu tager højde for cocktaileffekterne. Det er derfor, vi rejser de her debatter. Det er jo i håb om, at vi så får sat gang i en diskussion, at vi får sat gang i nogle tiltag, som tidligere har virket og faktisk har været med til at skubbe på EU-lovgivningen, og som faktisk har betydet, at vi har nogle bedre regler, end vi havde, hvis vi ikke havde taget de her sager op.

Men vil ordføreren ikke anerkende, at man ikke kun kan kigge på ét stof, når man diskuterer farlighed ved kemikalier?

Ordføreren, værsgo.

Jo, jeg vil meget gerne anerkende, at der formentlig eksisterer cocktaileffekter, og at det selvfølgelig også er noget, som skal indgå i vurderingerne. Men derudover er jeg fuldstændig tryg ved både de europæiske og de danske sundhedsmyndigheders risikovurdering af alle kemiske stoffer, og jeg er ret sikker på, at de ikke vil foretage risikovurderinger og bevidst overse nogle effekter, som kunne have sundhedsskadelig virkning på den danske såvel som den europæiske befolkning.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil blot henvise til min ordførertale fra tidligere i dag til B 37 og så i den her sag fremhæve, at der er en særlig vinkel på det her med, at proportionerne er skæve her. Vi taler ikke om rugbrød eller leverpostej. Vi taler om tyggegummi, som man spiser lidt for hygge, for sjov, og at have stoffer, der potentielt kan være farlige i tyggegummi, virker på mig helt fjollet, og det er derfor oplagt, at man arbejder for et dansk forbud, og at man også samarbejder på det europæiske niveau om at få det her udfaset hurtigst muligt.

Tak for det. Der er ingen spørgere. Så er det fru Ida Auken.

Jeg vil gerne henvise til mine generelle bemærkninger til beslutningsforslag B 38 og så sige, at jeg synes, at det er endnu et område, hvor det vil være bedst at gå EU-vejen, men måske også et område, hvor Danmark alligevel kan overveje, hvad vi har af muligheder. For vi har jo faktisk flyttet nogle ting, f.eks. hvad angår krom i læder, og der er også nogle andre steder, hvor vi er gået ind meget målrettet, og hvor der har været alternativer. Så jeg vil ikke fuldstændig udelukke, at vi ser på, hvad Danmark kan gøre inden for en fornuftig tidsramme, hvis ikke der sker noget på EU-plan på det her område. Men jeg synes igen, at regeringen skal steppe op og lægge et pres på det her område, og jeg håber da, at industrien så vil lægge pres på regeringen, fordi de ved, at der er en risiko for, at der kan komme et dansk forbud, hvis ikke regeringen strammer sig an.

Tak for det. Fru Maria Reumert Gjerding har lige en kommentar. Værsgo.

Jeg vil igen gerne takke for den udstrakte hånd fra De Radikale. Skal jeg forstå det sådan, at vi kan lave en beretning på baggrund af det her forslag, hvor man siger: Lad os forsøge at gå EU-vejen et stykke tid, og hvis det så ikke lykkes, må vi se, hvad vi kan gøre i Danmark?

Fru Ida Auken.

Det vil Radikale gerne støtte. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF er positiv over for det her beslutningsforslag, og vi er også glade for, at Danmark også efter regeringsskiftet lægger pres på Kommissionen for at få vedtaget fælles kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Kommissionen skulle jo for længe siden være kommet med kriterierne, nemlig tilbage i december 2013, og i december 2015 fik den et rap over fingrene af Domstolen, fordi den endnu ikke var kommet med dem. Man kan ikke understrege nok, hvor kritisabelt det er, specielt når det gælder en Kommission, som jo forventer, at vi følger EU-sporet. Men den lever ikke engang selv op til det, den har pålagt sig år efter år og efter massivt pres fra Danmark og andre lande.

Det er oplagt, at regeringen formulerer en strategi for, hvad der skal ske, når kriterierne er vedtaget, ud over at sikre, at det ikke er udvandede kriterier. De manglende kriterier har forsinket, at hormonforstyrrende stoffer for alvor og officielt bliver bestemt som CMR-stoffer, altså reprotoksiske stoffer. Det vil være fint, hvis ministeren i dag eller i udvalgsbehandlingen kan løfte sløret og fortælle, om der blandt de lande, der presser på for at få kriterierne vedtaget, er en strategi for, hvordan vi sikrer et hurtigt forbud mod de hormonforstyrrende stoffer over én kam. Vil regeringen f.eks. foreslå, at hormonforstyrrende stoffer med det samme anbringes på kandidatlisten i REACH og dermed også forbydes i kosmetikforordningen, pesticidforordningen og andre horisontale retsakter?

SF er positivt stemt over for det her forslag. Hvis der skal det til, for at vi kan finde hinanden her i salen, at vi laver en bindende beretning i udvalget, som pålægger regeringen at tage affære, specielt set i lyset af at Kommissionen jo ikke har taget det ansvar på sig, som den har pålagt sig selv, og som den har fået massiv kritik for ikke at have levet op til, nemlig ved ikke at udarbejde kriterierne, jamen så vil vi selvfølgelig bakke op om det. Det er også det, jeg hører fra ordføreren for Enhedslisten, fru Maria Reumert Gjerding. Og fra SF's side støtter vi det.

Tak for det. Den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, ser ikke ud til at være til stede, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Det beslutningsforslag, vi nu behandler, handler om at forbyde to hormonforstyrrende stoffer i tyggegummi til børn. I forbindelse med starten af behandlingen af dette forslag mener jeg ministeren indikerede, at vi overdriver lidt, når vi behandler de her forslag, fordi de her stoffer er vurderet sikre. Der vil jeg gerne understrege, at det ikke er tilstrækkeligt kun at kigge på enkelte stoffer, og det er det, man har gjort her. Vi er nødt til at tage højde for, at der findes cocktaileffekter, og at vi lige nu ikke har det fulde overblik over, hvordan de her cocktaileffekter finder sted, hvordan stofferne spiller sammen i den menneskelige organisme, og i hvor høj grad de forstærker hinanden.

Det er også det, forskerne siger. Derfor er det vores opfattelse, at man er nødt til at have en forsigtig tilgang. Man er nødt til at sige, at der, hvor vi kan undvære stoffer, som er hormonforstyrrende, skal vi gøre det. Der, hvor vi kan beskytte især børn mod farlige hormonforstyrrende stoffer, skal vi gøre det. Hvis børn kun blev udsat for de her stoffer, var der ikke noget problem, men det gør de ikke kun. De bliver udsat for rigtig mange stoffer.

Overdriver vi, når vi lægger sådan en kemipakke frem, der indeholder så mange tiltag og er så bred? Jeg mener ikke, vi overdriver. Jeg vil gerne læse op fra en kronik, som nogle af Danmarks førende forskere inden for det her område har skrevet :

»Gennem de seneste årtier har der været en uforklarlig stigning i forekomsten af sygdomme, der er tæt forbundet med hormonsystemet. Vi ser flere misdannelser af nyfødtes kønsorganer, hyppigere pubertetsforstyrrelser, nedsat reproduktionsevne og en betydelig stigning i antallet af mænd med testikelkræft.«

Jeg mener ikke, vi overdriver. Senere skriver forskerne:

»Vores undersøgelser viser, at hvert sjette danske barn udsættes for ftalater i koncentrationer, der overskrider Efsa's grænser for tolerabelt dagligt indtag.«

Når de her ftalater så ikke engang står alene, når de oven i købet går sammen med stoffer i tyggegummi, med ting, der kommer ind via fødevarer, med legetøj, med konservesdåser, så mener jeg ikke, vi overdriver.

Skaber vi så unødig bekymring, ved at vi i Folketinget diskuterer en kemipakke, der har til formål at reducere befolkningens eksponering for hormonforstyrrende stoffer?

Jeg mener, at det, der skaber bekymring, er, når man kan læse, at førende forskere i Danmark skriver, at de kraftigt anbefaler, at vi regulerer hormonforstyrrende stoffer mere restriktivt, end det er tilfældet i dag. Jeg mener, det skaber bekymring, når Forbrugerrådet går ud og finder stoffer, som også Miljøstyrelsen erkender er farlige – i konservesdåser, i sodavandsdåser. Vi finder ftalater, som vi i 30 år har vidst er farlige, i legetøj, i voksduge, i badeforhæng, i skoletasker, i viskelædere, i penalhuse. Det skaber bekymring.

Det skaber bekymring ude hos folk, og det skaber da især bekymring, hvis vi ikke tager det op i Folketinget, hvis vi slet ikke reagerer på den debat, der er derude. Befolkningen har en tillid til, at vi passer på dem, at vi sørger for, der er regler, så man ikke bare kan tilsætte ting, som kan være skadelige, i forbrugerprodukter. Derfor synes jeg, det er helt afgørende, at vi diskuterer de her ting, at vi viser, at vi tager de her ting dybt alvorligt her i Folketinget.

Det her konkrete forslag handler jo om børn og tyggegummi, og der kan man godt spørge sig selv, om vi er under bagatelgrænsen. Men når vi ved, der findes alternativer, når vi ved, det er muligt at producere tyggegummi uden de her stoffer, så er det også for at sige: Lad os dog kigge på, hvor det er nemt at sætte ind. Det er for at sige, at i tyggegummi til børn skal man ikke have lov til at tilsætte et stof, som vi mener er hormonforstyrrende. Det er der ikke nogen grund til. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Blot igen: Det er lidt et spørgsmål, i forhold til at ordføreren siger, at det er vigtigt, måske ikke så meget at se på det enkelte stof, som det er at se på netop den her cocktaileffekt, som vi jo har diskuteret rigtig mange gange i Miljø- og Fødevareudvalget, fordi det er så svært at vurdere, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt.

Men når så de forslag, som Enhedslisten har fremsat her, netop går på enkeltstoffer, så er det ikke cocktaileffekten, vi diskuterer. Så er det jo enkeltstofferne, vi diskuterer. Jeg er altså ikke fagnørd nok til at kunne vurdere, om et stof er farligt eller ej. Jeg håber rigtig meget, at der sidder nogle eksperter rundtomkring, som kan fortælle os politikere, for det er trods alt det, vi er, om tingene er farlige eller ej, og der har vi så fået en vurdering.

Synes ordføreren måske ikke, at det er sådan at tage munden lidt fuld – og når jeg siger det, er det stadig væk ikke for at negligere problematikken – at sige, at det er en kemipakke, de har fremlagt her i dag, når hvert enkelt forslag går ud på enkeltstoffer?

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg ville meget gerne lægge en pakke frem, der handlede om cocktaileffekter. Problemet er, at vi stadig væk er så langt fra at forstå, hvordan det fungerer. Jeg læste et interview med nogle forskere. Det går godt nok nogle år tilbage, men det, de sagde dengang, var – nu kan jeg ikke huske citatet præcis – noget i retning af, at det er som at sidde foran et puslespil med tusind brikker og kun har samlet ganske få.

Men vi ved, at der er noget, der hedder cocktaileffekter. Vi ved, at stofferne kan spille sammen og forstærke hinanden, og det, vi jo gerne vil rejse en debat om her, er, om vi kan tage stofferne ud nogle steder, hvor vi ved, at der er alternativer. For det, som de danske eksperter siger, er: Lad os skrue ned alle de steder, vi kan, som f.eks. ved unødige anvendelser i tyggegummi, hvor man sagtens kan bruge noget andet. Lad os skrue ned der. Lad os helt få fjernet ftalaterne. Det er ministeren allerede i gang med; det er prisværdigt. Det skulle vi have gjort for længe siden, men nu kommer vi i gang, det er rigtig godt. Lad os få fjernet dem og få de der alternativer osv.

Fru Pia Adelsteen.

Tak for svaret. Jeg tror egentlig ikke i bund og grund, og det tror jeg også jeg har givet udtryk for tidligere, at vi er så forfærdelig meget uenige. For vi vil alle sammen gerne af med de her farlige stoffer; vi gør det så bare på lidt forskellig måde. Det var derfor, jeg tidligere sagde, at jeg synes, at der er forskel på diskussionen. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at vi havde haft en forespørgselsdebat om, hvad der sker, eller sådan noget, netop fordi, som ordføreren også siger, at det her med at forstå, hvad der sker i forhold til cocktaileffekter, kan være rigtig svært.

Når jeg siger det, er det også lidt set i lyset af, at det er rigtigt, at der er nogle stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, i tyggegummi, og jeg kan heller ikke se, hvad de laver der – det skal jeg ærligt indrømme – men der kan også være hormonforstyrrende stoffer f.eks. i gulerødder. Der har man også nogle stoffer, der kan forstyrre hormonerne. F.eks. sojabønner anbefaler man kvinder med brystkræft ikke at spise for meget af. Så der er jo også noget i naturprodukter, og det er måske der, hvor jeg synes proportionerne går lidt over gevind en gang imellem.

Tak. Så er det ordføreren.

Eksponeringen for den danske befolkning, altså den mængde, vi får, er for høj. Så kan vi gå ind og sige: Hvor kan vi fjerne det? indtil vi har det fulde overblik, som vi måske får om meget, meget lang tid. Til vi præcis ved, hvad det er, vi skal gøre, så kan vi skrue ned og prøve på at fjerne de stoffer, som vi ved er mest farlige, de steder, hvor det er mest oplagt. Og det er den balance, vi har forsøgt at lave i den kemipakke, vi har her fremlagt, og som vi behandler i dag.

Tak for det, og tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.