Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en it-portal for alle statslige puljer.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første til at tage ordet er finansministeren.

Vi skal nu behandle et beslutningsforslag om etablering af en it-portal for alle statslige puljer. Det fremgår, at forslaget kommer på baggrund af Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds. Rigsrevisionen efterspørger øget gennemsigtighed på området og en mere systematisk annonceringspraksis. Derudover bliver det i beretningen påpeget, at tilskudsyderne generelt ikke dokumenterer grundlaget for at afgrænse en puljes ansøgerkreds. Rigsrevisionen fremhæver, at en fælles statslig puljeportal kan bidrage til at give overblik over de informationer, som er relevante i forhold til puljerne.

Jeg har i svaret til Statsrevisorerne tilkendegivet, at Finansministeriet anerkender vigtigheden af annoncering for at sikre, at alle potentielle tilskudsmodtagere bliver bekendt med tilskudsmuligheden. Det fremgår også i dag af Finansministeriets tilskudsvejledning, men Finansministeriet vil overveje, om vejledningen kan styrkes på dette felt. Afgrænsningen af ansøgerkredsen kan bidrage til at sikre, at puljens formål opfyldes, så der derved kan opnås en større effekt af tilskudsmidlerne. Men det er afgørende, at det sker i overensstemmelse med de forvaltningsmæssige principper, der beskrives i tilskudsvejledningen.

Af svaret til Statsrevisorerne fremgår det også, at Finansministeriet er enig i, at afgrænsningen af ansøgerkredsen stiller særlige krav til, at tilskudsydere dokumenterer de saglige hensyn, afgrænsningen er baseret på. Finansministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens beretning gennemgå tilskudsvejledningen og indarbejde anbefalinger til, hvordan tilskudsydere kan dokumentere og vurdere hensigtsmæssigheden af at foretage en afgrænsning af ansøgerkredsen.

Regeringen er således ikke afvisende over for ideen om at etablere en puljeportal, men regeringen er optaget af at finde en både effektiv, langtidsholdbar og brugervenlig løsning på problemstillingen. Regeringen har derfor på baggrund af Rigsrevisionens beretning igangsat en analyse, der skal vurdere mulighederne for og udfordringerne ved etablering af en puljeportal. Analysen vil afdække organisatoriske så vel som tekniske problemstillinger forbundet med etableringen og driften af en ny portal. Det vil bl.a. blive undersøgt, hvilke oplysninger en eventuel portal skal indeholde om den enkelte ordning, og hvilken sammenhæng der vil være mellem portalen og ministeriernes nuværende administrative systemer for tilskud. Analysen skal desuden forholde sig til, om oprettelsen af en ansøgningspulje på portalen er tilstrækkelig i forhold til kravet om offentliggørelse og sikring af, at alle potentielle ansøgere er bekendt med tilskudsmuligheden.

Dernæst skal analysen afdække den mest hensigtsmæssige måde at etablere portalen på under hensyntagen til brugervenlighed samt de økonomiske konsekvenser ved etablering og drift. Analysen vil inddrage erfaringer fra ministerier og styrelser, der allerede har etableret puljeportaler for deres egne tilskudsordninger. Det er forventningen, at analysen vil pege på muligheder for at skabe et bedre overblik over puljerne for potentielle ansøgere og kan bidrage til mere åbne og ensartede ansøgningsprocesser.

En beslutning om etablering af en puljeportal bør træffes på baggrund af analysen, og det er således ikke realistisk, at en eventuel puljeportal kan være offentligt tilgængelig i første halvår af 2016, som det foreslås i beslutningsforslaget. Finansministeriet er derudover som nævnt i gang med at opdatere tilskudsvejledningen på baggrund af Rigsrevisionens beretning. Den opdaterede tilskudsvejledning forventes offentliggjort i begyndelsen af det nye år. På denne baggrund kan regeringen ikke tilslutte sig beslutningsforslaget om etablering af en it-portal for alle statslige puljer.

Der er en enkelt, der har bedt om ordet for en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted.

Tak. Og tak for åbningen over for forslaget om en puljeportal – det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.

Det her analysearbejde lyder jo rigtig fornuftigt. Er der en forventet slutdato på det?

Ministeren.

Altså, det forventer vi vil ligge klar i første halvår af 2016.

Hr. Pelle Dragsted.

Skal jeg forstå ministerens fremlæggelse således, at på baggrund af den analyse vil man så, hvis analysen finder det fornuftigt, forsøge at igangsætte arbejdet med en egentlig puljeportal i den forstand, som Statsrevisorerne har foreslået?

Ministeren.

Ja, det må forstås sådan.

Den første i rækken af ordførere er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Tak for det. Og tak for anledningen til at tale om et nok lidt nørdet, men om ikke andet så et af mine hjertebørn, nemlig det her med puljestyring af socialområdet. Det her handler konkret om at etablere en it-portal. Vi går ind for, at der bliver skabt den gennemsigtighed og er sikre på, at det at samordne nogle af de her forskellige puljer vil skabe en motorvej for dem, der sidder og skal finde ud af, hvor de kan få pengene fra til de gode projekter, de er i gang med at lave. Så grundprincipperne her er vi fra Socialdemokratiets side enige i, men med det aber dabei, at vi måske synes, at tidsrammen, der ligger i beslutningsforslaget, er for stram.

Indimellem kan det jo være irriterende at skyde et forslag ned på grund af en tidsramme, hvor man grundlæggende bare kunne flytte på det ene og det andet. Jeg har for at tilkende give vores sympati for forslaget annonceret over for socialministeren, at hvis ikke vi er inviteret til et møde og en drøftelse af puljeproblematikken inden den 1. februar, så ligger der allerede nu en invitation til et nyt samråd om præcis den her problematik. Så vi tager det altså ret alvorligt, og vi følger op på det.

Jeg vil sige, at når vi gør det, og det kan jo lyde teknisk og nørdet, så er det simpelt hen, fordi alt for store dele af vores socialpolitik – også vores sundhedspolitik, i øvrigt også vores kulturpolitik, og man kunne nævne andre områder – bliver styret ud fra puljer. Og et af problemerne er, at nogle af de her puljer udmøntes på en måde, så man først kan søge penge på bagkant. Altså, det her med at søge pengene på bagkant har jo den konsekvens, at man skal have en relativt stor buffer, for hvilken frivillig forening kan lægge f.eks. 50.000 kr. ud til et projekt – det kan være et sommerferieprojekt eller lignende for socialt udsatte. Jamen det kan kun de store organisationer, og sådan skal vi jo ikke drive socialpolitik.

Det må være sådan, at alle kan byde ind, at alle borgere er lige for loven, at alle foreninger på lige vilkår med hinanden kan søge de her puljer. Og der er altså for mange af dem, hvor man selv skal kunne lægge pengene ud mod forventet efterbevilling, som man jo ikke engang kan være sikker på at få. Det er bare et enkelt problem, som jeg også har bedt ministeren – det er så i det her tilfælde social- og indenrigsministeren – tage stilling til.

Så er der simpelt hen det problem, at for mange projekter åbner og lukker, altså at vores socialpolitik er kendetegnet ved at være svingdørsagtigt. Vi har fået rettet noget op i forbindelse med det her års satspuljeaftale, hvor vi har lavet en aftale, som i højere grad lægger nogle store klumper ind, som har et længere sigte. Det mener jeg er rigtig godt, men jeg mener ikke, vi er i mål endnu. Altså, satspuljen startede for 25 år siden nu, og det, der til at starte med rettede op på nogle ubalancer i forhold til overførselsindkomsterne, og hvor man så fik den her pulje, er jo knopskudt, fordi der er så mange penge i puljen i dag. Derfor er det her beslutningsforslag efter min mening et udtryk for noget meget konkret, man kan gøre ved det.

Men vi skal også have en meget mere grundig diskussion om, om det er den mest hensigtsmæssige måde at køre vores socialpolitik på. Efter min mening er det sådan, at socialt udsatte mennesker i højere grad end andre borgere har behov for, at der er ro, at der er regelmæssighed, og at de kontakter og nære relationer, man knytter til medarbejdere, f.eks. på projekter, har varighed. Der skal være regelmæssighed, og der skal være ro omkring det.

Der er problemet med projektstyring simpelt hen det, at der åbnes et projekt – det kan være et værested – og det fungerer fint i 2-3 år, man har rigtig gode erfaringer med det, folk kommer endelig ud og får noget social kontakt, og det bliver måske en stabil del af at have noget at stå op til om morgenen og lave, hvorefter projektet mister sin bevilling. Og fordi kommunen ikke har nogen interesse i at fortsætte værestedet, fordi det kan være borgere fra alle mulige forskellige kommuner, der bruger det, så ryger det bare igen.

Så vi får alt for mange gange startet noget op, som har et rigtig godt socialt sigte, som hjælper rigtig mange mennesker videre, og som så går ned igen. Det duer simpelt hen ikke. Det mener jeg er spild af rigtig gode ressourcer i vores samfund, og derfor må vi altså se, om det kan lade sig gøre for os at få skabt noget mere stabilitet omkring socialpolitikken.

Vi spillede ind med fra Socialdemokratiets side i forbindelse med det her års satspuljeforhandlinger, at der skulle bruges mange kræfter på – og det lykkedes – at lave de her sociale investeringer, hvor man vender tingene på hovedet, altså hvor man simpelt hen forsøger at få investeret, inden den store sociale skade er sket. Og efter min bedste overbevisning skal vi have rigtig meget mere af det.

Så det var blot for at sige, at jeg har meget stor sympati for et forslag, der handler om at få gjort noget ved de her puljer, også selv om det her er af meget teknisk karakter. Men lad os også få taget drøftelsen af det helt store spørgsmål, nemlig hvordan vi får grebet vores socialpolitik an på en måde, så vi i fællesskab griber de mennesker, der er meget udsatte i vores samfund, meget tidligere, end vi gør i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jan Rytkjær Callesen.

Tak. I Dansk Folkeparti er vi ikke afvisende over for en it-portal, men vi har nogle bekymringer. Det er tidsfaktoren på det – hvornår det kan realiseres – og økonomien i det her projekt. For i oplægget kan jeg se, at der ikke er nogen tal på, hvad det kommer til at koste. Så der vil vi gerne have, at der kan afgives en beretning i udvalget om de her to spørgsmål.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Jeg synes sådan set, at både finansministeren og Socialdemokraternes ordfører egentlig er kommet med nogle ganske glimrende betragtninger om det her forslag. Som ordføreren for Socialdemokraterne sagde, er det måske lidt nørdet, men det er selvfølgelig ikke desto mindre også væsentligt, at man får det overblik og den, kan man sige, øgede gennemskuelighed i de her forskellige muligheder, puljeordninger m.v.

Dansk Folkeparti lægger op til, at vi kan tage en snak om det i udvalget – det synes jeg også – og jeg lytter også til den åbning, som finansministeren kommer med, om, at man måske skal snakke om tidsperspektivet, og at den analyse, der lægges op til fra regeringens side, skal ind over en endelig vurdering af, hvad man så kan gøre rent konkret. Vi vil fra Venstres side gerne støtte, at man ligesom får det analyseret og så eventuelt i udvalget får taget en snak om det. Om der skal komme en beretning, eller hvad det skal være, må vi så snakke nærmere om.

Det er de bemærkninger, vi har fra Venstres side, og ellers tilslutter vi os det, der blev sagt af ministeren for et øjeblik siden.

Tak til hr. Jacob Jensen. Og den næste i rækken af ordførere er hr. Ole Birk Olesen.

I Liberal Alliance støtter vi op om mere gennemsigtighed på det her område. Rigsrevisionens redegørelse om statslige puljer tydeliggør, at der i meget høj grad er behov for mere gennemsigtighed. Vi har ikke forudsætninger for at vide, hvor meget det her vil koste, og hvor lang tid det vil tage at oprette sådan en portal, men vi har et ønske om, at det skal være et simpelt system, der skaber overblik. Derfor bør det i vores optik ikke tage lang tid, og det bør heller ikke være bekosteligt.

Derfor er meldingen fra os, at vi synes, det her beslutningsforslag er et rigtig godt initiativ, men vi har behov for, at ministeren svarer på, hvad det koster, og hvor lang tid det realistisk vil tage at oprette sådan en portal, inden vi kan tage endelig stilling til det konkrete forslag.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Torsten Gejl.

Tak. I Alternativet synes vi, at Enhedslistens forslag om at oprette en it-portal for alle statslige puljer er et rigtig fint forslag, og det vil slet ikke skade, hvis man ved samme lejlighed forenkler og standardiserer ansøgningsskemaerne og løser den bagkantsproblematik, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil også taler om.

Når vi alligevel er imod Enhedslistens beslutningsforslag, er det, fordi vi tror, at fristen for at udarbejde sådan en portal er for kort i nærværende forslag. Ifølge forslaget skal arbejdet være færdigt i første halvår af 2016, og det tror vi er urealistisk. Vi skal ikke haste offentlige it-løsninger igennem i en tid, hvor nogle af dem har det svært. Vi hører i ministerens tale, at der er grundige undersøgelser i gang i Finansministeriet i forhold til at udarbejde en ny it-portal for alle statslige puljer, og vi foretrækker at vente på resultatet af dem, så vi har bedre tid til at gøre arbejdet ordentligt.

Vi stemmer således nej, fordi tidsfristen er for kort, men mon ikke Enhedslistens beslutningsforslag har været med til at fremskynde processen lidt. Det synes vi i hvert fald giver det en berettigelse i sig selv, så tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Marianne Jelved.

Tak. Det er positivt, at Rigsrevisionen har taget opgaven op og set på puljerne og den måde, vi har forvaltet dem på, og dermed også fundet anledning til at stille en række forslag, der vil skabe mere klarhed, åbenhed og gennemsigtighed. Vi har også noteret os, at Statsrevisorerne har lavet en beretning, som følger op på Rigsrevisionens analyser. Det er vi rigtig tilfredse med i Det Radikale Venstre. Vi er også tilfredse med, at finansministeren har taget positivt imod alt det her, jeg lige har nævnt, og er i gang med at gennemføre de relevante analyser og initiativer, der skal gøre, at vi kan leve op til de forventninger, der ligger bag Rigsrevisionens og Statsrevisorernes beretning.

På det grundlag finder vi det ikke nødvendigt at støtte B 2, fordi arbejdet sådan set er i god gænge. Vi vil selvfølgelig følge det meget tæt og nøje, men indtil videre går det den rigtige vej.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jonas Dahl.

Tak for det. Selv om vi synes, at ideen her om en fælles it-portal umiddelbart lyder som en god idé, ønsker vi også fra SF's side at afvente det arbejde, der, som jeg kan forstå på finansministeren, er gået i gang i Finansministeriet, før vi kommer med en endelig udmelding i forhold til at se på, hvorvidt det skal være det ene eller det andet. For der er, som den radikale ordfører også var inde på, ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal imødekomme den kritik, der er kommet fra Rigsrevisionen. Vi er selvfølgelig nødt til at se på, hvordan vi finder de bedst mulige løsninger, også i forhold til it i staten. Derfor er vi sådan set også meget opmærksomme på den alvorlige kritik, der er kommet fra Rigsrevisionens side, men vi mener sådan set også, at det er rigtigt, at arbejdet er sat i gang, og derfor glæder vi os over, at det ser ud til, at der nu er en bred politisk opbakning til også at følge op på det.

Endvidere blev det, sådan som jeg har forstået, også drøftet på samrådet i Socialudvalget i går – jeg deltog ikke, men det gjorde vores ordfører på området – hvor der også blev lagt op til et møde i starten af det kommende år, hvor man så vil se nærmere på puljer og administrationen af dem. Det synes jeg også tyder på at vi faktisk er på vej i den rigtige retning.

Så på den baggrund skal jeg sige, at vi umiddelbart ikke kan tilslutte os forslaget, men at vi sådan set er enige i ideen og ikke vil afvise at bakke op om forslaget, såfremt det viser sig, at Finansministeriet ikke kan komme frem til en fornuftig løsning.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Mette Abildgaard.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti er vi fuldstændig enige med Enhedslisten i, at vi skal følge Rigsrevisionens anbefaling om, at der skal etableres sådan en fællesstatslig puljeportal. Vi skal sikre gennemsigtighed i de ca. 300 puljer, som dækker over 5,8 mia. kr., og som vi politikere vedtager og udbyder til dels kommuner, dels virksomheder, dels naturligvis også mange frivillige organisationer.

Den her puljeportal vil råde bod på en del af den massive kritik, som er kommet fra Rigsrevisionen. Der er blevet peget på flere forskellige punkter. Særlig kritisabelt finder vi det, at godt en femtedel af ansøgningspuljerne slet ikke er blevet annonceret, og at der direkte er sket en fordeling af midler alene på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Det er et alvorligt brud på god forvaltningsskik.

Dog har vi også en bekymring i forhold til Enhedslistens beslutningsforslag, som også har været fremført af flere andre ordførere heroppe, nemlig tidsfristen. Jeg blev også rigtig glad for at høre den tale, finansministeren holdt, hvor han nævnte det her analysearbejde, der er i gang, men jeg er også meget glad for de opfølgende spørgsmål, som blev stillet, hvor det blev bekræftet, at det her analysearbejde gerne skal munde ud i en sådan statslig puljeportal. Så vi kommer ikke til at bakke op om beslutningsforslaget, men vi ønsker i høj grad den her fælles pulje, og hvis ikke Finansministeriet kan levere, må vi jo se på det igen.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg vil starte med at kvittere for de positive tilbagemeldinger på indholdet af forslaget, altså ønsket om at etablere en statslig puljeportal, som giver et overblik over og gennemsigtighed i den her næsten jungle af statslige puljer, som findes. Jeg takker også ministeren for hans positive tilbagemelding på forslaget.

Forslaget er jo, som det har været fremført, en opfølgning på Statsrevisorernes beretning om de her statslige puljer, hvori der jo gives en relativt hård kritik. Det er jo sådan, at vi gennem finansloven og andre aftaler løbende opretter nye puljer og pengekasser, som ministerierne administrerer, og som har til formål at yde støtte til aktiviteter udført af borgere, foreninger, virksomheder osv. Problemet er, at det, som Statsrevisorerne har peget på, i dag er meget forskelligt, hvordan de her puljer, om jeg så må sige, markedsføres, og hvordan potentielle ansøgere får oplyst, om de kan søge dem. Der findes ifølge Statsrevisorernes beretning omkring 300 puljer, hvor tilskudsyderne har afgrænset ansøgerkredsen, og de 300 puljers omfang var faktisk 5,8 mia. kr. i den seneste ansøgningsrunde.

Rigsrevisionen konkluderer i deres forretning, at det i mange tilfælde er tvivlsomt, om ministerierne efterlever principperne for god tilskudsforvaltning, når ansøgerkredsen for ansøgningspuljerne afgrænses administrativt. Rigsrevisionen konstaterer også, at nogle ministerier har puljer, der udelukkende fordeles på baggrund af uopfordrede ansøgninger, som den konservative ordfører også var inde på. Det er en praksis, som de anser for uheldig, fordi det jo betyder, at potentielle ansøgere simpelt hen ikke har haft mulighed for at søge tilskudsmidlerne, og derfor er det heller ikke sikkert, at det er den bedste ansøger, som får dem.

Det er også derfor, Rigsrevisionen anbefaler, at der etableres »et samlet overblik over statens ansøgningspuljer, fx ved at etablere en fællesstatslig puljeportal i samarbejde med ministerierne. En puljeportal kan bidrage til, at ansøgerne får lettere adgang til at søge om tilskudsmidlerne«.

Formålet med det forslag, vi har fremsat, er jo ganske enkelt at følge op på den anbefaling og få oprettet en sådan portal, som er lettilgængelig, som er brugervenlig, og som sikrer den her gennemsigtighed og sikrer, at de penge, vi afsætter herinde, faktisk også når ud til de mest relevante ansøgere.

Det, vi skal undgå med det her forslag, er jo grundlæggende, at der bliver tale om sådan nogle cigarkasser, som ministerierne kan dele ud af efter usaglige principper. Det er sådan set det, det handler om, hvis man skal gøre det om til menneskesprog. Vi har jo haft en række sager over de seneste år – og jeg vil ikke gå ind i dem – som har illustreret, at der er et behov her for at få nogle klare retningslinjer.

Jeg er som sagt glad for den positive modtagelse, og jeg er som sagt også glad for ministerens analysearbejde. Det var ukendt for mig, at man havde igangsat det her analysearbejde, som jeg synes er rigtig, rigtig positivt. Og jeg vil foreslå, at vi i forbindelse med den fortsatte udvalgsbehandling ser på, enten om man kan stille et ændringsforslag, som rykker ved tidsfristen, som jeg kan høre er en bekymring, som har været nævnt af flere ordførere, eller om man simpelt hen kan vedtage en beretning i udvalget, som i forlængelse af finansministerens udmelding her lægger en tidsramme for, hvornår man forventer at det her analysearbejde er færdigt, og hvor vi forpligter hinanden og ministeren til at lade det følge det op af en diskussion af en sådan statslig pulje. Så med de ord vil jeg blot takke for den positive behandling af forslaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Finansudvalget , og hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.