Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 29:

Forslag til folketingsbeslutning om offentliggørelse af fotos og videoer fra overvågningskameraer.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2015).

Forhandlingen er åbnet. Det er først justitsministeren.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at ændre persondataloven, så enkeltpersoner, virksomheder, foreninger m.v. kan offentliggøre billeder og videoer fra overvågningskameraer af formodede tyve og indbrudstyve. Det skal kunne ske, når billederne og videoerne forinden er vedlagt en anmeldelse til politiet.

Som reglerne er i dag, må billeder og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis der for det første indhentes samtykke, hvis for det andet videregivelsen følger af loven eller for det tredje, hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed. Baggrunden for den ordning er, at udveksling af oplysninger, der hidrører fra tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, medfører en risiko for misbrug af oplysningerne.

Indbrud og tyveri udgør alvorlige krænkelser af den private ejendomsret. Det er frustrerende, hvis sådanne lovovertrædelser ikke kan opklares af politiet, og jeg skal være den første til at udtrykke forståelse for, at man kan føle behov for og lyst til selv at gøre noget sådant for at opklare lovovertrædelser.

Jeg kan også godt forstå, hvis nogen synes, det er uretfærdigt, at en indbrudssag ender med, at offeret bliver straffet, mens gerningsmanden går fri. Det har man jo desværre set eksempler på.

Men det er også i en moderne facebookvirkelighed meget indgribende at blive hængt ud som lovovertræder i butikker, på sociale medier eller andre steder. Det kan jo vise sig, at det ikke er den rette person, som hænges ud. Desuden vil det i mange tilfælde ikke stå mål med den begåede lovovertrædelse at blive hængt ud – slet ikke, når man tager i betragtning, hvor svært det kan være at slette oplysninger fra internettet eller fra den kollektive erindring. Hertil kommer den risiko for misbrug af oplysningerne, som en offentliggørelse indebærer.

Alt i alt er det min opfattelse – og det har ikke været uden overvejelser, kan jeg så sige til Dansk Folkeparti – at det er en politimæssig opgave at efterforske strafbare forhold. I Danmark har vi en fast tradition for, at det også er en politimæssig opgave at offentliggøre signalement eller andre oplysninger, der kan føre frem til gerningsmanden. Det kan politiet endda kun gøre, hvis særlige betingelser i retsplejeloven er opfyldt.

På den baggrund kan regeringen desværre ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for svaret – eller holdningen – fra ministeren. Jeg ærgrer mig over, at regeringen ikke har tænkt sig at støtte det, men det må jeg leve med. Jeg vil spørge ministeren om noget. Mener ministeren ikke, at det er en erhvervsrisiko, hvis man som røver eller tyveknægt risikerer at blive filmet, optaget og som følge af det genkendt og måske, hvis vi er rigtig heldige, også dømt? Er det ikke erhvervsrisikoen ved at være kriminel?

Ministeren.

Det er en af mange risici, heldigvis, fordi vi har et dygtigt politi i Danmark. Men heroverfor står jo risikoen for, at det er en fejl, og jeg må indrømme, at jeg selv har kastet mig ud i offentliggørelsen af ting igennem min tid, men jeg må indrømme, at den ting, vi ser på de sociale medier, med ting, der griber meget voldsomt om sig med hadefulde holdninger og retorik, i stigende grad har gjort mig bekymret for, hvad der foregår, herunder også, at man eventuelt udstiller forkerte mennesker. Jeg må sige, at jeg synes, det indebærer nogle farer. Man kunne forestille sig et eksempel, hvor et kamera har en forkert tidsangivelse, og hvor den pågældende, der står foran ruden, bliver hængt ud, hvor det er den forkerte, man lægger ud, f.eks. Og der må jeg sige at jeg er kommet frem til, at det, der vejer tungest for mig, altså er hensynet til den risiko, der er forbundet med sådanne ting.

Hr. Peter Kofod Poulsen, værsgo.

Jeg er interesseret i, om ministeren vil forholde sig til nogle af de sager, der har været fremme i efteråret, hvor helt almindelige mennesker har måttet finde sig i, at enten deres idrætsforening, så vidt jeg husker, eller deres forretninger er blevet tømt af røvere. Det er blevet fanget på et kamera. Man har ikke følt, at noget som helst skete i den sag hos politiet. Man har ventet i lang tid, man har haft tålmodighed med systemet og håbet på, at der ville komme en afklaring. Så griber man til den sidste mulighed og bliver straffet for det. Hvad vil ministeren sige til de personer?

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg ikke skal gå ind i konkrete sager i Folketingssalen. Det vil kunne skabe nogle rimelig uheldige forhold, skulle jeg umiddelbart mene. Men dernæst må jeg sige, at så må man jo klage, herunder også til ministeren over de forhold, som man mener sig udsat for, hvis politiet ikke efterforsker tingene grundigt. Det er sådan, vi gør det. De andre ting – at vi slipper hadefuldheden løs på den måde i det offentlige rum – vil medføre nogle ting, som jeg simpelt hen mener på sigt er uoverskuelige og farlige for vores demokrati.

Tak til ministeren. Så er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget her, at privatoptagede fotos og videoer fra overvågningskameraer skal kunne offentliggøres af private personer og virksomheder. Konkret skal der i forbindelse med tyveri eller indbrud kunne offentliggøres de her billeder eller videoer, når der foreligger en politianmeldelse. Forslagsstillerne skriver konkret i forslaget, at billeddokumentationen skal kunne deles på sociale medier, på hjemmesider og i fysisk form.

Jeg vil starte med at slå fast, at vi Socialdemokrater ønsker at bekæmpe kriminelle med alle tænkelige midler, der ligger inden for et retssamfunds værdighed. Det betyder også, at vi gerne ser på, hvordan vi kan begrænse antallet af indbrud. Vi ser gerne på, hvordan politiet arbejder, og om politiet har ressourcer nok. Men fordi vi er tilhængere af et retssamfund, tager vi kraftigt afstand fra selvtægt. Det betyder altså, at det er politiet, der på vegne af os som borgere efterforsker kriminalitet. Og det betyder, at det er domstolene, der i sidste ende dømmer, ikke os selv som borgere.

Når Dansk Folkeparti ønsker, at vi som borgere skal begynde at eftersøge hinanden via de sociale medier, så er det et grundlæggende brud på retssamfundets vigtige principper. Lad mig i den forbindelse slå fast, at borgerne selvfølgelig skal kunne udlevere billeddokumentation til politiet og bør gøre det. Sådan er det også i dag. Men det er og skal fortsat være politiet, der vurderer, om denne dokumentation skal offentliggøres, om personer skal eftersøges. Det handler ikke om at beskytte forbryderne. På ingen måde. Men problemet med Dansk Folkepartis forslag er, at uskyldige risikerer at blive hængt ud for kriminalitet, de ikke har begået. Det var justitsministeren også inde på. Særlig på de sociale medier må vi erkende at der allerede er store problemer med mennesker, der ikke har forstået, hvordan man begår sig, og som bruger nettet til hævn, eller som på anden vis hænger medborgere ud på uretfærdig vis.

Jeg vil egentlig gerne høre Dansk Folkeparti, hvordan de har tænkt sig at håndtere den situation, hvor eksempelvis en ekskæreste hænges ud på de sociale medier, og måske bliver der indrykket annoncer i den lokale avis, hvor personen uretmæssigt beskyldes for kriminalitet. Mener Dansk Folkeparti, at det er rimeligt at stille uskyldige borgere til ansvar i denne situation, uagtet at der kan være straf forbundet med at hænge uskyldige ud?

Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget her. Vi mener, at billeddokumentation skal videregives til politiet, og så kan politiet vurdere, om der er belæg for at offentliggøre dokumentationen i forbindelse med efterforskningen. Vi diskuterer gerne, hvordan man kan begrænse tyveri og indbrud yderligere set i forhold til i dag, men forslaget her kan vi ikke støtte.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Vi har i Venstre fuld forståelse for forslagets baggrund, for offerets situation – om det er en butiksejer, eller det er en villaejer. Det skal der ikke herske tvivl om. Når Venstre alligevel ikke kan støtte forslaget, skyldes det forskellige forhold.

Efterforskningen må nødvendigvis ligge hos politiet. Sådan har vi det nu engang her i Danmark. Forslaget vil indebære, at uskyldige mennesker får risiko for at blive forvekslet, får risiko for at blive anmeldt, risiko for at blive mistænkt for ting, de ikke har gjort. Det er ikke rart at ligne ham på billedet – lad mig sige det på den måde.

Selv for de skyldige vil det at få sit billede hængt op i lokalsamfundet eller blive udstillet på internettet etc. i mange tilfælde slet ikke stå mål med den forbrydelse, der i givet fald måtte være begået. Det gælder også den 15-årige, der har stjålet en Yankiebar henne i Brugsen. Det er svært senere at få vedkommende resocialiseret, når vedkommende er blevet udstillet på billeder, måske ikke bare i Brugsen, men også på internettet, på plakater og lignende.

For så vidt angår indbrud, gælder jo egentlig nøjagtig de samme betragtninger, som jeg har gjort gældende før. Jeg synes, vi skal benytte lejligheden til at glæde os over, at antallet af indbrud er faldende og har været konstant faldende siden 2009 – det er faldet med 32 pct., og det er også faldet her inden for det seneste år – og konstatere, at vi i det netop indgåede politiforlig jo faktisk har opprioriteret politiets indsats på det her område. Forslaget vil desværre heller ikke have den store virkning på rigtig mange af indbruddene, som jo udføres af udlændinge, der er kommet her til landet og af gode grunde jo ikke er kendt i lokalområdet.

Så på det grundlag skal jeg sige, at vi har den store forståelse for offerets frustration, men forslaget afstedkommer desværre for mange negative effekter.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Som andre har gjort rede for her fra talerstolen, er der tale om et forslag, som vil tillade, at civile, helt almindelige mennesker offentliggør billeder fra overvågningskameraer f.eks. på Facebook eller andre steder med en tilknyttet påstand om, at der her er tale om en tyveknægt eller en indbrudstyv eller en anden form for forbryder. Jeg siger »påstand« med vilje, fordi der ikke er tale om billeder af folk, der er dømte, men af nogen, man selv tror er gerningspersonen.

Der er flere grunde til, at jeg synes, at det her forslag faktisk er mere vanvittigt, end man umiddelbart sådan tænker, når man hører baggrunden. Det er ikke et forslag, som bare øger risikoen for selvtægt, det er jo selvtægt, altså at man tager loven i egen hånd. Det er også et forslag, som vil medføre, at privatlivets fred vil blive krænket for nogle mennesker – altså, rettighederne ifølge persondataloven vil blive krænket, og det er jo sådan set nogle rettigheder, som man, på trods af at der er nogle, der tror, man har begået en forbrydelse, stadig væk har, i kraft af at man jo altså er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det tror jeg umiddelbart også at Dansk Folkeparti egentlig mener, men det her volder altså problemer i forhold til det princip.

Så er vi også, må man jo nok sige, gået bort fra ideen om, at offentlig gabestok er en civil straf, som er anvendelig, i nogenlunde civiliserede samfund.

Så er der det, som andre ordførere også har været inde på: Det kan misbruges, det kan være både falske anmeldelser – at man simpelt hen gør det med vilje – det kan være en del af stalking, og det kan også være en fejl, men ikke desto mindre noget, som vil have store og temmelig uoverstigelige konsekvenser for en person, hvis vedkommende bliver hængt ud som forbryder uden egentlig at være det. Det er jo også derfor, politiet selv er meget forsigtige med at offentliggøre billeder af personer, som de mistænker for at have begået kriminalitet, selv om de har de billeder. Det gør de først, når de har en rigtig, rigtig god grund til det, fordi sådan en offentlig anklage kan være enormt svær at slippe af med igen.

Når politiet vurderer, om de skal gøre det, er det politibetjente, som er uddannede og ansvarlige, som vurderer, hvor meget man har at stå på, hvor meget man virkelig tror at den her person er skyldig, inden de offentliggør billederne. Og det er altså en markant anderledes situation og nogle markant mere alvorlige overvejelser, man har foretaget sig i den situation, end det, som Dansk Folkeparti foreslår, altså at man bare kan indlevere en anmeldelse til politiet, og så bliver det pludselig lovligt at hænge folk ud på nettet for at være forbrydere.

Så er der det sidste, som er det helt praktiske, og som simpelt hen undrer mig, med hensyn til hvad Dansk Folkeparti har tænkt. For hvad vil de så gøre bagefter? Det er egentlig det store spørgsmål, jeg synes lidt mangler at blive besvaret her. Hvad så, hvis man finder ud af, at det er genboen, eller man tror, at det er en af dem, som bor lidt henne ad vejen? Så skal man vel tilkalde politiet på et eller andet tidspunkt i den der situation. Jeg tænker ikke, at man sådan selv skal gå hen og reagere på det på en eller anden måde. Det må vel være politiet, som stadig væk skal håndhæve loven. Og hvis vi accepterer, at politiet ikke har tid til at reagere, hvilket er grunden til, at forslagsstillerne overhovedet har fremsat forslaget – de mener, at når politiet ikke har tid til at reagere på indbrud, må man selv reagere på det – så er der jo ikke noget at gøre, hvis man først finder tyveknægten.

Så jeg er sådan lidt i tvivl. Altså, det kan også være, man skal gå derned med den peberspray, man har hentet nede i borgerservice og ligesom selv klare situationen. Jeg ved i hvert fald ikke, hvad det er, Dansk Folkeparti har tænkt sig der vil foregå. Men hvis man tænker tanken til ende, er der ikke bare en risiko for selvtægt, så er det her selvtægt, og det kan vi ikke være for.

Tak til fru Pernille Skipper. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at vi desværre ikke bliver enige i den her sag, men altså, fred være med det.

Jeg har et enkelt spørgsmål, jeg gerne vil stille Enhedslistens ordfører, og det drejer sig om privatlivets fred, som ordføreren jo nævnte i starten af sin ordførertale – hensynet til, forstod jeg, den potentielle gerningsmands fred. Men der vil jeg spørge ordføreren, om privatlivets fred ikke krænkes første gang, når det er sådan, at en tyveknægt bevæger sig ind i et privat hjem og røver det – eller en forretning eller en forening, eller hvad det måtte være.

Ordføreren.

Jeg skal starte med at rette mig selv og sige, at jeg selvfølgelig mente persondataloven. Men derudover er det jo fuldstændig korrekt, at det både er en krænkelse af ejendomsretten, og at det også kan være en krænkelse af privatlivets fred, hvis man går ind i andre menneskers hjem.

Det, der er så mystisk ved hr. Peter Kofod Poulsens argumentation, er, at du jo ikke forhindrer indbrud ved det her. Du forhindrer ikke indbrud, ved at mennesker, som ikke er dømt for noget, bliver hængt ud på internettet. Og hvad har hr. Peter Kofod Poulsen så tænkt sig at gøre, hvis det endelig lykkes via Facebook at finde gerningsmanden? Altså, skal politiet så heller ikke være med der i situationen? Eller hvordan skal det her overhovedet ende godt?

Har man tænkt tanken til ende: Hvorfor er det egentlig en god idé at lade folk blive hængt ud på nettet? Hvordan forhindrer vi indbrud ved det, hvordan opklarer vi flere indbrud ved det? Der er faktisk ikke en logisk sammenhæng.

Vil hr. Peter Kofod Poulsen have en ny kort bemærkning? Det er altid bedst lige at trykke sig ind.

Og jeg antager, at når man siger »du« i den her sammenhæng, er det det samme, som når man siger »man«. (Pernille Skipper (EL): Ja).

Værsgo.

Nu er det jo spørgerens privilegie at stille spørgsmålet og ordførerens privilegie at få lov til at svare på det. Men jeg ser frem til at gå på talerstolen og fremlægge tankerne for Enhedslistens ordfører og andre interesserede.

Tak for det. Fru Pernille Skipper.

Jeg ser også frem til, at Dansk Folkepartis ordfører går på talerstolen.

Så er det helt afklaret. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Det beslutningsforslag, som Folketinget diskuterer, B 29, er et klassisk eksempel på et demokratisk dilemma. For der er jo ikke tale om et beslutningsforslag, hvor det er absolut fornuftigt at mene det ene og absolut ufornuftigt at mene det andet. Det er fornuftigt både at være pro og kontra. Det fornuftige i at være pro er jo, at der er noget ulogisk ved, at man ikke må offentliggøre en video, der er taget i ens eget hjem. Det kan også forekomme ulogisk, at der skal tages så vidtgående hensyn til kriminelle personer. Derfor kan vi sådan set godt se perspektiverne i beslutningsforslaget.

Kontra må man jo så også sige, at der er en meget stor risiko for misbrug involveret her. Man kan finde mange eksempler på mennesker, som har fået deres liv forpestet af grundløse anklager, og skal man have tilladelse til at offentliggøre en video af kriminalitet, må der nødvendigvis også være nogle sikringsmekanismer, som beskytter imod misbrug og imod almindelige forviklinger. I værste fald kan en borger jo komme i den situation, at borgeren skal bevise, at hun eller han er uskyldig, og det ville være et helt afgørende brud med gængse retsprincipper i Danmark.

Man kan således fornuftigvis både mene, at det er et godt forslag, og mene, at det er et dårligt forslag, og derfor har vi i Liberal Alliance ikke taget endelig stilling til det endnu, men glæder os til at høre forslagsstillernes tanker om, hvordan man kan undgå misbrug.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Et sundt demokrati harmonerer hverken med masseovervågning eller selvtægt, og kampen for beskyttelsen af borgernes frihedsrettigheder og rettigheder i det hele taget er en vigtig kamp for os i Alternativet. Det her forslag handler ikke om traditionel masseovervågning foretaget af staten, men det handler om borgernes overvågning af hinanden, og den udvikling er vi i Alternativet grundlæggende kede af. Sagen har for os en principiel karakter, og mistænkeliggørelse mellem borgere og det, vi opfatter som en opfordring til selvtægt, er et væsentligt skridt i en forkert retning. Det fremgår klart i persondataloven, at man som borger ikke har ret til at dele hvad som helst om andre mennesker, og sådan mener vi at det skal blive ved med at være.

Vi har også tillid til, at vores politi er de bedste til at efterforske, og at det fortsat er politiet, der skal stå for den del, og ikke private borgere. Det skal altid være politiets afgørelse, hvad der skal offentliggøres i forbindelse med en efterforskning. Med forslaget her risikerer vi at krænke uskyldige personer. Vi risikerer at miste kontrollen over, hvem der udstilles, og når først materialet er delt på de sociale medier, er det praktisk taget umuligt at fjerne det igen. Altså, risikoen for, at uskyldige hænges ud, er for stor, og det anser vi i Alternativet for at være yderst problematisk.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi er ikke uenige med forslagsstillerne i, at indbrud i private hjem, virksomheder og foreninger osv. er en alvorlig krænkelse af den private ejendomsret. Vi er heller ikke uenige i, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at forhindre indbrud og tyverier, og at der skal gøres en indsats for at opklare sagerne og finde gerningsmændene.

Som andre har været inde på, er det i dag sådan, at persondataloven forhindrer, at fotos og optagelser fra private overvågningskameraer lægges ud på f.eks. sociale medier og hjemmesider, og man må heller ikke i fysisk form hænge dem op i lokalområdet; i Brugsen eller Netto osv. Det er alene politiet, der må bruge fotos og videoer fra private overvågningskameraer i efterforskningen af en anmeldelse af et indbrud eller et tyveri, og sådan mener Radikale Venstre at det fortsat skal være.

At politiet har sparsomme ressourcer, og derfor kun i begrænset omfang efterforsker indbrud og tyverier, er ikke et argument for, at private fotos og optagelser skal kunne lægges ud på de sociale medier eller hænges op i Kvickly eller Fakta. Mig bekendt er der fra politiets side heller ikke kommet et ønske om denne løsning.

Vi stemmer nej til forslaget, fordi vi frygter, at en formodet gerningsmand faktisk kan være den forkerte, altså at kvaliteten af de her optagelser og billeder kan være så dårlig, at en gerningsmand faktisk kunne ligne mig, og så ville der måske hænge et billede, der kunne ligne mig, i den Netto, der er i nærheden af hvor jeg bor.

En anden ting, vi frygter, er misbrug af de her oplysninger, for når de først er ude på de sociale medier, er de svære at få til at forsvinde. Når de først er kommet ind i folks indbokse, er det, at man kan misbruge oplysningerne mange år fremover.

Sidst, men ikke mindst, er der selvfølgelig den her fristelse til at begå selvtægt, når man står med et foto. Det synes vi helt klart man skal prøve at undgå, og derfor er det alene politiet, der skal bruge fotos og videoer fra private overvågningskameraer.

Derfor stemmer Radikale Venstre nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

DF's forslag, som vi behandler i dag, mener vi fra SF's side er et opgør med retsstatens allermest fundamentale princip, nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Bliver dette forslag til virkelighed, vil det fremover være op til den forurettede, hvorvidt en formodet gerningsmand skal hænges ud på nettet på bekostning af både den formodede gerningsmand og vedkommendes familie.

Det videoudstyr, man har i dag, kan hackes, det kan være fejlbehæftet, der kan være forkert tidsangivelse, det kan misbruges mellem nogle, der er blevet uvenner, ekskærester, eller hvad det nu kan være.

Det er allerede sådan nu, at politiet naturligvis kan få adgang til private overvågningsoptagelser, hvis der er behov for det i forbindelse med efterforskningen, og hvis de forelægger. En tidlig offentliggørelse af overvågning vil ikke blot være med til at sætte den formodede gerningsmand i et dårligt lys over for hele det digitale samfund i Danmark, men også være med til at besværliggøre retsprocessen ved at tillægge eventuelle domsmænd en forudindtaget indstilling til den sigtede. Det krænker mig alvorligt på min retsfølelse, at det ikke længere vil være op til en dommer at afgøre, hvorvidt vedkommende er skyldig, men op til hver enkelt forurettet.

For mig bliver det ikke bedre af, at forslaget påbyder, at der skal vedlægges en politianmeldelse, når videomaterialet offentliggøres, for det siger jo ikke noget om, om den pågældende er skyldig eller ej. Det bør altid være op til en dommer og politiet, hvornår det er nødvendigt at bruge billedmaterialet for at hjælpe en efterforskning. Det bør ikke være muligt for den enkelte yderligere at straffe en formodet gerningsmand ved at hænge vedkommende ud. For mig at se er forslaget hverken mere eller mindre en virtuel genindførelse af gabestokken i Danmark.

Jeg håber ikke, der er opbakning til det her forslag. Vi kan alle sammen blive enige om, at det krænker ens retsfølelse, og at det kan føles som et enormt overgreb, hvis man er udsat for indbrud eller lignende, og der er problemer, for det kan være rigtig svært at opklare. Det har vi jo alle sammen læst historier om. I min egen familie er der adskillige historier om indbrud, og det er virkelig et overgreb, men det her er ikke løsningen, og risiciene ved det er store, og konsekvenserne er alvorlige, så SF kan ikke lægge stemmer til forslaget.

Så er det hr. Søren Pape Poulsen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at det er dybt krænkende, når man oplever indbrud, uanset om det er i ens eget hjem, eller det er i en virksomhed eller en forening.

Vi har faktisk drøftet det her ret indgående, og drøftelsen af, hvor vi lige skulle stille os i Det Konservative Folkeparti, ender så med, at vi ikke støtter det. Men det var ikke sådan uden grundig overvejelse, og jeg vil godt lige komme ind på, hvorfor vi ser på det, som vi gør.

Altså, først og fremmest går jeg ud fra det, som forslaget sikkert bunder i. Det er noget fuldstændig grotesk, som vi alle sammen kan nævne eksempler på, nemlig nogle fuldstændig åbenlyse eksempler, hvor man kan se, at fætteren render rundt med det, han har stjålet. Men der sker ingenting, politiet har ikke ressourcerne, så man tænker, om ikke man kunne lægge det her billede op. Det tror jeg at vi alle sammen kunne have lyst til at gøre, for man ville have en følelse af, at det simpelt hen er urimeligt. Det er ikke rimeligt, at nogen kan slippe af sted med det. Den del af det forstår jeg godt.

Det, der gør, at vi tipper til den anden side, er, at vi bare ikke vil ende i en situation, hvor det enten er falsk anmeldelse, eller hvor man kan misforstå nogle billeder. F.eks. hvis det nu er et butikstyveri i dagtimerne, kan det være, at der er et billede af tre mennesker, hvoraf nogen måske bliver hængt ud for noget, de ikke har gjort. Det synes vi ikke rigtig vi har set præciseret i forslaget. Så selv om vi har meget sympati for det, synes vi simpelt hen, at der er nogle ting, der gør, at det nok bliver for svært at skulle stå på mål for det hele vejen igennem.

Vi kunne måske så i fællesskab glæde os over, at det politiforlig, vi har indgået i fællesskab, har sat nogle flere ressourcer af, til at politiet kan bekæmpe indbrudskriminalitet. Bekæmpes skal de, og bures inde skal de, for det er dybt krænkende, når de tiltager sig retten til at gå ind i andre folks hjem. Blot finder vi det her forslag betænkeligt, hvis det kommer til at ramme nogle forkerte.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Danmark ligger desværre i den høje ende, den forkerte ende, hvad angår indbrud. I efteråret kom en række sager til offentlighedens kendskab, hvor ganske almindelige lovlydige danskere havde været ofre for en forbrydelse og efterfølgende blev straffet for at lægge et videoklip eller et billede af tyveknægte ud på de sociale medier. Ofrene, der havde haft indbrud og ved hjælp af moderne overvågningsudstyr havde billeder af tyvene, oplevede, at sagerne blev henlagt, og at der ikke blev foretaget nogen egentlig efterforskning. Danmark er et af de lande i Europa, hvor der foregår de allerfleste indbrud. Selv om kurven heldigvis er knækket og nu bevæger sig den rigtige vej, er situationen stadig væk helt gal. Alt for mange danskere får plyndret deres hjem og ødelagt deres tryghed.

Det vil vi gøre noget ved. Vi vil gerne gå langt for at sikre tryghed, ro og orden, for det skal og må der være i Danmark. Derfor foreslår Dansk Folkeparti helt konkret, at Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ til at ændre persondataloven eller rette de dele af den til, der i dag hindrer, at privatpersoner, virksomheder eller foreninger kan lægge billeder offentligt ud af formodede tyve og indbrudstyve.

Konkret forestiller vi os, at man kun kan bruge billederne, såfremt de måtte ledsage en politianmeldelse. Dette skal ske på tro og love om, at det indleverede og de senere offentliggjorte billeder har relation til en begået forbrydelse, som man altså har politianmeldt inden offentliggørelsen. Vi ønsker os stadig den klare begrænsning, som der også står opført i bemærkningerne, at forslaget, såfremt det vedtages, kun muliggør offentliggørelse af overvågningsbilleder af indbrud og tyverier, men at det stadig væk kræver politiets tilladelse, hvis man ønsker at offentliggøre billeder fra andre former for kriminalitet.

De episoder, der fremkom i dagspressen i efteråret, gjorde i høj grad ofrene for kriminalitet til forbryderne. Der blev også idømt en ret høj bødestraf, og jeg ønsker ikke, at man gør ofre til kriminelle. Jeg ønsker, at man hjælper ofret videre og samtidig sætter alle sejl ind på at finde den kriminelle og få vedkommende straffet og afrettet. Den tyv, der i en fremmed families stue bærer rundt på fladskærmen eller børnenes julegaver, fortjener at blive fanget. Det må være en erhvervsrisiko, man som tyveknægt løber, hvis man bliver fanget på et overvågningsbillede, genkendt og efterfølgende dømt.

Vi så gerne, at flere indbrudstyve blev fanget, og at antallet af indbrud i Danmark fortsat kunne komme ned, så vi på den måde kunne få et tryggere land. Jeg takker for bemærkningerne, og jeg ser frem til at svare på eventuelle spørgsmål. Tak.

Der er en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Hr. Peter Kofod Poulsen siger, at vi skal have et tryggere Danmark. Men er en hjørnesten i et trygt Danmark ikke, at vi har politiet, der efterforsker, og vi har domstolene, der dømmer?

Ordføreren.

Det har spørgeren jo fuldstændig ret i. Og det skal også fortsat, hvis man følger vores forslag, være politiet, der efterforsker, og domstolene, der dømmer.

Når der bliver talt om tryghed, er det jo helt afgørende for os, at man f.eks. har mulighed for at være tryg i sit eget hjem. Det kræver, at vi får antallet af indbrud bragt yderligere ned, og det kræver, at vi gerne får flere af de her tyveknægte dømt. Og der mener vi at vores forslag kan være med til at trække det i den rigtige retning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Lad os så et øjeblik lade, som om at vi går ind på hr. Peter Kofod Poulsens præmisser. Hr. Peter Kofod Poulsen trækker jo nogle eksempler frem, hvor det, der er sket, er reelt. Der er nogle, der er trængt ind i et privat hjem eller en virksomhed og har stjålet nogle ting. Men vi bliver nødt til at lave loven lige for alle i alle tænkte eksempler. Hvad med der, hvor det bliver misbrugt, hvor det kan hackes, hvor der er forkert tidsangivelse, eller hvor der er en person, der har opholdt sig i et hjem af legitime årsager, men hvor billedet så bliver brugt til noget andet? I alle de tilfælde ville det ikke være ulovligt at offentliggøre sådan nogle billeder, hvor folk ville blive dømt af folkedomstolen, kan man sige.

Der var for nogle år siden et dagblad, som hængte en uskyldig ud på forsiden for at have slået en ung pige ihjel. Sådan noget må vi jo ikke tillade almindelige mennesker for slet ikke at tale om aviser at gøre, men sådan nogle fejl kan jo ske.

Tak. Hr. Peter Kofod Poulsen.

Jeg ønsker ikke, at man hænger folk ud. Jeg ønsker, at man finder de personer, det kan være interessant for politiet at tale med i forbindelse med f.eks. indbrudskriminalitet. Og der tror vi det her kunne være en virksom mulighed. Man kan altså sørge for, at man får tilvejebragt den information, der skal til; at folk får mulighed for at tippe politiet med oplysninger, der kunne være interessante. Det tror vi på at man kunne med den her mulighed.

Så er det fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren siger, at han ikke ønsker, at man hænger folk ud. Det er vel netop meningen med det her forslag, altså at man skal hænge folk ud til skue for andre, for at finde frem til de her personer. Derfor savner jeg, at ordføreren forholder sig til den situation, hvor en person er hængt ud uretmæssigt. Hvad kommer det til at betyde for den, der er blevet hængt ud på internettet, måske i det lokale supermarked, måske som billede trykt i den lokale avis? Hvad kommer det til at betyde for den, der uskyldigt er blevet hængt ud, fordi dem, der har offentliggjort billederne, troede, at det var bagmanden bag kriminaliteten?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg har endnu til gode at se det her fuldstændig klokkeklare eksempel på, at det skulle være problematisk i forhold til de eksempler, som ordføreren nævner, eller gerne vil have mig til at nævne. Der har jeg meget store vanskeligheder med at se, hvad det er for nogle eksempler, hvori folk lige præcis kunne blive hængt ud, hvis det her forslag gøres til lov. Altså, jeg kan ikke se, at det skulle være at hænge folk ud, hvis de havde pillet spørgerens eller mit eget fjernsyn ned af væggen, hvis det var det. At det skulle være at hænge folk ud i en negativ forstand, har jeg meget svært ved at se. Jeg har meget svært ved at se det konkrete eksempel, som ordføreren fisker efter.

Fru Trine Bramsen, værsgo.

Medgiver ordføreren for Dansk Folkeparti ikke, at der kan opstå tilfælde, hvor billeder af en uskyldig bliver offentliggjort, selv om det senere viser sig, at der ikke er belæg for at beskylde denne person for kriminalitet? Men når personen så er blevet offentliggjort som kriminel på de sociale medier og andre steder, har det en betydning for den, det uretmæssigt måtte gå ud over.

Ordføreren.

Man kan aldrig gardere sig mod, at en sådan situation vil opstå. Skulle den opstå, ville det jo være det glædelige, at det var politiet, der skulle foretage efterforskningen af en sådan given situation, og at det, hvis det nogen sinde skulle ende med en retssag, var domstolene, der stadig væk skulle dømme i en sag. Så man ville altså ikke blive hængt ud. Man ville have mulighed for at blive renset. Hvem ved, måske kunne den pågældende person også være i besiddelse af oplysninger, der kunne være interessante.

Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti synes, at det skal være lovligt også at offentliggøre alle billeder af dømte, altså om billeder af alle, der er dømt for kriminalitet, så også skal lægges ud på internettet?

Ordføreren.

Det var et mærkeligt spørgsmål, primært fordi det jo ikke er det, vi behandler lige nu. Altså, det, som det drejer sig om med det her forslag, er jo at sørge for – forhåbentlig – at flere, der begår indbrud og tyveri, kan blive dømt. For udfordringen nu er, at vi jo ser rigtig mange indbrud i Danmark, men at der er relativt få, der dømmes for det. Og der kunne vi godt tænke os at politiet fik mulighed for at finde flere, der kunne stilles for en dommer og blive dømt, så vi kan bremse antallet af indbrud i Danmark.

Så jeg forstår ikke helt, hvad spørgeren vil ind på, men spørgeren har jo en ny chance.

Fru Pernille Skipper.

Der er to ting, der er galt i det, hr. Peter Kofod Poulsen siger. 1) Han svarer ikke på spørgsmålet, og 2) selvfølgelig er vi alle sammen enige i, at politiet skulle fange nogle flere forbrydere, og vi kunne også godt tænke os, at man fik mulighed for at få nogle flere dømt, så der er intet indhold i det, der bliver sagt fra talerstolen lige nu.

Det, der er problemet, er jo, at politiet ikke har tid nok til at reagere på anmeldelserne. Og det hjælper det her forslag overhovedet ikke på.

Det, jeg spurgte om, har selvfølgelig relation til det, som alle andre partier herinde end Dansk Folkeparti er bekymret for, nemlig det, at man ønsker at hænge mennesker ud i en offentlig gabestok og ikke har noget problem med det – endda heller ikke, selv om der er en chance for, at de er uskyldige. Og derfor har jeg selvfølgelig lyst til at spørge: Hvor langt går det her? Vil Dansk Folkeparti gerne offentliggøre billeder af alle dømte? Ville det også være okay?

Ordføreren, værsgo.

Det er prisværdigt, at Enhedslisten synes, at politiet mangler ressourcer. Det er vi jo nogle der har sagt i mange år, og det er også noget, vi gerne vil holde Enhedslisten fast på, når det engang bliver aktuelt.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet vil jeg sige, at jeg simpelt hen ikke forstår sammenhængen, for det forslag, vi lægger frem, skal jo ses i en meget begrænset ramme. Det drejer sig om ganske enkle former for kriminalitet – det drejer sig jo ikke om det generelle billede, i forhold til hvad man skal have mulighed for. For vi ønsker jo at prøve den her idé af. Jeg ønsker sådan set ikke, at der på internettet florerer alle mulige billeder og skrækscenarier, som spørgeren kan mane frem. Det afgørende for mig er jo lige præcis, at vi får flere indbrudstyve dømt, så vi forhåbentlig kan få bragt antallet af indbrud ned.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.